Makronæringsstoffer - Alkohol Flashcards
Alkohol har en negativ sundhedseffekt, hvad betyder det?
Alkohol er et toksisk stof som påvirker alle kroppens organer. Dét som frem for alt har indfly-delse på alkohols negative sundhedseffekt er den totale mængde alkohol som kroppen udsæt-tes for. Det betyder, at skader også kan udvikles hos personer som aldrig har været udtalt berusede.
Hvor mange gram alkohol skal man indtage om dagen for at medfører skader?
Et alkohol indtag på 70g om dagen vil med høj sandsynlighed medvirke til alkoholskader, og allerede ved et indtag på 25g om dagen kan man se en blodtryksforhøjende effekt.
Har alkohol en næringsmæssig betydning for kroppen?
Alkohol har ingen næringsmæssig betydning for kroppen. Alkohol består således kun af tom-me kalorier. Alkohol indtages oftest udover det øvrige energiindtag og kan derfor nemt føre til overvægt.
Et højt alkoholindtag nedsætter desuden optagelse af andre næringsstoffer.
Et højt alkoholforbrug skader ikke alene helbredet. Det går også ud over evnen til at fungere i hverdagen. Typiske symptomer kan være:
- Uoplagthed
- Manglende energi
- Træthed
- Mavebesvær
- Nedsat sexlyst
- Dårlig søvn
Det siges at et glas rødvin om dagen er godt for helbredet, passer det?
Det er en udbredt opfattelse, at et glas rødvin om dagen har en positiv virkning på helbredet. Undersøgelser har også vist, at et lille indtag af alkohol kan have positiv indflydelse på hjerte-karsygdomme.
Det gælder især for ældre personer og det er især rødvin der har denne positive virkning. I rødvin findes der nemlig en masser antioxidanter. Det er dog stadig usikkert om de positive effekter udelukkende kan tilskrives alkohol eller om personer med et moderat alkoholindtag generelt har en sundere livsstil.
Den positive indflydelse skyldes forhøjet virkning på det gode HDL-kolesterol i blodet, hvilket medfører, at det skadelige kolesterol lettere transporteres væk fra blodbanen.
Hvordan foregår fordøjelsesprocessen af alkohol?
Alkohol absorberes meget let i kroppen. Det optages allerede i mavesækken og tolvfingertar-men, og går direkte over i blodbanen. Alkoholindholdet i blod stiger derfor hurtigt.
Efter optagelse føres alkoholen til leveren, hvor størstedelen forbrændes. Resten udskilles gennem huden, lungerne og urinen.
Hvad er alkohols forbrændingshastighed?
Forbrændingshastigheden er knyttet til legemsvægten og er en konstant størrelse.
Leveren kan nedbryde ca. 0,1g alkohol pr. kilo legemsvægt pr. time. Der er dog variation fra person til person.
Under alkoholforbrændingen nedsættes leverens fedtforbrænding.
Hvordan lyder NNR’s anbefalinger af dagligt indtag af alkohol?
Nordiske Næringsstofanbefalinger anbefaler at man maksimalt indtager 5 E% alkohol om da-gen. Børn, unge, gravide og ammende bør ikke indtage alkohol overhovedet.
Hvordan lyder genstandsgrænserne?
Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser ser således ud:
• Højst 14 genstande pr. uge for MÆND
• Højst 7 genstande pr. uge for KVINDER
• Højst 5 genstande om dagen
Hvordan beregner man antallet af genstande i en flaske eller drink?
Du kan selv beregne antallet af genstande i en flaske eller drink ved hjælp af denne formel:
(Antal cl * alkoholprocent) / (100 * 1,5) = antal genstande