Makronæringsstoffer - Fedt Flashcards
Hvad er en anden betegnelse for fedtstoffer?
Fedtstoffer = Lipider
Hvad er fedtstoffer / lipider?
Herunder den praktiske inddeling af fedt.
Fedtstoffer, også kaldet lipider, betragtes som en meget ensartet stofgruppe, som er uopløselig i vand.
I den humane ernæring tales der primært om Triglycerider, f.eks. smør, olier og dyrefedt.
Praktisk inddeling af fedt: • Triglycerider • Fedtsyrer • Phospholipider • Steroler
Ernæringsmæssigt er det triglyceriderne, fedtsyrer og sterolerne, der er mest interessante.
Hvad er menneskets største energidepot, og hvorfor?
Menneskes største energidepot = triglyceriderne.
I modsætning til kulhydrat og protein, kan triglyceriderne lagres i store mængder som depotfedt, grundet deres svage binding til vand.
Hvad er Triglycerider, og hvad bruges de til?
Triglyceriderne er kroppens hovedenergikilde, da de kan deponeres i store mængder i fedtceller = menneskets største energidepot.
Triglyceriderne kan også bruges som stødabsorberende og varmeisolerende lag.
Triglycerider benyttes også i kroppen til hormoner eller cellemembraner.
Triglycerider er det vi overvejende bruger, f.eks. smør, olie og andet animalsk fedt.
Hvad er fedtsyrer?
Fedtsyrer er de syrer triglyceriderne er opbygget af.
Fedtsyrer findes som:
• Mættede fedtsyrer (fast ved stuetemperatur)
- Monoumættede / enkeltmættet fedtsyrer (flydende ved stuetemperatur)
- Polyumættede / flerumættet fedtsyrer (flydende ved stuetemperatur)
Fortæl om mættet fedt:
- Hvor finder vi det?
- Kendetegn
- M.m
Det mættede fedt finder vi især i animalske fødevarer. Denne type fedt kan man kende ved, at den er fast ved stuetemperatur. Fisk er en undtagelse. Selv om fisk tilhører den animalske gruppe, er fiskeolie et umættet fedtstof, som er flydende ved alle temperaturer. Dette gør at fisk kan leve i meget koldt vand, uden at blive stive af kulde.
Mættet fedt kan være dårligt for kroppen, idet:
• Det øger det totale kolesterol i blodet
• Det øger især det dårlige LDL kolesterol.
Jo lavere indhold af mættet fedt, jo bedre.
Hvad er transfedtsyrer?
Transfedtsyrer er kunstigt umættet fedt, men grundet dens kemiske form har de egenskaber som mættet fedt.
Det er 10 gange så fremmende for udvikling af hjertekarsygdomme som mættet fedt.
Transfedtsyrer har været meget i fokus grundet den sundhedsmæssige betydning.
Hvor finder vi transfedtsyrer?
Transfedtsyrer findes især i industrielt fremstillede margariner som bruges til f.eks.:
- Kager og kiks
- I popcorn
- I pommes fritter
F.eks. indeholder en pose mikropopcorn mellem 10-30g fedt, Heraf kan op til ca. 10g fedt være transfedtsyrer.
Hvorfor er transfedtsyrer populære i industrien?
Transfedtsyrer er populære i industrien fordi: • De er billige • De forlænger holdbarheden • De smager bedre • De giver en bedre konsistens • De er mindre temperaturfølsomme • De er bedre at bage med
Hvordan undgår man transfedtsyrer?
Du kan undgå transfedtsyrer ved at købe økologiske produkter - de må nemlig ikke indeholde kemisk modificerede fedtstoffer. Eller ved at bage selv.
Hvor findes monoumættet og polyumættet fedt?
Det monoumættede og det polyumættede fedt findes især i fisk og vegetabilske olier. Disse typer fedt er flydende ved stuetemperatur.
Hvad er phospholipider?
Phospholipider også kaldet phosphoglyserider er triglycerider, hvor én af de 3 fedtsyrer er erstattet med en phosphorsyre.
Er phospholipider fedt- eller vandopløselige?
Et phospholipid er både lipofilt og hydrofilt, det vil sige både fedt- og vandopløselig. Det betyder at det er en god emulgator. En emulgator er et stof der kan blande vand og olie.
Hvor findes phospholipider?
Phospholipider findes næsten udelukkende i membraner i kroppen. Størstedelen af kroppens cellemembranener er opbygget af phospholipider.
Hvad er steroler og hvad gør de?
Steroler og steroider indeholder i deres kemiske opbygning et steroidskelet, der bruges til opbygning af f.eks.:
- Kolesterol
- Galdesyre
- Binyrebarkhormon
- Kønshormon
- D-vitamin