standardsvar

Question 1

ana 1a: kæbeled

7. 1: Karakterisér articulatio temporomandibularis.
8. 2: Beskriv kort ledfladerne, herunder hvilken type ledbrusk ledfladerne er beklædt med.
9. 3: Angiv i hvilken ledhule henholdsvis glidebevægelse (protraktion og retraktion) og vinkelbevægelse foregår.
10. 4: Redegør kort for de strukturer der stabiliserer kæbeleddet ved åben og lukket mund.

Answer 1

7.1:
Ægte led, enkelt led, kombineret led, delt led af discus, modificeret hængselsled

7.2:
Leddet er delt af discus som deler leddet i et øvre og nedre ledkammer. Ledfladerne i ledskålen er fossa mandibularis og tuberculum articulare. Ledhoved er caput mandibulae (proc. coronoideus). Ledfladerne er beklædt med fibrøs brusk.

7.3:
Glidebevægelsen foregår i øvre ledhule. Vinkelbevægelse foregår i nedre ledhule.

7.4:
Lukket mund: caput mandibularis og discus er i fossa mandibularis. Stabiliseres af m. tempolaris og m. masseter.

Åben mund: caput mandibularis er fremme på tuberculum articulare. Stabiliseres af m. temporalis, lig. stylomandibulare og lig. sphenomandibulare.

Question 2

ana 1a: kæbeled

7.5: Beskriv kort malebevægelsen (sidebevægelser indgår) ud fra en vurdering af bevægelserne i de to kæbeled.

Answer 2

7.5: Tygning består af en kombineret bevægelse: malebevægelse og åbne-lukke-bevægelse. Sidebevægelsen skyder underkæben fra side til side og åbne-lukke-bevægelsen er en kombination af glidebevægelse og vinkelbevægelse. Åbnebevægelsen trækker caput mandibulae frem på tuberculum articulare og lukkebevægelsen trækker caput mandibulae tilbage til fossa mandibularis. Malebevægelsen trækker den ene sides caput mandibulae frem på tuberculum articulare, mens den anden sides caput mandibulae sidder i fossa mandibularis.

Question 3

ana 1a: kæbeled

7.6: Angiv hvilken muskel, der især er af betydning for den skrå bevægelse af mandiblen.

Answer 3

7.6: m. pterygoideus medialis og lateralis trække mandiblen til siden

Question 4

ana 1a: kæbeled

7.8: Redegør kort for bevægelserne i articulatio temporomandibularis.

Answer 4

7.8: vinkelbevægelse, glidebevægelse og sidebevægelse.

Vinkelbevægelse: underkæben hæves og sænkes.
Gidebevægelse: protraktion og retraktion af underkæben
Sidebevægelse: underkæben skyde fra side til side

Question 5

ana 1a: kæbeled

7.9: Benævn de muskler der fremkalder henholdsvis protraktion og retraktion i kæbeleddet.

Answer 5

7. 9:
   protraktion: m. pterygoideus lat
   retraktion: m. temporalis

Question 6

ana 1a: kæbeled

7.10: Benævn de muskler der medvirker ved åbning af munden.

Answer 6

7.10:
Venter ant. et post. m. digastricus 
M. pterygoideus lateralis
M. geniohyoideus
M. mylohyoideus
Platysma

Question 7

ana 1a: tyggemuskler

7.14: Benævn de nerver, der har relation til mm. pterygoideii.

Answer 7

7.14:

Grene til m. masseter og m. temporalis, n. buccalis, lingualis, n. alveolaris inf.

Question 8

ana 1a: kæbeled

Ved et kraftigt slag fortil på undekæben skubbes den bagud.

7.18: Angiv hvilke to nerver der især er udsat for beskadigelse (der er ikke tale om n. facialis).

Answer 8

7. 18:

n. auriculotemporalis og n. lingualis

Question 9

ana 1a: tyggemuskler

7.20: Angiv den embryologiske struktur hvorfra tyggemusklerne udvikles, og benævn de øvrige muskler og skeletdele, der udvikles fra samme embryologiske struktur.

Answer 9

7.20:

struktur: 1. branchiebue
øvrige muskler: m. mylohyoideus, venter ant. m. digastrici, m. tensor tympani, m. tensor veli palatini
skeletdele: Meckel’s brusk og 2 høreknogler (malleus og incus)

Question 10

ana 1a: tungebenet

8.5: Angiv tungebenets overordnede funktion.

Answer 10

8.5:

Frit ophængt til ligamenter, membraner og muskler -> stor bevægelighed

Question 11

ana 1a: tungebensmuskler

8.6: Benævn de muskler, som er tilhæftet tungebenet (os hyoideum) og angiv de respective musklers innervation og udvikling (branchiebue- eller somitderiveret).

Answer 11

Både de suprahyoide og infrahyoide

Suprahyoide (5):

• m. stylohyoideus: n. facialis - 2. branchiebue
• m. digastricus venter post.: n. facialis - 2. branchiebue
• m. digastricus venter ant.: n. mandibularis - 1. branchiebue
• m. mylohyoideus: n. mandibularis - 1. branchiebue
• m. geniohyoideus: ramus ventralis af C1 - myotomderiveret

Infrahyoide (4):

• m. sternohyoideus: plexus cervicalis - myotomderiveret
• m. sternothyroideus: plexus cervicalis - myotomderiveret
• m. thyrohyoideus: ramus ventralis fra C1 - myotomderiveret
• m. omohyoideus: plexus cervicalis - myotomderiveret

Question 12

ana 1a: tungebensmuskler

8.7: Angiv for de suprahyoide muskler: navn, innervation, funktion og hvorfra de udvikles.

Answer 12

5 muskler

m. stylohyoideus:
- n. facialis
- trække os hyoideum tilbage og løfter os hyoideum
- 2. branchiebue

m. digastricus venter post.:
- n. facialis
- mundåbner og løfter os hyoideum
- 2. branchiebue

m. digastricus venter ant.:
- n. mandibularis
- mundåbner og løfter os hyoideum
- 1. branchiebue

m. mylohyoideus:
- n. mandibularis
- mundåbner og løfter mundhulens gulv
- 1. branchiebue

m. geniohyoideus:
- ramus ventralis af C1
- mundåbner og trækker os hyoideum frem
- myotomderiveret

Question 13

ana 1a: mimiske muskler

9.2: Angiv innervationen af kinden (den sensitive innervation af huden og slimhinden samt den motoriske innervation af musklen i kinden).

Answer 13

sensitiv innervation: n. buccalis

motorisk innervation af m. buccalis: n. facialis

Question 14

Facialisparese

Hvilke symptomer ses ved perifer facialisparese?

Answer 14

Parese af samme sides ansigtshalvdel = infranukleær parese

Symptomer: Pt kan ikke rynke panden (m. epicranius venter frontalis), har ikke blinkerefleks (m. orbicularis oculi), har hængende mundvig (m. orbicularis oris) og kan ikke holde føden inde (m. buccinator)

Question 15

Facialisparese

Hvilke sympotomer ses ved central facialisparese?

Answer 15

Parese af modsatte sides ansigts nedre del = supranukleær parese

Symptomer: pt har hængende mundvig (m. orbicularis oris) og kan ikke holde føden inde (m. buccinator)

Question 16

ana 1a: mimiske muskler

Blinkrefleksen kan trigges ved berøring af cornea.

9.8: Angiv hvilken hjernenerve der danner den afferente del og hvilken hjernenerve der danner den efferente del af refleksen.

Answer 16

Affarent: n. ophthalmicus fra n. trigeminus
Efferent: n. facialis

Question 17

ana 1b: læber

1.1: Angiv læbernes motoriske og sensoriske innervation.

Answer 17

4 nerver

motorisk: n. facialis

sensorisk:
- overlæbe: n. infraorbitalis fra n. ophthalmicus
- underlæbe: n. mentalis fra n. maxillaris
- mundvig: n. buccalis fra n. mandibularis

Question 18

ana 1b: læber

1.2: Angiv den parasympatiske innervation af kirtlerne i overlæbe og underlæbe med angivelse af forløbet af både de præ- og postganglionære neuroner samt hvor neuronerne danner synapse.

Answer 18

Overlæbe:
præganglionære fibre løber fra n. facialis til n. petrosus major, som danner synapse i ganglion pterygopalatina med det postganglionære cellelegeme. de postganglionære fibre løber i n. infraorbilatis til kitlerne i overlæben.

Underlæbe:
præganglionære fibre løber fra n. facialis til chorda tympani som fører fibrene til ganglion submandibulare. I submandibulare løber postganglionære fibre via n. mentalis til kirtlerne i underlæben

Question 19

ana 1b: læber

1.3: Angiv de lymfeknuder, som modtager lymfen fra læberne.

Answer 19

overlæbens lymfer går til lnn. submandibulares

underlæbens lymfer går til lnn. submentales

Question 20

ana 1b: læber

1.4: Beskriv kort udviklingen af over- og underlæbe herunder hvilke udviklingsanomalier der kan opstå.

Answer 20

overlæbe: fusion af midtpandelap og overkæbelap danner filtrum og tuberculum labii superior

underlæbe: sammenstødning af de to underkæbelapper

siderne dannes af overkæbelapperne

anomalier: ensidigt/dobbeltsidig læbespalte med gumme-gane-spalte

Question 21

ana 1b: mundhulen

2.1: Beskriv kort vestibulum oris.

Answer 21

Hesteskoformet spalterum mellem læber, kinder og tandbuer.

Loft: sulcus alveolabialis sup. ved læberne / sulcus alveobuccalis sup. ved kinden

Gulv: sulcus alveolabialis inf. ved læberne / sulcus alveobuccalis inf. ved kinden

Indgang: rima oris

Der er kommunikation mellem vestibulum oris og cavitas oris gennem spatium retrodentale bag sidste molar

Question 22

ana 1b: mundhulen

2.3: Angiv beliggenheden af de store spytkirtlers indmundinger i cavitas oris

Answer 22

Udmundig i vestibulum oris:
- gl. parotidea, hvor ductus parotideus udmunder ved 2. molar

Udmunding i cavitas oris propria:

• gl. submandibularis, hvor ductus submandibularis munder på caruncula sublingualis
• gl. sublingualis, hvor ductus sublingualis munder på caruncula sublingualis og plica sublingualis

Question 23

ana 1b: mundhulen

Beskriv kort cavitas oris propria.

Answer 23

Det er den egentlige mundhule.

Loft: hårde og bløde gane
Gulv: regio sublingualis
Bagtil: de første ganebuer

Question 24

ana 1b: mundhulen

2.4: Angiv fra hvilken/hvilke hjernenerve/-r de store spytkirtlers sekretoriske innervation kommer fra.

Answer 24

Sekretorisk innervation = parasympatisk innervation

Gl. parotidea
n. glossopharyngeus -> n. tympanicus -> plexus tympanicus -> n. petrosus minor -> ganglion oticum -> n. auriculotemporalis -> gl. parotidea

Gl. submandibularis
n. facialis -> chorda tympani -> n. lingualis -> ganglion submandibularis -> gl. submandibularis

Gl. sublingualis
n. facialis -> chorda tympani -> n. lingualis -> ganglion submandibularis -> gl. sublingualis

Question 25

ana 1b: mundhulen

2.5: Beskriv den makroskopiske opbygning af kinden (bucca) og angiv dens sensoriske og motoriske innervation.

Answer 25

Opbygning udvendigt fra: hud - subcutis - m. buccinator - tela submucosa med kirtler og tunica mucosa

m. buccinator innerveres motorisk af n. facialis og sensorisk af n. buccalis fra n. mandibularis

Question 26

ana 1b: tænder

3.1: Benævn de nerver som innerverer tænderne og gingiva i over- og undermund og beskriv kort nervernes forløb fra tænderne til det sensitive ganglion.

Answer 26

Tænder i overmunden:

motorisk: nn. alveolares sup
sensorisk: n. maxillaris -> ganglion trigeminale

Tænder i undermund:

motorisk: nn. alveolares inf
sensorisk: n. mandibularis -> ganglion trigeminale

Question 27

ana 1b: tænder

3. 2: Benævn de huller og kanaler som nerverne benytter ind og ud af over- og underkæben.
4. 3: Angiv hvordan man anlægger ledningsanæstesi (lokalbedøvelse) af tænder i over- og undermund.

Answer 27

Besvares samlet

Nn. alveolares superiores, der afgår fra n. infraorbitalis i canalis infraorbitalis kan bedøves via foramen infraorbitale.

n. alveolaris inferior løber i foramen mundibulae (ledningsanæstesi). N. alveolaris inferior forlader mandibula som n. mentalis gennem foramen mentale.

Question 28

ana 1b: tunge

4.3: Beskriv tungeryggens slimhinderelief (makroskopisk).

Answer 28

Tungen er slimhindebeklædt og opdeles i pars postsulcalis og pars præsulcalis, delt via sulcus terminalis som indeholder foramen caecum.

4 papiltyper:

• papillae circumvallatae - smag - n. glossopharyngeus
• papillae filiformes - mekanisk
• papillae fungiformes - smag - n. vagus
• papillae foliate - smag - n. glossopharyngeus

Question 29

ana 1b: tunge

4. 4: Angiv for m. genioglossus udspring, insertion, funktion og innervation.
5. 5: Angiv hvorledes man vil kunne konstatere en énsidig afbrydelse af nerveforsyningen til musklen.

Answer 29

4. 4
   m. genioglossus
   - udspring: spina mentalis
   - insertion: os hyoideum via i aponeurosis linguae
   - innervation: n. hypoglossus
   - funktion: række tunge (egentlige tungemuskel)

4.5
Tungen deriveres til den lammede side

Question 30

ana 1b: tunge

4.6: Angiv hvad der forstås ved radix linguae.

Answer 30

4.6

Radix linguae er det sted, hvor tungemusklerne tilhæftes.

Question 31

ana 1b: tunge

4.9: Benævn tungens ”extrinsic” muskler og angiv de enkelte muskelindividers funktion.

Answer 31

3 egentlige, men 4 mulige. De tre egentlige innerveres af n. hypoglossus og den sidste innerveres af n. vagus.

m. genioglossus: trækker tungen frem med de bagerste fibre og trækker tungen tilbage med de forreste fibre.
m. hyoglossus: trækker tungen bagud og nedad
m. styloglossus: trækker tungen bagud og opad
(m. palatoglossus: trækker tungen opad og lukker isthmus )

Question 32

ana 1b: tunge

4.13: Angiv innervationen af smagsløgene i papillae fungiformes og papillae vallatae.

Answer 32

Papillae fungiformes er på tungens forreste 2/3 - n. facialis

Papillae circumvallatae (og papillae foliate) er på tungens bagerste 1/3 - n. glossopharyngeus

Question 33

ana 1b: tunge

4.14: Beskriv kort passagen af smagstråde fra papillae fungiformes til deres sensoriske ganglion.

Answer 33

Papillae fungiformes er på tungens forreste 2/3. Smagstråde går via n. facialis.

Papillae fungiformes -> n. lingualis -> chorda tympani -> ganglion geniculum hvor det sensitive ganglion findes

chorda tympani har både smagstråde og præganglionære parasymatiske nervetråde

Question 34

ana 1b: tunge

4.15: Angiv den sensitive innervation af dorsum linguae.

Answer 34

Pars presulcalis:

• sensitiv: n. lingualis
• smagsløg: chorda tympani

Tonsil og pars postsulcalis:

• sensitiv: n. glossopharyngeus
• smagsløg: n. glossopharyngeus

Question 35

ana 1b: tunge

4.16: Angiv den sekretoriske (parasympatiske) innervation af tungens kirtler med angivelse af nervefibrenes forløb fra hjernestammen til kirtlerne.

Answer 35

Kirtler fortil:
præganglionære fibre via n. facialis -> meatus acusticus internus -> canalis facialis -> chorda tympani -> n. lingualis -> præganglionære parasympatiske nervefibre danner synapse med postganglionære parasympatiske neuroner i ganglion submandibulare -> postganglionære parasympatiske fibre via n. lingualis til kirtlerne fortil på tungen

Kirtler bagtil:
præganglionære parasympatiske nervefibre via n. glossopharyngeus -> antager at præganglionære parasympatiske nervefibre danner synapse med postganglionære parasympatiske neuroner bagtil i tungen

Question 36

ana 1b: tunge

4.17: Beskriv kort tungens arterieforsyning og venedrænage.

Answer 36

Arterieforsyning:
a. carotis ext -> a. lingualis -> a. profunda lingualis og a. sublingualis.

Venedrænage:
generelt følger venerne arterierne
v. lingualis -> v. jugularis int

Question 37

ana 1b: tunge

4.18: Beskriv kort tungens lymfedrænage.

Answer 37

Tungespids: lnn. submentales

Forreste 2/3 lnn. submentales og lnn. submandibularis til lnn. cervicale profundi. Unilateral drænering

Bagerste 1/3: direkte til lnn. cervicale profundi. Bilateral drænering

Question 38

ana 1b: tunge

4.21: Beskriv kort udviklingen af tungens slimhinde og tungemuskulaturen, herunder innervationen.

Answer 38

Tungen dannes ved gællebuerme. 
Gællebue 1: n. mandibularis
Gællebue 2: n. facialis
Gællebue 3: n. glossopharyngeus
Gællebue 4: n. vagus 

Presulcalis dannes af 1. og 2. gællebue. 2. gældebue fortrænges i udviklingen, som svarer til smagsdelen på forreste 2/3 af tungen.

Postsulcalis dannes af 3. gællebue.

Epiglottis dannes af 4. gællebue.

Question 39

ana 1b

5. 1: Angiv hvad der forstås ved isthmus facium.
6. 2: Angiv hvad der forstås ved faucium/fauces.

Answer 39

5.1
Isthmus facium er forbindelsen mellem mundhule og oropharynx.
Begrænset opad af undersiden af palatum molle. Begrænset lateralt ved arcus palatoglossus.
Begrænset ned ved dorsum linguae.

5.2
Faucium/fauces er det område mellem arcus palatoglossus og arcus palatopharyngeus med tonsillejet i midten.

Question 40

ana 1b: tonsillen

5. 4: Beskriv form og beliggenhed af tonsilla palatina.
6. 5: Angiv hvilke strukturer der afgrænser tonsillejet.

Answer 40

5.4
Tonsilla palatina er et mandelformet lymfoidt organ. Den ligger mellem de to ganebuer i fossa tonsillaris. Der er en lateral og medial flade, øvre og nedre pol, og forreste og bagerste kant. Der er tonsilkrypter og tonsilkapsel. Tonsillen innerveres af n. glossopharyngeus.

5.5
Anteriort: arcus palatoglossus
Posteriort: arcus palatopharyngeus
Lateralt er tonsilla palatina adskilt ved tonsilkapslen fra tonsillejet, der udgøres af m. constrictor pharyngis superior.

Question 41

ana 1b: tonsillen

5.6: Benævn de arterier med tæt relation til tonsillens lateralflade, som kan beskadiges ved tonsillectomi (operativ fjernelse af tonsilla palatina).

Answer 41

A. carotis externa et interna, a. facialis evt. a. pharyngea ascendens.

Question 42

ana 1b: tonsillen

5.9: Benævn de lymfatiske strukturer, som indgår i Waldeyers lymfatiske svælgring.

Answer 42

Tonsilla palatina, tonsilla lingualis og tonsilla pharyngealis

Question 43

ana 1b: tonsillen

5.10: Angiv placering af den/de lymfeknude/-r, der primært modtager lymfen fra tonsilla palatina.

Answer 43

Angulærknuden

Question 44

ana 1b: ganen

6.3: Angiv arterieforsyning og sensitive innervation af ganen samt innervationen af ganens kirtler

Answer 44

Arterieforsyning: a. maxillaris afgiver 3 grene

• a. palatina major
• aa. palatina minores
• a. sphenopalatina

Sensitive innervation: n. maxillaris afgiver 3 grene

• n. palatinus major
• nn. palatini minores
• n. nasopalatinus

Parasympatiske innervation: De præganglionære parasympatiske nervefibre føres til ganglion pterygopalatinum via n. petrosus major fra n. facialis. Postganglionære parasympatiske nervefibre føres fra ganglion pterygopalatinum via sensitive grene.

Question 45

ana 1b: ganen

6.4: Angiv hvilken muskel der har relation til hamulus pterygoideus.

Answer 45

m. veli palatini

Question 46

ana 1b: ganen

6.5: Benævn de ganemuskler, der fremkalder fremhvælvinger i svælgets slimhinde, og angiv fremhvælvingernes navne og beliggenhed.

Answer 46

Nasopharynx:
m. levator veli palatini danner torus levatorius. Ligger under ostium pharyngeum tubae auditivae.

Oropharynx:
arcus palatoglossus indeholder m. palatoglossus
arcus palatopharyngeus indeholder m. palatopharyngeus

Question 47

ana 1b: gl. parotidea

7.3: Benævn superficielt fra de strukturer som passerer igennem gl. parotidea.

Answer 47

plexus parotideus -> v. retromandibularis -> a. carotis ext i deling -> n. auriculotemporalis

Question 48

ana 1b: gl. parotidea

7.4: Benævn de kar der er beliggende i gl. parotidea.

Answer 48

v. retromandibularis, a. carotis ext, a. carotis i deling til a. maxilaris og a. temporalis superficialis

Question 49

ana 1b: gl. parotidea

7.7: Angiv for ductus parotideus forløb, relationer og udmunding.

Answer 49

Ductus parotideus afgår øverst på kirtlen -> krydser m. masseter -> passerer medialt gennem et fedtlegeme og m. buccinator -> munder på papilla parotidea ved 2. molar i vestibulum oris

Question 50

ana 1b: gl. parotidea

7.8: Benævn de autonome ganglier, hvorfra gl. parotidea modtager parasympatiske og sympatiske postganglionære nervefibre.

Answer 50

Parasympatisk ganglie: ganglion oticum

Sympatisk ganglie: ganglion cervicale superius

Question 51

ana 1b: gl. parotidea

7.9: Angiv de nerver i hvilke de sekretoriske tråde til gl. parotidea forløber nævnt fra hjernestammen til kirtlen.

Answer 51

n. glossopharyngeus -> n. tympanicus -> plexus tympani -> n. petrosus minor -> ganglion oricum -> n. auriculotemporalis

Question 52

ana 1b: gl. parotidea

7.10: Angiv med begrundelse om tåresekretion, stapediusrefleks og lukning af øjet er påvirket.

Answer 52

Tåresekretion og stapediusrefleks er ikke påvirket da det er parasympaticus; n. petrosus major med de parasympatiske fibre til ganglion pterygopalatinum afgår fra geniculum n. facialis, n. stapedius til m. stapedius afgår fra 3. stykke af n. facialis.

Lukning af øjet vil sandsynligvis være påvirket, da de muskulære grene først afgår i kirtlen hvor tumoren sidder.

Question 53

ana 1b: gl. submandibularis

7. 13: Angiv for gl. submandibularis:
   a. beliggenhed
   b. relation til mundhulens gulv

Answer 53

a: Kirtlen ligger i trigonum submandibulare (mellem mandibula og de to buge i m. digastricus).
b: Den overfladiske del er under m. mylohyoideus og m. hyoglossus. Den profunde del er i spalten mellem disse to muskler. De to dele af kirtlen er forbundet med hinanden omkring bagkanten af m. mylohyoideus.

Question 54

ana 1b: gl. submandibularis

7.14: Angiv for den overfladiske del af gl. submandibularis de strukturer, som har relation til henholdsvis kirtlens laterale og mediale flade.

Answer 54

Laterale flade: corpus mandibulae

Mediale flade: m. mylohyoideus, m. hyoglossus og n. facialis

Question 55

ana 1b: gl. submandibularis

7.15: Angiv i hvilke nerver de parasympatiske fibre til gl. submandibularis forløber fra centralnervesystemet og til kirtel.

Answer 55

N. facialis -> chorda tympani -> ganglion submandibularis -> tråde til gl. submandibularis

De postganglionære neuroner er i ganglion submandibulare.

Question 56

ana 1b: gl. submandibularis

7.17: Beskriv forløbet af ductus submandibularis med angivelse af de strukturer, som den har relation til samt lokalisationen af udmundingen.

Answer 56

Ductus submandibularis løber frem mellem m. hyoglossus og m. myloglossus -> løber under mundhulens gulv medialt for gl. sublingualis -> kommer frem på caruncula sublingualis. Den krydses undervejs af n. lingualis.

Question 57

ana 1b: gl. sublingualis

7.18: Angiv for gl. sublingualis nedre, øvre, laterale og mediale relationer.

Answer 57

Nedre: m. mylohyoideus
Øvre: slimhinde i regio sublingualis, plica sublingualis
Laterale: inderside af mandiblen
Mediale: m. genioglossus, m. hyoglossus og ductus submandibularis

Question 58

ana 1b: gl. sublingualis

7.19: Benævn den hjernenerve som fører de parasympatiske tråde til gl. sublingualis og benævn de postganglionære trådes trofiske centrum.

Answer 58

N. facialis -> n. chorda tympani -> n. lingualis -> ganglion submandibularis -> n. sublingualis

Question 59

ana 1b: gl. sublmandibularis

7.20: Benævn den nerve ganglion submandibulare er ophængt til.

Answer 59

n. lingualis

Question 60

ana 1b

7.21: Angiv navn og placering for de anatomiske strukturer, der innerveres af nervefibre hvis trofiske centrum (nervecellelegemets beliggenhed) er placeret i ganglion submandibulare.

Answer 60

Gl. submandibularis, gl. sublingualis, kirtler fortil på tungen samr underlæben.

Question 61

ana 1b

7.22: Angiv beliggenheden af cellelegemerne for de postganglionære sympatiske neuroner, der innerverer gl. submandibularis.

Answer 61

Ganglion cervicale superius ved C2-C3

Question 62

ana 1b

7.23: Redegør kort for hvordan citronsaft påvirker spytsekretionen, herunder de nerver der fører de afferente og efferente impulser.

Answer 62

Afferent: smagsløg via n. facialis (forreste 2/3) og n. glossopharyngeus (bagerste 1/3).

Efferent: parasymatiske fibre via n. facialis (forreste 2/3) og n. glossopharyngeus (bagerste 1/3).

Question 63

ana 1b

7.24: Angiv den embryonale udvikling af de tre store spytkirtler, herunder hvilket kimblad de er deriveret fra.

Answer 63

Nedvækst af epithel ved udførselsgangenes udmunding. Ektoderm deriveret epithel.

Question 64

ana 1b

8. 1: Benævn svælgets cirkulære muskulatur og angiv musklernes generelle arrangement.
9. 2: Angiv i rækkefølge oppefra hvorfra disse muskler udspringer.
10. 3: Angiv musklernes innervation.

Answer 64

Cirkulære muskulatur = konisk = constriktor

De er arrangeret som 3 koniske rør, der er skudt ind i hinanden.

m. constrictor pharyngis superior: proc. pterygoideus
m. constrictor pharyngis medius: os hyoideum
m. constrictor pharyngis inferior: skjoldbrusk

Husk: POS

Innervation: plexus pharyngeus eller n.vagus

Question 65

ana 1b

8.4: Benævn svælgets longitudinelle muskler og angiv deres udspring, insertion og innervation.

Answer 65

Svælget = -pharyngeus

m. stylopharyngeus, m. salpingopharyngeus og m. palatopharyngeus.

M. stylopharyngeus
udspring: processus styloideus
inserertion: skjoldbrusken
Innervation: glossopharyngeus

M. salpingopharyngeus
udspring: tuba auditiva
inserertion: m. stylopharyngeus
Innerveres: plexus pharyngeus

M. palatopharyngeus
udspringer: palatum molle
inserertion: skjoldbrusken
Innervering: plexus pharyngeus.

Question 66

ana 1b

9.1: Beskriv kort synkningsprocessens tre faser.

Answer 66

Fase 1: orale fase

• bolus på dorsum
• mundhulens gulv løftes af m. levator veli palatini (plexus pharyngeus), m. tensor veli palatini (n. mandibularis), og m. constrictor pharyngis superior (plexus pharyngeus)
• tungen løftes op og bagud mod isthmus faucium

Fase 2: pharyngeale fase

• isthmus faucium åbnes og isthmus pharyngealis lukkes
• strubelåg lukker struben
• bolus ned i oesophagus

Fase 3: oesophagale fase
- peristaltisk fører bolus ned i ventriklen

Question 67

ana 1b

10. 3: Benævn de to nervegrene, der passerer mellem de to mm. pterygoidei ind i fossa infratemporalis.
11. 4: Angiv de to nervegrenes innervationsområde.

Answer 67

10.3
N. alveolaris inferior og n. lingualis.

10.4
N. alveolaris inferior:
afgiver n. mylohyoideus til m. mylohyoideus og m. digastricus venter anterior -> løber ind i canalis mandibulae -> plexus dentalis inferior -> tænder og gingiva
foramen mentalis til hud og underlæbe ->

N. lingualis deler sig i n. sublingualis og sensitive endegrene til forreste 2/3 af tungen.

Question 68

ana 1b

11.1: Benævn de funktionelle trådkomponenter i chorda tympani, deres trofiske centrum (nervecellelegemets beliggenhed) samt de strukturer, som bliver innerveret via trådkomponenterne.

Answer 68

Smagstråde og præganglionære parasympatiske fibre.

Smagstråde:

• trofiske centrum: ganglion geniculum
• innerverede strukturer: papilla fungiformes på tungens forreste 2/3

Parasympatiske fibre:

• trofiske centrum: ganglion submandibulare
• innerverede strukturer: gl. submandibularis, gl. sublingualis samt små kirtler forrest på tunge og underlæbe

Question 69

ana 1b

12: Angiv for n. glossopharyngeus:
motorisk innervation
parasympatisk innervation
sensorisk innervation
de fysiologiske stimuli fra henholdsvis sinus caroticus og glomus caroticum, som udløser afferente impulser i nerven.

Answer 69

Motorisk: m. stylopharyngeus
Parasympatisk: gl. parotidea
Sensorisk: bagerste 1/3 af tungen + oropharynx
Baroreceptor fra sinus caroticus og kemoreceptor fra glomus caroticum

Question 70

ana 1b

14: Angiv for n. hypoglossus relationer til muskler og kar i forløbet fra canalis hypoglossi til tungens indre muskulatur.

Answer 70

Løber lateralt frem på de to carotider -> spatium lateropharyngeum -> mellem v. jugularis int og a. carotis int -> følger m. digastrici venter post -> over tungebenet -> ned i spalten mellem m. myloglossus og m. hyoglossus -> tungen

Question 71

ana 1b

15. 1: Angiv beliggenheden af ganglion cervicale superius.
16. 2: Angiv princippet i fordelingen af de postganglionære nervefibre fra gangliet til spytkirtlerne og mundhulen.

Answer 71

C2-C3 medialt for n. vagus, foran de prævertebrale muskler. Postganglionære fibre fordeles via plexer langs carotiderne. De sympatiske postganglionære fibre føres fra kar til parasympatiske ganglier til nerver, som afgår her

Question 72

ana 1b

16: Benævn de primære (regionære) lymfeknuder som modtager lymfe fra følgende områder:
Overlæbe
Underlæbe
Tonsillejet
Tungens bageste 1/3
Tungespidsen

Answer 72

Overlæbe: lnn. submandibulares
Underlæbe: lnn. submentales
Tolsillejet: angulærknuden
Tungens bagerste 1/3: lnn. cervicales profundi
Tungespidsen: lnn. submentales

Question 73

ana 1b

Benævn superficielt fra er de strukturer der passerer igennem gl. parotidea:

Answer 73

NVAN (en vand)

n. facialis
v. retromandibularis
a. carotis externa
n. auriculotemporalis

Question 74

ana 1b

I hvilke grene deles a. carotis ext?

Answer 74

(FA LI TE MA - fald i tema)

a. facialis, a. lingualis, a. temporalis superior, a. maxillaris

Question 75

ana 1b

I hvilke grene deles a. maxillaris?

Answer 75

Kommer fra a. carotis ext.

(alle mennesker inde på scenen)

a. alveolaris inferior
a. meningea media
a. infraorbitalis
a. palatina descendens
a. sphenopalatina.

Question 76

ana 2a

Beskriv McBurneys’s punkt

Answer 76

Punktet mellem den laterale 1/3 og mediale 2/3 af spina-umbilicallinien.

Question 77

ana 2a

1.12: Redegør kort for rectusskedens opbygning kranielt og kaudalt for linea arcuata.

Answer 77

1.12: linea arcuata, som markerer det sted hvor bugmusklernes aponeuroser går foran rectus abdominis, ligger ca. 4 cm under umbilicus.

Kranielt: rectusskeden består af et forreste og bageste blad.
Forreste blad dannes af externus- og internus-aponeurosen.
Bageste blad dannes af internus- og transversusaponeurosen.

Caudalt: alle aponeuroser går foran mm. recti.
Forreste blad: alle 3 aponeuroser.
Bageste blad: aponeuroser mangler – her kun fascia transversalis.

Question 78

ana 2a

1. 13: Angiv hvorledes lig. inguinale dannes.
2. 14: Benævn de to knoglefremspring på os coxae om lig. inguinale er tilhæftet.
3. 15: Benævn de strukturer der passerer fra det store bækken ned på låret under lig. inguinale.

Answer 78

1. 13: Den nedre afrundede kant af m. obliquus externus-aponeurosen.
2. 14: spina iliaca anterior superior og tuberculum pubicum.
3. 15: M. iliopsoas, n. cutaneus femoris lateralis, n. femoralis, a. femoralis, v. femoralis, n. genitofemoralis (ram. femoralis).

Question 79

ana 2a

1.17: Angiv hvilke strukturer (benævnt i superficiel-profund retning) en nål passerer på sin vej ind i bughulen ved punktur på navleniveau sv. t. midtaxillærlinien.

Answer 79

svar
1.17: Hud – subcutis – tynd fascie – m. obliquus ext. – m. obliquus internus – m. transversus abdominis – fascia transversalis– peritoneum parietale.

Question 80

ana 2a

1.19: Benævn de muskler der indgår i etableringen af et øget intraabdominalt tryk.

Answer 80

1.19: især kontraktion af bugmusklerne, men diaphragmas rolle med lukning af stemmeridsen kan også tages med. Dvs. Diaphragma kan nævnes og den/de larynxmuskler der adducerer/ lukker stemmeridsen, nemlig m. cricoarytenoideus lateralis samt m. arytenoideus transversus et obliquus.

Question 81

ana 2a

1.21: Angiv hvilke strukturer der afgrænser anulus inguinalis superficialis og anulus inguinalis profundus.

Answer 81

Annulus inguinalis superficialis:
Afgrænsningensen dannes ved at fibre som crus laterale hæfter på tuberculum pubicum og fibre som crus mediale hæfter på crista pubica. Spaltens laterale grænse bliver intercrurale fibre i externus-aponeurosen. Nedadtil er annulus begrænset af crista pubica.

Annulus inguinalis profundus:
Nedadtil: lig. inguinale
Medialt: lig. interfoveolare, en forstærkning i fascia transversalis omkring vasa epigastricae inferiores.
Lateralt: m. transversus abdominis med fascia transversalis, som eksvagineres.
Opadtil: nedre buede fibre i m. transversus abdominis.

Question 82

ana 2a

1.22: Benævn de strukturer som danner lyskekanalens forvæg, loft, gulv og bagvæg ud for de to steder markeret med 2 og 3.

Answer 82

Svar 1.22:

sted 2:
Forvæg: externusaponeurose og m. obliquus internus abdominis
Loft: m. transversus abdominis
Gulv: lig. Inguinale
Bagvæg: fascia transversalis evt. med lig. interfoveolare.

sted 3:
Forvæg: externusaponeurosen
Loft: m. obliquus internus abdominis og m. transversus abdominis
Gulv: lig. Inguinale
Bagvæg: fascia transversalis, medialt for markeringen 3 findes falx inguinalis.

Question 83

ana 2a

1. 23: Angiv forskellen mellem et direkte og indirekte hernie.
2. 24: Angiv hvordan man kan skelne mellem et direkte og indirekte inguinalhernie, såfremt de begge kan reponeres.
3. 25: Angiv hvad der forstærker anulus inguinalis superficialis posteriort.

Answer 83

1.23
Indirekte: annulus inguinales profundus -> annulus inguinales superficiales

Direkte: falx inguinales og lig. interfoveolare

1.24
Et direkte hernie er mere medialt end det indirekte hernie. Reponering sker ved pres fra tommelfingeren.

1.25
Falx inguinales

Question 84

ana 2a

1.29: Angiv den kutane innervation i epigastriet, regio umbilicalis og regio pubica med angivelse af de spinale segmentniveauer.

Answer 84

regio epigastrica: T7-T9
regio umbilicalis: T10
regio pubica: T12-L1

Question 85

ana 2a

1.30: Beskriv princippet i bryst- og bugvæggens lymfedrænage herunder hvilke lymfeknuder lymfen dræneres til.

Answer 85

Over navlen: axillens lymfeknuder
- lnn. axillares

Under navlen: lyskens lymfeknuder
- lnn. inguinales superficiales

Profunt:

• lnn. parasternales
• lnn. intercostales
• lnn. phrenici superiores

Question 86

ana 2a

1. 31: Definér bugvæggens neurovaskulære lag.
2. 32: Beskriv princippet i kar- og nerveforsyning af bugvæggen.

Answer 86

svar
1.31: det neurovaskulære lag (plan) er det bindevævslag hvor nerver og kar løber: mellem m. obliquus internus og m. transversus abdominis.

1.32:
Det vertikale system: a. epigastrica superior fra a. thoracica interna og a. epigastrica inferior fra a. iliaca externa.
Superficielt: a. epigastrica superficialis som anastomoserer med vener fra v. axillaris, v. thoracoepigastrica.

Generelt er det sådan at arterierne følges af vener med samme navn.

Det transverselle system dannes af aa. lumbales.

Nerveforsyning: rr. anteriores fra spinalnerverne innerverer bugvæggen. Segmenterne T6 - L1.

Question 87

ana 2a

3. 3: Angiv hvilket kimblad tarmrørsepitelet udvikles fra.
4. 4: Definér kloakmembranen.
5. 5: Benævn forbindelsen mellem blommesæk og mellemtarm og angiv anomalier, som stammer fra denne forbindelse.

Answer 87

3. 3 Endoderm
4. 4 Kloakmembranen dannes i den kaudale ende af den trilaminære kimskive. Membranen ligner i opbygning den prochordale plade; den består af tæt forbundne ectodermale og endodermale celler uden mellemliggende mesoderm.
5. 5 Ductus vitellinus (blommesæksgang), Meckel’s divertikel bruges ofte som betegnelse for rester af ductus vitellinus.

Question 88

ana 2a

3.6: Beskriv kort med udgang i den trelagede kimskive hvorledes fosterets tarmrør dannes.

Answer 88

Epithel: endoderm
Andet i væggen: mesoderm

Endoderm beklæder den ventrale overflade og er loftet i blommesækken. Den vender indad mod fosteret. Fortamen dannes cephalt, bagtarmen dannes kaudalt, og det i mellem danner mellemtarm. Mellemtarmen kommunikerer med blommesæk via Ductus Vitellinus.

Cephalt: fortamen lukkes midlertidigt af en ektodermal-endodermal membran, den buccopharyngeale membran (prochordalpladen).
I 4. uge gennembrydes membranen og der dannes en åben forbindelse mellem amnionhulen og fortarmen. Caudalt lukkes bagtarmen også midlertidigt af en ektodermal-endodermal membran, kloakmembranen., som brydes i 7. uge for at danne endetarmsåbningen.

Question 89

ana 2a

3.7: Angiv det embryologiske grundlag for et Meckel’s divertikel samt beliggenheden af et evt. divertikel hos voksne.

Answer 89

3.7: Hos 2 – 4 % persisterer ductus vitellinus som et lille divertikel (=udposning) på ileum = Meckeløs divertikel. Divertiklet findes ca. 50 – 100 cm fra ileocaecalstedet. Divertiklet er ofte symptomfrit, men kan indeholde pancreasvæv eller ventrikelslimhinde.

Question 90

ana 2a

3. 8: Beskriv kort udviklingen af henholdsvis omentum majus og omentum minus.
4. 9: Angiv hvorledes den frie kant af omentum minus dannes.

Answer 90

Fortamen er ophængt til et ventralt og dorsalt krøs (mellem- og bagtarm er kun ophængt til dorsalt krøs).

Ventriklen drejer om en længdeakse (med urets retning), og drejer de to krøs med sig. Det dorsale krøs drejer mod venstre og danner lille sæk (bursa omentalis). Det ventrale krøs drejer mod højre.

Ventriklen drejer også om en anterior-posterior akse. Det dorsale krøs drejer med og vokser nedad. Dette danner omentum majus, som hænger ned ved curvatura major. Det ventrale krøs bliver opdelt i 2 dele pga. leverens udvikling, til lig. falciforme og omentum minus. Omentum minus løber ved curvatura minor og inddeles yderligere i lig. hepatogastricum og lig. hepatoduodenale. Den fri rand af omentum minus er lig. hepatoduodenale, som strækker sig fra leveren til duodenum. Den fri kant af omentum minus danner forvæg i foramen epiploicum.

Question 91

ana 2a

3.15: Beskriv kort udviklingen af et sekundært retroperitonealt organ.

Answer 91

3.15: Et sekundært retroperitonealt organ anlægges som et intraperitonealt organ, som ved rotation føres til bageste bugvæg; herved forsvinder den bageste del af peritoneum. Organet er nu dækket af peritoneum anteriort og til siderne.

Fx colon ascendens

Question 92

ana 2a

3. 17: Beskriv kort udviklingen af oesophagus.
4. 18: Redegør kort for den hyppigste udviklingsdefekt, herunder hvorledes den opstår.

Answer 92

3. 17: udvikles fra fortarmen. Oesophagusanlægget strækkes, er i en kort periode tillukket, men rekanaliseres hurtigt.
4. 18: ved manglende lukning af den laryngotracheale fure kan der optræde fistler mellem oesophagus og trachea. Fistlerne er ofte ledsaget af atresi af et stykke af oesophagus.

Question 93

ana 2a

5.3: Angiv de væsentligste kutane hudområder, hvor patienten kan fornemme viscerale smerter fra ventriklen, galdeblæren, appendix, colon sigmoideum samt hvis peritoneum under diaphragma er påvirket.

Answer 93

5.3:
ventrikel og galdeblære er i epigastriet, ved galdeblære evt. til højre under scapula;
appendix vermiformis fornemmes periumbilicalt (regio umbilicalis);
colon sigmoideum fornemmes i regio inguinalis og regio pubica;
under diaphragma er peritoneum sensitivt innerveret af n. phrenicus, derfor forskudt smerte til skulderen (C4).

Question 94

ana 6

3. 1: Benævn de muskler mamma hviler på.
4. 2: Beskriv kort mammas bindevævsopbygning og angiv hvorledes mamma er adskilt fra de munderliggende muskelfascier.

Answer 94

svar
3.1: hviler især på m. pectoralis major, kan også komme i berøring med m. serratus anterior og m.obliquus externus abdominis.

3.2: mamma er opbygget af interlobært, interlobulært og intralobulært bindevæv. Profundt for kirtelvævet findes en fortætning i bindevævet kaldet bundfascien. Bundfascien er adskilt fra de underliggende musklers fascier ved løst bindevæv. Mammas kirtelvæv skal være forskydeligt mod de underliggende muskler.

Question 95

ana 6

4. 1: Definér en lobus.
5. 2: Benævn udførselsgangen fra en lobus.
6. 3: Definér en lobulus.
7. 4: Definér processus axillaris (mammas hale).
8. 5: Beskriv kort gll. areolares (de Montgomeriske kirtler), herunder sekret og sekretionsformer.

Answer 95

svar
4.1: lobus: en selvstændig kirtel bestående af lobuli. Hver lobus munder i en enkelt udførselsgang, ductus lactiferus.En lobus er omgivet af interlobært bindevæv.

4. 2: ductus lactiferus.
5. 3: en lobulus består af alveoler, alveolerne i en lobulus munder fælles via intralobulære udførselsgange i en terminal ductus. Hver lobulus er omgivet af interlobulært bindevæv.
6. 4: processus axillaris er den del af kirtlen der trænger gennem fascia axillaris op i axillen.
7. 5: Gll. areolares findes i periferien af areola mammae; prominerer gennem huden som små knuder på areola. De beskrives som apokrine svedkirtler. De secernerer et fedtholdigt sekret, der beskytter areola under laktation.

Question 96

ana 6

6.1: Beskriv mammas arterieforsyning og venedrænage.

Answer 96

svar
6.1:
Arterieforsyning: a. thoracica interna (fra a. Subclavia) og a. thoracica lateralis (fra a. Axillaris) er de vigtigste.

Venedrænage: v. thoracica lateralis, v. thoracica interna og vv. intercostales, som drænerer til azygossystemet: husk forbindelsen mellem azygossystemet og plexus venosi vertebrales (kan forklare metastaser til columna vertebralis).

Question 97

ana 6

6.2: Angiv hvorledes kræftceller kan spredes til hvirvelsøjlen via venesystemet.

Answer 97

svar
6.2: her skal nævnes forbindelsen til azygossystemet og dettes anastomose med plexus venosi vertebrales (externe og interne), klapløse og via de basivertebrale vener er der adgang til knoglemarven i hvirvlernes corpora.

Question 98

ana 6

6. 3: Beskriv mammas lymfedrænage.
7. 4: Angiv beliggenheden af den lymfeknudegruppe, som modtager hovedparten af lymfen fra mamma.

Answer 98

svar
6.3:
Der er talrige lymfekar i mamma. 75% af karrene ender i axillens lymfeknuder. De resterende 25% ender næsten alle i de parasternale lymfeknuder.

Hovedafløbet går lateralt især primært til den pektorale gruppe. Herfra føres lymfen stort set til de andre knuder i axillen, den laterale, centrale, scapulære og videre til den apikale gruppe og den supraklavikulære gruppe. Herfra vil lymfen via ductus subclavius munde i venerne. (Lymfekarrene løber på deres vej til axillen i bindevævet.
Lymfekar fra den mediale del af mamma perforerer m. pectoralis major til l.nn. parasternales.
Fra den øvre del af mamma går lymfekar direkte til den apikale gruppe.
Lymfekar fra den nedre del af mamma perforerer rectusskeden og komunikerer med lymfekar i peritoneum parietale

6.4: Den pectorale gruppe – l.nn. pectorales, ligger i midtaxillærlinien langs med vasa thoracica lateralia på m. serratus anterior; den nederste af knuderne ligger helt fremme på underkanten af m. pectoralis major
Kommentar: spørgsmålet er ikke formuleret så godt, der menes den gruppe der er vigtigst ved metastasering af mammacancer.

Question 99

2. 1: Angiv på hvilket hvirvelniveau truncus coeliacus afgår fra aorta abdominalis og angiv dens hovedgrene.
3. 2: Angiv de dele af pancreas som a. mesenterica superior passerer igennem.

Answer 99

svar
2.1: L1. Dens hovedgrene er a. splenica, a. hepatica communis og a. gastrica sinistra.

Kommentar: det er ikke afgørende hvor i forhold til L1 den afgår. A. mesenterica superior afgår også ud for L1 blot lige kaudalt for.

2.2: a. mesenterica superior passerer bag corpus pancreatis, men ud gennem pancreas foran det taplignende fremspring processus uncinatus pancreatis.

Kommentar: spørgsmålet er ikke velformuleret. Spørgsmålet i 3.2 vedr. relationer til pancreas er bedre.