Arterieforsyning

Question 1

januar 2014

Angiv blodets forløb til, igennem og fra leveren.

Answer 1

Leveren har både venøs og arteriel blodforsyning:

Venøst blod: (nærings-rigt og ilt-fattigt)
v. porta → interlobulær vene → terminale grene → indløbsvenoler gennem grænseplade → sinusoider → v. centralis → indskudsvene → vv. hepaticae → v. cava inferior

Arterielt blod: (ilt-rigt)
a. hepatica → interlobulær arterie → kapillærplekser omkring galdegange → indløbsvenoler → sinusoiderne → v. centralis → indskudsvene → v. hepatica → v. cava inferior

Question 2

ana 2a

1. 31: Definér bugvæggens neurovaskulære lag.
2. 32: Beskriv princippet i kar- og nerveforsyning af bugvæggen.

Answer 2

svar
1.31: det neurovaskulære lag (plan) er det bindevævslag hvor nerver og kar løber: mellem m. obliquus internus og m. transversus abdominis.

1.32:
Det vertikale system: a. epigastrica superior fra a. thoracica interna og a. epigastrica inferior fra a. iliaca externa.
Superficielt: a. epigastrica superficialis som anastomoserer med vener fra v. axillaris, v. thoracoepigastrica.

Generelt er det sådan at arterierne følges af vener med samme navn.

Det transverselle system dannes af aa. lumbales.

Nerveforsyning: rr. anteriores fra spinalnerverne innerverer bugvæggen. Segmenterne T6 - L1.

Question 3

ana 6

6.1: Beskriv mammas arterieforsyning og venedrænage.

Answer 3

svar
6.1:
Arterieforsyning: a. thoracica interna (fra a. Subclavia) og a. thoracica lateralis (fra a. Axillaris) er de vigtigste.

Venedrænage: v. thoracica lateralis, v. thoracica interna og vv. intercostales, som drænerer til azygossystemet: husk forbindelsen mellem azygossystemet og plexus venosi vertebrales (kan forklare metastaser til columna vertebralis).

Question 4

ana 5

8. 0: Angiv i hvilke peritonealdublikaturer følgende kar løber:
   a. a. splenica
   b. aa. gastricae breves
   c. a. gastroomentalis dextra
   d. v. portae

Answer 4

svar
8:

a. splenica løber i lig. splenorenale.
aa. gastricae breves løber i lig. gastrosplenicum.
c. a. gastroomentalis løber langs curvatura major i omentum majus eller lig. gastrocolicum.
d. v. portae løber i lig. hepatoduodenale.

Question 5

ana 4

4. 1: Benævn de vener som ved deres sammenløb danner v. portae.
5. 2: Angiv v. portae’ relationer.
6. 3: Angiv v. portae’ dræneringsområde.
7. 4: Angiv hvor porta-cava-anastomoser kan opstå og benævn de vener der indgår i de nævnte anastomoser.

Answer 5

svar
4.1: v. splenica og v. mesenterica sup.

4. 2: v. portae dannes bag collum pancreatis; v. portae løber ind i lig. hepatoduodenale, ligger bagved ductus choledochus og a. hepatica propria. Bag v portae findes foramen omentale og v. cava inferior; fortil ligger pars superior duodeni
5. 3: v. portae samler blodet fra mave-tarmkanalen, pancreas, galdeblære og milten
6. 4:
7. i submucosa i oesophagus (mellem vv. gastricae og vv. oesophageae)
8. i nederste del af rectum og øverste del af analkanalen (columnae anales), mellem v. rectalis superior og vv. rectales mediae et inferiores
9. retroperitoneale vener som ender i v. renalis, v. lumbalis og v. phrenica vil anastomosere med vener i krøsene som munder i v. portae
10. mellem portale vener i leveren og vener i forreste bugvæg, anastomoserne findes i lig. falciforme, som går til umbilicus. Ved portal hypertension kan vener der radierer ud fra umbilicus dilatere, kaldes caput Medusae, da de dilaterede vener minder om slanger i håret.
11. mellem portale vener i leveren og vener i diaphragma, anastomoserne findes i area nuda.