Embryologi Flashcards
januar 2014
Beskriv kort den embryologiske udvikling af rectum og canalis analis.
Hurtigt svar:
Rectum udvikles fra bagtarmen (cloaca). Over linea pectinata er det endoderm, under linea pectinata er det ektoderm.
Fra svar:
Rectum udvikles fra bagtarmen, hvis nederste del betegnes cloaca. Cloaca deles af et septum urorectale i en forreste del, sinus urogenitalis, og en bageste del, den ano-rectale kanal. Canalis analis udvikles dels fra bagtarmen, endoderm; den nederste del af analkanalen udvikles dog fra analgruben (proctodeum), ektoderm. Analmembranen adskiller de to dele, men nedbrydes tidligt i fosterlivet. Grænsen sættes ved linea pectinata.
ana 2a
- 3: Angiv hvilket kimblad tarmrørsepitelet udvikles fra.
- 4: Definér kloakmembranen.
- 5: Benævn forbindelsen mellem blommesæk og mellemtarm og angiv anomalier, som stammer fra denne forbindelse.
- 3 Endoderm
- 4 Kloakmembranen dannes i den kaudale ende af den trilaminære kimskive. Membranen ligner i opbygning den prochordale plade; den består af tæt forbundne ectodermale og endodermale celler uden mellemliggende mesoderm.
- 5 Ductus vitellinus (blommesæksgang), Meckel’s divertikel bruges ofte som betegnelse for rester af ductus vitellinus.
ana 2a
3.6: Beskriv kort med udgang i den trelagede kimskive hvorledes fosterets tarmrør dannes.
Epithel: endoderm
Andet i væggen: mesoderm
Endoderm beklæder den ventrale overflade og er loftet i blommesækken. Den vender indad mod fosteret. Fortamen dannes cephalt, bagtarmen dannes kaudalt, og det i mellem danner mellemtarm. Mellemtarmen kommunikerer med blommesæk via Ductus Vitellinus.
Cephalt: fortamen lukkes midlertidigt af en ektodermal-endodermal membran, den buccopharyngeale membran (prochordalpladen).
I 4. uge gennembrydes membranen og der dannes en åben forbindelse mellem amnionhulen og fortarmen. Caudalt lukkes bagtarmen også midlertidigt af en ektodermal-endodermal membran, kloakmembranen., som brydes i 7. uge for at danne endetarmsåbningen.
ana 2a
3.7: Angiv det embryologiske grundlag for et Meckel’s divertikel samt beliggenheden af et evt. divertikel hos voksne.
3.7: Hos 2 – 4 % persisterer ductus vitellinus som et lille divertikel (=udposning) på ileum = Meckeløs divertikel. Divertiklet findes ca. 50 – 100 cm fra ileocaecalstedet. Divertiklet er ofte symptomfrit, men kan indeholde pancreasvæv eller ventrikelslimhinde.
ana 2a
- 8: Beskriv kort udviklingen af henholdsvis omentum majus og omentum minus.
- 9: Angiv hvorledes den frie kant af omentum minus dannes.
Fortamen er ophængt til et ventralt og dorsalt krøs (mellem- og bagtarm er kun ophængt til dorsalt krøs).
Ventriklen drejer om en længdeakse (med urets retning), og drejer de to krøs med sig. Det dorsale krøs drejer mod venstre og danner lille sæk (bursa omentalis). Det ventrale krøs drejer mod højre.
Ventriklen drejer også om en anterior-posterior akse. Det dorsale krøs drejer med og vokser nedad. Dette danner omentum majus, som hænger ned ved curvatura major. Det ventrale krøs bliver opdelt i 2 dele pga. leverens udvikling, til lig. falciforme og omentum minus. Omentum minus løber ved curvatura minor og inddeles yderligere i lig. hepatogastricum og lig. hepatoduodenale. Den fri rand af omentum minus er lig. hepatoduodenale, som strækker sig fra leveren til duodenum. Den fri kant af omentum minus danner forvæg i foramen epiploicum.
ana 2a
- 17: Beskriv kort udviklingen af oesophagus.
- 18: Redegør kort for den hyppigste udviklingsdefekt, herunder hvorledes den opstår.
- 17: udvikles fra fortarmen. Oesophagusanlægget strækkes, er i en kort periode tillukket, men rekanaliseres hurtigt.
- 18: ved manglende lukning af den laryngotracheale fure kan der optræde fistler mellem oesophagus og trachea. Fistlerne er ofte ledsaget af atresi af et stykke af oesophagus.
ana 2a
4.6: Angiv det mest deklive afsnit i cavitas peritonealis hos henholdsvis kvinden og manden.
4.6: hos kvinden er det excavatio rectouterina (fossa Douglassi), hos manden er det excavatio rectovesicalis.
ana 6
- 1: Beskriv kort den embryologiske udvikling af mamma og angiv de væsentligste udviklingsanomalier.
- 2: Angiv fra hvilket kimblad kirtelepitelet udvikles.
svar
1.1: her skal nævnes udviklingen fra mælkelisterne (båndformede fortykkelser i epidermis) som strækker sig fra axillen til lysken. kun en del af mælkelisten persisterer hos mennesket i thorax, hvorfra der vokser cellestrenge ned i mesenchymet; cellestrengene kanaliserer før fødslen som ducti lactiferi, som åbner på overfladen i en lille grube. Efter fødslen omdannes gruben ved vækst af underliggende bindevæv til en papil.
De væsentligste udviklingsanomalier/misdannelser er polythelia (accessorikse papiller som skyldes persistering af mælkelisterester); polymasti (en rest af mælkelisten udvikler sig til en komplet mamma; inverteret papil (hvis der er mangelfuld udvikling af epitelgruben fra det underliggende mesenchym)
1.2: ectoderm
ana 4
3.13: Beskriv kort udviklingen af de ekstrahepatiske galdeveje.
svar
3.13:
Det korte svar:
udvikling sker fra leverdivertiklet (endoderm). Leverdivertiklet er i den kaudale ende af fortamen. Divertiklet vokser ventrat frem. Galdeblæren, ductus cysticus, ductus hepaticus og ductus choledocus dannes.
Det lange svar:
De ekstrahepatiske galdeveje udvikles fra leverdivertiklet, som vokser ud fra endoderm fra den caudale del af fortarmen. Divertiklet vokser ventralt op i det ventrale mesogastricum og invaderer septum transversum. Fra leverdivertiklet, der er nærmest tarmanlægget, dannes som en ekstra udvækst galdeblæren og ductus cysticus. Den nedre del af leverdivertiklet danner desuden ductus hepaticus og ductus choledochus. Oprindeligt munder ductus choledochus i den ventrale væg af duodenum, men duodenums drejning flytter indmundingen over på den mediale del af bagvæggen. Det ventrale pancreasanlæg ses som et sidedivertikel på leverdivertiklet. Ductus pancreaticus og ductus choledochus har som regel fælles indmunding i duodenum (papilla Vateri. )
ana 4
5.7: Redegør kort for den embryonale udvikling af pancreas.
svar
5.7:
udvikles fra fortarmen som to divertikler, et dorsalt og et ventralt.
Det korte svar:
Det ventrale divertikel dannes med leverdivertiklet og drejes med duodenum til at smelte sammen med det dorsale divertikel. Det ventrale divertikels udførselsgang er ductus pancreaticus, det dorsale divertikels udførselsgang er ductus pancreatisus accessorius, men de to smelter senere sammen. Det ventrale divertikel indeholder caput og proc. uncinatus. Det dorsale divertikel indeholder corpus.
Det lange svar:
Det ventrale divertikel afgår fra roden af leverdivertiklet, kaudalt for det dorsale.
i forbindelse med duodenums rotation svinger det ventrale anlæg til højre bag om tarmen for at ligge op ad det dorsale pancreas anlæg; de to anlæg smelter sammen.
det mindre, ventrale anlæg kommer til at danne den kaudale del af caput, inkl. proc. uncinatus, mens det større dorsale anlæg danner resten af pancreas.
i begyndelsen har hvert pancreasanlæg sin udførselsgang, men de vil senere kommunikere sådan, at den oprindeligt lille udførselsgang fra det ventrale anlæg vil fungere som hovedudførselsgangen, ductus pancreaticus.
Ductus pancreaticus accessorius udvikles fra udførselsgangen fra det dorsale anlæg.
i nogle tilfælde kan de to udførselsgange persistere uden kommunikation.
Kommentar: pancreas er sekundært retroperitoneal. Den vigtigste anomali: annulær pancreas, kan afsnøre duodenum.
ana 3b
- 1: Benævn de definitive strukturer der udvikles fra mellemtarmen.
- 2: Benævn mellemtarmens forbindelse med blommesækken.
- 3: Angiv art og lokalisation af de medfødte misdannelser, der kan opstå fra tilbageblevne rester af forbindelsen mellem mellemtarm og blommesæk.
svar
4.1: den infrapapillære del af duodenum, jejunum, ileum, caecum med appendix vermiformis, colon ascendens og den orale 2/3 af colon transversum.
4.2: ductus Vitellinus (blommesæksgang).
4.3: Hos 2 – 4 % persisterer ductus vitellinus som et lille divertikel, udposning, på ileum. Divertiklet kaldes Meckel’s divertikel. Divertiklet findes ca. 50 – 100 cm fra ileocaecalstedet. Divertiklet er ofte symptomfrit, men kan indeholde pancreasvæv eller ventrikelslimhinde. Blommesæksgangen tilbagedannes normalt i 6. uge.
Kommentar: differentialdiagnose ved blindtarmsbetændelse.
ana 3b
4.4: Angiv den tidsmæssige periode hvor mellemtarmens tarmslynge placeres udenfor bughulen i navlesnoren.
svar
4.4: fra ca 6. - 10. uge.
ana 3b
Grænsen mellem den del af duodenum der udvikles fra fortarmen og mellemtarmen kan lokaliseres i duodenum.
4.5: Benævn den struktur der markerer grænsen mellem fortarms- og mellemtarmsderiveret del.
Svar
4.5: papilla Vateri
Kommentar: papilla Vateri hører med til fortarmen.
ana 3b
4.6: Beskriv kort udviklingen af pars descendens duodeni, inklusiv peritonealforholdene.
svar
4.6: pars descendens er det lige vertikale stykke af den C-formede duodenum. Duodenum får C-formen på grund af ventriklens rotationer, især ventriklens vertikale rotation bevirker at duodenum drejes ind mod bageste bugvæg og bliver sekundært retroperitoneal. Det er vigtigt for pars descendens udvikling at skelne mellem den suprapapillære og infrapapillære del, da de udvikles fra forskellige tarmafsnit; den suprapapillære del inkl. papilla Vateri udvikles fra fortarmen, den infrapapillære del udvikles fra mellemtarmen. Hele pars descendens betegnes som sek. retroperitoneal.
ana 3b
- 7: Definér det embryonale fysiologiske navlebrok.
- 8: Angiv det embryoligiske grundlag for et Meckels divertikel samt beliggenheden af divertiklet hos voksne.
svar
- 7: en stor del af tarmslyngen omkring a. mesenterica sup. (mellemtarmen) glider ud gennem navleringen i 6. uge og kommer til at ligge extraembryonalt. Trækkes tilbage igen omkring 10. uge.
- 8: Hos 2 – 4 % persisterer ductus vitellinus som et lille divertikel, udposning, på ileum. Divertiklet kaldes Meckel’s divertikel. Divertiklet findes ca. 50 – 100 cm fra ileocaecalstedet. Divertiklet er ofte symptomfrit, men kan indeholde pancreasvæv eller ventrikelslimhinde. Blommesæksgangen tilbagedannes normalt i 6. uge.
