gamle sæt Flashcards
august 2017: nerver
Beskriv følgende strukturer i det autonome nervesystem (herunder hvilke funktionelle typer af nervefibre strukturerne indeholder):
A. trunci vagales
B. nn. splanchnici thoracici
C. nn. splanchnici lumbales
D. nn. splanchnici pelvici
a. De to nn. vagi danner et plexus oesophageus som nedadtil på oesophagus samler sig i en truncus vagalis ant. og truncus vagalis posterior, som sammen med oesophagus passerer fra mediastinum posterius igennem hiatus oesophageus til bughulen. Det er fint hvis man medtager, at trunci vagales fører præganglionære parasympatiske nervefibre samt afferente (sensoriske)
nervefibre.
b. Sympatiske indvoldsnerver, der afgår fra grænsestrengen i thoraxhulen og løber igennem diaphragmas crura til bughulens plexus coeliacus og plexus mesentericus superior. Nn. splanchnici thoraci fører præganglionære sympatiske nervefibre samt afferente (sensoriske nervefibre).
c. Sympatiske indvoldsnerver der afgår fra den lumbale
grænsestren til plexus aorticus og plexus mesentericus inferior. De fører sympatiske præganglionære nervefibre samt afferente (sensoriske nervefibre).
d. Parasympatiske nerver som afgår fra spinalnerverne S2, S3 og S4 til de autonome plexer i bækkenet. Nn splanchnici pelvici fører præganglionære parasympatiske nervefibre samt afferente (sensoriske) nervefibre
august 2017: colon
A. Angiv hvilken del af colon, der normalt er lokaliseret højest i cavitas peritonealis.
B. Benævn de muskler colon ascendens har relation til på bageste bugvæg.
C. Angiv de karakteristiske makroskopiske forskelle mellem tyndtarm og tyktarm.
D. Angiv fra hvilken del af det primitive tarmrør colon descendens er deriveret.
E. Angiv venedrænage (til det venøse blods indmunding i v. portae) og lymfedrænage (til lymfens indmunding i cisterna chyli) fra colon descendens.
A. Flexura splenica (flexura coli sin.).
B. M. transversus abdominis og m. quadratus lumborum: helt nedadtil kan nævnes m. iliacus, som i strikte betydning ikke hører med til bageste bugvæg.
C. Tyktarmen har haustra, teniae og appendices epiplicae. Tyktarmens diameter er normalt større end tyndtarmens, men dette gælder ikke alle afsnit af colon, fx kan diameteren af colon descendens være relative lille. Man kan nævne slimhindeforskellene, nemlig plicae circulares i tyndtarm og plicae semilunares i tyktarm.
D. Colon descendens er deriveret fra bagtarmen.
E.
Venedrænage: v. colica sinistra – v. mesenterica inferior – v. splenica – v. portae.
Lymfedrænage: lymfekar/lymfeknuder langs a. colica sinistra og a. mesenterica inferior – nll. mesenterici inferiors – nll. lumbales sin. – truncus lumbalis sin. – cisterna chyli.
august 2017: mamma
A. Ved en objektiv undersøgelse af en patient med en mammacancer ses indtrækning af papilla mammaria (inverteret papil). Angiv det anatomiske grundlag for papillens ændring.
B. Benævn det cirkulært, pigmenterede parti omkring papilla mammaria og angiv hvilke typer af kirtler, der er knyttet til dette hudområde.
C. Angiv hvorledes cancerceller (kræftceller) fra mamma kan spredes til hvirvelsøjlen via venesystemet.
D. Beskriv kort mammas lymfedrænage.
E. Angiv hvilken betegnelse man i klinikken anvender for den eller de lymfeknuder i armhulen, som først modtager lymfevæske fra kræftknuden i brystet.
A. Der findes lange bindevævsstrøg i mamma, retinacula cutis, som forbinder huden og papillen med bundfascien. Retinaklerne benævnes ligamenta suspensoria mammaria (Coopers ligamenter). Skrumpning af disse retinakler ved cancer kan fremkalde retraktion af papillen.
B. Areola mammae. Apokrine svedkirtler (glandulae areolares (Montgomery) og talgkirtler.
C. Cancerceller der kommer over i de dybe vener tømmer sig i vv, intercostales posteriores et anteriores og i vv, thoracicae internae og får på denne måde forbindelse med azygossystemet og med det klapløse plexus venosus vertebralis, som findes som et externt plexus omkring
hvirvelsøjlen og et internt plexus i det epidurale rum. Plexerne har forbindelse med hinanden. Det interne plexus står via de basivertebrale vener i forbindelse med den røde knoglemarv i hvirvellegemerne.
D. Beskrivelse af mammas lymfedrænage kan gøres meget udførlig. Hvis man har beskrevet princippet og hovedpunkterne i mammas lymfedrænage er det ok. Patologibøger er ikke så specifikke hvad angår lymfedrænage. Der er talrige lymfekar i mamma. 75% af karrene ender i axillens lymfeknuder. De resterende 25% ender næsten alle i de parasternale lymfeknuder. Iføge bogen beskrives mammas lymfedrænage i 4 punkter:
- Hovedafløbet går lateralt især primært til den
pektorale gruppe. Herfra føres lymfen stort set til de
andre knuder i axillen, den laterale, centrale, scapulære og videre til den apikale gruppe og den supraklavikulære gruppe. Herfra vil lymfen via truncus subclavius munde i venerne. (Lymfekarrene løber på deres vej til axillen i bindevævet). - Lymfekar fra den mediale del af mamma perforerer m.
pectoralis major og løber til l.nn. parasternales. - Fra den øvre del af mamma går lymfekar direkte til den apikale gruppe.
- Lymfekar fra den nedre del af mamma perforerer
rectusskeden og komunikerer med lymfekar i peritoneum parietale.
E. Skildvagtslymfeknude eller sentinel knude.
januar 2017: tungen
A. Angiv udspring, insertion og innervation af m. genioglossus.
B. Gør kort rede for musklens funktion.
C. Angiv hvorledes man vil kunne konstatere en ensidig afbrydelse af nerveforsyningen til musklen.
D. Beskriv udviklingen af tungens slimhinde og angiv den
embryologiske forklaring på slimhindens almindelige sensoriske innervation (smerte, temperatur og berøring).
A.
Udspringer fra indersiden af mandiblen (spina mentalis).
Insertion: os hyoideum, i aponeurosis linguae langs hele dorsum helt frem til apex og helt ud til tungens siderande; musklen er placeret på begge sider af septum linguae.
Innervation: n. hypoglossus.
B
De bageste fibre trækker tungen frem, mens de forreste er aktive når tungen trækkes ind i munden; muskelfibrene til tungens laterale kanter kan gøre tungen smal.
C. Tungen devierer til den side, hvor nervelæsionen er, når man beder patienten række tunge. (Man rækker tunge med m. genioglossus).
D. 1. og 2. gællebue er med i udviklingen af den præsulcale del (ca. forreste 2/3) (tuberculum laterale (to) og tuberculum impar (en)) og 3. gællebue (copula) i udviklingen af den postsulcale del (ca. bageste 1/3 af tungen). 1. gællebues nerve (n. mandibularis og her grenen n. lingualis) vil innervere forreste 2/3. Tredje gællebues nerve, n. glossopharyngeus, vil innervere den bageste 1/3 af tungen. (Epiglottis med vallecula epitlottica tilhører 4. gællebue, hvis nerve er n. vagus).
a. Beskriv kort miltens placering i bughulen (relation til
diaphragma, ribben og midtaxillærlinien).
b. Benævn de peritoneale ligamenter hvormed milten er
forbundet til andre organer og benævn hvilke arterier
der løber i de respektive ligamenter.
a.
Ligger under venstre diaphragmakuppel (regio hypochondriaca sin.), posteriort (dorsallt) for midtaxillærlinien, ud for ribben 9-10-11
Milten har en kapsel, som der kan gå hul på. Hvis milten går i stykker -> akut abdomen. Interkapsulær blødning vises ikke med det samme (langsom blødning) kan pludselig briste og kommer ud i bughulen.
b.
Lig. gastrosplenicum hvori aa. gastricae breves og a. gastroomentalis sinistra løber; lig. splenorenale hvori a. splenica løber.
Milten er intraperitoneal. Milten udvikles i det dorsale krøs. Det er derfor forbindelser i det dorsale krøs mellem ventriklen og milten, lig. Gastroplenicum. Forbindelsen fra milt mod venstre nyre, som ligger retroperitonealt: lig. Splenorenale (også fra det dorsale krøs).
Beskriv kort leverens lymfedrænage
Lymfekarrene i leverens stroma tømmer sig i overfladiske og dybe lymfekar.
De superficielle fra leverens overflade følger forskellige veje: fra den forreste, højre og øverste del af facies diaphragmatica løber lymfekarrene til lig. falciforme hepatis, hvorfra de gennem Larrey’s spalte i diaphragma føres til nll. parasternales.
Lymfekar fra den bageste del af facies diaphragmatica løber gennem lig. coronarium langs diaphragma til nll. parasternales og langs vv. hepaticae og v. cava inferior til nll. mediastinales posteriores.
Lymfekar fra facies visceralis løber mod porta hepatis hvor de møder de profunde lymfekar. Disse lymfekar fører lymfen til nll. hepatici langs a. hepatica propria og a. hepatica communis for at ende i nll. coeliaci.
En 45-årig mandlig patient med icterus (gulsot), nedsat appetit og vægttab indlægges med smerter som radierer om på ryggen. En CT-scanning afslører en tumor i collum pancreatis. Biopsi giver diagnosen ”et ductulært adenocarcinom”.
Angiv hvilken af de nævnte strukturer som sandsynligvis først modtager metastaser (spredning af cancerceller) og begrund svaret.
- ventriklen (gaster)
- milten (splen)
- duodenum
- leveren (hepar)
- columna vertebralis
Ductus choledocus -> ampulla hepatopancreatica ved papilla vateri -> Shpincter Oddi
Cancer kan spredes via lymfesystemet og hæmatogent. Hvis hæmatogent spredes det overvejende via venesystemet
Svar:
4: Leveren
Årsag: canceren spredes via det hæmatogene system, og føres direkte til leveren via vena porta
En 50-årig mand har tre gange haft øvre gastrointestinal
blødning fra oesophagusvaricer. Han har i mange år været kronisk alkoholiker, men er for nylig blevet rehabiliteret.
Undersøgelser viser ascites og splenomegali.
Angiv hvilken af de følgende kirurgiske venøse anastomoser som kan bruges for at lindre pt’s symptomer før en levertransplantation er mulig.
A. v. gastrica sin. til v. splenica
B. v. gastrica dxt. til v. gastrica sin.
C. v. renalis dxt. til v. testicularis dxt.
D. v. splenica til v. renalis sin.
E. v. mesenterica sup. til v. mesenterica inf.
A: ender i v. Porta. kan udelukkes
B: disse anastomoserer men går i v. Portae. Kan udelukkes
C: renalis går til v cava inf, v. Testicularis dxt munder direkte i v cav inf. Kan derfor udelukkes
D: etableret porta-cava anastomose
E: udelukkes da de går til v portae
Svar: D
Angiv hvordan følgende kar
løber i forhold til peritoneum.
v. portae
a. gastrica sin
a. splenica
aa. gastricae breves
v. Porta løber i lig. Hepatoduodenale.
a. Gastrica sin løber i omentum minus, og Omentum minus løber i det ventrale krøs
a. Splenica løber i lig. Splenorenale
aa. Gastricae breves lig. Gastrosplenicum
Arterier i colon løber retroperitonealt
Colica dxt løber til colon ascendens
Colica sin løber til colon descendens
Rectalis sup løber til rectum, som ligger retroperitonealt
Redegør kort for at en patient med appendicitis senere i forløbet kan føle distinkt smerte svarende til højre fossa iliaca
Akut appendicitis: udspiling af appendix vermiformis (mellemtarm, beklædt med peritoneum)
Smertefibre løber parallelt med sympatiske system tilbage til rygmarven
Synapse mellem præ- og postgangiolære neuroner i plexus Mesenterica sup
I plexus mesentericus sup løber de sensoriske fibre/smertefibre i indvoldsnerverne nn. Splanchici thoraci tilbage til ramus albus til ganglion spinale, som danner synapse, og føres ind i baghornet
Patient føler periumbilical smerte til T10 pga. reffered pain
Patient føler smerte til højre fossa iliaca (svt McBurneys punkt), da peritoneum parietale er somatisk innerveret (udviklet fra somatisk mesoderm) som er meget distinkt
Arterieforsyning til bugvæggen
Longitudinelt system:
thoracica inferna går igennem Larrey’s spalte a. Epigastrica sup og a. Musculophrenica som forsyner diaphragma fra oversiden.
Epigastrica inf
Tværgående system:
Aa intercostale post
Aa lumbales
Hvad innerverer bugmusklerne / sensitiv innervation af peritoneum parietale
ventrale grene T6-T12, L1
Lymfedrænage for overfladisk bugvæg og dorsum
Skillevæg ved umbilicus
Under umbilicus: ned til lyskens lymfeknuder, lnn. Ing. Sup. dvs. colon, rectum og canalis analis løber her
Over umbilicus: til axillens lymfeknuder, knn. Axillaris. Følger vener.
Beskriv v. cava inf
Begynder ved L5 ved sammenløb af v. iliaca communis dxt et sin. er til højre for aorta. adskilles af crus dxt diaphragmatis. Gennem centrium tenddinium ved T8. venevæggen sidder sammen med centrum tendinium på diaphragma.
Beskriv forløb fra v. porta til v. cava inf
v. porta -> sinusoider -> v. centralis -> v. hepatica -> v. cava inf
