Smerte (7)

Question 1

Eksamensspørgsmål:
Definér smerte. Redegør for mindst 4 forskellige smerteprovokationsmetoder, der benyttes til at undersøge smerte, og beskriv de underliggende smertemekanismer, som disse antages at tappe ind i. Diskutér, i hvilket omfang det er muligt at måle smerte subjektivt og objektivt, samt hvilke implikationer dette har.

Question 2

Definér smerte.

Answer 2

Smerte er en ubehagelig emotionel og sensorisk oplevelse associeret med faktisk eller potentiel vævsskade eller beskrevet i termer af en sådan skade

Question 3

Redegør for mindst 4 forskellige smerteprovokationsmetoder, der benyttes til at undersøge smerte

Answer 3

4 metoder til smerteprovokation: Der findes forskellige metoder til at provokere de nociceptorer vi har i huden. På den måde kan man undersøge personers smertetærskler.

Termisk stimulering,

Mekanisk stimulering – tryk, berøring

Kemi: endogent (intramuskulær stimulation) og exogent (capasaicin i chili)

Elektrisk stimulering

Question 4

Beskriv de underliggende smertemekanismer, som disse antages at tappe ind i.

Answer 4

Skaden på vævet vil medføre smertetransmission (ascenderende system) gennem de opadgående nervebaner.

Generelt søger alle fire smerteprovokationsmetoder at aktivere smerte gennem nociceptorer, som kun påvirkes af vævsskadelige stimuli. Dette kaldes også smertereceptorer. Aktivering af nociceptorer kaldes nociception. Centralt er det, at nociceptionen starter ved alle fire provokationsmetoder, det er dog individuelt, hvornår dette opleves som smerte.

Vævskade aktiverer nociceptorer (smerte-receptor), der sender signaler fra det perifere nervesystem til det centrale nervesystem. Signalerne sendes enten via A-fibre eller C-fibre og afhænger af om de pågældende aksoner er myeliniseret (uddyb i eksamensperiode) Dette igangsætter nociception (smerte-transmission - aktivering af nociceptorer). Så sendes signalerne ind i rygmarven via det dorsale horn (placeret i rygmarven).

Herefter er der to nervebaner, som sender smertesignalet videre til hjernen: Den ene kaldes spinothalamikus, som springer hjernestammen over og sender direkte til thalamus, som herefter videregiver informationen til andre hjerneområder - f.eks. det somatosensoriske cortex.

Den anden hedder tractospinoretikularis og denne sender signalet gennem hjernestammen, pons og medulla (kaldes krybdyrhjernen, ingen logisk tænkning blot en reaktion) til et område i hjernestammen kaldet den retikulære formation. Denne nervebane stopper altså her, og der bliver autonomt sørget for vejrtrækning, arousal, hjertebanken.

Question 5

Diskutér, i hvilket omfang det er muligt at måle smerte subjektivt og objektivt, samt hvilke implikationer dette har.

Answer 5

Det giver metodisk god mening, at både undersøge smerte gennem objektive og subjektive målinger.
Objektive målinger: scanninger, blodtryk, vejrtrækning osv.
Subjektive målinger: rapporteringer gennem interview, visuelle analog-skalaer (VAS - smiley 1-10) og spørgeskemaer

Objektiv måling af smerte inkluderer psykofysik (eks smertetolerancetærskler), elektrofysiologi (eks afværgereflekser), mikrodialyse (inflammatoriske mediatorer), billeddannende systemer (eks fMRI), autonome reaktioner (eks blodtryk, hjerterytme)
Objektive målinger inkluderer bl.a. at man måler hjerterytmen, ser på hjerneskanningsbilleder (fMRI) eller benytter sig af smertedetektionstærskler.

Jf. definitionen af smerte er smerte en subjektiv oplevelse, hvilket leder op til en diskussion om, hvorvidt smerte kan måles objektivt. Selvom der objektivt ikke ses nogen vævsskade eller tegn på smerte, kan det derfor ikke konkluderes, at individet ikke føler smerte - hvis de beskriver dem i termerne af vævsskade.