Læring (3) Flashcards
Eksamensspørgsmål:
Definér læring, og redegør for, hvilken rolle hhv. hippocampus og amygdala har for læringen. Diskutér negative følelsers betydning for læreprocessen og videnopbygningen.
Definér læring.
Læring er at omsætte informationer fra vores omverden til viden, så vi kan handle målrettet: Omsætningen sker under påvirkning af en række individuelle faktorer. Læring er altså både en proces og et resultat.
Redegør for, hvilken rolle hippocampus har for læringen.
Hippocampus, er en del af det limbiske system, og gennemgår informationer og vurderer hvad der er vigtigt nok til at blive gemt i langtidshukommelsen.
Hippocampus betragtes som porten til langtidshukommelsen.
Syns- høre og sanseindtryk fra en oplevelse lagres i korttidshukommelsen, dernæst formår hippocampus at samle disse spor af indtryk og dermed lagre mindet i langtidshukommelsen i de områder af hjernen, hvor indtrykkene først blev processeret, som senere kan findes frem i bevidstheden. Hvis mindet er vigtigt, kan hjernen via LTP-fænomenet med forskellige signalstoffer og proteiner gemme mindet for altid.
Ved at fjerne hippocampus fra hjernen, hæmmer man altså deltagernes evne til at kunne fremkalde sin deklarative hukommelse og dermed udføre denne slags tests.
Redegør for, hvilken rolle amygdala har for læringen.
Amygdala er en mandelformet kerne i tindingelappen (en del af det limbiske system), som kontrollerer den refleks, som får os til at fryse, flygte eller slås for livet i livsfarlige situationer.
Udover blot at reagere instinktivt på farlige situationer, så er amygdala også i stand til at huske dem, sådan at hvis vi ser, hører eller mærker noget som minder om første gang vi blev bange, så sætter den en alarm i gang. Dette kan blive problematisk, eftersom traumatiske oplevelser for f.eks. En soldat, kan få alarmen til at sætte i gang, når det ikke er nødvendigt.
Alt dette foregår i amygdala, hvilket også betyder at hjernebarken ikke nødvendigvis er med i processen og personen derfor ikke kan sætte ord på hvad der udløser fight-or-flight reaktionen og hjernebarken kan heller ikke styre amygdala.
Amygdala står for følelsesregulering af både positive og negative følelser. Et emotionelt opstemt minde, huskes tydeligere end et lignende minde med en lavere emotionel intensitet
Diskutér negative følelsers betydning for læreprocessen og videnopbygningen.
Alle de informationer vi indoptager, forsynes i den videre bearbejdning med følelser vi knytter til dem. Disse “følelses-tags” bevares ved lagring, og når vi genkalder vores viden.
Følelserne spiller altså en afgørende rolle for hele læringen og præger vores viden. Følelser driver læring.
Negative følelser om læring kan derimod hæmme læring og kan gøre det svære at lære da det kan skabe ulyst. Negative følelser kan aktivere amygdala som har betydning for vores reaktioner for trusler. Derfor undertrykker vi evolutionært de negative ting, der giver os angst og negative følelser.