Musik og smerte (15) Flashcards
Eksamensspørgsmål:
Beskriv to metoder, der kan bruges til at undersøge neurale mekanismer i musikkens indvirkning på smerte (musik analgesi). Redegør for, hvordan disse metoder virker, og hvordan de dermed kan informere os om neurale mekanismer i musik analgesi. Vurdér fordele og ulemper ved hver af disse metoder i forhold til at udlede noget om neurotransmitteraktivitet ved musik analgesi, og diskutér minimum 2 metodiske vanskeligheder, når vi skal undersøge musikkens indvirkning på smerte.
Beskriv to metoder, der kan bruges til at undersøge neurale mekanismer i musikkens indvirkning på smerte (musik analgesi). Redegør for, hvordan disse metoder virker, og hvordan de dermed kan informere os om neurale mekanismer i musik analgesi.
Musikanalgesi: Musik kan fungere smertelindrende = music-induced analgesia.
Man kan undersøge om der sker en frigivelse af dopamin og endogene opioider, når der lyttes til musik.
F.eks. Kan emotionelle peaks skabe en udskillelse af dopamin gennem forventninger. Emotionelle peaks: der hvor man ved, at nu kommer der noget, jeg rigtig godt kan lide. Denne forventning til en behagelig oplevelse er forbundet med frigivelse af dopamin. Dopamin og opioider er involveret i den naturlige smertelindring gennem det descenderende smertemoduleringssystem. Derfor kan yderligere frigivelse af disse transmittere påvirke smerteoplevelsen positivt og medvirke til smertelindring.
fMRI-metoder: Studier der benytter fMRI-metode til at undersøge musikanalgesi er bygget op omkring to betingelser: musik sammenlignet med en kontrolgruppe uden musik. Man laver en funktionel fMRI-scanning og undersøger om deltagerne oplever en reduceret smerte i musikbetingelsen.
Funktionelle hjerneskanninger bygger på, at hjernen forbruger ilt, når den arbejder, og at dette ændrer forholdet ml. iltet‐ og ikke‐ iltet hæmoglobin i blodet (fMRI) og medfører øget blodgennemstrømning (PET)
Deltagerne oplever reduceret smerte, når de lytter til musik.
Der ses en ændring i aktivitet i følgende områder, som er beskrevet til venstre herfor.
Øget aktivitet i de limbiske områder, som er forbundet med velbehag og belønningssystemer.
Antagonist-metoder: Man kan bruge et kemisk fremstillet eksogent medikament, der efterligner kroppens endogene opioder og kan virke som en antagonist, der forhindrer en aktivering af receptoren. Man kan dermed undersøge om musik virker smertelindrende gennem frigivelse af endogene opioder og dopamin. Hvis der alligevel ses en smertelindrende effekt i musik-betingelsen, kan man altså udelade, at musikkens smertelindrende effekt ikke tapper ind i de smertemodulerende systemer. Her må den smertelindrende effekt skyldes andre faktorer, f.eks. forventningen om smertelindring i forbindelse med placebo.
Subjektiv rapportering af smerte. Deltagerne bedes om at angive, hvordan de oplevede smerten.
Blodprøvetagning: Man kan tage blodprøver til at undersøge mængden af hormoner relateret til smertelindring i blodet.
Vurdér fordele og ulemper ved hver af disse metoder i forhold til at udlede noget om neurotransmitteraktivitet ved musik analgesi.
Fordele/ulemper og metodiske vanskeligheder
De funktionelle hjernescanningsstudier
+ OBS se skema fra tidligere slides
+ Giver objektivt billede af underliggende neurobiologi
- fMRI kan dog larme. Fjerne fokus fra musik?
- OBS se skema fra tidligere slides
Antagoniststudier:
+ Musikinduceret analgesi medieret af descenderende smertemodulering?
- Trods for muligt svar af ovenstående, vides det ikke hvor og hvordan i hjernen
Adfærdsstudier:
+ Smerte = subjektivt = bedre helhedsbillede af patiens egen oplevelse
+ Billigt :-)
- Subjektiv vurdering = svært at generalisere
Generelt om musikanalgesi:
- Subjektiv vurdering, svært målbart
- Manglende kontrolbetingelser om placeboeffekt: Hvad er reel musikanalgesi?
- Ingen konsensus om type af musik
Diskutér minimum 2 metodiske vanskeligheder, når vi skal undersøge musikkens indvirkning på smerte.
Musik antages at lindre smerte via top‐down modulation (distraktion, emotioner, forventninger). Dopamin og opioider antages at være involveret i vores oplevelse af musik som noget behageligt, men ser ikke ud til at modulere musik analgesi
Der er en del metodiske udfordringer ved at undersøge musiks påvirkning på smerte fordi betingelserne ofte er musik vs. ikke musik. Derfor kommer man måske til at tilskrive musikken for stor betydning, når smertelindring måske i virkeligheden skyldes distraktion eller forventninger, og dermed ikke er en reel effekt af musikken. Man kan dermed ikke tilskrive musikken som lindrende effekt i sig selv, men måske er det konteksten (placebo) der i virkeligheden virker smertelindrende.
