Hjernen - Østergaard (2015) Flashcards

1
Q

Teorier:
Predictive coding er en teori om hjernen og en specifik hjernefunktion. Forklar denne.

A

En teori om hjernefunktion, som postulerer, at hjernen konstant genererer og opdaterer en “mental model” af miljøet. Ifølge teorien bruges en sådan mental model til at forudsige inputsignaler fra sanserne, som derefter sammenlignes med de faktiske inputsignaler fra disse sanser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad dækker Fristons teori om hjernen over?

A

Forudsiger at vores hjerne vil gøre alt for at mindske uoverensstemmelser mellem dens model af verden og den virkelige verden. s. 52

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Storhjernens to halvdele er delt op i adskillige hjernelapper; pandelapperne, den centrale fure, iselappen, tindingelapperne og nakkelappen. Forklar disse og hvor de er placeret.

A

Pandelapperne (placeret forrest og hviler ovenpå øjenhuler og strækker sig fra panden bagud til den dybe centrale fure). Bliver i andre sammenhænge også kaldt frontallapperne.

Den centrale fure adskiller pandelapperne fra isselappen
○ Starter fra kraniet toppunkt og strækker sig skråt frem til et punkt mellem øjenkrog og øregang
○ Kaldes også motorstriben, da det er denne hjernebark du bruger til at planlægge og udføre bevægelser
○ Skader her kan medføre lammelser i kroppens modsatte side - eftersom nervebanerne skifter side på vejen mellem hjernebarken og musklerne

Isselappen starter ved kraniets toppunkt og strækker sig skråt frem mod en punkt mellem øjenkrog og øregang
○ Kaldes også følerstriben, da et kys på kinden eller en sten i skoen sætter denne del af hjernen i gang (venstre kropshalvdels føleorganer sender signaler til højre hjernehalvdel - og omvendt)

Tindingelapperne, skyder bagud bag øjenhulerne lige under pandelapperne - hviler på kraniets bund og strækker sig bagud bag ørene
○ Forrest her ligger hørebarken hvor nervesignaler fra hørenerver analyseres.

Nakelappen, findes bagers i storhjernen og behandler synsindtryk s. 12

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor ligger lillehjernen og hvad er dens funktion?

A

Fylder en tiendedel af storhjernen og findes i kraniets bagerste, nederste hulrum.
En af dens opgaver er at justere de kommandoer som storhjernen sender ud til musklerne, når vi skal bevæge os. Dette baseres på de signaler, som sener og muskler sender tilbage til hjernen via nervetrådene. Den sørger altså for at de bevægelser vi tænker at udføre passer til situationen og omstændighederne, sådan at bevægelserne fra musklerne foregår som man har planlagt.

Dens opgave er også med til at forklare hvorfor børn der vokser er klodsede, eftersom lillehjernen prøver at følge med kroppens udvikling af knogler og derudfra justere bevægelserne ud fra dette. S. 15

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forklar hvad du ved om hjernestammen.

A

I bunden af hjernen findes et hul hvor rygmarven når frem til hjernen og skaber en forbindelse mellem rygmarv og hjernebarken. Hjernestammen fungerer som motorvejen der danner forbindelser mellem informationer der går til og fra hjernen gennem ledningsbundter der har forbindelser til kroppens muskler og hudens smerte og berøringsorganer. S. 19.
Den er altid i arbejde, også når man sover eftersom den også er med til at kontrollere at man trækker vejret, fordøjer, puls og blodtryk er i orden osv. Alt sammen alene uden at den “bevidste hjerne”, storhjernen, behøver at være med.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan fungerer det limbiske system i korte træk?

A

Det limbiske system fungerer som sekretariat, alarmcentral, sagsbehandler osv., når informationer når frem til hjernen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er hippocampus en del af hvor hvad er dens hovedopgave?

A

Hippocampus, som del er det limbiske system, gennemgår informationer og vurderer hvad der er vigtigt nok til at blive gemt i hukommelsen. En beskadiget hippocampus får en person til at huske sin barndom men ikke så meget efter skaden er sket

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan fungerer synsbarken? Og ift. hjernens evne til at spå om fremtiden.

A

Synsbarken er opbygget af flere lag hjerneceller og i stedet for bare at analysere de synsindtryk der når frem direkte, så bliver det yderste lag celler brugt til at forudsige hvilke synsindtryk hjernens inderste lag modtager gennem de mange synsindtryk via synsnerven

Altså: hjernebarken formår ud over det direkte erfarne, at forudsige og danne sin egen model af verden og bruger synsindtrykkene fra synsnerven til at se om virkeligheden stemmer overens med hjernens eget take på verden. S 42
F.eks. På din gåtur kan hjernen forudsige alle de synsindtryk i din underbevidsthed, der potentielt kan være farlige, og undgå dem, sådan at du bare kan fokusere på at nyde gåturen og de flotte bygninger. Alt sammen uden hele tiden at holde øje med alt omkring en men i stedet fungerer som en avanceret autopilot som styrer hvilken vej du skal gå såfremt intet udforudset sket. S. 43

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er fordelene og ulemperne ved teorien om predictive coding?

A

Mekanismen beskrevet ovenfor kaldet predictive coding og har sine fordele om ulemper

Fordele: den gør det muligt for hjernen at navigere ud fra ganske få sanseindtryk, da hjernen bruger tidligere erfaringer til at danne et brugbart billede af verden
○ Synsbarkens yderste cellelag: danner forudsigelserne af hvordan verden ser ud
○ Dybere lag af hjernebarken sammenlinger forudsigelserne med de sanseindtryk, som hjernebarken hele tiden modtager
§ Hvis afstanden mellem disse er for stor, så sørger neuronerne for at opdaterer modellen, sådan at den bliver mere præcis

Ulempen: hjernen koncentrerer sig udelukkende om de steder, hvor sanseindtrykkene ændrer sig hurtigt, hvilket resulterer i, at man kan misse vigtig information - f.eks. Gennemskue tryllekunsternes tricks.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan forklares Näätänens fejl strøm ud fra bogen?

A

En ulempe ved hjernen evne til at forudsige verden, ses også når din forudsigende hjerne opdager ting på vejen som ikke stemmer overens med den model der er blevet skabt i forvejen - f.eks. At dem der gik foran dig ikke forsatte med at gå, men stoppede op da de mødte en stor gruppe mennesker iklædt farverigt middelalder tøj.
- Her tales der om en særlig fejlstrøm, som hjernebarken udsender i det noget i vores omgivelser pludselig ændrer sig s. 45
○ Denne fejlstrøm er opkaldt efter den finske hjerneforsker Risto Näätänen, og er med til at forklare, hvordan hjernen ubevidst registrerer afvigelser i f.eks. Lydbilledet selvom du har fokus på noget helt tredje i bevidstheden
○ Hvis forskellen mellem syns- og lydindtryk og forudsigelserne er for stor, så er Näätänens fejl strøm med til at måle forskellen, og aktivere opmærksomheden rettet mod denne hvis strømmen er tilpas stor s. 46

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forklar amygdala.

A

Amygdala er en mandelformet kerne i tindingelappen, som kontrollerer den refleks som får os til at fryse, flygte eller slås for livet i livsfarlige situationer.
- Udover blot at reagere instinktivt på farlige situationer, så er amygdala også i stand til at huske dem, sådan at hvis vi ser, hører eller mærker noget som minder om første gang vi blev bange, så sætter den en alarm i gang. Dette kan blive problematisk, eftersom traumatiske oplevelser for f.eks. En soldat, kan få alarmen til at sætte i gang, når det ikke er nødvendigt. S. 49
Alt dette foregår i amygdala, hvilket også betyder at hjernebarken ikke nødvendigvis er med i processen og personen derfor ikke kan sætte ord på hvad der udløser fight-or-flight reaktionen og hjernebarken kan heller ikke styre amygdala

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er neuroner, synapser, axon og dendritter?

A

Neuroner s. 8; hjernens nerveceller

Synapser s. 8: forme på nervecellens udløbere, der gør at nervecellerne kan kommunikere med andre nerveceller og dermed videresende signaler

Axon s. 8: roden i nervecellen der fungerer som en ledning der ender i et rodnet, hvis synapser har kontakt med andre neuroner

Dendritter s. 9: den del af nervecellen, der modtager impulser fra andre nerveceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Forklar myelin og dets funktion på axonet.

A

Et fedtstof der omgiver axonet og giver den dets hvide farve. Dette stof isolerer axonerne og gør der muligt for neuronerne at sende elektriske signaler over store afstande med høj hastighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Astrocytter

A

Stjerneformede celler, der danner forbindelser til blodkar og neuroners synapser s. 10

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er hjernebjælken?

A

Millioner af axoner, som dybt inde i hjernen gør det muligt for de to hjernehalvdeles neuroner at kommunikere med hinanden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Nucleus accumbens

A

en del af det limbiske system placeret i den forreste del af hjernen s 22

17
Q

CT-skanningen s. 16

A

En teknik der sætter røntgenbilleder optaget fra mange forskellige vinkler af kraniet sammen til et tværsnitsbillede af hjernen

18
Q

MR-skanninger

A

s. 17: Scanning af hjernen der fungerer med en teknologi fokuseret på brintatomer fra kroppens molekyler som i et magnetfelt, gennem MR-scanneren, sender radiosignaler der er med til at vise fine detaljer i hjernevævet som CT-scanneren førhen ikke kunne finde.

19
Q

Dopamin s. 23:

A

Et signalstof i hjernen der regulerer lystfølelsen og trangen til noget, typisk afhængighedsskabende og ikke lykkestoffer –> frembringer trangen til den adfærd som i første omgang udløste en lykkefølelse.

20
Q

Cannabinoider og opioder s. 26

A

Signalstoffer i hjernen som frembringer lykkefølelsen i kroppen

21
Q

Ekspressiv afasi?

A

Lidelse der dækker over en manglende evne til at tale

22
Q

Brocas hjerneområde s. 30:

A

Hjerneområde, der kontrollere evnen til at tale og skrive, er i dag opkaldt efter Broca.

23
Q

Wernickes område. S. 30:

A

sprogproblem der skyldes et område i den bagerste del af tindingelappen og dækker over patienter som både kan høre og tale men ikke kan forstå talte eller skrevne ord.

24
Q

Den neurovaskulære kobling s. 34;

A

hjernens evne til at øge sin blodgennemstrømning for at dække behovet for næringsstoffer der opstår når hjernen er i arbejde

25
Q

LTP-fænomenet s. 38

A

Står for; long-term potentiation, og er den mekanisme der får hjernen til at huske

26
Q

Hvad kan inddrages i eksamensspørgsmålets diskussionsafsnit?

Spgm: Diskutér, hvordan funktionen af det limbiske system ændres igennem livet (hjernens plasticitet), og hvilke fordele det kan have givet mennesket.

A

I diskussionsspørgsmålet kan afsnittet der beskriver Amygdala, belyse hvordan amygdala og dets fight-or-flight respons kan give mennesket fordele ved hurtigt og impulsivt reagere på farlige situationer for at sikre overlevelsen, men beskriver såfremt også ulempen ved at understrege PTSD-lignende symptomer, der sætter alarmberedskabet i gang uden at det er nødvendigt. Disse ændres gennem oplevelser og erfaringer som mennesket tilegner sig gennem livet.