Skeletvæv/A6 Flashcards
Brusk: Vævstype, cellenavn, matrix
Specialiseret form for bindevæv
Cellerne benævnes chondrocytter
Matrix består af fibre indlejret i en grundsubstans
Avaskulært
Skeletmateriale under fosterudvikling
Perichondriet
Hyalinbrusk og elastisk brusk er omgivet at et lag tæt, uregelmæssigt (kollagent) bindevæv - Bruskhinden
Brusk inddeles i:
Hyalin brusk
Elastisk Brusk
Fibrøs Brusk
Diffusion
Diffusion er transport af partikler, fx atomer eller molekyler, fra et område med høj koncentration mod områder med lavere koncentration af partiklerne.
Histogenese
Definer isogen gruppe
Hvad kaldes denne form for vækst
Celler, der stammer fra mitotisk deling af en enkelt chondrocyt. Den kraftigt farvbare ring omkring hver isogen gruppe kaldes territorial matrix.
Kaldes Interstitiel vækst
Primært i ung brusk
Appositionel vækst
Vækst udefra/oppefra
Mesenchymceller differentierer til chondroblaster og efterfølgende til chondrocytter
Sker i det chondrogenetiske lag
Cellerne huses i lakunerne lige under perichondriet
Immature chondrocytter (chondroblaster)
Placering, udseende, basofilt/acidofilt
Ligger i ovale lakuner parallelt med overfladen
Ovale cellekerner
Basofilt cytoplasma
veludviklet RER (aktive)
Mature chondrocytter, placering, cellekerne acidofilt/basofilt cytoplasma
Ligger dybere i brusken i afrundede laguner
Runde cellerkerner
Acidofilt cytoplasma
Bruskmatrix bestanddele
Omkring de isogene grupper er matrix kraftig basofil (territorial matrix)
Nær perichondriet acidofil
Proteoglykaner: Flaskerensere, hvor vandet ligger, og grunden til at brusk er stødabsorberende
Perichondriet (bruskhinden)
Tæt, uregelmæssigt (kollagent) bindevæv
Rig på kollagen type I fibre og fibroblaster
Essentiel for vækst og vedligehold af brusk
”Huser” den vaskulære forsyning til den avaskulære brusk samt nerver og lymfekar
Hyalin brusk
Fibre: Kollagen type 2
-Mest almindelige bruskform
-Glasagtig, blålig i frisk tilstand
Findes i ribbensbruske, næseskelettet, larynx (strube), trachea (luftrør), bronchier og ledflader
Elastisk brusk
Fibre: elastiske og kollagen type 2
Gullig og bøjelig/elastisk
Matrix er gennemvævet af tæt netværk af spinkle, elastiske fibre - specielt tætte omkring lakuner
Kollagene fibriller > elastisk
Disse fibre farver basofilt - farves selektivt med Verhoeff og Orcein
Findes bla. i det ydre øre og larynx (epiglottis/strubelåget)
Fibrøs brusk (fibrocartilago)
Fibre: Kollagen type 1 og 2
Overgangsform mellem tæt bindevæv, og hyalin brusk (både chondroblast og fibroblast)
Forekommer i visse led (menisk)
Mangler perichondium
Degeneration
De mekaniske egenskaber forringes
(dårlige ernæringsmuligheder)
Brusken forkalkes (omdannes til knoglevæv
Regeneration
Beskadiget brusk erstattes af bindevæv via indvækst fra perichondriet
Er følgende udsagn sandt eller falsk om hyalin brusk:
1. Hulrummet markeret med X er et lille kapillær
2. Cellerne markeret med Y secernerer matrix
3. Z markerer perichondrium
4. W markerer territorial matrix
5. Denne type brusk findes i næseskelettet
falsk, brusk er avaskulært. Er nok en lagune, eller lipiddråbe (usandsynligt)
Ja, formentlig chondroblaster
Sandt
Sandt
Sandt
Knoglevæv/benvæv.
Vævstype og funktion:
Specialiseret form for tæt bindevæv
Funktion:
1. Støtteorgan
2. Led i calciumhomeostasen (og phospat)
3. Beskyttelse
De 2 typer af knoglevæv:
Spongiøst knoglevæv
- Substantia spongiosa - Trabekulær knogle
Kompakt knoglevæv
- Substantia compacta - cortikal knogle
Hvordan ser spongiøst knoglevæv ud?
Fine bjælker eller plader (trabeculae), der danner svampeagtigt netværk. Det kommunikerende hulrum er udfyldt af knoglemarv
Kompakt knoglevæv
Kompakt masse uden synlige hulrum
De fleste knogler består af begge typer knoglevæv, i varierende mængder
Om knoglen:
Hvad består kompakt/cortikalt knoglevæv af, og hvor befinder osteocytterne sig?
Består af intercellulær substans “knoglematrix” der danner ca. 3 um tykke lag, lameller
Osteocytter ligger i små hulrum - Lakuner - i lamellerne
Canaliculi
Mikroskopiske kanaler mellem lakune og forbenet knogle
Haversk kanal
50 um i diameter
Indeholder 1-2 kapillærer, nervefibre, bindevæv
Haversk system/osteon
Udgøres af cirka 15 lameller
=150 um i diameter, 3 mm lang
Ses på tværsnit som ringe omkring kanalen
En lamel består overvejende af parallelt løbende, kollagene fibre (type I) - fiberretning skifter fra lamel til lamel
Interstitielle lammer
Rester af nedbrudte haverske systemer
Cementlinier
Afgrænser de forskellige lamelsystemer
- Indeholde få kollagene fibre, er kraftigt mineraliseret
Volkmannske kanaler
Karførende kanaler som forbinder de haverske kanaler med:
-Hinanden
-Knoglens indre og ydre overflade
-Kar i marvhule og periost
Løber transversalt og er ikke omgivet af lameller
Spongiøst/trabekulært knoglevæv
Består af intercellulær substans - Knoglematrix - der danner - Lameller
Vævet er opbygget af trabekulære osteoner - flade skiver, opbygget af ca. 20 lameller, løbende parallekt med skivens flade
Trabekler
Trabekler er sammensat af én eller flere trabekulære osteoner med mellemliggende cementlinier.
Haverske og Volkmannske kanaler
findes ikke - det spongiøse
knoglevæv er avaskulært
Spongiøst/trabekulært knoglevæv videre
I knoglevæv som belastes, er trabeklerne tykkest i belastningens retning
Disse afstives af tyndere, tværgående trabekler
Ernæring af osteocytterne sker ved diffusion fra knoglens endostale overflade (endost) via de kommunikerende canaliculi
Vævet/non-lamellær knogle
Umodent knoglevæv uden lamellært. De kollagene fibre løber tilfældigt
Findes under anlæggelse af knogler samt ved knoglebrud
Erstattes ved re-modellering af lamellær knogle
Periost/benhinden
løst, vaskulariseret bindevæv
I vækstperioden ses osteoblaster og osteoprogenitorceller.
Efter vækstperioden ses spredte, hvilende osteoprogenitorceller samt ”lining cells”, der stammer fra osteoblaster
Periost/Benhinden Ydre lag (ydre lag af periost)
tæt bindevæv med nerver og blodkar
(leverer grene til de Volkmannske kanaler)
Bundter af kollagene fibre
Sharpeyske fibre
Løber fra periost til ydre del af knoglen
Altså udefra ind: ydre lag af periost=Tæt bindevæv. Indre del af periost=løst bindevæv. Efter det=knogle
Sharpeyske fibre binder de 3 ting sammen
Lækkert billede
Endost
Består af et enkelt lag af flade, ”lining cells”
samt osteoprogenitorceller og osteoblaster
Endost er meget tyndere end periost
Beklæder knogleoverfladen på trabeklerne, marvhulen, de Haverske- og Volkmannske kanaler
Knoglematrix (osteoid)
Består af organisk matrix og uorganiske salte:
Organiske matrix: Kollagene fibre (type 1) indlejret i grundsubstans (eosinofil)
Grundstubstans består af proteoglykaner, andre små molekyler
Uorganiske matrix:
ca. 75% af tørvægten hos voksne
Består af krystallinsk form af calcium-fosfat, Hydroxyapatit/Ca10(PO4)6(OH)2 og andre ioner
Mineralisering/calcifikation
Deponeringen af mineraler i den organiske matrix i brusk og knoglevæv
Udfældningen af Calcium- og fosfationer – disse omdannes til hydroxyapatitkrystaller, der lægger sig inde i og langs med de kollagene fibriller
De 5 knogleceller:
Osteprogenitorceller
Osteoblaster
Osteocytter
Lining cells/Knoglebeklædende celler
Osteoklaster
Osteprogenitorceller
Udvikles fra mesenchymale celler
Forekommer i fostrets mesenchym nær ossifikations-centre og senere i knoglemarv, endost og det dybe lag af periost
Ovale, lyse kerner og uregelmæssigt, afgrænset, lyst cytoplasma (ligner fibroblaster)
Kan udvikles (differentiere) til osteoblaster
Stamceller
Osteoblaster
De knogledannede celler - syntetiserer og secernerer organisk knoglematrix (osteoid)
Cellekernen er lokaliseret modsat den nydannede osteoid (Cellen er polariseret)
Høj aktivitet (Vedudviklet RER og Golgi)
≈ 10 % af cellerne indlejres i det nydannede knoglevæv og omdannes til osteocytter - resten omdannes til
lining cells eller undergår apoptose
Osteocytter
Den egentlige knoglecelle
Opstår fra osteoblaster - tilbagedannelse af RER og Golgi
Ligger i lakuner omgivet af knoglematrix
Kommunikerer med hinanden og lining cells via gap junctions
Ernæres via den interstitielle vævsvæske i canaliculi
Levetid 10-20 år
Lining cells
Kaldes også knoglebeklædende celler eller overfladeosteocytter Opstår fra osteoblaster efter afsluttet knogledannelse
Beklæder alle indvendige og udvendige knogleoverflader, hvor der ikke er aktivitet af osteoblaster eller osteoklaster
Hviler på tyndt lag osteoid ( knogleresorption)
Kan efter aktivering secernere kollagenase → osteoid nedbrydes → lining cells viger pladsen for osteoklaster
!!
Knoglenedbrydning finder aldrig sted på overflader, der er beklædt med osteoid eller anden ikke-mineraliseret knoglematrix (kollagen)!!
Osteoklaster
Knoglenedbrydende celler
Multinukleære kæmpeceller (100 µm) med 5-10 kerner
(under patologiske forhold op til 200 kerner/celle)
Cytoplasmaet er typisk eosinofilt (unge celler basofilt)
Ligger i Howshipske lakuner - men er aktivt bevægelige
EM: ”Bølgekant” - cytoplasma med Golgi, mange mitochondrier og vakuoler (med ”surt” indhold)
Mellem osteoklasten og knogleoverfladen findes det forseglede - subosteoklastiske rum (pH ≈ 4 pga. H+)
Secernerer lysosomale enzymer (Cathepsin-K)
Enzymerne nedbryder den organiske knoglematrix
Lav pH opløser den uorganiske matrix
Under knoglenedbrydning fagocyterer osteoklaster rester af osteocytter, kollagen og mineral
Efterfølgende lukkes knogleoverfladen af cementlinje
Osteoklaster frigiver calcium, osteoplasten binder calcium
Ossifikation
Forbening - betegner dannelsen af knoglevæv
Osteoblaster syntetiserer og secernerer organisk knoglematrix (osteoid) der undergår mineralisering
Forbeningen udgår fra en benkerne - ossifikationscentrum
(primære & sekundære)
Intramenbranøs ossifikation
- udvikling af knogle direkte i det primitive mesenchym
Endochondral ossifikation (se slide 44 A6 for mere information)
udvikling af knogle finder sted i anlagt bruskmodel (indirekte)
langt de fleste knogle
Hvad består begge type primitivt knoglevæv af?
Vævet/non-lamellær knogle
Endochondral ossifikation
Endochondral ossifikation
videre
Endochondral ossifikation videre
Længdevækst, redegør:
Sammensmeltning af brusklakuner leder til danelse af primitiv marvhule, der udvider sig i retning af de kommende epifyser. De forkalkede brusktrabekler (stillads) resorberes af osteoklaster
Proliferation: Deling af celler
Hypertrofi: Cellerne bliver store
Disse 2 zoner er hvor knoglen reelt vokser
Kort sagt: Bruskceller dør, knogleceller invadrer
Længdevækst:
Sekundære - epifysale - ossifikationscentre
Man kan se om folk er færdige med at vokse, ved at kigge på om der er hyalinbrusk
Modellering af knogler:
Remodellering af knogler:
Falsk osteoklast
Ja, de skal nedbryde det ødelagte knoglebrud
Ja
Ja
