A7: Muskelvæv Flashcards
Glat muskulatur/: Celleform, kerneplacering, nervesystem
Tenformede, én centralt placeret kerne, autonome nervesystem/visceral/involuntær
Skeletmuskulatur: Celleform, kerne, nervesystem
Lange celler, mange perifert placerede kerner, tværstribet, somatiske nervesystem/voluntær
Hjertemuskulatur: Celle, kerne, nervesystem
Centralt placeret kerne, tværstribning, autonome nervesystem
Skeletmuskulatur: Hvad består en muskelfascikel af, og hvad omgiver den?
Muskelfibre udgør en muskelfascikel. Bindevæv der indeholde blodkar og never omgiver fasciklerne og muskelfibrene.
Epimysiet: Omgiver huden, og er sammenvævet med muskelfascien (muskelfascien omgiver hele musklen, altså mange fascikler)
Perimysiet: Udspringer fra epimysiet, omgiver fasciklerne
Endomysiet: Udspringer fra perimysiet, fin skede af retikulære fibre, omkring den enkelte muskelfiber - små blodkar og never
Skeletmuskulatur, cellen: Størrelse, celleform, plasmalemma, andre celler
1 um-50 cm lange. 10-100 um i diameter.
Omgives af sarcolemma, og ekstern lamina.
Indeholder myofibriller (1-2 um tykke)
Mange kerner, der ligge perifert (lige under sarcolemma) Ovale, afladede kerner.
Indeholder satellitceller:
Mindre og mørkere kerner, også indesluttet af den eksterne lamina.
Har betydning for regeneration (stamceller for myoblaster)
De lange muskelceller opstår ved sammensmeltning af mange myoblaster, derfor de mange kerner.
Skeletmuskulatur, sarcoplasma:
- Myofibriller
Golgi og mitochondrier nær kernepolerne.
Veludviklet SER (sarcoplasmatisk retikulum) der danner net omkring myofibrillerne
Glykogen og lipiddråber
Karaktiser de forskellige bånd i myofibriller:
Streg i h-bånd=m-linje
Giver ophav til det tværstribede udseende
Sarcomér, definer:
Segmentet mellem 2 z-linjer.
2,5 um langt (1,5-3 um afh. kontraktionstilstand)
Strukturelle og funktionelle enhed i myofibrillen
Z-linjer (og dermed sarcomeret) holdes på plads ud fra hinanden, af intermediære filamenter, der består af desmin.
Definer t-tubuli, samt kontaktretiklet:
T-tubuli: Invagationer af sarcolemma, og A og I bånd mødes. Danner kontakt mellem indre og ydre miljø (aktionspotentiale)
Sarcoplasmatisk retikulum danner sarcotubuli. Danner kontaktretiklet. 2 kontaktretikler løber rundt om hver side af myofibrillen. Calciumlager
De 3 rør=triade
Billede af muskelfiber:
Myofibriller opbyning: Hvad består de af, og størrelse
Myosinfilamenter: Tykke (14nm), 1,5 um lange. Indeholder myosin 2
Aktinfilamenter: Tynde (7 nm) 1 um lange. Indeholder aktin, udgår fra z-skiverne og strækket sig indtil h-båndet.
Desuden: Titinfilamenter (4 nm), hæfter til en z-skive og et myosinfilament (ved m-linjen)
Tegn sacromér, prøv at “definer” de forskellige zoner. Beskriv hvordan sacromér kontrakterer (filamentglidning)
A-båndende: overlapningszone af begge typer filamenter
I-båndende: består kun af aktinfilamenter
H-båndene: består kun af myosinfilamenter
M-linjen: tværbindende struktur, sammenbinder den midterste tykkere del af myosinfilamenterne.
Z-linjen: tværbindende struktur, sammenbinder modstående aktinfilamenter på tværs af Z-linjen
Z-filamenter=alfa-aktinin
Aktinfilamenterne glider mod midten af A-båndet, og forkorter da sarcomeret. H-bånd og i-bånd forkortes, A-bånd forbliver uændret. Filamentglidning
Tværbro-cyklus (se lige en video)
Opsummer hvad en muskel består af (Makro til mikro)
- Musklen. (med epimysium yderst) ->
- Fascikler (bundter af muskelfibre)->
- Muskelfiber->
- Myofibriller->
- Myofilamenter
Definer motorisk enhed:
Anatomisk og funktionel enhed, der udgøres af et motorisk neuron og alle de muskelfibre som neuronet innerverer
Definer motorisk endeplade:
Kontaktområde mellem motorisk nervefiber og skeletmuskelfiber
Grene fra nerven splittes ud med én gren til hver enkelt muskelfiber
En muskelfiber har kun én motorisk endeplade
Nerven indeholder synaptiske vesikler med neurotransmitteren acetylcholin
Definer de forskellige muskelfibre:
Type 1 (røde fibre):
-Aerobe
-Langsomme
-Tynde mørke
-Mange mitochondrier
-Udholdende
-Danner små motoriske enheder
Type 2a:
Anaerobe og aerobe:
-Middel hurtige
Mange mitochondrier
-Udholdende
Type 2b:
-Anarobe
-Hurtige
-Tykke lyse
-Få mitochondrier
-Glykogen, glykolytiske enzymer
-Udtrættes hurtigt
-Danner store motoriske enheder
Histogenese skeletmuskulatur:
Udvikles fra mesoderm.
Mesenchymalceller differentieres til myoblastere, der lægger sig på linje, og danner “rør” (uge 4)
Bliver længere ved at inkoporere flere myoblastere vha. cellefusion (uge 5)
Myofilamenter ses, cellekerne er stadig central (uge 9)
Tværstribning begynder at kunne ses (aktin og myosin 2), og cellekernen ebevæger sig mod sarcolemma (uge 20)
Myofibriller har formet sig, og cellekernen ligger perifert. (fødsel)
Voksen: Tykke modne muskelfibre, med satellitceller og perifere kerner.
Vækst: Hvordan og hvor
Hypertrofi, forøgelse af cellestørrelse
Længdevækst sket ved produktion af nye sarcomerer i området hvor musklen går over i senen.
Regeneration: Hvordan
Differentiering af satellitceller til myoblaster
Regenerative evne aftager med alderen
Hjertemuskulatur: Celleform, kerner, forbindelse til andre celler
Uregelmæssige kantede celler (ca. 120 um lange, 10-20 um diameter)
Forbundet med indbudsskiver (tykke tværgående linjer), desmosomer giver mekanisk styrke, gap junctions lader cellen kommunikere
1-2 kerner, store ovale, placeret centralt
Mange mitochondrier, rigeligt sarcoplasma med glykogen
Hjertemuskulatur
Myosinfilamenter arrangeret i bundter som er adskilt af rækker af mitochondrier og sarcoplasmatisk reticulum (lipiddråber og glykogengranula)
T-tubuli ud for z-linjerne.
Det sarcoplasmatiske reticulum danner IKKE sammenhængende kontaktretikler
Filamentglidningen udløses ved stigning i Ca2+ koncentrationen i cellerne. (spændingsstyrede ca2+ kanaler i sarcolemma)
Hjertemuskulatur: Purkinje-fibre, karakteriser
Hjertes impulsledningssystem:
Modificerede hjertemuskelfibre/celler
Leder impulser hurtigere end almindelige hjertemuskelfibre
Indeholder færre myofibriller (lokaliseret perifært)
Tykkere med afrundede kerner
indeholder mere glykogen
Arrangeret i rækker, kontakt via store gap junctions
Hjertemuskulatur, om indbudskive (ebnersk kitlinie): Hvad bindes de sammen af, og kommunikation, og lokation
Lokation: z-skivens plads
Bindes sammen af fokale adhæsioner (zonula adhaerens) hvor aktinfilamenter hæfter
Desmosomer (intermediære filamenter)
Nexus/gap junctions
Histogense
Samme som skeletmuskulatur, mesoderm->myoblaster->hjertemuskelcelle
Få mitoser efter fødslen, sparsom regenerativ kapacitet
Billede er tværsnit og længdesnit
Glat muskulatur: Forekomst, rolle, nervesystem, celleform og længde, kerne, mm.
Findes i næsten alle indre organer og blodkar, og spiller en vigtig rolle i organers og organsystemers funktion
Autonome (ubevidste) nervesystem
Celler: lange tenformede (15-500 um)
Kan forekomme enkeltvis, oftest i lag, med utydelige cellegrænser
Èn kerne, placeret i fiberens tykkeste punkt
Aflang kerne, med flere nucleoli og perifert kromatin
Glat muskulatur:
Bindevæv omkring og imellem cellerne.
Hver muskelfiber/celle er omgivet at et net af retikulære fibre (sølvfarvning)
Lag af glykosaminoglykan (ekstern lamina) omkring fibrene (PAS-farvning)
På cellens overfalde findes caveolae (invagination af plasmalemma)
På den indvendige side af plasmalemma findes tilhæftningsplaques (fokale adhæsionssteder)
I sarcoplasma findes cytoplasmatiske fortætninger (alfa-aktinin)
Kontakt mellem naboceller via gap. junctions
Glas muskulatur, sarcoplasmaet: Hvad er det fyldt op med, og hvilke typer:
Hovedparten er opfyldt af filamenter:
Tynde aktinfilamenter
7 nm i diameter; 4 µm lange
Tykke myosinfilamenter (Myosin II)
14 nm i diameter
Myosinhoveder i hele filamentets længde
Omgives af ring af tynde aktinfilamenter
Intermediære filamenter (Desmin/Vimentin)
10 nm i diameter
Findes mellem de cytoplasmatiske fortætninger samt mellem disse og tilhæftnings-plaques - Danner cytoskelet
Kontraktionsmekanismen, glat muskulatur:
Princippet er det samme som i tværstribet, myosinfilamenterne trækket i aktinfilamenterne.
Kontraktionen igangsættes ved at calciumionkoncentrationen i sarcoplasma stiger
Langsom og langvarig kontraktion (tonus)
Innervation af hhv. multi-enhedstypen og enkelt-enhedstypen
Multi: Enkeltfibre fungerer uafhængigt af hinanden
Axonet forgrener sig og danner kontakt med muskelfibre
Enkelt:
Hyppigste, viscerale type:
Bundter eller lag af glatte muskelceller fungerer samlet.
Axonforgreninger danner varikositeter, men der dannes ikke synapser
Transmitteren skal diffundere “langt”
Signalet udbredes via. gap junctions
Reguleres i høj grad hormonelt
Histogenese:
Udvikles fra mesenchym, kan undergå mitose
Synapser: Forklar kort hvad det er
Cellekontakt hvor impulsbølgen overføres fra en nervecelle til en anden celle vha. kemiske transmittersubstanser
(Motoriske endeplader er kun til skeletmuskulatur hvis du skulle være i tvivl, vil dog også kunne betegnes som en synapse)
Neutrotransmitter
En kemisk substans, der ved exocytose frigøres fra en nerveterminal som reaktion på axonets aktionspotentiale, og som overfører signalet til en anden celle, der herved exciteres eller inhiberes.
Gør kort rede for de forskellige dele af synapsen:
Præsynaptisk del: Del af axonet, synaptiske vesikler
Postsynaptisk del: Den kontaktede del, specifikke receptorer
Synaptisk kløft (25 nm): Mellemliggende extracellulære spalte
Synapser: Lokation, typer af neurotransmittere
Lokation: Dendrit, cellelegeme, axon/nerveterminal
Type 1 (excitatoriske): Glutamat, aspartat
Type 2 (inhibitoriske): GABA, glycin
Gliaceller - støtteceller: Nævn de 4 egentlige (centrale) gliaceller, samt de perifere gliaceller
Egentlige (centrale) gliaceller: Astrocytter, oligodendrocytter, mikroglia, ependym
Perifere gliaceller: Schannske celler, satellitceller
Astrocytter: Form, kerne, cytoplasma. Fibrøs og protoplasmatisk astrocyt
Stjerneformede celler med mange cytoplasmatiske udløbere, kontakt med blodkar. Lys kerne med glykogenkorn og filamenter (GFAP)
Fibrøs astrocyt: Færre, længere og mindre forgrenede udløbere (hvid substans)
Protoplasmatisk astrocyt: Flere, kortere og mere forgrenede udløbere (grå substans)
Astrocytter: Funktion, andet godt du kan huske
Yder mekanisk støtte
Stillads under nervesystemets udvikling (radial glia)
Regulering af neuronal aktivitet: fjerne neurotransmittere, bidrage med forstadier til neuro-transmittere, regulere det ekstracellulære ionmiljø
Danner ikke aktionspotentialer eller synapser - kommunikation via kemiske signaler
producerer laktat ud fra glukose
Udgør nervesystemets ardannende celler - sclerose
Astrocytten kan regulere miljøet omkring neuronen
Oligodendrocytter
Færre og mindre forgrenede udløbere end astrocytter
Kernen mindre og mørkere end astrocytkernen
Satellitære oligodendrocytter: ligger i den grå substans direkte op ad nervecellelegemet.
Interfascikulære oligodendrocytter: ligger i den hvide substans. Danner myelinet i centralnervesystemet Homologe med Schwannske celler i PNS
(dog er myelin i CNS og PNS biokemisk forskelligt)
Myelin=lipider=hvid farve
Mikroglia
Ependym:
Perifere gliaceller
Satellitceller: Lægger sig tæt op ad et nervecellelegeme i de perifere ganglier
Schwannske celler: Omkranser axoner og danner myelinet i det perifere nervesystem (PNS)
Godt billede
Nervefiber:
Perifere umyelinerede nervefibre:
Perifere myelinerede nervefibre
Ranviersk indsnøring
Ved den Ranviersk indsnøring er hvor den elektriske impuls går ned og får energi
Centrale myelinerede nervefibre
Grå substans:
Hvid substans:
Perifere nerver, bundter
Ganglier
Schwannske celle (kunne også være en fibroblast)
Rigtig
Falsk
Falsk
Repair i PNS
