A3 Flashcards
Tegn kernens opbygning
Tegn biologiens centrale dogme
Hvad er kromatin, eukromatin/heterokromatin, i interfasen (G1-S-G2)
Kromatin=DNA + proteiner
Eukromatin=lyst transkriptorisk aktivt, ekstenderet DNA
Heterokromatin=Mørkt transkriptorisk inaktivt, kondenseret DNA)
Hvad er et nukleosom?
Det niveau hvor DNA-strengen er viklet om 8 histoner (kromosomproteiner)
Hvad bestemmer aktiviteten af gener?
Tætheden af kromatiner. Mere methylering=mindre aktivitet
Tegn methylering
Kan være direkte (billede), eller ved rekruttering af proteiner der regulerer strukturen af kromatin
Epigenetik definition, og betydning:
Arvelige ændringer i kromatinets struktur, der ikke omfatter basesekvensen af DNA (f.eks. DNA methylering og histonmodifikationer)
Betydning: Mekanisme til at styre om et gen er aktivt, vigtig mekanisme i celledifferentiering
Husk på:
epigenetisk status kan (KAN) gå i arv ved mitose, nulstilles ved dannelsen af kønsceller
Nukleære porekompleks, eksport/import
Eksport af mRNA, tRNA, rRNA (i ribosomale subunits, med ribosomale proteiner)
Import af proteiner
Nucleære lamina
Beklæder indersiden af kernemembranen, består af laminer og andre proteiner
Involveret i bla. organisering af kromatin
Nucleolus
Elektrontætte områder i kernen, består af DNA, RNA og proteiner
Dannes hvor kromosomer koder og rRNA og tRNA
Centrosomet, hvad gør den, forhold mellem centriole, diplosom, centrosom
Organiserer vækst for MT.
2 centrioler=diplosom
Centrosom består af 2 centrioler
Celledeling, gør rede for de 3 forskellige termer for om celler deler sig, ikke deler sig, eller kan dele sig:
Statiske: Terminal differentiering til G0 (neuroner f.eks.)
Stabile: Befinder sig i G0 og er delvist differentierede, man kan aktiveres. (endothelceller, fibroblaster)
Fornyende: Konstant dannelse af nye celler fra stamceller (epithel eks.)
Redegør for asymmetrisk celledeling, og symmetrisk
Tegn faser i cellecyklus (mitose)
Fjernelse af apoptotiske celler
Foretages af makrofager. Fosfatidylserin på overfladen signalerer at cellen (og rester) skal fjernes
Forklar hvordan det centrale dogme udspiller sig i forhold til kernen
DNA transkribes til RNA og processeres i kernen, RNA transporteres ud i cytoplasma hvor der translateres til proteiner, nogle proteiner transporteres tilbage til kernen.
Hvad eksporteres og importeres til nucleus?
Eksport af mRNA, tRNA og rRNA og import af proteiner
Hvilke mekanismer er der for transport over nucleus?
Molekyler under 4kDa foregår uhindret og passivt, molekyler op til 60kDa foregår langsommere, men passivt og molekyler over 60kDa foregår ved selektiv aktiv import/eksport, som kræver energi ved GTP
Beskriv funktion af nucleolus
Nucleolus består at proteiner, DNA og RNA. Specielt gener der koder for rRNA transkriberes her. rRNA komplekser samles. rRNA danner ribosomer sammen med ribosomale proteiner importeret fra cytoplasma. Disse eksporteres til cytoplasma.
Mitosens underfase, karyokinese definition
Karyokines=kernedeling
Profasen: Kromosomer bliver synlige. Centrosomer migrerer til forskellige poler
Prometafasen: Kernemembranen ej længere identificerbar. Mitosetenen opbygges.
Metafasen: Kromosomer lejret stabilt ifht ækvatorialpladen.
Anafasen: Kromosomerne adskilles
Telofasen: Kromosomer dekondenserer, kan ikke længere ses. Kernemembranen gendannes
Cytokinese (adskillelse af datterceller
Sen telofase: Endelig adskillelse af celler
Profasen:
Ekstrem kondensering af kromosomer, 10000 gange kortere. Centrosomer migrerer til hver sin pol
Profasen videre, definer condensiner:
Hjælper med at “coile” (sno) kromatider til kompakte strukturer
Cohesiner, definition:
Binder to søster kromatider sammen i et kromosom
Regulering af cohesiner også af betydning når kromosomet skal deles
Prometafasen
Kernemembranen nedbrydes
Laminer og poreproteiner phosphoryleres når kernemembranen nedbrydes, dephosphoryleres ved telofasen
Prometafasen
Mitosetenen dannes
Kinetochore proteiner binder MT til kromosomerne i centromerregionen
Mitoseten definition, og de 3 typer, tegn:
Ansvarlig for positionering og flytning af kromosomer. Er MT der vokser ud fra centrosomerne.
Kinetochore: Hæftet fast på kinetochoren på kromosomet
Polære: Forbindelse mellem de to mikrotubuli direkte fra centrosom
Astrale: Hæfter til andre strukturer, primært cellevæg
Metafasen:
Ævatorialpladen dannes
Ligevægt mellem adskillende (MT) og sammenholdende (cohesiner) kræfter
Kontrol af kromosomers orientering
Anafasen
Kromosomerne adskilles
Synkroniseret adskillelse af samtlige kromatidpar i hvert kromosom (ved adskillelse er de et nyt kromosom, da antal centromer=antal kromosom)
Anafase, gør rede for kræfter fra mikrotubuli
Først (A):
træk mod polerne gennem forkortning (depolymerisering) af kinetochore mikrotubuli
Dernæst (B):
afstødning mellem de to poler gennem
vækst (polymerisering) af polære mikrotubuli
Samtidig (B):
forkortelse af astrale mikrotubuli
bidrager til adskillelsen
Telofasen
Går over i cytokinesen
Kromosomer dekondenserer
ER, Golgi og mitokondrier fordeles
Kernemembranen gendannes
Kløvningsfure: Kontraktilring af actin og myosin dannes
Cytokinese
Datterceller afsnøres/adskilles ved hjælp af kontraktilringen bestående af actin og myosin
Tegn forskellen på mitose og meiose
- meiotiske deling, nævn de forskellige trin og hvad de gør
De næste trin er i den 1. meiotiske delings profase 1:
Leptotén: Kromosomer kondenseres, vedhæftet kernemembranen
Zygotén: Homologe (maternale/paternale) kromosomer parres=synapse. Bivalent parring
Pachytén: Kromosomer er fortsat parret, rekombination i mellem kromosomer finder sted ved chiasmata (sammenhæftningsstedet)
Diplotén: Kromosom adskillelse påbegyndes, kromosomer sammenhæftede med chiasmata – kvinders kønsceller kan være i denne fase i mange år (altså cellerne, de har fra fødslen)
Diakinesen: Yderligere adskillelse af kromosomer, kernemembranen nedbrydes
Pachyten: hvad dannes der
Overkrydsninger danner chiasmata mellem ikke-søster kromatider i bivalenten
Udveksling af gener/kromosom segmenter = genetisk rekombination
- meiotiske deling fortsat. Metafase 1 og anafase 1
Metafase I:
Kernemembranen nedbrudt
Ækvatorialpladen dannes, hvert kinetochor par til hver sin cellepol
Anafase l:
Adskillelse af kromosomer, hver tetrade med 4 kromatider skilles i 2 kromosomer hvert indeholdende 2 søster kromatider
Kromatid adskillelse
Meiotiske deling 1 (fortsat), telofase, og cytokinese og interfase
Telofase I:
Kernemembranen gendannes
Cytokinese:
Kerne deles, alt cytoplasma deles
Kløvningsfugen er ved at blive dannet
Karyokinese:
“Sen telofase”, cellen deles
Se
og interfase (meget kort)
Samme som i mitose,
- meiotiske deling:
Hele karyokinese meget homolog til mitotisk deling (selve kløvningen)
Cytokinese temmelig forskellig fra mitose, da der er foregået overkrydsning, og vi ikke adskiller i kromatider
Sammenligning af arragnement og adskillelse af kromosomer i meiose 1. og 2 .deling
Hvad sker i mitosens profasen?
Kondensation af kromosomer, og cohesiner binder to søster kromatider sammen til et kromosom
Hvad sker i mitosens prometafasen?
Kernemembranen nedbrydes og mitosetenen dannes for at positionere kromosomerne
Hvad sker i mitosens metafasen?
Ækvatorialpladen dannes, ses som kontrolfase
Hvad sker i mitosens anafasen?
Kromosomerne adskilles, til kromatider som så kaldes kromosomer
Hvad sker i mitosens telofase?
Kromosomer dekondenserer, kernemembran gendannes, kontraktilring(aktin og myosin) dannes og danner kløvningsfuren.
Hvad sker i den meiotisk profase I?
Kromosomer kondenserer og parres, overkrydsning og rekombination (chiasmata), adskillelse af kromosomer og kernemembran nedbrydes.
Hvad sker i den 2. meiotiske deling?
Karyokinesen er lig mitosen, men cytokinesen er forskellig fordi den er koblet til gametogenesen
Hvordan sikres genetisk variation?
Tilfældig blanding af kromosomer ved 1. meiotiske deling og udveksling af gener ved overskrydsning i 1.meiotiske deling
