A3

Question 1

Tegn kernens opbygning

Answer 1

Question 2

Tegn biologiens centrale dogme

Answer 2

Question 3

Hvad er kromatin, eukromatin/heterokromatin, i interfasen (G1-S-G2)

Answer 3

Kromatin=DNA + proteiner
Eukromatin=lyst transkriptorisk aktivt, ekstenderet DNA
Heterokromatin=Mørkt transkriptorisk inaktivt, kondenseret DNA)

Question 4

Hvad er et nukleosom?

Answer 4

Det niveau hvor DNA-strengen er viklet om 8 histoner (kromosomproteiner)

Question 5

Hvad bestemmer aktiviteten af gener?

Answer 5

Tætheden af kromatiner. Mere methylering=mindre aktivitet

Question 6

Tegn methylering

Answer 6

Kan være direkte (billede), eller ved rekruttering af proteiner der regulerer strukturen af kromatin

Question 7

Epigenetik definition, og betydning:

Answer 7

Arvelige ændringer i kromatinets struktur, der ikke omfatter basesekvensen af DNA (f.eks. DNA methylering og histonmodifikationer)
Betydning: Mekanisme til at styre om et gen er aktivt, vigtig mekanisme i celledifferentiering
Husk på:
epigenetisk status kan (KAN) gå i arv ved mitose, nulstilles ved dannelsen af kønsceller

Question 8

Nukleære porekompleks, eksport/import

Answer 8

Eksport af mRNA, tRNA, rRNA (i ribosomale subunits, med ribosomale proteiner)
Import af proteiner

Question 9

Nucleære lamina

Answer 9

Beklæder indersiden af kernemembranen, består af laminer og andre proteiner
Involveret i bla. organisering af kromatin

Question 10

Nucleolus

Answer 10

Elektrontætte områder i kernen, består af DNA, RNA og proteiner
Dannes hvor kromosomer koder og rRNA og tRNA

Question 11

Centrosomet, hvad gør den, forhold mellem centriole, diplosom, centrosom

Answer 11

Organiserer vækst for MT.
2 centrioler=diplosom
Centrosom består af 2 centrioler

Question 12

Celledeling, gør rede for de 3 forskellige termer for om celler deler sig, ikke deler sig, eller kan dele sig:

Answer 12

Statiske: Terminal differentiering til G0 (neuroner f.eks.)
Stabile: Befinder sig i G0 og er delvist differentierede, man kan aktiveres. (endothelceller, fibroblaster)
Fornyende: Konstant dannelse af nye celler fra stamceller (epithel eks.)

Question 13

Redegør for asymmetrisk celledeling, og symmetrisk

Answer 13

Question 14

Tegn faser i cellecyklus (mitose)

Answer 14

Question 15

Fjernelse af apoptotiske celler

Answer 15

Foretages af makrofager. Fosfatidylserin på overfladen signalerer at cellen (og rester) skal fjernes

Question 16

Forklar hvordan det centrale dogme udspiller sig i forhold til kernen

Answer 16

DNA transkribes til RNA og processeres i kernen, RNA transporteres ud i cytoplasma hvor der translateres til proteiner, nogle proteiner transporteres tilbage til kernen.

Question 17

Hvad eksporteres og importeres til nucleus?

Answer 17

Eksport af mRNA, tRNA og rRNA og import af proteiner

Question 18

Hvilke mekanismer er der for transport over nucleus?

Answer 18

Molekyler under 4kDa foregår uhindret og passivt, molekyler op til 60kDa foregår langsommere, men passivt og molekyler over 60kDa foregår ved selektiv aktiv import/eksport, som kræver energi ved GTP

Question 19

Beskriv funktion af nucleolus

Answer 19

Nucleolus består at proteiner, DNA og RNA. Specielt gener der koder for rRNA transkriberes her. rRNA komplekser samles. rRNA danner ribosomer sammen med ribosomale proteiner importeret fra cytoplasma. Disse eksporteres til cytoplasma.

Question 20

Mitosens underfase, karyokinese definition

Answer 20

Karyokines=kernedeling
Profasen: Kromosomer bliver synlige. Centrosomer migrerer til forskellige poler
Prometafasen: Kernemembranen ej længere identificerbar. Mitosetenen opbygges.
Metafasen: Kromosomer lejret stabilt ifht ækvatorialpladen.
Anafasen: Kromosomerne adskilles
Telofasen: Kromosomer dekondenserer, kan ikke længere ses. Kernemembranen gendannes
Cytokinese (adskillelse af datterceller
Sen telofase: Endelig adskillelse af celler

Question 21

Profasen:

Answer 21

Ekstrem kondensering af kromosomer, 10000 gange kortere. Centrosomer migrerer til hver sin pol

Question 22

Profasen videre, definer condensiner:

Answer 22

Hjælper med at “coile” (sno) kromatider til kompakte strukturer

Question 23

Cohesiner, definition:

Answer 23

Binder to søster kromatider sammen i et kromosom

Regulering af cohesiner også af betydning når kromosomet skal deles

Question 24

Prometafasen

Answer 24

Kernemembranen nedbrydes
Laminer og poreproteiner phosphoryleres når kernemembranen nedbrydes, dephosphoryleres ved telofasen

Question 25

Prometafasen

Answer 25

Mitosetenen dannes
Kinetochore proteiner binder MT til kromosomerne i centromerregionen

Question 26

Mitoseten definition, og de 3 typer, tegn:

Answer 26

Ansvarlig for positionering og flytning af kromosomer. Er MT der vokser ud fra centrosomerne.
Kinetochore: Hæftet fast på kinetochoren på kromosomet
Polære: Forbindelse mellem de to mikrotubuli direkte fra centrosom
Astrale: Hæfter til andre strukturer, primært cellevæg

Question 27

Metafasen:

Answer 27

Ævatorialpladen dannes
Ligevægt mellem adskillende (MT) og sammenholdende (cohesiner) kræfter
Kontrol af kromosomers orientering

Question 28

Anafasen

Answer 28

Kromosomerne adskilles
Synkroniseret adskillelse af samtlige kromatidpar i hvert kromosom (ved adskillelse er de et nyt kromosom, da antal centromer=antal kromosom)

Question 29

Anafase, gør rede for kræfter fra mikrotubuli

Answer 29

Først (A):
træk mod polerne gennem forkortning (depolymerisering) af kinetochore mikrotubuli

Dernæst (B):
afstødning mellem de to poler gennem
vækst (polymerisering) af polære mikrotubuli

Samtidig (B):
forkortelse af astrale mikrotubuli
bidrager til adskillelsen

Question 30

Telofasen

Answer 30

Går over i cytokinesen
Kromosomer dekondenserer
ER, Golgi og mitokondrier fordeles
Kernemembranen gendannes
Kløvningsfure: Kontraktilring af actin og myosin dannes

Question 31

Cytokinese

Answer 31

Datterceller afsnøres/adskilles ved hjælp af kontraktilringen bestående af actin og myosin

Question 32

Tegn forskellen på mitose og meiose

Answer 32

Question 33

1. meiotiske deling, nævn de forskellige trin og hvad de gør

Answer 33

De næste trin er i den 1. meiotiske delings profase 1:
Leptotén: Kromosomer kondenseres, vedhæftet kernemembranen
Zygotén: Homologe (maternale/paternale) kromosomer parres=synapse. Bivalent parring
Pachytén: Kromosomer er fortsat parret, rekombination i mellem kromosomer finder sted ved chiasmata (sammenhæftningsstedet)
Diplotén: Kromosom adskillelse påbegyndes, kromosomer sammenhæftede med chiasmata – kvinders kønsceller kan være i denne fase i mange år (altså cellerne, de har fra fødslen)
Diakinesen: Yderligere adskillelse af kromosomer, kernemembranen nedbrydes

Question 34

Pachyten: hvad dannes der

Answer 34

Overkrydsninger danner chiasmata mellem ikke-søster kromatider i bivalenten
Udveksling af gener/kromosom segmenter = genetisk rekombination

Question 35

1. meiotiske deling fortsat. Metafase 1 og anafase 1

Answer 35

Metafase I:
Kernemembranen nedbrudt
Ækvatorialpladen dannes, hvert kinetochor par til hver sin cellepol
Anafase l:
Adskillelse af kromosomer, hver tetrade med 4 kromatider skilles i 2 kromosomer hvert indeholdende 2 søster kromatider

Question 36

Kromatid adskillelse

Answer 36

Question 37

Meiotiske deling 1 (fortsat), telofase, og cytokinese og interfase

Answer 37

Telofase I:
Kernemembranen gendannes

Cytokinese:
Kerne deles, alt cytoplasma deles
Kløvningsfugen er ved at blive dannet
Karyokinese:
“Sen telofase”, cellen deles
Se
og interfase (meget kort)
Samme som i mitose,

Question 38

2. meiotiske deling:

Answer 38

Hele karyokinese meget homolog til mitotisk deling (selve kløvningen)

Cytokinese temmelig forskellig fra mitose, da der er foregået overkrydsning, og vi ikke adskiller i kromatider

Question 39

Sammenligning af arragnement og adskillelse af kromosomer i meiose 1. og 2 .deling

Answer 39

Question 40

Hvad sker i mitosens profasen?

Answer 40

Kondensation af kromosomer, og cohesiner binder to søster kromatider sammen til et kromosom

Question 41

Hvad sker i mitosens prometafasen?

Answer 41

Kernemembranen nedbrydes og mitosetenen dannes for at positionere kromosomerne

Question 42

Hvad sker i mitosens metafasen?

Answer 42

Ækvatorialpladen dannes, ses som kontrolfase

Question 43

Hvad sker i mitosens anafasen?

Answer 43

Kromosomerne adskilles, til kromatider som så kaldes kromosomer

Question 44

Hvad sker i mitosens telofase?

Answer 44

Kromosomer dekondenserer, kernemembran gendannes, kontraktilring(aktin og myosin) dannes og danner kløvningsfuren.

Question 45

Hvad sker i den meiotisk profase I?

Answer 45

Kromosomer kondenserer og parres, overkrydsning og rekombination (chiasmata), adskillelse af kromosomer og kernemembran nedbrydes.

Question 46

Hvad sker i den 2. meiotiske deling?

Answer 46

Karyokinesen er lig mitosen, men cytokinesen er forskellig fordi den er koblet til gametogenesen

Question 47

Hvordan sikres genetisk variation?

Answer 47

Tilfældig blanding af kromosomer ved 1. meiotiske deling og udveksling af gener ved overskrydsning i 1.meiotiske deling