Histologi Flashcards

1
Q

Bindevæv

A

Støttevæv for andre væv og organer. Udgør organismens indre miljø: enhver udveksling af substanser mellem blodkarsystemet og epitheler foregår herigennem
Bindevæv
Egentlige bindevæv
Fedtvæv
Brusk
Knoglevæv
Blod
Der er massere af blodkar og nerver i bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Fortsættelse til bindevæv

A

“Celler der er omgivet at et ekstracellulært matrix” (adhæsive glykoproteiner)
Fibre:
Grundlaget for den mekaniske støttefunktion
- Kollagene fibre
-Retikulære fibre
Elastiske fibre

Grundsubstanten:
Medium for transportProteoglykaner &Glykosaminoglykaner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Proteoglykaner &Glykosaminoglykaner

A

Vigtige grundstubstanser i bindevæv (skal ikke kendes dybdegående)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Kollagene fibre

A

Hyppigst forekommende bindevævsfibre
Funktion: Give bindevævet styrke
Let bølgede - løber i alle retninger
Fibertykkelse: 1 - 20 µm
Længdestribning -
skyldes at fibrene er opbygget
af 30 – 300 nm tykke Fibriller
Elektronmikroskopisk ses
Fibriller at være opbygget af 1,5 nm
tykke kollagen-molekyler
der danner tværstribning, som
gentager sig for hver 68 nm.
Kollagen-molekylet er opbygget af 3 alfa-kæder  type-opdelingen af Kollagen (Type I-XXVIII)
I de små huller i kollagen fibriller (se billede) ligger der calcium krystaller
Få godt styr på dette

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

De første 4 (og mest almindelige) kollagen former

A
  1. Bindevæv og Knoglevæv
  2. Brusk
  3. Retikulære fibre
  4. Basalmembran
    Skal kendes.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Retikulære fibre

A

Spinkle fibre (ca 1 µm) - danner fine net
Samme periodiske struktur som kollagen
Består primært af type-III-kollagen og ”coat” af proteoglykaner & glykoproteiner
Forekomst:
omgiver fedtceller, Schwannske celler og muskelceller
afstiver kapillærer
udgør retiklet i lymfoidt væv og knoglemarv
omgiver parenchymceller i kirtler
indgår i basalmembranens retikulære lamina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad betyder retikulum?

A

Netværk!:)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Elastiske fibre

A

Meget tynde tråde (0,2-1 µm)
Gullig farve
Forekommer som tynde tråde i løst bindevæv, som grovere fiberbundter (5-15 µm) i elastiske ligamenter (ledbånd) og som membraner i arterievægge
Opbygget af 10 nm tykke Mikrofibriller der omgiver kerne af Elastin
Dannes af fibroblaster og glatte muskelceller
Kan strækkes til 150% af længden og efterfølgende genantage normal længde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Grundsubstansen (igen) bestanddele

A

Proteoglykaner
Adhæsive glykoproteiner
H2O
salte
andre lavmolekylære substanser
andre proteiner (små mængder)
stærk viskøs
indeholder op til 95% kulhydrat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Proteoglykan

A

Kæder af Glykosaminoglykaner bundet til kerne protein

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

PROTEOGLYKAN-AGGREGAT
Kompleks af Glykosaminoglykaner (GAGs)(ligner ”flaskerenser”)

A

GAGs
Hyaluronan
Chondroitinsulfater
Dermatansulfat
Keratansulfat
Heparansulfat

Det vi finder i vores ekstracellulære matrix. Fleksibel struktur. Der kan ligge mange celler, agrigater, fibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

ADHÆSIVE GLYKOPROTEINER

A

Fibronectin:
Evne til at fastholde celler i matrix
Laminin
Sammenbinder komponenter i basallamina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Celletyper i Bindevæv

A

Fikse celler:
fibroblaster
reticulumceller
mesenchymale celler
fedtceller

Mobile vandreceller:
monocytter
makrofager
dendritiske celler
lymfocytter
plasmaceller
eosinofile granulocytter
neutrofile granulocytter
mastceller

Mobile dannes i blodet og “vandrer”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Fibroblaster

A

Den ”egentlige” bindevævscelle
Hyppigst forekommende
Store flade/tenformede celler med slanke udløberet
Oval/affladet cellekerne med 1-2 nucleoli
Cytoplasma - svagt eosinofilt
sparsomt RER og lille Golgi-apparat (fibrocyt)
 aktivering
cytoplasma øges - mere basofilt
veludviklet RER og Golgi-apparat
ex. ved sårheling (myofibroblaster

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Reticulumceller

A

stjerneformede - danner net
store, ovale kerner
cytoplasma rigeligt - let basofilt
danner retikulære fibre (lymfoide væv og organer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Mesenchymale celler:

A

Relativt udifferentierede celler deriveret fra mesoderm
Syntetiserer ekstracellulær matrix i fosteret
Kan differentiere til bla. fibroblaster
Pulje af stadig udifferentierede celler - perivaskulære celler
stjerneformede med spinkle udløbere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Fedtceller

A

Funktion - oplagring af triglycerider
Store, runde celler
Fedtcellen omgives af fint net af retikulære fibre
Stærkt affladet cellekerne - beliggende perifert

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Monocytter

A

Udvikles i knoglemarven og afgives herfra til
blodet og bindevævet
12 - 18 µm store celler med bønne-/ hesteskoformet, excentrisk placeret cellekerne
Granuleret cytoplasma (lysosomer)
Blodbanen (1 døgn)  Bindevævet (makrofager)
Monocytter differentiere til Makrofager

(Forekommer derfor i ret lille antal i bindevæv)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Makrofager (stor evne til fagocytose - vigtig rolle i organismens forsvar)

A

Fikse
ten-/stjerne-formede celler
ligger langs de kollagene fibre
små, mørke kerner (kondenseret kromatin)
Frie
15 - 20 µm store, afrundede celler
aktivt bevægelige - ”kravler” rundt i bindevævet
rigeligt cytoplasma med lysosomer og residuallegemer - Fagocytose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Dendritiske celler

A

Mange forgrenede udløbere
De vigtigste antigen-præsenterende celler
Udgør sammen med makrofager og B-lymfocytter - ”professionelle antigen-præsenterende celler”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Lymfocytter

A

De mindste, frie celler i bindevævet
7 µm i diameter
Afrundet, kraftig basofil cellekerne omgivet af smal bræmme af basofilt cytoplasma
Bevæger sig aktivt
Forekommer i stort antal i de lymfoide organer, fordøjelseskanalen samt i luftvejens slimhinder
Afgørende betydning for immunforsvaret (antallet øges ved immunreaktion)
Identiske med blodets lymfocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Plasmaceller

A

10 - 20 µm store, ovale celler
rund, excentrisk placeret cellekerne med grove, kraftigt farvede kromatinklumper placeret i ”urskive-mønster”
Rigeligt, basofilt cytoplasma
EM: veludviklet RER, stort Golgi-apparat og mange frie ribosomer
Forekommer primært i mavetarmkanalens lamina propria samt i lymfoidt væv
Antallet øges kraftigt ved kronisk inflammation
Opstår ved differentiering af B-lymfocytter
Antistof-producerende celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Antistof

A

Proteinbaserede molekyler som er en vigtig del af immunforsvaret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Eosinofile granulocytter

A

12 – 15 µm i diameter
Karakteristisk kerne - 2 lapper forbundet med streng
Cytoplasma med grove eosinofile granula
Bevægelige celler
Moderat fagocytotiske
Identiske med blodets eosinofile granulocytter
Findes primært i mavetarmkanalens lamina propria og i luftvejene
Antallet forøges ved allergiske lidelser
Vigtige ved bekæmpelse af parasitter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Neutrofile granulocytter
10 – 15 µm i diameter Cellekernen består af 3-5 lapper forbundet med tynde kromatinstrenge Forekommer normalt i små mængder i bindevævet men optræder i stort antal ved inflammation Cytoplasma med mange granula primære: store, azurofile sekundære/specifikke: små, svagt farvede Aktivt bevægelige Meget stor evne til fagocytose ”professionelle fagocytter” (sammen med makrofager)
26
Mastceller:
Store, ovale celler, 10 – 30 µm Granulafyldt cytoplasma (histamin og heparin) Lille, afrundet cellekerne - kraftig basofil Veludviklet Golgi-apparat Ligner blodets basofile granulocytter Aktivt bevægelige Forekommer i de fleste bindevæv - koncentreret omkring de små blodkar. Store mængder findes i huden, fordøjelseskanalen og luftvejenes slimhinder Har receptorer for IgE (Allergi) Vigtig rolle i forsvar mod bakterielle infektioner
27
Bindevævstyper:
frf
28
Løst bindevæv:
Generelle bindevævstype cellerigt, blødt og eftergivende rigt på kar og nerver løstvævede fibre - løbende i alle retninger forekommer f.eks i lamina propria i en række hulorganer
29
Tæt, regelmæssigt bindevæv
bundter af kollagene fibre i velordnet, parallelt arrangement findes i strukturer udsat for stærke trækkræfter: Sener, ligamenter, fascier og aponeuroser
30
Mukøst bindevæv
Store mesenchymlignende celler Rigelig mængde intercellulær substans Særlig udbredt i fosteret – under huden og den Whartonske gelé
31
Retikulært bindevæv
Net af retikulære fibre i tæt relation til reticulumceller Findes i knoglemarv og lymfoidt væv
32
Basalmembranen
Lamina lucida Lamida densa (som er kollagen type 4) Lamina reticularis (kollagen type 1 og 3) LUDER Undestøtter og forbinder med underliggende væv Fungerer som et filter
33
Cellekontakter oversigt
34
Alfa og beta kæder
Proteinkæder som indgår i forskellige strukturer.
35
CYTOSKELETTET
Netværk af fine tråde (fibriller) der gennemvæver cytoplasmaet - holdes sammen af accessoriske proteiner Opbygget af trådformede proteinkomponenter Aktinfilamenter Mikrotubuli Intermediære filamenter Fungere som internt cellulært skelet Afstive Organisere Bevægelse
36
AKTINFILAMENTER
Diameter ≈ 7 nm Udgør 10-15 % af proteinet i de fleste celler Opbygget af G-aktin, der polymeriserer til F-aktin - længde kan varierer * Interaktion med myosin skaber bevægelse
37
cellekravling
Udsendelse af pseudopodier Tilhæftning til fokale adhæsioner Cytoplasmatisk kontraktion
38
MIKROTUBULI
Spinkle tubulære (ringformede) strukturer med vægtykkelse ≈ 9 nm, ydre diameter ≈ 25 nm Indgår i opbygning af centrioler, basallegemer og cilier Opbygget af 13 længdeforløbende protofilamenter (tubulin) Tubulin består af heterodimérer af alfa- og beta-tubulin
39
Mikrotubuli-associerede proteiner MAPs
Stabiliserer mikrotubuli mindske tendens til depolymerisering Modificerer [Ca2+]påvirkning Sammenbinder mikrotubuli med hinanden Binder mikrotubuli til andre dele af cytoskelettet
40
Dynamisk instabilitet
Heterodimérer kan påsættes plus-enden eller fraspaltes minus-enden Ved vækst er spaltning langsommere end polymerisering – Hvis spaltningen overhaler polymeriseringen medfører det depolymerisering
41
Dynamisk instabilitet funktion
Virke afstivende og stabiliserende på cellens facon Axoner Bevægelse af organeller og andre intracellulære komponenter rundt i cellen til bestemte destinationer Mikrotubulus-associerede proteiner (kinesiner & dyneiner) Ex. Axontransport
42
INTERMEDIÆRE FILAMENTER
Funktion - Tilføre mekanisk styrke Diameter ≈ 10 nm Dannes ud fra familie af lange fiberproteiner Keratinfilamenter (epithelceller) Vimentinfilamenter (fibroblaster) Desminfilamenter (muskelceller) Neurofilamenter (neuroner) Gliale filamenter (astrocytter) Laminer (nucleære lamina)
43
Oversigt
44
Cytoplasmatiske inklusioner (Inklusioner = undværlig cellebestanddele)
Produkter fra cellens metaboliske aktivitet Næringsdepoter Kulhydrat (glykogen) Lipid Pigmenter (naturligt farveindhold) Exogene (karotener, kulstøv) Endogene (hæmoglobin, lipofuscin
45
FEDTVÆV/ADIPØST VÆV
Væv hvor fedtceller er den dominerende bestanddel Udgør ca. 20% af legemsvægten Specialiseret form for løst bindevæv Energidepot Lipid (triacylglyceroler) - særlig egnet til oplagring af energi Endokrint organ samt mekanisk og termisk polstring
46
Gult/Unilokulært fedtvæv: ”Almindeligt fedtvæv
hvidt fedtvæv Cellerne indeholder én stor lipiddråbe Cellerne kan blive mere end 100 µm i diameter Kernen, der er affladet, ses ikke altid i præparater EM: sparsomme organeller – hovedsageligt SER da dette er aktivt i lipidsyntesen Findes i underhuden, omentet, mesenteriet, retroperitonealt Rigt vaskulariseret
47
Multilokulært fedtvæv
Brunt fedtvæv (farven skyldes mitochondriernes indhold af cytokromer) Cellerne indeholder mange små lipiddråber Polygonale, store celler Afrundet cellekerne med grove kromatinkorn EM: talrige mitochondrier – få andre organeller Brunt fedtvæv er lobuleret - mange kar og nervetråde Forekommer sjældent hos voksne - er yderst veludviklet hos nyfødte (varme produktion)
48
Hvidt og brunt fedt
49
Histogenese
Fedt stammer fra mesenchymal stamcelle Prolifererer og differentierer til præadipocyt Differentierer til immatur fedtcelle, der modnes til matur fedtcelle (adipocyt) Brunt fedtvæv stammer fra en anden cellelinie
50
Blodets sammensætning
Flydende bindevæv - celler og ekstracellulær substans (blodplasma) Leukocytter vandrer til bindevævet og de lymfoide organer
51
Hæmakrokrit:
% røde blodlegemer af blodvolumen
52
Erythrocytter/røde blodlegemer
Indeholder hæmoglobin (farve) Diameter ≈ 7,5 µm Bikonkav facon - gendannes efter deformation (passage af karvæg) Transporterer Ilt og Kuldioxid (Hæmoglobin) Levetid ≈ 120 døgn (kan ikke syntetisere nyt membranmateriale - mangler organeller)
53
Granulære leukocytter
54
Agranulære leukocytter
55
Thrombocytter/blodplader
56
Hæmostase
Fællesbetegnelsen for de processor i kroppen der kan stoppe en indre eller ydre blødning som følge af skade på blodåre
57
Hæmopoiese
58
Næste billede viser hvordan en hæmopoietisk stamcelle bliver til alt mellem himmel og jord, ikke pensum!
59
Erythrocyttens udvikling
Produceres nær sinusoiderne i erythroblastiske øer Modning varer ca. 5 døgn Ved mitotiske delinger bliver cellen mindre Hæmoglobinmængden øges Kernen udstødes og fagocyteres af makrofager Cellen kaldes nu en reticulocyt Reticulocytterne cirkulerer i blodbanen 1-2 døgn før de er ”modne” (reservekapacitet) Lever ca. 120 døgn – fagocyteres af makrofager
60
Granulære leukocytters udvikling
Udvikles fra myeloblasten (stor celle med oval, stor, lys cellekerne) Modning tager ca. 10 døgn Produceres i klynger, der ligger lidt væk fra sinusoide-væggen Findes som neutrofil, eosinofil eller basofil type - indeholder typespecifik granula Overgangen til moden granulocyt markeres ved dannelsen af egentlige kernelapper Cirkulerer ca. 10 timer i blodbanen
61
Monocytters udvikling
Udvikles fra monoblast Monocytter cirkulerer i blodbanen i ca. 1 døgn Herefter vandrer de over i bindevævet og differentierer til makrofager
62
Lymfocytters udvikling
Lymfoide stamceller danner T- og B-lymfocyt stamceller Stamceller til T-lymfocytter føres med blodet til thymus (brisselen), hvor de modnes B-lymfocytter modnes i knoglemarven - differentierer til plasmaceller
63
Thrombocytters udvikling
Opstår ved fragmentering af megakaryocytter Store, afrundede celler; 50 – 100 μm i diameter Kernen er stor med talrige lapper Rigeligt cytoplasma indeholder små azurofile granula – yderst en basofil cytoplasmabræmme uden granula eller organeller Ligger i tæt relation til sinusoiderne Cirkulerende thrombocytter lever ca. 10 døgn
64
Knoglemarven
Rød knoglemarv Hæmopoietisk aktiv I alle knogler hos nyfødte Fra 5 år sker omdannelse til gul Findes hos voksne i det aksiale skelet (T-shirt, shorts og kasket) Gul knoglemarv Består primært af fedtvæv Hæmopoietisk næsten inaktiv Områder der ikke er dækket af ”T-shirt, shorts, kasket”
65
Knoglemarvens opbygning
Vaskulært rum (sinusoider) Væg med 3 lag Hæmopoietisk rum Knoglemarvsstroma - Reticulumceller (især adventitielle) Danner retikulære fibre - Makrofager - Fedtceller Hæmopoietiske celler
66
Knoglemarvens vaskulære rum
Forsynes af arteria nutricia Sinusoider: Væggen opbygget af op til 3 lag: Endothel Basalmembranlignende materiale Adventitielle reticulumceller (udløbere trænger ind i det hæmopoietiske rum og danner reticulum
67
Cellers placering i knoglemarven
68
Billede af epithel+basalmembran+bindevæv
69
Flerlaget pladeepithel
Forekommer: Overhuden(epidermis), beklæder mundhule, spiserøret (oesofagus) Funktion: Stærkeste barriere (mekanisk, kemisk, mikroorganismer, dehydrering og UV-stråler) Det mest hårdføre epithel vi har
70
Flerlaget kubisk epithel
Yderst sjældent, 2-lags kubiske epithel i svedkirtlers udførselsgang
71
Flerlaget cylindrisk epithel
Forekommer sjældent, ses i udførselsgangene på enkelte større kirtler
72
Overgangsepithel (urothel)
73
Epithelets luminale overfladespecialiseringer
74
Børstesøm /mikrovilli
75
Stereocilier /meget lange mikrovilli
76
Cilier / Kinocilier
77
Flageller
78
Take home
79
Fjernelse af apoptotiske celler
80
Apoptose - kontrolleret celledød
81
Nekrose
Celle eller vævsdød
82