Histologi Flashcards
Bindevæv
Støttevæv for andre væv og organer. Udgør organismens indre miljø: enhver udveksling af substanser mellem blodkarsystemet og epitheler foregår herigennem
Bindevæv
Egentlige bindevæv
Fedtvæv
Brusk
Knoglevæv
Blod
Der er massere af blodkar og nerver i bindevæv
Fortsættelse til bindevæv
“Celler der er omgivet at et ekstracellulært matrix” (adhæsive glykoproteiner)
Fibre:
Grundlaget for den mekaniske støttefunktion
- Kollagene fibre
-Retikulære fibre
Elastiske fibre
Grundsubstanten:
Medium for transportProteoglykaner &Glykosaminoglykaner
Proteoglykaner &Glykosaminoglykaner
Vigtige grundstubstanser i bindevæv (skal ikke kendes dybdegående)
Kollagene fibre
Hyppigst forekommende bindevævsfibre
Funktion: Give bindevævet styrke
Let bølgede - løber i alle retninger
Fibertykkelse: 1 - 20 µm
Længdestribning -
skyldes at fibrene er opbygget
af 30 – 300 nm tykke Fibriller
Elektronmikroskopisk ses
Fibriller at være opbygget af 1,5 nm
tykke kollagen-molekyler
der danner tværstribning, som
gentager sig for hver 68 nm.
Kollagen-molekylet er opbygget af 3 alfa-kæder type-opdelingen af Kollagen (Type I-XXVIII)
I de små huller i kollagen fibriller (se billede) ligger der calcium krystaller
Få godt styr på dette
De første 4 (og mest almindelige) kollagen former
- Bindevæv og Knoglevæv
- Brusk
- Retikulære fibre
- Basalmembran
Skal kendes.
Retikulære fibre
Spinkle fibre (ca 1 µm) - danner fine net
Samme periodiske struktur som kollagen
Består primært af type-III-kollagen og ”coat” af proteoglykaner & glykoproteiner
Forekomst:
omgiver fedtceller, Schwannske celler og muskelceller
afstiver kapillærer
udgør retiklet i lymfoidt væv og knoglemarv
omgiver parenchymceller i kirtler
indgår i basalmembranens retikulære lamina
Hvad betyder retikulum?
Netværk!:)
Elastiske fibre
Meget tynde tråde (0,2-1 µm)
Gullig farve
Forekommer som tynde tråde i løst bindevæv, som grovere fiberbundter (5-15 µm) i elastiske ligamenter (ledbånd) og som membraner i arterievægge
Opbygget af 10 nm tykke Mikrofibriller der omgiver kerne af Elastin
Dannes af fibroblaster og glatte muskelceller
Kan strækkes til 150% af længden og efterfølgende genantage normal længde
Grundsubstansen (igen) bestanddele
Proteoglykaner
Adhæsive glykoproteiner
H2O
salte
andre lavmolekylære substanser
andre proteiner (små mængder)
stærk viskøs
indeholder op til 95% kulhydrat
Proteoglykan
Kæder af Glykosaminoglykaner bundet til kerne protein
PROTEOGLYKAN-AGGREGAT
Kompleks af Glykosaminoglykaner (GAGs)(ligner ”flaskerenser”)
GAGs
Hyaluronan
Chondroitinsulfater
Dermatansulfat
Keratansulfat
Heparansulfat
Det vi finder i vores ekstracellulære matrix. Fleksibel struktur. Der kan ligge mange celler, agrigater, fibre
ADHÆSIVE GLYKOPROTEINER
Fibronectin:
Evne til at fastholde celler i matrix
Laminin
Sammenbinder komponenter i basallamina
Celletyper i Bindevæv
Fikse celler:
fibroblaster
reticulumceller
mesenchymale celler
fedtceller
Mobile vandreceller:
monocytter
makrofager
dendritiske celler
lymfocytter
plasmaceller
eosinofile granulocytter
neutrofile granulocytter
mastceller
Mobile dannes i blodet og “vandrer”
Fibroblaster
Den ”egentlige” bindevævscelle
Hyppigst forekommende
Store flade/tenformede celler med slanke udløberet
Oval/affladet cellekerne med 1-2 nucleoli
Cytoplasma - svagt eosinofilt
sparsomt RER og lille Golgi-apparat (fibrocyt)
aktivering
cytoplasma øges - mere basofilt
veludviklet RER og Golgi-apparat
ex. ved sårheling (myofibroblaster
Reticulumceller
stjerneformede - danner net
store, ovale kerner
cytoplasma rigeligt - let basofilt
danner retikulære fibre (lymfoide væv og organer)
Mesenchymale celler:
Relativt udifferentierede celler deriveret fra mesoderm
Syntetiserer ekstracellulær matrix i fosteret
Kan differentiere til bla. fibroblaster
Pulje af stadig udifferentierede celler - perivaskulære celler
stjerneformede med spinkle udløbere
Fedtceller
Funktion - oplagring af triglycerider
Store, runde celler
Fedtcellen omgives af fint net af retikulære fibre
Stærkt affladet cellekerne - beliggende perifert
Monocytter
Udvikles i knoglemarven og afgives herfra til
blodet og bindevævet
12 - 18 µm store celler med bønne-/ hesteskoformet, excentrisk placeret cellekerne
Granuleret cytoplasma (lysosomer)
Blodbanen (1 døgn) Bindevævet (makrofager)
Monocytter differentiere til Makrofager
(Forekommer derfor i ret lille antal i bindevæv)
Makrofager (stor evne til fagocytose - vigtig rolle i organismens forsvar)
Fikse
ten-/stjerne-formede celler
ligger langs de kollagene fibre
små, mørke kerner (kondenseret kromatin)
Frie
15 - 20 µm store, afrundede celler
aktivt bevægelige - ”kravler” rundt i bindevævet
rigeligt cytoplasma med lysosomer og residuallegemer - Fagocytose
Dendritiske celler
Mange forgrenede udløbere
De vigtigste antigen-præsenterende celler
Udgør sammen med makrofager og B-lymfocytter - ”professionelle antigen-præsenterende celler”
Lymfocytter
De mindste, frie celler i bindevævet
7 µm i diameter
Afrundet, kraftig basofil cellekerne omgivet af smal bræmme af basofilt cytoplasma
Bevæger sig aktivt
Forekommer i stort antal i de lymfoide organer, fordøjelseskanalen samt i luftvejens slimhinder
Afgørende betydning for immunforsvaret (antallet øges ved immunreaktion)
Identiske med blodets lymfocytter
Plasmaceller
10 - 20 µm store, ovale celler
rund, excentrisk placeret cellekerne med grove, kraftigt farvede kromatinklumper placeret i ”urskive-mønster”
Rigeligt, basofilt cytoplasma
EM: veludviklet RER, stort Golgi-apparat og mange frie ribosomer
Forekommer primært i mavetarmkanalens lamina propria samt i lymfoidt væv
Antallet øges kraftigt ved kronisk inflammation
Opstår ved differentiering af B-lymfocytter
Antistof-producerende celler
Antistof
Proteinbaserede molekyler som er en vigtig del af immunforsvaret.
Eosinofile granulocytter
12 – 15 µm i diameter
Karakteristisk kerne - 2 lapper forbundet med streng
Cytoplasma med grove eosinofile granula
Bevægelige celler
Moderat fagocytotiske
Identiske med blodets eosinofile granulocytter
Findes primært i mavetarmkanalens lamina propria og i luftvejene
Antallet forøges ved allergiske lidelser
Vigtige ved bekæmpelse af parasitter
Neutrofile granulocytter
10 – 15 µm i diameter
Cellekernen består af 3-5 lapper forbundet med tynde kromatinstrenge
Forekommer normalt i små mængder i bindevævet men optræder i stort antal ved inflammation
Cytoplasma med mange granula
primære: store, azurofile
sekundære/specifikke: små, svagt farvede
Aktivt bevægelige
Meget stor evne til fagocytose ”professionelle fagocytter” (sammen med makrofager)
Mastceller:
Store, ovale celler, 10 – 30 µm
Granulafyldt cytoplasma (histamin og heparin)
Lille, afrundet cellekerne - kraftig basofil
Veludviklet Golgi-apparat
Ligner blodets basofile granulocytter
Aktivt bevægelige
Forekommer i de fleste bindevæv - koncentreret omkring de små blodkar. Store mængder findes i huden, fordøjelseskanalen og luftvejenes slimhinder
Har receptorer for IgE (Allergi)
Vigtig rolle i forsvar mod bakterielle infektioner
Bindevævstyper:
frf
Løst bindevæv:
Generelle bindevævstype
cellerigt, blødt og eftergivende
rigt på kar og nerver
løstvævede fibre - løbende i alle retninger
forekommer f.eks i lamina propria i en række hulorganer
Tæt, regelmæssigt bindevæv
bundter af kollagene fibre i velordnet, parallelt arrangement
findes i strukturer udsat for stærke trækkræfter:
Sener, ligamenter, fascier og aponeuroser
Mukøst bindevæv
Store mesenchymlignende celler
Rigelig mængde intercellulær substans
Særlig udbredt i fosteret – under huden og den Whartonske gelé
Retikulært bindevæv
Net af retikulære fibre i tæt relation til reticulumceller
Findes i knoglemarv og lymfoidt væv
Basalmembranen
Lamina lucida
Lamida densa (som er kollagen type 4)
Lamina reticularis (kollagen type 1 og 3)
LUDER
Undestøtter og forbinder med underliggende væv
Fungerer som et filter
Cellekontakter oversigt
Alfa og beta kæder
Proteinkæder som indgår i forskellige strukturer.
CYTOSKELETTET
Netværk af fine tråde (fibriller) der gennemvæver cytoplasmaet - holdes sammen af accessoriske proteiner
Opbygget af trådformede proteinkomponenter
Aktinfilamenter
Mikrotubuli
Intermediære filamenter
Fungere som internt cellulært skelet
Afstive
Organisere
Bevægelse
AKTINFILAMENTER
Diameter ≈ 7 nm
Udgør 10-15 % af proteinet i de fleste celler
Opbygget af G-aktin, der polymeriserer til F-aktin - længde kan varierer *
Interaktion med myosin skaber bevægelse
cellekravling
Udsendelse af pseudopodier
Tilhæftning til fokale adhæsioner
Cytoplasmatisk kontraktion
MIKROTUBULI
Spinkle tubulære (ringformede) strukturer med vægtykkelse ≈ 9 nm, ydre diameter ≈ 25 nm
Indgår i opbygning af centrioler, basallegemer og cilier
Opbygget af 13 længdeforløbende protofilamenter (tubulin)
Tubulin består af heterodimérer af alfa- og beta-tubulin
Mikrotubuli-associerede proteinerMAPs
Stabiliserer mikrotubuli
mindske tendens til depolymerisering
Modificerer [Ca2+]påvirkning
Sammenbinder mikrotubuli med hinanden
Binder mikrotubuli til andre dele af cytoskelettet
Dynamisk instabilitet
Heterodimérer kan påsættes plus-enden eller fraspaltes minus-enden
Ved vækst er spaltning langsommere end polymerisering –
Hvis spaltningen overhaler polymeriseringen medfører det depolymerisering
Dynamisk instabilitet funktion
Virke afstivende og stabiliserende på cellens facon
Axoner
Bevægelse af organeller og andre intracellulære komponenter rundt i cellen til bestemte destinationer
Mikrotubulus-associerede proteiner (kinesiner & dyneiner)
Ex. Axontransport
INTERMEDIÆRE FILAMENTER
Funktion - Tilføre mekanisk styrke
Diameter ≈ 10 nm
Dannes ud fra familie af lange fiberproteiner
Keratinfilamenter (epithelceller)
Vimentinfilamenter (fibroblaster)
Desminfilamenter (muskelceller)
Neurofilamenter (neuroner)
Gliale filamenter (astrocytter)
Laminer (nucleære lamina)
Oversigt
Cytoplasmatiske inklusioner (Inklusioner = undværlig cellebestanddele)
Produkter fra cellens metaboliske aktivitet
Næringsdepoter
Kulhydrat (glykogen)
Lipid
Pigmenter (naturligt farveindhold)
Exogene (karotener, kulstøv)
Endogene (hæmoglobin, lipofuscin
FEDTVÆV/ADIPØST VÆV
Væv hvor fedtceller er den dominerende bestanddel
Udgør ca. 20% af legemsvægten
Specialiseret form for løst bindevæv
Energidepot
Lipid (triacylglyceroler) - særlig egnet til oplagring af energi
Endokrint organ samt mekanisk og termisk polstring
Gult/Unilokulært fedtvæv: ”Almindeligt fedtvæv
hvidt fedtvæv
Cellerne indeholder én stor lipiddråbe
Cellerne kan blive mere end 100 µm i diameter
Kernen, der er affladet, ses ikke altid i præparater
EM: sparsomme organeller – hovedsageligt SER da dette er aktivt i lipidsyntesen
Findes i underhuden, omentet, mesenteriet, retroperitonealt
Rigt vaskulariseret
Multilokulært fedtvæv
Brunt fedtvæv (farven skyldes mitochondriernes indhold af cytokromer)
Cellerne indeholder mange små lipiddråber
Polygonale, store celler
Afrundet cellekerne med grove kromatinkorn
EM: talrige mitochondrier – få andre organeller
Brunt fedtvæv er lobuleret - mange kar og nervetråde
Forekommer sjældent hos voksne - er yderst veludviklet hos nyfødte (varme produktion)
Hvidt og brunt fedt
Histogenese
Fedt stammer fra mesenchymal stamcelle
Prolifererer og differentierer til præadipocyt
Differentierer til immatur fedtcelle, der modnes til matur fedtcelle (adipocyt)
Brunt fedtvæv stammer fra en anden cellelinie
Blodets sammensætning
Flydende bindevæv - celler og ekstracellulær substans (blodplasma)
Leukocytter vandrer til bindevævet og de lymfoide organer
Hæmakrokrit:
% røde blodlegemer af blodvolumen
Erythrocytter/røde blodlegemer
Indeholder hæmoglobin (farve)
Diameter ≈ 7,5 µm
Bikonkav facon - gendannes efter deformation (passage af karvæg)
Transporterer Ilt og Kuldioxid (Hæmoglobin)
Levetid ≈ 120 døgn (kan ikke syntetisere nyt membranmateriale - mangler organeller)
Granulære leukocytter
Agranulære leukocytter
Thrombocytter/blodplader
Hæmostase
Fællesbetegnelsen for de processor i kroppen der kan stoppe en indre eller ydre blødning som følge af skade på blodåre
Hæmopoiese
Næste billede viser hvordan en hæmopoietisk stamcelle bliver til alt mellem himmel og jord, ikke pensum!
Erythrocyttens udvikling
Produceres nær sinusoiderne
i erythroblastiske øer
Modning varer ca. 5 døgn
Ved mitotiske delinger bliver cellen mindre
Hæmoglobinmængden øges
Kernen udstødes og fagocyteres af makrofager
Cellen kaldes nu en reticulocyt
Reticulocytterne cirkulerer i blodbanen 1-2 døgn før de er ”modne” (reservekapacitet)
Lever ca. 120 døgn – fagocyteres af makrofager
Granulære leukocytters udvikling
Udvikles fra myeloblasten
(stor celle med oval, stor, lys cellekerne)
Modning tager ca. 10 døgn
Produceres i klynger, der ligger lidt væk fra sinusoide-væggen
Findes som neutrofil, eosinofil eller basofil type - indeholder typespecifik granula
Overgangen til moden granulocyt markeres ved dannelsen af egentlige kernelapper
Cirkulerer ca. 10 timer i blodbanen
Monocytters udvikling
Udvikles fra monoblast
Monocytter cirkulerer i blodbanen i ca. 1 døgn
Herefter vandrer de over i bindevævet og differentierer til makrofager
Lymfocytters udvikling
Lymfoide stamceller danner T- og B-lymfocyt stamceller
Stamceller til T-lymfocytter føres med blodet til thymus (brisselen), hvor de modnes
B-lymfocytter modnes i knoglemarven - differentierer til plasmaceller
Thrombocytters udvikling
Opstår ved fragmentering af megakaryocytter
Store, afrundede celler; 50 – 100 μm i diameter
Kernen er stor med talrige lapper
Rigeligt cytoplasma indeholder små azurofile granula – yderst en basofil cytoplasmabræmme uden granula eller organeller
Ligger i tæt relation til sinusoiderne
Cirkulerende thrombocytter lever ca. 10 døgn
Knoglemarven
Rød knoglemarv
Hæmopoietisk aktiv
I alle knogler hos nyfødte
Fra 5 år sker omdannelse til gul
Findes hos voksne i det aksiale skelet
(T-shirt, shorts og kasket)
Gul knoglemarv
Består primært af fedtvæv
Hæmopoietisk næsten inaktiv
Områder der ikke er dækket af ”T-shirt, shorts, kasket”
Knoglemarvens opbygning
Vaskulært rum (sinusoider)
Væg med 3 lag
Hæmopoietisk rum
Knoglemarvsstroma
- Reticulumceller (især adventitielle)
Danner retikulære fibre
- Makrofager
- Fedtceller
Hæmopoietiske celler
Knoglemarvens vaskulære rum
Forsynes af arteria nutricia
Sinusoider:
Væggen opbygget af op til 3 lag:
Endothel
Basalmembranlignende materiale
Adventitielle reticulumceller
(udløbere trænger ind i det hæmopoietiske rum og danner reticulum
Cellers placering i knoglemarven
Billede af epithel+basalmembran+bindevæv
Flerlaget pladeepithel
Forekommer:
Overhuden(epidermis), beklæder mundhule, spiserøret (oesofagus)
Funktion:
Stærkeste barriere (mekanisk, kemisk, mikroorganismer, dehydrering og UV-stråler)
Det mest hårdføre epithel vi har
Flerlaget kubisk epithel
Yderst sjældent, 2-lags kubiske epithel i svedkirtlers udførselsgang
Flerlaget cylindrisk epithel
Forekommer sjældent,
ses i udførselsgangene på enkelte større kirtler
Overgangsepithel (urothel)
Epithelets luminale overfladespecialiseringer
Børstesøm /mikrovilli
Stereocilier /meget lange mikrovilli
Cilier / Kinocilier
Flageller
Take home
Fjernelse af apoptotiske celler
Apoptose - kontrolleret celledød
Nekrose
Celle eller vævsdød
