A5, bindevæv Flashcards
Bindevævs typer
Egentlige bindevæv
Brusk
Knoglevæv
Fedtvæv
Blod
Hvad består EM af?
Fibre og en grundsubstans
Hvilke fibre, og funktion:
Grundlaget for den mekaniske støttefunktion
Kollagene
Retikulære
Elastiske
Grundsubstansen funktion og hvad består den af
Medium for transport.
Proteoglykaner og glykosaminoglykaner
Kollagene fibre. Beskriv dannelse og opbygning
I cellen dannes A-kæder i RER, og danner videre prokollagen (3 a-kæder). Grundet peptider der fjernes når prokollagen bevæger sig ud af cellen, polyrimiserer prokollagen først til kollagen molekyler ude af cellen (flere prokollagen). Polyrimiserer herefter til kollagenfibriller, der samler sig i kollagen fibre.
Beskriv hvor man finder type 1 til 4 kollagen
Type 1: Bindevæv og knoglevæv
Type 2: Brusk
Type 3: Retikulære fibre
Type 4: Basalmembranen
Retikulære fibre: Størrelse, hvad de består af, forekomst, og struktur
Spinkle, cirka 1 um.
Består primært af type 3-kollagen, og coat af proteoglykaner og glykoproteiner
Forekomst: Omgiver fedtceller, schwannske celler og muskelceller.
Struktur: Samme periodiske struktur som kollagen
Bonus: Retikulum betyder netværk
Elastiske fibre: Størrelse, farve, forekomst, opbygning, hvor dannes de
Størrelse: meget tynde tråde, 0,2-1um
Gullig farve
Forekomst: Tynde tråde i løse bindevæv, grovere fiberbundter (5-15 um) i elastiske ligamenter (ledbånd), og som membraner i arterievægge
Opbygning: Opbygget af 10 nm tykke mikrofibriller, der omgiver en kerne af elastin
Dannes af: Fibroblaster og glatte muskelceller
Kan strække sop til 150% af længden
Hvad består grundsubstansen af:
Proteoglykaner (kæder af glykosaminoglykaner)
Adhæsive glykoproteiner
Vand og salte
Hvad er proteoglykaner?
Kæder af glykosaminoglykaner (GAGs) bundet til kerne protein
Hvad er proteoglykan-aggregat?
Kompleks af glykosaminoglykaner
Det vi finder i vores ekstracellulære matrix. Fleksibel struktur
Adhæsive glykoproteiner: funktion, og de 2 typer
Binder cellen fast til EM
Fibronectin
Laminin
Fibronectin (glykoprotein): Funktion, syntese
Fastholder celler i matrix. Se billede
Syntetiseres af leverceller og endothelceller
Binder til: Kollagen, heparin, fibrin og integriner
Laminin (glykoprotein) funktion og struktur
Sammenbinder følgende komponenter i basallamina: Kollagen type 4, entactin, integriner)
Korsformet struktur
Celletyper i bindevæv, nævn de fikse celler:
Fibroblaster
Reticulumceller
Mesenchymale celler
Fedtceller
Celletyper i bindevæv, nævn de mobile vandreceller: (9)
Monocytter
Makrofager
Dendritiske celler
Lymfocytter
Plasmaceller
Eosinofile granulocytter
Neutrofile granulocytter
Mastceller
Dannes i blodet, og “vandrer”
Fibroblaster, definer. Form, cellekerne, antal nucleoli
Den egentlige bindevævscelle
Hyppigst forekommende
Store flade/tenformede celler med slanke udløbere
Oval/affladet cellekerne med 1-2 nucleoli
Cytoplasma: svagt eosinofilt
Reticulumceller: Form, og andet
Stjerneformede - danner net
Store ovale kerner
Cytoplasma rigeligt - let basofilt
Danner (syntiserer) retikulære fibre (lymfoide væv, og organer)
Er en “lille” fibroblast.
Det lymfoide væv består altså af retikulære fibre og reticulumceller
Mesenchymale celler. Definition, funktion, hvad kan den differentiere til, form
Relativt udifferentierede celler deriveret fra mesoderm.
Syntetiserer ekstracellulær matrix i fosteret
Kan differentiere til bla. fibroblaster
Stjerneformede med spinkle udløbere
Fedtceller: Funktion, form, hvilke fibre omgives de af, beskriv cellekerne
Funktion: Oplagring af triglycerider (brændstofdepot)
Store runde celler
Fedtcellen omgives af fint net af retikulære fibre
Stærkt afladet cellerkerne, beliggende perifert
Monocytter: Hvor udvikles de, størrelse, cellekerne form, granuleret cytoplasma og hvad der menes med dette
Hvad de differentierer til
Udvikles i knoglemarven, herfra afgives de til blodet og bindevævet
Størrelse: 12-18 um store celler
U-formet kerne
Granuleret cytoplasma, noget med lysosomer
Er i blodbanen i 1 døgn, herefter bindevævet (som makrofager)
Differentierer til makrofager, derfor forekommer de i lille antal i bindevæv
Definer antigener:
Antigener er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer. Typisk er antigener proteiner, kulhydrater eller glykoproteiner
Makrofager: Fikse/frie udseende, rolle,
Fikse: Ten/stjerneformede celler der ligger langs de kollagene fibre. Små mørke kerner (kondenseret kromatin)
Frie: 15-20um store afrundede celler. Aktivt bevægelige, kravler rundt i bindevævet. Rigeligt cytoplasma med lysosomer=fagocytose
“professionelle fagocytter”
Antigen-præsenterende
Dendritiske celler: Form, rolle, hvad de har tilfælles med makrofager og B-lymfocytter
Mange forgrenede udløbere
De vigtigste antigen-præsenterende celler
Udgør sammen med makrofager og B-lymfocytter “professionelle antigen-præsenterende celler”
Lymfocytter: størrelse, kerne, bevægelse, forekomst, rolle
Mindste frie celler i bindevævet:7um
Stor kraftig basofil kerne, omgivet af smal bræmme af basofilt cytoplasma
Bevæger sig aktivt
Forekomst: Lymfoide organer, fordøjelseskanalen, luftvejens slimhinder
Afgørende for immunforsvaret
Plasmaceller: Størrelse og form, kerne, forekomst, rolle
10-20 um store ovale celler
Excentrisk placeret cellekerne, med grove kraftigt farvede kromatinklumper placeret i “urskive-mønster”
Basofilt cytoplasma
Forekomst: Mavetarmkanalens lamina propria, samt i lymfoidt væv
Antal øges kraftigt ved kronisk inflammation
Opstår ved differentiering af B-lymfocytter
Antistof-producerende celler
Eosinofile granulocytter: Størrelse, kerne, cytoplasma, bevægelighed, forekomst, rolle
12-15 um
Kerne: 2 lapper forbundet med streng
Cytoplasma med grove eosinofile granula
Bevægelige
Moderat fagocytotiske
Forekomst: Mavetarmkanalens lamina propria, og i luftvejene
Antal øges ved allergiske reaktioner
Vigtig ved bekæmpelse af parasitter!
Neutrofile granulocytter: Størrelse, kerne, forekomst i bindevæv, cytoplasma, bevægelighed, rolle
10-15um
Cellekernen: 3-5 lapper forbundet med tynde kromatinstrenge
Små mængder i bindevævet men stort antal ved inflammation
Cytoplasma med mange granula
Aktivt bevægelige
Stor evne til fagocytose
Mastceller: Størrelse og form, cellekerne, cytoplasma, bevægelighed, forekomst, rolle
Store ovale celler, 10-30um
Granulafyldt cytoplasma (histamin og heparin)
Lille afrundet cellekerne, kraftig basofil
Veludviklet golgo
Aktivt bevægelige
Forekomst: I det fleste bindevæv, komcentreret omkring de små blodkar. Store mængder i: Huden, fordøjelseskanalen, og luftvejenes slimhinder
Har receptorer for IgE (allergi)
Vigtig rolle i forsvar mod bakterielle infektioner!
Bindevævstyper, hvordan klassiciferes de:
Klassificeres på basis af den relative mængde af de ekstracellulære matrixkomponenter og de forskellige celletyper
Løst bindevæv, generelt
Generelle bindevævstype
cellerigt, blødt og eftergivende
rigt på kar og nerver
løstvævede fibre - løbende i alle retninger
forekommer f.eks i lamina propria i en række hulorganer
Tæt bindevæv
Fibrene dominerer i forhold til mængden af celler og grundsubstans
Tæt, uregelmæssigt bindevæv (tæt, kollagent bindevæv
kollagene fibre i tykke bundter vævet sammen til 3-dimensionelt net
findes bla. i dermis og som kapsler omkring organer
Tæt, regelmæssigt bindevæv
Tæt, elastisk bindevæv: størrelse, forekomst
Tætliggende bundter af 10-15 tykke, parallelt liggende elastiske fibre.
Findes i ligamentum nuchae og ligamenta flava samt i væggen af hulorganer (ex. arterier)
Mukøst bindevæv:
Store mesenchymlignende celler
Rigelig mængde intercellulær substans
Særlig udbredt i fosteret, under huden og den whartonske gelé
Retikulært bindevæv: Hvordan ser det ud, forekomst
Net af retikulære fibre i tæt relation til reticulumceller
Findes i knoglemarv og lymfoidt væv
Fedtvæv/adipøst væv: Definition, procentdel af legemsvægten, form for bindevæv, funktion
Væv hvor fedtceller er den dominerende bestanddel
Udgør ca. 20% af legemsvægten
Specialiseret form for løst bindevæv
Energidepot
Lipid (triacylglyceroler) - særlig egnet til oplagring af energi
Endokrint (hormonproducerende) organ samt mekanisk og termisk polstring
Gult/unilokulært fedtvæv “almindeligt fedtvæv”: Farve, udseende, størrelse, kerne, organeller,
Vaskularisation
Hvidt fedtvæv
Cellerne indeholder én stor lipiddråbe
Kan blive mere end 100 um
Kernen, affladet, ses ikke altid i præparater
Sparsomme organeller, hovedsagligt SER da det er aktivt i lipidsyntesen
Rigt vaskulariseret
Multilokulært fedtvæv: Farve, form
Brunt fedtvæv
Indeholde mange små lipiddråber
Polygonale, store celler
Afrundet kerne med grove kromatinkorn
Talrige mitochondrier, få andre organeller
Lobuleret=mange kar og nervetråde
Forekommer sjælendt hos voksne, yderst veludviklet ved nyfødte (varme produktion)
Histogenese:
Mesenchymal stamceller differentierer til præadipocyt der differentierer til immatur fedtcelle, der modnes til matur fedtcelle (adipocyt)
Brunt fedtvæv stammer fra en anden cellelinie
Blodets sammensætning: % af plasma, %-af røde blodceller, hvad betyder “hæmakrokrit”
55% plasma
45%røde blodlegemer
Hæmakrokrit=% røde blodlegemer af blodvolumen
Røde blodlegemer: Latinsk navn, størrelse, form, funktion og levetid, hvad er hæmoglobin
Erythrocytter
7,5 um
Bikonkav facon
Funktion: Transporterer ilt og kuldioxid
Levetid: op til 120 døgn (ingen organeller, kan derfor ikke syntetisere nyt membranmaterial)
Hæmoglobin: Binder ilt til erythrocytten, og giver farve
Nævn de 3 granulære leukocytter
Neutrofil granulocyt, eosinofil granulocyt, basofil granulocyt
Nævn de 2 agranulære leukocytter
Monocytter og lymfocytter
Thrombocytter/blodplader: Form, størrelse, funktion
Form: Skiveformede, ingen kerne
Størrelse: 3 um
Funktion: hæmostase
Hæmostase:
Fællesbetegnelse for alle funktioner i kroppen som kan stoppe en indre eller ydre blødning
Hæmopoise: Dannelsen af blodceller. Hvor dannes de i fosteret, fra 3. føtalmdr, fra 5.ftøtalmdr
Foster: Blodøer i væggen af blommesækken
3. føtalmdr: Lever og milt
5. føtalmdr:
Knoglemarven (myelopoiese)
De stammer fra den fælles multipotente hæmopoietiske stamcelle, som er i stand til at give ophav til alle blodets celler
Erythrocyttens udvikling:
Granulære leukocytters udvikling
Monocytters udvikling
Lymfocytters udvikling
Thrombocytters udvikling:
Knoglemarven: De 2 typer
Rød knoglemarv og gul knoglemarv
Rød knoglemarv:
Hæmopoietisk aktiv
- I alle knogler hos nyfødte
- Fra 5 år sker omdannelse til gul
- Findes hos voksne i det aksiale skelet (T-shirt, shorts, kasket)
Gul knoglemarv
Består primært af fedtvæv
Hæmopoietisk næsten inaktiv
Områder der ikke er dækket af “T-shirts, shorts og kasket”
Knoglemarvens opbygning: (relevant?)
Knoglemarvens vaskulære rum
Cellernes placering i knoglemarven
Nævn de 5 gags:
Hyaluronan (polysakkarid)
Chondroitinsulfater
Dermatansulfat
Keratansulfat
Heparansulfat
Redegør for proteoglykanaggregat:
Funktion: Kan binde meget vand, og er derfor meget shockabsorberende. Derfor der er meget i brusk
Midten: Hyaluronan
Proteoglykanerne hæftes et kerneprotein, der hæftes til hyaluronan ved linkproteiner. Proteoglykanerne består af GAGs.
