Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Basal Klinisk Teori for Store Husdyr > Shock og væsketerapi > Flashcards

Shock og væsketerapi Flashcards

0
Q

Hvilke årsager er der til shock?

A
  • kardiogent shock (hjertesvigt) (sjældent hos store husdyr)
  • hypovolæmisk/hæmoragisk shock (væske-/blodtab)
    • dehydrering
    • traume
  • vasogent shock (primært blodtryksfald)
    • sepsis
    • endotoxæmi
    • anafylaksis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
1
Q

Hvad er shock?

A

Det er utilstrækkelig blod- eller ilttilførsel til vævet

Eller kredsløbskollaps.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er de hyppigste grunde til shock i stordyrsklinikken?

A
  • traumer/blodtab
  • akut abdomen (iskæmisk tilstand fx torsion, mave/tarm ruptur, diarrétilstand)
  • sepsis/endotoxæmi (neonatal sepsis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er forskellen på sepsis og endotoxæmi?

A

Sepsis er mere overordnet, da endotoxæmi skyldes gram negative bakterier, hvor sepsis også kan skyldes gram positive bakterier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er følgerne af kredsløbskollaps og shock?

A
  • dårlig hypovolæmi => dårlig vævsperfussion => nedsat ilttilførsel og ophobning af affaldsstoffer
  • forskydninger i kroppens syre-/basebalance
  • forskydninger i kroppens elektrolytbalance
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn forløbet i shockets onde cirkel!

A

Karkonstriktion => dårlig blodtilførsel => stagnationsanoksi => nedsat venøst tilbageløb => nedsat minutvolumen => blodtryksfald => yderligere karkonstriktion…
Stagnationsanoksi vil på et tidspunkt => systemic inflammatory response syndrome SIRS => organsvigt (multiple organ dysfunction syndrome MODS => død

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er stagnationsanoksi?

A

Når blodet står stille i noget tid pga. karkonstriktion, så kommer der en rødlig farvning af vævet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad kaldes de 3 faser som de kliniske shock symptomer deles op i?

A
  1. Den kompensatoriske fase (hyperdynamiske fase)
  2. Den tidlige dekompensatoriske fase (hypodynamiske fase)
  3. Den terminale dekompensatoriske fase
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er de kliniske shock symptomer i den kompensatoriske fase (hyperdynamiske fase)?

A

> 15% akut tab af blodvolumen.
Nedsat vævsperfusion => neurohormonelt respons.
Tachycardi, tachypnø, hyperæmiske slimhinder, hurtig CRT, kraftig puls.
Husk der kommer dog blege slimhinder inden de hyperæmiske slimhinder!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er de kliniske shock symptomer i den tidlige dekompensatoriske fase (hypodynamiske fase)?

A

30-40% akut tab af blodvolumen.
Tachycardi, tachypnø, kolde ekstremiteter, forlænget CRT, cyanotiske slimhinder, svag puls, nedsat urin produktion, apati.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er de kliniske shock symptomer i den terminale dekompensatoriske fase?

A

> 40% akut tab af blodvolumen.
Bradycardi, blege/grå slimhinder, anuri, somnolens.
Ikke responsiv for terapi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke elementer er der i en shockbehandling?

A 
Væskebehandling/volumenekspansion
- krystalloider
- kolloider
- plasma
- blod
Antiendotoxinbehandling
- antiinflammatorika (NSAID, steroider)
- lidokain infusion
Antikoagulantia
- low molecular weight heparin
Antibiotika
Vasopressive farmaka (sjældent anvendt!)
Ilt
Glukose og evt. insulin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er den vigtigste form for shockbehandling?

A

Væskebehandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvornår bliver blod givet ved shockbehandling?

A

Givet til dem, der har mistet meget blod.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvornår bliver lidokain givet ved shockbehandling?

A

Givet til dem, der har fået fjernet en del af tarmen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Til hvem bliver vasopressive farmaka givet ved shockbehandling?

A

Oftest føl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan opdeles kroppens væskerum?

A

Total kropsvæske (60% kropsvægt, 300kg for 500kg hest)

 - intracellulær væske (40% kropsvægt el. 2/3 total kropsvæske)
 - extracellulær væske (20% kropsvægt el 1/3 total kropsvæske)
      - interstitiel væske (15% kropsvægt)
      - intravaskulær væske - plasma (5% kropsvægt)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvor meget og hvad ligger uden for cellerne i kroppens væskerum?

A

1/3 af kroppens totale kropsvæske ligger uden for cellerne.
Det svarer til 20% af kropsvægten.
Det består af 5% plasma og 15% interstitielvæske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvor meget og hvad ligger inden for cellerne i kroppens væskerum?

A

2/3 af kroppens totale kropsvæske ligger inden for cellerne.
Det svarer til 40% af kropsvægten.
Det består alt sammen af intracellulærvæske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilke kræfter er der i væskeforskydninger?

A

Passive mekanismer

  • osmotiske/onkotiske kræfter
  • hydrostatiske kræfter
  • elektrostatiske kræfter

Aktive mekanismer
- elektrolytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad står de osmotiske kræfter for?

A

Fordeling af elektrolytter og proteiner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad står de hydrostatiske kræfter for?

A

Fordeling af vand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad står de elektrostatiske kræfter for?

A

Fordeling af positive og negative ladninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad står elektrolytterne for?

A

De energikrævende ionkanaler, hvor Na/K-pumpen er den mest betydende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilken lov fortæller om reguleringen af det intravaskulære volumen?

A

Starlings lov

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad siger Starlings lov?

A

Det intravaskulære volumen = osmotiske kræfter x hydrostatiske kræfter.
Her vil de osmotiske kræfter trække vand ud i blodet, hvor de hydrostatiske kræfter vil trække vand ind i vævet, og det er ligevægten mellem disse to, der holder væsken inde i karrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilke former for væsketab er der?

A

Der er et ydre og et indre væsketab.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er et ydre væsketab?

A

Det er hvor væsken tabes til omgivelserne, fx ved diarré, svedudbrud eller blødning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er et indre væsketab?

A

Det er hvor væsken sekvestreres internt, og her kan man finde væske i mave-tarmkanalen og bughulen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvor kommer et akut væsketab næsten altid fra?

A

Extracellulærvæsken.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvilke egenskaber har betydning for en infusionsvæskes evne til at give en varig forøgelse af det intravaskulære volumen?

A

Molekylernes størrelse (onkotiske egenskaber).

Man skal altså give noget med store molekyler i, hvis man vil have en langvarig forøgelse af det intravaskulære volumen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvadber blodet normale pH-værdi?

A

7,35-7,45

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvordan foregår reguleringen af blodets pH-værdi?

A 
Reguleringen sker via:
Blodets buffersystemer (primært i erythrocytterne)
- bikarbonat HCO3-
- fosfat PO4--
- plasmaproteiner
- hæmoglobin
Respirationsvejene
Nyrerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er det, man skal forstå ved standard base exces SBE?

A

Det er den mængde base (bikarbonat), der skal bruges for at titrerer pH tilbage til normal.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er den normale værdi for CO2 i det venøse blod (pCO2)?

A

40-46 mmHg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er den normale værdi for bikarbonat HCO3-?

A

23-32 mmol/L

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvis blodets pH ændrer sig (syre base forstyrrelser), hvad kan det så kaldes?

A

Acidosis ved pH < 7,35

Alkalosis ved pH > 7,45

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad kan acidosis inddeles i?

A

Respiratorisk acidose ved CO2 > 45 mmHg

Metabolisk acidose ved HCO3- < 22 mmol/L

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad kan alkalosis inddeles i?

A

Respiratorisk alkalose ved CO2 < 40 mmHg

Metabolisk alkalose ved HCO3- > 30 mmol/L

39
Q

Hvilket klinisk tegn ses ved respiratorisk acidosis?

A

Hypoventilation

40
Q

Hvad vil plasmas pH være ved respiratorisk acidosis?

A

Lav

41
Q

Hvad er den primære forstyrrelse ved respiratorisk acidosis?

A

Øget pCO2

42
Q

Hvad vil kroppen gøre som kompensation for respiratorisk acidosis?

A

Øget renal syreudskillelse med øget serum bikarbonat.

43
Q

Hvilket klinisk tegn ses ved respiratorisk alkalosis?

A

Hyperventilation

44
Q

Hvad vil plasmas pH være ved respiratorisk alkalosis?

A

Høj

45
Q

Hvad er den primære forstyrrelse ved respiratorisk alkalosis?

A

Nedsat pCO2

46
Q

Hvad vil kroppen gøre som kompensation for respiratorisk alkalosis?

A

Nedsat renal syreudskillelse med nedsat serum bikarbonat.

47
Q

Hvilke kliniske tegn ses ved metabolisk acidosis?

A

Diarré, dehydrering.

48
Q

Hvad vil plasmas pH være ved metabolisk acidosis?

A

Lav

49
Q

Hvad er de primære forstyrrelser ved metabolisk acidosis?

A

Nedsat HCO3-

Øget laktat, hypoNa, hyperCl

50
Q

Hvad vil kroppen gøre som kompensation for metabolisk acidosis?

A

Hyperventilation med resulterende lav pCO2.

51
Q

Hvilke kliniske tegn ses ved metabolisk alkalosis?

A

Ileus med sekvestrering af H+ og Cl- i ventrikel (løbedrejning, proximal enteritis).

52
Q

Hvad vil plasmas pH være ved metabolisk alkalosis?

A

Høj

53
Q

Hvad er de primære forstyrrelser ved metabolisk alkalosis?

A

Øget HCO3-

HyperNa, hypoCl, hypoalbumin

54
Q

Hvad vil kroppen gøre som kompensation for metabolisk alkalosis?

A

Hypoventilation med resulterende stigning i pCO2.

55
Q

Ud over respiratorisk/metabolisk acidosis/alkalosis hvad kan syre-base forstyrrelsen så også være?

A

Mixed syre-base forstyrrelse

56
Q

Hvilken syre-base forstyrrelse er normal at finde ved løbedrejning hos køer?

A

Metabolisk alkalosis.

57
Q

Hvad er ofte kendetegnet ved mixed syrebase forstyrrelser?

A
  • pH er sjældent korrigeret til normal
  • pH kan være forskudt i modsat retning ifht. primær lidelsen
  • HCO3- og CO2 vil ofte bevæge sig i modsatte retning af hinanden
58
Q

Hvordan vil HCO3- og CO2 bevæge sig ved respiratorisk/metabolisk acidosis/alkalosis?

A

HCO3- og CO2 vil følges ad, så stiger den ene værdi, vil den anden også stige.
Dette modsat mixed syrebase forstyrrelser.

59
Q

Nævn 6 årsager til hypokalæmi!

A

Diarré, kraftig sved, væsketerapi > 48 timer, anoreksi i flere dage, reflux, nyrelidelser

60
Q

Hvordan behandler man hypokalæmi?

A

Man supplerer med KCl til i.v. eller p.o. væske med K+

61
Q

Hvornår ser man oftest hyperkalæmi?

A

Ved blæreruptur hos føl.

62
Q

Hvordan behandler man hyperkalæmi?

A

Man giver NaCl.
Supplerer evt. med Ca, glukose og HCO3- for at trække K+ ind i cellerne.
Der gives altså væske uden K+.

63
Q

Nævn 6 årsager til hypocalcæmi!

A

Kolik, transit tetani, akut nyresvigt, blister beetle toxicity, rhabdomyolysis, iatrogen.

64
Q

Giv en årsag til hypokalæmi!

A

Mælkefeber

65
Q

Hvad er den normale værdi for laktat i blodet?

A

< 2 mmol/L

66
Q

Hvornår stiger laktat i blodet?

A

Stiger ved vævshypoxi

  • dehydrering/dårlig vævsperfusion
  • tarmtrangulationer/tarmbetændelse
67
Q

Hvad undersøger man klinisk ved vurdering af væske- og syrebase-status?

A
  • almentilstand
  • slimhinders farve og fugtighed
  • kapillærfyldningstid
  • hudelasticitet
  • øjnenes placering (evt. indsunkne)
  • puls (frekvens og styrke)
  • respiration
  • temperatur (rektal og perifer)
68
Q

Hvad undersøger man i laboratoriet ved vurdering af væske- og syrebase-status?

A

Hæmatokrit, plasmaprotein, elektrolytter, blod pH, SBE, CO2 og HCO3-, laktat

69
Q

Hvilke parametre kigger man på ved vurdering af dehydrering?

A

Hudtugor (sek.), slimhinders fugtighed, kapillærfyldningstid (sek.), øjnes placering, hæmatokrit (PCV), plasmaprotein (TP), puls frekvens, andet.

70
Q

Hvordan vil de forskellige parametre se ud ved en mild dehydrering (4-6%)?

A
  • hudtugor: 1-3 sek.
  • slimhinders fugtighed: fugtige
  • kapillærfyldningstid: 1-2 sek.
  • øjnes placering: normal
  • PCV: 40-50%
  • TP: 65-75 g/L
  • puls frekvens: 40-60
71
Q

Hvordan vil de forskellige parametre se ud ved en moderat dehydrering (7-9%)?

A
  • hudtugor: 3-5 sek.
  • slimhinders fugtighed: klistrede
  • kapillærfyldningstid: 3-4 sek.
  • øjnes placering: indsunkne
  • PCV: 50-65%
  • TP: 75-85 g/L
  • puls frekvens: 60-80
  • andet: svag puls, langsom fyldning af v. jugularis
72
Q

Hvordan vil de forskellige parametre se ud ved en svær dehydrering (>10%)?

A
  • hudtugor: > 5 sek.
  • slimhinders fugtighed: tørre
  • kapillærfyldningstid: > 4 sek.
  • øjnes placering: dybt indsunkne
  • PCV: > 65%
  • TP: > 85 g/L
  • puls frekvens: > 80
  • andet: apatisk, kolde ekstremiteter
73
Q

Hvornår vil man først kunne se klinisk, at dyret er dehydreret?

A

Ved er dehydrering på 4-5%

74
Q

Hvordan estimeres væskebehovet ved en væskebehandling?

A
  1. Estimering af væsketab: % dehydrering x kropsvægt (kg)
    Fx 0,10 x 500 kg = 50 L
  2. Væskebehov til vedligeholdelse: 50-60 ml/kg/døgn
    Fx 0,50 L x 500 kg = 25 L
  3. Erstatning af fortsat væsketab: typisk samme som vedligeholdelses behovet.
    Fx her 25 L

Så totale væskemængde her = 100 L over 24 timer

75
Q

Hvad er vigtigt at vide om i.v. som administrationsrute ved væskebehandling?

A
  • “route of choice” i intensiv terapi

- dyrt

76
Q

Hvad er vigtigt at vide om s.c. som administrationsrute ved væskebehandling?

A
  • bruges til neonatale patienter
  • begrænset volumen
  • langsom absorption
77
Q

Hvad er vigtigt at vide om p.o. som administrationsrute ved væskebehandling?

A
  • det er et godt alternativ til i.v. administration
  • billigt
  • stiller små krav til væskens sterilitet og sammensætning
  • patienten skal kunne tåle at absorbere p.o. væske
  • det er ikke tilstrækkeligt i intensiv terapi
  • max volumen er 8 L til hest og 20 L til kvæg
78
Q

Hvad er vigtigt at huske ved heste, hvis man bruger p.o. som administrationsrute ved væskebehandling?

A

Man skal tjekke, om maven er tom, da heste ikke kan kaste op => for meget væske => maven kan springe

79
Q

Nævn 5 væsketyper, som hyppigt anvendes til væskebehandling?

A

Rent vand evt. tilsat elektrolytter, krystalloider, kolloider, plasma, fuldblod.

80
Q

Krystalloider opdeles i to former for væsketerapi, hvilke?

A

Isoton og hyperton væsketerapi.

81
Q

Hvilke former for isoton væsketerapi (krystalloider) kan gives ved væskebehandling?

A
  • Ringers laktat/acetat
  • Ringers klorid
  • 0,9% NaCl
82
Q

Hvilke fordele er der ved væskebehandling med isoton væsketerapi (krystalloider)?

A
  • de fleste præparater er balancerede, så de har en sammensætning, der modsvarer plasma mht. elektrolytter og bufferkapacitet
  • der kan suppleres med specifikke elektrolytter ved forskydning i elektrolytbalancen
  • de kan gives hurtigt og i store mængder
83
Q

Hvilke ulemper er der ved væskebehandling med isoton væsketerapi (krystalloider)?

A

Giver en kortvarig volumen ekspansion, derfor bliver man ofte nødt til at supplere med andet.

84
Q

Hvilke former for hyperton væsketerapi (krystalloider) kan gives ved væskebehandling?

A

7,5% NaCl

85
Q

Hvilke fordele er der ved væskebehandling med hyperton væsketerapi (krystalloider)?

A
  • trækker væske ind i blodbanen fra intracellulærrummet
  • giver en hurtig volumenekspansion på 2-4 gange det infunderede volumen
  • mindsker ødemtendensen
86
Q

Hvilke ulemper er der ved væskebehandling med hyperton væsketerapi (krystalloider)?

A
  • volumen ekspansionen er kortvarig og bør opfølges af isoton væsketerapi
  • kvæg tilbydes vand eller pumpes med 20 L vand p.o.
  • bør kun anvendes if.m. akut hypovolæmi
87
Q

Hvad kan gives ved væskebehandling af acidosis?

A
  • Ringers laktat/acetat

- natriumbikarbonat NaHCO3

88
Q

Hvad kan gives ved væskebehandling af alkalosis?

A
  • Ringers klorid

- NaCl

89
Q

Hvilke fordele er der ved væskebehandling med kolloider?

A
  • refordeles kun i mindre grad og giver dermed en længerevarende volumenekspansion (ca. 24 timer)
  • relativt små infusionsvolumener nødvendigt
90
Q

Hvilke ulemper er der ved væskebehandling med kolloider?

A
  • kan udløse overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock)
  • kan forårsage øget blødningstendens
  • pas på overdosering
  • gør blodet fedtet og er derfor mindre egnede forud for kirurgiske indgreb
  • ret dyrt
91
Q

Hvilke fordele er der ved væskebehandling med plasma?

A
  • kan ligesom syntetiske kolloider holde væske i blodkarrene pga. indholdet af store molekyler
  • har negativt ladede molekyler, der også holder på vandet
  • antiinflammatoriske proteiner
  • koagulationsfaktorer
  • antistoffer
92
Q

Hvilke ulemper er der ved væskebehandling med plasma?

A
  • dyrt
  • svært at få adgang til donor
  • risiko for overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock)
  • tids-, mandskabs- og udstyrskrævende
  • smitterisiko
93
Q

Hvornår gives fuldblod typisk ved væskebehandling?

A
  • ved akut fald i PCV til < 20%

- ved kronisk lav PCV < 14%

94
Q

Hvilke fordele er der ved væskebehandling med fuldblod?

A
  • den bedste behandling af blodmangel
  • giver varig volumenekspansion
  • blodtransfusioner er relativt sikkert
95
Q

Hvilke ulemper er der ved væskebehandling med fuldblod?

A
  • der findes bedre præparater til behandling af syrebase forstyrrelser og væske-/elektrolytmangel
  • svært at få adgang til donor
  • risiko for overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock)
  • tids-, mandskabs- og udstyrskrævende
  • smitterisiko
96
Q

Hvor meget blod indeholder en hest?

A

9% af kropsvægten er blod.

Basal Klinisk Teori for Store Husdyr (21 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions