SEMINAR 8-9 – TRAFIKSKADER Flashcards
U1999.83H – Objektiv ansvarsforsikring dækker helt uden skyld fra sikrede
Faktum:
- 13-årige A trådte pludselig ud på kørebanen foran en motorcykel ført af B, der foretog en undvigemanøvre og herved væltede, kurede over vejen og ramte venstre forhjul på en bil ført af C. Ved uheldet kom B alvorligt til skade. C havde tegnet motorkøretøjsforsikring i forsikringsselskabet F1, medens A var ansvarsforsikret i forsikringsselskabet F2. F1 udbetalte i alt ca. 2 mio. kr. i erstatning til B.
- Da begge skadevolderes erstatningsansvar var dækket af en ansvarsforsikring, skulle den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden afgøres efter erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1.
Dommens resultat:
- Et selskab, der som F1 hæfter på objektivt grundlag i kraft af en lovpligtig motorkøretøjsforsikring, må som altovervejende hovedregel bære erstatningsbyrden frem for et selskab, der hæfter efter en almindelig ansvarsforsikring. Selv om A havde udvist en ikke ubetydelig uagtsomhed, og der intet var at bebrejde C, var der ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
- 13-årig pige A, går uagtsomt ud på vejen, billist B undviger og kolliderer med billist C.
Billist C dækker B’s personskade, men søger regres hos A’s ansvarsforsikring.
H dømmer at selv om A har handlet meget uagtsomt og C ikke har nogen skyld, er det C’s lovpligtige motorkøretøjsforsikring der må bære skaden over A’s normale ansvarsforsikring, jf. EAL § 25.
U1999.2103Ø - DFIM pligtig at dække personskade opstået ved bilists påkørsel af dunk tabt af ukendt bilist
Faktum:
- Bilist B påkørte på en motorvej en plastikdunk. B mistede ved påkørslen herredømmet over sin bil og kom til skade. Antaget, at dunken ikke havde ligget på vejen i længere tid, og at den måtte være tabt af et ukendt motordrevet køretøj.
- Sagsøgte har gjort gældende, at der hverken er ført bevis for, at den skade, der måtte være påført sagsøger, er forvoldt af et motordrevet køretøj, eller at skaden er forvoldt ved et kørselsuheld i færdselslovens § 101’s forstand
Dommens resultat:
- Landsretten tiltræder, at det er lagt til grund, at oliedunken er tabt af et ukendt motordrevet køretøj.
- Landsretten finder, at det kan antages, at dunken ikke har ligget på motorvejen i længere tid.
- Landsretten finder endvidere, at det er en påregnelig følge af tab af en sådan dunk, at et motorkøretøj påkører den, og at der herved forvoldes skade, samt at der foreligger den fornødne årsagsforbindelse.
- Appellanten findes herefter i medfør af bekendtgørelsen om ansvarsforsikring af motordrevne køretøjer § 4, stk. 1 og 5, jf. færdselslovens § 101, at være erstatningsansvarlig for de personskader, som indstævnte måtte være blevet påført.
U2002.2432H – Objektivt ansvar v. midlertidig parkering i nødspor på motorvej
Faktum:
- Fører af varebil nødsaget til at standse bil i nødsporet på motorvej, og forlod derefter bilen.
- Timer senere, kommer A kørende og får et ildebefindende, hvorefter hun trak ind i nødsporet for at standse. A kolliderer med den parkerede bil og pådrog sig personskade
Dommens resultat:
- Varebilen blev på grund af et færdselsuheld tvunget til standsning på motorvejen og blev midlertidigt placeret i nødsporet med den heraf følgende risiko for motorvejens øvrige trafikanter.
- Under disse omstændigheder finder vi, at der er en sådan forbindelse mellem varebilens kørsel og placering, at personskaden ved den efterfølgende påkørsel er omfattet af ansvaret for varebilen efter færdselslovens § 101, stk. 1.
U2003.339H – Bortfald og nedsættelse af erstatning ved spirituskørsel (1,8 o/oo)
Faktum:
- M og dennes kæreste H, der var mor til barnet B, var begge spirituspåvirket, da de en aften kørte i bil fra en fest (samdruk). M, men ikke H, havde kørekort. H blev dræbt, og M pådrog sig en svær hjernebeskadigelse med 100 %´s mén til følge.
- Efter ulykken havde M en alkoholpromille i blodet på 1,80, og H havde en promille på 1,21.
Dommens resultat:
- Landsretten og Højesteret fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at M havde været fører af bilen i ulykkesøjeblikket, og at M’s spirituspåvirkethed havde været en afgørende årsag til uheldet.
- F blev derfor frifundet for M’s krav. Da H havde udvist grov uagtsomhed ved at være passager i bilen (samdruk), blev erstatningen til B nedsat med en tredjedel, jf. færdselslovens § 101, stk. 2.
U2007.2861H – Godtgørelse efter EAL § 26a da promille og omstændighederne groft uagtsomt
Faktum:
- A påkørte under promillekørsel, 0,88 o/oo, og under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden en foranholdende bil, der brød i brand, hvorunder et 2-årigt barn, B, omkom, imens de resterende så på.
Dommens resultat:
- Højesteret, finder ikke, at tiltalte har ført varebilen på en særlig hensynsløs måde og forsætligt har fremkaldt nærliggende fare for skade på person og ting.
- Højesteret tiltræder, at de øvrige i bilen, under omstændighederne blev påført en sådan særlig følelsesmæssig belastning, at det bør pålægges A (Købstædernes Forsikring A/S) at betale en godtgørelse til hver af dem, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 2, selv om A ikke kan anses at have ført varebilen på en særlig hensynsløs måde.
U2009.3044H – Motorkøretøjs ansvarsforsikring hæfter forud for alm. ansvarsforsik.
Faktum:
- Bilist, B, kollidere med adskillige andre køretøjer på motorvej som følge af glatføre der var resultat af udspredt tjæreklæbemiddel, idet asfaltfirma A arbejdede på strækningen. FS for B, udbetalte erstatning, men rettede regres mod FS for A.
Dommens resultat:
- Landsretten og Højesteret frifandt S. Højesteret udtalte herved bl.a., at hensynet til klare regler for fordelingen af erstatningsbyrden fører til, at den altovervejende hovedregel om, at;
- en lovpligtig ansvarsforsikring må bære erstatningsbyrden frem for et forsikringsselskab, der hæfter i medfør af en almindelig ansvarsforsikring, også må gælde i tilfælde, hvor den skadevolder, der er dækket af den almindelige ansvarsforsikring, er erhvervsdrivende. Den simple uagtsomhed, som A havde udvist, gav heller ikke grundlag for at fravige den nævnte hovedregel.
U2011.760H – Passagers fald i bus ikke omfattet af obj. ansvar i FÆL § 101, stk. 1
Faktum:
- Umiddelbart efter at være steget ind i en bybus faldt A, hvorved hun pådrog sig en skade i skulderen. Ifølge A og et vidne i bussen skyldtes faldet, at bussen var startet med et usædvanligt ryk, hvilket chaufføren afviste.
Dommens resultat:
- Højesteret udtalte, at det objektive ansvar efter færdselslovens § 101, stk. 1, forudsatte, at skaden var forvoldt ved »færdselsuheld«, og at der derfor skulle foreligge et forhold, der måtte karakteriseres som kørselsmæssigt usædvanligt.
- A havde ikke godtgjort, at der forelå et sådant kørselsmæssigt usædvanligt forhold, og Højesteret tiltrådte derfor, at faldet i bussen ikke kunne anses for omfattet af § 101, stk. 1.
FED2002.1576V – Krav om kvalificeret grov uagtsomhed/egen skyld for nedsættelse af erstatning- A, finder i handskerum under kørsel en ekstra bilnøgle,
Faktum:
- Fører A, finder i handskerum under kørsel en ekstra bilnøgle, han sætter farten ned og tager nøglen ud af tændingen. Bilens ratlås aktiveres og bil kolliderer med modkørende lastbil. A´s hustru dør, A kommer alvorligt til skade.
- Lastvognens forsikringsselskab, F, nedsatte personskadeerstatningen med 1/3 med henvisning til den af A udviste grove uagtsomhed under kørslen.
Dommens resultat:
- Landsretten finder at A har udvist grov uagtsomhed, men ikke grov nok til nedsættelse af A´s personskadeerstatning, jf. FÆL § 101, stk. 2.
U2013.3370H – Krav om kvalificeret grov uagtsomhed/egen skyld for nedsættelse af erstatning
Faktum:
- Skadelidte A, kørte med høj fart motorcykel på baghjulet, han kolliderer i et kryds med en bil der svinger til venstre fra modsatte vejbane.
Dommens resultat:
- Højesteret afgør at der ikke er tale grov nok uagtsomhed til nedsættelse af A’s personskadeerstatning.
- Højesteret fastslog, at nedsættelse af personskadeerstatning i henhold til færdselslovens § 103, stk. 1, sammenholdt med § 101, stk. 2, 2. pkt., på grund af grov uagtsomhed fra skadelidtes side kun kan ske, hvis der er tale om meget grov uagtsomhed.
U1993.857H – EAL § 19, stk. 2 om grov uagtsomhed
Faktum:
- 17-årige U, for hvem der var tegnet ulykkesforsikring hos F med fritagelse for ulykker, der skyldtes selvforskyldt beruselse, påkørte under kørsel mod sit hjem kl. ca. 23.30 en kantsten og væltede, hvorved han blev 100% invalid.
- I hans blod fandtes alkohol til en middelværdi af 1,165 promille 3 timer efter ulykken.
- Retslægerådet udtalte, at den sandsynlige alkoholkoncentration på uheldstidspunktet oversteg 1,2 promille, men ikke med sikkerhed 1,5 promille
- Uheldsstedet er et lige stykke vej uden for bymæssig bebyggelse. Vejen er ca. 8 meter bred med en ca. 30 cm bred kantlinie og et ca. 1 meter bredt asfalteret stykke i hver side inden kantstenen. På uheldstidspunktet var det tørt og sigtbart, og vejbelysningen var tændt.
Dommens resultat:
- U’s spirituspåvirkethed var den afgørende årsag til uheldet, og der var herefter ikke grundlag for at antage, at uheldet ikke skyldtes selvforskyldt beruselse, og F frifandtes for U’s krav da grov uagtsomhed, jf. FAL § 20 og forsikringsbetingelserne.
