SEMINAR 7: ULYKKESFORSIKRING Flashcards
AKF 70.212 – ikke på karnov
Blodprop, med henvisning til U2006.252H – ”ulykkesforsikring er ikke en sygeforsikring”).
U2006.252H – Smitte med legionella bakterier ikke anset som en »pludselig udefra kommende indvirkning på legemet« - Gammel definition
Faktum:
- A blev smittet med legionærsyge og fik som følge heraf et varigt mén på 40%.
- Skaden blev anerkendt som arbejdsskade, men A’s ulykkeforsikring dækkede ikke, da de ikke mente, der var tale om ”pludselig udefra kommende indvirkning på legeme”. (gammel definition)
Rettens resultat:
- Højesteret udtalte, at definitionen af et ulykkestilfælde giver anledning til en række afgrænsningsproblemer, men må forstås, på baggrund af at privat ulykkesforsikring ikke er en sygeforsikring – også selv om smitten kan finde sted på få minutter.
- der er langvarig praksis for, at et sådant tilfælde som udgangspunkt ikke anses for at være en »pludselig udefra kommende indvirkning på legemet«, og ud fra en almindelig sproglig fortolkning, mener Højesteret ikke, der er tale om et ulykkestilfælde. – ikke et ulykkestilfælde.
018.7H (Løbeskaden) – Skaden skal ikke være udefrakommende, men skal være pludselig
Faktum:
- A pådrog sig en meniskskade under en løbetur, skønt der ikke skete noget fald eller noget.
- Forsikringsselskaberne mener ikke, der er tale om en en pludselig hændelse, der forårsager personskade.
Rettens resultat:
- Højesteret udtalte bl.a., at definitionen af ulykkestilfælde er bred, og at det ikke er en betingelse, at årsagen til ulykkestilfældet er en udefrakommende påvirkning eller ydre omstændigheder, ligesom det ikke er en betingelse, at der er opstået noget usædvanligt, uventet eller tilfældigt i forbindelse med skadens indtræden.
- Der er kun hændelsen, der skal være pludselig.
- Den gældende definition af et ulykkestilfælde blev indført omkring år 2000, og efter det foreliggende skete det med det sigte at yde en bredere dækning end hidtil for pludseligt opståede helbredsforringelser, oprindeligt med sigte på sports- og vridskadetilfælde.
- Højesteret fandt, at løbeaktivitet må sidestilles med sportsaktiviteter, og at det måtte komme Fl og F2 til skade, at forsikringspolicernes beskrivelse af ulykkesbegrebet var uklar.
Højesteret fandt på den baggrund, at definitionen af et ulykkestilfælde måtte anses for at omfatte den situation, hvor der pludseligt under løbeaktivitet opstår personskade.
5.2.1 U2010.1609H – Psykisk skade, der først viser sig senere – FAL § 120
Faktum:
- A var ansat på institution for udsatte unge, og havde tegnet en ulykkesforsikring med følgende ordlyd: ”legemsbeskadigelse, der rammer den forsikrede ufrivilligt, som følge af en pludselig udefra kommende påvirkning”, der dækker ved tab af erhvervsevne på mindst 50 %.
- A blev overfaldet en gang i 1999 og sygemeldt og derefter udsat for verbalt overgreb i 2000.
- A fik derefter et erhvervsevnetab på 65 %.
- Forsikringsselskabet mente ikke, der var tale om legemsbeskadigelse.
Rettens resultat:
- Højesteret udtalte, at dækning af psykisk skade, uden at der tillige forelå en fysisk skade, ikke kunne anses for afskåret, blot fordi der i de almindelige forsikringsbetingelser var anvendt ordet »legemsbeskadigelse« i beskrivelsen af et ulykkestilfælde.
- Efter de lægelige oplysninger og bevisførelsen i øvrigt om A’s psykiske tilstand i tiden efter overfaldet i november 1999 fandt Højesteret, at hans psykiske skade i det hele var en følge af overfaldet i november 1999, selv om de endelige skadelige følger først havde vist sig efter hændelsen i september 2000, jf. princippet i forsikringsaftalelovens § 120.
U1987.7H – Selvmord – Fornøden sikkerhed
Faktum:
- En 36-årig kvinde J, der periodevis led af depression, blev fundet død ved drukning 8 dage efter, at hun senest var set i live ombord på en færge.
- Forsikringsselskabet mente det var selvmord og derfor ikke berettiget til forsikringsydelsen.
Rettens resultat:
- Det kunne ikke med den fornødne sikkerhed afvises, der forelå et ulykkestilfælde, der var dækket af familieforsikringen.
U1999.1706H – Selvmord – Åbenlys risiko for fald – Fornøden sikkerhed
Faktum:
- A, der havde tegnet en familieulykkesforsikring hos forsikringsselskabet F, blev fundet livløs i en gård og blev ved ankomsten til hospitalet konstateret død på grund af kranie/hjernelæsion.
- Døden skyldtes et fald fra en tagparkeringsplads, der lå ca. 6 meter over gården.
Rettens resultat
- Landsretten lagde til grund, at A havde bevæget sig op ad en rampe til tagparkeringspladsen og over pladsen til et rækværk før tagkanten, og at han frivilligt var kravlet over rækværket og havde bevæget sig hen til tagkanten, hvorfra han var faldet ned.
- Under hensyn til den åbenlyse risiko for at falde, som var forbundet med denne adfærd, fandtes ulykken forvoldt ved grov uagtsomhed.
- Højesteret fandt det godtgjort ud over enhver rimelig tvivl, at A’s død var fremkaldt af ham ved forsæt eller grov uagtsomhed, og stadfæstede dommen. Dvs. ulykkesforsikring dækkede ikke.
U2000.197H – Selvmord – Forsætligt fremkaldt af afdøde
Faktum:
- A afgik ved døden på en motorvej som følge af trafikulykke.
- F nægtede at udbetale forsikringssummen til A’s enke E under henvisning til, at skaden var forvoldt med forsæt, idet A efter F’s opfattelse havde begået selvmord.
Rettens resultat:
- Det blev lagt til grund, at A uden påviselig årsag pludselig var kørt ud af sin egen vognbane og over i den modsatte, hvor han kørte direkte ind i en modkørende lastbil, uden at han inden sammenstødet havde nedsat farten eller forsøgt at undvige eller bremse.
- et blev desuden lagt til grund, at A kort inden ulykken var blevet ordineret antidepressiv medicin og henvist til psykiater på grund af depressive tendenser, hvortil kom, at E og A’s egen læge umiddelbart efter ulykken over for politiet havde givet udtryk for, at der var eller meget vel kunne være tale om selvmord.
- F havde godtgjort forsæt – frifindelse af F.
U1997.88H – Forsæt – Kunne ikke bevise forsæt til trods for faktum taler herfor
Faktum:
- En tandlæge havde solgt sin tandlægepraksis og var angiveligt ved at kigge på at købe en ny klinik.
- Han havde i en lang årrække haft en samlet forsikringssum på 18 mio., men kort inden skaden hævet til 30 mio.
- Kort efter han hævede forsikringssummen, kom han ud fra en ulykke under arbejde med motorsav, og måtte opgive tandlægeprofessionen grundet skaderne på sin hånd.
Rettens resultat:
- Da tilskadekomsten efter sin ydre objektive karakter fremtrådte som et ulykkestilfælde, og F1 og F2 ikke havde godtgjort, at A forsætligt havde forvoldt ulykken, blev de dømt til at anerkende, at der var tale om en dækningsberettiget skade.
U2000.1093H (klapskaden) – Grov uagtsomhed – egen skyld- C cyklede over for rødt, men blev kort tid efter opmærksom på dette. Ude i krydset søgte han at undgå faren ved at vende og køre tilbage, men blev påkørt af en bil. Tre dage senere afgik han ved døden.
Faktum:
- C havde hos forsikringsselskabet F tegnet en ulykkesforsikring, der undtog skade fremkaldt ved forsæt eller grov uagtsomhed for dækning.
- C cyklede over for rødt, men blev kort tid efter opmærksom på dette. Ude i krydset søgte han at undgå faren ved at vende og køre tilbage, men blev påkørt af en bil. Tre dage senere afgik han ved døden.
- F afslog dækning under henvisning til, at ulykken var forårsaget ved C’s egen grove uagtsomhed.
Rettens resultat:
- I modsætning til landsretten fandt Højesteret, at der ikke forelå en sådan grov uagtsomhed, at ulykken var undtaget fra dækning under forsikringen, jf. forsikringsaftalelovens § 18, stk. 2.
- ”Uanset overtrædelsen af færdselsloven finder Højesteret, at der ikke er tale om en så dadelværdig adfærd, at der foreligger grov uagtsomhed med den virkning, at ulykken er undtaget fra dækning under ulykkesforsikringen, jf. forsikringsaftalelovens § 18, stk. 2.”
FED2001.2121V – Grov uagtsomhed - Passager dræbt i ulykke grundet samdruk
Faktum:
- A blev dræbt i en bilulykke, der skyldtes føreren B’s beruselse på 1,77 o/oo tre timer efter ulykken.
- A’s ulykkesforsikringsselskab ville ikke udbetale forsikringssummen til arvingerne, da de mente A havde handlet groft uagtsom ved at lade B føre bilen
Dommens resultat:
- A havde drukket sammen med B i store mængder og af omtrent samme kvantum, og retten finder derfor A bevidst om B’s beruselse, og ville ikke selv køre pga. A’s promille.
- Det faktum, at der blev omtalt en taxa samt en deltager til samdrukket, C, havde gjort deltagerne opmærksomme på farligheden vil kørslen finder retten A’s handling at være af grov uagtsomhed.
- Grundet A’s grove uagtsomhed – ingen erstatning fra ulykkesforsikringen. FAL § 18 + § 20.
U.2020.295 V - Tilskadekomst med oversavet lillefinger fremstod som et ulykkestilfælde, men 16 forsikringsselskaber blev frifundet for at betale erstatning, da skaden var forvoldt forsætligt.
- Forsikringstager S havde fra oktober 2010 til februar 2014 tegnet 17 ulykkesforsikringer og forhøjet præmiesummen i flere af forsikringerne, således at den samlede sum i 2014 var på mere end 33 mio. kr. og den årlige forsikringspræmie på mere end 47.000 kr. I april 2014 var S ude for en ulykke, i forbindelse med at han med en elektrisk rundsav skulle skære i et stykke træ, idet højre lillefinger kom ind i saven, så fingeren måtte amputeres delvis. S anmeldte ulykken som en arbejdsskade, men Ankestyrelsen nægtede - i modsætning til Arbejdsskadestyrelsen - at anerkende skaden som en arbejdsskade. S anmeldte også ulykken til de 17 forsikringsselskaber, og et af forsikringsselskaberne udbetalte méngodtgørelse på omkring 60.000 kr. De 16 andre forsikringsselskaber afviste at udbetale erstatning, idet de mente, at der ikke var indtrådt en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. S indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring, der fandt, at der havde været tale om en ulykke, der var dækket af forsikringerne, medmindre S havde forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Ankenævnets flertal fandt, at S forsætligt havde fremkaldt forsikringsbegivenheden, jf. forsikringsaftalelovens § 18, stk. 1. S anlagde herefter sag mod de 16 forsikringsselskaber med påstand om, at de skulle anerkende, at S’ skade den 25. april 2014 var en dækningsberettiget skade under de tegnede ulykkesforsikringer. Der fandt en omfattende bevisførelse sted, bl.a. med oversigter over de tidspunkter S havde tegnet forsikringer og ændret dem og oversigter over S’ indkomster og adskillige vidneforklaringer. S havde bl.a. forklaret om baggrunden for, at han havde tegnet så mange ulykkesforsikringer. Byretten fandt, at tilskadekomsten efter sin ydre karakter fremtrådte som et ulykkestilfælde og derfor dækket af forsikringerne, medmindre forsikringsselskaberne beviste, at S havde forvoldt skaden med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Byretten udtalte, at det har formodningen imod sig, at en person med vilje saver en lillefinger af i en rundsav. Imidlertid fandt byretten efter en samlet vurdering af omstændighederne ved ulykken, den meget påfaldende store forsikringssum og S’ anvendelse af en uforholdsmæssig stor del af sin disponible indkomst til at betale ulykkesforsikringspræmier, at forsikringsselskaberne havde godtgjort, at S havde forvoldt skaden forsætligt. Landsretten stadfæstede dommen.
U2003.339H – Selvforskyldt beruselse
Faktum:
- M og dennes kæreste H, der var mor til barnet B, var begge spirituspåvirket, da de en aften kørte i bil fra en fest (samdruk). M, men ikke H, havde kørekort. H blev dræbt, og M pådrog sig en svær hjernebeskadigelse med 100 %´s mén til følge.
- Efter ulykken havde M en alkoholpromille i blodet på 1,80, og H havde en promille på 1,21.
Dommens resultat:
- Landsretten og Højesteret fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at M havde været fører af bilen i ulykkesøjeblikket, og at M’s spirituspåvirkethed havde været en afgørende årsag til uheldet.
F blev derfor frifundet for M’s krav. Da H havde udvist grov uagtsomhed ved at være passager i bilen (samdruk), blev erstatningen til B nedsat med en tredjedel, jf. færdselslovens § 101, stk. 2.
5.3.5 U1993.867H – Selvforskyldt beruselse
Faktum:
- 17-årige U, for hvem der var tegnet ulykkesforsikring hos F med fritagelse for ulykker, der skyldtes selvforskyldt beruselse, påkørte under kørsel mod sit hjem kl. ca. 23.30 en kantsten og væltede, hvorved han blev 100% invalid.
- I hans blod fandtes alkohol til en middelværdi af 1,165 promille 3 timer efter ulykken.
- Retslægerådet udtalte, at den sandsynlige alkoholkoncentration på uheldstidspunktet oversteg 1,2 promille, men ikke med sikkerhed 1,5 promille
- Uheldsstedet er et lige stykke vej uden for bymæssig bebyggelse. Vejen er ca. 8 meter bred med en ca. 30 cm bred kantlinie og et ca. 1 meter bredt asfalteret stykke i hver side inden kantstenen. På uheldstidspunktet var det tørt og sigtbart, og vejbelysningen var tændt.
Dommens resultat:
- U’s spirituspåvirkethed var den afgørende årsag til uheldet, og der var herefter ikke grundlag for at antage, at uheldet ikke skyldtes selvforskyldt beruselse, og F frifandtes for U’s krav da grov uagtsomhed, jf. FAL § 20 og forsikringsbetingelserne.
AKF65.642 – Strafbare handlinger
- Kan ikke finde dommen, men står på side 251. Refereret til under henvisning til, at ved ansvarsfraskrivelsesklausuler, der indeholder ”strafbare handlinger”, skal disse klausuler fortolkes indskrænkende.
- Særligt i tilknytning til overtrædelses af færdselsloven, ikke nødvendigvis bør medføre, at man bliver afskåret fra udbetaling af forsikringsydelsen.
o Nærmere forsætlig overtrædelse af straffeloven.
