Selv, identitet og samfund

Question 1

Beskriv symbolsk interaktionisme og ‘the looking-glass self’.

Answer 1

Ifølge symbolsk interaktionisme (Mead, 1934) stammer selvet fra menneskelig interaktion, og involverer at mennesker deler symboler (gennem sprog og gestus) der som regel er samtykkende og repræsenterer abstrakte egenskaber snarere end konkrete objekter.

The looking-glass self er den antagelse at selvet stammer fra at se os selv som andre ser os.

Question 2

Beskriv selv-bevidsthed og selv-viden.

Answer 2

Selv-bevidsthed kommer og går. Iføkge Duval og Sicklund er selv-bevidsthed en tilstand hvori du er bevidst om dig selv som et objekt, ligesom du ville være opmærksom på et træ eller en anden person. Carver og Scheier skelnede imellem to typer af selv som man kan være opmærksom på:

1. Det private selv - private tanker, følelser og attituder.
2. Det offentlige selv - Hvordan andre ser dig, dit offentlige billede.

Selv-viden er konstrueret meget på samme måde, og igennem mange af de samme proceseser, som vi konstruerer repræsentationer af andre. Ifølge Markus, er selv-konceptet hverken en singulær, statisk enhed eller et simpelt gennemsnitligt syn på en selv. Det et komplekst og multi-facetteretm med et relativt stort antal diskrete selv-skemaer.

Question 3

Beskriv social sammenligning.

Answer 3

Festinger udviklede social sammenlignings teorien for at beskrive hvordan mennesker lærer om dem selv igennem sammenligninger med andre. Vi sammenligner vores adfærd og meninger med andres for at etablere den korrekte eller socialt anerkendte måde at tænke og handle.

Selvværd er vigtigt, og hvorvidt vi laver nedadgående sammenligninger eller opadgående sammenligninger har indflydelse på selvværdet. Ifølge Tessers self-evaluation model, underspiller eller benægter mennesker, som er bundet til at lave selfværdsskadende opadgående sammenligninger, ligheden med sammenligningsmålet ellerde kan simpelthen vælge helt at afslutte relationen til denne.

Turner og kollegaer udarbejdede selv-kategoriserings teorien for at beskrive hvordan kategoriseringsprocessen af en selv som medlem af en gruppe producerer social identitet og gruppe, samt intergruppe adfærd.

Question 4

Beskriv de forskellige former for identiet.

Answer 4

Gergen beskrev selv-konceptet som indeholdende et repetoire af relativt diskrete og ofte meget varierede indetiteter, hver med særskilt viden.

Tajfel og Turner mener at der er to brede klasser af identitet der definerer forskellige typer selv:

1. Social identitet - Som definerer selv i form at gruppe medlemsskab.
2. Personlig identitet - Som definerer selv i form af idiosynkratiske personlige forhold og træk.

Brewer og Gardner skelnede imellem tre former for selv:

1. Det individuelle selv - Baseret på personlige træk der adskiller selvet fra alle andre.
2. Det relationelle selv - Basered på forbindelser og rolle forhold til signifikante andre.
3. De kollektive selv - Baseret på gruppe medlemsskab.

Question 5

Beskriv Higgins selv-regulerings- teorier.

Answer 5

Higgins udarbejdede self-discepancy teorien, hvori han forslog at vi har tre typer af selv-skema:

1. **De faktisk selv **
2. Det ideale selv
3. ‘Burde’ selvet

Uoverensstemmelser imellem, disse former for selv kan motivere forandringer for at reducere denne. På den måde selv-regulerer vi.

Senere uddybede Higgins sin teori med regulatorisk fokus teorien. Ifølge denne bruger mennesker self-regulering til at bringe dem selv i linje med deres standarder og mål, ved hjælp af enten et promotion system eller et prevention system.

Question 6

Beskriv de former for selv-motiver der har indflydelse på selv-konstruktion og selv-viden.

Answer 6

Social psykologer har identificeret tre klasser af motiver der kan interagere om at have indflydelse på selv-konstruktion og søgen efter selv-viden:

1. Self-assessment - Motivation til at søge ny information om os selv, for at finde ud af hvem vi er.
2. Self-verification - At udsøge information der bekræfter hvad vi allerede ved om os selv.
3. Selv-enhancement - Motivation til at udvikle og promovere et gunstigt billede af os selv. Ved hjælp af self-affirmative teori beskrev Sherman og Cohen hvordan mennesker stræber efter offentlig at bekræfte positive aspekter af dem selv.

Question 7

Beskriv self-præsentation og selv-monitorering.

Answer 7

Selv-monitorering er når vi kontrollerer hvordan vi præsenterer os selv. Der er situationelle forskelle og individuelle forskelle i selv-monitorering.

Self-præsentation er en bevidst indsats for at handle på måder det skaber et bestemt indtryk, ofte positivt, af os selv. Jones og Pittman identificerede fem strategiske motiver i måden vi forsøger at præsentere os selv:

1. Selv-promovering - Overtale andre til at tro du er kompetent.
2. **Indsmigren **
3. Intimidering
4. Eksemplificering - Få andre til at se dig som et moralsk repektabelt individ.
5. Bønfaldelse - Få andre til at have ondt af dig som hjælpeløs.