Mennesket - Det Hypersociale dyr Flashcards
Hvad gør, ifølge Jill, mennesket unikt i forhold til andre dyr?
Mennesket besidder en særlig slags social intelligens, der ikke ses hos andre dyr. Jill kalder dette den menneskelige hypersocialotet. Denne sociale forståelse muliggør helt nye samværsformer og åbner på godt og ondt op for måder at omgås sine artsfæller på, der rækker langt ud over andre flokdyrs sociale manøvremuligheder. Mennesket kan snyde og bedrage, manipulere og systematisk udnytte og forfølge hinanden på måder, der får andre dyr til at fremtå som uskyldsrene tegneseriefigurer. Men vi er også den art, der udfører enestående kærlighedshandlinger over for folk, vi dårligt nok kender, eller som ofrer det mest dyrebare vi har - vores liv - for en drøm, en tro eller et ideal.
Definer antropocentrisme.
Troen på, at mennesket er noget ganske særligtog vigtigt i forhold til andre organismer.
Hvad mener Jill, når hun siger at mennesket udvikles i en social livmoder?
Vores hjerner er særdeles underudviklede ved fødslen. De udgør kun 23% af den endelige vægt. Vores hjerner er først færdigudvikledede i en alder af 18-20år. Dette betyder at vores hjerner udvikler sig i et spcialt habitat, en kultur. Dermed fødes mennesket med en væsentlig grad af plasticitet i sine sociale udviklingsmuligheder, og den menneskelige modningsproces ernlangt mere følsom over for variationer i det sociale miljø.
Forklar begrebet økologisk niche.
Den økkologiske niche er en særlig plads i naturen, hvor dyret må gøre sit bedst efår at skaffe mad, holde varmen, reproducere og beskytte deres afkom osv. Alt efter dyret og den økologiske niche er dette ikke altid en nem opgave. Forskellige nicher kræver forskellig tilpasing.
Beskriv forskelle på henholdvis mennesker og abers kausalitetsforståelse.
Et træk ved mennesker er at vi, fra et vist modenhedsniveau, har en kausalitets-opfattelse, det vil sige en mere eller mindre udtalt evne til at forstå, hvordan forskellige tin påvirker hinanden.
Der er blevet udført den del forskning i abers kausalitetsforståelse, herunder Köhlers forsøg med chimpanser evne til ægte indsigt, samt Visalberghis forsøg med kapuchiner abers evne til at benytte reskaber der kræver en form for modifikation i forsøg på at få mad ud af rør. Disse forsøg tyder på at aber ikke har den store kausalitetforståelse, da det ikke ser ud til at aberne opnår en ægte indsigt i sammenhænge.
