Screeninger/Forebyggelse/Overvågning af sygdomme Flashcards
Hvad er definitionen på tertiær forebyggelse?
- Forebyggelse, der har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande.
- Tertiær forebyggelse er således målrettet patienter med erkendt sygdom. (eks. Forebyggelse af frakturer ved kendt osteoporose, KOL-monitorering, normalisering af BS hos diabetespatienter)
Definér tertiær forebyggelse
Tertiær forebyggelse har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande

Giv 2 eksempler på tertiær forebyggelse
- Diabetes pleje (kontrol af øjne, fodpleje)
- Genoptræning efter apopleksi, m.fl.
Hvilke to samfundsforanstaltninger vil typisk kunne påvirke de sociale og psykologiske konsekvenser af alvorlig sygdom?
- a. Uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet
- b. Sundhedsvæsenet og afgifter på fx tobak og sukkervarer
- c. Sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedet
- d. Skolesundhedsplejen og helbredsundersøgelser på arbejdspladesen
- e. Ingen af de ovenstående
*c. Sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedet
Hvilke fejlkilder skal man være opmærksom på i fortolkningen af data til overvågning af sygdomme?
Mindst tre af de følgende fejlkilder skal omtales
- Underrapportering
- Nye laboratorie- eller måleprocedurer
- Ændret lægelig opmærksomhed (fx øget opmærksom på sygdom eller afrapportering)
- Sæsonvariation
- Ændring i diagnostiske kriterier
Til overvågning af sygdomme anvendes en række mål.
Hvilket af nedenstående mål er et godt mål til at overvåge influenzaepidemier?
- a. Incidens
- b. Prævalens
- c. Hospitaliseringsrate
- d. Dødelighed
*a. Incidens
Til overvågning af sygdomme anvendes en række datakilder.
Hvilket af nedenstående mål er det mest velegnede til at overvåge forekomst af iskæmisk hjertesygdom?
- a. Dødsårsagsregisteret
- b. Landspatientregisteret
- c. Befolkningsundersøgelser
- d. Lægemiddelstatistikregisteret
*b. Landspatientregisteret
Registerbaseret overvågning af sygdomme har en lang række formål.
Hvilket af nedenstående formål kan registrerbaseret overvågning af sygdomme IKKE anvendes til:
- a. Vurdering af omfang, fordeling og udbredelse af et givent sundhedsproblem
- b. Opdage sygdomsepidemier
- c. Følge udviklingen i befolkningers sundhedsadfærd
- d. Påvise ændringer i praksis til gavn for planlægning til sundhedssektoren
*c. Følge udviklingen i befolkningers sundhedsadfærd
Hvad er en Klinisk Kvalitetsdatabase? En klinisk kvalitetsdatabase:
- a. Indsamler og behandler data om kvaliteten af den medicin patienter behandles med i klinikken
- b. Indsamler og behandler informationer om den sundhedsfaglige behandling af en nærmere afgrænset patientgruppe f.eks. patienter med endetarmskræft
- c. Indsamler månedlige informationer fra alle kliniske afdelinger med henblik på at sikre kvaliteten af den kliniske behandling på sygehusene
- d. Indsamler løbende informationer om kvaliteten af sundhedspersonalets videreuddannelse på de kliniske afdelinger
*b. Indsamler og behandler informationer om den sundhedsfaglige behandling af en nærmere afgrænset patientgruppe f.eks. patienter med endetarmskræft
Hvilket af nedenstående spørgsmål er registerbaseret metode mest velegnet til at undersøge?
- a. Hvor stor en andel af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom føler sig ensomme?
- b. Hvor stor en andel af patienter med hjertesvigt har diagnosen depression?
- c. Hvorledes og i hvilken udstrækning former daglig medicinbrug hjertesvigtspatienters arbejdsliv?
- d. Hvordan er livskvaliteten blandt patienter med hoftebrud?
- e. Hvor stor en andel af patienter har oplevet at føle sig angste efter indlæggelse for akut myocardieinfarkt?
*b. Hvor stor en andel af patienter med hjertesvigt har diagnosen depression?
Screening
I Region Syddanmark indebærer screening for celleforandringer i cervix altid
- a. Radiologisk undersøgelse og histologisk biopsi fra cervix
- b. Celleskrab fra cervix via egen læge
- c. Test for blod i vaginalsekret
- d. Histologisk biopsi fra cervix
*b. Celleskrab fra cervix via egen læge
Screening
Hvilken screeningsmetode anvendes ved screening for tarmkræft?
- a. Kikkert undersøgelse af colon og rectum (coloskopi)
- b. Undersøgelse af fæces for blod med immunbaseret test
- c. Undersøgelse af fæces for blod ved mikroskopi undersøgelse
- d. Kikkert undersøgelse af colon sigmoideum og rectum (sigmoideoskopi)
- e. Undersøgelse af fæces for kræftceller
*b. Undersøgelse af fæces for blod med immunbaseret test
Screening
Hvilket fællestræk har de kræftsygdomme, der screenes for i Danmark?
- a. Forstadier kan erkendes
- b. Udvikles hurtigt
- c. Det er sygdomme, der typisk opstår tidligt i livet
- d. Kan diagnosticeres ved konventionel røntgen undersøgelse
- e. Udvikler tidligt symptomer
*a. Forstadier kan erkendes
Screening
Hvilken aldersgruppe vil fra 1. januar 2014 blive indbudt til screening for tyk- og endetarmskræft?
- a. 23-64 år
- b. 50-74 år
- c. 50-69 år
- d. 50-64 år
- e. 60-79 år
*b. 50-74 år
Screening
Hvad vil konsekvensen af lav sensitivitet i et screeningsprogram være?
- a. Screeningsintervallet kan forlænges
- b. Deltageren gennemgår unødig udredning
- c. Sygdommen diagnosticeres sent
- d. Sygdommen diagnosticeres tidligt
- e. At størstedelen af de syge får diagnosticeret sygdommen
*c. Sygdommen diagnosticeres sent
Screening
For hvilken kræft sygdom er der i 2014 blevet indført et screeningsprogram?
- a. Prostatakræft
- b. Lungekræft
- c. Modermærkekræft
- d. Tarmkræft
- e. Brystkræft
*d. Tarmkræft
Screening
For hvilken kræft sygdom er der i 2014 blevet indført et screeningsprogram?
- a. Prostatakræft
- b. Lungekræft
- c. Modermærkekræft
- d. Tarmkræft
- e. Brystkræft
*d. Tarmkræft
Screening
Hvad er den væsentligste årsag til at man ikke indfører HPV-test som screeningsundersøgelse i stedet for en celleprøve fra cervix uteri?
- a. HPV-prævalensen er høj hos kvinder < 40 år og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
- b. HPV-prævalensen er lav hos kvinder < 40 år (uvaccinerede), og der vil derfor blive for mange falsk negative screeningsresultater.
- c. HPV-prævalensen er høj hos kvinder > 40 år og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
- d. HPV-prævalensen er lav hos kvinder < 40 år (uvaccinerede), og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
- e. HPV-prævalensen er høj hos kvinder > 40 år, og der vil derfor blive for mange falsk negative screeningsresultater.
*a. HPV-prævalensen er høj hos kvinder < 40 år og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
Screening
Hvad er den væsentligste årsag til at man ikke indfører HPV-test som screeningsundersøgelse i stedet for en celleprøve fra cervix uteri?
- a. HPV-prævalensen er høj hos kvinder < 40 år og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
- b. HPV-prævalensen er lav hos kvinder < 40 år (uvaccinerede), og der vil derfor blive for mange falsk negative screeningsresultater.
- c. HPV-prævalensen er høj hos kvinder > 40 år og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
- d. HPV-prævalensen er lav hos kvinder < 40 år (uvaccinerede), og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
- e. HPV-prævalensen er høj hos kvinder > 40 år, og der vil derfor blive for mange falsk negative screeningsresultater.
*a. HPV-prævalensen er høj hos kvinder < 40 år og der vil derfor blive for mange falsk positive screeningsresultater.
Screening
Hvad kaldes en kræftsygdom, der opstår mellem to screeningsperioder?
- a. Latent cancer
- b. Okkult cancer
- c. Metakron cancer
- d. Interval cancer
- e. Synkron cancer
*d. Interval cancer
Screening
Hvad kaldes en kræftsygdom, der opstår mellem to screeningsperioder?
- a. Latent cancer
- b. Okkult cancer
- c. Metakron cancer
- d. Interval cancer
- e. Synkron cancer
*d. Interval cancer
Screening
I hvilke intervaller indbydes kvinder til screening for livmoderhalskræft?
- a. 23-45 årige hvert 3. år og 46-64 årige hvert 5. år
- b. 23-49 årige hvert 3. år og 50-69 årige hvert 5. år
- c. 23-49 årige hvert 3. år og 50-64 årige hvert 5. år
- d. 23-54 årige hvert 3. år og 55-64 årige hvert 5. år
- e. 23-54 årige hver 3. år og 55-69 årige hvert 5. år
*c. 23-49 årige hvert 3. år og 50-64 årige hvert 5. år
Screening
I hvilke intervaller indbydes kvinder til screening for livmoderhalskræft?
- a. 23-45 årige hvert 3. år og 46-64 årige hvert 5. år
- b. 23-49 årige hvert 3. år og 50-69 årige hvert 5. år
- c. 23-49 årige hvert 3. år og 50-64 årige hvert 5. år
- d. 23-54 årige hvert 3. år og 55-64 årige hvert 5. år
- e. 23-54 årige hver 3. år og 55-69 årige hvert 5. år
*c. 23-49 årige hvert 3. år og 50-64 årige hvert 5. år
Screening
Hvilket udsagn er sandt?
- a. Kvinder, der har fået alle tre injektioner af HPV vaccinationen, er beskyttet mod HPV infektioner, og skal ikke deltage i screeningen for livmoderhalskræft
- b. Kvinder, der har fået alle tre injektioner af HPV vaccinationen, skal deltage i screeningen for livmoderhalskræft når de bliver ældre end 40 år, da effekten af vaccinen reduceres med tiden
- c. Kvinder, der har fået alle tre injektioner af HPV vaccinationen, er beskyttet mod HPV infektioner, og skal deltage i screening for livmoderhalskræft hvert 6. år
- d. Kun kvinder, der ikke er vaccineret mod HPV skal deltage i screeningen for livmoderhalskræft
- e. Kvinder, der har fået alle tre injektioner af HPV vaccinationen, bør deltage i screeningen for livmoderhalskræft
*e. Kvinder, der har fået alle tre injektioner af HPV vaccinationen, bør deltage i screeningen for livmoderhalskræft