Behandling Flashcards
Hvilke af nedenstående patienter er i performance status 0-2?
- a. Patienter, som ikke er selvhjulpne
- b. Patienter, som er oppegående over 50% af vågen tid
- c. Patienter, som er oppegående under 50% af vågen tid
- d. Patienter, som er svært alment påvirkede
*b. Patienter, som er oppegående over 50% af vågen tid
Hvornår anses en kræftsygdom for uhelbredelig?
- a. Når patienten ikke kan opereres
- b. Når der er lymfeknudemetastaser
- c. Når der er metastaser til flere organer
- d. Når der optræder bivirkninger til kemoterapi
*c. Når der er metastaser til flere organer
Hvilke bivirkninger til kemoterapi synes flest patienter er værst?
- a. Diaré
- b. Kvalme og opkastning
- c. Slimhindepåvirkning i mund og svælg
- d. Hårtab
*b. Kvalme og opkastning
Beskriv forskelle og ligheder mellem kemoterapi og targeteret behandling.
Forskelle
- Kemoterapi rammer både raske og syge celler i kroppen. Rammer hurtigt delende celler. Laver DNA strengbrud. Giver mange bivirkninger.
- Targeteret behandling: rammer/blokerer kun specifikke molekyler eller receptorer i/på tumorcellen, som er involveret i tumorvækst og progression. Har oftest lettere bivirkninger til behandlingen.
Ligheder
- Slår cancerceller ihjel
Hvilket af følgende hallmarks of cancer er mindst relevant i forhold til targeteret kræftbehandling?
- a. Manglende følsomhed for væksthæmmende signaler.
- b. Manglende/nedsat evne til apoptose.
- c. Øget angiogenese.
- d. Uendeligt delingspotentiale.
*d. Uendeligt delingspotentiale.
Hvilket af nedenstående udsagn for det biologisk targeterede lægemiddel nivolumab (Opdivo) er korrekt?
- a. Target er BRAF.
- b. Target er PD-1.
- c. Lægemidlet er en tyrosinkinase hæmmer.
- d. Lægemidlet er et polyklonalt antistof.
*b. Target er PD-1.
En 70-årig kvinde bliver udredt grundet vekslende afføringsmønster, mavesmerter og vægttab. Ved kikkertundersøgelse af tarmen findes malignitetssuspekt tumor i colon sigmoideum. Biopsi viser adenokarcinom. BRAF og RAS-status bestemmes til wild type. CT-scanning afslører metastaser i lever og lunger. Patienten henvises til onkologisk afdeling med henblik på pallierende behandling.
Angiv hvilken targeteret behandling patienten kan tilbydes og beskriv virkningsmekanismen.
- Cetuximab er et monoklonal antistof, som binder sig kompetitivt til den extracellulære del af EGF- receptoren.
- Bindingen hæmmer aktivering af RAS-genet og den efterfølgende signalerings kaskade, hvilket resulterer i en hæmning af cellevæksten.
- Hvis RAS genet er muteret, er RAS konstitutivt aktivt og fyrer uafhængigt af EGFR-signaleringen, og cetuximab har således ingen effekt.
Kortere svar også acceptabelt
Hvad er definitionen på en prognostisk markør indenfor kræftsygdom, og hvilken anvendelse har prognostiske markører i den kliniske hverdag?
- En prognostisk markør giver information om en given patients overlevelse og risiko for at dø af sin kræftsygdom.
- Markørerne kan således identificere patienter som det går dårligt, og klinikeren kan med baggrund i denne viden planlægge et mere skræddersyet behandlingsforløb og øget follow- up.
- Ligeledes kan prognostiske markører identificere de patienter som det går godt, og disse patienter kan i nogle tilfælde nøjes med mindre behandling og færre bivirkninger.
Immunterapi er den nyeste form for targeteret behandling, og især PD-1/PD-L1 aksen er et attraktivt target, som bl.a. kan rammes med lægemidlet Nivolumab.
Hvilken type immunceller aktiveres primært når PD-1 targeteres med immunterapi?
- a. B-celler.
- b. T-celler.
- c. Både B-celler og T-celler.
- d. NK-celler.
*b. T-celler.
Hvad er den farligste bivirkning til kemoterapi?
- a. Kvalme
- b. Opkastning
- c. Febril neutropeni
- d. Hårtab
*c. Febril neutropeni
72 årig kvinde henvist med kræft i æggestokkene. Efter udredning startes kurativ intenderet behandling.
Hvilke behandlingsmodaliteter inkluderer det og hvordan udføres behandlingen?
Der er to muligheder afhængig af sygdomsudbredningen (stadium og lokalisation af metastaser afgør om patienten er primært operabel).
- Operation efterfulgt af (6 serier) kombinationskemoterapi (plus evt targeteret stof under kemoterapi og som vedligeholdelsesbehandling).
- Eller (3 serier) neoadjuverende kombinationskemoterapi efterfulgt af operation efterfulgt af yderligere (3 serier) kombinationskemoterapi (plus evt. targeteret behandling under de sidste 3 serier kemoterapi og som vedligeholdelsesbehandling).
Bemærkningerne i ( ) er ikke pensum og fuldt antal points kan derfor opnås uden at svare på dette. Ved i øvrigt ikke fuld optimal besvarelse, kan rigtig besvarelse af ( ) trække lidt op.
Ikke del af facit:
- Behandling 1 er hvis tumor er primært operabel (alt tumorvævet i pelvis og abdomen kan fjernes)
- Behandling 2 er hvis turmor er primært in-operabel
Hvilke bivirkninger forbindes IKKE med kemoterapi:
- a. Træthed
- b. Kvalme
- c. Knoglemarvspåvirkning
- d. Ascites
*d. Ascites
Vemurafenib bruges som en targeteret behandling af metastaserende malignt melanom.
Hvilket udsagn er ikke korrekt:
- a. Vemurafenib er kun en effektiv behandling, når cancercellerne er muterede i det specifikke target.
- b. Vemurafenib inhiberer RAS/MEK/ERK pathway’en.
- c. Vemurafenib binder til den ekstracellulære del af BRAF-receptoren.
- d. Cancercellerne udvikler hurtigt resistens over for vemurafenib.
*c. Vemurafenib binder til den ekstracellulære del af BRAF-receptoren.
Immunterapi med check-point inhibitorer såsom CTLA-4 antistof (ipilimumab) eller PD-1 antistof (nivolumab eller pembrolizumab) anvendes i dag i behandlingen af en række cancersygdomme.
Gør rede for den virkningsmekanisme, der ligger bag tumorcelle drab ved brug af check-point inhibition?
- Check-point inhibitorer er antistoffer, der virker ved at ophæve den immunsupprimerende effekt, som der udøves på kroppens eget immunsystem, og som gør dette (t-lymfocytten) inaktivt.
- Når check-point inhibitorer binder til deres respektive receptor/ligand (CTLA-4, PD-1 eller PD-L1) fjernes denne evt. tumorinducerede ’bremse’, således at immunsystemet med T-lymfocytterne i spidsen i stedet gøres aktivt, hvilket fører til at cytolytisk tumorcelledrab kan finde sted.
- I behandlingen af patienter med brystkræft anvendes flere forskellige behandlingsmodaliteter og behandlingsstrategier. I mange tilfælde efterfølges en operation af strålebehandling, kemoterapi og/eller targeteret behandling.
a) Beskriv forskelle og ligheder mellem kemoterapi og targeteret behandling.
Forskelle
- Kemoterapi rammer både raske og syge celler i kroppen.
- Rammer hurtigt delende celler. Laver DNA strengbrud.
- Giver mange bivirkninger.
- Targeteret behandling rammer/blokerer kun specifikke molekyler eller receptorer i/på tumorcellen, som er involveret i tumorvækst og progression.
- Targeteret behandling har få og oftest lette bivirkninger til behandlingen.
Ligheder
- Slår begge cancerceller ihjel
En 65-årig postmenopausal kvinde får påvist brystkræft i højre bryst. Kvinden får foretaget mastektomi (fjernelse af hele højre bryst), og tumormaterialet sendes til patologisk undersøgelse. Her måles tumoren til 20 mm. Tumoren kategoriseres som et duktalt karcinom med malignitetsgrad I. Indholdet af østrogenreceptorer vurderes til 60%. Der er negativ HER-2 status (score 0). Der findes metastasering til 5 lymfeknuder.
b) Angiv hvilken prognosegruppe kvinden tilhører i henhold til Dansk Brystkræft Gruppes (DBCG) retningslinjer. Begrund dit svar.
Brug nedenstående skema (DBCG 2010 mammaskema)
- Kvinden tilhører prognose gruppe II.
- Hun er ≥60 år og har en tumor >10 mm.
En 65-årig postmenopausal kvinde får påvist brystkræft i højre bryst. Kvinden får foretaget mastektomi (fjernelse af hele højre bryst), og tumormaterialet sendes til patologisk undersøgelse. Her måles tumoren til 20 mm. Tumoren kategoriseres som et duktalt karcinom med malignitetsgrad I. Indholdet af østrogenreceptorer vurderes til 60%. Der er negativ HER-2 status (score 0). Der findes metastasering til 5 lymfeknuder.
c) Angiv hvilken medicinsk behandling kvinden skal tilbydes ved brug af DBCG 2010 mammaskemaet. Begrund dit svar.
KT: kemoterapi, Tras: Trastuzumab, ET: endokrin terapi
- Kvinden tilhører prognosegruppe II.
- Hun er HER2 neg, har en ER status ≥ 10 % og er postmenopausal.
- Hun skal derfor tilbydes endokrin behandling (ET).
- Tilstedeværelse af risikofaktorer afgør, om hun også skal tilbydes kemoterapi (KT).
- Da patienten har spredning til 5 lymfeknuder (≥4 positive lymfeknuder), skal hun også tilbydes kemoterapi (KT).
Det samlede medicinske behandlingstilbud for denne patient vil altså være kemoterapi (KT) og endokrin behandling (ET).
- Angående kemoterapi vil nogen måske skrive:
- 3 x epirubicin+cyclofosfamid og 3 x docetaxel.
- Dette er IKKE nødvendigt for korrekt besvarelse.
- Det er tilstrækkeligt at svare kemoterapi.
- Angående endokrin behandling vil nogen måske skrive
- Letrozol (aromatasehæmmer) i 5 år.
- Dette er IKKE nødvendigt for korrekt besvarelse.
- Det er tilstrækkeligt at svare endokrin behandling.
Når senescente (gamle) celler opstår, danner de en række faktorer, som i helhed har fået navnet ‟Senescence-messaging secretome”(SMS), eller ‟Senescence-associated secretory phenotype” (SASP). Disse faktorer bidrager til bl.a. en øget inflammatorisk tilstand og øget risiko for kræft. mammalian Target Of Rapamycin (mTOR) signalvejen medierer dannelse af SMS/SASP faktorerne.
Medicinalindustrien prøver nu at udvikle nye mTOR inhibitorer, der skal forhindre eller reducere forekomsten af SMS/SASP faktorer, og forventes at kunne forlænge levetiden og reducere forekomsten af kræft. En kendt hæmmer af mTOR er rapamycin, som bidrager til immunsuppression.
A. Nævn evt. risici ved at bruge mTOR inhibitorer
- De fleste mTOR inhibitorer bruges i dag i klinikken for at forhindre transplantations afstødning.
- Selvom det er bevist at de kan øge livslængden i dyre- og celle forsøg, kan det få alvorlige konsekvenser hvis mTOR signalvejen i T celler ikke får lov at fungere ordentligt, da man inducerer en immun defekt som kan lede til nedsat immun funktion og ringere forsvar mod bestemte mikrober.
- mTOR inhibitorer skal afprøves for at bevise at de ikke har evne til at inducere senescens, hvilket ellers vil modvirke formålet med at udvikle disse stoffer.
Når senescente (gamle) celler opstår, danner de en række faktorer, som i helhed har fået navnet ‟Senescence-messaging secretome”(SMS), eller ‟Senescence-associated secretory phenotype” (SASP). Disse faktorer bidrager til bl.a. en øget inflammatorisk tilstand og øget risiko for kræft. mammalian Target Of Rapamycin (mTOR) signalvejen medierer dannelse af SMS/SASP faktorerne.
Medicinalindustrien prøver nu at udvikle nye mTOR inhibitorer, der skal forhindre eller reducere forekomsten af SMS/SASP faktorer, og forventes at kunne forlænge levetiden og reducere forekomsten af kræft. En kendt hæmmer af mTOR er rapamycin, som bidrager til immunsuppression.
B. Hvilken målgruppe i forhold til alder vil mTOR inhibitorer være egnede til?
- Patienter, hvor man kan konstatere, at de har senescente celler, oftest gamle mennesker.
- Men også visse patient grupper, der pga. en genetisk sygdom (tidlig aldring), en bestemt livsstil eller er påvirket af miljøfaktorer, har en hurtigere aldringsproces.
Når senescente (gamle) celler opstår, danner de en række faktorer, som i helhed har fået navnet ‟Senescence-messaging secretome”(SMS), eller ‟Senescence-associated secretory phenotype” (SASP). Disse faktorer bidrager til bl.a. en øget inflammatorisk tilstand og øget risiko for kræft. mammalian Target Of Rapamycin (mTOR) signalvejen medierer dannelse af SMS/SASP faktorerne.
Medicinalindustrien prøver nu at udvikle nye mTOR inhibitorer, der skal forhindre eller reducere forekomsten af SMS/SASP faktorer, og forventes at kunne forlænge levetiden og reducere forekomsten af kræft. En kendt hæmmer af mTOR er rapamycin, som bidrager til immunsuppression.
C. Nævn andre tiltag, i stedet for mTOR inhibitorer, der kunne forhindre dannelse af SMS/SASP faktorer.
- Forhindre forekomst af senescente (gamle) celler vha. forebyggelse.
- Bruge NK-medieret celle terapi til at fjerne gamle celler.
- Brug af foryngelses faktorer (kendt fra parabiosis forsøg)
- Transplantere det beskadige væv med yngre væv.
Hvilken sygdomsgradering anvendes, når det skal besluttes om en cancerpatient vil kunne tåle kemoterapi?
Hvad er de væsentligste kriterier for inddelingen?
- Performancestatus.
- Fysiske kræfter.
- Behov for hjælp.
- Oppegående eller sengeliggende.
Hvorfor virker behandling med PARP inhibitorer på celler med BRCA mutation på begge alleler, men ikke på raske celler?
- Celler der mangler BRCA kan ikke reparere dobbeltstrengede DNA skader.
- Når PARP hæmmes, kan man ikke reparere enkeltstrengede DNA skader.
- Så når man mangler både PARP og BRCA, kan man ikke reparere nogle DNA brud, og cellens DNA vil gå i stykker (smuldre).
Trastuzumab (Herceptin) bruges især i behandlingen af brystkræft til patienter som har en bestemt membranreceptor overudtrykt på cellerne.
Beskriv kort hvilke dele en sådan membranreceptor består af og nævn hvilken familie receptoren tilhører.
- En ekstracellulær del, hvortil en ligand, en vækstfaktor eller et medicinsk medikament kan binde sig
- En membranbunden del
- En intracellulær del med tyrosinkinaseaktivitet, som kan aktiveres og sende signal videre ind i cellen
- HER2 receptoren tilhører tyrosinkinase familien
Trastuzumab (Herceptin) bruges især i behandlingen af brystkræft til patienter som har en bestemt membranreceptor overudtrykt på cellerne.
Redegør for virkningsmekanismen når man behandler med trastuzumab.
- Trastuzumab (Herceptin) er en targeteret behandling/antistof behandling som gives til brystkræft patienter som har en HER2 positiv brystkræft.
- Behandlingen virker ved at trastuzumab binder sig til det ekstracellulære domæne på HER2 receptoren og aktiverer immunsystemet, hvorved kræftcellerne bliver dræbt.
- (Desuden blokeres signaler fra receptoren så kræftcellerne ikke kan dele sig – dette kræves ikke for fuldt point).
Hvilket af nedenstående udsagn er rigtigt?
- a. Der kræves et antal på ca. 1010 kræftceller for at en diagnose kan stilles.
- b. Cytostatika virker udelukkende på cellers DNA syntese.
- c. Cytostatika kan inddeles i alkylerende, antimitotika, antimetabolitter, topoisomerasehæmmere og andre stoffer.
- d. Adjuverende kemoterapi gives før en anden behandling (f.eks. kirurgi).
- e. Cyclofosfamid er en antimetabolit.
*c. Cytostatika kan inddeles i alkylerende, antimitotika, antimetabolitter, topoisomerasehæmmere og andre stoffer.
Hvilket af nedenstående udsagn er rigtigt?
- a. Mundbetændelse (mucositis) er den mest generende bivirkning til kemoterapi.
- b. Ved febril neutropeni skal ikke påbegyndes antibiotikabehandling.
- c. Der dør hvert år ca. 37.000 af kræft i Danmark.
- d. Træthed (fatigue) og smerter er de hyppigste symptomer hos patienter med udbredt kræft.
- e. Ved kombinationskemoterapi anvendes som regel to alkylerende stoffer sammen med et stof fra en anden gruppe.
*d. Træthed (fatigue) og smerter er de hyppigste symptomer hos patienter med udbredt kræft.
En 82-årig mand har fået konstateret ventrikelcancer. Han er sengeliggende, kommer kun kortvarigt op at sidde i en stol og får hjælp til al personlig pleje. Onkologisk afdeling er blevet forespurgt, om de kan tilbyde kemoterapi, men afviser det.
Hvilken begrundelse er blevet anvendt?
- a. Ventetiden på behandling er længere end hans forventede restlevetid
- b. Performancescore er 3, og han vil ikke kunne tåle behandlingen
- c. Performancescore er 0, og behandlingen vil derfor være uden effekt
- d. Peroral behandling kan ikke gennemføres på grund af canceren i ventriklen
- e. Han har ASA-score 3 og tåler ikke anæstesi
*b. Performancescore er 3, og han vil ikke kunne tåle behandlingen
Hvorfor virker anti-EGFR behandling af kolorektal patienter ikke, hvis de har aktiverende KRAS mutationer?
- KRAS er en kinase som er placeret downstream i forhold for EGFR i MAPK signalerings pathwayen.
- Hvis KRAS er muteret vil MAPK signaleringen være aktiv uafhængigt af anti-EGFR behandling.
En 65-årig mand er netop blevet diagnosticeret med coloncancer med levermetastaser. I følge patologibeskrivelsen er tumor KRAS-muteret, og patienten er dermed ikke kandidat til behandling med cetuximab. På onkologisk afdeling beslutter man derfor at tilbyde patienten kemoterapi samt bevacizumab.
2a) Angiv hvilken form for targeteret behandling bevacizumab er? Beskriv virkningsmekanismen af bevacizumab.
Form for targeteret behandling
- Antistof
Virkningsmekanisme
- Bevacizumab hæmmer væksten af blodkar som forsyner tumor med ilt og næring.
- Tumoren producerer kontinuerligt VEGF (vascular endothelial growth factor), der binder sig til VEGF-receptorer på tumors blodkar.
- Via dimerisering af receptoren aktiveres transfosforylering, og herved initieres en kaskade af signalveje, der fører til øget angiogenese.
- Bevacizumab binder til liganden VEGF, hvorved bindingen til VEGF-receptorer forhindres og de intracellulære kaskader og dermed angiogenesen hæmmes.
Figur illustrerer generel aktivering af Tyrosin Kinase Receptor
Redegør for cetuximabs virkningsmekanisme
- Cetuximab er et monoklonal antistof, som binder sig kompetitivt til den extracellulære del af EGFR.
- Bindingen hæmmer aktivering af KRAS-genet og den efterfølgende signalerings kaskade, hvilket resulterer i en hæmning af cellevæksten.
- Hvis KRAS genet er muteret, er KRAS konstitutivt aktivt og fyrer uafhængigt af EGFR-signaleringen, og cetuximab har således ingen effekt.
En 65 årig mand henvises til coloskopi på baggrund af blod i afføringen.
Ved undersøgelsen findes malignt udseende tumor i colon, der efterfølgende fjernes operativt. Ved patologisk undersøgelse af det udtagne væv, konstateres at tumor ikke har invaderet naboorganer, men at der er metastaeser til to lymfeknuder, og patienten er derfor i stadie III. Som følge heraf, er patienten kandidat til adjuverende kemoterapi. Ud over Oxaliplatin og Fluorouracil, overvejes det også at give patienten Cetuximab.
B. Hvad er kontraindikation for at give Cetuximab – og hvorfor?
- En aktiverende mutation er KRAS (RAS) er kontraindikation for behandling med Cetuximab.
- KRAS er en intracellulær messenger i EGFR signaltransduktionspathway.
- Det vil sige, at hvis der kommer en aktiverende mutation i KRAS vil der ikke være nogen behandlingseffekt af en hæmning af EGFR, idet KRAS er aktiv, uanset om den stimuleres af EGFR eller ej.
