Brystkræft Flashcards
Skal klinisk suspekte axillære lymfeknuder henvises til pakkeforløb for brystkræft?
Giv en kort argumentation for dit svar.
Ja, symptomet i sig selv er adgang til undersøgelse i kræftpakke for brystkræft, idet patienten er under mistanke herfor til det modsatte er bevist.
Differentialdiagnoser såsom infektion, eksotisk sygdom, lymfom bør naturligvis overvejes og relevant anamnese (sår, udlandsrejser, B-symptomer) og klinisk undersøgelse (inspektion, andre palpable lymfeknuder, palpation af mammae) udføres.
Hvornår skal der laves SN (sentinel node) ved operation for brystkræft?
- a. Når der ved finnålsaspiration fra aksillymfeknude er påvist maligne tumorceller
- b. Når der ved finnålsaspiration ikke er påvist maligne tumorceller
- c. Når tumor er over 20 mm
- d. Når tumor er over 10 mm
*b. Når der ved finnålsaspiration ikke er påvist maligne tumorceller
Hvilken type in-situ forandring er hyppigst i mamma?
Duktalt carcinoma in situ
Hvilken diagnose er vigtigst at overveje ved radiologisk påviste mikroforkalkninger?
- a. Fibroadenom
- b. Duktalt karcinom in situ
- c. Lobulært karcinom in situ
- d. Papillom
*b. Duktalt karcinom in situ
Nævn de to hyppigste tumortyper ved brystkræft
- Invasivt duktalt karcinom
- Invasivt lobulært karcinom
Ved endokrin (anti-hormon) behandling af brystkræft kræves at kræftcellerne er
- a. Positive for HER-2
- b. Positive for østrogenreceptorer
- c. Positive for progesteronreceptorer
- d. Har højt Ki67-index
*b. Positive for østrogenreceptorer
Hvilken receptor undersøges der NETOP for ved diagnostik af brystkræft ?
- a. K-RAS
- b. HER2 receptor
- c. EGFR
- d. Synaptofysin
*b. HER2 receptor
Hvilken tumortype er den hyppigste ved brystkræft ?
- a. Duktalt karcinom
- b. Lobulært karcinom
- c. Tubulært karcinom
- d. Mucinøst karcinom
*a. Duktalt karcinom
Nævn de to hyppigste tumortyper ved brystkræft
- Invasivt duktalt karcinom
- Invasivt lobulært karcinom
Nævn hvilke tre parametre, der indgår i patologi-graderingen af en brystkræftknude
- Tubulusdannelse (evnen til)
- Mitoser (antal)
- Kerner (udseende, pleomorfi)
Hvilken receptor undersøges der NETOP for ved diagnostik af brystkræft ?
- a. K-RAS
- b. Østrogenreceptor
- c. EGFR
- d. Synaptofysin
- e. Androgen receptor
*b. Østrogenreceptor
Hvilken af nedennævnte indgår ikke i ”Fibrocystiske forandringer” (fibroadenomatose) i mamma?
- a. Blunt duct adenose
- b. Scleroserende adenose
- c. Apokrinmetaplasi
- d. Cyster
- e. Gynækomasti
*e. Gynækomasti
Hvilken forandring indgår IKKE i ”Fibrocystiske forandringer” (fibroadenomatose) ?
- a. Papillomdannelse
- b. Skleroserende adenose
- c. Hyperplasi
- d. Gynækomasti
*d. Gynækomasti
I en engelsksproget artikel om mammacancer anførtes, at alle tumorer var ”high grade” .
Hvilket af nedennævnte udsagn passer bedst på disse tumorer?
- a. Tumorcellerne afveg meget fra normale celler
- b. Tumorerne var i et fremskredent stadium
- c. Tumorerne var meget strålefølsomme
- d. Tumorerne var højt differentierede
- e. Tumorerne indeholdt mange områder med carcinoma in situ
*a. Tumorcellerne afveg meget fra normale celler
Inden for behandling af brystkræft er der beskrevet en række forskellige markører/faktorer, hvoraf nogle er primært prognostiske, andre er prediktive.
A. Beskriv hvad der forstås ved henholdsvis en prognostisk og en prediktiv markør/faktor og giv mindst ét eksempel på hvert af disse.
Med en prognostisk markør kan man identificere patienter med en specifik risiko for recidiv(tilbagefald af sygdom) eller død. I klassisk forstand forstår man prognose som en forudsigelse af sygdommens naturforløb, såfremt patienten var ubehandlet. I dag får alle højrisikopatienter tilbudt systemisk efterbehandling – og man har derfor udvidet begrebet prognostisk faktor til at være en markør, med hvilken man kan forudse et bestemt og forskelligt sygdomsforløb fra en, der ikke har markøren – hvis behandlingen ikke er målrettet markøren. Med en prognostisk markør kan man altså skelne mellem grupper med forskellig risiko for recidiv og død og derfor selektere til behandling – eller ikke behandling – uden at man kan sige noget om typen af behandling, der skal gives.
Med en prædiktiv markør kan man derimod prædiktere, om en patient med en given markør har gavn af en bestemt behandling. Flere af de markører, der bruges i klinikken i dag, har en blanding af prognostiske og prædiktive egenskaber.
En prædiktiv markør kan belyse hvor godt eller hvor dårligt en patient vil respondere på en given behandling. Brug af prædiktive markører gør det muligt at skræddersy behandlingen til den enkelte patient.
En prædiktiv markør kan vise, om et bestemt lægemiddel eller en bestemt kombinationskemoterapi kan være mere effektiv for den pågældende patient. Dette vil gøre det muligt for patienten at begynde at få den bedst mulige medicin meget tidligt i behandlingen, i stedet for at prøve flere regimer for at finde den rette behandling.
Eksempler på prognostiske markører/faktorer indenfor brystkræft er:
Tilstedeværelse af metastaser til de regionale aksillære lymfeknuder har vist sig at være den hidtil stærkeste prognostiske faktor ved brystkræft.
Alder: Unge kvinder der har fået diagnostiseret brystkræft, har en dårligere prognose end ældre kvinder der har fået diagnosticeret brystkræft, selv efter korrektion for andre risikofaktorer.
Tumorstørrelse: Der er næsten lineær sammenhæng mellem prognose og tumorstørrelse med forværret prognose ved stigende størrelse.
Malignitetsgradering af tumoren er ikke så kraftig en prognostisk faktor som lymfeknudestatus og tumorstørrelse, muligvis fordi metoden er meget subjektiv med deraf følgende interobservatørvariation.
Eksempler på prædiktive markører/faktorer indenfor brystkræft er:
Hormonreceptorer: østrogen- og progesteronreceptorer er karakteriseret ved deres prædiktive værdi, idet ca. 60% af de østrogen-positive patienter har effekt af antiøstrogenbehandling.
HER2 receptoren:HER2 positivitet prædikterer at adjuverende behandling med et antistof, trastuzumab, rettet mod HER2 receptoren, reducerer risikoen for recidiv med ca. 50% og for død med ca. 33%.
TOP2A (topoisomerase II alpha receptoren):ændringer i TOP2A genet kan prædiktere effekten af antracyklinholdig kemoterapi. 25% af patienternes tumorer havde forandringer i TOP2A-genet og disse patienters recidivrisiko blev reduceret med 50% af antracyklinholdigt kemoterapi i forhold til anden kombinationskemoterapi.
Nævn hvilke tre parametre, der indgår i patologi-graderingen af en brystkræftknude
- Tubulusdannelse (evnen til)
- Mitoser (antal)
- Kerner (udseende, pleomorfi)
Hvilken tumortype er den hyppigste ved brystkræft ?
- a. Duktalt karcinom
- b. Lobulært karcinom
- c. Tubulært karcinom
- d. Mucinøst karcinom
- e. Papillært karcinom
*a. Duktalt karcinom
Redegør for hvilke parametre patologen skal vurdere i forbindelse med besvarelsen af et lumpektomipræparat fra en kvinde med mammacancer.
- Tumortype. Duktalt karcinom langt den hyppigste med ca. 75 %. Lobulært karcinom ca. 10 % og andre typer (ex. Mucinøst, tubulært ) resten. Sarkom og lymfom er også en mulighed, men sjældne. Metastase skal naturligvis altid overvejes, men er ligeledes sjælden.
- Tumorstørrelse. Største diameter på baggrund af en samlet makro og mikroskopisk vurdering.
- Tumorgrad. Graderes fra grad I til III, hvor grad I er højest differentieret og grad III er lavest differentieret. Sker på baggrund af 3 kriterier, nemlig vurdering af 1.Evne til tubulusdannelse, 2. antal mitoser, 3. kernepleomorfi.
- Afstande til resektionsrande. Makroskopisk 5 mm. Duktalt carcinoma in situ – minimum 2 mm mikroskopisk, Invasivt karcinom 2mm eller ”ikke i randen – not on the ink”, men så betyder det boost ved den efterfølgende strålebehandling.
- Receptorstatus. Østrogenreceptor, HER2 samt proliferationsrate (Ki67))Progesteronreceptor er også korrekt, men laves ikke som rutine. Det vil også være en korrekt besvarelse, hvis HER2 og Ki67 nævnes selvstændigt, idet den klassiske opfattelse af receptor vedrører østrogen og progesteron og Ki67 er en proliferationsmarkør).
- Lymfeknudestatus (på baggrund af Sentinel Node eller axilrømning)
