Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Humanbio > Sanserne > Flashcards

Sanserne Flashcards

1
Q

Hvad er hovedformålet ved menneskets sanser?

A

Sanserne sørger for at nervesystemet løbende modtager information om forholdene i kroppen fx legemstemperatur og blodets osmolaritet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er de fem klassiske sanser?

A
  • Syn
  • Hørelse
  • Lugt: fjernsans
  • Smag: nærsans
  • Berøring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er perception grundlaget for?

A

Bevidste sanseindtryk: Tanker, læring, kommunikation mellem individer og social adfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke fire hovedgrupper inddeles sansecellernes receptorer i?

A
  • Mekanoreceptor.
  • Kemoreceptor.
  • Termoreceptor.
  • Fotoreceptor.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor finder man mekanoreceptor?

A

Indre øre, huden, muskler, sener, store blodkar og hjertet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor finder man kemoreceptor?

A

Munden, næsen, store blodkar og hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor finder man termoreceptor?

A

Huden, indre organer og hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor finder man fotoreceptor?

A

Øjet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er nociceptor og hvor findes de?

A

Smertereceptoren.

Findes i de fleste dele af legemet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er en adækvate stimuli?

A

Stimuli af en bestemt type.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er et receptorpotentiale?

A

En forandring af sansecellernes membranpotentiale påført af stimuli som fører til ændring af membranens permeabilitet som kan få receptoren til at depolarisere og dermed skabe et aktionspotentiale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor finder man sanseceller MED eget akson?

A

Huden, tværstribede skeletmuskulatur og indvoldene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor finder man sanseceller UDEN eget akson?

A

Øret, munden og øjet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er en sensor?

A

Nerveender der indeholder sansereceptorer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad har et receptorpotentiale og et synapsepotentiale til fælles?

A

Begge potentialer er graduerede dvs. at deres amplitude stiger ved stigende stimulusstyrke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er adaption?

A

En konstant og vedvarende stimulering af sansereceptorerne dvs. at man bliver udsat for samme stimuli over en længere periode.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan modtager hjernen information fra sansecellerne?

A

Sansecellerne påvirker sansereceptorer til at sende nerveimpulser til CNS.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad inddeles kropssanserne i?

A
  • Somatiske: sanser i huden og bevægeapparatet.

- Viscerale: sanser i indvoldene og blodkarrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er den taktile sans?

A

Hud- og berøringssansen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor bliver informationen fra receptorpotentialerne omkodet henne?

A

I de sensoriske aksoner bliver information omkodet til et mønster af nerveimpulser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er epidermis?

A

En sensorisk fri nerveende lige under overhuden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad giver muskeltenene CNS besked om?

A

Musklernes længde og hvor hurtig de kontraheres eller strækkes.
Denne information kan nervesystemet bruge til at beregne leddenes vinkel og bevægelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad består den nociceptive smerte af?

A

Somatisk smerte: overfladisk smerte fx huden

Visceralt smerte: dyb smerte fx tværstribet skeletmuskulatur, bindevæv, knogler og led

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan udløses nociceptive smerte?

A

Af stimuli der direkte eller indirekte aktiverer nociceptorerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad består neurogene smerter af?

A
  • Iskiassmerter: tryk på spinalnervens dorsale rod –> smerter på hudområder.
  • Helvedessild: virusinfektion i spinalganglierne –> brændende smerter.
  • Trigeminusneuralgi: overfølsomme smertefibre i hjernenerven –> hudsmerter.
  • Fantomsmerter: smerter i organ eller legemsdel der er fjernet –>
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvordan udløses neurogene smerter?

A

Ved at nerveimpulser bliver udløst andre steder i smerterbanerne end i de frie nerveender.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvor er smertefibrenes cellelegeme lokaliseret?

A

I spinalganglier i spinalnervernes dorsale rødder ligesom de andre sensoriske nerveceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilken neurotransmitter hæmmer portcellernes funktion?

A

Peptidet enkefalin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvor finder man særligt opiodreceptorere henne?

A

Smertebanens synapser i hjernen.

Her bindes opioder som stopper signaloverføringen til smertebanerne fx. morfin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan fungerer portceller?

A

Portceller er interneuroner som hæmmer frigørelsen af neurotransmittere fra smertefibrene således at signaloverføringen til smertebanerne stopper.
Portcellerne bliver aktiveret ved at stimulere andre sanser og dermed aflede den den egentlige smerte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er pruitus?

A

Kløe.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvor ligger lugtecellernes cellelegemer?

A

I lugteepitelet (hører inden under sanseepitel) øverst i næsehulen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvor mange celler indeholder lugteepitelet?

A

ca. 20 mio.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad består lugteepitelet af?

A
  • Lugteceller.
  • Støtteceller.
  • Basalceller.
  • Slimkirtler.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad hedder lugtenerven?

A

Olfactorius.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilket center indgår lugtcenteret i?

A

Det limbiske: det område af hjernen som kontrollerer emotioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvor er smagscellerne primært placeret?

A

På siden af tungepapillerne på oversiden af tungen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvor mange forskellige smagsløg har mennesket?

A

ca. 5.000.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvilken funktion har mikrovilli i smagscellerne?

A

De øger kontaktoverfladen for omgivelserne.

De receptormolekyler som registrerer smagsstofferne sidder i mikrovillis membran.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvor lang tid lever smagsceller?

A

ca. 10 dage.

Ødelagte celler erstattes ved basalcellernes mitose.

41
Q

Hvilken funktion har cilierne i lugtecellerne?

A

De øger kontaktoverfladen for omgivelserne.

De receptormolekyler som registrerer lugtstofferne sidder i ciliernes membran.

42
Q

Hvilken funktion har smagsporerne i smagscellerne?

A

Smagsporerne er en fordybning hvorfra mikrovilierne stikker ud. Når smagsstofferne er opløst i væsken i mundhulen diffunderer de gennem smagsporerne og videre derfra til smagscellernes mikrovilli.

43
Q

Har smagscellerne deres egne aksoner?

A

Nej. De sensoriske nervefibre der kontakter smagscellerne løber til hjernen i n. facialis og n. glossopharyngus.

44
Q

Har lugtecellerne deres egne aksoner?

A

Ja. De har umyeliniserede aksoner der leder nerveimpulser fra de sensoriske nerveender til synapser med nerveceller i lugtecentret.

45
Q

Hvad er det ydre øres hovedfunktion?

A

At samle og sende lyd til membrana tympani.

46
Q

Hvad er membrana tympani?

A

Trommehinden.

47
Q

Hvad er auricula?

A

Øremuslingen.

48
Q

Hvilken funktion har membrana tympani?

A

Trommehinden danner overgangen mellem det ydre øre og mellemøret.

49
Q

Hvad er trommehulen fyldt med?

A

Luft.

50
Q

Hvad er tuba auditivas funktion?

A

Øretrompeten er en smal kanal som normalt er lukket bliver åbnet når man synker eller gisper. Den åbner for at lade lidt luft passere kanalen for at opretholde trykket i mellemøret.

51
Q

Hvor føres vibrationerne i membrana tympani hen?

A

Til det indre øre vha. tre små knogler i mellemøret:

  • Hammeren/malleus: overfører vibrationerne til incus.
  • Ambolten/incus: overfører vibrationerne videre til stapes.
  • Stigbøjlen/stapes: virker som et stempel og skubber til væsken i det indre øre via. det ovale vindue.
52
Q

Hvad består øret overordnet af?

A
  • Det ydre øre: Auricula og den ydre øregang.
  • Mellemøret: malleus, incus og stapes.
  • Det indre øre: cochlea, vestibulum og tre buegange.
53
Q

Hvad er mellemørets hovedfunktion?

A

At modificere lyden således at det meste af lydenergien kan overføres fra luften i den ydre øregang, til væsken i det indre øre.

54
Q

Hvad er det indre øres to hovedfunktioner?

A
  • Sanseceller som stimuleres af lyd sidder i cochlea.

- Ansvarlig for ligevægtssansen.

55
Q

Hvad er vestibulum?

A

Forgården.

56
Q

Hvad er cochlea?

A

Øresneglen.

57
Q

Hvad består cochlea af?

A

Tre væskefyldte kanaler som er parallelle og snoet ca. 3 gange rundt om en centrale knogleakse.

58
Q

Hvor starter og slutter den øverste kanal i det indre øre?

A

Den øverste kanal begynder ved det ovale vindue og ender i spidsen af cochlea.
Så går den videre ned i den nederste kanal som ender i det runde vindue.

59
Q

Hvad og hvor er basilarmembranen i det indre øre?

A

Basilarmembranen er en fibrøs membran som adskiller den midterste kanal fra den nederste kanal.

60
Q

Hvor sidder sansecellerne i det indre øre?

A

På basilarmembranen I fire længdegående rækker fra det ovale vindue til spidsen af cochlea.

61
Q

Hvad kalder man også sansecellerne i det indre øre?

A

Hårceller.

62
Q

Hvordan stimuleres hårcellerne i øret?

A

Vibrationer fra trommehinden overføres til stapes som presser det ovale vindues membran indad mod cochlea. Pga. væsketrykket så buler basilarmembranen nedad og det runde vindue buler ud. Udbulingen vandrer til toppen af cochlea og når basilarmembranen bevæges op og ned forskydes hårcellerne ift. tektorialmembranen og således bøjes sansehårene.

63
Q

Hvad ligger lige over hårcellerne i øret?

A

Tektorialmembranen som danner en længdegående hylde ud fra kanalvæggen i midteraksen i cochlea.

64
Q

Hvad inddeles hårcellerne i det indre øre i, og hvad er deres funktioner hver især?

A
  • Indre hårceller: sender information til Cortex Cerebri.

- Ydre hårceller: forstærker svingningerne af basilarmembranen.

65
Q

Hvad danner høre- og ligevægtsnerven?

A

Sensoriske aksoner fra cochlea og ligevægtsorganerne.

66
Q

Hvordan bestemmes frekvensen af lyd?

A

Hjernen får information fra de indre hårceller, og kan med stor nøjagtighed afgøre hvilket område af basilarmembranen, der svinger med største udslag = og på den måde bestemmer frekvensen af den lyd som stimulerer øret.

67
Q

Hvor bliver de højeste frekvenser af lyd i øret registreret?

A

Nærmest det runde vindue.

68
Q

Hvor bliver de laveste frekvenser af lyd i øret registreret?

A

Nærmest toppen af cochlea.

69
Q

Hvor findes ligevægtsorganerne og hvad består de af?

A

Findes i: Det indre øre,

Består af: To otolitorganer i vestibulum og tre buegange som udgår fra den øverste del af vestibulum.

70
Q

Hvad er buegangene funktioner og hvad er de følsomme overfor?

A 
Funktion: 
At give hjernen information så den kan styre:
- komplicerede kropsbevægelser. 
- øjenbevægelserne når hovedet drejes.
Følsom overfor: Rotation af hovedet.
71
Q

Hvad er otolitorganernes funktion og hvad er de følsomme overfor?

A

Funktion: At informere hjernen om hovedets stilling for at vide hvad der er op og ned og således at kunne indtage en oprejst stilling.
Følsom overfor: Tyngdekraften.

72
Q

Hvordan stimuleres sansehårene i ligevægtsorganerne?

A
  • Af cupula i buegangene.

- Af otolitter (øresten) i otolitorganerne.

73
Q

Hvad hedder de to otolitorganer?

A
  • Utriculus: sanseepitel med hårceller i bunden af vestibulum.
  • Sacculus: sanseepitel med hårceller i sidevæggen af vestibulum.
74
Q

Hvordan er buegangene opbygget?

A
  • Væskefyldte membrankanaler.
  • Ampullen.
  • Cupula.
75
Q

Hvor løber aksonerne fra ligevægtscentrene hen?

A
  • Medulla spinalis: kontrol af tværstribet skeletmuskulatur => balance.
  • Centre i hjernestammen: styring af kroppens stilling og øjenbevægelser.
  • Cerebellum: Information om bevægelse af kroppen.
  • Cortex cerebri: Bevidst oplevelse af kroppens stilling og bevægelser.
76
Q

Hvor mange procent af organismens sanseceller sidder i øjnene?

A

ca. 70%

77
Q

Hvad er oculus og orbita?

A

Øjet og øjenhulen.

78
Q

Hvad er sclera og cornea?

A

hhv. senehinden og hornhinden.
Det yderste lag i øjet som er stærkt og sejt:
Senehinden som går videre over i hornhinden
= den del af sclera som ligger tættest på cornea er det hvide i øjet.

79
Q

Hvad er choroidea?

A

Årehinden.

Det midterste lag i øjet som er fyldt med blodkar.

80
Q

Hvad er retina?

A

Nethinden.

Det inderste lag i øjet som består af både lysfølsomme sanseceller og nerveceller.

81
Q

Hvilken slags muskel gør det muligt at knibe øjnene sammen?

A

En ringmuskel som er fæstnet til øjehulens loft.

82
Q

Hvad er conjunctiva?

A

Slimhinde som dækker den indre overflade af øjenlåget og fortsættes på sclera og kanten af cornea.

83
Q

Hvad er glandula lacrimalis?

A

Tårekirtlen som ligger i den ydre øjenkrog op mod orbitas loft.

84
Q

Hvad er iris?

A

Regnbuehinden som omkranser pupillen og består af glatte muskelceller som:

  • udvider pupillen når der bliver sendt besked fra de sympatiske aksoner.
  • mindsker pupillen når der bliver sendt besked fra de parasympatiske aksoner.
85
Q

Hvad er de seks ydre øjenmusklers funktion?

A
  • At holde øjeæblet på plads i orbita

- At dreje øjet i alle retninger så det kan følge bevægende eller stationære genstande, selvom hovedet er i bevægelse.

86
Q

Hvad ligger lige bag iris?

A

Lens som er en klar elastisk linse.
Inddeles i det:
- Forreste kammer: fyldt med kammervæske.
- Bagerste kammer: fyldt med corpus vitreum (glaslegeme).

87
Q

Hvad omkranser lens?

A

Ciliarmusklen som kan ændre linsens krumning.

88
Q

Hvad er corpus vitreum?

A

Glaslegeme som er det inderste lag i øjet.

89
Q

Hvilken del af øjet bryder lys?

A

Cornea og lens bryder lyset.
Fordi at cornea har en konstant krumning har den dermed en stærkere evne til at bryde lyset end lens har.
Lens kan derimod forandre form vha. af ciliarmusklen så lysbrydningen reguleres.

90
Q

Hvad betyder akkommodation?

A

Muligheden for at se skarpt på forskellige afstande.

91
Q

Hvad bliver udskilt via schlemms kanal og hvor ender det?

A

Kammervæske.

Det ender tilbage i kredsløbet.

92
Q

Hvad er kammervæskens funktion?

A

At fjerne affaldsstoffer fra lens og cornea som ikke selv har blodforsyning.

93
Q

Hvilke to typer af lysfølsomme sanseceller findes der i retina og hvad er deres funktion?

A
  • Stave: muliggør evnen til at se svagt lys og sort/hvid nuancer.
  • Tappe: giver farvesyn.
94
Q

Hvilke lag består retina af?

A

Yderst: stavene og tappene: ujævnt fordelt.
Midterst: interneuroner: danner forbindelse mellem sanseceller og ganglionceller.
Inderst: ganglionceller: nerveceller hvis aksoner danner synsnerven (opticus).

95
Q

Hvad er macula lutea?

A

Den gule plet hvor de fleste tappe findes.

96
Q

Hvad er fovea centralis i retina?

A

Den centrale fordybning som bidrager til synsskarpheden.

97
Q

Hvor foregår omformningen af lysenergi (transduktion) til receptorpotentialer i øjet?

A

I stavene og tappene i retina.

98
Q

Hvad hedder fotopigmenterne i stavene og tappene i retina?

A

Fotopigmentet i stavene: rhodopsin.

Fotopigmenterne i tappene: opsin og retinal.

99
Q

Hvad er sakkader?

A

Når blikket glider hen over omgivelserne og bevæger sig med hurtige ryk, er der tale om en sakkade.

Humanbio (18 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions