Fra celler til organisme Flashcards
Hvad er celledifferentiering?
Specialisering af cellerne. Der findes ca. 200 forskellige specialiserede celler i organismen.
Hvad består væv af?
Det består af cellerne i vævet og rummet mellem dem. Nogle væv består af én celletype fx. bruskvæv og fedtvæv og andre består af flere celletyper fx. nervevæv.
Hvad er stamceller?
Stamceller er ikke-specialiserede celler som findes i alle flercellede organismer. Stamceller har to egenskaber: - De kan gennemgå et ubegrænset antal celledelinger (mitoser). - De har evnen til at modne (differentiere) sig til flere celletyper.
Hvad er pluripotente/embryonale stamceller?
Stamceller som kun findes hos embryoner/fostre. Denne slags er ophav til alle celletyper mennesker har.
Hvad er multipotente stamceller?
Stamceller som kan være ophav til celletyper som ligner hinanden fx. dannes røde og hvide blodlegemer fra samme multipotente stamcelle i knoglemarven.
Hvad er unipotente stamceller?
Stamceller som kan være ophav til én differentieret (specialiseret) celletype. I væv der forny kontinuerligt (epitelvæv) sker der hele tiden deling af den slags stamceller.
Hvad er cellemigration?
Vandring af celler fra det sted, de blev dannet til andre steder i kroppen.
Hvad er transkriptionsfaktorer?
Celledifferentiering er afhængig af mange faktorer bl.a. forskellige intracellulære proteiner som regulerer transkriptionsaktiviteten af generne..
Hvad er apoptose?
Programmeret celledød. Normal udvikling af organerne kræver OGSÅ at cellerne fjernes under fosterudvikling så organerne får rigtig størrelse og form fx. fjerner men vævet mellem fingrene og fødderne ved apoptose. Her dør cellen ved at den skrumper ind og fragmenteres UDEN at den ødelægger cellemembranen hvilket forhindrer at skadelige enzymer inde i cellen kommer ud og skader vævet. Fragmenterne fjernes da ved fagocytose af makrofagerne.
Hvad er nekrose?
Ukontrolleret celledød som kan forekomme pga. toksiner, iltmangel, mekaniske påvirkninger, høje temperaturer og forfrysninger. Her dør cellen ved at den svulmer op og revner.
Hvad er desmosomer?
Stærke sammenkoblinger mellem celler som kan tåle af bliver udsat for kraftige stræk fx. hud, hjertemuskulatur og livmoder.
Hvad er tætte celleforbindelser (tight junctions)?
Sammenkoblinger mellem celler, der er så tæt at der ikke er nogen væskefyldt spalte i kontaktområdet eller cellerne
Hvad er åbne celleforbindelser (gap junctions)?
Store sammenkoblinger som forbinder to naboceller med store proteinkanaler således der er direkte forbindelse mellem cellernes cytostol fx. hjertemuskulatur og glat muskulatur (spredning af elektriske signaler).
Nævn de 5 hovedgrupper af væv.
- Epitelvæv - Støttevæv - Flydende væv - Muskelvæv - Nervevæv
Hvad er epitelvæv?
Inddeles i:
- Overfladeepitel: mucosa, serøse hinder og endotel.
- Kirtelepitel: eksokrine- og endokrine kirtler
Både overfladepitel og kirtelepitel er adskilt fra det omgivende væv af en basalmembran. Derfor må udvekslingen af næringsstoffer og affaldsstoffer mellem blodet og epitelcellerne ske ved diffusion gennem basalmembranen.
Hvad er mucosa?
Slimhinde - som er det overfladeepitel der beklæder de indre overflader i fordøjelseskanalen, luftvejene, urinorganerne og kønsorganerne.
Hvad er overfladeepitel?
Dækker kroppens ydre og indre overflader.
Har til opgave at:
- Beskytte legemets væv og organer.
- Regulere transport af stoffer mellem to væskefyldte rum.
- Registrere sansepåvirkninger (sanseepitel).
Hvad er kirtelepitel?
Epitelvæv der producerer og udskiller sekret og hormoner.
Hvad er de serøse hinder?
Overfladeepitel der beklæder ydersiden af af indvoldsorganerne og væggene i bryst (pleura) og bughulen (peritoneum).
Hvad er endotel?
Overfladeepitel der beklæder de indre overflader i blod- og lymfekar.
Hvad er de eksokrine kirtler?
Kirtelepitel som udskiller sekret til de indre eller ydre legemsoverflader.
Hvad er de endokrine kirtler?
Kirtelepitel som IKKE har forbindelse med overflade som istedet udskiller hormoner (signalstoffer) til ekstracelleulærvæsken.
Hvad er enlaget pladeepitel?
Den tyndeste form for epitelvæv som kun består af ét lag celler der dækker basalmembranen. Ringe mekanisk styrke = god til hurtig udveksling af stoffer ved diffusion fx. lungalveolernes og blod- og lymfekars inderside.
Hvad er enlaget kubisk og cylinderepitel?
Epitelvæv som også kun består af ét lag celler, men er tykkere end pladeepitel. Producerer ofte sekreter.
Hvad er mikrovilli?
Tynde, fingerformede udvækster på en celles overflade som øger cellens overfladeareal og dermed absorptionen af næringsstoffer fra tarmen og nyrernes reabsorption. Findes i den første del af tyndtarmen og nyrens tubulussystem.
Hvad er cilier?
Bevægelige fimrehår der findes i luftvejene, som hjælper med at skubbe slim op mod svælget. Slimen opfanger mikroorganismer og partikler som man indånder.
Kaldes også respiratorisk epitel.
Hvad er flerlaget pladeepitel?
Består af flere lag af celler og beklæder overflader med mest mekanisk slid fx. huden og slimhinder i mundhulen, spiserøret, endetarmen, skeden og den yderste del af urinrøret.
Hvad er overgangsepitel?
Er også flerlaget. Findes kun i urinvejene. Når urinblæren er tom er epitelcellerne cylinderformede og når blæren bliver fyldt strækkes cellerne så de bliver mere flade.
Hvad er den apikale membran?
Den del af membranen der vender mod hulrummet (lumen) i kanalen.
Hvad er den basolaterale membran?
Den del af membranen der er i kontakat med vævsvæsken.
Hvad betyder cellepolarisering?
At den apikale og basolaterale membran har forskellige egenskaber. Cellepolarisering opretholdes ved at de tætte celleforbindelser mellem nabocellerne forhindrer diffusion af membranproteiner mellem den apikale og basolaterale membran.
Hvilke fire hovdedtyper støttevæv findes der?
- Fibrøst bindevæv
- Bruskvæv
- Knoglevæv
- Fedtvæv
Hvad er fibrøst bindevæv?
Støttevæv som består af fibroblaster og indeholder kollagen og elastin.
Inddeles i:
- løst bindevæv
- tæt bindevæv
Hvad er fibroblaster?
Cellerne i fibrøst bindevæv.
Hvad er kollagen?
Proteinfibre som bl.a. findes i fibrøst bindevæv.
Kollagenfibre er stærke og tilfører væv stor strækfasthed.
Hvad er elastin?
Proteinfibre som bl.a. findes i fibrøst bindevæv.
Elastinfibre tåler stræk uden at blive revet over - gør bindevæv elastisk.
fx. lungevæv, blodkarrene og huden.
Hvad er løst bindevæv?
Et løst netværk af proteinfibre i den vandholdige grundsubstans.
fx. underhuden og fordøjelseskanalens muscosa.
Hvad er tæt bindevæv?
Tæt netværk af proteinfibre som optager det meste af pladsen mellem fibroblasterne.
fx. ledbånd, sener, bindevævshinderne om musklerne og de indre organer.
Hvad er bruskvæv?
Støttevæv som består af kondrocytter og producerer en fast bøjelig substans der inderholder kollagen og elastin. Indeholder ikke nerver, blod- og lymefar.
Inddeles i:
- Hyalinbrusk
- Elastisk brusk.
- Fibrøs brusk.
Hvad er kondrocytter?
Cellerne i bruskvæv.
Udgør mindre end 3% af bruskens volume.
Hvad er hyalinbrusk?
Den type bruskvæv som er mest udbredt.
Beklæder ledfladerne i organismens ægte led/synovialled = muliggør friktionfri bevægelse af knoglerne.
Kan tåle store trykbelastninger.
Findes også i luftvejene
Hvad er elastisk brusk?
Bruskvæv som er rig på elastiske fibre som genopretter formen på brusken efter mekanisk deformering.
fx. i strubelåget og det ydre øre.
Hvad er fibrøst brusk?
Bruskvæv som er en blanding af hyalinbrusk og tæt bindevæv.
Indeholder flere kollagene fibre end de andre brusktyper = har derfor en stor strækfasthed og kan tåle store trykbelastninger.
fx. i skiver mellem hvirvlerne i rygsøjlen og menisker i knæleddene og kæbeleddene.
Hvad er knoglevæv?
Støttevæv som indeholder tre celletyper: osteoblaster, osteoklaster og osteocytter.
Substansen mellem cellerne er fast og består af krystaller af calciumfosfat = giver knoglevævet en stor trykfasthed.
Der findes også kollagene fibre = giver knoglevævet stor bøje og stræk-fasthed
Hvad gør osteoblaster i knoglevævet?
Producerer knoglesubstans.
Hvad gør osteoklaster i knoglevævet?
Nedbryder knoglesubstans.
Hvad gør osteocytter i knoglevævet?
Vedligeholder knoglesubstans.
Hvad er fedtvæv?
Støttevæv som består af adipocytter og lidt grunsubstans.
Fx. i underhuden og rundt om indre organer i bughulen, i knoglemarven og i kvindens bryst.
Inddeles i:
- Gult fedtvæv
- Brunt fedtvæv
Hvad er adipocytter?
Cellerne i fedtvæv.
Hvad er det gule fedtvæv?
Varmeisolerende og den mest almindelige form af fedtvæv.
Vigtigt energidepot
Beskytter organer
Hvad er det brune fedtvæv?
Varmeproducerende og findes særligt hos børn mellem skuldrebladene og rundt om nyrerne.
Indeholder mange mitokondrier.
Hvilke to typer af flydende væv findes der?
Blod- og lymfevæv.
Hvad mangler cellerne i det flydende væv?
Celleforbindelser.
Cellerne er ikke fast forankret i grundsubstansen.
Hvilke tre typer af muskelvæv findes der?
- Skeletmuskulatur/tværstribet skeletmuskulatur
- Hjertemuskulatur
- Glat muskulatur
Hvad består nervevæv af?
Neuroner: er istand til at danne og lede elektriske signaler
Gliaceller: støtteceller
Det meste nervevæv findes i hjernen og rygmarven.
Hvad består den ekstracellulære matriks af?
- Vand med opløste stoffer (vævsvæske/interstitielvæske)
- Proteinfibre
- Polysakkarider.
Hvad består den ekstracellulære_væske_ af?
- Vævsvæske/interstitielvæske
- Plasma i blodkarrene
- Lymfe i lymfekarrene
Hvad er proteoglykaner?
Matriksmolekyler som består af store molekylekomplekser hvor forskellige polysakkarider er bundet til proteiner.
Proteoglykaner giver støttevæv (ikke knoglevæv) evnen til at modstå tryk.
Hvilke to kommunikationssystemer findes der i organismen?
- Det endokrine system: langsomme fysiologiske processer.
- Nervesystem: hurtige processer til afgrænsede områder.
Hvad er målceller?
Celler der påvirkes af et bestemt hormon eller en bestemt nervecelle.
Hvad er et hormon?
Et signalstof der formidler information fra endokrine celler til deres målceller.
Hvad er en receptor?
Receptorer er proteinmolekyler og specifikke modtagemolekyler som binder bestemte signalmolekyler til målcellen.
Hvad er en synapser?
Bestemte kontaktområder hvor kommunikation mellem neurotransmitter og målcelle finder sted.
Hvad er en neurotransmitter?
En kemisk budbringer som overfører information til målceller.
Hvordan ser et receptors bindingssted ud?
En receptors bindingssted har en tredimensionel formstruktur som gør at kun er én bestemt type molekyle der kun binde sig til receptoren = specifik binding.
Hvad er affinitet?
Affinitet er to stoffers tilbøjelighed til at reagere med hinanden.
Hvad er ligand?
Molekyler som bindes til en specifik receptor.
Hvad er en agonist?
En agonist er et molekyle der bliver bundet til en bestemt receptor og udløser samme biologiske respons som det naturlige signalmolekyle.
Hvad er en antagonist?
En antagonist er et molekyle der bindes til receptorer for naturlige signalmolekyler uden at der udløses et biologisk respons.
Hvad bestemmer et biologisk respons?
- koncentration af signalmolekylet
- antallet af receptorer til signalmolekylet
- signalmolekylets affinitet til receptoren
Definer ‘Biologisk respons’
Processerne i en målcelle bliver påvirket og resultatet kaldes et biologisk respons.
Hvilke funktioner har de intracellulære receptorer?
- bindingssted til signalmolekyler
- område som binder receptoren til bestemte gener på DNA
- område som påvirker aktiveringen af RNA-polymerasen og gentransskriptionen.
Beskriv signaltransduktion.
- Primær budbringer bindes til den ekstracellulære del af en specifik membranreceptor.
- Ligand-receptor-komplekset aktiverer et overføringssystem i cellemembranen så der dannes intracellulære sekundære budbringermolekyler.
- De sekundære budbringere starter en serie intracellulære reaktioner, der medfører en ændret aktivitet i enzymer eller andre proteiner i cellen.
- Den ændrede aktivitet i den intracellulære proteiner udløse budbringerens biologiske respons på målcellen.
Hvilke tre dele består en membranreceptor af?
- ekstracellulær del: danner bindingsstedet til signalmolekylet.
- transmembranøs del: forankrer receptoren i cellemembranen og overfører signalet til cellens indre.
- intracellulær del: stikker ind i cytosolen og aktiverer det system, der viderefører budskabet.
Hvad er de vigtigste sekundære budbringere?
- Cyklisk adenosinmonofosfat (cAMP)
- Diacylglycerol (DAG):
- Inositoltrifosfat (IP3)
- Eikosanoider
Hvilken funktion har et G-protein i en membranreceptor?
Ved binding af en ligand ændrer receptoren konformation og aktiverer et G-protein som enten hæmmer eller stimulerer et enzym, som katalyserer dannelsen af sekundære budbringermolekyler.
