Retsmedicin - Mistænkelige dødsfald og drab Flashcards
- Hvem afgør om der skal være obduktion ved dødsfald som følge af erhvervssygdom til:
a. Politiet
b. Sikkerhedstjenesten på arbejdspladsen
c. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
d. Bedriftssundhedstjenesten
e. Fagforeningen for den pågældende
c. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
På Fælles Akut Modtagelsen modtager du en mand i 50 års-alderen. Han er bevidstløs og saturerer dårligt. En traumeskanning, ekkokardiografi og væsketal/infektionstal er uden patologi. Efter 1 time afgår han ved døden uden at du er kommet frem til en diagnose.
Beskriv dine differential-diagnostiske overvejelser og rids kort op hvad du skal gøre herefter.
Et mistænkeligt dødsfald. Det kan være et naturligt dødsfald, da en del sygdomme ikke nødvendigvis vil vise sig i et indledende udredningsprogram – fx ketoacidose, epilepsi, status astmaticus, okkult cancer. Men en vigtig overvejelse er forgiftning med et ukendt stof. Der kan være tale om drab, selvmord eller en ulykke = ikke naturlige dødsmåder. Man kontakter politiet, fremlægger sagen og afventer politiets afgørelse.
Ved et ’mistænkeligt dødsfald’ forstås:
1: Et dødsfald, der ikke kan udelukkes at have dødsmåden ’drab’.
2: Et dødsfald, hvor omstændighederne peger på at en systemfejl i sundhedsvæsenet, fx forkert mærkning af medicin eller en lignende omstændighed, er skyld i dødsfaldet.
3: Et dødsfald, hvor de efterladte ikke er tilfredse med den forklaring de har fået af lægen vedrørende dødsårsagen. De synes altså at dødsfaldet er mistænkeligt.
4: Et dødsfald, hvor det ikke kan udelukkes at dødsfaldet skyldes en ulykke, selvmord eller et strafbart forhold.
5: Et dødsfald, hvor dødsmåden enten er drab, ulykke eller selvmord.
4: Et dødsfald, hvor det ikke kan udelukkes at dødsfaldet skyldes en ulykke, selvmord eller et strafbart forhold.
K13
Hvilken af nedennævnte er en dødsmåde?
a. Hængning
b. Skudlæsion
c. Lungeemboli
d. Drukning
e. Drab
e. Drab
K13
Ved hvilken intrakraniel blødning er drab mest sandsynlig?
a: Epiduralt hæmatom
b: Subduralt hæmatom
c: Basalt subarachnoidalt hæmatom
d: Intracerebralt hæmatom
e: Pons hæmatom
b: Subduralt hæmatom
K13
Ved hvilken af nedenstående dødsårsager er drab altid den mest sandsynlige dødsmåde?
a. Strangulatio per suspensionem (hængning)
b. Strangulatio stricte (omsnøring)
c. Strangulatio manualis (kværkning)
d. Suffocatio per obstructionem internam (indre spærring)
e. Compressio thoracis (sammenpresning af brystkassen)
c. Strangulatio manualis (kværkning)
Aug 2019
Beskriv de typiske obduktionsfund ved dødsfald hvor en person er blevet ramt af et lyn. Kan der, hvis der ikke er nogen øjenvidner, opstå mistanke om at den pågældende har været udsat for en ulykke?
Tøjet iturevet på grund af damptryk, forbrændinger, eventuelt bregnebladsmønster på huden, rumperet trommehinde, måske forbrænding hvor strømmen har forladt kroppen, fx under fødderne. Plomber og metalknapper kan være magnetiserede. Der kan opstå mistanke om flugtbilist.
jan 2020
Hvad kendetegner suicidale snitlæsioner
- Der er afværgelæsioner
- Der er tøvelæsioner
- Snittene er alle meget dybe
- Snittene er alle meget overfladiske
- Der er Fontanas læsioner
2
jan 21
Beskriv forskellen i læsionsmønster mellem skarp vold ved selvmord og drab
Ved selvmord ses den skarpe vold typisk som snitlæsioner på halsen eller håndleddet eller som stiklæsioner på venstre side af brystkassen (præcordiet). Der er ved selvmord ofte flere parallelle overfladiske læsioner, såkaldte tøvelæsioner, i kanten af en eller flere af de dybe læsioner. Ved selvmord kan tøjet være trukket til side. Ved drab er læsionerne mere tilfældigt placeret og der er ikke tøvelæsioner. Der kan derimod være afværgelæsioner, typisk ved at offeret skærmer sig for kniven med hånd eller underarm (passive afværgelæsioner) eller griber om kniven (aktive afværgelæsioner).