Regulering af metabolismen Flashcards

1
Q

Hvor mange aminosyrer findes i kroppen?

A

I alt findes 20 forskellige aminosyrer, hvoraf 9 er essentielle og derfor må tilføres gennem kosten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv opbygningen af en aminosyre

A

En aminosyre indeholder et centralt alfa-carbonatom, hvortil der er bundet en aminogruppe (-NH2), et hydrogenatom (-H), en carboxylgruppe (-COOH) og en variabel sidekæde (-R). Det er sidekæden, som adskiller de forskellige aminosyrer og giver dem deres forskellige kemiske og fysiologiske egenskaber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad benyttes aminosyrer til?

A

Aminosyrer benyttes til syntese af proteiner og andre nitrogenholdige forbindelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad transporteres aminogrupper bundet til?

A

Alanin og glutamin med blodet til leveren, hvor nitrogengrupperne indbygges i urea, som sendes med blodet til nyrerne og udskilles med urinen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilet stof afleverer de fleste aminosyrer deres aminogruppe til?

A

Alfa-ketoglutarat ved transamineringsreaktioner

Andre aminosyrer heriblandt glutamat, serin, threonin og histidin kan deamineres direkte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad sker der ved transaminering?

A

Ved transaminering overføres en aminogruppe fra en aminosyre til en alfa-ketosyre.

  • Aminosyren bliver herved til sin korresponderende alfa-ketosyren, og alfa-ketosyren bliver til sin korresponderende aminosyre.
  • De fleste non-essentielle aminosyrer dannes i kroppen ved en transamineringsreaktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn de to mest hyppige aminotransferaser

A

Alaninaminotransferase (ALAT) - katalyserer transaminering af pyruvat til alanin

Aspartataminotransferase (ASAT) - katalyserer transaminering af oxaloacetat til aspartat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad bliver pyruvat til ved transaminering?

A

Alanin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad bliver oxaloacetat til ved transaminering?

A

Aspartat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad sker der ved deaminering af aminosyrer?

A

Deaminering er fjernelsen af en amingruppe fra et molekyle. Enzymer der katalyserer denne reaktion kaldes deaminaser. I menneskekroppen foregår deaminering primært i leveren, dog deamineres glutamat også i nyrerne. Deaminering er den proces hvor aminosyrer nedbrydes, hvis der er overskud af proteinindtagelse. Aminogruppen fjernes fra aminosyren og omdannes til ammoniak

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad sker der ved deaminering af glutamat?

A

Deaminering af glutamat til alfa-ketoglutarat katalyseres af glutamatdehydrogenasen og foregår i mitokondriets matrix.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad sker der med deaminering af serin?

A

Serin deamineres til pyruvat + NH4+

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad sker der ved deaminering af threonin?

A

Threonin deamineres til alfa-ketobutyrat + NH4+

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad sker der ved deaminering af histidin?

A

Histidin deamineres til urocanat + NH4+

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad sker der ved deamidering af asparagin?

A

Asparagin deamideres til aspartat, hvorfra aminogruppen NH4+ fraspaltes ved hydrolyse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad sker der ved deamidering af glutamin?

A

Glutamin deamideres til glutamat, hvorfra aminogruppen NH4+ fraspaltes ved hydrolyse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad sker der ved amidering af aspartat?

A

Aspartat amideres til asparagin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad sker der ved amidering af glutamat?

A

Glutamat amideres til glutamin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Når aminosyrer bliver forbrændt i muskelvæv, så transporteres aminogruppen til leveren vha følgende 2 transportmolekyler

A

Alanin og glutamin fra de perifere væv optages i hepatocytterne, hvorefter nitrogengrupperne overføres til ureacyklus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Urea indeholder to nitrogengrupper. Hvilke to molekyler kommer de fra:

A

Carbamoylfosfat og aspartat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan initieres ureacyklus og hvor foregår den?

A

Carbamoylfosfat og aspartat bærer nitrogengrupperne ind i ureacyklus til dannelse af urea.

Ureacyklus initieres i mitokondriet, mens de øvrige reaktioner foregår i cytosol

22
Q

Beskriv første trin i ureacyklus

A

Trin 1: Syntese af citrullin

Den første reaktion i ureacyklus er kondensering af carbamoylfosfat med ornitin, så der dannes citrullin.

Enzym: Ornitintranscarbamoylase

Sted: Mitokondriets matrix

23
Q

Beskriv andet trin i ureacyklus

A

Trin 2: Syntese af argininosuccinat

I den anden reaktion transporteres det dannede citrullin til cytosol i antiport med cytosolær ornitin.

I denne reaktion kondenserer citrullin med aspartat, og der dannes aigininosuccinat

Enzym: Argininosuccinatsyntetase

Sted: Cytosol

24
Q

Beskriv tredje trin i ureacyklus

A

Trin 3: Syntese af arginin

I reaktionen spaltes argininosuccinat til arginin og fumarat

Enzym: Argininosuccinatlyase/Argininosuccinase

25
Q

Hvad sker der med fumarat i ureacyklus?

A

Fumarat forlader ureacyklus og kan efterfølgende hydratiseres til malat, der igen kan oxideres til oxaloacetat.

Oxaloacetat kan bruges til:

  1. Dannelse af aspartat ved transaminering
  2. Substrat i glukoneogenese

Før malat omdannes til oxaloacetat kan den transporteres ind i mitokondriet og indgå i citratcyklus

26
Q

Beskriv fjerde trin i ureacyklus

A

Trin 4: syntese af urea

I reaktionen spaltes arginin til ornitin og urea ved hydrolyse

Enzym: Arginase

27
Q

Hvad sker der med ornitin produceret i ureacyklens fjerde trin?

A

Ornitin er gendannet og transporteret tilbage til mitokondriets matrix til en ny ureacyklus

28
Q

Hvad sker der med urea produceret i fjerde trin af ureacyklus?

A

Urea transporteres med blodet til nyrerne og udskilles med urinen

29
Q

Hvad koster det at danne urea i ureacyklus?

A

I alt koster det 4 ATP at danne urea i ureacyklus. To ATP forbruges i syntese af carbamoylfosfat, mens to ATP benyttes til kondensering af citrullin med aspartat.

30
Q

Hvordan dannes carbamoylfosfat?

A

Carbanat dannes i mitokondriets matrix ud fra NH2 fra en ammoniumion (NH4+) og CO2 fra bicarbonat (HCO3-). Dannelse af carbamat forbruger energi fra hydrolyse af 1 ATP. Dernæst benyttes endnu en ATP til at fosforylere og aktivere carbamat til carbamoylfosfat.

31
Q

Beskriv syntese af aminosyrer

A

Mennesket kan selv danne 11 ud af de 20 aminosyrer, der benyttes i proteiner. Disse aminosyrers carbonskelet (alfa-ketosyrer) kan syntetiseres ud fra glykolyse- og citratcyklusmediater, hvorefter aminogruppen påsættes ved transaminering. Ellers kan de syntetiseres ud fra andre aminosyrer

32
Q

Hvordan reguleres blodsukkeret?

A

Trafikken af glukose ind og ud af cellerne til opretholdelse af blodglukoseniveauet er nøje reguleret af hormonerne glukagon, adrenalin, kortisol og insulin.

33
Q

Hvordan reguleres et lavt blodglukoseniveau?

A

Et lavt blodglukoseniveau medfører udskillelse af glukagon, adrenalin og kortisol, som herefter sørger for, at glukose udsendes fra leveren til blodet, så blodglukoseniveauet genoprettes. Først aktiveres glukogenolyse og dernæst glukoneogenese i leveren. Modsat hæmmes glykogenese og glykolyse i leveren

34
Q

Hvordan reguleres et højt blodglukoseniveau?

A

Et højt blodglukoseniveau medfører udskillelse af insulin, som bevirker, at glukose sendes ind i vævscellerne og indbygges i glykogen eller omdannes til fedt, så blodglukoseniveauet normaliseres. Derfor aktiveres først glykogenese og dernæst glykolyse i leveren. Samtidig hæmmes glykogenolyse og glukoneogenese.

35
Q

Hvor, hvornår og hvorfor udskilles glukagon?

A

Glukagon udskilles fra pancreas’ alfa-celler, når blodglukoseniveauet er lavt. Glukagons rolle er at forøge blodglukoseniveauet, og dens primære mål er derfor leveren, hvor frisættelse af glukose-molekyler til blodbanen stimuleres.

36
Q

Hvor, hvornår og hvorfor udskilles insulin?

A

Når blodglukoseniveauet stiger, øges udskillelsen af insulin fra pancreas’ beta-celler.

37
Q

Hvordan regulerer adrenalin blodsukkeret?

A

Adrenalin udskilles ved akut stress, hvilket både kan være lavt blodglukoseniveau, men også andre faktorer. Adrenalin sørger for, at der mobiliseres glukose fra glykogen i både lever og muskler og fedtsyrer fra depotfedtet i fedtvævet til forbrænding i musklerne til en fight or flight-reaktion.

38
Q

Hvordan regulerer kortisol blodsukkeret?

A

Udskillelsen af kortisol øges ved længerevarende faste og ved kronisk stress som kulde og psykologiske traumer. Funktionen af den øgede mængde kortisol er at tilpasse kroppens metabolisme til langvarige ændringer i miljøet. Derfor inducerer kortisol hovedsagelig langtidsvirkende effekter, heribland opregulering af syntesen af enzymerne i glukoneogenese, aminotransferaser til katabolisering af aminosyrer fra muskelprotein, enzymer i ureacyklus og lipaser i fedtvævet.

39
Q

Hvordan optages glukose i glomerulus?

A

90% optages i de proksimale tubuli via. SGLT-2-glukosetransportere ved sekundær aktiv transport i symport med Na+

10% reabsorberes i den descenderende del af proksimale tubuli og i Henles slynge via. SGLT-1 i symport med Na+

40
Q

Reaborberes al glukose i nyrerne?

A

Normalt reabsorberes al glukose, men ved høje blodglukoseniveauer ses glukose i urinen, da nyrernes reabsorption har nået en maks kapacitet

41
Q

Beskriv de fem glukosetransportere med hensyn til placering og affinitet

A
42
Q

Beskriv den postprandiale tilstand (efter madindtag)

A
  • Høj insulin, lav glykogen
  • Anabolske processer stimuleres (plasmasukker optages og lagres)
  • Fortrinvis glukose forbrændes
43
Q

Beskriv den postabsorptive (kortvarig) faste

A
  • Når der ikke er mere glukose tilstede, så skiftes der over til fedtsyrenedbrydelse
  • Skifter over til katabolske processor
44
Q

Beskrive den fastende tilstand

A
  • Lav insulin, høj glykogen
  • Katabolske processer stimuleres (nedbrydelse til glukose til blodet)
  • Fortrinvis fedt og proteiner fra nedbrudt muskel forbrændes
45
Q

Beskriv pancreas’ eksokrine funktion

A

Ved eksokrin sekretion danner den fordøjelsessekretet pancreassaft (0,5-1 L/døgn), som udskilles gennem ductus pancreaticus til papilla duodeni major i duodenum

46
Q

Beskriv pancreas’ endokrine funktion

A

Ved endokrin sekretion fra de Langerhans’ske øer, der udgør knap 1% af organvægten, dannes hormonerne insulin, glukagon samt flere andre polypeptider

47
Q

Hvor meget vejer pancreas og hvor stor er den?

A

Pancreas vejer 80-100 gram og er 15 cm formet som en prisme

48
Q

Hvor ligger pancreas?

A

Bugspytkirtlen, pancreas, ligger retroperitonealt opadtil i bughulen, på tværs af hvirvelsøjlen på højde med de øverste lumbalhvirvler.

49
Q

Beskriv pancreas makroanatomisk

A

Pancreas vejer 80-100 g, hvilket svarer til den samlede vægt af alle mundspytkirtlerne. Længden er 15 cm, konsistensen er blød, farven er grårød, og overfladen er grovlobuleret, uden at organet har nogen egentlig kapsel. Den er nærmest tungeformet med den bredeste ende mod duodenum. Man inddeler pancreas i caput-, corpus- og cauda pancreatis.

50
Q

Angiv 4 effekter af glukagon:

A
  1. Øget glykogenolyse
  2. Stimulering af glukoneogenese
  3. Stimulering af lipolyse
  4. Hæmning af glykolysen
51
Q

Hvilket af følgende enzymer er særligt aktivt som følge af fasten?

A

Glukose-6-fosfatase - hydrolyserer glukose-6-fosfat til frit glukose og en fosfat-gruppe

52
Q

Glukagon øger aktiviteten af hvilket enzym?

A

Glykogenfosforylase - Nedbryder glykogen til glukose-1-fosfat