Fordøjelsessystemets overordnet opbygning og udvikling Flashcards

1
Q

Redegør for fordøjelseskanalens generelle histologiske opbygning

A

Fordøjelsesorganerne har generelt den samme opbygning og består af fire histologiske lag:

  1. Tunica mucosa
  2. Tela submucosa
  3. Tunica muscularis
  4. Tunica serosa / adventitia
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Benævn første svælgfures derivater

A

Cavitas tympani - trommehulen

Tuba auditiva - det eustakiske rør

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Benævn anden svælgfures derivater

A

Tonsilla palatina

Fossa tonsillaris

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Benævn tredje svælgfures derivater

A

Glandula parathyroidea inferior

Thymus - brislen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Benævn fjerde svælgfures derivater

A

Glandula parathyroidea superior

C-celler i glandula thyroidea

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke organer udvikles fra fortarmen?

A

Udbredelsen af fortarmen starter i mundhulen og slutter ved papilla duodeni major

  • Cavum oris (lingua, tonsilla, spytkirtler)
  • Pharynx
  • Oesophagus
  • Ventriculus/gaster
  • Hepar & vesica biliaris
  • Pancreas
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke organer udvikles fra mellemtarmen?

A

Primære tarmslynge, der videreudvikles til duodenum distalt for papilla duodeni major og fortsætter til overgangen mellem colon transversums proksimale 2/3 og den distale 1/3

  • Distale duodenum
  • Tyndtarmen (jejunum og ileum)
  • Colon ascendens
  • 2/3 colon transversus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke organer udvikles fra bagtarmen?

A

Forløber fra den distale 1/3 af colon transversus til den øvre del af canalis analis; den distale del af canalis analis stammer fra ectodermen

  • Distale 1/3 af colon transversus
  • Colon descendens
  • Colon sigmoideale
  • Rectum + proksimal del af canalis analis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv fortarmens kar- og nerveforsyning

A

Karforsyning: Truncus coeliacus

Parasympathicus: Nervus vagus

Sympathicus: Plexus coeliacus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv mellemtarmens kar- og nerveforsyning

A

Karforsyning: Arteria mesenterica superior

Parasympathicus: Nervus vagus

Sympathicus: Plexus mesentericus superius

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv bagtarmens kar- og nerveforsyning

A

Karforsyning: Arteria mesenterica inferior

Parasymphaticus: Nn. splanchini pelvici

Sympathicus: Plexus mesentericus inferius, plexus hypogastricus superior et inferior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nævn de tre parrede mundspytkirtler, og hvorvidt de er serøse eller mukøse

A

Glandula parotidea - Rent serøs

Glandula submandibularis - Sero-mukøs

Glandula sublingualis - Muko-serøs

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken kirtel er fint lobuleret og omgivet af en tyk bindevævskapsel?

A

Glandula parotidea

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilken kirtel er grovlobuleret med en veludviklet bindevævskapsel?

A

Glandula submandibularis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilken kirtel er fint lobuleret med en meget ringe udviklet bindevævskapsel?

A

Glandula sublingualis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke to typer af proteiner findes i spyt?

A
  1. Et serøst sekret, som indeholder ptyalin (alpha-amylase), som er et enzym til fordøjelse af stivelse
  2. Et mukøst sekret, som indeholder mucin, der fungerer som et smøremiddel og beskyttelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvor meget spyt dannes i døgnet, og hvornår dannes det?

A

Spyttet, saliva, kommer fra de tre par store spytkirtler: glandula parotis, glandula submandibularis og glandula sublingualis, og i døgnet dannes ca. 1,5 L.

Spytkirtlerne udskiller spyt, når der kommer mad i munden, men også tanken om mad og synet eller lugten kan sætte spytsekretionen i gang. Dog bliver der konstant dannet spyt fra mindre spytkirtler i mundslimhinden, og dette er nødvendigt for at holde mundslimhinden fugtig og for at holde tænderne rene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv synkeprocessen

A

Generelt set kan synkningen inddeles i tre hovedfaser: Den orale, pharyngeale og oesophageale fase

Den orale fase: Sætter sig ind, når tygningen er afsluttet; den foregår ret langsomt og manifesterer sig ved, at muskulaturen i mundhulens bund kontraherer sig

Den pharyngeale fase: Isthmus faucium åbnes, og i samme øjeblik presser overtrykket i mundhulen hurtigt bolus ned i pharynx

Den oesophageale fase: Føden passerer i to strømme på hver side af epiglottis i recessus piriformes; den retarderes et øjeblik af cricopharyngealsphincteren, som afslappes herved

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvor længe er synkningen voluntær?

A

Synkningen er kun voluntær, mens bolus befinder sig i den forreste del af mundhulen. Herefter kan den ikke stoppes, da den fortsætter reflektorisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Benævn de fire store tyggemuskler

A
  1. Musculus masseter
  2. Musculus temporalis
  3. Musculus pterygoideus lateralis
  4. Musculus pterygoideus medialis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvorfra innerveres hver af de fire tyggemuskler?

A

Tyggemusklerne omfatter fire muskler, som udviklingsmæssigt hører sammen, idet de er derivater af muskulaturen i 1. banchiebue; de innerveres derfor alle fra nervus mandibularis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke to tyggemusklers funktion er udelukkende at være kraftige mundlukker?

A

Musculus masseter

Musculus pterygoideus medialis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er musculus temporalis’ funktion (bevægelse)?

A

Musculus temporalis er en kraftig mundlukker og de bageste fibre kan trække den bagud

24
Q

Hvad er musculus pterygoideus lateralis’ funktion (bevægelse)?

A

Musculus pterygoideus lateralis’ trækker underkæben frem

25
Q

Hvor meget kan mavesækken rumme?

A

Mavesækkens kapacitet varierer i reglen mellem 0,5-1 L, men den kan udspiles betydeligt mere, hvilket naturligvis vil medføre ubehag

26
Q

Beskriv mavesækkens anatomi

A
27
Q

Nævn de otte forskellige cellertyper der forekommer mavesækken

A
  1. Hovedceller
  2. Parietalceller
  3. Mukøse halsceller
  4. Enteroendokrine celler
  5. Stamceller
  6. Gastrinproducerende (G-) celler
  7. Somatostatinproducerende (D-) celler
  8. De enterokrommaffinlignende (ECL-) celler
28
Q

Hvad er hovedcellernes funktion?

A

Hovedcellerne secernerer granula af pepsinogen, der er et inaktivt forstadium til det proteolytiske enzym pepsin

29
Q

Hvad er parietalcellernes funktion?

A

Parietalcellerne secernerer saltsyre med en pH-værdi på ca. 0,8 samt intrinsisk faktor som er nødvendigt for optagelsen af vitamin B12

30
Q

Hvad er de mukøse halscellers funktion?

A

De mukøse halsceller producerer mucin, der medvirker til beskyttelse af slimhinden

31
Q

Hvad er enteroendokrine cellers funktion?

A

Enteroendokrine celler er hormonproducerende og forekommer i epithelet gennem hele mavetarmkanalen og i de Langerhanske øer i pancreas

32
Q

Hvad er stamceller funktion?

A

Stamcellerne forekommer i et meget lille antal, men er i stand til ved mitose at levere celler, der differentierer til alle de øvrige celletyper i ventrikelslimhindens epitel

33
Q

Hvad er gastrinproducerende (G-) cellers funktion?

A

De gastrinproducerende (G-) celler producerer gastrin, som er et hormon, der stimulerer syresekretionen fra parietalcellerne

34
Q

Hvad er somatostatinproducerende (D-) cellers funktion?

A

Somatostatinproducerende (D-) celler secernerer somatostatin, der slukker for den sekretoriske aktivitet. Frigivelsen af somatostatin fra D-cellerne stimuleres af syre i ventrikellumen

35
Q

Hvad er de enterokrommaffinlignende (ECL-) cellers funktion?

A

De enterokrommaffinlignende celler secernerer histamin, der stimulerer parietalcellerne til sekretion af saltsyre

36
Q

Beskriv den generelle gastrointestinale muskulatur

A

Gennem det meste af mave-tarmkanalen er den glatte muskulatur organiseret i to lag af et indre cirkulært og ydre longitudinelt orienteret muskelbundt

37
Q

Hvor meget ventrikelsekret produceres dagligt?

A

En voksen person producerer dagligt ca. to liter ventrikelsekret

38
Q

Hvilke tre stoffer har stimulerende virkning på kirtelcellerne i ventriklen?

A

Acetylcholin

Gastrin

Histamin

39
Q

Hvordan påvirker acetylkolin produktionen af mavesyre?

A

Når maden kommer ind i ventriklen, udløses vagusreflekserne ved at udspilingen af ventriklen til stimulering af sensoriske nerveender i ventrikelvæggen

De sensoriske nerveimpulser går til centralnervesystemet og resulterer i øget aktivitet i vagusfibrene i ventriklen og herved stimuleres produktionen af ventrikelsaft

40
Q

Hvordan påvirker gastrin produktionen af mavesyre?

A

Gastrin er en hormonel stimulation af ventrikelsekretionen. Den sker først og fremmest ved at peptider, der er dannet ved proteinnedbrydning i ventriklen virker direkte på de gastrinproducerende (G-) celler

Gastrin følger med blodbanen ud til ECL-celler og parietalceller. Her stimuleres enten udskillelse af histamin eller mavesyresekretion

41
Q

Hvordan påvirker histamin produktionen af mavesyre?

A

Histamin produceres i ECL-celler og stimulerer parietalcellens produktion af mavesyre, og kan stimuleres på to måder:

  • Ved neurotransmitter, hvor hjernen sender signal til ECL-cellen om at udskilles histamin
  • Ved at gastrin binder sig til ECL-cellen og udløser et cellulært respons
42
Q

Hvordan defineres dysfagi?

A

Synkebesvær med hensyn til føde, væske og alt imellem - det tager længere tid at transportere maden og væsken fra munden til mavesækken

43
Q

Definer begrebet ulcus

A

Mavesår er en fællesbetegnelse for sår i mavesækken (lat: ulcus centriculi) eller et sår i tolvfingertarmen (lat: ulcus duodeni). Mavesårsbakterien, Helicobacter pylori, er en bakterie som forårsager op til 100% af sår, der ses i tolvfingertarmen, og ca. 65% af alle sår, der optræder i mavesækken. Prævalensen er faldende i I-lande og formentligt nu under 10%, hvorimod prævalensen i U-lande er omkring 80%.

44
Q

Hvad er forskellen på akut ulcus og kronisk ulcus?

A

Akut ulcus er gastrointestinal blødning

Kronisk ulcus penetrerer dybt i væggen og danner et tæt fibrotisk ar, som heler langsomt, eroderer blodkar eller når ud til tunica serosa

45
Q

Beskriv mucosaprotektive midler

A

Stof: Sukralfat

Medikamenter: Antepsin

Virkning: Sukralfat aktiveres af det sure miljø til negativt ladet sucroseoctasulfat, som adhærerer specifikt til de positivt ladede proteiner i ulcus og danner en salveagtig beskyttelseshinde over den beskadigede slimhinde

46
Q

Beskriv H2-receptor antagonister

A

Stof: Ranitidin, cimetidin

Medikamenter: Acikure, zantac

Virkning: Hæmmer ventriklens syresekretion ved at blokere H2-receptorer

47
Q

Beskriv protonpumpeinhibitorer (syrepumpehæmmere)

A

Stof: Omeprazol, pantoprazol, lansoprazol, esomeprazol, rabeprazol

Medikamenter: Medikamentet hedder det samme som indholdsstoffet

Virkning: Syrepumpehæmmere binder sig irreversibelt til enzymet H+/K+-ATPase, som pumper H+-ionerne ud af parietalcellen

48
Q

Beskriv antacida (syreneutraliserende)

A

Stof: Aluminium, calcium, magnesium og natriumsalte - et af ovenstående stoffer eller en kombination heraf

Medikamenter: Alminox, balancid, magnesia, noacid

Virkning: Disse midler er basisk virkende og er derfor i stand til at neutralisere mavesyren

48
Q

Beskriv prostaglandinanalogier

A

Stof: Misoprostol

Medikament: Cytotec

Virkning: Prostaglandinanaloger hæmmer syresekretionen og stimulerer desuden mucus- og hydrogencarbonat-sekretionen

49
Q

Nævn forskelle mellem jejunum og ileum med henblik i diameter, væg, slimhindens farve, plicae circulares, peyerske plaques, villi intestinales, arkader og fedt i mesenteriet

A
50
Q

Hvilke af fordøjelsessystemets organer ligger intraperitonealt?

A
  • Gaster
  • De første 2-3 cm af duodenum
  • Jejunum
  • Ileum
  • Caecum
  • Appendix vermiformis
  • Colon transversum
  • Colon sigmoideum
  • Første ⅓ af rectum
  • Pancreaticus cauda (halen)
51
Q

Hvilke af fordøjelsessystemets organer ligger retroperitonealt?

A
  • Resten af duodenum (undtagen de 2-3 første cm)
  • Colon ascendens
  • Colon descendens
  • Midterste ⅓ af rectum
  • Pancreas undtagen cauda (halen)
52
Q

Hvilke af fordøjelsessystemets organer ligger mesoperitonealt?

A
  • Hepar
53
Q

Truncus coeliacus (arteria coeliaca) har tre forgreninger, nævn disse.

A
  • Arteria gastrica sinistra
  • Arteria hepatica communis
  • Arteria splenica (arteria lienalis)
54
Q

Arteria mesenterica superior har tre forgreninger, nævn disse.

A
  • Arteriae pancreaticoduodenales inferiores
  • Arteria colica media
  • Arteria colica dextra
55
Q

Arteria mesenterica inferior har tre forgreninger, nævn disse.

A
  • Arteria colica sinistra
  • Arteriae sigmoideae
  • Arteria rectalis superior