Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Ernæring og fordøjelsessystemet > Det nedre fordøjelsessystem > Flashcards

Det nedre fordøjelsessystem Flashcards

1
Q

Hvilke tre typer næring er associeret med metabolske processer?

A
  1. Proteiner indeholder en ammoniak-gruppe med en aminogruppe bundet på. Ammoniak fraspaltes og indgår i urea cyklus, hvorimod aminogruppen bruges til dannelsen af protein, pyruvat, acetyl-CoA eller direkte i citronsyrecyklus.
  2. Kulhydrat omdannes til glukose-6-phosphate, som senere bliver omdannet til pyruvat, hvilket skal omdannes til acetyl-CoA, og indgå i citronsyrecyklus
  3. Fedt bliver omdannet til fedtsyre, som omdannes til acetyl-CoA
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan kan kroppen oplagre stoffer, hvis der er overskud af energi?

A

Glukose-6-phosphate til glykogen

Pyruvat til laktat

Acetyl-CoA til fedt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke fire proproteaser udskilles med pancreassekretet i duodenum?

A

Trypsinogen

Chymotrypsinogen

Proelastase

Procarboxypeptidase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan aktiveres pepsinogen til pepsin?

A

Pepsinogen aktiveres til pepsin af den lave pH i ventriklen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan aktiveres trypsinogen til trypsin?

A

Trypsinogen aktiveres til trypsin af enteropeptidase og trypsin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan aktiveres proelastase til elastase, chymotrypsinogen til chymotrypsin og procarboxypeptidase til carboxypeptidase?

A

De aktiveres alle af trypsin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor og hvordan optages frie aminosyrer?

A

Frie aminosyrer optages i enterocytten ved sekundær aktiv transport - symport med Na+-ioner gennem en række forskellige Na+-aminosyresymportere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor og hvordan optages di- og tripeptider?

A

Di- og tripeptider optages ved symport med H+ via PepT1-transporteren i enterocytterne. Her spaltes de til aminosyrer katalyseret af intracellulære peptidaser. Fra enterocytterne passerer aminosyrerne til ekstracellulærvæsken ved faciliteret diffusion gennem forskellige membrantransportere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er mundens rolle i fordøjelsen?

A

I munden vil tygningen sørge for at findele føden. Samtidig udskilles, med spyttet, en lang række hydrofile glykoproteiner (spytmuciner), som tiltrækker vand og gør føden slimet og vandholdig. Vandet benyttes til fordøjelsesenzymernes (alfa-amylase) hydrolysereaktioner af stivelse. Samtidig letter slimdannelsen transport af føden og beskytter cellerne i oesophagus og mave-tarm-kanalen. Med spyttet udskilles en ikke-syrestabil lipase, der spalter triacylglyceroler. I spyt findes også enzymet lysozym, som virker bakteriedræbende ved at nedbryde cellevæggen på nogle bakterier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er mavesækkens rolle i fordøjelsen?

A

Fra ventirklens parietalceller pumpes H+ ud i ventrikellumen. Cl- følger passivt med, og der dannes saltsyre (HCl). Hermed etableres der i ventriklen en pH-værdi på 1-2, og denne lave pH-værdi denaturerer proteiner, så peptidbindinger blottes og nemmere spaltes af proteaser. Den lave pH sørger desuden for, at bakterier slås ihjel, og at proenzymet pepsinogen aktiveres til proteasen pepsin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad udskilles i ventriklen, der er nødvendig for optagelse af et bestemt vitamin?

A

I ventriklen udskilles en gastrisk lipase samt intrinsic factor, der er nødvendig for en effektiv optagelse af B12-vitaminet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er duodenums (tolvfingertarmen) rolle i fordøjelsen?

A

Fra pancreas udskilles natriumbicarbonat (NaHCO3) med pancreassekretet. Bicarbonat (HCO3) neutraliserer saltsyren, så pH øges. Dette sker for at skåne tarmen, og fordøjelsesenzymerne fra pancreas er kun aktive ved neutral pH-værdi.

Na+-ionerne benyttes blandt andet til absorption af glukose, galaktose og aminosyrer ved sekundært aktiv Na+-symport-transportmekanismer i tyndtarmens epitelceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken rolle spiller citratcyklus?

A

Citratcyklus er en amfibolisk process der:

  • Katabolisk nedbryder og udvindes energi fra molekyler
  • Anabolisk opbygges molekyler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor foregår citratcyklus?

A

Citratcyklusenzymerne findes i mitokondriet, derfor foregår citratcyklus kun i celler med mitokondrier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke brændselsmolekyler skal omdannes for at indgå i citratcyklus?

A

Aminosyrer, glukose, fedtsyrer, ketonstoffer og ethanol skal alle omdannes til acetyl-coenzym A (acetyl-CoA) for at indgå i citratcyklus, da dette er indgangsmolekylet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Remse for citratcyklus

A

Can - Citrat

I - Isocitrat

Keep - Alpha-ketoglutarat

Selling - Succinyl-CoA

Sex - Succinat

For - Fumarat

Money - Malat

Officer - Oxaloacetat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Første reaktion i citratcyklus

A

Oxaloacetat (4 carbon) + acetyl-CoA = citrat

Enzym: Citratsynthase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Anden reaktion i citratcyklus

A

Citrat isomeriseres til isocitrat

Enzym: Aconitase - kræver jern

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Tredje reaktion i citratcyklus

A

Isocitrat omdannes til alpha-ketoglutarat ved oxidativ decarboxylering

Enzym: Isocitratdehydrogenase

Ekstra: NAD+ reduceres til NADH + H+

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Fjerde reaktion i citratcyklus

A

Alpha-ketoglutarat omdannes ved oxidativ decarboxylering og binder med CoA, så der dannes succinyl-CoA

Enzym: alpha-ketoglutaratdehydrogenase - kræver vitamin B

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Femte reaktion i citratcyklus

A

Succinyl-CoA spaltes, hvor energien benyttes til dannelse af GTP eller ATP ved substratniveaufosforylering, og herved bliver succinat dannet

Enzym: Succinyl-CoA-syntetase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Sjette reaktion i citratcyklus

A

Succinat omdannes til fumarat ved oxidation

Enzym: Succinat-dehydrogenase

Ekstra: FAD reduceres til FADH2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Syvende reaktion i citratcyklus

A

Fumarase omdannes til malat ved hydrolyse

Enzym: Fumarase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Ottende reaktion i citraycyklus

A

Malat omdannes til oxaloacetat ved oxidation

Enzym: Malatdehydrogenase

Ekstra: NAD+ reduceres til NADH + H+

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilke reaktioner er oxidationsreaktioner?

A
  1. Isocitratdehydrogenase
  2. Alpha-ketoglutaratdehydrogenase
  3. Succinatdehydrogenase
  4. Malatdehydrogenase
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er formålet med citratcyklus?

A

Formålet med citratcyklus er at høste energi fra acetyl-CoA’s acetylgruppe. Energien høstes i form af elektroner, der overføres i fire oxidationsreaktioner til NAD+ og FAD, samt som bindingsenergi til dannelse af en GTP eller ATP ved substratniveaufosferylering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

For hver acetylgruppe omsat i citratcyklus dannes?

A

3 NADH + 3 H+ + 1 FADH2 + (1 GTP eller 1 ATP)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke måder kan der i organismen dannes adenosintrifosfat (ATP)?

A
  1. Ved substratfosforylering i glykolysen og citratcyklus
  2. Ved oxidativ fosforylering i mitokondriet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er formålet ved oxidativ fosforylering?

A

Langt hovedparten af cellernes ATP dannes ved oxidativ fosforylering.

Ved oxidativ fosforylering benyttes elektroner, der er høstet ved oxidation af brændselsmolekyler, til at levere energi til fosforylering af ADP til ATP.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Fra hvilke to stoffer udnyttes elektronernes energi under oxidativ fosforylering?

A

Når kroppens brændselsmolekyler oxideres som led i katabolismen, overføres elektroner til coenzymerne NAD+ og FAD således de bliver til NADH og FADH2

Er der ilt til stede vil de reducerede coenzymer (NADH + H+og FADH2) aflevere elektroner til respirationskædens elektronbærere i mitikondriets indre membran

I respirationskæden transporteres elektronerne via en række elektronbærerer til et iltmolekyle, og undervejs i elektrontransporten frigives energi

Energien benyttes til at pumpe protoner (H+) fra mitokondriets matrix over den indre membran til intermembranrummet, hvorved der etableres en protongradient over den indre membran

Energien som oplagres i denne elektrokemiske protongradient, kaldes den protonmotoriske kraft og benyttes til at drive syntesen af ATP, idet et tilbageløb af protonerne, for at udligne gradienten, frigiver den oplagrede energi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er tyndtarmens primære funktion?

A

Tyndtarmen fordøjer og absorberer næring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er tyktarmens primære funktion?

A

Tyktarmen reabsorberer vand og salte fra det resterende tarmindhold. Samtidig fungerer tyktarmen som et lager og udtømmelse af fæces

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Beskriv anatomien af tyndtarmen (intestinum tenue)

A

Tyndtarmen begynder ved pylorus og ender ved valva ileocaecalis, hvor den fortsætter i tyktarmen.

  • 3-4 meter lang og stærkt slynget
  • Diameter på ca. 2-3 centimeter og aftager fra pylorys mod valva ileocaecalis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvordan ser tyndtarmen ud indvendigt?

A

Tyndtarmen har en meget stor indre overflade, forsynet med foldere, plicae circulares, og talrige fingre, villi intestinales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Beskriv duodenums anatomi

A

Duodenum begynder ved pylorus og ender ved flexura duodenojejunalis

  • 25-30 cm lang og har en diameter på ca. 3-4 cm

Opdelt i fire stykker:

  • Pars superior
  • Pars descendens
  • Pars horizontalis (inferior)
  • Pars ascendens

Duodenum ligger retroperitonealt undtagen de første 2-3 cm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvor kan de Brunnerske kirtler findes?

A

De Brunnerske kirtler (glandulae duodenales) findes i duodenum i tela submucosa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

I duodenim indmunder en vigtig papil, hvilken er dette?

A

I duodenum indmunder ductus choledochus og ductus pancreaticus på en fælles papil, papilla duodeni major (Vateri).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvilke arterier og vener forsyner duodenum?

A

A. pancreaticoduodenalis superior

A. pancreaticoduodenalis inferior

__________________________

V. pancreaticoduodenalis superior

V. pancreaticoduodenalis inferior

Udtømmer i V. portae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvorfra innerveres duodenum?

A

Parasympatisk via. N. vagus

Sympatisk via. plexus coeliacus og plexus mesentericus superior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvad er intestinum tenus mesenteriale (mesenteriet)?

A

Det er den krøsbærende del af tyndtarmen, som indbefatter jejunum og ileum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad er forskellen mellem jejunum og ileum?

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvilke arterier og vener forsyner jejunum og ileum?

A

Arteria mesenterica superior
__________________________

Venerne opstår fra talrige vv. jejunales og vv. ileales, der ligesom arterierne danner arkader. Disse vener samler sig i v. mesenterica superior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvor innerveres jejunum og ileum fra?

A

Parasympatisk via. N. vagus

Sympatisk via. plexus mesenterium superior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad er tyktarmens (intestinum crassum) rolle i fordøjelsen?

A

Tyktarmen udgør den sidste del af tarmkanalen, og i den orale halvdel foregår vand- og saltreabsorption, der gør tarmindholdet fast (fæces), og i den anale del deponeres fæces, indtil den kvitteres ved defækation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvilke celler består tyktarmslimhinden primært af?

A

Tyktarmslimhinden indeholder talrige bægerceller, hvis slimprodukt faciliterer transporten af det nu faste tarmindhold

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Nævn fire kendetegn ved tyktarmen

A
  1. Taeniae coli, der er tre fortykkelser af længdemuskulaturen
  2. Haustra coli, der er tre rækker af sækformede udvidelser, der giver tyktarmsvæggen et puklet udseende
  3. Appendices epiploicae, der er små stilkede, fedtfyldte vedhæng, der hænger i rækker på overflade
  4. Plicae simulunares coli, der er halvmåneformede foldere i slimhinden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvilke tre dele inddeler man tyktarmen i?

A
  1. Caecum med appendix
  2. Colon
  3. Rectum med canalis analis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvilke arterier forsyner tyktarmen?

A

Tyktarmen forsynes dels af a. mesenterica superior af grenene a. ileocolica, a. colica dextra og a. colica media, og dels af a. mesenterica inferior af grenene a. colica sinistra og a. sigmoideae.

49
Q

Hvilke tre dele består tunica mucosa af i tyndtarmen?

A
  • Plicae circulares er tvæstillede halvmåneformede foldere, der er tilhæftet godt halvdelen af lumens periferi. Disse forøger slimhindens overflade ca. 3 gange
  • En yderligere 10-doblings forøgelse af slimhindeoverfladen skyldes forekomsten af finger-lignende udposninger på ca. 1 mm - tarmtrævler eller villi intestinales
  • 400 µm dybe simple tubulære kirtler benævnt Lieberkühnske krypter, der udmunder ved roden af villi.
50
Q

Hvad er slimhinden i tyndtarmen beklædt med og hvilke 6 celletyper kan findes?

A

Slimhinden er beklædt med et enlaget cylinderepithel

  1. Enterocytter (abosrptive celler)
  2. Bægerceller
  3. Panethceller
  4. Enteroendokrine celler
  5. Stamceller
  6. M-celler
51
Q

Enterocytters funktion

A

20 µm høje cylindriske celler, hvor den frie overflade har en tydelig børstesøm. De secernerer ioner og basisk væske (sekretorisk funktion), som fortynder og neutraliserer chymus.

Disse børstesøm består af mikrovilli, som forøger slimhindens overflade ca. 20 gange.

Disse celler producerer fordøjelsesenzymer og absorberer næringsstoffer.

52
Q

Bægercellers funktion

A

Bægerceller secernerer mucin, der består af glykoproteiner. Ved optagelse af vand omdannes mucin til slim, mucus. Sammen med mucinet fra de Brunnerske kirtler dannes der et lag, som klæber til og beskytter slimhinden. Mucinet har desuden en smørende virkning, der letter passagen af tarmindholdet, især efterhånden som vandindholdet falder distalt i tarmen.

53
Q

Panethcellers funktion

A

Findes i bunden af de Lieberkühnske krypter. De secernerer defensiner, der sammen med ventriklens saltsyre holder indholdet i tyndtarmen sterilt. Desuden secernerer de lysozym, der også virker bakteriedræbende samt andre faktorer med beskyttende virkning på tarmslimhinden.

54
Q

Enterokrommaffine (EC-) cellers funktion

A

Forekommer i hele tarmkanalen og er kendetegnet ved at indeholde serotonin, som stimulerer gastrointestinal peristaltik, idet det bl.a. fremkalder kontraktion af glat muskulatur.

55
Q

Somatostatinproducerende (D-) celler

A

Forekommer i hele tarmkanalen. Disse secernerer somatostatin parakrint og er også i tyndtarmen det vigtigste inhiberende hormon med hæmning af både peristaltik og sekretion fra alle typer af secernerende celler.

56
Q

Sekretinproducerende (S-) celler

A

Forekommer overvejende i den øvre del af tyndtarmen. Disse secernerer hormonet sekretin, der stimulerer de sekretoriske celler i udførselsgangssytemet i pancreas til sekretion af pancreassaft med højt indhold af bikarbonat og vand, men ringe enzymindhold. Også galdevejene stimuleres til sekretion af bikarbonat.

57
Q

Cholecystokininproducerende (I-) celler

A

Forekommer overvejende i den øvre del af tyndtarmen. De producerer hormonet cholecystokinin (CCK), der stimulerer de acinære celler i pancreas til sekretion af fordøjelsesenzymer og endvidere forstærker virkningen af sekretin. Desuden stimulerer de kontraktion og tømning af galdeblæren.

58
Q

Gastrisk inhibitorisk peptidproducerende (K-) celler

A

Findes i den øvre del af tyndtarmen. De secernerer hormonet gastrisk inhibitorisk peptid (GIP), der har en inhiberende virkning på ventriklens motilitet (bevægelighed).

59
Q

Enteroglukagonproducerende (L-) celler

A

GLP1 stimulerer sekretionen af insulin og hæmmer sekretionen af glukagon fra pancreas.

60
Q

Neurotensinproducerende (N-) celler

A

Neurotensin hæmmer den gastrointestinale motilitet og forøger desuden blodgennemstrømningen i ileum.

61
Q

Motilinproducerende (MO-) celler

A

Hormonet motilin fremkalder kontraktion af tarmmuskulaturen.

62
Q

Stamcellers funktion i tyndtarmen

A

Findes i de Lieberkühnske krypter. Regenerer epithelet

63
Q

M-cellers funktion i tyndtarmen

A

Udgør en funktionel del af det slimhindeassocierede lymfoide væv (MALT)

64
Q

I organismen styres blodsukkerniveauet af tre processer, hvilke?

A

Glykogenese - syntese af glykogen ved polymerisering af overskydende glukoseenheder

Glukogenolyse - frigivelse af den oplagrede glukose ved nedbrydning af glykogen

Glukoneogenese - syntese af glukose, der ikke er kulhydrater, såsom laktat, alanin og glycerol

65
Q

Hvad bliver et glukosemolekyle omdannet til i glykolysen?

A

To pyruvatmolekyler, samt energi til dannelse af ATP

66
Q

Hvor finder glykolysen sted?

A

Glykolysens reaktioner foregår i cytosolen, og reaktionerne kan foregå uden ilt. Alle celler i kroppen kan derfor udføre glykolyse.

67
Q

Beskriv aerob glykolyse

A

Under aerobe forhold, det vil sige hvis der er ilt og mitokondrier til stede i cellen, vil slutproduktet af glykolysen være pyruvat. Under aerobe forhold overføres både pyruvat og de høstede elektroner til mitokondriet, hvor de forbrændes videre i kroppens oxidative metabolisme og medfører dannelse af yderligere 28-30 ATP.

68
Q

Beskriv anaerob glykolyse

A

Under anaerobe forhold, det vil sige i celler uden mitokondrier eller i celler med en utilstrækkelig ilttilførsel. Her overføres de høstede elektroner til pyruvat i cytosol, så der dannes laktat som slutprodukt. Elektronerne benyttes ikke til syntese af ATP, og laktat eksporteres fra cellerne og omsættes i andre aerobe væv. Ved anaerob glykolyse dannes således kun 2 ATP pr. glukosemolekylse, som omsættes

69
Q

Hvor mange trin består glykolysen af?

A

Glykolysen består af 10 trin

70
Q

Glykolysen inddeles i tre trin, beskriv disse

A
  • Investeringsfase: Reaktion 1-3, hvor 2 ATP anvendes til at fosforylere glukose
  • Spaltningsfase: Reaktion 4-5, hvor det modificerede glukosemolekyle kløves til 2 molekyler
  • Afkastningsfasen: 6-10, hvor der dannes 4 ATP, og høstes 2 NADH + H+ pga. at der kløves til 2 molekyler.
71
Q

Glykolysens første trin

A

Hexokinase/Glukokinse-reaktion

I reaktionen fosforyleres glykose til glukose-6-fosfat

I denne reaktion forbruges 1 ATP

Enzym: Hexokinase (alle celler) Glukokinase (lever og beta-celler i pancreas)

72
Q

Glykolysens andet trin

A

Fosfoglukoisomerase-reaktion

Glukose-6-fosfat omdannes til fruktose-6-fosfat

Enzym: Fosfoglukoisomerase

73
Q

Glykolysens tredje trin

A

Fosfofruktokinase-1 (PFK-1)-reaktion

Fruktose-6-fosfat omdannes til fruktose-1,6-bifosfat ved fosforylering

Reaktionen forbruger 1 ATP

Enzym: Fosfofruktokinase-1 (PFK-1)

PFK-1 hæmmes af ATP, Citrat og lav pH

PFK-1 aktiveres af AMP og fruktose-2,6-bifosfat

74
Q

Glykolysens fjerde trin

A

Aldolase-reaktion

Fruktose-1,6-bifosfat kløves på midten, hvor der dannes to triosefosfater: øverst ketosen Dihydroxyacetonefosfat (DHAP) og nederst aldosen Glyceraldehyd-3-fosfat

Enzym: Aldolase

75
Q

Glykolysens femte trin

A

Triosefosfatisomerase

Dihydroxyacetonefosfat (DHAP) og Glyceraldehyd-3-fosfat omdannes reversibelt til hinanden, men drives af ligevægten. Glyceraldehyd-3-fosfat hurtigt videreomsat i glykolysen, hvorfor reaktionen forskydes mod dannelsen af dette. Resten af glykolysen skal derfor ganges med 2

Enzym: Triosefosfatisomerase

76
Q

Glykolysens sjette trin

A

Glyceraldehyd-3-fosfat-dehydrogenase

Glyceraldehyd-3-fosfat får overført en fosfatgruppe under reduktion af NAD+ og bliver til 1,3-bisfosfoglycerat

Enzym: Glyceraldehyd-3-fosfat-dehydrogenase

77
Q

Glykolysens syvende trin

A

Fosfoglyceratkinase-reaktion

1,3-bisfosfoglycerat bliver til 3-fosfoglycerat ved at overføre fosfatgruppen med høj energibinding til ADP, hvor der dannes ATP (substratniveaufosforylering)

Der dannes to ATP, da der er to 1,3-bisfosfoglycerat

Enzym: Fosfoglyceratkinase

78
Q

Glykolysens ottende trin

A

Fosfoglyceratmutase-reaktion

Der sker en omflytning af fosfat-gruppen til C-3 fra C-2 - 3-fosfoglycerat => 2-fosfoglycerat

Enzym: Fosfoglyceratmutase

79
Q

Glykolysens niende trin

A

Enolase-reaktion

2-fosfoglycerat bliver til fosfoenolpyruvat ved fraspaltning af et vandmolekyle

Enzym: Enolase

80
Q

Glykolysens tiende trin

A

Pyruvatkinase-reaktion

Fosfoenolpyruvat omdannes til enolformen af pyruvat ved at overføre fosfat-gruppe til ADP og danne ATP ved substratniveaufosforylering. Enolformen vil spontant isomerisere til den mere stabile ketoform af pyruvat

Enzym: Pyruvatkinase

81
Q

Definer glukogenesen

A

Glykogenesen er syntesen af oplagringsmolekylet glykogen ved polymerisering af glukoseenheder

82
Q

Hvor foregår glykogenesen primært?

A

Glykogenesen foregår først og fremmest i leveren og musklerne

83
Q

Hvad består glykogen af?

A

Glykogen består udelukkende af glukoseenheder, der er sat sammen af alpha-1,4- og alpha-1,6-glykosidbindinger

84
Q

Hvornår sker syntesen af glykogen?

A

Syntese af glykogen sker når der er et overskud af glukose i blodet, hvilket forekommer efter et kulhydratrigt måltid

85
Q

Hvordan optages glykosen til syntese af glykogen?

A

Glykose optages igennem GLUT2-transportere i hepatocytterne, og insulinafhængige GLUT4-transportere i musklerne.

Her bliver glukosemolekylet fosforyleret af hexokinasen i de fleste celler, og af glukokinasen i leveren, og fanges dermed i cellen inden det benyttes til syntese af glykogen

86
Q

Hvordan foregår syntesen af glykogen?

A

Syntese sker ved tilføjelse af glukoseenheder med en glykosidbinding på et eksisterende glykogenmolekyle.

Processen er energetisk ufavorabel, hvorfor der skal tilføres energi til reaktionen.

87
Q

Hvordan tilføres der energi til syntese af glykogen?

A

Energien tilføres ved aktivering af glukose-6-fosfat til UDP-glukose. Den efterfølgende fraspaltning af UDP (Uridindifosfat) frigiver energi til dannelse af glykosidbindingen.

88
Q

Hvor foregår syntesen og oplagringen af glykogen?

A

Syntesen foregår i cytosol, hvor glykogen også oplagres

89
Q

Glykogenesens første trin

A

Trin 1 - Aktivering af glukosemolekylet

Glukose-6-fosfat omdannes til glukose-1-fosfat

Enzym: Fosfoglukomutase

Herefter omdannes glukose-1-fosfat til UDP-glukose

Enzym: UTP- glukose-pyrofosforylase

90
Q

Glykogenesens andet trin

A

Trin 2 - Indbygning af glukose i glykogen

Glukose indbygges fra UDP-glukose med en alpha-1,4-glykosidbinding i glykogen. Dette sker under fraspaltning af UDP.

Enzym: Glykogensyntase

Ved en kæde på mere end 11 glukosemolekyler i alpha-1,4-glukosidbindinger fraspaltes de yderste 7, og danner alpha-1,6-glykosidbindinger på udgangskæden eller en anden gren

Enzym: Forgreningsenzymet

91
Q

Hvor mange ATP forbruges under syntese af glykogen?

A

Der forbruges 2 ATP: 1 til fosforylering af glukose i hexokinase/glukokinase-reaktionen og en til gendannelse af UTP fra UDP

92
Q

Nysyntese af glykogen

A

Glykogensyntasen kan kun katalysere påhæftning af glukoseenheder på et eksisterende glykogenmolekyle. Derfor sker syntesen primært ved forlængelse af en glykogenrest. Hvis alt glykogen er nedbrudt, skal glykogen nysynteseres fra bunden i den efterfølgende anaboliske fase. Dette gøres ud fra proteinet glykogenin, der katalyserer en autokatalytisk proces.

93
Q

Definer glykogenolysen

A

Glykogenolyse betegner nedbrydning af glykogen, og herved frigøres glukoseenheder primært som glukosefosfater i cellernes cytosol

94
Q

Hvilke enzymer er ansvarlig for nedbrydning af glykogen?

A
  • Glykogenfosforylasen nedbryder glykogen ved at spalte alpha-1,4-glykosidbindingerne ved fosfoylase: Herved frigøres glukose som glukose-1-fosfat. Dette enzym kan kun katalysere spaltning af alpha-1,4-glukosidbindinger og kan ikke kløve tættere på end fire glukoseenheder fra alpha-1,6-forgreningspunkt
  • Afgreningsenzymet nedbryder glykogen ved hydrolyse af alpha-1,6-glykosidbindingerne, samtidigt har den en transferase-del, der kan flytte 3 glukoseenheder fra en alpha-1,4-kæde ned til en anden alpha-1,4-kæde, så glykogenfosforylasen kan spalte disse
95
Q

Hvad er glukosemolekylers skæbne i leveren?

A

Leverens rolle er at oplagre glukose ved fest og frigive glukose til blodet under faste. I leveren kan glukose-6-fosfat omdannes til glukose og igennem GLUT2-transportere diffundere ud i blodet ved faciliteret diffusion pga. koncentrationsgradienten. Ved højt blodglukoseniveau bevirker det, at glukose diffunderer ind i cellerne. Glukosemolekylers skæbne i leveren er således styret af glukoseniveauet i blodet

96
Q

Hvad er glukosemolekylers skæbne i musklerne?

A

Glukosefosfaterne kan ikke forlade myocytterne, fordi der ingen glukose-6-fosfatase er, som katalyserer defosforyleringen. Glukose-1-fosfat omdannes til glukose-6-fosfat og de 8% frie glukosemolekyler fosforyleres til glukose-6-fosfat vha. hexokinasen. Dermed indtræder glukose-6-fosfat i glykolysen og omsættes til pyruvat under aerobe forhold eller laktat under anaerobe forhold.

97
Q

Regulering af glykogenolyse

A

Glykogenolyse aktiveres i leveren ved lavt blodglukoseniveau og i muskler, når der er behov for energi til muskelarbejde.

Modsat hæmmes den under energirige og anaboliske forhold.

98
Q

Definer glukoneogenesen

A

Glukoneogenesen betegner nydannelse af glukose ud fra carbonholdige molekyler, der ikke er kulhydrater.

99
Q

Hvornår træder glukoneogenesen i kraft?

A

Glukoneogenesen initieres efter 8-12 timers faste, hvor glykogenlageret er ved at være opbrugt

100
Q

Hvilke tre stoffer kan benyttes i glukoneogensen?

A

Laktat: stammer fra den anaerobe glykolyse særligt i erytrocytter og arbejdende muskler

Alanin: stammer fra muskelvæv

Glycerol: stammer fra nedbrydning af triacylglyceroler i fedtvæv

101
Q

I glukoneogensen skal der hvad til for at danne 1 glukose-molekyle?

A

4 ATP og 2 GTP koster det at omdanne 2 pyruvat til 1 glukose-molekyle samt 2 NADH + H+

102
Q

Beskriv glukoneogenese ud fra alanin og laktat

A

Både alanin og laktat omdannes til pyruvat, hvorved glykolysen skal køre baglæns.

Der er tre irreversible trin i glykolysen, hvilket betyder, at nye reaktionsveje skal indføres og derved fire nye enzymer anvendes. Resten af reaktionerne er reversble og styres af ligevægte, og kan indgå i både glykolysen og glukoneogenesen

103
Q

Første trin i glukoneogenesen

A

Omdannelse af pyruvat til fosfoenolpyruvat

Første reaktion katalyseres af pyruvatcarboxylasen, og medfører carboxylering af pyruvat til dannelse af oxaloacetat som reduceres til malat

Malat transporteres ud til cytosolen, hvor den omdannes til oxaloacetat igen, og den anden reaktion kan nu finde sted. Her fosforyleres oxaloacetat af fosfoenolpyruvatcarboxykinase (PEPCK) til fosfoenolpyruvat, hvor GTP fungerer som energi- og fosfatdonor

104
Q

Andet trin i glukoneogenesen

A

Omdannelse af fruktose-1,6-bifosfat til fruktose-6-fosfat

Under dette trin skal glykolysens PFK-1-reaktion omgås

Fosfaten fraspaltes uden dannelse af ATP og fosfaten frigives til cytosol

Enzym: Fruktose-1,6-bifosfatase

105
Q

Tredje trin i glukoneogenese

A

Omdannelse af glukose-6-fosfat til glukose

Under dette trin skal glukolysens hexokinase-/glukokinase-reaktion omgås

Fosfaten fraspaltes uden dannelse af ATP. Reaktionen er irreversibel og glukose forlader hepatocytten via. GLUT 2

Enzym: Glukose-6-fosfatase

106
Q

Hvordan virker opkastmekanismen?

A

Opkast i kroppen er en forsvarsmekanisme i kroppen mod toxiner, og overbelastning af mave-tarm-kanalen. Dette sker når opkasts centret i hjernen påvirkes, hvor gaster begynder at presse, mens abdomens muskler og diaphragma kontraherer således at der skabes et større tryk, hvoraf at den nedre oesophageale sphincter afslappes og der skabes anti-peristaltik, hvor indholdet fra tarmene presses i modsat retning mod duodenum og gaster. I denne tilstand lukkes epiglottis, og ganen lukker for indgangen til næsen.

107
Q

Hvordan behandles kvalme?

A

Kvalme kan behandles på flere forskellige måder ved at anvende antagonister mod receptorer, der har betydning for signalering til opkastscentret.

  • Granisetron
  • Droperidol
  • Prometazin
  • Scopolamin
108
Q

Hvornår opstår diarre?

A

Diarre opstår, når balancen mellem hvor meget vand fra tarmen der absorberes og hvor meget vand der tilføres via føden, forstyrres således væskemængder går tabt gennem afføring. Dette skyldes øget sekretion, nedsat absorption eller begge dele.

109
Q

Hvad er problematikken ved langvarig diarre?

A

Ved langvarig diarre mister organismen for meget væske og ioner og derfor dehydreres. Det medfører mindre blodvolumen og blodtryk, som i værste tilfælde kan være livstruende.

110
Q

Hvordan behandles diarre?

A
  • Peristaltikhæmmende midler: Imodium - Loperamid
  • Antisekretoriske midler: Hidrasec - Racecadotril
  • Tarmflora-regulerende midler: Paraghurt - Mælkesyrebakterier
  • Fødevarer med stort indhold af glukose og salt - Trækker vand med sig ved osmose
  • Saltholdige drikke - Erstatte de tabte salte
111
Q

Hvad er obstipation?

A

Obstipation er forstoppelse, hvilket er for få tarmtømninger (defækation), hvilket gør, at der absorberes for meget vand og afføringen bliver tør og hård.

112
Q

Hvad er problematikken ved obstipation?

A

Hvis ikke forstoppelsen fjernes, kan en ophobning af føde skabe et stort tryk i tarmene. Den store forstoppelse kan give total lukning af tarmene og medfører celledød. Kroppen ville ikke kunne optage næringsstoffer, eller komme af med affaldsstoffer som ophober sig i tarmene. Det medfører også store smerter, da afføringen ingen vegne kommer, og dermed ophober sig.

113
Q

Hvordan behandles obstipation?

A
  • Peristaltikfremmende laksantia stimulerer tarmens peristaltik ved at hæmme absorptionen af salt og vand og øge sekretionen heraf, hvorved fæces bliver løsere
114
Q

Nævn disakkarider der kan findes i kroppen

A

Sucrose (roesukker)

Laktose (mælkesukker)

115
Q

Nævn monosakkarider i kroppen

A

Glukose

Fruktose

Galaktose

116
Q

Hvad består stivelse af?

A

Amylose og amylopektin

117
Q

Hvilke fire reaktioner i citratcyklus overfører energirige elektroner til enten NAD+ eller FAD?

A

3-4-6-8

  1. Isocitrat-dehydrogenase
  2. Alfa-ketoglutaratdehydrogenase
  3. Succinatdehydrogenase
  4. Malatdehydrogenase
118
Q

Hvilke enzymer står for nedbrydning af stivelse?

A

Amylase

Maltase

119
Q

Hvor foregår nedbrydningen af proteiner til aminosyrer i mavetarmkanalen?

A
  1. I mavesækken
  2. I tarmens lumen
  3. I børstesømmen på enterocytter
  4. Inde i enterocytter

Ernæring og fordøjelsessystemet (9 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions