Registries and how to measure quality of care Flashcards
Hvad kan de danske CPR nummer bruges til?
Kan bruges af forsker til forbedring i kvaliteten af sundhed.
Man kan se hvad en person har været igennem. F.eks godt ved demente eller psykiske syge, som ikke selv kan fortæller hvad de får af medicin osv.
Hvad kan man bruge registerne til i DK?
Man kan samle informationer og se hvor man bør forbedre kvaliteten i sundhedsvæsnet.
Hvad er problemet ved alle de data indsamlinger vi har?
Man kan finde mange informationer omkring borgere, ofte er de desværre ikke samlet, så hvis en borger har fået en undersøgelse på sygehuset, kan den praktiserende læge måske ikke se denne undersøgelse.
Hvad kan man se i “The danish national registry of patients”?
Alle personer som har været indlagt eller været i kontakt med sygehus/hospital.
Hvad kan man se i “The danish cancer registry”?
Alle patienter der har fået diagnosticerede kræft. Deriblandt deres CPR, Hvilken type kræft. Om de er opereret. Om de har fået kemoterapi Om de har fået hormon terapi
Hvad er problemet med “The danish cancer registry”?
Det er ikke særlig detaljeret. F.eks. forklarer det kun om der blev givet behandling inden for de første 3 måneder af diagnosticeringen.
Hvad kan man se i “The danish national pathology registry”?
Alle de biologiske prøver som sendes gennem patologi laboratorierne og hvilken behandling der blev givet.
Hvad kan “The danish Birth Registry” bruges til?
F.eks. et retrospektivt studie, hvor man vil undersøge om for tidlig fødte klarer sig bedre eller dårlige på forskellige parametre.
Beskriv hvad kliniske registre er
En organisatorisk system som bruger observerende studiemetoder til at indsamle uniforme data for at evaluerer specificerede resultater for en population definerede af bestemte sygdomme, tilstande, eller eksponeringer og som tjener et forudbestemt videnskabeligt, klinisk eller politisk formål
Beskriv hvad quality registry er
Kvalitets forbedring for definerede patientgrupper, organisationer og professioner
Hvilke formål har kvalitetsudvikling i DK?
At skabe grundlag for faglig udvikling i sundhedsvæsnet.
At tilvejebringe ledelsesinformation til alle ledelsesmæssige niveauer i sundhedsvæsnet på grundlag af den dokumentation, der prodeceres som led i kvalitetsudvikling, med henblik på kvalitetsledelse i sundhedsvæsnet
At sikre gennemsigtighed og gennemskulighed for borgere om sundhedsvæsnets virksomhed.
At producere data til forskning i kvaliteten af sundhedsvæsnets ydelser-
Hvilke parametre kigger man på, når man skal oprette et nyt registre?
Sværhedsgraden af sygdommen, dens incidence/prævalens, kvalitetsproblemer således at der er mulighed for forbedring.
Resourcer
Kobling til implementation af nationale kliniske guidelines.
Kompleksiteten af hvor mange sektorer der er indblandet
Politiske og patient interesser for undersøgelse i sygdommen.
Hvilke typer registre er i blandt “National Quality Registries”
Sygdomsorienteret
Intervention
Institution/projekt orienteret.
Hvor er de kliniske kvalitetsdatabaser organiseret henne?
Regionernes kliniske kvalitetsprogram
Hvad har RKKP-databaserne til formål at bidrage med?
Databaserne indsamler data for afgrænsede patientpopulation såsom apopleksi. Dataen bruges til at undersøge kvaliteten for patienter der indlægges med netop dette.
Dertil er der nogle indikatorer, som bidrager til at vurderer netop kvaliteten. Hvis disse ikke overholdes, er der tale om et kvalitetsbrud, som skal undersøges nærmerer.
Regioner og kommuner får derved til opgave at forbedre kvaliteten, som oftest gøres ved at der laves en team, der varetager denne opgave.
Skal man have patientsamtykke før man overfører data til en database?
Nej det skal man ikke, patienten skal aktivt selv sige at de ikke ønsker at deres informationer vidertages.
Hvad er PRO (patient reported outcome)?
Er data der fokuserer på patientens resultat af en behandling, som gives af patienten selv. Man kan også kalde dem resultatindikatorer.
Patienten får et elektronisk spørgeskema, som indeholder spørgsmål, der omhandler symptomer, funktionsevne, sundhedsopfattelse og livskvalitet efter behandlingen.
Dette kan bruges forbedre patientforløb, sygdomsudfaldet, patienttilfredsheden og kommunikation.
Hvilke ansvarområder har bestyrelsesmedlemmer i kvalitetsdatabaserne?
Udpege den relevante patient population
Udpege relevante kvalitets aspekter/problemer
Udvælge kvalitets indikatorer
Udvælge forklarende variabler
Opdateringer
Klinisk fortolkning, formålet for at gøre det
Kontakt og kommunikation med peers.
Hvad er kliniske indikatorer?
En målbar variabel, som kan bruges til at overvåge og evaluere kvaliteten af sundhedsvæsnets ydelser
Nævn typer af kliniske indikatorer
Ratebaserede Sentinelle Strukturindikatorer Procesindikatorer Resultatindikatorer
Hvad er Donabedian modellen?
Er en model udviklet til at vurderer sundheds ydelser og evaluerer kvaliteten af sundhedspleje.
Modellen kigger på 3 parametre (struktur, proces og resultat), som giver information om kvaliteten af sundhedsplejen.
Hvad er struktur indikatorer?
Beskriver forudsætningerne for overhovedet at kunne behandle patienterne.
Dvs. sundhedsvæsnets ressourcer og organisation. Det kan være antallet of fordelingen af personale og professionernes kompetencer, tilgængelighed til udstyr, teknologi samt de fysiske rammer.
Hvad er proces indikatorer
Afspejler om patienten i forløbet får de sundhedsydelser som patienten burde modtage i henhold til de kliniske retningslinjer og pakkeforløb.
Dvs. det er de aktiviteter, der udføres i patientforløbet. Det kan f.eks. være andelen af patienter der bliver behandlet i overensstemmelse med kliniske retningslinjer eller andelen der udredes i overenstemmelse med udredningsretten
Hvad er resultat/outcome indikatorer?
Beskriver helbredsgevinsten for patienten, som følge af sundhedsvæsnets ydelser.
Man skelner mellem slutresultatsindikatorer, som nogle gange først er kendt 10-15 år efter starten af sygdomsforløbet og intermediære resultatindikatorer.
