Quality improvement, patient safety and economics Flashcards

1
Q

Hvad viser Juran´s model?

A

Kvalitetsomkostninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er formålet med DPSD (Dansk Patient Sikkerheds Database)?

A

Forbedre patientsikkerheden gennem systematisk indsamling, analyse og formidling af viden om UTH med henblik på løbende læring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvorfor er sundhedspleje ikke organiseret i et frit kompetitivt marked?

A

Dette ville gøre det umuligt for lavtstillede at kunne betale for lægebehandling.
Sygdom er noget der kan ramme alle og kan koste mere for patienten resten af livet end selve lægebehandlingen.
Konkurrence ville også kunne reducerer kvaliteten af lægebehandlingen, da perspektivet derfor ikke omhandler patienten velbefindende men et finansielt perspektiv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Er sundhedspleje forskelligt fra hinanden?

A

Ja den er forskellig fra hinanden i den forstand at det er usikkert om individer bliver syge og den effekt af behandling de får. Dette er fundmentalt for at forså den forskel der er i udbud og Efterspørgsels mekanisme der er i sundhedsvæsnet for de forskellige lægebehandlinger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke udfordringer er der i efterspørgselen af sundhedspleje?

A

Forbrugeren kan ikke teste produkterne/servicene
Der er svært at forbedre forbrugerens evne til at agerer som en forbruger, der udtrykker hvilken nytte man har af produktet, da det ofte er baseret på ekspertviden, ofte fra lægen. Derfor handler meget af forbrugerens oplevelse af lægebehandling/produkt af den tillid der er mellem læge-patient.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan reguleres markedsfejl i sundhedsplejen?

A

Ved monitorering ofte gennem Lag-på-lag regulering (modernisering)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn så mange af de primære værktøjer der bruges i styringen af den danske offentlige sundhedssektor.

A
Nationale mål 
Tilfredsundersøgelse 
Produktivitets benchmark 
Central planlægning af medicinske specialiteter 
Nationale kliniske guidelines og pakkeforløb 
Tidsbegrænsninger 
Patientrettigheder 
Konkurrence om offentlige køb 
Budgetstyring 
Ekstra økonomiposter for specifikke mål 
Årlig produktivitetsstigningskrav.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn nogle værktøjer der bruges i kontrol af den primære sektor

A
Ydernummer 
Bemyndigelse 
Geografiske grænser 
Akkreditering 
Kliniske guidelines 
Overvågning (f.eks. økonomisk og medicinsk overvågning, mønstre i receptudskrivelser)
Kvalitets inspektioner og regler for sanktioner 
Patientinformation om lægehuset
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilken funktion har Medicinrådet (danish medicin council)?

A

Vurderer nye lægemidler og interventioner til udarbejdelse af behandlingsvejledning for terapiområder/sygdomområder.
De vurderer deres afgørelse ud fra den anerkendte målemetode: QALY.
Resultatet danner grundlag for Amgros´ prisforhandling med leverandøren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan bidrager Sundhedsstyrelsen (Danish Health Authority) til de nationale kliniske guidelines?

A

De har over 150 nationale kliniske retningslinjer for forskellige sygdomsområder, både i den primære og sekundære pleje.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Skal den danke model for styring af den danske sundhedssektor opdateres?

A

De seneste år har fokus være på at reducerer ventetide og øge produktiviteten i sundhedsvæsnet. Men i dag skal der ske ændres fokus på at inddrage patienten mere i deres behandling, måle outcome af behandling fremfor output, opnå bedre samarbejde mellem sektorer og fortsætte det høje produktive niveau.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er lag-på-lag-styringen?

A

Det er moderniseringen af sundhedsvæsnet og kaldes dette fordi der hele tiden bliver lagt nye nuancer og tiltag på det eksisterende styringssituationer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Igennem årtierne er der kommet flere og flere reformer til i sundhedssektoren, som gør at det administrative Danmarkskort kan tegnes på en helt anden måde end for 10 år siden. Hvad bidrager reformer til?

A

De er med til at styrke styringskapaciteten i den danske offentlige sektor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke ulemper er der ved tilgangen til styringen i den offentlige sektor i DK?

A

Moderniseringsindsatsen risikerer at kører på autopilot således at tiltag stå i stilstand.
Der mangler samlede grunddata for styringsindsatsen, da styringsaktørerne indrapporterer forskellige typer data.
Manglende systematisk resultatopfølgning på reformer og tiltag der indføres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Reformer kan som ringe i vandet lave efterdønninger, som man skal tage højde for på en systematisk måde. Hvad kaldes disse også?

A

Dynamiske effekter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er de internationale trends i styring af sundhedsvæsnet?

A

Gennemsigtighed og transperance i regeringen (en del DK mangler)
Forbedre den offentlige sektors præsentationer
Modernisering af ansvarlighed og kontrol
Omfordeling og rekonstruering
Modernisering af offentlig beskæftigelse.
Digitalisering

17
Q

Hvad er den bedste måde at styre sundhedspleje? Er det markedsorienteret eller offentlige organisationsformer?

A

Ingen lande er tilfredse med deres eget sygehusvæsen, hverken dem der er markedsorienteret eller de offentlige organisationsformer fungere problemfrit. Det er ikke hverken enten eller.

18
Q

Nævn principperne for god styring

A
Transparens
Regler og love 
Deltagelse
Lydhørhed, Konsensusorienteret
Ansvarlighed
Ingen korruption
19
Q

Hvad er principal-agent-modellen?

A

En model der skal formidle principalen (virksomhed, Lægen, politikere) og agentens (forbruger, patient, vælgere) forhold.
Principalen har “ansat” agenten til at udføre en opgave, som skal udføres på den måde som principalen ville have gjort.

20
Q

Hvilke problemer kan der opstå mellem principal og agenten?

A

Der kan opstå modsatte meninger om opgaven og agenten på trods af en kontraktlignende aftale, er det ikke sikkert agenten lever op til dette. Agenten kan have interesse i det modsatte. Man taler her om at der er asymmetrisk incitament kultur.

21
Q

Hvad kan løsningen være på det asymmetriske forhold mellem principal og agent?

A

Regler, kontrakter, aftaler osv. Til disse tiltag skal der være overvågning med om de overholdes, og der kan eventuelt udformes en straf.

22
Q

Når man kigger på principal-agent-modellen skal man medtage de adfærdsmæssige antagelse der kan påvirke kommunikationen mellem de to parter og bedst løse dem. Giv eksempler på antagelserne og hvordan de kan tilgodeses.

A

Både principal og agent har et ønske om at maksimerer deres nytte. Principielt er mennesker drevet af deres egen interesse. Begge parter skal derfor have noget ud af opgaven, så der kunne eventuelt være en belønningen for opgaven.
Agenten er opportunistisk.
Agenten kan dog løse opgaven på en anden måde end principalen, da man tilgår metoder forskelligt.

23
Q

Hvad er de to vigtige koncepter at tage med fra principal-agent-modellen?

A

Skjult handling/moralrisiko

Adverse selection

24
Q

Hvad er moral risiko?

A

Udtrykket stammer fra forsikringsverdenen når to parter har indgået en risikodeling, hvor den enes indsats vil påvirke den andens.
Eksempel: Agenten ønsker ikke at sikre sit hus mod brandskade, fordi det er forsikringsselskabet som skal betale skaden, dette problem opstår fordi der er informationsasymmetri. Det er ikke muligt for principalen at verificerer agentens indsats.

25
Q

Giv eksempler på moralrisiko i samfundet

A

Betalte medarbejder der ikke overvåges og derfor kan slacke.
Grådige ledere, der bruger kunder/borgers penge på dem selv
Det ses ofte hos politikere, at efter de er valgt ind, så bryder de deres valgløfter.

26
Q

Hvad er adverse selection?

A

Et udtryk der stammer fra forsikringsverdenen, som indikerer at forsikringsselskabet kan ikke se om agenten er ærlig eller uærlig.
I mere generel tale kan sige at principalen kender ikke agentens private informationer og agenten kan udnytte dette til hans egen fordel.

27
Q

Kom med eksempler på adverse selection

A

Jobsøgende der kan lyve om tidligere ansættelser
De kan lyve om fremtidige planer og interesser.
I sundhedsvæsnet kan det komme til udtryk ved spekulationer i udvælgelse af indikatorer/standarder, hvor man kan slører eventuelle kvalitetsbrister. Eller hvordan evaluering og opfølgning udformes og hvordan belønning og straf planlægges.

28
Q

Beskriv Akerlofs´ marked for citroner

A

Er når man ikke betaler den rette pris for en ydelse.
F.eks mellem en bilsælger og køber vil der være informationsasymmetri, da køberen, som ikke har lige så stor viden om biler, kun vil betale en gennemsnitslig pris for en bil, men den bil han ønsker er mere værd, så vil køberen kun have lavkvalitetsbiler tilbage at vælge imellem.
Overført til sundhedsforsikring betyder det at høj-risiko personer får lav-risiko ud af af forsikringen.

29
Q

Der findes to typer af kontrakter, det kan være den klassiske eller den relationære. Beskriv begge

A

Den klassiske bygger på korte relationer. Det antages implicit i teorien om det perfekte marked, hvor der er frit om man vil have kontrakt eller ej. Ved problemer løses det af kontraktens ordlyd.
Relationære bruges ofte til lange relationer samt udvikling af gensidig tillid og samarbejde, som er nødvendig hvis der opstår problemer.