Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Ortopædkirurgi - Freja > Regional: Knæ > Flashcards

Regional: Knæ Flashcards

1
Q

Springerknæ på pænt sprog og HVOR er man øm?

A

Patella tendinopati
+ hyppig overbelastningsskade ved eksplosiv springtræning.

TYpisk lokalisation af en tendinopati/entesopati lignende tilstand ved den distale patellapol, og i mindre grad svarende til den proksimale patellapol eller ved tibia.

Symp: smerter ved idrætsaktivitet + gang på trapper.

Diagnostik:
+ palpationsøm på senefæstet op mod patella (dvs. smerterne sidder højere oppe end ved Mb. Osgood Schlatter)
+ UL fortykket sene med hypoekkoiske områder

Behandling:

  1. Konservativ styrketræning over 3-4 mdr.
    (injk. glukokortikoid og kirurgisk intervention har god initiel effekt, men ringe langtidseffekt)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Løberknæ kendetegnes ved?

A

Tractus iliotibialis ifm. kraftig friktion over laterale femurkondyl (oftest) og trochantor major (sjældnere)

Patologi: irritationstilstand ofte ledsaget af bursitis

Diagnostik
+ lokal ømhed og evt. krepitationer ved laterale femurepikondyl (eller trochanter)
+ tractus iliotibialis palperes oftest stram.
+ UL viser ofter forstørrede bursaer

Behandling: vanskelig
+ reduktion af vægtbærende aktiviteter fx løb
+ injk. anti-inflam glukokortikoid i bursa
+ forsøg på udspænding af tractussenen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Definer patello-femoralt smertesyndrom?

A

Forreste knæsmerter

Tilstanden kan omfatte skade på
+ brusken: kondromalaci grad I-IV, som ofte ses hos teenagepiger
+ ofte resultat af kraftig patello-femoral overbelastning.
+ Petellofemoral osteoartrose (obs. enhver osteoartrose vil have forudgået chondromalaci)
+ plica-syndrom (fortykket og inflammeret => indklemning
+ Mb. Hoffa (forstørret/tyk corpus adiposum bag patella-ligamentet)
+ Lateralt kompressionssyndrom (obs. Laurins vinkel på Røntgen)

Symptomerne: forreste knæsmerter
+ palpatorisk ømhed langs patella samt ved kompression af patella
+ smerter ved trappgang (især nedad), cykling og siden i bøjet knæ i længere tid.

Diagnostik: forbeholdes de tilfælde af forreste knæsmerter, hvor abnorme forandringer i patellabrusken kan påvises og hvor anden mere specifik diagnose ikke kan stilles.
Min. 2 af følgende:
1. smerter ved trappegang
2. smerter ved knæbøjninger
3. smerter ved længere tids stillesidden.
4. Pseudoaflåsninger med smertebetinget hæmning af knæstrækning

Behandling: begrænset ift. medicinsk og kirurgisk
+ fysio med stabiliserring af knæet bl.a. en sikring af stærk quadricepsmuskulatur, især vastus medialis obliquus (VMO-træning)
+ NSAID hvis der er smerter

Prognosen: svær at behandle, og prognosen afhænger i høj grad af om pt. er inforstået med et langt træningsprogram (compliance)

Obs. lidelsen bør IKKE opfattes som PRÆARTROSE

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

De akutte knæproblematikker skyldes oftest?

A
  1. kollaterale ligament (mediale)
  2. Crusiate/korsbånd (forreste) => Lackmanns test ved 30 grader med behandling efter aktivitetsniveau.
  3. Menisk
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvis pt. beskriver at knæet er låst skal du via anamnesen forsøge at komme frem til om det drejer sig om?

A
  1. Mekanisk aflåsning, med pludselig indslttende blokering af ekstensionen
  2. Pseudoaflåsning: indskrænket bevægelse sekundært til ømhed.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Udover om knæet er enten mekanisk eller pseudoaflåst, så er en anden vigtig information ift. hastigheden for udviklingen ansamlingen efter traumet?

A

+ indenfor 4-24 timer: oftest hydartron
+ 1-2 timer: hæmartron => tegn på alvorlig intrartikulær beskadigelse og må aldrig føre til diagnosticering af “forstuvning”, som blot skal have tid til at heles. 90% har behov for kirurgisk behandling (Patellaluksation (ikke kurirgu), ACL, menisk læsion, osteokontralfraktur)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Den mekaniske akse gennem knæet er en linje gående fra?

A

Caput famoris –> centrum af talus.
Normalt: med central akse igennem knæet
Valgus: linjen er lateralt for knæet (kalveknæ)
Varus: linjen er medialt for knæet (hjulben)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Når knæet er i fuld ekstension sker der en initiel rotationsbevægelse af hvilke knogler for at stabilisere knæet?

A

Femur roterer indad ift. tibia = låst

Oplåsning: initieres med ekstern rotation af femur udøvet af m. popliteus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Patella er en sesamknogle som er indlejret i quadricepssenen, og den væsentligste mekaniske funktion er at?

A

Føre kraften fra quadriceps i en mere anterior retning, som afhænger af forholdet mellem kræfterne i m. rectus femoris, *vastus medialis (reducerer lateraltrækket), vastus lateralis og vastus intermedius,

Patella påvirkes af posterior kraft.

_______
Q-vinklen (quadriceps-vinklen): normalt < 15-20 grader og findes abnormt stor ved valgusfejlstilling og lateral placering af tuberositas tibiae.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nævn knæets fire primære ligamenter:

A

Multifascikulære ligamenter, som begrænser knæet i Ant-post-retning ml. tibia og femur:
1. Anteriore cruciate ligament, ACL = forreste korsbånd, som begrænser anterior translation
(Anteromediale - posterolaterale)
2. Posteriore cruciate ligament, PCL = Bagerste korsbånd, som begrænser posterior translation
(Anterolaterale - posteromediale)
* dobbelt trækstyrke som ACL

Begrænser knæet i koronalplanet:

  1. Mediale kollaterale ligament, MCL, som hindre valgusåbning af knæet og en smule ekstern rotation af tibia.
    a. Superficiel del
    b. Profund del (forstærkning af kapslen)
  2. Laterale kollaterale ligament, LCL, som er den vigtigste statiske stabilitor*, og er en del af det posterolaterale ligamentkompleks, som er vigtig for knæets rotations stabilitet.

_________________

  • Tractus iliotibialis er den vigtigste dynamiske stabiliator!
  • På medialsiden er lig. obliquum den vigtigste sekundære statiske stabilisator.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nævn nogle eksempler på kongenitte misdannelser og udviklingsabnormiteter i knæet

A

Generelt sjældne:

  1. Kongenit
    a. Kongenit knæluksation (obs. abnorm intereuterin lejring, tydelig fejlstilling, grad I-III => behandles gentagne gange med manipulation i fleksion + bandegering)

b. Kongenit patellaluksation: + fleksionskontraktur, udadrotation af crus og valgusstilling (obs. patellaossifikation sjældent før 4 år), kirurgi så tidligt som muligt.

  1. Fejlstillinger:
    a. Genu valgum / kalveknæ
    b. Genu varum / hjulben (infantil og adolescent)
  2. Anomalier:
    a. Ostechondritis dissecans (løsning af ledbrusk med subkondralknogle fx medial femurkondyl, ukendt årsag, oftest drenge 10-20 år hhv. juvinil og adult form, kræver aflastning eller kirurgi afhængig af alder)

b. Diskoid menisk: 2 former (afhænger af tilhæftning), øget mobilitet af msnisk med klassiske menisksymptomer oftest i 12-15 års alderen. Konservativ eller kirurgisk behandling.
c. Patella bipartita: ekstra ossifikationskerne ved øvre laterale pol, oftest bilateralt. Oftest tilfældigt røntgenfund og kun kirurgi ved gener

d. Malalignmentsyndromet (se senere)
e. Mb. Osgood Schlatter
f. Mb. Sinding-Larsen (traktionsapofysit)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Knæets fysiologiske udvikling fra barnealderen ift. knæ-vinklen er, og hvad bør man være opmærksom på?

A

Fysiologisk (kræver ingen behandling som udgangspunkt, da den retter sig spontant)
Initielt 0 år: + 10-15 grader = varus
2 år: ÷10 grader = valgus
Herefter mod 0 grader, men ved 10 år fortsat mere i valgus (÷5 grader).

*Hvis udtalt, påvirkes barnets gang.
*obs unilateral er næsten altid patologisk
* Ved svære fejlstillinger bør man udelukke patologisk fejlstilling ved renal osteodystrofi, vækstforstyrrelse i epifysen (posttraumatisk, postinfektiøs eller tumorbetinget), osteokondrodysplasi og andre knogedysplasier, rachitis og andre metaboliske lidelser
=> Røntgen: stående forfrarøntgenoptagelser på lang film med ankler og hofte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Artrokalasi?

A

Universel hypermobilitet

knæ: genu recurvatum (hyperekstension), obs. beskadigelse af forreste epifyseskive

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvornår ossificerer patella?

A

ikke før 4 års alderen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Definer malalignmentsyndromet?

A

Abnormiteter i knæleddets og specielt femoropatellarleddets morfologi => ufysiologisk belastning af ledbrusk
1. Tibiofemorale malrotation (kompensation med udad tibiarotation)
2. Patella alta (højtstående patella, næsten kun piger, som ofte laterallukseres)
3. Luxatio patellae habitualis, obs. hæmartron og kapselruptur (kræver kirurgi)
=> risiko for instabilitet => komplicerende kondromalaci

Syndromet inkl. 1 eller begge af følgende:

  1. femoropatellar instabilitet med subluksagion eller evt. luksation af patella
  2. femoropatellare smerter

Oftest debut hos 12-25 årige (sjældent efter 30 år)

Behandling:
+ Lette symptomer: konservativ (roligt regime, fysioterapi. KUN elastisk knæbandage for stabilisering ved instabil patella)
+ manglende effekt (fortsat instabilitet): kirurgi
14-15 år: proksimal realignment via vastus medialis træk = medialt orienteret.
Ældre/udvoksede: distal realignment

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ved smerter ved tuberositas tibia, som især udløses ved fysisk aktivitet (spring) blandt yngre mennesker, bør du tænke på?

A

Mb. Osgood Schalter
Oftest fysisk aktive drenge 12-14 år og hos lidt ynger piger.

Objektivt.
+ palpationsøm ved tuberositas tibiae (obs. patellar tendonitis/springerknæ er smerterne højere lokaliseret)
+ prominerende
+ ekstension mod modstand kan provokere smerter

Røntgen: tuberositasapofysen forstørret, skleroseret og fragmenteret

Behandling:
+ Konservativ: reducer belastning og immobiliserende bandage 2-3 uger
+ kronisk tilstand: kirurgi når pt. er udvokset

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Ud over de normale/generelle tumorer, kan knæet have 3 sjældne intraartikulære tumorer?

A
  1. Synovial kondromatose
  2. Pigenteret villonodulær synovitis (alle led, men hyppigst knæ og hos yngre voksne. Hæmosiderinaflejringer pga. blødninger)
  3. Intraartikulært ganglion (benign synovialisbeklædt cyste), som oftest er omkring ligamenter eller retropatellart
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Nævn 4 årsager til infektion i knæet?

A
  1. Purulent artrit
  2. Inficeret alloplastik
  3. Purulent bursitis
    => aspiration før AB, immobilisation og AB => manglende bedring incision og excision.
  4. Ostit og tuberkuløs artrit
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Den purulente artrit er en infektion med bakterier i knæleddet som oftest forekommer hos hvilke personer, hvor bakteriernes adgang til knæleddet kan se ved?

A

Oftest børn, og voksne med nedsat immunforsvar
1. Direkte spredning
+ fra nabovæv fx osteomyelitis

  1. Hæmatogen spredning
  2. Direkte inokulering
    + traume
    + aspiration
    + operation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke kliniske, objektive og parakliniske fund vil man forvente ved purulent artrit i knæet?

A

Anamnese (obs. voksne der er immunsupprimeret har oftere lettere symptomer)
+ alment påvirket med forhøjet temp.
+ rødme, varme, hævelse (diffus bløddelhævelse og intraartikulær ansamling), smerte og funktionstab => flekteret stilling

Paraklinik:
+ forhøjet infektionstal: CRP, SR og leukocytter

Diagnostik: Obs. ved punktur gennem inficerede områder (psoreasis, eksem og erysipelas => UL)
1. Knæpunktur FØR AB: purulent el strågul, men stort antal leukocytter (>100.000 ml-1), som oftest vil være polymorfkernede)
=> Gram-farvning og direkte mikroskopi + dyrknings og resistenssvar
2. Røntgen: oftest normal
+ evt. osteomyelit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan behandles purulent artrit og prognesen?

A

HUSK der behandles på mistanke, da det er en akut tilstand!

  1. Ledaspiration, og hvis aspirationen giver fortsat mistanke
    + purulent el strågul, men stort antal leukocytter (>100.000 ml-1), som oftest vil være polymorfkernede)
    => artroskopi med omhyggelig intraartikulær debridement og synovektomi
    => aspiration + artroskopisk matriale til D + R
  2. AB efter bakteriologi: ofte ceftriaxon eller penicillinasestabilt penicillin
    * husk korrektion for resistenssvar
    * kontrol af infektionsparametre i op til 3 mdr.

Prognose: *afhænger af hvor hurtigt behandling blev iværksat
+ sekundær artrose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke agens har forkærlighed for alloplastikknæ, og hvilken mekanisme gør dem gode til at undgå AB-behandling?

A
  1. 50% S. Aureus og koagulase-negative S. epidermidis
  2. 20-25% Streptokokker og gram-negative bakterier
  3. 5-10% Anaerobe bakterier

Mekanisme: biofilm-dannelse, hvorfor artroskopi med omhyggelig intraartikulær debridement og synovektomi er nødvendigt samt AB.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Inficerede alloplastikker kan se i fire forskellige former - hvilke og deres umiddelbare behandling?

A
  1. tidlig infektion: < 4 uger postoperativt
    *akutte symptomer ofte relateret til sårproblemer
    Behandling: debridement + højdosis AB
  2. Sen, kronisk infektion > 4 uger postoperativt
    + mildere symptomer (svingende temp og smerter) => røntgen og apiration
    Behandling: debridement, udskiftningsalloplastik med AB i 6 uger ift. resistenssvar
  3. akut hæmatogent spret infektion med pludselig debut efter kendt bakteræmi
  4. positiv dyrkning ved udskiftningsalloplastik af ikke-erkendt inficeret protese.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Atrose i knæet er en hyppig tilstand, og i 2008 blev der lavet ca. 8300 knæalloplastikker. Hvem får oftest artrose i knæet?

A

Sjældent før 35 år, og blandt 75-årige har 1/3 (kun 1/3 har symptomer)

Risikofaktorer:
\+ overvægt
\+ tidl. traume (især menisk og ACL-læsion)'
\+ erhverv: hårdt manuelt arbejde
\+ fejlstillinger

Langt hovedparten af alloplastikker pga. artrose

  1. varus-fejlstilling og involvering af mediale tibiofemoralekammer*
  2. valgus-knæ
  3. normal alignment
  4. patellofemoral artrose

*der er 3 delvist adkildte led i knæet: mediale, laterale og patellofemorale kompartment

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er symptomerne og objektive fund findes i et knæ med artrose?

A

Anamnese: Udvikling over flere år med periodisk forværring.
1. Initielt: belastningsrelateret ubehag og smerte
2. igangsætningssmerter samt nogen lindring af smerterne efter initial bevægelse
*smertetriade: igang => smerter ovre => kommer igen.
3. forstyrre nattesøvnen, hævelse og deformitet
4. Nedsat funktionsniveau: nedsat gangdistance
+ evt. aflåsningstilfælde (ledmus fra osteofytter)

Objektivt:
+ oplagt varus eller valgusfejlstilling
+ fleksionskontraktur
+ hævelse: blandet intraartikulær og synocialissvulst
+ muskelatrofi
+ palpationsømhed (tidlig: lokaliserbar. Sen: diffus)
+ nedsat bevægelse og evt. skurren i senforløbet.

26
Q

De væsentligste radiologiske fund ved knæartrose er, og hvad er vigtigt ift. hvordan billedet skal taget?

A

*Pt. skal stå op pga. fejlagtig velbevaret ledspalte ved liggende stilling.

Radiologisk klassifikation af osteoartrose (Kellgren og Lawrence grad 0-4:

  1. Afsmalnet ledspalte*
  2. Osteofytter
  3. Subkondral sklerose
  4. Subluksation/Deformitet
27
Q

Hvilke parametre afgør behandlingen af artrose i knæet?

A

Af patienter samt graden og udbredelsen af degenerative forandringer (evt. artroskopi)

Behandlingsarmamentariet:
1. Konservativ med analgetika (NSAID), steoridinjektion,
+ fysioterapi
+ evt. vægttab.
2. Kirurgi:
a. artroskopi ved aflåsning (temporær løsning)
b. osteotomi: medial osteoartrose uden artrose i andre 2 kompartments
c. Unikompartmentelle alloplastikker: isoleret medial eller patellofemoral oteoartrose
d. Total knæledsalloplastikker: pt. med radiologisk osteartrose og manglende effekt af konservativ behandling

*der er 3 delvist adkildte led i knæet: mediale, laterale og patellofemorale kompartment

28
Q

De alvorligste tidlige og sene komplikationer til alloplastik er?

A

tidlige: Sårnekrose og infektion

Sene: løsning af komponenterne
\+ patellafraktur
\+ suprakondylær fraktur
\+ nedslidning af komponenterne 
\+ ringe bevægelsesudslag
29
Q

Hvad forudsætter Charcot-knæ, hvad disponerer det til, og hvorfor behandles de med artrodese og ikke alloplastik?

A

Neuropati fx pga diabetes mellitus, neurologiske sygdomme med ændret eller nedsat sensibilitet => degenration => svær sekundær osteoartrose

Røntgen: knoglefragmentering, sklerose og varierende grader af luksation

Behandling: artrodese, da alloplastikker har øget risiko for aseptisk løsning.

30
Q

RA rammer hyppigt knæet, men behandles som udgangspunkt medicinsk. Hvilke ortopldkirurgiske behandlinger kan benyttes ved utilstrækkelig effekt af medicinen?

A

Ved smerter og nedsat funktion:

  1. Synovektomi: fjernelse af fortykkede og inflammerede synovialis => øget bevægelighed og smertelindring, som oftest vare 6-12 mdr.
  2. Totalalloplastik i senstadiet ved destruktion af ligamenter

Samme gælder for psoreasisartrit og Mb. Reiter.

31
Q

Krystalartropatierne er karakteriseret ved?

A

Oftest midaldrende mænd (sjældent præmenopausale kvinder)

kronisk inflammation med periodisk opblussen af symptomerne i 1. metatasofalangealled (podegra) eller knæet (gonagra) => evt. degenerative forandringer

Typer: Krystalartropatier med intrartikulær udfældning i ledbrusk, menisci og synovialis

  1. Artritis urica/Gout/urinsyregigt: mononatrium-urat-krystaller => røntgen med degenerative forandringer.
  2. Kondrokalcinose/pseudogout: calcium-pyrophosfat-krystaller => skygger i ledbrusk og menisci på røntgen og degenerative forandringer.
  3. Andre…

Behandling:

  1. Medicinsk i rheumaregi
  2. kirurgi: ved degenerative forandringer som genartrose

DD: purulent artrit

32
Q

Skønt alle bursae kan udvikle en bursit, så er det primært denne lokalisation der har klinisk betydning, og hvad er de kliniske tegn samt behandling?

A

Præpatellare bursit og pes anserinus, som har størst klinisk betydning. Oftest hos personer med knæliggende arbejde og skyldes gentagne småtraumer.

Andre: bursa infrapatellaris profunda et superficialis.

Kliniske tegn: mindre udtalte end ved infektiøs bursit
+ hævelse over patella
+ afebril

Udredning: ved tvivl
+ ledaspiration med direkte mikroskopi og dyrkning

Behandling
+ immobilisering
+ NSAID
(kronisk bursit: excision)

33
Q

Ved en udfyldning/tumor i fossa poplitea kan du tænke på hvilken tilstand og hvad er karakteristisk herfor?

A

Bakers cyste, 2 typer:

  1. Cystetype: divertikel på ledkapslen og har forbindelse til knæleddet = den egentlige Bakerscyste
  2. Uden forbindelse til knæleddet

Lokalisation: oftest ml m. gastrocnemius (vastus medialis og semimembranosussenen (lateralt) i fossa poplitea

Udredning: UL eller MR giver diagnosen
* Pallucid cyste, som ikke er solid tumor

Behandling:
1. Børn: svinder oftest spontant
2. Voksne: (aspiration og steorid-injektion har hyppig recidiv)
+ Primær/ukendt årsag: excision af cyste med lukning af forbindelse til knæled
+ Sekundær (hyppigst) oftest til intraartikulær lidelse (fx menisklæsion eller artrose), og behandling rettes hermod.

34
Q

Hvad skal man huske ved en spontan bristet bakerscyste?

A

kan medfører en akut inflammation, som klinisk kan ligene venøs tromboflebit med positivt Homan’s tegn

udredning: anamnese og UL

Behandling: konservativ med elevation og NSAID i nogle dage.

35
Q

Kom med forskellen på løberknæ, springerknæ og Mb. Osgood-Schlatter?

A
  1. Løberknæ / tractus iliotibialis-syndrom: laterale femurepikondyl
    + oftest løbere og varusfejlstilling
    + Behandling:
    a. konservativ ≈90% effekt: aflastning med fysioterapi og afspændingsøvelser, aftrapning af løb samt NSAID
    b. Steoridinjektion i resistenstilfælde
    c. kirurgi: sjældent
  2. Springerknæ / tendinitis patellae: smerter ved patellasenens insertion på patella (anterior knæsmerter)
    + traktionstendinit ved idræt såsom spring og hop.
    + Behandling: immobilisering i 3-6 uger, fysioterapi og NSAID
    (kirurgi: dekompression af senen ved resistente tilfælde)
  3. Mb. Osgood Schalter: smerter ved tuberositas tibia
    + Oftest fysisk aktive drenge 12-14 år og hos lidt ynger piger.
36
Q

Er osteonekrose i knæet en hyppig tilstand?

A

Nej, sjælden men potentiel livsfarlig

Lokalisation: Hyppigst mediale femurkondyl, med risiko for kollaps.

Typer:
1. Primær/ideopatisk:
+ Pt. er som regel over 60 år, og kvinder rammes hyppigere.
+ symp: Pludseligt indsættende, intense smerter, som i starten er værst om natten, som efter 6 uger oftest bedres spontant eller går over i mere kronisk tilstand.
2. sekundær: pga. steoridbehandling, alkoholisme, organtransplantation og SLE.
+ yngre pt under 50 år, og rammer oftest mere end én kondyl, obs. bilateral hos 80%
+ mere snigende debit

Objektivt:
+ akut: intraartikulær ansamling med indskrænket bevægelighed, palpationsømhed ved afficierede område

Billeddiagnostik - 5 faser på AP-billledet, hvor MR giver bedste afklaring.

Behandling:

  1. konservativ: aflastning og radiologisk kontrol
  2. kirurgi: i svære tilfælde
37
Q

Det kan være svært at skelne mellem hvorfor der opstår mus i knæet, men kom med nogle årsager til denne hyppige tilstand?

Hvad er desuden de klassiske symptomer på mus/musene i et knæ?

A

Corpus liberum (mus articuli genuum)

Årsager til løse fragmenter fra patellaluksation eller osteoartrose, men man kan ikke altid bestemme hvor musen er kommet fra.

Symptomer:
+ recidiverende aflåsningstilfælde med kraftig smerte
+ “noget der flytter sig rundt inde i knæet”

Objektiv undersøgelse oftest normal, evt. ansamling i knæet eller ømhed.
+ nogle tilfælde kan man palpere en stor mus som en mobil og hård udfyldning.

Udredning: “musebilleder” i fossa intercondyloidea
* husk normale billeder udelukke ikke mus.

Behandling: artroskopisk fjernelse af musen

38
Q

Hvilken menisk kommer oftest til skade og klassificer menisklæsioner?

A

Mediale (3 x så hyppigst som laterale)

Klassifikation efter

  1. lokalisation
    a. Medial/lateral
    b. Posterior/intermediær/anterior
  2. Skadens morfologi (s. 608 i Sneppen)
    a. Longitudinel (typisk låst knæ ved vridskader), som hvis den er lang nok kan forårsage busket-handle læsion
    b. radial
    c. Horisontal
    d. flap (oftest ifb. degenrative skader)
  3. evt. bucket-handle læsioner efter skadens lokalisering ift. meniskens vaskularisering: rød (god mulighed for heling), rød/hvid, eller hvid
39
Q

nævn den typiske traumemekanisme for hhv. yngre og ældre pt med menisk-skader?

A

Yngre: rotation af flekeret knæ

Ældre: kan være mere snigende debut

40
Q

Symptomer og kliniske fund ved menisklæsion?

A

+ smerter
+ klikken
+ ansamling (hurtig ansamling indenfor timer tyder som nævnt på hæmartron, men hæmartron antyder iøvrigt også ACL-læsion. Typisk vil der ved menisklæsion være ansamling efter 6-24 timer, som oftest er hydrartron)
+ aflåsning (typisk have et bevægeudslag på 15-80 grader, og forsøg på fuld ekstension vil være smertefuldt)
+ fornemmelse af at noget er i klemme.

Objektivt:
+ ømhed/smerte ved involverede ledlinje
+ smerte ved meniskprovokationstest (Fx. McMurrays, Appleys og Thesaley)
+ klik ved McMurrays

Handleplan:
+ aflåst (bør ikke reponeres i klinikken) => MR og artroskopi subakut med meniskresektion
÷ aflåst: konservativ behandling

Komplikation:
+ meniskcyster (oftest ifm. horisontale menisklæsioner i lateral anteriore horn)

41
Q

ACL-læsionen er hyppige med årlig incidens på 0,3/1000 kan ofte diagnosticeres alene på anamnesen - som er?

A

Typisk skade er forbundet med hørbart smæld fulgt af kraftig ansamlingen inden for en time, og pt. må stoppe med sin aktivitet

Oftest rotationsskade på let flekteret eller hyperekstensionstraume

Hvem:
+ Typisk yngre voksne (Sjældent børn, som oftere får avulsion af den tibiale insertion)
+ 80% sportsrelaterede.

42
Q

Akut undersøgelse af ACL-læsion?

A

Vanskelig pga. hævelse og nedsat bevægelighed, men Lachmanns test er oftest den enste mulige AP-stabilitetstest

Afhævet:
1. Lackmans test
2. forreste skuffetest (både forøget amplitude og intet erkendeligt forreste punkt. + bør suppeleres med foden i indad- og udadrotation obs. posteolateral og posteromediale kapselhjørne - multiligamentskader)
1-2 = Begge gradueres efter løshed I-III (<5 mm, 5-10 og >10)
3. Pivot test (pludselig sublusation/reposition omkrin 20-30 grader) *stor diagnostisk sikkerhed for trænede hænder.

Billeddiagnostik:

  1. MR: stor sikkerhed, ACL-læsion, evt. knogleødem (bonebruising)
    (2. Røntgen: oftest kun intraartikulær ansamling evt. avulsion af ACL-tilhæftningen på tibia (børn))
43
Q

Behandling og prognose af ACL?

A

Akutte behandling:
1. krykker og instrueres i bevægeøvelser - fuld støtte er tilladt.
÷ bandager eller skinner
2. Kirurgi: disloceret avulsion af tibiahæfte med reposition og fiksation

Afhævet: afhænger af pt’s alder, aktivitetsniveau og symptomer (fx instabilitet)
A. Konservativ behandling med fysioterapi og evt. hængselsbandage til idrætsaktivitet såsom skiløb
B. Kirurgi ca. 3000 pr år: børn og idræts/erhvervs-aktive
+ operativ rekonstruktion når knæ er afhævet og fuldt bevægeligt => artroskopi med autograft* med sutur i de samtidige menisklæsioner.

Prognose:
A. mere end 50% får tilfredstillende knæfunktion
B. ACL-rekonstruktion: ca. 80% vil efter 12 mdr være i stand til at dyrke idræt igen - dog kun 50% af eliteidrætsudøverne tilbage i samme niveau.

Komplikationer
+ sekundær artrose
+ 10% re-ruptur.

*Autograft: Hamstringgraft, semitendinosus og gracilissener eller patellasenegraft

44
Q

Typiske traumemekaniske for PCL-læsion?

A

Direkte slag mod forsiden af proksimale tibia

(instrumentbrætlæsion) eller forveret hyperfleksion

45
Q

PCL læsioners objektive undersøgelse og udredning?

A

Svært at undersøge akut hævet knæ, MEN obs
+ tibia faldet tilbage? (svært at skelne hvis det er bilateral)
+ evt. skuffeløshed

Obs. posterior øshed over 10 mm (grad III) obs. PCL-skade samt skade på posterolateral kapselhjørne = multiligamenttraume

ved mistanke om PCL-læsion
+ subakut MR

46
Q

Behandling og prognose af PCL?

A

+ Avulsionsfraktur: primær fiksering af det afrevne fragment.

Ellers forsøges primært konservativ behandling med:

  1. med initial skinne, som reponerer tibias posteriore subluksation
  2. fysioterapi med styrkelse af quadricepsmuskulaturen.

PCL-rekonstruktion ved:
+ fortsat instbilitet
+ løshed mere end 10 mm (grad III)

Prognose:
+ konservativ: gode ved mindre løshed
+ kirurgi: ikke lige så gode som ACL og genvinder som regel ikke tidl. sportsaktivitet.

47
Q

Hvordan gradueres læsioner af kollaterale ligamenter?

A

Grad I: Ømhed ved palpation og valgustestning, men ingen erkendelig løshed
Grad II: let til moderat løshed med sikker ligamentært endepunkt.
Grad III: Svær løshed uden ligamentært endepunkt (open book). Som regel også løshed på strakt knæ

48
Q

Nævn 5 vigtige ting om MCL-læsion?

A
  1. Hyppigst ligamentlæsion i knæet, som opstår ved direkte valguspåvirkning af knæet
  2. Klinik: hævet, palpationsømt ofte proksimalt
  3. Læsionsgrad (I-III) afgøres ved valgustestning i 20-30 grader fleksion (evt. behov for lokalanæstesi til udførelse)
  4. Røntgen: oftest normalt, evt avulsion ved proksimale hæfte.
  5. Behandling: primært konservativ
    grad I: støttebind
    grad II-III: hængselsbandage med fri bevægelighed i 6 uger.
    (kirurgi ved multiligamentskade obs. grad III)
49
Q

Forkalkning omkrin tid. læsion af proksimale MCL-hæfte hedder?

A

Pelligrini-Stieda-skygge (side 617)

50
Q

Nævn 4 vigtige ting om LCL-læsioner?

A
  1. isolerede LCL er sjældne, og opstår ved direkte varuspåvirkning af knæet
  2. Klinik: hævet, palpationsømt ofte proksimalt
  3. Læsionsgrad (I-III) afgøres ved varustestning i 20-30 grader fleksion (evt. behov for lokalanæstesi til udførelse)
    * hvis der er løshed på strakt knæ obs. multiligamentskade (posterolaterale kapsel og evt. ACL)
  4. Behandling:
    + primært konservativ: hængselsskinnebandage i 6 uger.
51
Q

Multiligamentskderne vil som regel omfatte og hvad skal man objektivt huske at tjekke hos disse pt?

A

Ofte pga. knæluksation eller varus/valgus-stilling
+ et kollateralt ligamen
+ et eller begge korsbånd
+ baskadigelse af kapslen (især posterolateralekompleks: popliteussenen)

Tjek:
+ perifer vaskularitet (obs. a poplitea)
+ palper LCL (hvis ikke palpabel obs. læsion)
+ LAchmanns test
+ skuffetest
+ valgus/varus-testning i 20-30 grader
+ dial-test (på maven med knæ flekteret til 30 og 90 med rotation af foden

Ved tegn/positive fund => subakut MR

Behandling: afhænger af læsioner, men oftest behov for tidlig rekonstruktion.
+ ACL samt MCL, behandles først som MVL primært og derefter vurdering af ACL ift. mulig kirurgi.
+ ACL samt laterale ligamenter (LCL og PCL) kan en ACL-rekonstruktion alene IKKE behandle tilfredsstillende pga. reruptur

52
Q

Karakteristisk for knæledsluksation (luxatio genus)?

A

Primært ved højenergitraumer og oftest med
+ 1/3 har kompliverende kar- eller nerveskade = mål for primære behandling.
+ multiligamentskader (begge cruciatae og min. et kollateralt)

Klassificeres efter tibias retning ift. femur

Klinik: tydelig deformitet => akut røntgen

Behandling: reposition i fuld anæstesi ved træk på fuldt ekstenderet knæ => knæ i immobiliserende skinne

Prognose: dårlig, opnås sjældent normal funktion.

53
Q

Tibia og fibula er forbundet med hvilken stuktur, som i sjældne tilfælde kan forårsage?

A

Membrana inerossea

Luksation af proksimale eller diatale tibiofibularlled
*oftest proksimale

Klinik: løs fibulae i lukseret position eller abnorm løshed. evt. palpationsømhed og hævelse ved caput

Røntgen ofte normal, men diagnostik ved CT

Behandling: reposition og immobilisering i skinne el. gips i 4-6 uger

54
Q

Hvilken aldersgruppe får oftest osteokondrale frakturer?

A

Dvs. afrivninger af en bruskskal med underliggende knogle. Oftest ved patellaluksationer eller ved forvridning af vægtbærende fuldt ekstenderet knæ, hvorefter der forekommer hurtig ansamling (obs. fejltolkes som menisk og ligamentskader)

Teenagere og yngre voksne

Udredning:
+ knæledsapiration: hæmartron med fedtperler

Behandling: afhænger af størrelse af fragment, da der også skal være noget at sætte et søm el. forsænkede skruer i.

55
Q

Den voksne pandang til osteokondrale frakturer er?

A

Kontrale frakturer eller bruskskader er beskadigelse af brusk alene uden involvering af subkondral knogle.

Traumemekanisme som børn: Oftest ved patellaluksationer eller ved forvridning af vægtbærende fuldt ekstenderet knæ, hvorefter der forekommer hurtig ansamling (obs. fejltolkes som menisk og ligamentskader)

Symptomer ligner mus-symptomerne

Prognosen afhænger af pt. alder, mængden af beskadiget væv og mængden af blottet knogle.

56
Q

Bogen beskriver 3 skader ift. frakturer i ekstersorapperatet - hvilke (1 meget hyppig og 2 knap så hyppige)?

A
  1. Fractura patellae ≈ 1% af alle frakturer
  2. Ruptur af quadriceps eller patellasenen
  3. Avulsion af tuberositas tibiae-apofysen
    * oftest børn (dernge 12-16 år) med ligenede traumer fra nr. 1-2. => klassificeres efter graden af proksimale tibiaepifyse inolvering => kirurgi ved dislocering af apofysen
57
Q

Fractura patellae udgør 1% af alle frakturer. Nævn 5 vigtige ting:

A
  1. Hyppigst blandt 20-50 årige og hyppigere blandt mænd (2:1)
  2. 2 hovedtyper efter traume, morfologi og behandling
    a. Tværfrakturer (hyppige): kraftig kontraktion i strækkeapperatet, obs. er retinaklet gået er ekstensionsevnen over knæet er ophævet
    b. Stellate frakturer/komminut ≈ 1/3: direkte slag mod patella/knusning, — skade på retinaklet og derfor bevaret ekstension af knæ
    (c. longitudinel: behandles som stellate)
    * hvis pt. kan løfte benet fra lejet er retinaklet bevaret.

Behandling: s. 623
+ strækkefunktion: konservativ
÷ strækkefunktion: kirurgi med tension band wiering og K-tråde eller skruer (tværfraktur) så tidligt som muligt obs. om huden er intakt og vital
*Åbne frakturer er akut behandling indiceret
*Begge behadlinger kræver fysioterapi efterfølgende

Prognose: afhægner af kongruensen i leddet, normalt omkring 70-80% gode resultater, men restitution oftest 6-12 mdr.

komplikationer:
+ fjernelse af osteosyntesemateriale pga. gener
+ degenerative forandringer
+ avaskulær nekrose

58
Q

Ruptur af quadriceps eller patellasenen?

A

oftest quadriceps, ved indirekte traume hos personer over 40 år. (yngre får dem ved direkte traume eller efter forudgående tendinit eller steoridinjektion)

Pludselig smerte + manglende evne til at strække knæet helt.

Udredning:
+ Røntgen: højtstående patellae
+ MR især ved inkomplette læsioner.

Behandling: operativ rekonstriktion med suturering af strækkeapperatet
+ postoperativ immobilisering i fuld ekstension i 6 uger

59
Q

Hvornår ser vi oftest distale femurfrakturer og hvordan inddeles de?

A

≈ 5% af alle femurfrakturer
Højenergitraumer (biluheld) og fald fra højde
Hos ældre med osteopeni kan de ses ved lavenergifraktur.
*Husk at tjekke neurovaskulære forhold!

Inddeling: ift. behandlingsvalg og prognose (se side 625)
a. Suprakondylære
+ retrograd marvskrue
b. Unikondylære enten saggital eller koronal frakturlinje
c. interkondylære (T og Y- frakturer)
+ dårligste prognose

Behandling:
1. kirurgi som afhænger af type og antal fragmenter
+ 7-tals-skinne eller kondylglideskrue

  1. konservativ: evt. hos ældre eller med dårlig knoglekvalitet.

Postoperativt forløb: belastning afhænger stabil eller mindre stabil fiksering

60
Q

Floating knee er?

A

Hvis det er distal femurfraktur sammen med tibiafraktur, obs. 10% er åbne frakturer (evt. ekstern fiksation indtil bløddelsskaderne er ophelede)

*Husk at tjekke neurovaskulære forhold!

61
Q

Distal femurepifysiolyse forekommer sjældent, men ses hos disse pt. og oftest med denne morfologiske type?

A

Drenge 12-16 år ifm sport eller trafikulykker

Hyppigst Salter-Harris type II og derefter type I

Behandling:
1. udislocerede: cirkulær fips i 4-6 uger
2. dislocerede:
+ reponeres uden intern fiksation pga. ofte stabile
÷ reponeres: åben reponering med K-tråd eller skrier til fiksering

Prognose: tilbage til normal gang efter 4-8 uger
*obs. vækstforstyrrelse og evt. forkortning => opfølgning efter 2 år

62
Q

Klassificer tibiakondylfrakturer

A

Schatzker s. 627
Type I: ren skæringsfraktur af lat. kondyl (ofte yngre pt)
Type II: skæringsfraktur med kompression af ledfladen
Type III: ren kompressionsfraktur af den lat. kondyl (ofte ældre med mindre traume)
Type IV: fraktur i mediale tibiakondyl

bikondylære frakture ved højenergitraume:
Type V:
Type VI: fraktur på overgangen ml. dia- og metafyse

behandling:
+ udislocerede og stabile: konservativ behandling

Prognose:

Ortopædkirurgi - Freja (17 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions