Rationelle perspektiver på organisationsteori - (Kap. 2 og 4 BB - Uge 38) Flashcards
Hvad er herredømme for Weber, og hvilke tre former for herredømme identificerer han?
“the probability that certain specific commans (or all commands) will be obeyed by a given group of persons”
1) Legalt herrredømme
2) Traditionelt herredømme
3) Karismatisk herredømme
Hvilken slags herredømme er bureaukratiet ifølge Weber?
Legalt herredømme
Hvem definerer idealtyper således?
“[ideal types are] obtained by means of a one-sided accentuation of one or a number of viewpoints and through the synthesis of a great many diffuse and discrete individual phenomena [these viewpoints are formed] into an internally consistent mental image”
Weber 1968a [1922], s.190
Hvad er bureaukratiets kendetegn?
1) Hierarki (monokrati, fordelt autoritet, klagemulighed)
2) Generelle regler for arbejde
3) Regularitet af aktiviteter
4) Fast arbejdsdeling
5) Adskillelse af privat of offentlig ejendom
6) Meritrekruttering (uddannelsesfokus)
7) Arbejde som karriere (fast ansættelse, aflønning i penge, fuldtidsarbejde, jobsikkerhed)
Hvem udtrykker:
“[…] the development of each man to his state of maximum efficiency […] the highest grade of work for which his natural abilities fit him”
Taylor 1916 (Scientific Management)
Hvad var Taylors fire principper for funktionel ledelse?
1) At erstatte erfaringsbaserede metoder på arbejdspladsen med videnskabelige elementer udviklet af lederen/ingeniøren
2) Udvælgelse og træning af de ansatte efter disse principper. Lønstigning.
3) Samarbejde ml. ledelse og arbejdere i udførsel/planlægning
4) Ligelig fordeling af ansvar ml. ledelse og medarbejdere
Hvem videreudvikler den administrative skole som Fayol grundlægger?
Gulick og Urwick
Hvordan ser Fayol på formel autoritet?
Det er vigtigt at medarbejderen kun har én leder, ellers kan det underminere autoritet og bringe disciplin i fare.
Hvad er de to mest centrale dimensioner i en organsations formelle struktur?
Arbejdsdeling og koordination (vertikalt og horisontalt)
Hvad betyder “fuldstændig direktoratsdækning”?
At alle administrative og faglige opgaver lægges ud i direktorater og styrelser (en form for vertikal arbejdsdeling i den klassiske departements-direktorats model)
Hvad er Fayols fire kriterier for horisontal arbejdsdeling?
1) Formål
2) Proces
3) Klient
4) Område
Hvad kritiserer Simon den administrative skole for?
Simplificerende tænkning og et naivt rationalitetsbegreb
Hvem siger:
“The classical organization theory […] failed to make explicit this subjective and relative character of rationality, and in so doing, failed to examine some of its own crucial premises. The organizational and social environment in which the decision-maker finds himself determines what consequences he will anticipate, what ones he will not; what alternatives he will consider, what ones he will ignore”
March & Simon 1958, s.139
Hvilken anden disciplin trækker Simon på i udviklingen af sin individfokusedere organisationsteori?
(Social)Psykologien
Hvad er satisfiering?
Det er Simon og March’s bud på en handlingslogik, hvor individer søger tilfredsstillende løsninger fremfor den strengt taget mest optimale
Hvilke organisationsteoretikere antager bounded rationality?
A) Simon
B) March
C) (Eisenhardt)
Hvorfor er organisationer “mere rationelle” end individer for Simon?
Fordi organisationer som aktører kan støtte beslutningstagning og derved forøge graden af aggregeret rationalitet. Den tilfældighed der kan findes på individniveauet, kan i højere grad undgås på det aggregerede niveau.
Hvad sætter Principal-agent teori fokus på?
Konsekvenserne af, at en aktør delegerer kompetence til en anden.
Hvad er PA-teori’s tre grundlæggende antagelser?
1) Individer er egennyttemaksimerende
2) Der er uoverensstemmelse ml. principaler og agenters mål
3) Der er informationsasymmetri mellem dem
(Eisenhardt 1989)
Hvad er tre styringsmekanismer for at overkomme Agentproblemet?
1) Rekruttering (ex-ante)
2) Incitamenter (løbende)
3) Overvågning
Hvem påstår at ledere har en tilskyndelse til at maksimere deres enheds budget, og at de offentlige budgetter derfor bliver større end hvad der er samfundsmæssigt optimalt?
Niskanen (1971)