Budgetter i praksis Flashcards
Hvad karakteriserer en top-down-proces?
Den centrale budgetmyndighed starter med at udmelde rammer, som budgettet skal lægges inden for. Rammebudgettering og taxameterbudgettering er eksempler på top-down-processer.
Hvad karakteriserer en bottom-up-proces?
Budgettet sammenstykkes gradvist af sektorenhedernes indmeldinger. Marginalbudgettering er et eksempel på en bottom-up-proces.
Hvad dækker det bevillingsmæssige hensyn i forhold til budgetlægning over?
Bevillingen er selve bemyndigelsen til at foretage økonomiske dispositioner i det offentlige. Ingen udgift kan afholdes i det offentlige, og ingen indtægt kan oppebæres, uden bevilling.
Hvad dækker kontrolhensynet i forhold til budgetlægning over?
Forvaltningens anvendelse af de bevilgede midler skal kunne kontrolleres. Det foregår gennem parlamentarisk kontrol, revision (herunder både legalitetskontrol og hensigtsmæssighedskontrol) samt medierne.
Hvad dækker det finansielle hensyn i forhold til budgetlægning over?
Budgettet skal give overblik over samtlige udgifter, således at finansieringsbehovet kan vurderes.
Hvad dækker prioriteringshensynet i forhold til budgetlægning over?
Udgifterne skal allokeres, således at samfundet sikres den størst mulige nytte for skatteydernes penge.
Hvad dækker informationshensynet i forhold til budgetlægning over?
Politikerne og borgerne skal have mulighed for at få indsigt i budgetterne.
Hvad er rammebudgettering?
En top-down-proces, hvor der først udmeldes en samlet udgiftsramme, indenfor hvilken udgifterne derefter kan fordeles. Metoden sikrer stram udgiftsstyring med decentral indflydelse.
Hvad er taxameterbudgettering?
En top-down-proces, hvor der er en fast takst for hver produceret enhed fremfor en samlet ramme. Metoden sikrer sammenhæng mellem aktivitetsniveau og bevillingsniveau. Kaldes også aktivitetsstyret budgetlægning eller normbudgettering.
Hvad er marginalbudgettering?
En inkrementel bottom-up-proces, hvor udgangspunktet er et teknisk budgetudkast, hvori man korrigerer for det kommende år i forhold til pris- og lønniveau. Herefter arbejder fagudvalgene- og forvaltningerne med deres budgetbidrag, som udformes som ændringer til det tekniske budgetbidrag, og efter en politisk prioriteringsfase foreligger det endelige budget. Metoden betragtes ikke som særlig effektiv, men er i praksis meget udbredt.
Hvad betyder det, at et budget indeholder en lønsumsramme?
En statsinstitution med en almindelig driftsbevilling må i udgangspunktet ikke overføre midler fra øvrig drift til løn. Således kan den samlede personaleudvikling styres.
Hvad er DAU-saldoen?
Over- eller underskuddet på finansloven, dvs. forskellen mellem statens indtægter og udgifter.
Hvad gik budgetloven fra 2012 ud på?
Hensynet til den makroøkonomiske holdbarhed blev formelt indlemmet i lovgivningen i form af saldokrav og fireårige særskilte udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Loven har til formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser måtte nu maksimalt udgøre 0,5 pct. af BNP. For at sikre overholdelse af udgiftslofterne blev der indbygget sanktionsmekanismer i budgetloven. Finansministeriet foretager hvert år i august en opgørelse af den strukturelle saldo for det følgende finansår. Hvis der forventes et væsentligt større strukturelt underskud end 0,5% BNP, skal der gennemføres foranstaltninger, der afbøder underskuddet.
Hvad er Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT)?
Staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning – det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne eller regionerne bliver pålagt eller frataget opgaver.
Hvad betyder overførselsadgang mellem bevillinger?
Uforbrugte beløb på én bevilling kan anvendes til at dække merforbrug på en anden bevilling, uden at man behøver søge om tillægsbevilling.
Hvad betyder overførselsadgang mellem budgetår?
Mindreforbrug kan opspares til brug i et senere budgetår, og merforbrug kan finansieres via træk på kommende års bevillinger.
Hvor stor en del af de samlede udgifter på finansloven ligger fast forud for de årlige forhandlinger?
Indkomstoverførsler, bloktilskud og renteudgifter (dvs. ca. 70% af de samlede udgifter på finansloven) ligger stort set fast forud for de årlige forhandlinger. Finansloven flytter kun meget marginale udgifter på det statslige budget – normalt i omegnen af 1-2% af de samlede udgifter, dvs. ca. 244 milliarder. Det udgiftspolitiske råderum defineres delvist af de økonomiske konsekvenser af de reformer, som typisk vedtages i løbet af foråret.
Hvad er inputstyring?
Styringen af de offentlige udgifter, som retter sig mod fastlæggelse og overholdelse af det overordnede udgiftsniveau med udgangspunkt i de lofter, der er fastlagt ud fra budgetloven.
Hvad er throughputstyring?
Styringen af de offentlige udgifter, som består i, at ministerierne efter 1., 2. og 3. kvartal og efter afslutningen af finansåret skal indberette status for budgettet til Finansministeriet i de såkaldte udgiftsopfølgninger.
Hvad er outputstyring?
Styringen af de offentlige udgifter, som retter sig mod ministeriernes produktion og har formål at sikre, at de resultater, der forudsættes ved bevillingstildeling, bliver opfyldt.
Hvad er grønthøstermetoden?
Når alle ministerier afkræves samme procentuelle besparelse på deres driftsudgifter – bygger på fair share-princippet. Ligger i tråd med tankegangen omkring rammesystemet, hvormed man undgår problemer med asymmetrisk information.
Hvad er Stabilitets- og vækstpagten?
Et EU-regelsæt, som indebærer, at de offentlige budgetters faktiske saldo ikke må udvise et underskud på mere end 3% af BNP.
Hvad er Finanspagten?
En EU-traktat fra 2012 som indførte et krav om, at det årlige strukturelle underskud – som er et mål for de offentlige finansers langsigtede holdbarhed – ikke må overstige 0,5% BNP.
Hvad gør Rigsrevisionen?
Sikrer på baggrund af ministeriernes regnskabsaflæggelse, at der har været den fornødne hjemmel på bevillingslovene til at afholde udgifter og modtage indtægter. Formelt set foretages denne revision af de seks statsrevisorer, der er valgt af Folketinget.
