Budgetteori Flashcards

1
Q

Hvad er kommunernes største indtægtskilde?

A

Den kommunale indkomstskat. I 2018 var den lavest i Rudersdal kommune (22,5%) og højest på Langeland (27,8%).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken post er den største på hhv. kommunernes og regionernes budgetter?

A

I kommunerne er det hovedkonto 5: Sociale opgaver og beskæftigelse (58% i 2018). I regionerne er det hovedkonto 1: Sundhed (93% i 2018).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad indebærer udligningssystemet mellem kommunerne?

A

Det sikrer, at der overføres penge fra rige til fattige kommuner efter forskelle i deres beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Forskellene vurderes på baggrund af kommunernes strukturelle over- eller underskud (dvs. i hvilken grad har en kommune bedre eller dårligere muligheder end andre kommuner for at finansiere sine opgaver med en gennemsnitlig skatteprocent).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er bloktilskuddet?

A

De generelle tilskud, som er ubundne statslige tilskud til kommunerne. Hvis der sker væsentlige ændringer i kommunernes opgaver, så er det bloktilskuddet, som justeres (jf. Det Udvidede Totalbalanceprincip).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad går Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) ud på?

A

Kommunerne bliver kompenseret over bloktilskuddet, når de pålægges nye opgaver af staten, ligesom en reduktion af kommunernes opgaver vil medføre en tilsvarende reduktion i bloktilskuddet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke formål gives statsrefusionen til?

A

Helt bestemte formål, hvor staten refunderer en andel af kommunernes udgifter – gælder især for overførselsindkomsterne (fx dagpenge eller kontanthjælp).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Eftersom regionerne i modsætning til kommunerne ikke har skatteudskrivningsret, hvor stammer deres indtægter så fra?

A

Fra overførsler fra andre myndigheder og fra drifts- og anlægsindtægter (fx kommunernes betaling for deres borgeres brug af de regionale specialiserede institutioner).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan er regionernes indtægter og udgifter opdelt?

A

I tre kasser: en til sundhedsområdet, en til det sociale område og en til udviklingsområdet. Regionerne kan ikke overføre penge mellem disse områder. Indtægterne er øremærket til et bestemt område.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken rolle spiller økonomiudvalget i kommunerne?

A

Økonomiudvalget har det overordnede ansvar for kommunens økonomiske forhold. Økonomiudvalget fremsætter budgetforslaget for kommunalbestyrelsen, hvorefter der kan vedtages ændringer i forbindelse med kommunalbestyrelsens to behandlinger, hvor magten ligger hos det flertal af partier, der indgår et budgetforlig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad bestemmer bevillingsniveauet?

A

Hvor stor en adgang bevillingshaveren har til at omplacere midler. Det højest tilladte bevillingsniveau er udvalgsniveauet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken forskel gør det, at en bevilling er givet som en bruttobevilling og ikke en nettobevilling?

A

En bruttobevilling specificerer præcist, hvor store indtægter og udgifter der må være i forbindelse med et givet formål. En nettobevilling tillader, at eventuelle merindtægter vil kunne bruges, også uden at der skal indhentes en tillægsbevilling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad siger bruttoposteringsprincippet?

A

Alle udgifter og indtægter skal opføres i budgettet, hvilket sikrer, at de samlede omkostninger ved kommunens aktiviteter kan aflæses, også selvom dele af dem finansieres af driftsindtægter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad gik den såkaldte sanktionslovgivning fra foråret 2008 ud på?

A

Efter kommunernes overskridelser af kommuneaftalen fra 2008 indførte regeringen og DF, at kommunale skatteforhøjelser skulle modregnes i bloktilskuddet, og at regeringen fik mulighed for at gøre en del af bloktilskuddet betinget af, at kommuneaftalen overholdes. Denne sanktionslovgivning blev permanent i 2012 med budgetloven.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad karakteriserer budgetsamarbejdet mellem staten, kommunerne og regionerne?

A
  1. Sigtet er at samordne kommunernes og regionernes økonomi med statens overordnede økonomiske politik – dvs. et forsøg på at løse et makroøkonomisk styringsproblem. 2. Det er et uformelt aftalesystem, der indebærer årlige forhandlinger mellem regeringen og de kommunale interesseorganisationer, Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Regioner. 3. Som regel munder forhandlingerne ud i skriftlige aftaler om udviklingen i den kommunale og regionale økonomi.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er budgetinstitutionen?

A

De regler og normer, som med større eller mindre styrke påvirker de relevante aktørers adfærd i forbindelse med tilblivelsen af det pågældende budget.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er budgetlægning?

A

En periodisk aktivitet, der indebærer vedtagelsen af et budget, som indeholder beføjelser til at opkræve indtægter og afholde udgifter, dvs. allokering af knappe offentlige midler. Budgettet er et resultat af substantielle prioriteringer mellem udgiftsønsker. Opfølgningen på budgettet er også en del af budgetlægningen.

16
Q

Hvad er udgiftspolitik?

A

Formuleringen af mål for de offentlige udgifters størrelse, fordeling på formål eller udvikling.

17
Q

Hvad går Wildavskys model over budgetlægning ud på?

A

To aktører er involveret i selve budgetprocessen, advokater og vogtere, og deres adfærd er rollebestemt. De indgår i et spil, som både involverer konflikt og samarbejde. Advokaterne er organisatoriske enheder, som advokerer for størst mulige bevillinger til deres klienter. Vogterne søger at holde det samlede nationale offentlige ressourcebrug inden for politisk fastsatte rammer.

18
Q

Hvad siger Meyers model over budgetlægning?

A

Kritik af Wildavsky: rollerne er mindre klare og stabile. Advokator kan fx søge forudsigelighed og autonomi frem for budgetmaksimering. Vogtere kan fx varetage deres rolle svagt på grund af politiske forhold.

19
Q

Hvad kigger man på, hvis man betragter budgetlægning horisontalt?

A

Man fokuserer på et givet budget og følger det i forskellige faser.

20
Q

Hvad kigger man på, hvis man betragter budgetlægning vertikalt?

A

Man fokuserer på samspillet mellem de budgetter, der på et givet tidspunkt er på forskellige faser i deres cyklus.

21
Q

Hvad er finanseffekt et mål for?

A

Hvorledes finansloven vil påvirke samfundets samlede økonomiske aktivitet.

22
Q

Hvad siger fair share-princippet?

A

Ekstra midler eller besparelser fordeles ligeligt på de forskellige udgiftsformål efter deres relative størrelse, dvs. budgetterne reguleres op eller ned med samme procentsats.

23
Q

Hvad er grønthøstermetoden?

A

Brug af fair share-princippet i forhold til besparelser.

24
Q

Hvad betegner punctuated equilibrium?

A

En pludselig ændring af budgetternes størrelse, som går imod hovedreglen om relativt stabile og kun marginalt ændrede offentlige udgifter.

25
Q

Hvad fokuserer den efterspørgselsorienterede budgetteori på?

A

Det pres som de bevilgende politikere udsættes for af faktorer i det politiske systems omgivelser, fx vælgernes ønsker til størrelsen og sammensætningen af de offentlige budgetter.

26
Q

Hvad siger Downs’ medianvælgerteori om udformningen af de offentlige budgetter?

A

Vælgerne har en særlig præference for størrelsen på de offentlige budgetter, og politikerne (som udelukkende er stemmemaksimerende) søger at imødekommende vælgernes ønsker. Det leder til, at det er medianvælgerens udgiftsønske, som ender med at blive imødekommet (efterspørgselsorienteret budgetteori).

27
Q

Hvad er termostatmodellen?

A

En nyere variant af medianvælgerteorien. Den offentlige mening betragtes som en termostat, der sender beskeder til politikerne om at justere på det offentlige udgiftsniveau, hvis det ikke svarer til vælgernes ønskede udgiftsniveau (efterspørgselsorienteret budgetteori).

28
Q

Hvad siger politics matter-traditionen?

A

Partiers forskellige ideologiske præferencer og indbyrdes styrkeforhold har stor betydning for de offentlige budgetters størrelse og sammensætning. Der er også forskel på, hvad de forskellige fløje vil bruge penge på – ikke kun hvor mange penge de vil bruge (efterspørgselsorienteret budgetteori).

29
Q

Hvad antager den økologiske approach i forhold udgiftsudviklingen?

A

Objektive faktorer (dvs. behov og ressourcer) er mere udslagsgivende for udgiftsudviklingen end vælgerholdninger og partipolitiske ideologier og styrkeforhold (efterspørgselsorienteret budgetteori).

30
Q

Hvad fokuserer den udbudsorienterede budgetteori på?

A

Det pres de bevilgende politikere udsættes for af kræfter inden for det politiske system, først og fremmest de offentligt ansatte og deres organisationer.

31
Q

Hvad siger Niskanens teori om budgetmaksimering?

A

De offentligt ansatte (som er egeninteressede) vil kæmpe for øgede budgetter, fordi det tit hænger sammen med bedre løn og mere prestige. De offentligt ansatte vil ofte lykkes med at budgetmaksimere, fordi mange offentlige organisationer er monopoler, og manglen på konkurrence gør, at de bevilgende politikere har svært ved at gennemskue behovet for den service, som organisationen leverer (udbudsorienteret budgetteori).

32
Q

Hvad siger public service motivation-litteraturen?

A

Offentligt ansatte søger ikke primært at mele deres egen kage – deres selvopfattelse er, at de søger at varetage samfundets (og samtidig imødekomme deres klienters) interesser. Det leder dog nok til samme budgetmaksimering, som Niskanen forudser, bare ud fra en anden motivation end egeninteresse (udbudsorienteret budgetteori).

33
Q

Hvad siger slack-varianten af den udbudsorienterede budgetteori (jf. Migué og Bélanger)?

A

Offentlige organisationer vil have flere ressourcer end strengt nødvendigt for at producere de ydelser, som de leverer – dvs. de vil have råd til slack-ressourcer for at gøre arbejdslivet mere behageligt (jf. Migué & Bélanger). Niskanens teori forudser derimod, at de offentlige organisationer vil have flere ressourcer og samtidig producere flere ydelser.

34
Q

Hvad siger Dunleavys teori om bureaushaping?

A

Det er kun de menige offentlige ansatte som har en entydig interesse i øgede midler og dermed en større organisation (jf. Niskanen). De offentlige ledere er derimod mere interesserede i en mindre organisation, der i højere grad beskæftiger sig med strategiske policy-udviklingsopgaver end rutinemæssige driftsopgaver (udbudsorienteret budgetteori).

35
Q

Hvad siger Kristensens asymmetritese?

A

Det er først og fremmest de ansattes lønninger, som de offentligt ansatte og deres organisationer har stærke interesser i, dernæst udgifterne til driften af de offentlige organisationer, hvorimod udgifterne til indkomstoverførsler og offentlige anlægsudgifter i mindre grad ligger de offentligt ansatte på sinde (udbudsorienteret budgetteori). Kan ikke påvises empirisk :)

36
Q

Hvornår kan man tale om asymmetrisk udgiftstilpasning?

A

Når de offentlige udgifter stiger, når aktiviteten eller antallet af klienter vokser, mens udgifterne er stabile, når aktiviteten eller antallet af klienter falder. Kan muligvis løses via taxameterbudgettering.