Ortopædkirurgi Flashcards
Hvad er en infektion?
Ortopædkirurgiske infektioner defineres som bakterielle infektioner og inddeles i:
- Abscesser.
- Nekrotiserende fasciitis.
- Osteomyelit.
- Septisk artrit.
- Proteseinfektioner.
Hvad er en absces?
- En absces er en ansamling af pus i et ikke-præformeret hulrum.
- Der kan være tale om en subkutan infektion fra et sår eller en inficeret svedkirtel.
- Det kan også være dybereliggende infektioner som spreder sig hæmatogent til vævet som led i en systemisk infektion.
- De hyppigste bakterielle fund er Staphylocucus aureus, Haemophilus influenzae, gramnegative stav.
Hvilke kliniske fund ses ved en absces?
- Objektivt: Rødme, varme, hævelse, ømhed, fluktuation.
- I nogen tilfælde ses også feber samt lokal smerte.
- Paraklinisk vil der ikke være tale om forhøjede infektionsparametre.
- Hvis abscessen er dybtliggende kan diagnosen stilles med ultralyd, CT og eller MR-scanning.
Hvordan behandles en absces?
Kirurgisk drænage ved superficiel abscesser.
Ved dybtliggende abscesser suppleres med antibiotikabehandling afhængigt af den mikrobiologiske diagnose.
Hvad er en nekrotiserende fasciitis?
- Blandingsinfektion med aerobe og anaerobe bakterier der kan brede sig i løbet af minutter til få timer i den subkutane fascie, og forårsage ekstensiv vævsnekrose pga. massiv frisætning af bakterielle toksiner.
- Tilstanden er sjælden, men akut forløbende og livstruende.
Hvilke kliniske fund ses ved nekrotiserende fasciitis?
- Pt. vil være alment påvirket med lavt blodtryk og kan være ukontaktbar.
- Oftest er tilstanden så akut at man må foretage amputation alene ud fra den kliniske vurdering.
- Behandling er kirurgisk fjernelse af alt inficeret væv kombineret med intensiv antibiotisk behandling.
Beskriv en akut osteomyelitis?
- Akut opstået infektion i knoglevæv.
- Skyldes spredning af bakterier fra et andet infektiøst fokus eller som følge af bakterier fra f.eks. tandbørstning.
- Rammer hyppigt børn.
- Hos børn rammer infektionen hyppigst metafysen i de lange rørknogler. Der dannes et primært infektionscenter i spongiosa, og infektionen spreder sig herfra ud i den kortikale knogle, hvor der dannes et subperiostal absces.
- Absces kan bryde igennem til led eller huden, hvorved der dannes en fistel.
- Typiske bakteriefund er E. coli(spædbørn), H. influenzae(større børn) og S. aureus(voksne).
Hvilke kliniske fund ses ved akut osteomyelitis.
Hos børn:
- Nedsat trivsel, feber og ophævet brug af ekstremiteten.
- Lidt større børn ses mere akut med svære smerter, hævelse, rødme og høj feber.
- Der kan evt. ses halten ved underekstremiteten.
Hos voksne:
- Langsomt forløb med tiltagende knoglesmerter over dage til uger.
- Smerterne kan tiltage, så der også er tale om hvilesmerter.
Hvilke parakliniske undersøgelser vil du foretage ved akut osteomyelitis?
Blodprøve:
- Forhøjet SR, CRP og leukocyttal.
Knoglebiopsi:
- Påvisning af bakterier.
Billeddiagnostik:
- MRI har høj diagnostisk præcision tidligt i forløbet.
- Røntgen viser tegning med periostal knoglenydannelse, men viser sig først efter et par uger, når der er dannet subperiostal absces.
- Knogleskintigrafi er meget sensitiv, men med lav specificitet.
Hvordan behandles akut osteomyelitis?
- Behandles med antibiotika.(IV-behandling).
- Ved manglende effekt udrømmes det inficerede kavitet kirurgisk.
- Akut osteomyelitis kan medføre bakteriæmi og sepsis, ligesom infektionen kan bryde igennem til et led og forårsage septisk artritis.
- Infektionen kan ved forsinket eller dårlig behandling føre til kronisk infektion med fisteldannelse til huden.
Beskriv kronisk osteomyelitis.
- Opstår typisk som komplikation til åbne frakturer eller ortopædkirurgiske indgreb.
- Risikofaktorer er diabetes, alkoholisme og immunsuppresion.
- Typiske bakterier er S. aureus og S. epidermidis.
- Infektionsprocessen kan bestå livslangt med aktive perioder, hvor der dannes en absces som kan drænere gennem en fistel til huden.
- Der findes i midten af det inficerede knoglevæv et avaskulært arti, der vedligeholder infektionen.
Hvilke kliniske fund ses ved kronisk osteomyelitis?
- Symptomerne kan være beskedne, og tilstanden kan vise sig ved periodisk sekretion fra en fistel.
- Infektionstallene er forhøjet i aktiv fase, og normal i rolig fase.
- Røntgenundersøgelser viser en karakteristisk periosttal fortæning(sklerosering), og uregelmæssige knoglestrukturer som også ses ved CT.
- MRI viser ødem i knoglemarven.
Hvordan behandles kronisk osteomyelitis?
- Behandlingen indledes med kirurgisk revision af det inficerede område, immobilisering og indledning af antibiotikabehandling evt. ved komination af lokal og systemisk behandling.
- Når infektionsparametrene er normaliseret kan man gå over til langvarig perooral antibiotikabehandling.
- Ved betydelige vævsdefekter kan det blive nødvendigt med muskel- og knogletransplantation.
Hvad er en septisk arthritis?
Bakteriel infektion i synovialt led efter spredning fra et inficeret sår, knogle eller bakteriæmi
Hyppigst forårsaget af stafylokokker, men også streptokokker, pneumokokker, meningokokker og gonokokker
Infektion i led opstår ved, at bakterier spredes via blod eller lymfebaner, eller via direkte åbning til leddet
Hvad er en proteseinfektion?
- Infektion af en ledprotese, oftest i hofte og knæ. Forekommer hos 1-2 % af opererede.
- Disponerende faktorer:
- Diabetes mellitus, kronisk alkoholisme, steroidbehandling og immunsupprimerende behandling.
- Proteseinfektioner i den postopative fase skyldes S. aureus, hvorimod senere infektioner skyldes lavvirulente bakterier som S. epidermidis.
- Spredning kan være hæmatogen fra et andet infektiøst fokus, f.eks. hudabsces eller tandbyld.
Hvilke kliniske fund ses ved en proteseinfektion?
- Akut dyb infektion ved en protese giver et abnormt forløb af smerter og ømhed efter operationen, lokal hævelse og rødme over leddet.
- Senere infektioner kan vise sig ved nyopståede smerter i et ellers velfungerende led.
Blodprøve:
- Infektionstal(SR, CRP og leukocyttal) er forhøjese.
Røntgenundersøgelse:
- Kan være normal eller vise proteseløsning.
OBS: Differentialdiagnose er aseptisk proteseløsning.
Hvordan er forløbet ved en proteseinfektion?
- Ubehandlet vil protesen løsning, og infektionen vil brede sig som ostitis og evt. sepsis.
- Ved infektion i den postoperative fase kan man lade protesen sidde, men foretage sårrevision og skylning samt behandling med antibiotika.
- Kan infektion ikke bringes under kontrol vil den hyppigste behandling bestå i fjernelse af den indsatte protese, revision af bløddele og indsættelse af antibiotikaholdig cement i form af en såkaldt spacer.
- Efter antibiotikabehandling i 2-3 mdr. kan en ny protese indsættes.
Beskriv tumorer.
- Tumorer i bevægeapparatet inddeles i primære og sekundære.
- Primære tumorer er opstået i bevægeapparatet, mens de sekundære tumorer er metastaser fra en onkologisk tilstand uden for bevægeapparatet.
- Klassifikationen baseres efterfølgende på om tumoren er benign eller malign, og om det er en knogletumor eller bløddelstumor.
Hvad er et osteokondrom?
- Osteokondrom er den mest almindelige godartede knoglesvulst og optræder næsten altid solitært.
- Det er mere en udviklingsanomali end en regulær neoplasi
- Osteokondrom dannes ved radial vækst i barndommen, hvilket medfører at tumor vokser væk fra knoglen i en vinkel fra den tilstødende vækstskive.
- Osteokondrom er de mest almindelige benigne knogletumorer og ses i metafysen af de lange rørknogler.
Hvilke symptomer og parakliniske undersøgelser ses ved osteokondrom?
- Oftest findes osteokondromer tilfældigt. I andre tilfælde trykker osteokondromet på hud eller de omkringliggende strukturer.
- Almindelige røntgenundersøgelse er tilstrækkelig til at stille diagnosen, idet den typiske eksostose ses som en tynd overliggende cortex og en indre spongiøs knogle, der ikke adskiller sig fra resten af knoglens arkitektur.
Hvordan behandles en osteokondrom?
Eksostoser bør kun fjernes hvis de giver symptomer.
Risikoen for malign transformation øges til 20 % hvis der er tale om multiple heriditære eksostoser.
Hvad er et enkondrom?
- Enkondromer er benigne intramedullære tumor, der ses i en solitær og en multipel form.
- Oftest ses der ikke symptomer, men der kan opstå patologiske frakturer, hvor en beskeden kraftpåvirkning medfører knoglebrud og derved smerte.
- Et enkondrom ses hyppigt i håndens små rørknogler, i fødderne eller svarende til costae.
- Diagnosen stilles ved almindelig røntgenundersøgelse, evt. suppleret med CT og MR.
. I lange rørknogler, hvor enkondromer er det ikke indikation for behandling, men i de små rørknogler, hvor de patologiske frakturer forekommer foretages operation vha. udskrabning af tumor og udfyldning med knogletransplantat(fra crista iliaca).
Beskriv maligne tumorer.
Uskarp afgrænsning Corticalisbrud Periostal knoglenydannelse Bløddelskomponent • Ofte symptomer (smerter) • Fortrinsvis børn • Hurtig vækst • Tendens til metastasering • Dårlig prognose
Hvilke symptomer ses ved maligne knogletumorer?
Symptomer og tegn på sarkom er afhængig af beliggenhed og type af svulst. Ved knoglesarkom vil det første symptom ofte være smerter, som ofte henføres til en skade.
Ved bløddelssarkom er symptomerne gerne ukarakteristiske, ofte drejer det sig om en smertefri, voksende knude. Væksthastigheden varierer med svulstens aggressivitet
Hvordan behandles en malign knogletumor?
Kirurgi er den grundlæggende behandling af sarkomer. Nøje kortlægning af tilstanden er afgørende for behandlingen. Kirurgi (fjernelse ved operation) af en afgrænset svulst er ofte helbredende alene eller i kombination med strålebehandling eller cytostatika.
Beskriv en femurkondylfraktur.
- Hos børn involverer en distal femurfraktur epifyseskiven. Bruddet inddeles efter Salters firdeling.
- Hos voksne involverer ledfladen i knæet. Der findes tre typer: den mediale kondyl, den laterale kondyl eller begge kan være fraktureret. Det sidste kaldes en T-punktur.
- Frakturerne er oftest ustabilede, og dislokeret pga. muskeltræk.
- Distale fragment trækkes i ekstrension grundet gastrocnemiustilhæftningen og adduktormusklen trækkes i varus.
Hvilke kliniske fund ses ved femurkondylfraktur?
- Der vil ses et stort haemarthron evt. med fedtperler.
- Hævelse, smerter, benforkortning, deformeret knæ, bløddelsskade.
- Diagnosen stilles ved konventionel røntgenundersøgelse i to planer.
- Hvis diagnosen er usikker eller frakturen er komminut, udføres CT-scanning.
- Der skal tages angiografi ift. kar-/nervelæsioner(afhænger af dislokationsgraden).
- A. poplitea kan være udsat for overrivning eller kompression.
Hvordan behandles en femurkondylfraktur?
- Patienterne vil være forpinte, og smertelindring påbegyndes hurtigt ved en bageste immobiliserende skinne indtil operativ behandling.
- Hos børn er salter type 2-fraktur den hyppigste og behandles med to krydsede kraftige metalpinde, der indsættes efter lukket reposition. Pindene fjernes efter 4-6 uger samtidig med gipsfjernelse.
- Hos voksne skal der opereres med anatomisk rekonstruktion af femurs ledflade.
- Marvsøm med tværgående skruer distalt, skruer alene eller skinneosteosyntentese er mulighederne.
OBS: Osteosyntesen skal være stabil, så træning af knæbevægeligheden hurtigt kan begynde. Der må ikke støttes på benet i mindst seks uger.
- Ved udislocerede brud (sjældne): letvægtsbandage m. hængselbevægelighed. Rgt. kontrol pga. risiko for sekundær dislokation
Hvordan er prognosen for en femurkondylfraktur?
- Der ses kronisk nedsat bevægelighed, hvis quadricepsmusklen vokser fast til femur.
- Artrose.
- Læsion af a./v. poplitea(lkræver akut karkirurg).
- Læsion af n. tibialis/n. peroneus).
- Hos børn ses epifysiodese med fejlvækst til følge.
Beskriv en patellafraktur.
- En patella fraktur kan ske ved direkte udefrakommende påvirkning eller indirekte ved kraftig træk af quadriceps.
- Patella har en vigtig rolle ift. biomekanikken i knæet. En fjernelse ved give nedsat styrke og atrofi i låret.
- Opdeles efter følgende slags brud:
1) Kompressionsbrud (stabil, ingen læsion af ekstensormek.)
2) Osteokondral fraktur (stabil, ingen læsion af ekstensormek.)
3) Længde brud (Stabil, ingen læsion af ekstensormek.)
4) Tværbrud (Ustabil, læsion af ekstensormek.)
5) Komminutbrud (Ustabil, læsion af ekstensormek.)
Hvilke kliniske fund ses ved en patellafraktur?
- Bløddelshævelser over patella, smerter, direkte ømhed.
- Hvis traumet har medført udrifter i retinakler medialt og lateralt for patelli, vil patienten ikke kunne løfte benet strakt. Der vil evt. være palpable fragmenter.
- Det vil sige, hvis pt. kan løftet benet strakt, er der ofte tale om en minimal displacering af knoglefragmenterne. Der vil være intakt retinaculum extensorum.
- Der vil være et stort haemarthron, som kan være nødvendigt at tømme ved punktur. Punktatet vil indeholde knoglemarv, der fremtræder som fedtdråber.
Hvilke parakliniske undersøgelser skal foretages ved patellafraktur?
1) Røntgen i 2 planer + tangenitalundersøgelse.
2) Udisloceret: def: fragmentdisplacering på < 3 mm.
3) CT/MR: vurdering af læsioner på brusk/ ligamentære app.
4) Ledvæskeaspiration: Hæmarthron med fedtperler.
5) Evt. arthroskopi for at vurdere ledfladen ved 1,2, 3.
Hvilke differentialdiagnoser ses ved patellafraktur?
1) Patella luksation
2) Ruptur af quadricepssenen/ lig. patellae inf.
Beskriv kort tibiakondylfraktur.
- Opdeles i mediale, laterale samt y-frakturer, hvor begge kondyler er fraktureret.
- Ledfladerne er altid involveret.
- Såfremt der er brudlinjer gennem eminentia tibia betyder det involvering af korsbånd, og meniskerne kan være læderede og interponeret i frakturerne.
Beskriv skaderne der forekommer ved tibiakondylfraktur hos hhv. børn og voksne.
Hos børn:
- Epifysiolyser hvor epifysen kan glide af som ved Salter type 1 med kompression af arteria poplitea. Skaden sker ved hyperekstension. Ved salter type 2 er der dislokation i valgus eller varus.
Hos voksne:
- Skader forekommer ved fald. Især ældre med osteoporose.
- Ved valgus/varus presses de respektive femurkondyler ned i itibiakondylen, der enten frakturerer i ét stykke eller også frakturer ledfladen komminut.
Hvordan behandles en tibiakondylfraktur?
Hos børn:
- Osteosyntese med krydsede metalpinde efter reposition eller med tværgående skruer uden for epifyselinjerne.
- Er der læsion af tuberositas tibiae er man nød til at sikere den med skrue, selvom der kommer dese(stivgørende).
Hos voksne:
- Osteosyntese med skruestabile skinner, der tillaser tidlig mobilisering og belastning.
Hvordan er prognoserne ved en patellafraktur?
Resultatet afhænger af om der er genskabt en jævn ledflade på bagsiden af patella. Der kan forekomme stivhed, dårlig ledkongruens m.m.
Hvis der er spring i fladen vil det give smerter og sekundær slidgigt(arthrose), der er vanskelig at behandle, da femuropatellare proteser giver tvivlsomme resultater.
Hvilke patientgrupper er mest udsatte for at udvikle knæartrose?
1) Overvægtige.
2) Patienter med underekstremitetsatherosclerose.
3) Patienter med tidligere menisklæsioner.
4) Patienter med tidligere korsbåndslæsioner.
Hvordan behandles en patellafraktur?
1) Hvis benet kan løftes strakt, og er forskydning af brud eller spring i ledfladen få millimeter, kan konservativ behandling med immobiliserende skinne i seks uger og fuld belastning af benet begyndes. Kombineres med isometriske quadriceps-øvelser. Mindre brudstykker fjernes arthroskopisk.
2) Osteosyntese afhængigt af brudtype.
3) Regelrette tværfrakturer behandles med to længdegående metalpinde og ottetalscerclage, der komprimerer frakturen.
4) Ved komminute brud ekstemporeres for at samle knoglestykkerne.
Hvilke kliniske test vil du udføre ved mistanke om knæartrose?
1) Tjekke for sideløshed ved at bede patienten om at hyperekstendere knæleddet(0 grader) for at tjekke for laksitet.
2) Lachmans test: Ved læsion på forreste korsbånd vil der ved fremadskub af tibia ske en fremadglidning samtidig med at der ikke føles noget “endestykke”.
3) Skuffetest.
4) Mcmurrys test. (menisk).
Hvilke kliniske fund vil der være ved akilleseneruptur?
Senen rumperer 5 cm proksimal for tilhæftningen på calcaneus.
Patienten vil klage over ømhed og hævelse lokalt, og vil ikke kunne gå på tæer.
OBS: I liggende stilling vil foden kunne plantarflektere, når tåfleksorer, musculus tibialis posterior og plantaris bliver anvendt.
Hvilket test vil du udføre ved akilleseneruptur?
Anvendelse af Thomsen test: Testen udføres i bugleje med fødder ud over lejekanten.
Efterfølgende skal lægmuskulaturen komprimeres fra siderne. Hvis akillesenen er intakt vil foden plantaflektere, og ved ruptur står foden stille. Husk at sammenligne med den raske side.
Beskriv konservativ og kirurgisk behandling af akilleseneruptur
Kirurgisk og konservativ behandling er ligeværdige.
Ved konservativ behandling bandageres crus med foden i 45 grader plantarfleksion i fem uger efterfulgt af bandagering med foden i neutralstilling i 3 uger.
Beskriv kirurgisk behandling af akilleseneruptur
Kirurgisk og konservativ behandling er ligeværdige.
Ved kirurgisk behandling samles seneenderne med ikke resorberbare suture og bandageringstiden er den samme.
Hvordan er prognosen for en akilleseneruptur?
Kirurgiske komplikationer såsom infektion, hvor senevævet nekrotisere. Seneplastik kan komme på tale.
Ved konservativ behandling kan senen blive for lang og en “calcaneusfod” med en stejl calcaneus kan blive resultatet.
Der vil uanset behandlingsmetode forekomme reruptur.
Det tager 1 år før senen er stærk nok til at sport kan genoptages.
Beskriv kort hvad en artrose er.
(sundhed.dk)
Artrose er en samlebetegnelse for ledsygdom, som karakteriseres af svigtende ledfunktion med varierende ødelæggelse af ledbrusk og ombygning af lednær knogle.
Ved røntgenundersøgelse af et artroseled ses forandringer som reduceret ledspalte, subkondral sklerose og osteofytter.
Hvad kan være årsagen til artrose i ankelled?
Opstår sjældent spontant. Kan være:
- Følger efter ankelbrud.
- Gentagne ankeldistorsioner(fodboldspillere).
- Følger efter osteokondritter.
- Slutstadier ved reumatoid artritis.
Beskriv en proksimal humerusfraktur.
- Kan beskrives som skulderfraktur, dvs. proksimalt på humerus.
- Frakturlinjen kan gå gennem collum chirurgicum og collum anatomicum, men mest den første.
- Oftest er det ældre kvinder med osteoporose.
- De kan have to frakturer i hhv. ledhovedet og skaftet af humerus.
- Oftest er de dog komminute med afsprængning af tuberculum majus/minus og dislocerede pga. træk fra skulderregionens muskler(der er multiple muskelhæfter omkring proksimale humerus).
Beskriv de kliniske fund ved en proksimal humerusfraktur.
1) Nedsat aktiv brug af armen.
2) Direkte/indirekte ømhed af skulderregionen samt evt. hævelse.
3) Det må forventes at frakturhæmatomet vil brede sig ned mod albue og hånd.
4) Den primære billeddiagnostiske undersøgelse er røntgen, evt. suppleret med CT.
5) Der skal ligeledes undersøges for ekstremitetslæsioner for perifere neurovaskulære forhold - især funktionen af n. axillaris(ligger tæt ved n. axillaris) - ved kompression
reetableres ofte god nervefunk. efter 3-6 mdr.
6) Der skal undersøges for sensibilitet + funktion af m. deltoideus.
7) Ledstivhed, avaskulær caputnekrose, pseudoarthrose arthrose (sjælden), adhærencedannelse i skulderkapslen.
Hvilke differentialdiagnoser ses ved en proksimal humerusfraktur?
- Skulderluksation.
- Akromioklavikulær luksation.
- Lateral klavikelfraktur.
- Rotator cuff-læsion.
Hvordan behandles en proksimal humerusfraktur?
- De fleste pt. med collum chirurgicum-fraktur behandles konservativt. (Evt. hængegips i 2 uger) armslynge + svingøvelser indenfor smertegrænse.
Operativt:
- Såfremt der er afsprængning af tuberculum majus/minus kan man vælge osteosyntese for at sikre muskeltilhæftning og rotator-cuff funktion - dvs. fiksation af tuberculum majus med muskeltilhæftninger. (> 5 mm dialokation: skrue fiksation)
- Hvis der er frakturer med fire fragmenter eller luksationsfrakturer er der risiko for nekrose af caput humeri. Her vil osteosyntese eller primær protese være relevant.
Hos børn:
Green-stick fraktur: arm-slynge i 3 uger + optræning
Epifysiolyse fraktur: lukket reponering (operativ ved interposition af fx. bicepssene)
Hvilke rehabiliteringsprocesser igangsættes ved efterbehandling af proksimal humerusfraktur?
- Tidlig bevægetræning er vigtigt for at undgå ledstivhed.
- Immobilisering skal ske vha. en armslynge(mitella).
- Rehabilitering består af passive svingøvelser, hvorefter man går over til øvelser med belastning. Rehabiliteringen kan vare op til tre måneder.
Hvordan er prognosen for en proksimal humerusfraktur?
- Prognosen afhænger af antallet af fragmenter.
- Det væsentligste funktionstab ses ved flerfragmentfrakturer og efterfølgende nekrose af caput humeri.
- Typisk vil der være en nedsat bevægeligheden i skulderen, men de fleste vil være i stand til at varetage almindelige daglige funktioner.
Beskriv en claviculafraktur.
- En claviculærfraktion ses oftest indirekte i forbindelse med fald på strakt arm.
- De fleste clavikulærbrud sidder i den midterste tredjedel af klaviklen, men mediale og laterale brud forekommer også.
- Ved de laterale brud er det vigtigt at være opmærksom på ligamentlæsioner, f.eks. af ligamententum coracoclaviculare. Denne kan medføre dislokation af laterale klavikelende.
- Normalt er det ukomplicerede brud, men en knoglespids kan forårsage læsion af pleura, plexus brachialis, a. subclavia eller huden over frakturen.
Beskriv de kliniske fund ved en clavicula fraktur.
- Diagnosen skal stilles ved røntgen, hvor hele klaviklen fremstilles.
- Pt. vil have smerter, og støtter armen på den afficerede side.
- Ved inspektion ses deformitet svarende til frakturen, samt om huden er perforeret.
- De perifere neurovaskulære forhold skal undersøges.
- Der skal foretages lungestetoskopi med henblik på om pleuralæsionen har forårsaget pneumothorax.
Hvordan behandles en clavicula fraktur?
- De fleste patienter behandles konservativt.
- Der er oftest ikke behov for bandage men analgetika.
- Armslynge bør kun anvendes i få dage, og aktive bevægelser bør påbegyndes hurtigst muligt.
- Hvis der er manglende heling behandles den med skinneosteosyntese.
Operation:
- Hvis der er risiko for hudperforation vælges operation.
- Efter opheling kan der opstå calluspromines under huden(kosmetisk betydning), samt reduktion i skulderbredden på den afficerede side.
Beskriv scapulafraktur.
- Opstår oftest som følge af direkte traume(højenergitraume som fald fra højde).
- Ses ligeledes med andre ledsagende læsioner, f.eks. ribbensbrud, pneumothorax, abdominal/spinalskader.
4 forskellige typer brud:
- Corpusfraktur.
- Collum-/cavitas brud.
- Acromionbrud.
- Brud på processus coracoideus.
Hvordan diagnostificeres og behandles scapulafraktur?
- Diagnosen stilles ved almindelig røntgen, evt. suppleres med CT-skanning.
- Behandles konservativt med analgetika, og tidlig mobilisering.
- Hvis cavitas glenoidalis er involveret, kan det nødvendiggøre intern fiksation.(operativ reposition + fiksation med skrue).
Beskriv humerusfraktur
- Forekommer oftest hos voksne efter direkte traume.
- Der ses tydelige frakturtegn inkl. smerter, hævelse, løshed, direkte og indirekte ømhed samt ophævet funktion.
Hvordan undersøges humerusfraktur?
- Diagnosen stilles ved røntgen i to planer - skulderled og albueled.
- Patienten skal undersøges for funktion af n. radialis, drophånd, ophævet funktion i m. brachioradialis, m. supinator, a. radialis, sensabilitetsudfald dorsoradialt på hånden samt rotator-cuff-læsion.
Hvordan behandles humerusfraktur?
Konservativ behandling:
- De fleste behandles konservativt med en fikseret mitella i 2 uger eller afstøbningsbandage fra skulderrundingen til albuebøjningen i tre måneder.
- Pt. skal instrueres i øvelser for skulder og albue i behandlingsperioden.
Operativ behandling:
- Operation kan komme på tale ved åbne brud, n. radialis påvirkning, læsion af a. brachialis og hos multitraumatiserede.
- Hvis der er forsinket heling eller pseudoartrose behandles operativt med intern fiksation(marvsøm, tværskruer) og evt. knogletransplantation.
Beskriv skulderluksation(humeroskapulær luksation)luksation.
- Skulderluksation defineres som en dislokation af caput humeri i forhold til cavitas glenoidalis, og udgør halvdelen af alle større ledluksationer.
- I mere end 80 % af tilfældene er der tale om en anterior luksation(posterior og inferior er mere sjældne).
Beskriv skulderluksation(humeroskapulær luksation) patofysiologisk.
- Typisk ses den anterior skulderluksation ved direkte traume mod skulderen.
- Hvis den anterior del af ledkapslen og en del af labrum glenoidale læderes er det en Bankart-læsion.
- Man kan også se en impressionsfraktur af den posteriore del af caput humeri som følge af impressionen mod den forreste kant af cavitas glenoidalis. Dette er en Hill-Sachs-læsion.
Akut anterior skulder-luksation kan være ledsat af rotator cuff-læsioner.
Hvilke kliniske fund ses ved skulderluksation(humeroskapulær luksation) luksation?
- I de fleste tilfælde har patienten mange smerter og støtter albuen på den afficerede arm i modsige håndflade.
- Der vil ved inspektion af skulderregionen ses depression af huden under acromion(epauletskulder).
- Som ved alle ekstremitetslæsioner undersøges de perifere neurovaskulære forhold.
- Der skal ligeledes tages røntgen i to projektioner.
Beskriv hvorledes en skulderluksation(humeroskapulær luksation) behandles.
En skulderluksation skal reponeres akut. Dette kan gøres i skadestuen under smertebehandling, men uden anæstesi.
Inden en evt. reponering skal man udelukke proksimal humerusfraktur, og konstatere evt. knogleavulsioner.
Der findes tre repositionsmetoder:
1) Vægt på armen.
2) Hippokrates metode.
3) Kochers manøvre.
- Det kliniske tegn på en vellykket reposition er at hånden aktivt kan føres mod den raske skulder.
- Efterfølgende skal de neurovaskulære forhold undersøges igen, og repositionen røntgen kontrolleres.
- Armen kan efterfølgende immobiliseres i mitella få dage, men bevægetræning bør iværksættes hurtigst muligt.
Beskriv behandling af skulderluksation(humeroskapulær luksation) vha. “vægt på armen”.
- Pt. lejres på maven med den lukserede skulder ved lejets kant og armen hængende lodret mod gulvet med en vægt, f.eks. en vandspand fikseret ved håndleddet.
- Når pt. finder ro, øges vægten gradvist, og skulderen vil efterhånden reponeres spontant.
Beskriv behandling af skulderluksation(humeroskapulær luksation) vha. “Hippokrates metode”.
- Med pt. på ryggen placerer lægen sit strakte ben med en strømpefod i patientens aksil, og trækker distalt i den lukserede overstremitet, hvorved luksationen oftest reponeres.
- Lokalanæstesi lagt i leddet vil gøre proceduren nemmere, og ofte vil skulderen reponere sig selv, når den bliver smertefri i lokalanæstesi.
Beskriv behandling af skulderluksation(humeroskapulær luksation) vha. “Kochers manøvre”.
- Patienten lejres på ryggen.
- Lægen holder albuen på den lukserede side flekteret 90 grader.
- Først trækkes distalt med humerus let abduceret og udadroteret, og dernæst føres albuen indefter foran patienten(humerus adduceres, men trækket og udadrotation opretholdes).
- Luksation ophæves nu ved at man fører hånden op mod patients raske skulder(dvs. indadroterer humerus).
Hvilke kliniske tegn ses på en vellykket reposition ved en skulderluksation(humeroskapulær luksation)?
1) Hånden aktiv kan føres mod den raske skulder.
2) De neurovaskulære forhold undersøges igen.
3) Repositionen røntgen kontrolleres.
4) Armen kan immobiliseres i mitella i få dage, men bevægetræning bør iværksættes hurtigst muligt.
Hvordan er prognosen ved en humeroskapulær luksation?
- En akut skulderluksation følges ofte af kronisk skulderinstabilitet og recidiverende skulderluksation pga. manglende heling af kapselafrivningen fra cavitas glenoidalis.
- Denne instabilitet kan behandles operativt ved artroskopisk eller åben refiksation af ledkapslen.
Hvad er en akromioklavikulær luksation?
- Luksation mellem acromion på scapula og claviklen, som oftest ses ved direkte fald på skulderen eller fald på udstrakt arm.
- Afhængigt af læsionens sværhedsgrad taler man om type 1 til type 6 læsioner.
- Type 1 læsion repræsenterer formentlig en distorsion og diagnoseren er baseret på skadesmekanismen og den kliniske undersøgelse, mens der fra type 2 til type 6 er tale om tiltagende ligamentskader og dislokation svarende til akromioklavikulærleddet.
Hvilke kliniske fund ses ved en akromioklavikulær luksation?
1) Hævelse svarende til AC-leddet.
2) Smerter, men sjældent perforation af huden.
3) Prominens af klaviklen.
4) Ruptur af de akromioklavikulære ligamenter samt evt. ruptur af andre strukturer.
I klinikken:
1) Undersøg neurovaskulære forhold.
2) Undersøg hele klaviklen ved at palpere for at udelukke eventuelle frakturer.
Hvordan behandles en akromioklaviulærluksation?
- De fleste behandles konservativt med slynge i 1-2 uger efterfulgt af aktive øvelser.
- Ved grad III overvejes operation(særligt hos unge og patienter med tungt fysisk arbejde).
- Kroniske smerter efter en tidligere akromioklavikulær luksation kan behandles operativt med resektion af laterale klavikelende og ved instabilitet med transposition af det korakoakromiale ligament til klaviklen fikseres med en skrue til acromion.
Hvad er en bicepsseneruptur?
- En ruptur af bicespssenen opstår typisk ved banalt løft og afficerer hyppigt det lange bicepssenehoved i forløbet på forsiden af skulderleddet.
- Pt. mærker et smæld i skulderen of får lettere smerter.
- Kraften ved albuebøjning og supination i underarmen er nedsat, men ikke opævet, og der ses en abnorm prominens af bicepsmuskelbugen(Skipper Skræk-arm).
Hvilke symptomer ses ved bicepsseneruptur?
- Kraften ved albuebøjning og supination i underarmen er nedsat, men ikke ophævet.
- Der ses en abnorm prominens af bicepsmuskelbugen(Skipper Skræk-arm).
Hvordan behandles en bicepsseneruptur?
- Behandlingen er konservativ med optræning af m. biceps.
- Undtagelsesvis foretages operativ fiksation af den rumperede seneende i sulcus bicipitalis.
Beskriv en albueluksation.
En albueluksation kan forekomme ved fald på let bøjet arm, hvor albuen går af led.
Følgende kan ske:
1) Ulna og radius glider dorsalt i forhold til humerus.
2) Radius kan isoleret gå af led, men dette vil ske i kombination med brud på ulna(Monteggia-fraktur).
3) Ved isoleret radiusluksation vil ligamentum anulare radii være ødelagt.
Det karakteristike er at der vil være kapselskade og mindre knogleafrivninger.
Hvilke kliniske fund ses ved en albueluksation?
1) Ved albueluksation er regionen kraftigt hævet
2) Olecranon prominerer bagud med radius.
3) Bevægeligheden kontrolleres.
4) Sensibilitet/følesans distalt for albuen undersøges.
5) Puls undersøges.
Hvordan behandles en albueluksation?
Albuen skal reponeres hurtigt.
1) Først gives smertegivende injektion i skadestuen.
2) Med tryk nedad på olecranon trækkes underarmen frem i længderetningen, og albuen flekteres.
3) Efterfølgende undersøges for sideløshed, og røntgen gentages for at se om repositionen er opnået, og for at udelukke større knogleafrivninger svarende til sideledbåndene.
4) Albuen immobiliseres i tre uger i skinne.
5) Efter én uge foretages røntgenkontrol med skinne på.
6) Efter skinnefjernelse instrueres i bevægeøvelser.
Hvilke komplikationer ses ved en albueluksation?
De hyppigste komplikationer er bevægelsesindskrænkninger og dannelse af periartikulære forkalkninger.
