Orto (sneppen) Flashcards

Question

Hvor mange ortopædkirurgiske operationer får postoperativ infektion

Answer 1

S. aureus Diagnosticeres ved UL vejledt aspiration til D+R

Answer 2

- høj alder - anæmi - fedme (BMI >30kg) - hjerteinsufficiens - anden infektion - KOL - kronisk nyreinsufficiens - rygning, alkohol

Answer 3

Lange fasteperioder som kombineret med fuld anæstesi fører pt i en katabol tilstand med ringe helingspotentiale og vedligeholdelse af infektion. Et mindre kirurgisk indgreb i GA, fx biopsi, påvirker kroppen i katabol retning - vurderet ved et fald i S-albumin. Et fald på 15-20% under normalniveauet øger risikoen for postioperative komplikationer fx infektion med en faktor 4-6. Dette er især udtalt hos postinfektiøste der skal til daglig revidering i GA --> mange lange faste perioder --> "kronisk" katabolsk tilstand. --> monitorer vægt før og efter OP, samt indtag af kcal

Answer 4

Leukocytscintigrafi. De fleste ortopædiske infektioner er pyogene (danner pus), og vil aktivere en lokal akkumulation af leukocytter (granulocytter). Ved radiomærkning af granulocytter med 111In kan man påvise ophobning af granulocytter i det inficerede område. Specielt i knogler med anden kendt patologi kan leukocyt-scintigrafien være egnet til at sandsynliggøre en evt superinfektion. Derudover anvendes det i situationer hvor man på trods af negative fund ved andre undersøgelser fortsat har mistanke om en dybereliggende infektion. Pga stort indhold af hæmatopoietisk væv i vertebrae er specificiteten af leukocytscintigrafien mindre ved diagnostik af fx spondylitis.

Answer 5

Har en høj sensitivitet og specificitet ved diagnostik af osteomyelitis (>95%). Kan desuden bedre bidrage til en rumlig beskrivelse af en infektion end leukocytscintigrafien og er mere velegnede til påvisning af kroniske knogleinfektioner end leukocytscintigrafien.

Answer 6

MR: ikke rigtigt god, mest god til spondylitter og ledsagende sænkningsabscesser (psoasabsces) CT: god til avaskulær knogle ved osteomyelit, men mindre velegnet til bløddelskomponenter Leukocytscintigrafi FDG-PET og SPECT-CT (!!)

Answer 7

Multifokal sygdom I en inficeret knogle vil der være en øget metabolisme som kan påvises vha Tx-mærket bisfosfonat. Bisfosfonat indgå i osteoblastens metabolisme, og ved øget aktivitet vil der ses en akkumulation af radioaktivt mærket Tc. Derfor ikke specifik for inficeret knogle, men god ved multifokal sygdom

Answer 8

- absces - erysipelas - nekrotiserende bløddelsinfektioner

Answer 9

S aureus. | Derudover andre pyogenebakterier som hæmolytiske streptokokker, H. influenzae, pneudomonas og E. coli.

Answer 10

Hævelse, rødme, varme, smerte og evt funktionsnedsættelse. Evt perforation. Evt springende feber ved større abscesser pga periodevis frigørelse af bakterier til blodbanen (septikæmi og påvirket almen tilstand

Answer 11

En subcutan infektion, ofte i UE, med gruppe A-hæmolytiske streptokokker. Det afficerede område er højrødt, varmt og evt med let eleverede rande. Pt er ofte febril med forhøjede infektionsparametre og evt påvirket tilstand. Behandling: penicillin i 10 dage. Kirurgisk behandling af kun indiceret hvis der opstår nekrose i det afficerede vævsområde.

Answer 12

Består af - nekrotiserende fascitiis (GAS) - myonekrotisk gangræn - gasgangræn (clostridium perfringes) Infektionerne er livstruende med en mortalitet på 30%, og ubehandlet >80%.

Answer 13

- nekrotiserende fasciitiis: hyppigst ekstremiteterne, men kan ses over hele kroppen inkl perineum og scrotum (Fourniers gangræn) - myonekrotisk gangræn: primært skeletmuskulaturen

Answer 14

Type 1: Blandingsinfektion Skyldes frigørelse af bakterielle toksiner der kombineret med trombosering af bla faciekarrene, der forsyner huden med blod, inducerer rapidt forløbende vævsnekrose og hæmolyse, som breder sig langs fascie eller muskulatur og giver gode bakterielle vækstbetingelser

Answer 15

Type 2: Infektioner forårsaget af gruppe A-streptokokker (GAS) Her aktiverer bakterielle superantigener T-hjælper-lymfocytter til frigivelse af cytokiner, komplement, koagulationsfaktorer ect som inducerer inflammation og kartrombosering. Derudover frigøres NO-frie radikaler, der inducerer shock, supprimerer immunsystemet og svækker myokardiefunktionen. Derudover frigøres virulensfaktorer, der svækker de neutrofile granulocytters funktion (fagocytose).

Answer 16

Traume, ligefra trafikuheld til insektbid. Derudover er prædisponerende faktorer: immunsuppresion, alkoholisme, malign sygdom, DM, aterosklerose og nyreinsufficiens.

Answer 17

- S aureus - GAS - E coli - bakterioides fragilis - peptostreptococcus - aeromonas hydrophila - enterobacteriaceae (gasproducerende) - clostridiae perfringens (gasproducerende) OBS påvisning af luft er ikke nødvendigvis udtryk for anaerob infektion

Answer 18

Ofte snigende idet de klassiske infektionstegn kan være begrænsede pga den dybe lokalisation. Huden er ofte diffus rød/brun, evt ødematøs. Sygdomsudviklingen kan være ekstremt hurtig og man vil i særlige tilfælde kunne se progressionen i løbet af minutter. Ved luftproducerende bakterier vil der kunne være krepitation ved palpation. Pt er febril med påvirket almen tilstand, der er sløret sensorium, anæmi og hypotension - og virker ikke til at stemme overens med de begrænsede objektivefund. Ubehandlet udvikles der hurtigt DIC, multiorgansvigt og død.

Answer 19

KLINISK diagnose.

Answer 20

- Reviderende kirurgi - AB (bredspektret 3-stofbehandling) - hyperbar ilt (tryktankbehandling)

Answer 21

Definition: - infektion der ikke var til stede før operationen - infektion der opstår indenfor 30 dage efter operationen - infektion der opstår indenfor et år efter operationen, hvis der er indopereret et fremmedlegeme. Der skelnes mellem superficiel infektion i hud/subcutis altså over fascieniveau og dyb infektion under fascieniveau. Symptomer: rødme, ømhed og evt pus. Hvis der er indlagt et fremmedlegeme <3 mdr før infektionen kan man forsøge med oprensning og skylning, mens man ved senere opståede infektioner må fjerne fremmedlegemet.

Answer 22

- pneumoni (stetoskopi, RTX, D+R) - UVI (stix) - DVT /LE - postoperative hæmatomer (resorbtionsfeber) - epidural absces - generel inflammatorisk postoperativ reaktion - sårinfektioner (superficiel/ dyb) - andet Kristian Høy vil gerne have at man tjekker nakke-ryg-stivhed obs meningitis og andre oplage infektionstegn dvx RTX, ustix, CPAP

Answer 23

Læsioner hvor hud og subcutis adskilles fra det underliggende væv

Answer 24

Gustillos klassifikation I: rent sår <1 cm II: sår >1 cm, men uden større vævsskade eller -tab IIIa: a) udbredt vævsskade uden vævstab, b) Højenergitraume uanset såret størrelse eller c) segmentære/komminutte frakturer IIIb: udbredt vævsstab samt periostal stripping IIIc: ledsagende arterieskade, som kræver rekonstruktion uanset sårets størrelse og frakturtype Grad III læsioner må aldrig lukkes primært! Såret lades stå åbent og dækkes med forbinding der sikrer et fugtigt helingsmiljø.

Answer 25

klassiske traumer som biluheld men også bidsår fra dyr hører til her

Answer 26

1. hæmatogen osteomyelit proksimalt i rør knogle 2. begyndende sekvestrering af den omgivende knogle og periostalt ødem 3. spredning af infektion til knoglens overflade med tiltaende sekvestrering og abscedering dels i knoglen dels subperiostalt.

Answer 27

Opstår hyppigst ved hæmatogenspredning fra et andet infektionsfokus fx faryngitis. Hos børn er infektionen ofte lokaliseret til de lange rørknoglers metafyse pga det særlige vaskulære arrangement, hvor endearterierne går direkte over i de sinusoidale vener, hvor flowet er langsomt, hvilket skaber gode betingelser for bakterievækst og udvikling af infektion. Den inflammatoriske reaktion medfører et øget tryk i det ueftergivelige knoglevæv, som vil kompromittere karforsyningen til det afficerede område, dels direkte pga trombisering. Herfra spreder infektionen sig mod knogleoverfladen, hvor periosten vil blive adskilt fra corticalis med dannelse af subperiostal absces og fortykkelse og sklerosering af den underliggende corticalis. Den subperiostale absces vil yderligere kompromittere karforsyningen med henfald af knoglevæv og dannelse af et såkaldt sekvester. Sekvesteret er avaskulært og vil ikke kunne nås af immunsystemet eller AB, hvorfor det er reservoir for kronisk infektion. Spredning kan desuden ses til andre områder af knoglen --> multifokal infektion. Knogleinfektion kan omvendt også være mere superficiel og opstå ved direkte overgriben fra en bløddelsinfektion til knogle fx fra et inficeret decubitus.

Answer 28

Cierny-Maders klassifikation Anatomisk klassifikation: - stadie 1: medullær osteomyelitis - stadie 2: supercifiel osteomyelitis - stadie 3: lokaliseret osteomyelitis - stadie 4: diffus osteomyelitis Fysiologisk klassifikation: - A: normal - B: lokalt komprimitteret (BL), systemisk komprommiteret (BS), lokalt og systemisk kompromitteret (BLS) - C: behandling mere risikabel end sygdom BL: kronisk lymfødem, venøs stase, mikro- og makroangiopati, svær ardannelse, stråleforandringer, neuropati, tobaksrygning BS: underernæring, nyre- og leverinsufficiens, DM, kronisk hypoksi, autoimmun sygdom, malign sygdom, immunsuppresion (fx kemo), høj alder Klassifikationen understreger nødvendigheden af at man gør sig klart hvor udbredt infektionen er, og tager stilling til konkurrende forhold hos patienten.

Answer 29

85% ses hos børn, drenge x3 hyppigere end piger. 80-90% er lokaliseret til de lange rørknoglers metafyse. Hos voksne ses hæmatogen spredning hyppigst til columna (spondylitis). Ved traumatisk betinget osteomyelitis, fx sekundært til infektion i komminuitte frakturer, vil infektionen også kunne lokaliseres til diafysen. Bakteriologi: - nyfødte: E. coli - 1-2 år: H. influenza, - <5 år: kingella kingae - >5 år: S. aureus (80-95%), GAS

Answer 30

- direkte spredning til leddet med sekundær septisk artrit - spredning til omgivende bløddele - spredning gennem epifyseskiven til epifysen med risiko for vækstforstyrrelser (pga kar-anatomien) og evt videre spredning til leddet med septisk artrit til følge (fx i hoften hvor epifyseskiven ligger indenfor ledkapslens tilhæftninger på knoglen) - ved behandlingssvigt kan der opstå en kronisk tilstand hvor infektionen kan bryde igennem til huden og danne en kronisk secernerende fistel.

Answer 31

- Spædbørn: uspecifikke, dårlig trivsel, evt feber, pseudoparalyse hvor barnet holder benet stille pga ledansamling, evt hævelse og varme - Børn: mere akut indsættende med smerter, hævelse og "finger point ache" ved palpation ud for det afficerede knogleområde. Typisk febrilt, evt med egentlig septisk præg og alment medtaget - Voksne: tardivt forløb med moderate smerter, temperaturstigning, "finger-point-ache" og almen utilpashed.

Answer 32

Hvis der ikke er palpatorisk ømhed eller andre tegn på abscesdannelse, er behandlingen primært AB i mindst 6 uger eller indtil infektionsparametrene er normaliserede. Hvis der ikke er klinisk effekt af AB eller ved abscesdannelse, skal det afficerede område udrømmes kirurgisk inkl abscesmembranen. Der indlægges gentamycinsvamp i kaviteten.

Answer 33

Brodie absces er en særlig form for hæmatogen osteomyelit, der især hos børn, hyppigst er lokaliseret til knæ og distale tibiametafyse. Ikke sjældent er den multifokal med flere små-abscesser i det samme område. Skyldes lavvirulente bakterier, S. aureus (50%) og de patologiske forandringer er præget af inflammatorisk granulationsvæv. Diagnostik: røntgen viser velafgrænset osteolytisk process med en omgivende skleroseret zone. MR viser om infektionen inddrager epifyseskiven. Knoglen biopteres.

Answer 34

Få, med moderate smerter uden feber eller påvirket almen tilstand. Forløbet har ofte været langvarigt. Evt reaktiv hævelse af de omgivende bløddele Evt let forhøjet CRP og SR

Answer 35

Kirurgisk med efterfølgende AB. Ved affektion af epifyseskiven vil kirurgisk behandling medføre risiko for vækstforstyrrelser. MR vil i så fald kunne afsløre om det patologiske væv er vaskulariseret - hvis ja, kan man i første omgang forsøge AB i 6 uger

Answer 36

Skyldes infektion med corynebacterium proprium som er anaerob. Radiologisk kan det ligne Ewings sarkom, pga lagvis periostal knoglenydannelse. Symptomer og behandling som ved Brodie absces

Answer 37

- Brodie absces - Skleroserende osteoblast osteomyelit - Kronisk reaktiv multifokal osteomyelit (CRMO)

Answer 38

Sjælden osteosklerotisk ostit, der hyppigt afficerer klaviklen (Garre ostit), men kan have flere samtidige foci, bla sakrum og UE. Årsagen er ukendt, men sygdommen ses oftest i barnealderen. Det er en kronisk tilstand med vekslende aktivitetsperioder ifa smerter, og sygdommen har tendens til at "brænde ud", når man er udvokset. Er ofte associeret til pustulosis dermatoplantaris. Histologi viser kronisk inflammatoriske forandringer i knoglen. Behandling vil ofte være symptomatisk med NSAID og i svære invaliderende tilfælde kan man prøve TNF-a-hæmmere.

Answer 39

Hyppigst efter traume eller kirurgiske indgreb på læderet knogle, eller som komplikation til akut osteomyelit. Kan opstå uger til år efter traumet. Ved svære frakturer vil knoglefragmenterne i varierende grad være avaskulære med risiko for sekvesterdannelse. Ofte S. aureus Svær at behandle! Nænsom kirurgi hvor man kun i absolut nødvendigt omgang løsner periost fra knoglen for at undgå yderligere devaskularisering er essentielt.

Answer 40

Den kroniske osteomyelit vil trænge igennem til omgivende bløddele som vil blive kronisk forandret med fibrosering og ringe vaskularisering. Evt vil infektionen bryde gennem huden til overfladen og der kan opstå en fistel idet infektionen holdes ved lige i et avaskulært sekvester. Hos nogle ptt er fistlen kronisk secernerende mens den hos andre lukker sig efter spontan perforation af underliggende absces. Ved meget langvarig fistulering kan dette kompliceres med udvikling af planocellulært karcinom. Infektionen kan være livslang med recidiverende udbrud med mdr til års mellemrum.

Answer 41

- åbne frakturer (x5-10 kontra lukkede) - fremmedlegeme - konkurrerende maligne og medicinske lidelser fx DM, alkoholisme, dårlig ernæring

Answer 42

Rolig fase: ofte asymptomatisk Opblussen: abscesdannelse med både intra- og ekstra ossøse symptomer

Answer 43

Leukocytter, CRP og SR er forhøjet. Røntgen viser periostal sklerosering ved udbredelse til bløddele. CT kan vise skleroseret sekvester MR (!) viser infektionens udbredelse inkl påvisning af reaktive forandringer i knoglen. Hos ptt som ikke tidl er kendt med osteomyelit laves Tc-skintigrafi. Leukocytskintigrafi har lav sensitivitet og er ikke indiceret evt medmindre der er akut opblussen i aktiviteten.

Answer 44

Relativ behandlingsrefraktær tilstand, som kræver ekstensiv kirurgisk intervention. Behandlingen er ofte langvarig og flerfaset og vil altid være individuel. Hvis man skal have bugt med infektionen, skal man fjerne al devitaliseret og inficeret væv, samt fremmedlegemer, både i knogle og i omgivende bløddele. Evt indsætning af gentamycin-svamp eller en kæde med gentamycin-holdige cement kugler som løbende frigiver AB. Sidstnævnte opretholder koncentrationen bedre. Ved større knogletab kan man når infektionen er i ro (mindst 6 uger post-op) foretage sekundær knogletransplantation.

Answer 45

Sjælden i DK, overvejende indvandrere. Hyppigst i columna (50%). Forekomsten i det øvrige skelet er varierende, men er der samtidig involvering af led, ses det hyppigst i hofte, knæ og skulder. På diagnosetidspunktet vil 1/3 samtidig have en aktiv TB andetsted, hyppigst i lungerne. Paraklinik: - BP: normale leukocytter, høj CRP og SR - røntgen: diskrete osteolytiske forandringer, - biopsi til dyrkning og undersøgelse (Ziehl-Nielsens farvning for syrefaste stave) - kasseøs nekrose - røntgen thorax for kaverner Symptomer: diskrete langt hen i forløbet. Typisk afebril uden påvirket almen tilstand. Ved samtidig bløddelskomponent eller ledaffektion kan ses hævelse, ømhed og funktionsindskrænkning. Behandling: ved abscesdannelse lavet kirurgisk udtømning ligesom ved kronisk osteomyelit, men der laves primært transplantation af en defekt i knoglen. FØR kirurgisk revision begyndes (kemo?)behandling med isoniazid og rifampicin i 6 mdr og ethambutol og pyrazinamid i 3 mdr organiseret af lungemedicinerne.

Answer 46

Forekommer ved 2% af alle ledalloplastikker. Hyppigst pga kontamination af operationssåret ifm OP fra luft eller hud, alternativ kan det skyldes hæmatogen spredning. Langvarig behandling og ofte med dårligere ledfunktion end ved den primære behandling. Profylakse: sanering af evt anden infektion, justering af DM, reduktion af evt systemisk steroidbehandling, optimering af ernæringstilstand, aseptisk OP stue og teknik, præoperativ AB, postoperativ AB x3 første POD, gentamycinholdig cement. Diagnosticeres ved UL vejledt aspiration til D+R

Answer 47

En hinde af polysakkarid som dannes på overfalden af fremmedlegemer. Bakterierne i biofilm kan formere sig, bevæge sig ud og blive frit svømmende (planktoniske). Biofilm har ringe penetrans for AB. Forøger MIC (minimum inhibitory concentration) og MBC (minimum bactericidal concentration) med en faktor 100-1000.

Answer 48

- tidlige - subakutte - sene

Answer 49

Indenfor de første 2-3 mdr. Ofte manifest infektion med virulente bakterier som S aureus eller gramnegative bakterier. Symptomer: aktiv purulent infektion, med forhøjede infektionsparametre. Da biofilmen endnu ikke er fuldt etableret kan man forsøge at rense såret op + langtid AB (rifampicin og dicloxacillin).

Answer 50

>3 mdr til 1 år efter OP. Mere protraherede infektioner der opstår op til et par år efter indsættelse af et fremmedlegeme. Ofte mere lavvirulente bakterer, som i andre sammenhænge betragtes som apatogene, fx koagulase negative stafylokokker (KNS) Skyldes udvikling af biofillm. Symptomer: sparsomme. Evt forhøjet SR og CRP. Varierende smerter. Radiologi: ligner aseptisk proteseløsning. Men væsentlige forandringer omkring en protese der er <2 år gammel, må give mistanke om en kronisk infektion. Diagnosen stilles ved biopsi. Behandling: A) 1-stadie behandling med sanering og udskiftning af protese samtidigt B) 2-stadie-behandling med 1) fjernelse af protesen og indsættelse af en gentamycin spacer, der dels holder de to knogleender adskilt, dels giver stabilitet, dels giver en kontinuerlig frigivelse af AB. 2) Efter 6 ugers AB indsættes en ny protese, hvis der ikke er fortsatte tegn på aktiv infektion. På denne måde vil >75% af infektionerne blive saneret. Hvis pt er for dårlig til endnu en udskiftning kan man lave en artrodese operation.

Answer 51

Opstår ved hæmatogen spredning af mere virulente organismer fra et andet fokus fx en absces eller en pneumokokpneumoni. Symptomer: akut præg Behandling: house-cleaning og AB Kan man ikke komme igennem med denne behandling, må man fjerne fremmedlegemet og evt senere lave en rekonstruktion.

Answer 52

Rifampicin - må kun bruges kortvarigt for at undgå resistensudvikling

Answer 53

En ledinfektion forårsaget af pyogene bakterier. Hos børn næsten altid hæmatogen eller resultat af spredning af akut osteomyelit fra tilgrænsende metafyse til leddet og er hyppigst lokaliseret i hofteleddet (coxitis purulenta). Hos voksne er den hyppigere som resultat af traume med ledlæsion eller som iatrogen infektion efter ledpunktur eller artroskpoisk kirurgi (sjælden). 50% er i knæled, 25% i hofteled, mens resten er bredt fordelt inkl ofte sacroiliacaleddet. Udviklingen af artrit afhænger af bakteriens virulens og pt immunaktivitet. Bakterierne hæfter sig til den synoviale membran som bliver inflammeret og fortykket. Knæet hæver pga tiltagende væske- og pusdannelse, hvorved det intraartikulære tryk øges. Øget tryk kombineret med trombosering af de epifysiale kar ved hæmatogen spredning, disponerer til nekrotiske forandringer i brusken. Det forstærkes af frigørelsen af proteolytiske enzymer som nedbryder ledbrusken og efter 5-6 dage vil der være irrebersible skader på brusken. I ekstreme tilfælde ses nedbyrdning af hele det periartikulære BV-apparat (kapsel + ligamenter), med luksation og ankylosering til følge.

Answer 54

Voksne: S aurens Neonatale: gramnegative tarmbakterier <2 år: H. influenzae Andre: GAS, s. pneumoniae, e. coli, proteus, salmonella, clostridium perfringens, n. gonnorhea, koagulase negative stafylokokker,

Answer 55

Ledpunktur med udhentning af væske til D+R Undersøges for mikroskopi, glucose, protein, urat og krystaller. Ad glucose: man laver samtidig måling af blodglucose idet en halvering af glucosekoncentrationen i ledvæsken sammenlignet med blodet tyder på en bakteriel artrit, selv ved negativ dyrkningssvar. Bloddyrkning hos den septisk prægede pt vil være positiv i 50%. Røntgen og UL kan påvise væske.

Answer 56

- purulent bursitis - coxitis simplex - primær ledsygdom fx reumatoid artrit, villonodulær artrit - sekundær ledaffektion fx ved psoriasis, inflammatoriske tarmsygdomme - reaktiv artrit sekundært til infektiøse tarmsygdomme fx salmonella eller yersiniagastroenterit - intraartikulære tumorer fx synovial kondromatose, hæmangiom

Answer 57

Purulent bursitis skal udelukkes da man ellers risikerer at føre pyogene bakterier ind i leddet. Gøres ved UL og alternativt MR.

Answer 58

<1 år: begrænede. Pjevsede, irritable, evt septisk med høj feber og påvirket almen tilstand. Ofte med benet tvangsfikseret i en bestemt stilling, i hoften fleksion, abduktion og udadrotation, da trykket (=smerten) er mindst i denne stilling. Ældre børn og voksne: alment medtaget, febrile, hævet, varmt og rødt led. Svære smerter som forværres ved stillingsændring. Ved infektion i sacroiliacaleddet vil der hurtigt opstå et højt tryk, da det ikke er omgivet af en eftergivelig synovialmembran, og pt vil tidligt få svære smerter.

Answer 59

- bruskdestruktion og artrose | - adhærence dannelser og nedsat bevægelighed

Answer 60

Akut: - drænage af led (og synovektomi) - AB systemisk - aflastning af led mindst 4 uger Senere passiv bevægelighed dagligt for at hindre adhærence dannelse

Answer 61

Hæmofili A: mangel på koagulationsfaktor VIII Hæmofili B: mangel på koagulationsfaktor IX

Answer 62

Ved hængelleddene, dvs knæ, albuer og ankler.

Answer 63

Hæmofiliartropati

Answer 64

En artropati som kun ses ved svær hæmofili med en faktorkoncentration på <1%. Patogenese: en ledblødning forårsager inflammation og hyperplasi af synovialis, således at denne efterhånden bliver hypertrofisk og villøs og kan inkarcerere mellem ledfladerne. Synovialis er hyperæmisk og led blødende, og nye ledblødninger kan opstå spontant eller ved minimal traume. Den ene blødning følger således den næste - "serieblødning". Ifm de recidiverende blødninger opstår successivt degenerative brusk- og knogleforandringer. I slutstadiet domineres billedet af sekundær artrose med kontrakturdannelse og evt ossøs ankylosering. Symptomer: I tidlig stadie er leddet præget af kapselsvulst og måske nogen ansamling. Det føles varmere og bevægeligheden kan være indskrænket. Længere i forløbet deformeres leddet og der opstår kontrakturer og evt fejlstilling. Den ledrelaterede muskulatur bliver atrofisk. Røntgen: i tidlig stadie ses abnormt formede og forstørrede knogleepifyser samt osteoporose og efterhånden afsmalnet ledspalte. Senere ofte svær sekundær artrose.

Answer 65

Kan give hæmatomer i muskelloger og dermed kompartment syndrom. Specielt ses blødninger i iliopsoasmuskulaturen, som giver smerter i fossa iliaca, evt med udfyldning, med udstråling ned på lårets forside. Kan mistolkes som akut abdomen, ofte appendicitis. Det er karakteristisk at der er nogen strækkedefekt i hoften, og at der udløses smerter ved passiv ekstension, samt ved fleksion af hoften mod modstand. Der kan være sensibilitetsudfald på lårets forside svt n. femoralis kutane innervationsområde.

Answer 66

Et hæmatom som recidivere i hæmatom kaviteten, således der på sigt opstår en fast fibrøs væg med granulationsvæv. Det kan vokse, erodere og komprimere de omkringliggende strukturer.

Answer 67

1. Med adækvat faktor substitution evt med bandagering. | 2. Synovektomi hvis leddet fortsat er i god stand.

Answer 68

Kronisk, systemisk autoimmunsygdom af ukendt ætiologi, som er karakteriseret ved perifer systemisk affektion af ekstremitetsled. Det synoviale væv bliver inflammeret og prolifererer, danner pannus, som invaderer knogle, brusk og ligamenter, medførende brusk og knogle destruktion med sekundær leddeformitet. Ofte er der ledsagende ekstraartikulære manifestationer. Den tumorlignende vækst og karnydannelse af den synoviale pannusfront er karakteristisk ved RA. Ukendt ætiologi! Men arvelig tendens og noget med HLA-DR(4)-vævstyper og kan udløses og vedligeholdes af mikrobielle antigener eller autoantigener af ukendt natur.

Answer 69

Prævalens 0,8%. Ca 40.000 pt i alt, med 1.750 nye årlige tilfælde. 70-80% er kvinder. Kan debutere i alle aldre, men topincidensen er mellem 40 og 60 år.

Answer 70

Abnormt væv dannet ifm RA. Karnydannelse, infiltrerende celler fra blodbanen, proliferation af synoviocytter med villusdannelse, ødem, granulotionsvæv og fibrose medfører en ekstrem hypertrofi af synovialis = pannus

Answer 71

inflammatorisk ekssudat med neutrofile granulocytter

Answer 72

Inflammatoriske mediatorer (fx TNF-a) stimulerer synoviale fibroblaster og makrofager, kondrocytter og osteoklaster til at producere matrixnedbrydende enzymer --> destruktion af brusk, lednær knogle, ligamenter og minisker --> fejlstilling og deformering af led

Answer 73

- Forfod præget af hallux valgus af 1. tå - 2.-5. tå i hammertåstilling - kallositeter (knyster) - displaceret fibrokartilagoskive.

Answer 74

Kan debutere snigende, subakut eller akut. - En snigende udvikling over uger til mdr med almen symptomer og gradvist udviklede polyartikulære symptomer ses hos 50-70% - Almen symptomer kan debuterer samtidig med ledsymptomer, men kan også være som prodromer af uger til mdr varighed med subfebrilia, træthed, anoreksi, vægttab og diffuse led- og muskelsmerter - Ledmanifestationerne er smerte, stivhed og funktionsnedsættelse. Morgenstivhed er klassisk.

Answer 75

- Hævelse, ømhed og varme af huden og ledder samt bevægeindskrænkning. Sjældent rødme, det er tegn på infektion. - Symmetrisk polyartikulær ledaffektion er det hyppigste. Fingrenes grund- og mellemled, håndled, samt tæernes grundled angribes hyppigst, men inddragelse af de stor led på OE og UE er også almindeligt. - Inflammationen i seneskeder og bursae kan medføre tryksymptomer og karpal/tarsaltunnelsyndrom. - Muskelatrofi er et konstant fund ved RA. Primært i de muskler der bevæger de involverede led. - Systemisk osteoporose - Columna affektion, primært begrænset til columna cervicalis, med instabilitet og subluksation (nakkesmerter, hovedpine, indskrænket bevægelighed og neurologiske udfaldssymptomer) - Bakers cyste - Noduli rheumatici (20-30%) lejret i subcutis ofte steder der er udsat for tryk, men kan også ses i interne organer. - Andre: anæmi, pleurit, perikardit, lungefibrose, sklerit, sekundært Sjøgrens syndrom, lymfadenopati, trykneuropati og polyneuropatier, vaskulit og amyloidose.

Answer 76

En særlig tilstand med en triade af: 1. RA 2. splenomegali 3. neutropeni Forløbet er præget af ledhævelse og fasereaktanter svinger over årene og medfører en linæer progression af de radiologiske varige ledskader --> svingende tiltagende dårlig funktion.

Answer 77

Blodprøver - anæmi - trombocytose - let neutrofil keukocytose - forhøjet basisk fosfatase - aktivering af komplementsystemet - forhøjet sænkningsreaktion - let forhøjet CRP - påvisning af reumafaktorer (IgM, IgA og IgG) (80%) - ANA (80%) - anti-CCP (forekommer år før klinisk sygdomsaktivitet, meget specifik for RA) Ledvæske: - kraftig neutrofil leukocytose

Answer 78

1) bløddelshævelse og ledansamling 2) juksta-artikulær osteoporose 3) ledspalte forsnævring som følge af led- og brusk destruktion 4) erosioner 5) subkondrale cystelignende læsioner, pseudocyster 6) leddeformitet med fejlstilling 7) total leddestruktion Fundene er ikke specifikke, men diagnostisk vejledende. Røntgen bruges til at fastlægge graden og progression af irreversibel led- og bruskskade, til vurdering af sygdomsforløb og dermed fastlæggelse af den terapeutiske strategi.

Answer 79

- ledansamling - synovialinflammation - tenosynovitis - bursitis Andre formål - vejledning til ledaspiration/ ledinjektion - påvisning af Bakers cyste

Answer 80

Klinisk: - antallet af ømme og hævede led - morgenstivhedens varighed - smertescore - funktionstest - global score Biokemisk: - sænkningsreaktion - CRP - anæmi grad Funktionsstatus: - spørgeskema om daglige færdigheder (HAQ) Irreversible skader: - røntgenkontrol af de involverede led med 0,5-1 års interval afhængigt at sygdomsforløbet - progression måles vha enten Sharp eller Larsen score

Answer 81

Baseret på anamnestiske oplysninger, kliniske fund, IgM-reumafaktor og/eller anti-CCP samt røntgen. Diagnostiske kriterier 1. morgenstivhed 2. svulst af >3 led 3. svulst af hændernes led 4. symmetrisk ledsvulst 5. noduli rheumatici 6. IgM-reumafaktor i serum 7. radiologiske forandringer En pt med RA har mindst 4 kriterier og varigheden af kriterium 1-4 skal være mindst 6 uger.

Answer 82

- reaktiv artrit efter virusinfektioner (parvo B19, hepatitis C og B, alfavirus) - SLE og andre BV sygdomme - andre inflammatoriske ledsygdomme

Answer 83

Patient information Medicin: - paracetamol, NSAID, opioid, COX-2 (obs risiko for cardiovaskulær bivirkning) - glukokortikoid fx prednisolon både systemisk og lokalt - DMARD fx methotrexat - anti-TNF-alfa Fysioterapi/ Ergoterapi Kirurgi: - synovektomi - knogleresektion fx caput ulnae eller radii eller tæernes grundled - artroplastik - alloplastik - artrodese Social revalidering

Answer 84

Ved øget risiko for ulcus sygdom, altså: - >65 år - tidligere ulcus - lavdosis magnylbehandling - svær systemsygdom - antikoagulationsbehandling

Answer 85

Høj titer af IgM-rheumafaktor i serum, hurtig udvikling af knogleerosioner, inddragelse af mange led, ekstraartikulære manifestationer og lav social status ved sygdomsdebut er prædiktorer for dårlig prognose mht funktion og dødelighed.

Answer 86

INFLAMMATORISKE - reumatoid artrit - reaktiv artrit - psoriasis artrit - enteropatisk artrit (inflammatorisk tarmsygdom) - spondylitis ankylopoietica - juvenil kronisk artrit - septisk artrit (gonokokker, stafylokokker) - metabolisk artrit (artritis urica, pyrofosfat artrit) - sarkoidose - artritis ved medicinske sygdomme (neoplasmer, hæmatologisk sygdom, endokrin sygdom) DEGENERATIVE LEDSYGDOMME TRAUMATISK/MEKANISK BETINGET LEDSYGDOM - direkte skade - beskadigelse af støtteapparat HÆMARTRON - traumatisk - hæmoragisk diatese - villonodulær synovitis - neoplasmer

Answer 87

Osteoporose fraktur efter lavenergi traume | Hyppigst af rami

Answer 88

Konservativ med smertelindring og mobilisering

Answer 89

Stærk strukturel opbygning af tæt spongiøs knogle. | -- derfor skyldes læsioner altid højenergi traumer FRASET den ældre osteoporotiske patient.

Answer 90

- avulsionsfrakturer på bækkenringen - fraktur/dislokation af bækkenringen - isolerede frakturer af sacrum/coccygis - hofteluksation - acetabulumfrakturer - læsion af bækkenorganer/ bløddelsstrukturer - sekundære nerveskader i bækkenregionen

Answer 91

3-8% af alle frakturer, svt 30/100.000. Heraf er 10% dislocerede instabile ringbrud og 10% er dislocerede acetabulum brud. Antallet af instabile og kirurgisk behandlingskrævende læsioner er ca 300/år. Mortaliteten er ca 5% for dislocerede bækkenringsfraktuer. For multitraume ptt er de ca 20%.

Answer 92

- marginal fraktur i ala ossis ilii - træthedsbrud i ramus superior ossis pubis - afrivning af ramus inferior ossis pubis (m adductor longus) - afrivning af spina iliaca anterior superior (m sartorius) - afrivning af spina iliaca anterior inferior (m rectus femoris) - afrivning af tuber ossis ischii (mm semimembranosus, semitendinosus og biceps) - afrivning af symfysehjørnet

Answer 93

Afrivningsfrakturer betegnes som sportskader og ses specielt hos børn og unge med aktiv idrætskarriere inkl elitefolk. Læsionerne opstår ved kraftfuld muskelkontraktion ifm spor og giver akutte smerter og ømhed. Hyppigst fodbold og atletik. Diagnostik ud fra anamnesen og objektive fund i kombi med røntgen

Answer 94

1) afrivning fra tuber ossis ischi | 2) afrivning af spina iliaca anterior inferior

Answer 95

Konservativ med aflastning. Ved større afrivninger med knoglestykker kan disse reponeres og der laves skrueosteosyntese, idet kronisk dislokation vil give dårlig funktion. Dette gøres akut. - Pseudoartroser med smerter og nedsat kapacitet kan oprenses og reinsereres.

Answer 96

Der kan ses træthedsbrud som partielle marginale frakturer i ala ossis ilium samt træthedsbrud i ramus superior eller inferior ossis pubis. Behandles ofte konservativt. Osteosyntese sjældent med godt resultat pga knoglekvaliteten.

Answer 97

Opbygningen af bækkenet gør at overrivning af bækkenet på én lokation også vil medføre en læsion i et andet sted i ringstrukturen. Ved væsentlig dislokation ses altid flere brud/overrivninger. Ved enkeltringsbrud bevares stabiliteten ofte og der er sjælendt dislokation.

Answer 98

Type A: stabile (55%)(hyppigst) 1) fraktur uden dobbeltringsinvolvering 2) stabile minimalt dislocerede Type B: rotatorisk ustabile, vertikalt stabile (25%) 1) "open book" (fortil i symfysen) 2) lateral kompression ipsilateral 2) lateral kompression bilateral Type C: rotatorisk og vertikalt ustabile (20%) 1) unilaterale 2) bilaterale 3) associeret med acetabulum fraktur Generelt er C svært instabil med total ligamentskade og evt avulsionsfraktur fra sakrotuberøse eller sakrospinøse ligamenter og raktur af ipislaterale proc spinosus af L5 --> translatorisk instabil da de løse frakturender kan glide ift hinanden modsat ved kompressionsfrakturen hvor brudflader ofte vil være presset mod hinanden ("impacted")

Answer 99

1) anterior kompression med symfyseruptur og bristning af forreste sacroiliacaligamenter (open book) 2) lateral kompression med sacrumfraktur og ramusfraktur 3) lateral kompression med ipsi- og kontralaterale ramus frakturer 4) lateral kompression med sacroiliacadislokation og ramus fraktur 5) vertikal translation med løsning af ensidig bækkenhalvdel 6) vertikal translation med kontralateral acetabulumfraktur

Answer 100

Den hyppigst type. Ofte udislocerede faktorer gennem ramus superior og inferior efter et simpelt faldtraume. OBS ved CT kan man se os sacrum frakturer der kan være svære at se på røntgen. Incidens på 300/100.000 i 80-års alderen. Især kvinder. Symptomer: lokale smerter, indirekte ømhed, når det ene eller evt begge ben belastes Behandling: konservativ

Answer 101

``` Type B (rotatorisk instabilitet) Type C (translatorisk instabilitet) ``` Fælles er skade med både brud på ossøse strukturer og ligamentær overrivning af symfyse eller sacroiliaca led. Alle knoglestrukturer i bækkenet kan være involveret. Kraftpåvirkning og brud: - central AP kompressionstraume: symfyseløsning, frakturer i ramus inferior og superior ossis pubis evt bilateralt eller ensidigt kombineret med symfyseløsning og bilateral sacroiliacaløsning - lateral kraftpåvirkning: fraktur af sacrum og samsidige eller modsidige pubisfrakturer med rotatorisk ustabile brud til følge (B2 og B3). - vertikal kraftpåvirkning: løsning af bækkenhalvdelene ift hinanden med vertikal instabilitet til følge (C). Ofte svære traumer hvor bækkenfrakturen er et led i en større regional læsion.

Answer 102

1) ramus frakturer 2) sacroiliacaløsning 3) sakral fraktur (medialt for sacroiliaca leddet)

Answer 103

Ved mistanke tages røntgen initialt som en del af traumeankomst, derefter lavet CT

Answer 104

Læg en bækkenslynge! Komprimerer brud og blødning og vinder dermed tid. I bogen er en bækkenramme beskrevet.

Answer 105

V. iliaca interna eller externa med udrifter i venevæggen. Derefter læsion af a glutea superior, iliaca interna og obturatoria. Ved mistanke om arteriel blødning kan akut arteriografi med embolisering være livsreddende.

Answer 106

Urologiske skader (ses ved 20% af svære ringdislokationer) - mænd: hyppigst overrivning af urethra over symfysen med evt uroplani til følge. - kvinder: er intraperitoneal blæreruptur hyppigst Abdominal skader fx læsion af rectum eller perineum GU skader fx læsion af vagina

Answer 107

- ekstern fiksation - intern fiksation af symfyse/pubis - skinnefiksation af ilium/ischii - anterior sacroiliacaledsfiksation - posterior sacroiliacaledsfiksation - perkutan skruefiksation af sacroiliacaled Et krav til behandlingen er at den tillader tidlig mobilisering som mindsker risikoen for DVT, LE og urologiske komplikationer. I alt opereres 22% af bækkenfrakturerne, og 30% af tybe B rotatorisk ustabile brud og >50% af translatorisk ustabile type C brud. Type A opereres sjældent.

Answer 108

Skyldes ofte fald på sædet, hvorved der kan opstå en transversel læsion enten os i coccygis, i sacrococcygialleddet eller i den distale del af os sacrum. Symptomer: stærke lokale smerter, der forværres ved sidning Objektivt findes lokal ømhed, hæmatom, og evt kan coccygis bevæges ved rektal eksploration med indirekte smerter til følge. Diagnostik: røntgen sideoptagelse. Luksationer i sacrococcygialleddet kan være vanskeligt at se. Behandling: aflastning

Answer 109

Smerter og ømhed af os coccygis af mere kronisk karakter - kan også ses uden forudgående traume. Ofte en del af somatiseringssyndrom

Answer 110

Meget sjældent ses isolerede tvær- og længdegående instabile frakturer af os sacrum med betydelig vinkelfejlstilling og dislokation. De er ofte forbundet med læsion af sakrale nerverødder med cauda equina lignende udfald og inkontinens.

Answer 111

Forekommer kun ved svære traumer fx trafikulykker. Sjælden, ca 60 tilfælde om året. Oftest pga den bagudrettede kraftpåvirkning i femurs længdeakse hos føreren eller forsædepassageren i en bil. Alternativt i acetabulums bagkant hvis knoglen er stærk som hos yngre mennesker (vil give (collum)fraktur hos ældre). Et direkte traume over trokanter regionen kan drive caput centralt ind i acetabulum og evt ind i bækkenet --> central fraktur luksation i kombi med acetabulumfraktur.

Answer 112

Caput lukserer næsten altid bagud (ca 88%) Stilling: indadroteret, lidt adduceret og forkortet med let flekteret hofte Objektivt: caput kan palperes bag hofteleddet OBS: 10% har beskadigelse af n. ischiadicus med udfaldsymptomer som neurapraksi INDDELING: - associeret med fraktur af caput - associeret med fraktur af acetabulum Behandling: reponering i GA og mobilisering med krykker. Der skal altid laves CT efter, idet en afsprængt bagkant ikke altid kan ses på røntgen. Ved større fragment der indbefatter ledfladen, eller hvis reponering ikke er helt præcis, laves osteosyntese.

Answer 113

- beskadigelse af caputs karforsyning og udvikling af caputnekrose - sekundær artrose Subklinisk degeneration eller caputnekrose over flere år (20%) Ca 20%

Answer 114

Kan opstå alene eller som led i en ringlæsion. Ringlæsioner er sjældne og udgør omkring 10% af bækkenfrakturer, svt 3/100.000 eller 150 pr år. Opstår ved meget kraftige traumer som også giver bækkenringsfraktur eller hofteluksationer. Objektive fund: forkortning evt i kombi med rotationsfejlstilling og asymmetri af bækkenet fx som ved hofteluksation. Lokal ømhed, indirekte ømhed og smerte. Diagnostik: røntgen og CT

Answer 115

Judet og Letournel klassifikationssystemet (søjlebaseret): 1. Fraktur af posterior eller anterior væg - ved posterior er bagerste halvcirkel af acetabulum diloceret bagud. Ofte i kombi med hofteluksation. - ved anterior er den omvendt disloceret i forvæggen. Sjælden og oftest helt lokaliseret. 2. Fraktur af posterior søjle eller anterior søjle 3. Transvers fraktur og T-fraktur - passerer gennem både posterior og anterior søjle og skiller acetabulum i øverste og nederste del, som kan være malroteret ift hinanden. - T-frakturen har en komponent der kan passerer distalt til foramen obturatum eller gnm en af søjlerne 4. Associerede frakturer - kombination af frakturer af både bagerste søjle og bagerste væg i kombi med enten en transvers eller T-fraktur. Evt associerede anterior/ posterior læsioner. Hyppigste frakturtyper er elementære frakturer af typen posterior søjle eller post væg eller associerede posterior væg og transvers fraktur. CT-baseret inddeling: - Type 0: frakturer kun involverende væggen - Type 1: frakturer involverende enten forreste eller bagerste søjle - Type 2: frakturer involverende begge søjler - Type 3: "floating sacrum"

Answer 116

Som ved bækkenringslæsioner. Dvs OP ved dislocerede frakturer med mere end 3-5mm dislokation af fragmenter inkl ledfladen. Ved dislocerede frakturer lægges initialt tuberositas tibiae stræk som giver midlertidig immobilisering og relakserer bløddele omkring frakturstedet. - senere reponering lettes ved præoperativ stræk Konservativ behandling vælges ved udislocerede frakturer Solitære acetabulumfrakturer gøres kirurgi 2-3 dage efter traumet når blødningen fra brudfladerne er stoppet og grundig præoperativ udredning og planlægning er gjort.

Answer 117

1) ptt med acetabulumfraktur har risiko for dislokation af caput femoris - risiko for caput nekrose og påvirkning af n ischiadicus --> akut reponering 2) risiko for Morel-Lavalle læsion hvor huden i regionen ses med separation af hud og subkutant fedt fra muskelfascien så der dannes et hulrum der kan indeholde store mængder blod. - Symptomer: nedsat sensibilitet, misfarvning og et flukterende mobilt område af huden

Answer 118

- ubehandlede dislocerede frakturer medfører kronisk invaliditet specielt ved central luksation --> posttraumatisk artrose (80-90%)(!) - ektopisk knogleformation omkring hofteleddet (7%) - caput nekrose - kirurgiske komplikationer (infektion, blødning mm)

Answer 119

Multitraume eller ved direkte læsion mod n. ischiadicus og plexus lumbosacralis

Answer 120

Inkongruens mellem caput femoris og acetabulum bevirker nedbrydning med frigørelse af vævsrester i ledhulen med en efterfølgende inflammation og vedligeholdelse af aktiv synovitis, hvorved den degenerative proces igangsættes.

Answer 121

NSAID i subterapeutiske doser kan reducere forekomsten af ossifikationer betydeligt - fx ektopiske knogledeformationer. Derfor behandles store frilægninger med NSAID i de første 3 mdr.

Answer 122

Ca 300 årligt hos voksne, hvoraf 2/3 er grundet trafikulykker og 2/3 af ptt er mellem 15 og 40 år. TYPER: - Lokalisation: 2/3 er lokaliseret til midterste 1/3 af femurskaftet, mens de øvrige er ligelidt fordelt i den proksimale og distale 1/3. - Højenergifrakturer: hyppigste, ofte som komminutte brud, dobbelt brud eller som tværbrud - Lavenergifrakturer: ofte hos børn, ofte skrå- eller spiral frakturer Symptomer: smerter i år, vinkling og forkortning. Ved åbne frakturer klassificeres efter Gustillograd I, II og III.

Answer 123

Voksne: osteosyntese hyppigst med marvsøm med låseskruer proksimalt og distalt. Evt ekstern fiksation eller trådstræk indtil OP er muligt Ved distale frakturer indsættes et marvsøm distalt fra eller skinneostosyntese (LISS). Børn: - op til 3-4 år anvendes initialt vertikalt, dobbeltsidigt bløddelsstræk, som belasted med vægt indtil sædet er lige netop løftet fra underlaget. Dette i ca 10 dage indtil frakturen klistrer. Herefter hoftespika under GA. - >4-5 år behandles med osteosyntese evt forudgået af stræk som hos voksne. Marvsømmene fjernes efter 8 uger så snart callus er stabil. - teenagere: som hos voksne dog obs at epifyseskiven distalt i femur skal respekteres og man ikke indføre sømmet i fossa piriformis da caput blodforsyningen i denne periode er meget følsom med risiko for avaskulær nekrose.

Answer 124

Ca 1,5-2 liter --> kompenseres!

Answer 125

- osteogenesis imperfecta - medfødt osteoporose - anden knogledysplasi - battered child

Answer 126

Voksne: - fedt emboli syndrom - dyb infektion - pseudoartrose - rotationsfejlstilling Børn: - tryksår - fejlstilling (rotation og vinkel) - forskel i benlængde

Answer 127

- Acetabulumfraktur - Hofteledsluksaion (+/- caput femoris nekrose) - Proksimal femur fraktur - Hoftedysplasi

Answer 128

Pt kan nemt placere smerten og der vil ofte være ledsagende symptomer ifa hævelse, stivhed, instabilitet, klikken, aflåsning, "given efter" eller en fornemmelse af at knæet "ikke passer".

Answer 129

Dannet indenfor: 1-2 timer: hyppigst hæmartron 4-24 timer: ansamling af væske

Answer 130

= blødning i knæleddet. Et traumatisk hamartron er tegn på alvorlig intraartikulær beskadigelse. 90% har intraartikulære læsioner med behov for kirurgisk behandling. Fraset patella luksationer, vil ca 70% af traumatiske hæmartroner have ACL-læsioner, ca 15% isoleret meninsklæsion, og ca 5% osteokondral fraktur.

Answer 131

Tre delvist adskilte led: det patellofemorale led, samt det mediale og laterate tibiofemorale led --> hængellignende bevægelse mellem femur og crus

Answer 132

En sesamknogle som ligger i quadricepssenen, og hvis mekaniske funktion er at føre kraften fra quadriceps i en mere anterior retning, hvilket resulterer i et større ekstensionsmoment over knæet. Retningen af den kraft som quadricepsmuskulaturen udøver på patella afhænger af forholdet mellem kræfterne i rectus femoris, vastus medialis, vastus lateralis og vaster intermedius. Især de distale fibre i vastus medialis (VMO) som dannelser en vinkel på op mod 60 grader med vastus intermedius. Balancen mellem belastningen på mediale og laterale side vil afhænge af morfologien i leddet samt retningen af quadricepsstrækket. Laterale side belastes normalt mest (1,6:1), idet quadricepsstrækket danner en lateralt liggende vinkel med retningen af patellasenen (Q-vinklen).

Answer 133

Vinklen mellem patellasenen og aksen af quadricepsstrækket Normalt <20 grader, og findes abnormt stor ved valgus fejlstilling og lateral placering af tuberositas tibiae.

Answer 134

Wibergtyper: - type I - type II - type III

Answer 135

Unormal lang patellasene så, så patella dermed står unormalt højt

Answer 136

Unormal kort patellasene så patella står unormalt lavt

Answer 137

Ligger på tibiaplateuet som fleksible kiler mellem femur og tibiakondylerne, og er fikseret i spidserne af forreste og bagerste horn. Ved kompression over leddet presses menisken radialt og der opstår pga den anteriore og posteriore fiksation en circumferentiel tension i menisken, som modvirker at menisken presses ud af leddet (Hoop-stress). Kongruens i knæet er primært afhængig af menisci. Kontaktareal med menisk - fuld ekstension: 20 cm2 - fleksion: 12 cm2 Kontaktareal uden menisk - fuld ekstension: 12 cm2 - fleksion: 6 cm2 - --> dvs større tryk

Answer 138

Når femurkondylen presser ned mod tibiaplateauet og menisk, vil menisken påvirkes af en radial kraft. Den mekaniske funktion af menisci sikres af udviklingen af "hoop-stress" forløbende longitudinelt i menisci, som modvirker udpresning.

Answer 139

Inddeles i 4 primære ligamenter (samt mange sekundære ligamenter) - forreste korsbånd (anterior cruciate ligament, ACL) - bagerste korsbånd (posterior cruciate ligament, PCL) - mediale kollaterale ligament (MCL) - laterale kollaterale ligament (LCL) De laterale sekundære ligamenter sammen med LCL kaldes det posterolaterale ligamentkompleks (popliteussenen, lig arcuatum, popliteofibulære ligament).

Answer 140

Består af en superficiel og en profund del. Den superficielle del forløber fra mediale femurepikondyl til mediale tibia 5-6 cm under ledlinjen. Den profunde del er en veldefineret forstækning af kapslen. MCL hindrer valgusåbning af knæet og modvirker i nogen grad ekstern rotation af tibia.

Answer 141

Den vigtigste statiske stabilisator på lateral siden, mens m tractus iliotibialis er den vigtigste dynamiske stabilisator. Det posterolaterale ligament kompleks er vigtig for knæets rotations stabilitet.

Answer 142

Den væsentligste funktion er at begrænse anteroposteriore bevægelser af tibia ift femur. ACL begrænser anterior translation og PCL begrænser posterior translation. ACL og PCL spiller ikke den store rolle for rotationsstabiliteten af knæet ift ledkapsel og de kollaterale ligamenter, men ved læsioner af korsbåndene ses påvirkning af knæets rotationsakse. Både ACL og PCL indeholder nervefibre og menes at have vigtig proprioceptiv funktion.

Answer 143

- kongenit knæluksation - ganu valgum - genu varum - genu recurvatum - osteochondritis dissecans - diskoid menisk - patella bipartita - kongenit patellaluksation - malalignmentsyndromet - morbus Osgood-Schlatter - morbus Sinding-Larsen

Answer 144

Sjælden tilstand. Skyldes formentlig abnorm intrauterin lejring - øget forekomst hos UK-præsentation, kongenit hofteluksation og foddeformitet. Findes i varierende grader, total luksation ses næsten udelukkende som led i multiple misdannelser. Det kliniske billede er helt klassisk og diagnostisk sammen med røntgen. Diff diagnoser: simpel genu recurvatum Behandling: startes snarest efter fødslen med bandagering i maksimal fleksion. Operation ved 2-3 mdr alderen hvis knæet ikke kan reponeres.

Answer 145

Den fysiologiske udvikling af knæets alignment (vinklen mellem femurs og tibias akser), indebærer en moderat genu varum ved fødslen. Denne holder sig i vækstperioden op til 2-års-alderen, hvorefter der indtræder en fysiologisk valgus stilling. Fra 6-8 år fremtræder normale ben lige uden fejlstilling. Udviklingen følges ved at måle: - den intermalleolære afstand ved valgus stilling - den interkondylære afstand ved varus stilling Ensidig fejlstilling er næsten altid patologisk, mens de generaliserede lidelser oftest har nogenlunde symmetrisk fejlstilling.

Answer 146

- renal osteodystrofi - vækstforstyrrelser i epifysen (posttraumatisk, postinfektiøs, tumorbetinget) - osteokondroplasi - andre knogledysplasier - rachitis - andre metaboliske knoglelidelser - idiopatisk artrit Ved mistanke om generaliseret knoglelidelser kan man undersøge for ændringer i s-calcium, s-fosfat, s-alkalisk fosfatase, s-kreatinin samt hæmoglobin.

Answer 147

Knæene støder sammen ved gang. Børnene trættes ofte let ved gang og fødderne er pronerede (fleksibel platfod). Ved kongenit fibula hypoplasi ses ofte valgusfejlstilling i knæet. Behandling: den fysiologiske form korrigeres ved væksten, mens andre former for fejlstilling bør opereres med temporær partiel medial epifysiodese.

Answer 148

Afficerer både tibia- og femurepifysen. Ofte en vis intern tibial torsion. Skyldes en vækstforstyrrelse i den mediale tibiaepifyse relateret til mekanisk stress. Inddeles i: - den infantile type: ofte bilateral og ses næsten udelukkende hos børn som begynder at gå meget tidligt (9 mdr). - den juvenile/adolscente type: ensidig og ofte relateret til fedme. Sjælden i DK. Behandling: den fysiologiske type korrigeres med væksten. Ved fejlstilling på >2 SD (dvs >20 grader hos en 1-årig) ses udvikling til Blounts sygdom. Her kan bandagering være indiceret. Hos børn <4 år foretrækkes korrektions-osteotomi, mens man hos ældre børn foretrækker temporær partiel lateral epifysiodese.

Answer 149

= let hyperekstension, som ofte ses hos børn med universel hypermobilitet. En normal variant og kræver ingen form for behandling. Sjælden ses medfødte lidelser med excessiv hyperekstension, oftere ses sekundær genu recurvatum opstået på baggrund af en partiel læsion af forreste del af tibiaepifyseskiven, medførende en vinkelfejlstililing. Lette sekundære genu recurvatumdeformiteter kræver ingen behandling, men de sværere hyperekstensionstilfælde kræver korrektionsosteotomi.

Answer 150

En tilstand hvor et større eller mindre segment af ledbrusken med subkondral knogle gradvist løsner sig fra det omgivende brusk/knoglevæv. Ukendt ætiologi. Men arvelig ophobning og der kan påvises lokal iskæmi i knoglen som udløser sygdommen. Kan også ses efter traumer. Ved den primære læsion ses en segmentær avaskulær knoglenekrose og efterfølgende sekundære bruskforandringer. Hvorfor læsionen kan beskrives som intakt, ustabil, løs og afstødt. Hyppigere hos drenge og ses i en: - juvenil form (før lukning af epifyseskiven) - adult form (efter lukning af epifyseskiven) Kan ses i alle aldersklasser men er hyppigst i 10-20 år. Hyppigste lokalisation er på mediale femurkondyl, men kan også ses på laterale femurkondyl, og sjældent på patella.

Answer 151

- Initialt intermitterende smerter og hævelse af knæet. I nogle tilfælde ses total asymptomatisk indtil den totale afløsning af osteokondritten optræder, hvorefter der kommer låsning af knæet. - lokaliseret ømhed mod det afficerede knogleområde. - intraartikulær ansamling. - en løsreven osteokondrit (ledmus) kan undertiden palperes i en af recesserne. - atrofi af lårmuskulaturen - evt indskrænket bevægelighed

Answer 152

Røntgen suppleret med musebilleder. MR er nyttig, især tidligt i forløbet.

Answer 153

Enten konservativ eller kirurgisk afhængig af alder og graden af løsning. Ved den juvenile form er helingen ofte ukompliceret efter konservativ behandling med 6-12 ugers aflastning. Hos voksne er prognosen dårligere. Operation hvis den konservative behandling ikke fører til opheling eller hvis læsionen er ustabil, løs eller afstødt. In situ læsion med helt eller delvis intakt brusk behandles med anterograd eller retrograd boring af osteokondritlejet. Helt løse osteokondritter (mus) må ofte fjernes.

Answer 154

Prognosen ved den juvenile form er ofte god, og processen heler op. Større læsioner har dårligere prognose med risiko for sekundær artrose i senforløbet.

Answer 155

Findes i 2 former: 1. en variant hvor meniskens tilhæftning perifert er helt normal (oftest asymptomatisk) 2. en variant hvor menisken ikke er hæftet til tibia bagtil, men til femur Variant 2 medfører øget mobilitet af menisken og giver de klassiske menisksymptomer med bevægeindskrænkning, klik, aflåsning og smerter. Symptomer starter ofte i barndommen, men er hyppigst i 12-15 års alderen. Diagnosticeres ved artroskopi og MR. Behandlingen er konservativ med immobilisering, men artroskopi med fjernelse af større eller mindre løse fragmenter eller excision af den centrale del af menisken kan være en god behandling. Fjernelse af hele menisken bør undgås men kan være nødvendig ved den mobile variant.

Answer 156

Abnorm udvikling af patella, så der findes en ekstra ossifikationskerne, ved den øvre laterale patellapol. Ses ofte bilateralt. Benign tilstand som ved tilfældig fund ikke kræver behandling. Giver ofte ingen symptomer men kan gentagne mikrotraumer kan frakturere synkondrosen mellem det ekstra anlæg og patella og give smerter.

Answer 157

Sjælden lidelse, som ikke diagnosticeres ved fødslen, men som bør mistænkes ved fleksionskontraktur af knæet kombineret med udadrotation af crus og valgusstilling i knæet. Patella ossificeres først i 4 års alderen, hvorfor det kan være svært at diagnosticere og dette gøres ved MR. Behandling: OP så tidligt som muligt efter 3 mdr alderren, men ofte stilles diagnosen først efter 4 års alderen.

Answer 158

Abnormiteter i knæleddets og specielt femoropatellarleddets morfologi kan medføre en abnorm sporing af patella og dermed en ufysiologisk belastning af ledbrusken --> komplicerende kondromalaci. Inkl. én eller begge af følgende forhold: 1) femoropatellar instabilitet med subluksation eller evt luksation af patella 2) femoropatellare smerter Debuterer hos ptt mellem 12-25 år. Inddeles i: - den tibiofemorale malrotation - patella alta - luxatio patella habitualis Fraset patella alta, er der ikke nogen disposition til artrose.

Answer 159

Karakteriseres ved udtalt rotationsfejlstilling af femur, så collum er anteverteret ift kondylpartiet. For at få bedret hoftefunktionen indadroteres hoften, således at pt kommer til at gå med indadroterede UE (toing in). Ofte kompenseres med en tilsvarende udadrotation af tibia. Dvs at knæet ift hofte og ankel står relativt indadroteret. Beder man pt stille sig ser man ofte at fødderne står nogenlunde lige frem, mens knæene er indadroteret. Beder man dem stå med knæene ligefrem afsløres tibiatorsionen og fødderne peger udad. Der er øget Q-vinkel. Symptomer: femoropatellare smerter, kondromalaci

Answer 160

Primært hos piger og ofte overvægtige med let genu valgum, samt ved CP. Objektivt pga dysplasi i femoro-petallarleddet: - affladet føringsfure - atrofi af mediale quadriceps hoved - lateralt displaceret patella (hypermobil) - instabilt patellarleddet - habituelt eller recidiverende subluksation eller luksation pga instabilt femoropatellarled - J-tegn (patella følger en rute der ligner et omvendt J når ptt flekterer) - positiv apprehensiontest (patella presses lateralt samtidig med at knæet flekteres let, pt føler ubehaf og angst og blokerer bevægelsen) Komplikationer: chondromalaci Røntgenfund:øget afstand mellem nedre patellapol og tuberositas tibiae (= lig patella). Samtidig måles længden af selve patella fra basis til apex. Normalt er disse mål ens, men hvis længden af ligamentet er >1/5 større end patellahøjden, betegnes det en patella alta.

Answer 161

Et af de led som hyppigst lukserer. Ofte i kombi med patella alta, hos piger. Hyppigst 10-17 år. Inddeling: - habituel luksation: forekommer ved hver knæfleksion - recidiverende luksation: forekommer af og til ved særlig belastning. Debuterer ofte under fodbold hvor knæet belastes med samtidig udadrotation af crus. Symptomer: mærk af knæk i knæleddet efterfulgt af smerter og knæsvigt, efterfulgt af nyt knæk når patella igen går på plads. Efterfølges af hævelse og smerter (= hæmartron). I reglen medfølges en længdegående kapselruptur medialt. Ømhed svt. kapselrupturen medialt for patella. Røntgen fund: patella er ofte på plads igen, men ind i mellem ses en osteokondral afrivningsfraktur fra medial kanten af patella eller osteokondrol fraktur svt laterale del af trochlea femoris Behandling: Er der kapselruptur (hæmartron + øm kapsel medialt) lavet operativ suturering. Efter reponering og evt OP anlægges en cirkulære knækapsel i 3 uger. + quadriceps øvelser.

Answer 162

Lette tilfælde: konservativ behandling Instabil patella: elastik bandage OBS ikke immobiliserende bandage da der er for stor risiko for svækkelse af vastus medialis og dermed yderligere forværring af den femoropatellare instabilitet. Indikationer for kirurgi er manglende effekt af konservativ behandling eller hvis der er regulære patellaluksationer OP: - børn <15 år: man flytter aponeurosen fra vastus lateralis ind på forsiden af patella - voksne: lig patella flyttes distalt ved transposition af en knoglespange fra tibia - --> begge dele reducerer Q-vinklen og fører til en mere medial patellabevægelse i føringsfuren Prognose: god ved indikation pga patella instabilitet, mindre god ved indikation pga smerter

Answer 163

En traktionsapofysit af tuberositas tibia udløst af gentagne mikrotraumer. Ofte hos drenge på 12-14 år og hos lidt yngre piger. Symptomer: smerter ved tuberositas tibia, specielt ved fysisk anstrengelse. Ømhed over tuberositas tibiae. Smerte ved ekstension mod modstand. Røntgen fund: forstørret, skleroseret og framenteret tuberositasapofyse Behandling: reduceret belastning af apofysen ved fritagelse af sport. Immobiliserende bandage i 2-3 uger. God prognose og heler ofte op uden gener. I få tilfælde bliver sygdommen kronisk og kirurgi kan blive aktuelt når pt er udvokset. OP: excision af det kronisk inflammerede væv sammen med den ikke indhelede knoglekerne der kan dannes.

Answer 164

En traktionsapofysit ved nedre patellapol. Sjælden. Kan ses sammen med Mb Osgood-Schlatter. Stilles ved røntgen. Konservativ behandling som ved Mb. Osgood-Schlatter.

Answer 165

- synoval kondromatose (kan afgive bruskstykker som ledmus --> aflåsning) - pigmenteret villonudulær synovitis (kan være indikation for alloplastik) - intraartiuklært ganglion

Answer 166

- purulent artitis - inficeret alloplastik - ostit og tuberkuløs artrit

Answer 167

Kan ske ved: 1) direkte spredning af en infektion i nabovæv, fx osteomyelit 2) hæmatogen spredning 3) direkte inokulering fx traume, aspiration, operation Typisk hos børn og voksne med nedsat immunforsvar. Symptomer: rødme, smerte, hævelse, varme og nedsat funktion, hvor leddet holdes fikseret i let fleksion. Almen medtaget tilstand. - skal altid være diff diagnose ved feber + knæsmerter! Behandling: Akut AB på mistanken, der tages aspiration til D+R, og hvis aspirationen giver mistanke om infektion laves intraartikulær debridement og synovektomi. Efterfølgende daglig skyl af knæet. Komplikationer: ved forsinket diagnose og behandling kan der ske uoprettelig skade på ledbrusken medførende sekundær artrose og behov for rekonstruktiv kirurgi eller artrodese.

Answer 168

1) tidlig infektion med <4 uger postoperativt 2) sen, kronisk infektion >4 uger postoperativt 3) akut hæmatogen spredning med pludselig debut efter kendt bakteriæmi 4) positiv dyrkning ved udskiftningsalloplastik af ikke-erkendt inficeret protese

Answer 169

En opklaringszone omkring implantatet og der kan ses ostit i den tilstødende knogle

Answer 170

iv AB efter resistenssvar i 6 uger. Hvis dette ikke fører til eradikation, er den videre behandling som for den sene kroniske infektion.

Answer 171

Gonartrose = slidgigt i knæleddet. Prævalensen stiger med alderen, ofte bilateral. Under 35 er radiologisk gonartrose sjælden, mens den ses hos 1/3 >75 år. Af ptt med radiologisk gonartrose har 1/3 symptomer. Hos yngre er det mest mænd, mens det hos ældre primært er kvinder.

Answer 172

- overvægt - traumer (især menisk og ACL læsioner) (sekundær artrose) - erhverv (hårdt manuelt arbejde) - fejlstilling Kvinder med højt BMI i 40 års alderen har 9x øget risiko for at få foretages knæalloplastik mens mænd med højt BMI i 40 års alderen har en 4x øget risiko

Answer 173

Varus fejlstillet og involvering af det mediale tibiofemorale kammer. Kun 10% vil være valgus knæ og der vil også være en %-del med normal alignment. 5% vil have isloeret patellofemoral artrose

Answer 174

Tidlige symptomer: - belastningsrelaterede ubehag og smerter - langvarig med flerårig progression Senere symptomer (smertetriade): 1. igangsætningssmerter 2. smertelindring efter initial bevægelse 3. forværring ved større belastning - smerter der forstyrre nattesøvnen - hævelse og deformation af knæet - reduceret gangdistance evt brug af stok - periodisk smerteforværring ved små traumer eller vejrændring - aflåsningstilfælde pga afrevne osteofytter Objektivt: - varus- eller valgusstilling - fleksionskontraktur - hævelse pga ansamling og synovialsvulst - muskelatrofi - skurren ved bevægelse af knæet - varus/valgus løshed svt afsmalning af ledspalten og relativ forlængelse af de kollaterale ligamenter

Answer 175

1) afsmalning af ledspalten 2) randosteofytter 3) subkondral sklerosering 4) subluksation/ deformitet 5) subkondrale cyster

Answer 176

Kellgren og Lawrence Grad 0: ingen fund Grad 1: muligvis afsmalnet ledspalte og osteofytter Grad 2: osterofytter, muligvis afsmalnet ledspalte Grad 3: afsmalnet ledspalte, mange osteofytter, subkondral sklerose, muligvis deformitet Grad 4: tydelig afsmalnet ledspalte, mange osteofytter, meget subkondral sklerose og deformitet Deformitet = valgus/varus fejlstilling og senere subluksation

Answer 177

Afhænger af pt, graden og udbredelsen af de degenerative forandringer. 1) Træning 2. Vægttab 3) NSAID, analgetika, ortoser 4) steroid injektion 3) Operation med alloplastik Ved manglende effekt af konservativ behandling kan laves artroskopi, unikompartmentelle alloplastikker (halvprotese) og totale knæalloplastikker. Hos yngre kan man lave osteotomi (kileoperation med aksekorrektion) for at vinde. tidfør en alloplastik, dog nu udkonkurreret af halvprotese, laves derfor kun ved varusfejlstilling Protesetyper, 11.000 årligt, gnm 68 år: 1. totalknæalloplastik (77%) 2. uni knæ alloplastik medialt/lateralt (21%) 3. patellofemoral delprotese (1%)

Answer 178

- tilfælde med aflåsning --> artroskopi - medial osteoartrose --> osteotomi, såfremt varusfejlstillingen er <15 grader, og der ikke er betydende osteoartrose i patellofemoralleddet eller laterale komparment (foreløbig behandling der skyder knæalloplastik) - lateral osteoartrose + valgus --> variserende distal femurosteotomi - isoleret medial eller patellofemoral osteoartrose --> unikompartmental alloplastik - unikompartmentel osteoartrose --> totalalloplastik - ved kontraindikation for totalalloplastik --> artrodese

Answer 179

Operation er velindiceret når 1. Anamnese: - natlige smerter, påvirker livskvalitet - gangdistance under 1 km - smerter trods analgetika - træningsforløb er forsøgt 2. Objektivt - >60 år - nedsat bevægelighed, ofte med strækkedefekt - ledhævelse - skurren ved bevægelse - BMI <40 år 3. Radiologi - knoglekontakt ved stående billeder Proteseoverlevelse efter total knæalloplastik 95% efter 10 år

Answer 180

Tidlige: - sårnekrose - infektion (1%) (kirurgi nødvendigt) - DVT - blødning Sene: - løsning af komponenterne - patella fraktur - suprakondylær fraktur - nedslidning af komponenterne - ringe bevægeudslag 10% reopereres ift knæprotesen senere i livet

Answer 181

Udvikling af charcot forandringer. Der ses degeneration som hurtigt progrediere til svær sekundær osteoartrose. Den tilgrundliggende neuropati skyldes ofte diabetes, men andre neurologiske sygdomme med nedsat sensibilitet kan føre til charcot forandringer. Røntgen: knoglefragmentering, sklerose, luksation Symptomer: smerter Behandling: kirurgi med artrodese da alloplastikkerne har tendens til aseptisk løsning. Evt posteriort stabiliseret totalalloplastik

Answer 182

3. Hyppigst efter RA i håndled og metakarpofalangealled. Symptomer: smerter og hævelse pga synovialsvulst og intraartikulær ansamling. Objektivt: diffust ømt knæ, quadricepsatrofi, Baker cyste Behandling: primært medicinsk, evt kirurgisk ved fortsat smerte og nedsat funktion - tidlig stadie: synnovektomi (effekt i 6-12 mdr) - sent stadie: totalalloplastik

Answer 183

- artrose - charcot knæ - reumatoid artrit - krystalartropati - bursitis - bakercyste - løber knæ (tractus iliotibialis-syndrom) - springerknæ (tendinitis patellae)

Answer 184

- arthritis urica (mononatrium-urat-krystaller) | - kondrokalcinose (calcium-pyrofosfat-krystaller)

Answer 185

Kronisk inflammation med periodisk akut opblussen af symptomer. Diagnostik: påvisning af krystaller i aspirat Behandling: medicinsk Diff diagnoser: purulent artrit Progression kan være til svære degenerative forandringer, og behandling er så som gonartrose.

Answer 186

Primært midaldrende mænd, evt præmenopausale kvinder. Primær manifestation i 1. metatarsofalangealleddet (Podegra), men kan også give symptomer fra knæ (gonagra).

Answer 187

Bursae: - pes anserinus - infrapatellaris profunda - infrapatellaris superficialis - præpatellaris Størst betydning er bursae pes anserinus og præpatellaris

Answer 188

Skyldes repetetive mikrotraumer, der initiere en inflammatorisk proces. Hyppigst hos ptt med knæliggende arbejde. Hyppigst i bursae pes anserinus og præpatellaris. Symptomer: inflammeret hævelse, ingen feber! Behandling: immobilisering og NSAID Komplikationer: kronisk bursitis med fluktuerende hævelse uden varme og rødme,

Answer 189

I fossa poplitea ses to forskellige cyster som kaldes Baker cyste i flæng 1) et divertikel på ledkapslen med forbindelse til knæleddet (egentlig Bakercyster) 2) cyste uden forbindelse til knæleddet Ofte lokaliseret mellem det mediale hoved af mm gastrocnemius og semimembranosussenen. Hos pt med RA kan den blive meget stor og strække sig ned på bagsiden af crus. Objektivt: udfyldning i fossa poplitea Bakercyste kan ses hos børn men er da forbigående og ikke behandlingskrævende. Hos voksne er Bakercyster ofte sekundære til intraartikulær lidelse fx 1) menisk læsion 2) artrose og behandlingen rettes mod den underliggende årsag.

Answer 190

Ruptur medførende en akut inflammation som kan ligne dyb venøs tromboflebit med positiv Homans tegn. Behandling: NSAID og elevation

Answer 191

Overbelastningsskade om primært rammer løbere med varus fejlstilling. Ofte unilateralt. Symptomer: smerte omkring laterale femurepikondyl ved løb Ætiologi: bursit mellem tractus iliotibialis og laterale femur kondyl som opstår når tractus glider hen over epikondylen. - i fleksion ligger tractus bag epikondylen, mens den i ekstension vil ligge foran epikondylen. Objektivt: ømhed over den laterale femurepikondyl ca 3 cm over ledlinjen. Smerterne kan reproduceres ved et-bens-stand omkring 30 grader fleksion og ved fleksion/ekstension ved samtidig tryk på epikondylen. Andre knæ-undersøgelser er i.a. Røntgen: i.a. Behandling: aflastning og NSAID. Udspændingsøvelser.

Answer 192

Traktionstendinit ved patellasenens insertion på patella. Hyppigst hos idrætsudøvere med hop og spring. Symptomer: anterior knæsmerter ved belastning, smerte og ømhed lokaliseret ved nedre patellapol. Behandling: NSAID, aflastning i 3-6 uger, fysioterapi.

Answer 193

= patellofemorale smerter. Mange lidelser kan have forreste knæsmerter som væsentligste symptom. Eks: - overblastningsskaderne (løber- og springerknæ) - patella bipartita - patellofemoral osteoartrose - mb Hoffa - plicasyndrom - malalignment syndrom - chrondomalacia patellae

Answer 194

Forreste knæsmerter hvor abnorme forandringer i patellabrusken kan påvises, og hvor anden mere specifik diagnose ikke kan stilles Hyppigst idiopatisk, evt sekundært til ikke erkendt traume Kan progrediere til patellofemoral artrose

Answer 195

Typisk teenage pige med forreste knæ-smerter. Smerter ved trappegang, især nedad, cykling og sidden med bøjet knæ i længere tid. Hyppigt behov for at strække knæet, og kan opleve knæsvigt ved belastning. Følelse af krepitation i knæet. Provokation af smerter ved medial displacering af patella. Ømhed direkte på patellas bagflade ved forsøg på subluksation. MR laves ift diff diagnoser. Kan graderes vha artroskopi, men disse fund kan være tilstede ved asymptomatiske også og overfladisk fibrillering af patellabrusken er et normalt aldersbetinget fænomen, hvorfor den er lidt ubrugelig. Behandling: NSAID og aflastning. Fys med styrke af quadriceps for at ændre trækretningen på patella. Prognosen er god, idet generne forsvinder med årene, og kun et få-tal vil få permanente forreste knæsmerter.

Answer 196

Plica er synoviale folder som kan ses ved atroskopi og som er rester fra den føtale dannelse af knæleddet. De kan blive fortykkede og inflammerede og dermed give smerter, muligvis pga indeklemning i det patellofemorale led. Symptomer: usystematiske smerter forrest i knæet Objektivt: ømhed medialt for patella over femurkondylen, og ømheden kan være relateret til en palpabel fortykket plica. Behandling: konservativt med steroidblokade og NSAID. Ved manglende effekt laves artroskopisk resektion.

Answer 197

= anterior fat pad syndrome Tilstand med fibrøst forstørret corpus adeposum bag lig patellae. Fedtlegemet kommer i klemme fortil i leddet og tilstanden ses primært hos ptt med genu recurvatum (hyperekstension).

Answer 198

Tilstand hvor stramme ligamentære forstærkninger i det laterale retinakel medfører excessiv lateral tiltning af patella og abnorm belastning af den laterale patella facet. Graderes ved måling af Laurins vinkel. Behandling: NSAID, evt OP hvis MR-påvist inflammation i laterale kapsel og lateral patellofemoral brusklæsion.

Answer 199

Vinklen mellem 1) linje mellem mediale og laterale ant afgrænsning af trochlea femoris 2) linjen fluktende med laterale patellafacet

Answer 200

- knogleødem, ofte efter traume - osteonekrose, hyppigt den mediale femurkondyl, findes i en primær og sekundær form, associeret med steroidbehandling, alkoholisme, organtransplantation og SLE

Answer 201

Primær osteonekrose: kvinder >60 år Sekundær osteonekrose: ptt <50 år - associeret med steroidbehandling, alkoholisme, organtransplantation og SLE Bilateral hos 80%, 90% vil have affektion af caput femoris. Symptomer: 1) Primær form viser sig ved pludseligt indsættende, intense smerter, som er lokaliseret over det afficerede knogle. Hyppigst mediale femurkondyl. Er i de første uger værst om natten. Efter 6 uger vil tilstanden enten spontant bedres eller gå over i en kronisk form med konstante smerter og forværring ved belastning. 2) Den sekundære form er mere snigende og vil være domineret af den tilgrundliggende lidelse. Ligner ellers den primære, men det nekrotiske område er større --> ringere prognose. Objektivt: i den akutte fase ses intraartikulær ansamling, indskrænket bevægelighed og palpationsømhed over det afficerede område. Billeddiagnostik: graderes i 5 faser fra normal til sammenfald af kondylen. MR giver bedst syn for læsionens udbredelse. Behandling: - Lette tilfælde: konservativ med aflastning og opheling i løbet af 6-18 mdr og kun let øget artrosetendens. - Moderate tilfælde: ekstraartikulær opboring af det nekrotiske område - Svære tilfælde: osteotomi og alloplastik

Answer 202

= ledmus, brusk eller knogle kan være løse fragmenter fra osteochondritis dissecans, efter patella luksation (osteokondral fraktur, tag derfor altid røntgen) eller ved osteoartrose, men i nogle tilfælde vil man ikke kunne bestemme hvor musen er fra. Symptomer: recidiverende aflåsningstilfælde med kraftig smerte, fornemmelse ag noget der flytter sig rundt i knæet. Objektivt: ansamling, ømhed af patellafacet eller femurkondyl svt den skade som har givet musen. Ofte finder man intet abnormt ved undersøgelsen, men i nogle tilfælde palperes en stor mus som en mobil og hård udfyldning i recessus suprapatellaris. Røntgen: suppleres med musebilleder Behandling: artroskopisk fjernelse af musen

Answer 203

Fossa intercondyloidea Obs 10-30% har en sesam knogle, Fabella, beliggende i laterale gastrocnemius hoved som kan forveksles med en ledmus. --> derfor altid to plan.

Answer 204

1) Longitudinel (--> Bucket handle hvis den er stor nok) 2) Transvers (radial) 3) Horisontal 4) Flap

Answer 205

Den mediale skades x3 hyppigere end den laterale. Instabilitet forøger risikoen. Hos yngre vil en meniskskade ofte have en veldefineret debut, ofte rotationstraume. Hos ældre en mere snigende debut pga degenerative forandringer, trigges af et mindre traume som fx en knæbøjning Klassificeres ift - lokalisation - morfologi - vaskularisering (longitudinelle)

Answer 206

- medial/lateral - posteior/intermediær - anterior

Answer 207

- rød - rød/hvid - hvid kun de yderste 20-30% af menisci er vaskulariserede.

Answer 208

- Smerte: kan være lokaliserede til medial eller lateral siden, ofte er der en strammende fornemmelse tværs over knæet - Klikken - Ansamling - Aflåsning - Fornemmelse af at noget kommer i klemme

Answer 209

Ses ved større læsioner hvor en meniskdel disloceres anteriort for femurkondylen, og kommer i klemme mellem femur og tibia ved forsøg på fuld ekstension. Et aflåst knæ vil have et bevægeudslag på 15-80 grader, og forsøg på fuld ekstension vil være smertefuldt. I nogle tilfælde er knæet totalt låst, og i andre fortæller pt at det kan manipuleres til mobilitet.

Answer 210

Rotationsskader på belastet og let flekteret knæ

Answer 211

Korsbåndsskade Men ved læsion i den velvaskulariserede kapselnære del af menisken kan det også give hæmartron. 10% af hæmartronknæ vil have osteokondral fraktur

Answer 212

Menisk læsion

Answer 213

- ansamling - distinkt ømhed på den involverede ledlinje (!!) - smerte ved meniskprovokationstest

Answer 214

- Appleys test | - McMurrays test

Answer 215

Klinik evt + MR

Answer 216

Lokaliseret ledlinjeømhed

Answer 217

Læsioner som giver vedvarende gener ifa smerte, aflåsning eller ansamling er skadelige for knæet og repereres* eller excideres. * kun longitudinelle skader omfattende rød zone Aflåste knæ artroskoperes subakut, da længerevarende dislocering og kontusion af reparerbar bucket-handle-læsion kan ændre progrediere til en ikke-reparerbar. Hyppigste procedure er partiel meniskektomi (excision) Menisktransplantation med allograft kan være indiceret ved ptt som har fået fjernet en hel menisk og som har svære smertegener.

Answer 218

Bucket handle læsion

Answer 219

- partiel tykkelse - <5mm - longitudinelle læsioner - ikke-dislocerede læsioner

Answer 220

God, 90% oplever bedring.

Answer 221

Øget risiko for artrose. - affladning af den involverede femurkondyl, dannelse af randosteofytter og afsmalning af ledspalten. Ses hos 50% af ptt med partiel meniskresektion efter 20 år, og kun få år efter total meniskresektion.

Answer 222

Ses primært ifm horisontale menisklæsioner, ofte laterale menisks anterior horn. Symptomer er smerte og hævelse lokaliseret til cysten. Der findes en intumescens over anterolaterale ledlinje. Ømhed ved menisk provokationstest. Diagnostik ved MR. Behandling: artroskopisk resektion og dekpmpression af cysten.

Answer 223

Hyppige. Opstår når knæet udsættes for en kraft der er stor nok til at lædere et legament, vil kapslen og andre ligamenter ofte også beskadiges, hvorfor isolerede skader er sjældne.

Answer 224

- kollateral instabilitet - sagittal instabilitet - rotationsinstabiliet (Pivot shift-test, dial test)

Answer 225

Hyppige med 0,3/1.000. Hyppigst yngre voksne under sport (80%). Sjældne hos børn hvor man i stedet ser avulsion af den tibiale insertion. Diagnosticere ofte på anamnesen. Læsionen er ofte forbundet med et hørbart smæld fulgt af en kraftig ansamling indenfor en time og pt må stoppe sin aktivitet.

Answer 226

Rotationstraume på let flekteret knæ eller hyperekstensionstraume.

Answer 227

Kronisk ACL-insufficiens: instabilitet, som knæsvigt eller subluksationsfornemmelse ved drejebevægelser, pludselig standsning eller ved trappegang. Akut ACL skade: hæmartron, manglende ekstension og kan virke aflås, positiv Lackmans test og forreste skuffetest. Positiv Pivot shift test.

Answer 228

Grad I: <5mm løshed Grad II: 5-10mm løshed Grad III: >10mm løshed

Answer 229

Segond-fraktur, som er en skålformet avulsionsfraktur fra proksimale antero-laterale tibiakondyl.

Answer 230

Ofte på klinikken + MR | Ofte røntgen for at udelukke fraktur.

Answer 231

Akut: krykker og bevægeøvelse med tilladelse til fuld støtte Udislocerede avulsioner af tibiatilhæftningen: konservativ Dislocerede avulsioner af tibiatilhæftningen: OP reponering of fiksation Derudover fys og støttebind Der vil ofte være samtidig menisk læsion som bør sutureres. Hos børn med akutte skader og ptt som dyrker krævende idræt er der indikation for OP rekonstruktion.

Answer 232

God, 80% er efter 12 mdr i stand til at dyrke idræt igen. Der udføres ca 3000 ACL-rekonstruktioner om året, og ca 10% vil opleve re-ruptur.

Answer 233

sekundær artrose

Answer 234

Typisk ifm direkte slag mod forsiden af proksimale tibia, som dermed presses bagud (instrumentbrætlæsion). Forceret hyperekstension kan også medføre PCL skade. Posterior løshed >10 mm (Grad III) betyder at der sandsynligvis også er skade på det posterolaterale kapselhjørne --> multiligamentlæsion. Der kan ses avulsionsfraktur af bagkanten af tibia. Diagnosticeres ved MR

Answer 235

Kronisk: bagerste skuffeløshed, spontan tilbageglidning af tibia

Answer 236

Primært konservativ behandling med skinnebehandling som reponerer tibias post subluksation. Fys. Hvis der fortsat er instabilitetssymptomer og betydelig løshed ved klinisk testning (>10mm), er PCL-rekonstruktion indiceret. Der anvendes grafttyper som hamstrings-, quadriceps- og patellasene samt allograft.

Answer 237

Resultaterne er gode for konservativ behandling ved mindre løshed, mens de er mindre gode for PCL-rekonstruktion ved sværere instabilitet.

Answer 238

Hyppigste ligamentlæsion i knæleddet og opstår hyppigst som følge af direkte valguspåvirkning af knæet. Objektivt: hævelse, ekkymoser, palpationsømhed og MCL. Løshed ved valgus testning. - løshed på strakt knæ tyder på mere omfattende læsion inkl knæets posteromediale kapselapparat og cruciate ligamenter. Røntgen: sjældent abnorme fund, men der kan ses avulsion ved det proksimale tilhæfte. - Pelligrini-Stieda-skygge: forkalkning omkring det proksimale MCL-hæfte efter tidligere læsioner Diagnostik: klinik + UL, evt verificering ved MR

Answer 239

Konservativt. Grad I: støttebind Grad II og III: hængselbandage med fri bevægelighed i 6 uger

Answer 240

Grad I: ømhed ved palpation og valgustestning, men ingen erkendelig løshed Grad II: let til moderat løshed med sikkert ligamentært endepunkt Grad III: svær løshed uden ligamentært endepunkt (open book). Ofte også løshed på strakt knæ.

Answer 241

Ofte pga varustraume. Isolerede LCL læsioner er sjældne, og de vil ofte være forbundet med læsioner på posterolaterale kapsel og ACL. Behandling: hængselsskinne i 6 uger. Hvis der stadig er løshed kan man lave rekonstruktion.

Answer 242

Omfattende beskadigelse af posterolaterale kapsel samt evt cruciate ligamenter.

Answer 243

Vil ubehandlet fører til utilfredsstillende funktion og tidlige degenerative forandringer. Langvarig svær instabilitet resulterer i betydelig destruktion af leddet --> alloplastik eller atrodese. Omfatter især det posterolaterale ligamentkompleks, som omfatter poplitieussenen. Overordnet inddrages ofte et kollateralt ligament, et eller begge cruciatae ligamenter samt varierende grader af beskadigelse af kapslen. Diagnostik: MR subakut ved mistanke

Answer 244

- luksation af knæet - kraftig varus/valgus påvirkning - distorsion med hyperekstension eller -fleksion - rotation

Answer 245

- At a poplitea kan være læderet --> tjek vaskulærstatus | - De kollaterale ligamenter repereres før korsbåndene for at stabilisere

Answer 246

En alvorlig skade som primært ses ifm højenergitraumer (trafikulykker, ridning, ect). 1/3 tilfælde vil have komplicerede kar- eller nerveskade. Medfører næsten altid multiligamentskade med overrivning af begge cruciate ligamenter samt mindst et kollateralt ligament. Klassificeres efter tibias retning ift femur. Objektivt: tydelig deformering. Diff diagnoser: frakturer og epifysiolyser, luksation af proksimale tibiofibularled (s.619) Diagnostik: akut røntgen, karkirurgisk udredning (UL, arteriografi) Behandling: reponering i GA og immobilisering med skinne. Senere ligamentrekonstruktion. Indlægges 1-2 dage til observation for kar-nerve-skade. Prognose: dårlig, idet de sjældent opnår normal funktion af knæet. Ofte bevægeindskrænkelse, men ligamentrekonstruktion kan sikre stabilitet.

Answer 247

Lædering af membrana interossea

Answer 248

1. ostekondrale frakturer | 2. kondrale frakturer

Answer 249

Afrivninger af en bruskskal med underliggende knogle. Ses primært hos teenagere og yngre voksne. Ofte fra patellas bagflade Ses på patellas og femurkondylernes ledflader og i sjældne tilfælde også tibiaplateauet. Opstår typisk ifm patellaluksationer, hvor der udvikles så store shear-kræft mellem ledfalderne af et fragment glider af. - 5% af patellaluksationerne resulterer i osteokondral frakture. Kan også opstå isoleret, ofte efter forvridning af ekstenderet knæ. Symptomer: hæmartron, smerte, evt aflåsning Objektivt: aspiration med fedtperler Diff diagnoser: korsbåndsskade, kapselnær menisklæsion Diagnostik: røntgen Behandling: re-insertion af fragmentet eller excision.

Answer 250

- fractura patellae (tværfrakturer eller stellate, tensin band wiring) - ruptur af quadriceps- eller patella sene - avulsion af tuberositas tibiae-apofysen Test: kan pt løfte underbenet fra lejet? Hvis ja, er ekstensorapparatet intakt

Answer 251

Hyppigst efter indirekte traume hos ptt >40 år. x3 så hyppig som patellaseneruptur. Symptomer: pludselig smerte med fornemmelse af at noget er revet over og manglende evne til ekstension af knæet. Røntgen: læsion i bløddelsskyggen samt lavtstående patella Behandling: operativ rekonstruktion Prognose: god, men genoptræning af quadriceps kan tage et år

Answer 252

Hyppigst hos yngre efter direkte traume eller efter forudgående tendinit eller steroidinjektion i eller omkring senen. Symptomer: pludselig smerte med fornemmelse af at noget er revet over og manglende evne til ekstension af knæet. Røntgen: højtstående patella Behandling: operativ rekonstruktion Komplikationer: patella infera eller alta, med dårlig patellofemoralfunktion

Answer 253

Ses hos drenge i 12-16 års alderen efter samme traumer som hos voksne ville give patellafraktur eller ruptur af strækkesenerne.

Answer 254

Distal femurfraktur + tibiafraktur

Answer 255

- crus curvatum congenitum - kongenit tibiapseudoartrose - kongenit aplasi af underbensknoglerne

Answer 256

- tendinitis achillis - ruptura tendinis achillis - ruptura tendinis musculus plantaris - muskelsprængning - kompartmentsyndrom - træthedsbrud

Answer 257

Skyldes små bristninger i senens kollagene BV med sekundær reaktiv inflammation, granulationsvævsdannelse og senere fibrose. Lidt hyppigere hos ældre da det kollagene BV mister noget af sin styrke med alderen. Symptomer: belastningssmerter i akillessenen, den føles fortykket og ø,. typisk 3-5 cm proksimalt for insertionen på tuber calcanei. Behandling: aflastning evt med gips

Answer 258

Næsten altid total og lokaliseret ca 5 cm proksimalt for insertionen på tuber calcanei. Symptomer: Pludselig smerte bag anklen ifm løb eller spring. Der kan være fornemmelse af et direkte slag. Pt kan gå, men kan ikke afvikle normalt og halter. Palpationsøm. Objektivt: hævelse omkring akillessenen, så konturerne er udviskede. Evt kan ses en indkærvning i akillessenerelieffet svt defekten i senen. Diagnostik: - Positiv Thomsons test med svækket fleksionskraft ved kompression af gastrocnemiusmuskulaturen. Svækket plantarfleksion. - Pt kan ikke stå på tæer (foden kan plantarflekteres med svag kraft af de andre flektorer) Behandling: 1. operativ re-insertion efterfulgt af immobilisering med bandage med 30 graders plantarfleksion i 3 uger efterfulgt af walker i 3 uger. Fuld belastning først efter 12 uger 2. konservativ behandling ved umulig kirurgisk behandling med høj gips i 8 uger Komplikation: 1. infektion og nekrose af senen, 2. re-ruptur ved ufuldstændig heling 3. risiko for forlængelse af achillessenen (svækkelse, efter konservativ behandling) Generelt god prognose. - gradvis genvinding af muskelstyrke med nogenlunde styrke efter 6-12 mdr og belastende sport tidligst efter 12 mdr.

Answer 259

Forekommer som: - et atraumatisk stressbetinget syndrom - et traumatisk betinget syndrom (ofte efter crusfraktur) Det atraumatiske kompartmentsyndrom kan ses ved enhver patologisk proces der medfører reaktiv inflammation med ødem og hævelse i en af UE muskellogerne - hyppigst pga en overbelastning af muskulaturen. Symptomer: - lette tilfælde: funktionsrelaterede smerter og tendens til muskelkramper - udtalte tilfælde: hvilesmerter Objektivt: hævelse og ømhed over muskellogen, sjældent sensbilitetsforstyrrelser Behandling: konservativt med aflastning i et par uger. Ved mere udtalt kompartmentsyndrom kan det være nødvendigt med kirurgisk dekompression og spaltning af fascien.

Answer 260

Hyppigt i tibia, men ses også i fibula. Oftest distalt for midten af diafysen. Ofte som en fissur der opstår gradvist, således at den i en vis fase er inkomplet med intakt periost. Det kan dog også ved nedspring efter længere tids gang manifesteres som en regulær fraktur med dislokation. Symptomer: belastningssmerter, smerterne svinder så snart benet aflastes, Objektivt: distinkt ømhed svt frakturen, indirekte ømhed Diagnostik: kan være svær at se på røntgen, men ses tydeligt på MR eller knogleskintigrafi Diff diagnose: mange ptt kommer først efter callus dannelse er påbegyndt hvorfor det kan ligne en knogletumor Behandling: aflastes benet i nogle uger opheler frakturen med sparsom callus

Answer 261

Hyppigste diafysære brud med incidens på ca 26 årligt pr 100.000. Hyppigste åbne brud. 50% trafikulykker, lokaliseret til mister og distale 1/3 af tibiadiafysen og kan medrøre læsion af a nutricia --> nedsat vaskularisering. - Direkte traume forårsager tværfraktur, kort skråfraktur eller komminut fraktur. Begge knogler er hyppigt fraktuerede i samme niveau, og der er ofte samtidig hudlæsion over frakturen. - Indirekte traume: rotationstype --> spiral eller lang skrå fraktur. De to knogler frakuerer ofte i forskellig niveau.

Answer 262

Synlig fejlstilling med vinkling og udadrotation af foden. Undersøg for puls i ADP og ATP, samt sensibilitet og tåbevægelighed.

Answer 263

LUKKEDE frakturer kan være enten konservative eller operative: - transverselle frakturer er stabile efter reposition, medmindre der er intermediær fragmina. - spiral frakturer og komminutte frakturer kræver osteosyntese. Dvs konservativ behandling til udislocerede frakturer med god stabilitet og stilling efter reponering. - OBS rotationsfejlstilling kan være svær at se - der accepteres en sideforskydning på optil 0,5x diafysebredden og en forkortning på optil 1 cm, samt en vinkling på <5 grader. Efter reponering anlægges gips fra tæer til proksimalt på femur med knæleddet ca 20 grader flekteret. Elevation og tæt kontrol af neurovaskulære forhold. Krykker efter nogle døgns ro. Røntgenkontrol efter 1 uge, og efter 6 uger skiftes til gips. Samlet bandageringstid er 10-12 uger. ÅBNE frakturer kræver sårrevision, og hvis frakturen er instabil er der indikation for ekstern fiksering og evt hud- og muskeltransplantation. - husk AB profylakse

Answer 264

Tidlige: - dårlig hud-heling - tibialis anterior syndrom - tibialis posterior syndrom - traumatisk kompartmentsyndrom - DVT - infektion med udvikling af osteomyelitis (især efter højenergitraumer og store bløddelslæsioner) Sene - efter muskelnekrose: kontraktur, spidsfod klo-stilling er tæer (dyb fleksormuskulatur) - forsinket heling og pseudoartrose

Answer 265

Læsion af a tibialis anterior. Symptomer: - manglende puls i ADP - følelsesløs storetå - ekstensionsparese af tæer - peroneusparese - nekrose på fodryg og forsiden af crus

Answer 266

Læsion af a tibialis posterior Symptomer: - iskæmi, især den dybe fleksormuskulatur - manglende puls i ATP - følelsesløs hælregion og fodsål - fleksionsparese i tæer, specielt store tåen - passiv ekstension af tæer udløser smerte - nekrose i den dybe fleksormuskulatur og evt i hælregionen - i senforløbet kontraktur med spidsfod og klostilling af tæer

Answer 267

- bleghed - manglende puls - parese af fx tæer - sensibilitetsudfald

Answer 268

- løsning af alle former for bandage | - akut arteriografi

Answer 269

Ses som komplikation til fx svære cruslæsioner. Intrakompartmentel vævsskade og hæmatom medfører trykforhøjelse og iskæmi Symptomer: smerte, dysfunktion af nerver og muskler - OBS der er fint arterielt flow og den perifere puls er intakt Den afficerede muskulatur nekrotiserer helt eller delvist. - tidlig diagnostik er essentielt for at begrænse vævsskaden. Diagnostik: klinik og interkompartmental trykmåling (hvis forhøjet tyder det på ja, hvis negativ kan det stadig ikke udelukkes). Behandling: akut ekstensiv fasciotomi

Answer 270

Kontakt pseudoartrose - kan være af fx hypertrofisk type Defektpseudoartrose - fx efter infektion Atrofisk pseudoartrose (??)

Answer 271

Kontakt pseudoartrose: osteosyntese Defekt pseudoartrose: knogletransplantation og osteosyntese Atrofisk pseudoartrose: knogletransplantation og osteosyntese.

Answer 272

Hyppigst er diafysære fibulafrakturer led i en ankellæsion af pronations-udadrotations-typen eller led i en knælæsion med fraktur i laterale tibiakondyl. Dvs diagnotik kræver udførlig undersøgelse af samtidig ankel og knæ. OBS n peroneus funktion Behandling: - ukomplicerede: støttebind på fod og crus, krykker - komplicerede: som ankelbrud

Answer 273

Da den tibiofibulære mobilitet er større hos børn kan rotationstraumer give spiralfraktur i tibia uden samtidig fraktur af fibula. Kan også ses som greenstick i tibiadiafysen. Hos voksne ses isoleret tibiafraktur efter direkte traume. Når fibula er intakt er fejlstillingen ofte beskeden - hvorfor symptomerne hos børn kan være begrænset til belastningssmerter og hos nogle overses børnefrakturen Behandling: - udisloceret: reponering, gips - disloceret: åben reposition og osteosyntese Ved isolerede tibiafrakturer kan længden på fibula gøre at frakturenderne har svært ved at nå og bruddet derfor heler dårligt. Man i så fald behandle med resektion af fibula for at reetablere kontakten mellem tibiafragmenterne.

Answer 274

= overstrækningsskade på de udvendige ankelledbånd. (Ligg tibiofibulare anterius, tabofibulare anterius, calcaneofibulare) SAMT skade på den proprioceptive nerveforsyning.

Answer 275

Hyppigst forekommende skade i bevægeapparatet. Opstår ved at man træder forkert under en supinations-indadrotations-bevægelse. Symptomer: hævelse omrking og under laterale malleol. - Ofte i kombi med en kondral eller osteokondral læsion, som har karakter af et sammenpresningsbrud (!!!). - Kan også ses sammen med skade på sene-retinakelet over peroneussenerne, hvilket kan gøre til at de kan glide frem og tilbage over den laterale malleol (peroneusseneluksation). Diagnostik: røntgen efter Ottawa kriterierne (ankle rules) OBS kan skjule en noget mere kompleks tilstand end en læsion af ledbånd. Diff diagnose: achillesseneruptur (thompsons test), brud

Answer 276

Røntgen af ankel kun hvis: Der er smerte i malleolzone eller mellemfod zone OG én af følgende: 1. Der er direkte ømhed på nederste 3 cm af laterale eller mediale malleol 2. Der er direkte ømhed på basis af 5. metatars eller tuberositas på naviculare 3. Pt ikke kan gå 4 skridt (vægtbæring umulig både lige efter traumet og aktuelt) Traumet skal være < 10 dage og gælder voksne. Kan bruges med forbehold hos børn. Ingen væsentlige brud overses. (små avulsioner kan overses, men behandles konservativt, som en almindelig distorsion)

Answer 277

RICE, tidlig mobilisering, Evt træning på vippebræt for at genetablere den proprioceptive funktion efter 6 uger når når ligamentvævet er mekanisk stabilt.

Answer 278

90% vil være smertefri ved almindelig gang en måned efter. Hvis der fortsat er smerter ved almindelig gang efter 4 uger, bør der laves en ny radiologisk udredning for at finde evt osteokondral kompressionsfraktur i talus, som først kan ses på røntgen på dette tidspunkt når callus dannelse er påbegyndt.

Answer 279

- Kroniske instabilitetssymptomer (10%) (tendens til at vrikke om på anklen, samt en ankel der reagere med smerter ved visse former for aktivitet) --- mekanisk instabilitet (øget løshed ved vrid/skuffe undersøgelse) --- funktion instabilitet (øget tendens til forvridninger, men uden påviselig løshed - skyldes manglende re-etablering af den proprioceptive nervefunktion) Behandles med træning og kronisk lateral ankelinstabilitet kan evt behandles med ligamentplastik(!), -rekonstruktion eller tenodese. - Anklen, som reagerer med smerte efter visse aktiviteter Skyldes synovitis pga bruskskade og ledkapslen kommer i klemme. Behandles med artroskopisk fjernelse af unormalt kapselvæv eller konservativt afhængig af graden

Answer 280

- malleolfrakturer - distale intraartikulære tibiafrakturer - epifysiolyse

Answer 281

Hyppigst malleolfraktur, som opstår ved lavenergitraume som forvridning, men med et andet vride- og rotationsmønster end det, som udløser en ankelforstuvning. Distale intraartikulære tibiafrakturer ses ved traumer som involverer større energimænde, med multifragmentering af tibias ledflade og samtidig frakturering af nederste del af tibiaskaftet og fibula i flere fragmenter. Epiofysiolyse ses hos børn efter traumer med større energimængde. Alternativt epifysiolyse kombineret med fraktur. OBS Ældre og diabetikere kan ofte støtte på trods af fraktur

Answer 282

Overordnet klassificeres de i 1) isolerede frakturer: af enten laterale eller mediale mallol 2) en kombinationsskade: som involverer en malleol og flere ligamenter, eller begge malleoler (bimalleolær fraktur), samt evt en større del af tibialedfladens bagkant (trimalleolær fraktur) Lauge Hansen klassifikationen: - Supinationsfraktur - Pronationsfraktur - Suponations-udadrotationsfraktur - Pronations-udadrotationsfraktur

Answer 283

Stadie I: afrivningsfraktur i laterale malleol eller evt en afrivning af de laterale kollaterale ligamenter Stadie II: en sagittalt orienteret fraktur gennem basis af mediale malleol, hvis talus presses mod mediale mallol

Answer 284

Stadie I: afrivningsfraktur i mediale malleol eller en overrivning af lig deltoideum. Stadie II: ruptur af forreste eller bagerste tibiofibulære ligament eller evt en afrivningsfraktur ved ligamentinsertionen på tibia. Stadie III: en kort fraktur omkring 1-2 cm over talokruralleddet, ofte med dannelse af et lille intermediært fragment

Answer 285

HYPPIGSTE, 2/3 ankelfrakturer. Opstår ved udadrotation af den supinerede fod. Stadie I: læsion af det forreste tibiofibulære ligament eller en afrivning ved dets hæfte på tibia. Stadie II: spiralfraktur i den distale del af fibula. Stadie III: fraktur i margo posteior området eller en ruptur af ligamentinsertionen - hvis udadrotationen af talus fortsætter, og der opstår træk på det bagre tibiofibulære ligament, hvilket i kombi med det tryk talus udøver på bagre del af tibialedfladen Stadie IV: fraktur af mediale malleol, eller overrivning af lig deltoideum

Answer 286

Opstår ved udadrotation af den pronerede fod. Stadie I: afrivning af mediale malleol eller en læsion af lig deltoideum Stadie II: ruptur i forreste tibiofibulære ligament og syndesmosen da trochlea tali pga rotation presser fibula lateral og bagud Stadie III: transversel eller evt spiralformet fraktur proksimalt i fibuladiafysen Stadie IV: fraktur i margo posterior tibia eller evt en overrivning af det bagre talofibulære ligament, hvis rotationen fortsætter

Answer 287

Det er især fibulafrakturen der karakteriserer den enkelte genetiske type: 1) den distale afrivning samt evt den sagittale fraktur gennem mediale malleol ved supinationsfrakturen 2) den transverselle fraktur med intermediær fragment ved pronationsfrakturen 3) spiralfrakturen ved supinations-/udadrotationsfrakturen 4) den høje diafysære fibulafraktur ved pronations-/udadrotationsfrakturen Lauge Hansen klassifikationen kan bruges til: • Fortæller hvilke læsioner der hører sammen * Så man kan lede efter dem, og derved identificere ustabile frakturer, som skal opereres * Særlig adskille SE-II (stabil) og SE-IV (ustabil)

Answer 288

• Ustabile frakturer: læsion på begge sider af anklen, idet talus vil være ustabil. NB: Lauge-Hansens klassifikation muliggør skelnen mellem stabile og ustabile skader - Weber gør ikke * Nogle forskudte enkeltskader - især isoleret med malleol (mediale eller skråfrakturer i laterale med mere end 3-4 mm forskydning pga risikoen for pseudoartrose) * Ønske om hurtig mobilisering * Andre skader

Answer 289

• Grovreponer straks luksation/subluksation • Klinisk undersøgelse - neurovaskulære forhold, hudforhold * Anlæg bagre gipsskinne - altid * Røntgenundersøgelse - lange billeder ved mistanke om PE-læsion * Evt. Supplerende CT-skanning?

Answer 290

- tydelig deformitet - hævelse - palpationsømhed Tegn på læsion af lig deltoideum: hævelse og ømhed over mediale malleol ---> palper da fibula i hele dens forløb

Answer 291

Røntgen af ankel (+ crus for fibula fraktur). Hvis mistanke om ustabil fraktur indlægges pt til stabilitetsvurdering i narkose og evt operation. Mistænk USTABIL fraktur ved medial patologi (hævelse/ ømhed) evt ved tvivl laves stabilitetstest i GA 1. bi- og trimalleolære brud 2. dislocerede brud 3. talar shift = medial gap

Answer 292

STABILE: konservativ Isoleret fraktur i laterale malleol: stiv bandage eller funktionel bandagering Isoleret fraktur i mediale malleol: stiv bandage eller operativ fiksering pga tendens til falsk leddannelse USTABILE: operation Ustabile frakturer: operativ fiksering pga stor risiko for fejlheling og sekundær artrose - dvs bi- og trimalleolære frakturer, fraktur i laterale malleol eller fibula kombineret med læsion af lig deltoideum Bagkantsfraktur på tibia større end 1/3 af tibias ledflade: reponering og fiksering Syndesmoseruptur mellem tibia og fibula vil også give instabilitet: OP Følges ofte af 6 uger med partiel vægtbæring - de ligementære pronations-/udadrotationslæsioner er mindre stabile og længere om at hele hvorfor vægtbæring først tillades efter 8-10 uger.

Answer 293

- hudnekrose - infektion Risikoen er relateret til graden af bløddelshævelse hvorfor ankelbrud opereres akut inden hævelsen bliver for udtalt eller man må vente på afhævning. - sekundær artrose (15% efter ustabile frakturer, pga ufuldtstændig reetablering af fodledsgaflen eller ledsagende kompressionsfrakturer i tibias ledflade med efterfølgende uregelmæssigheder i ledfladen eller fejlstilling)

Answer 294

Distal tibiafraktur som involverer tibialedfladen (pilonfraktur). Fibula er altid fraktureret og frakturerne er som regel multifragmenterede. Opstår ved højenergitraume med aksial belastning. Frakturen er ofte åben. Pilonfrakturen er den fraktur som er forbundet med størt komplikationsrisiko ift hudnekrose og infektion. Pga den bløddelsmanchet som omgiver den nederste del af tibia er beskeden, hvorfor bløddelskvæstelsen, posttraumatisk hævelse og evt operative indgreb indebærer stor risiko for tab af blodforsyning til bløddele og knoglefragmenter. Behandling: - intern fiksation - eksten fiksation (mindst risiko for infektion, men mindre præcis samling af ledfladen) Generel høj risiko for udvikling af sekundær artrose.

Answer 295

Ætiologi - højenergi: tværfrakturer - lavenergi ankelforstuvninger: afsprængningsfrakturer Diagnostik: røntgen evt CT Talus er karakteriseret ved at have ledflade på 40% af knoglens overflade --> blodforsyningen kompromitteres derfor let ved frakturer eller bløddelskvæstelse. Knoglens fem ledfacetter bevirker at der efter frakturer er høj risiko for inkongruente ledflader og sekundær artrose. Frakturerne kan være: - afsprængninger - sammenpresningsbrud - tværgående - kombineret med luksation eller subluksation i bagfoden

Answer 296

Udislocerede collumfraktur: - konservativ behandling m crus-gips i 8 uger og foden i neutralstilling, ingen belastning - -- husk kontrolrøntgen - evt kirurgi med fiksation, giver mulighed for belastning Dislocerede brud: - kirurgi med reponering og fiksering Det kan være hensigtsmæssigt at fiksere ikke-dislocerede brud for at bæretræning kan påbegyndes hurtigt --> reducere risikoen for posttraumatisk stivhed i ankel og bagfod

Answer 297

Det er vigtigt at operativ fiksering sker mest muligt atraumatisk for at mindske risikoen for aseptisk knoglenekrose. Dette ses især ved tværgående fraktur af det bagerste fragment. Aseptisk nekrose kan medføre delvis sammenfald af knoglen, tab af facon og risiko for artrose. Generel stor incidens af sekundær artrose, idet flere ledforbindelser ofte er involveret. Dvs komplikationer: - sekundær artrose (!!) - aseptisk knoglenekrose - stiv ankel ved manglende træning

Answer 298

Opstår ofte ved fald fra stiger ect hvor pt rammer på hælen. Der kan være brud på begge calcanei og evt samtidig kompressionsfraktur i en ryghvirvel. Inddeling: 1. intraartikulære 2. ekstraartikulære (3. ) isolerede afspræninger af lateralkanten (4. ) ligamentær afsprængning fra dorsal kanten Symptomer: - hævet og breddeforøget bagfod - suggilation i svangen

Answer 299

Ofte lokaliseret til tuber calcanei og kan omfatte en ossøs afrivning af achillessenen.

Answer 300

Omfatter frakturer som er to-, tre- eller multifragmenterede

Answer 301

Røntgen - manglende frakturlinjer idet fragmenterne er skudt ind mellem hinanden - reduceret Böhlervinkel (vinkel mellem linje fra overkanten af tuber calcanei og bagkanten af facies interarticulare post, samt mellem interarticulare post og proc anterior calcanei CT - ofte nødvendig for diagnostik

Answer 302

Intraartikulære, disloceret: 1. konservativ behandling med bagre gips i 12 uger 2. Osteosyntese for at mindske risikoen for sekundær artrose. Evt subtaloartrodese hvis der tilstøder svære artrosesmerter. - vurderes ved CT Ekstraartikulære: - udislocerede: konservativ behandling med bagre gips - dislocerede: reponering og fiksering - også af achillessenen. obs for truet hud!

Answer 303

- Posttraumatisk stivhed i bagfoden (intraartikulære) - Sekundær artrose - Breddeforøgning af hælen (dislocerede) - Reduktion af hælhøjden (dislocerede) - Infektion - Dårlig sårheling Dårlig prognose for generhvervelse af erhvervsevne hvis den indebærer ujævne flader ect pga smerter

Answer 304

Opstår ifm kraftig torsionstraume kombineret med kompression på forfoden. - evt afrivningsfraktur ved insertionen (tuberositas) af m tibialis posterior Symptomer: lokale smerter Behandling: - Udisloceret (beskeden fejlstilling): konservativt med 1) bagre gips 10 dage, 2) afhævning, 3) gips i 6 uger - Disloceret (udtalt fejlstilling): operativ osteosyntese, reponering og fiksering - Afrivningsfraktur: kirurgi med excision af kngolefragment (ved lokale smerter), evt reinsertion af senen Komplikationer: - avaskulær nekrose (kompressionsfraktur) - sekundær artrose - pseudoartrose (ved afrivning af m tibialis posterior) OBS der kan ske en afrivning som kan danne pseudoartrose der ikke kan skelnes fra en os tibiale externum. Det kan give smerter og behandlingen er ved begge dele excision. Og evt re-insertion af senen.

Answer 305

Sjælden da de ligger beskyttet. Frakturer kan ses som kompressionstrakturer ifm svære traumer og kan medfører luksation af mellemfoden. Behandling: - Konservativt: eksakt reponering for at forfoden ikke skal vige - Kirurgi: ved "nøddeknækkertype" og tab af knoglelængde. Intern/ekstern fiksation med forebyggelse af lateral afvigning af forfoden.

Answer 306

Højenergitraumer fx pedallæsioner i bil kan give luksation i bagfodens eller mellemfodens led - ofte en kombi af luksation og fraktur. Ofte mellem - talus og naviculare/calcaneus (subtalær) - talus/calcaneus og naviculare/cuboideum (Choparts led) - cuboideum/cuneiforme og metatarserne (Lisfrancs led) (ses ofte ved simple forvridninger hos ældre mennesker) Symptomer: hævelse, Diagnostik: røntgen samt CT som kan vurdere læsionens omfang Behandling: lukket eller åben reponering i GA, evt osteosyntese Høj risiko for ledstivhed og sekundær artrose.

Answer 307

Enten isolerede eller multiple. Isolerede: ofte efter forvridning eller tab af genstand på foden. - behandling: smertelindring og stift fodtøj Jones' fraktur (proksimale 1/3 diafysen på 5. metatars) - langsom heling Multiple frakturer: - ofte overkørselsfrakturer, OBS compartmentsyndrom Inddeles i: - intraartikulære frakturer proksimalt: reponering evt med midlertidig transfiksering (K-tråde) - ekstraartikulære? Konservativt med taping til nabotå.

Answer 308

- Fraktur i 5. metatars adskiller sig hvad angår fraktur i den proksimale 1/3 af diafysen (Jones fraktur), idet den har tendens til forsinket heling. Behandling: aflastning og stiv bandage Der kontrolleres med røntgen indtil der er sikker radiologisk heling. - Multiple frakturer er ofte overkørselslæsioner hvorfor der ofte er betydelig bløddelsskade som kan medføre kompartmentsyndrom --> fasciotomi på mellemfodens muskelgrupper

Answer 309

Udislocerede: 1. tå: bagre gips (10 dage), afhævning, gips 3-4 dage og klinisk kontrol efter 4 uger 2.-4. tå: krykker, ingen kontrol 5. tå (avulsion): <2mm, stivbundet fodtøh evt walker, støtte efter evne, ingen kontrol 5. tå (Jones'): bagre gips i 10 dage, afhævning, crusgips i 6-8 uger i alt, klinisk kontrol med røntgen efter 6 uger Disloceret: 1. tå: osteosyntese med klnisk kontrol efter 3-4 uger 2.-4. tå (inkl multiple frakturer): fiksation med K-tråd, evt fasciotomi ved compartment syndrom 5. tå (avulation): >2mm/intraartikulært fragment (>30% af ledfladen) gøres osteosyntese og røntgenkontrol efter 1 uge 5. tå (Jones'): osteosyntese og klinisk kontrol med røntgen efter 6 uger

Answer 310

Fleksions- og abduktionsbevægeudslag fra 0-180 grader | Indad- og udadrotation på >120 grader.

Answer 311

1) subscapularis 2) supraspinatus 3) infraspinatus 4) teres minor De udspringer alle fra scapula og insererer på caput humeri

Answer 312

1) humeroscapulærleddet 2) akromioklavikulærleddet 3) sternoklavikulærleddet 4) thorakoscapulærleddet Ved elevation af armen sker bevægelsen indtil 90 grader primært i humeroscapulærleddet, hvorefter den thorakoscapulære andel øges.

Answer 313

Den del af glenohumerlleddet som ikke er omsluttet af de 4 rotatorcuff sener

Answer 314

Kranielt. M. deltoideus trækker humerus kranielt. Ved elevation af armen modvirkes dette kranielt træk af rotatorcuff muskulaturen, hvorved caput centreres og roteres stabilt i cavitas under bevægelsen.

Answer 315

Bidrager til rotation af humerus Stabiliserer glenohumeralleddet (dynamisk) ved at fastholde og centrere caput i cavitas. Initiation af bevægelse - indad rotation (subscapularis) - udad rotation (infraspinatus og teres minor) - elevation (supraspinatus)

Answer 316

Indad rotation af humerus

Answer 317

Abduktion af armen indtil ca 30 grader hvorefter m deltoideus tager over

Answer 318

Udad rotation af humerus

Answer 319

Udad rotation af humerus

Answer 320

Ledkapslen. Dvs tilstande som fx adhæsiv kapsulitis, hvor ledkapslen bliver stram, vil medføre indskrænket bevægelighed, hvorimod en slap ledkapsel giver hypermobilitet og øget bevægelighed.

Answer 321

1. artrose 2. osteonekrose 3. neurogen artropati (Charcot-led)

Answer 322

Hyppig hos ældre. Symptomer: Kun få eller ingen gener, men der kan være hævelse og ømhed af leddet, samt instabilitet. Dette er ofte forbigående. Diagnostik: CT (evt røntgen eller MR) Behandling: NSAID, blokade med kortison, aktivitets modulation, tålmodighed Diff diagnose: systemisk artritis, purulent artritis

Answer 323

Hyppig årsag til skuldersmerter. De degenerative forandringer debuterer omkring 40 års alderen og progredierer således at radiologisk artrose kan ses hos mange ældre, hvoraf kun få har symptomer. = normalt aldringsfænomen. Disponerende faktorer: idiopatisk, alder, tung skulderbelastning inkl sport "weightlifters syndrom", infektion, traume fx cykelstyrt

Answer 324

Smerter - distinkt svt leddet evt med udstråling til nakken. - især ved elevation - om natten Normal bevægelighed Skurren fra akromioklavikulærleddet

Answer 325

- palpation af øm fortykkelse over leddet pga osteofytdannelse og kapselsvulst - indirekte ømhed ved cross over test Injektion af LA kan hjælpe med at afgøre om smerterne stammer fra akromioklavikulær artrose eller anden skulderlidelse.

Answer 326

Røntgen: - uregelmæssig, afsmalnet ledspalte - sjældent osteofytter Injektionstest med bedring ved lokalbedøvelse

Answer 327

- NSAID og aflastning - evt intraartikulær injektion af steroid (kun forbigående effekt) Ved vedvarende symptomer >3 mdr og ved samtidig impingement-syndrom er der indikation for OP med excision af 1-2cm laterale clavikula samt evt osteofytter på acromion - god effekt hos 90%

Answer 328

Sjældent. Degenerative forandringer i skulderen rammer ofte bløddele, snarere end glenohumeralleddet. - Primær atrose: Ofte som del i en polyartrose med affektion af andre store led. Ofte bilateral. - Sekundær artrose: Efter traume især fraktur eller sjældent luksation

Answer 329

- funktionssmerter - bevægeindskrænkning - nedsat passiv bevægelse pga kontrakturer - ledskurren - atrofi af mm deltoideus og supraspinatus

Answer 330

Røntgen: - afsmalnet ledspalte - randosteofytter - subkondral sklerosering - subkondrale cyster

Answer 331

Konservativ med aflastning og NSAID Ved akut reaktiv inflammation er der god effekt af intraartikulær injektion af steoid. Derefter øvelser. Hvis der på trods af konservativ behandling er uacceptable smerter eller bevægeindskrænkning, vil der være indikation for operation med indsættelse af alloplastik. Der kan laves hemialloplastik enten hos yngre som kræver god skulder funktion, eller hos ældre hvor glenoidet er så beskadiget at protese der ikke er muligt. Hvis cavitasknoglen er af god kvalitet hos ældre >70 år (som ikke kræver væsentlig skulderbelastning) kan der indsættes en særlig stabiliserende protese (reversed alloplastik, Delta-protese) der stabiliseres af m deltoideus træk. Generelt god prognose hos de primære artroser og mindre god hos de sekundære artroser.

Answer 332

- løsning af cavitas komponenten (derfor vælges hemialloplastik hos yngre)

Answer 333

Ikke traumatisk osteonekrose af caput humeri ses typisk sekundært til systemisk steroidbehandling eller kronisk alkoholisme.

Answer 334

- udtalte skuldersmerter ofte med konstant karakter - natlige smerter - tiltagende bevægeindskrænkning - funktionstab Senere kommer sammenfald og inkongruens af ledfladen og ubehandlet udvikles sekundær artrose.

Answer 335

Røntgen vil initialit være blank og man skal i stedet lave MR eller knogleskintigrafi. Derefter vil ses sklerosering og avaskulære områder på røntgen.

Answer 336

Lette tilfælde hvor der er bevaret konfiguration og få symptomer - aflastning Invaliderende symptomer - alloplastik (hemi hvis OP inden ledfladen bliver ødelagt)

Answer 337

Visse neurologiske tilstande nedsætter smertesansen og udvisker dermed den fysiologiske beskyttelse af led og belastningsgrad. Derfor kan ses progredierende destruktiv artropati, som i slutstadiet er karakteriseret ved fuldstændig ødelæggelse af leddet og samtidig smertefrihed. Ses i skulderen som følge af fx - syringomyeli - amyotrof lateral sklerose Sjældent behandling i ortopædkirurgisk regi.

Answer 338

1. bursitis subacromialis 2. subakromial impingement syndrom (afklemningssyndrom) 3. tendinitis calcaria 4. adhæsiv kapsulitis (frossen skulder) 5. rotatorcuff ruptur 6. bicepssenelidelser (tendinitis og ruptur)

Answer 339

Omfatter lidelser som ofte er relateret til degeneration af rotatorcuff senerne. Disponerende faktorer: - alder - uhensigtsmæssig belastning ifa arbejde med eleverede arme, repetitivt og tung arbejde

Answer 340

Kan opstå som følge af gentagen overbelastning med eleveret arm. Fx ved svømning, håndbold eller tennis. Ses dog OFTEST sekundært til andre skulderlidelser, hyppigst subakromial impingement, men også rotatorcuff ruptur, tendinitis calcaria og RA. Symptomer: udtalte smerter, natlige smerter, lokaliseret på ydersiden af skulderen og højt på overarmen. Diagnostik: Klinik, evt UL med fortykket og væskefyldt bursa. Behandling: NSAID evt aflastning i armslynge. Evt subacromial steroid injektion. Behandling af tilgrundliggende lidelse.

Answer 341

Karakteriseret ved at der ved elevation af armen sker en smertefuld afklemning af vævet i det subakromiale rum. Det subakromiale rum er snævert, med det trængeste sted under den forreste del af akromion, og ved elevation reduceres pladsen yderligere idet tuberculum majus kommer tættere på den forreste del af acromion. Især hvis bevægelsen udføres med indadroteret arm. Der er en sammenhæng mellem impingementsyndrom og degeneration af rotatorcuff senerne - ses hyppigst i 40-60 års alderen, hvor den er den hyppigste årsag til skuldersmerter. Man skal være forsigtig med at stille diagnosen hos yngre hvor der ofte er en tilgrundliggende lidelse, ofte instabilitet --> sekundær impingement.

Answer 342

1) osteofytdannelse i akromialloftet 2) bursitis subakromialis 3) tendinitis calcaria 4) degenerative forandringer i rotatorcuffen 5) muskel-inbalance med relativ overvægt af deltoideus kraft

Answer 343

Det subakromiale rum består af: - loftet: lig coraco-acromiale og akromioklavikilærleddet - bunden: tuberculum majus og caput humeri I mellem loft og bund ligger: - bursa subacromiale - rotatorcuff senerne - bicepssenen Strukturelt kan impingement altså skyldes en reduktion i det subakromiale rum eller en volumenforøgelse af strukturerne i rummet. - Ved svækkelse af rotatorcuffens muskler og sener (ofte pga degenerative forandringer eller uhensigtsmæssige repetitiv belastning), nedsættes cuffens stabiliserende funktion og evne til at modvirke deltoideus kranielle træk. Ved elevation af armen vil caput humeri altså gå proksimalt med forsnævring af det subakromiale rum til følge. - Abnormiteter i knoglestrukturen kan også forsnævre rummet. Det kan ses pga øget krumning af acromion så den prominerer ned mod den underliggende supraspinatus --> impingement. Det kan også være pga osteofytdannelse ved fx artrose i AC-leddets underside som prominerer ned mod supraspinatus. - Det kan være en prominerende tuberculum majus humeri som ses fx efter ikke-anatomisk indhelet afrivningsfraktur af tuberculum. - Den subakromiale bursa kan blive akut eller kronisk inflammeret som så bliver fortykket og direkte give anledning til impingement, eller være sekundær til impingement af andre årsager, muligvis pga den gentagne mekaniske påvirkning. - Øget fylde af rotatocuff senerne, fx større forkalkning i supraspinatussenen ved tendinitis calcaria, kan også give impingement gener

Answer 344

Klinisk ved anamnese og objektiv US. Det laves altid UL. MR kan bruges som supplement eller erstatning, da den kan vise seneruptur, forandringer i senerne og muskler, inkl atrofi. Derudover kan man på MR se degenerative og inflammatoriske forandringer i AC-leddet. Ift diff diagnoser og fremstilling af ossøse forhold ift OP indikation kan man lave røntgen.

Answer 345

SMERTER - funktionsrelaterede smerter ved elevation af armen - samtidig indadrotation forværre smerterne - besvær med at få armen om på ryggen - smerterne er lokaliseret på skulderens for- og overside, men ofte også ned på overarmens yderside - smerterne kan stråle længere ned og være ledsaget af ukarakteristiske dysæstesier i hånd og fingrer - udstråling til skulderblad og nakke Snigende debut med langsom forværring over måneder. - i enkelte tilfælde ses mindre traumer at give bursit og akut indsættende symptomer Pt kan elevere armene selvom det er smertefuldt. Kraften ved abduktion og udadroation kan være reduceret pga smerter.

Answer 346

- Neers test | - Chicken wing test

Answer 347

Primært konservativ med fys og træning. Henvis til arbejdsmedicinsk vurdering ved uhensigtsmæssig erhvervsmæssig eksposition. Ved manglende effekt af konservativ behandling er der indikation for kirurgisk (atroskopisk) subakromial dekompression. Efter OP sker smertelindringen først efter 2-3 mdr og efter 6 mdr bør de være nogenlunde smertefri.

Answer 348

Karakteriseret ved udfældning af calcium hydroxyapatit i rotatorcuff senerne, ofte i disses insertion til humerus. Ofte i supraspinatus, men ses også i de andre. Kvinder rammes lidt hyppigere end mænd, og i modsætning til de degenerative lidelser ses den hyppigst mellem 30-40 års alderen, og ikke findes >70 år.

Answer 349

Det vides ikke hvad der initierer processen som leder til kalkudfældning i senevævet. Forud for kalcifikationen undergår det afficerede senevæv en fibrokartilaginøs metaplasi (prækalcifikation). Selve kalcifikationen inddeles i 3 faser: 1) en formationsfase: krystallerne udfældes i det omdannede væv og danner et samlet fokus 2) en hvilefase: som varierer i længde 3) en resorptionsfase: perifer inflammation, karindvækst og fagocytose af kalkudfældningen. Slutteligt undergår senevævet en helingsproces (postkalcifikation) som afsluttes med dannelsen af nyt regelmæssigt BV.

Answer 350

1. Prækalcifikation med fibrokartilaginøs metaplasi 2. Kalcifikation med formation og kalciumudfældning, hvile og resorption med inflammation og fagocytose 3. Postkalcifikation med heling

Answer 351

Smerterne kommer især i hvilefasens 3 stadier, progredierende så smerterne er værst i resorptions stadiet. I nogle tilfælde kan der være kroniske smerter idet kalkudfældningen kan blive så stor at det øgede senevolument medfører subakromial impingement. Ifm resorptionen kan den inflammatoriske proces, evt ledsaget af bursitis calcaria, give anledning til akutindsættende smerter. Det er meget smertefuld og pt holder skulderen i ro. Men modsat den frosne skulder er der ikke passiv bevægeindskrænkning, selvom bevægeligheden kan være svær at undersøge pga smerter.

Answer 352

- bursitis calcaria og resorptiv tendinitis calcaria - adhæsiv kapsulitis (frossen skulder) - pyogen artritis - bursitis subacromialis - rotatorcuff læsion - tumor i skulderområdet

Answer 353

Røntgen - vil i de tidlige faser vise en afrundet forkalkning, velafgrænset og homogen, og i de senere faser fremtræde skyet og inhomogen i den resorptive fase. - hvis man kun ser afrundet forkalkning, overvej da andre diagnoser da sygdommen er asymptomatisk i tidligt stadie UL - mere sensitiv end røntgen men bruges mest til diff diagnostik -- obs der kan ses mindre stregformede forkalkninger i rotatorcuff senerne som er af degenerativ karakter og kan forveksles med tendinitis calcaria

Answer 354

Konservativ alt efter stadie. - I den akutte resorptive fase afventes spontan forsvinding af forkalkningen, men steroid injektion kan lindre inflammationen og smerterne. - Evt punktur af forkalkningen og efterfølgende skylningkan være indiceret. Ved større, velafgrænsede, forkalkninger ledsaget af impingement-gener, kan der være indikation for at fjerne forkalkningen ved artroskopi.

Answer 355

Tilstand med inflammation og fibrose i ledkapslen, der klinisk er karakteriseret ved smerter og indskrænket passiv glenohumeral bevægelighed. Rammer 1-2% af befolkningen. Disponerende faktorer: diabetes (x5) Rammer ikke samme skulder mere end 1 gang, men har man haft det i den ene skulder er der øget risiko for udvikling af adhæsiv kapsulitis i den anden skulder Typer: - primær idiopatisk form - sekundær form efter udløsende årsag, fx overbelastning, traume eller skulderkirurgi, der går ofte 1-2 mdr fra udløsende årsag til symptomerne sætter ind.

Answer 356

Tre stadier: 1) Initialt stadie (inflammatorisk stadie): debuterer semi-akut i løbet af dage til uger med en meget smertefuld skulder. Små bevægeudslag giver kraftige smerter og pt holder skulderen i ro. Varer i 3-6 mdr. 2) Andet stadie (kontraktur stadie): smerterne bliver mere moderate og pt er i smertebedring. Markant indskrænket bevægelighed og funktionstab. Varer 3-6 mdr. 3) Sidste stadie (resorptiv stadie): bevægeligheden bliver langsomt restitueret og smerterne udgør ikke et problem. Skulderfunktionen normaliseres i løbet af 6-12 mdr men når ikke altid normal omfang. Især udadrotationen er problematisk. Diabetikere og de sekundære former har ofte en mere langstrakt forløb.

Answer 357

Den nedsatte glenohumerale bevægelighed kompenseres ofte ved øget torakoskapulær bevægelse, hvilket hos nogle kan medføre smerter omkring skulderbladet. Det kan medføre ændret stilling af scapula som kan ligne scapula alata.

Answer 358

Initialstadiet: kraftig inflammation af synovialis i glenohumeralleddet, synovial hypervaskularisation kombineret med en kontrakt kapsel. Andet stadie: stram kapsel pga perivaskulær ardannelse og udbredt fibrose i ledkapslen og deraf reduceret ledvolumen (20ml i stedet for 50ml) Slutstadie: forholdene normaliseres gradvist og kapslen genvinder helt eller delvist sin elasticitet og volumen. Histologisk US af kapselvæv viser velvaskulariseret, cellerigt BV med mange fibroblaster og myofibroblaster, som ligner Dupuytrens kontraktur.

Answer 359

Klinisk med nedsat passiv bevægelighed i alle plan, men påvises bedst ved udadrotation, idet skulderleddene udadroteret passiv med overarmene langs siden og med albuen 90 grader flekteret. Røntgen ift diff diagnostik. UL er god MR med kontrast kan vise opladning og fortykkelse af kapselvævet i rotatorintervallet, men gøres ikke rutinemæssigt.

Answer 360

- artrose - følger efter fraktur - overset (posterior) skulder luksation

Answer 361

Afventende holdning til spontan remission. Pt informeres om det langstrakte forløb på op til 1-2 år, og at der er god prognose for komplet remission. NSAID evt subacromial steroid injektion. Kirurgi med løsning af ledkapslen langs cavitas glenoidale og brisement force (bevægelse af leddet i alle yderstillinger for at bryde evt tilbageværende adhærencer) - efterfølgende CPM skinne træning med passive bevægelser - - 75% er smertefrie 2-3 mdr efter

Answer 362

Ptt der ikke kan afvente spontan remission, enten fordi de ikke kan tolerere generne trods konservativ behandling, eller fordi forløbet er uacceptabelt langstrakt.

Answer 363

N axilaris forløb nedad til i cavitas glenoidale

Answer 364

Incidensen er lav for ptt <40 år, men stiger derefter med alderen, så der hos ptt >60 år ses læsioner i større eller mindre grad hos 50%. Det er altså almindelige læsioner der, især hos ældre, kun giver få eller ingen symptomer Symptomer: - smerter lokaliseret til deltoideum og overarm (referred pain) (!!) - ukarakteristisk dysæstesi (obs nakke) - afbrudt søvn - nedsat bevægelighed - reduceret kraft

Answer 365

Rotatorcuffen er nær sin insertion på humerus dårligt vaskulariseret og derfor udsat for degenerative processer. Når rotatorcuffen med alderes mister en del af styrken, opstår der relativt let, ved selv moderate traumer, en større eller mindre komplet ruptur i senesubstansen - ofte ved insertionspunktet på humerus. Traumet kan være en fald hvor der tages fra med armen eller overbelastning. Ofte kan pt ikke selv erindre et traume. De fleste rotatorcuff rupturer opstår i patologisk senevæv, kan det også ses i relativt normalt senevæv hos yngre udsat for betydende traume. Impingement af supraspinatus ved acromionspidsen kan medvirke til udviklingen af seneruptur. Degenerativ seneruptur starter ofte fortil i supraspinatussenen som en inkomplet læsion der med tiden forværres, enten spontant eller efter traume. Læsionen breder sig ofte bagud, så den omfatter hele supraspinatussenen og efterhånden også infraspinatus og evt subscapularis. Biceps' caput longum sene bliver blottet og afklemmes, hypertrofierer og kan luksere medielt eller rumpere. Med tiden vil senerne retrahere sig og der kommer atrofi af muskulaturen, og caput vil prominere i den store senedefekt. Traumatiske læsioner alle 4 muskelsener, enkeltvis eller samlet, kan ses, især efter luksationer. Ved omfattende ruptur inddragende flere sener vil der som følge af manglende stabilisering være tendens til kraniel subluksation af caput. Evt under dannelse af en artikulation (acetabularisering) hvor caput møder acromion (pseudoled). Hos andre vil vedvarende instabilitet medføre en smertefuld subluksation af caput ved forsøg på elevation. Det kan medføre artroselignende degenerative forandringer --> rotatorcuff artropati.

Answer 366

- Udtalt inflammation med en ofte betydelig serøs ansamling og der kan så ske en omfattende osteolyse med destruktion af caput. Dette kaldes Milwaukee shoulder syndrome. Kan forveksles med purulent artritis - Dannelse af pseudoled hvis deltoideus trækker caput op, under dannelse af en artikulation hvor caput møder acromion

Answer 367

1) Komplet læsion 2) Inkomplet bursaside 3) Inkomplet ledside 4) Intratendinøs læsion

Answer 368

1) partiel supraspinatus 2) hele supraspinatus 3) hele supra- og infraspinatus 4) hele supraspinatus, infraspinatus og subscapularis

Answer 369

Kronisk degenerativ ruptur: - udiagnosticeret eller først erkendt ifm impingement syndrom eller rotatorcuff artropati Traumatisk ruptur: - akut indsættende smerter, referred pain ned til midt på overarmens yderside - kompromittering af elevationsbevægelsen - natlige smerter Generelt nedsat kraft ved udførsel af funktioner med armen løftet ud fra kroppen (ophør at stabilisation). Fx manglende evne til at skænke fra en fyldt kaffekande. Evt paræstesier som ved impingement. Objektivt: - nedsat aktiv bevægelighed - kompromitteret elevation - normal passiv bevægelse - nedsat elevationskraft ved 90 grader - nedsat kraft ved udadrotation og indadrotation med skulderen i 0 stilling - atrofi af supra- og infraspinatus i fremskredne tilfælde med manglende muskel over og under spina scapulae. - smerte ved test for impingement

Answer 370

Objektivt: - Aktiv og passiv bevægelighed (hvis armen kan løftes passivt tyder det på rotatorcuff skade fremfor stivhed ifm artrose) - Lag-sign (nærmest diagnostisk) - Hawkins test UL til diagnostik, alternativt MR især hvis man overvejer OP. - klassifikation af tear size - retraktion - atrofi/ fedtinfiltrationer Røntgen i diff diagnostisk øjemed. - akromion type I-III - arthritis - superior migration - kalcifikationer i senerne - tuberculum major fraktur

Answer 371

Den primære operationsindikation er smerte - ikke funktion, da det har dårlig prognose Akut ruptur uden atrofi: primær kirurgisk behandling med suturering af læsionen indenfor 3 mdr Kronisk degenerativ ruptur: - symptomatisk med analgetika - evt steroid (kortison) injektion - fys - evt subakromial debridement ved impingement syndrom - evt bricepssenetenotomi hvis smerterne skyldes en blottet og hypertrofisk bicepssene Manglende effekt af konservativbehandling: operation Rotatorcuff artropati kan være indikation for alloplastik (smerte er en indikation, funktion er ikke en indikation)

Answer 372

- bicepstendinitis | - bicepssene ruptur

Answer 373

Tendinitis og peritendinitis svt caput longum-senen er en hyppig årsag til skuldersmerter. Ses hos flertallet af RA eller artrose ptt og hos rotatorcuff læsioner. Ses derudover hyppigt hos yngre involveret i kaste- eller ketsjer sport. Inddeles i: - impingement tendinitis (mest almindelig) - sublukserende bicepssene (displaceret medialt fra sulcus intertubercularis pga traume --> inflammation og ømhed) - tendinits som led i RA

Answer 374

Smerter på forsiden af skulderen, og ved palpation kan der lokaliseres ømhed svt caput longum senens forløb. Smerterne forværres når ptt flekterer skulderen imod modstand med samtidig ekstenderet albue og supineret underarm. UL viser fortykket sene, ødematøst peritendium og evt seneluksation. Ved sportsbetingede symptomer forsvinder de ofte når armen holdes i ro.

Answer 375

Ruptur af caput longum senen ses ofte hos mænd (>50 år), hvor den aldersdegenerede og svækkede sener rumperer ved et traumet, fx forløftning. Der kan være samtidig ruptur af rotatorcuff senerne. Der kan også ses ruptur som led i RA eller artrose.

Answer 376

Smæld på forsiden af skulderen samt lette smerter. Smerterne forsvinder hurtigt. Når musklen kontraherer sig derfomerer den sig som en bule distale på overarmen (Skipper Skræk arm). Let nedsat fleksion og reel nedsat kraft ved supination i underarmen. Ellers normal funktion. Der kan være tendens til kramper i den displacerede muskelbug ved repetitiv supination ex brug af skruetrækker. Dette aftager med tiden.

Answer 377

Ofte ingen, men i tilfælde ved erhverv med krav om fuld funktion eller afgørende kosmetik kan der være indikation for operativ fiksering.

Answer 378

= abnorm øget ledbevægelighed, der giver anledning til recidiverende (habituel) subluksation eller luksation.

Answer 379

1) Efter ætiologiske faktorer 2) Efter den dominerende retning af instabiliteten 3) Efter graden af instabilitet

Answer 380

- traumatisk betinget instabilitet - atraumatisk instabilitet Det er vigtigt at skelne mellem de to, idet der ved den traumatiske instabilitet er sket skade på de stabiliserende strukturer (kapsel og ligamenter), mens der ved den atraumatiske er en generel løshed af ledkapslen.

Answer 381

- Traumatisk betinget, hvor traumet kan være et enkelt større traume ofte en luksation med omfattende kapselskade, eller multiple smålæsioner som ses fx hos svømmere, kastesport og vægtløftere. - der opstår småbristninger i kapselstrukturen og efterfølgende slaphed. - Atraumatisk betinget efter generel hypermobilitet med luksation ved minimale påvirkninger af leddet.

Answer 382

- Den anteriore, hvor caput kan displaceres frem - Den posteriore, hvor caput kan displaceres bagud - Den inferiore hvor caput kan displaceres distalt. Den posteriore og inferiore ses næsten altid som led i en multidirektionel instabilitet hvor skulderen er løs i alle retninger.

Answer 383

- Luksation: hvor de glenohumerale flader er helt adskilt | - Subluksation: hvor der stadig er kontakt mellem ledfladerne, og leddet ofte glider spontant på plads.

Answer 384

Symptomerne opstår efter et veldefineret større traume, ofte recidiverende anterior skulder luksation. Recidiverende anterior skulderluksation ses især ifm abduktion og udadrotation af armen, og pt er ofte opmærksom på den mekanisme og har lært at undgå den i hverdagen. Ptt kan ofte selv reponere luksationerne. Objektivt: - positiv apprehension-relocation test ellers normale forhold Diagnostik: røntgen med særlig skråoptagelse. MR med kontrast kan afsløre afrivning af labrum og ligamenter. Patologisk ses: - en Bankart læsion i forreste kapsel med afrivning af labrum glenoidale - en Hill-Sachs knogle læsion i caput humeri Behandling: - traumatisk betinget recidiverende anteriore luksation: operation med rekonstruktion af forreste kapsel

Answer 385

Betinget af multiple småtraumer eller stress i forreste kapselstruktur fx hos svømmere, kastere, vægtløftere. Nogle af dem kan være hypermobile, men det er ikke reglen, og lidelsen er ofte ipsilateral. Der ses en slap ledkapsel som er intakt. Symptomer er pludselig kraftig smerte i skulderen udløst af elevation og udadrotation, og armen kan føles død (dead arm syndrome). Objektivt findes intet abnormt, men der kan være positiv apprehensionstest. Behandling: stabiliserende træning. I svære tilfælde laves kirurgi.

Answer 386

Intet forudgående skuldertraume - de har ofte multidirektionel instabilitet og altså en generel løshed. Ofte bilateral, men ofte kun den ene som giver symptomer. Objektivt: generelt hypermobile led, skuffeløshed i skulderen og distal instabilitet med positiv sulcustegn. Diagnostik: røntgen med særlig skråoptagelse. MR med kontrast kan afsløre afrivning af labrum og ligamenter. Patologisk: løs skulderkapsel med dårligt definerede ligamentære forstærkninger. Især fortil og nedadtil. Behandling: konservativ med optræning af rotatorcuff musklerne

Answer 387

Englevinger. Skyldes muskulaturens manglende evne til at stabilisere og styre scapula. - primær alata: regulær parese af muskulaturen, ofte serratus anterior fx efter traume og direkte nerveskade af n thoracalis longus eller for m trapezius halskirurgi med skade af n accessorius. - sekundær alata: efter fx adhæsiv capsulitis eller rotatorcuff rutpur idet den thorakoscapulære bevægelighed øges kompensatorisk, hvilket medfører udtrætning af scapulas muskler med ubalance og fejlstilling. Konservativ behandling

Answer 388

1) spondylitis 2) tumor i spinalkanal 3) spondylose 4) discusprolaps 5) tumor i columna 6) spondylolistese 7) costa cervicalis 8) projicerede smerter fra n phrenicus område 9) scalenussyndrom 10) apikal lungetumor 11) costoklavikulært syndrom 12) kompressionsbetinget arterit i a subclavia 13) v subclavia trombose

Answer 389

- små afrivninger ifm skulderluksationer i cavitas: som skulder luksation - større dislocerede fragmenter: primært kirurgisk - frakturer i acromion eller proc coracoideus: ofte kun lidt dislocerede og kræver der ingen behandling Generelt er frakturer i scapula smertefulde, og smerterne accentueres ved bevægelse af armen. Differential diagnostisk overvejes thoraxskade og columnaskade. Konservativ behandling er armslynge og genoptræning.

Answer 390

Er almindeligt forekommende og ses i alle aldersgrupper, især yngre sportsmænd. Opstår efter traume mod skulderens udside, oftest ved et fald eller styrt på cykel, sjældnere ved et indirekte traume mod den strakte arm eller et direkte traume mod knoglen.

Answer 391

Klassifikation Gruppe I: lokaliseret til den midterste 1/3 del af knoglen (80%, voksne) Gruppe II: lokaliseret til laterale claviculaende (18%, voksne) Gruppe III: lokaliseret til mediale claviculaende (2%, voksne) Symptomer Gruppe I: forkortning, forskydning anteriort, inferiort medialt. Mulig neurovaskulær affektion, ofte samtidig med costafraktur Gruppe II: som gruppe I

Answer 392

- Nyfødte: fødselstraume, incidens på 5/1.000 = den hyppigste fødselslæsion. Ofte udiagnosticeret, ellers pseudoparalyse, obs Duchenne-Erbs parese med skade på pl. brachialis - Barnealderen: næsten altid Gruppe I (midterste 1/3) enten som greenstick eller regulær fraktur afhængig af barnets alder. Sjældnere ses lateral eller medial epifysiolyse. Begge epifysekerner ossificerer først sent i teenagealderen og er derfor ikke synlige på røntgen. En disloceret epifysiolyse kan derfor fejldiagnosticeres som en luksation i det tilstødende led. - Voksne: Gruppe I er almindeligst og udgør 80%. Typisk udseende med forskydning og forkortning pga armens vægt trækker det distale fragment medialt nedad og fremad. Gruppe 2 udgør ca 18%. Gruppe 3 udgør 2%.

Answer 393

AKUTTE - Hos børn: Ved den laterale epifysiolyse kan det mediale stykke gennembryde den bløde periost som trækkes af knoglen som en bananskræl (banana peel) - i sådanne tilfælde vil den tomme periostskede begynde selvstændig dannelse af ny knogle, så clavicula bliver dobbelt i sin laterale del. - Gruppe 1 kan lædere pl brachialis læsion eller læsion af v eller a subclavia (obs neurovaskulæreforhold!) - Gruppe 1 kan give pneumothorax (3%) (obs stetoskopi) - Samtidig costafraktur - Truet hud af tryk fra indersiden SENE - Heling i fejlstilling (malunion) (almindelig ved gruppe I frakturer, ses ved prominens, forkortning og distal displacering) - Pseudoartrose (nonunion), (5-10%)

Answer 394

Typisk fejlstilling gør klinikken diagnostisk. Røntgen! Gruppe 3 kan ikke ses på almindelig røntgen og kræver CT. Hos børn hvor der på røntgen ses luksation af mediale eller laterale claviculaem skal epifysiolysis mistænkes, og yderligere udredning laves med CT eller MR. Røntgen ved mistanke om pneumothorax. OBS Gruppe 2 epifysiolyse hos børn kan forveksles med AC luksation Gruppe 3 epifysiolyse hos børn kan forveksles med SC luksation

Answer 395

Nyfødte: ingen behandling, 2-3 ugers helingstid. Børn: armslynge, 2-3 ugers helingstid, en evt fejlstilling korrigeres med væksten - de dislocerede opereres pga senere gener Voksne: konservativt uanset graden af dislokation idet skulderen aflastes i armslynge eller mitella, 2-4 uger. - gruppe I osteosyntese i tilfælde med påvirket neurovaskulære forhold eller truet hud - gruppe II laves osteosyntese ved svær dislokation og seperation fra de coracoklavikulære ligamenter pga øget risiko for pseudoartrose - ved floating skulder og åbne brud laves osteosyntese

Answer 396

- distorsion - anterior-superior luksation - posterior (substernal) luksation

Answer 397

- Direkte slag på skulder fx sammenstød | - Indirekte traume fx afværgning med strakt arm

Answer 398

Sjælden, men hyppigst posterior Anterior - indirekte traume Posterior - direkte traume mod mediale clavikel

Answer 399

Symptomer: smerte, hævelse, ofte ingen displacering af claviklen. - den anteriore kan prominere under huden Diagnostik: klinik ellers CT. Vanskelig at se på røntgen.

Answer 400

Anterior-superioer - reponering: pølle mellem scapulae, efterfulgt af tryk på mediale clavikulae - 8-tals bandage Posteior: - akut reponering: lukket inden for første døgn, meget stabilt efter reponering - ved tryksymptomer fra kar og trachea: konfereres med karkirurgisk eller thoraxkirurgisk inden akut reponering da karlæsion er beskrevet ved reposition - - sub periostal resektion af mediale clavikel ved trykgener hvor reponering ikke blev gjort akut Armslynge - anterior-superior: 4-6 uger - posterior: 2-3 uger Genoptræning

Answer 401

Anterior superior: - ved manglende effekt af reponering må man acceptere permanent luksation pga dårlige resultater ved OP - tendens til reluksation Posterior: - ikke tendens til reluksation

Answer 402

Hyppigt hos aktive unge Børn <15år får ofte epifysiolyse/periostløsning i stedet Inddeles efter Rockwoods klassifikation

Answer 403

Rockwoods klassifikation: Type 1 (simple distortion) - skade på AC ledkapsel - uden dislokation Type 2 - skade på AC ledkapsel - kraniel subluksation Type 3 - komplet luksation - beskadigelse af a) AC ligamenter, b) coracoacromiale ligamenter Type 4-6 (sjældne) - komplet luksation - horisontal instabilitet af claviklen - løsning af mm trapezius og deltoideus fra laterale clavikula - displacering af clavikula (posteriort, kranielt, inferiort)

Answer 404

Type 1 - direkte ømhed og hævelse svt AC-leddet - indirekte ømhed ved elevation af armen Type 2 - direkte ømhed og hævelse svt AC-leddet - indirekte ømhed ved elevation af armen - promination af laterale clavikulae i stående stilling Type 3 - direkte ømhed og hævelse svt AC-leddet - indirekte ømhed ved elevation af armen - udtalt promination Diagnostik: røntgen, sjældent nødvendigt med CT

Answer 405

- Primært konservativ behandling med immobilisering i mitella og symptombehandling - Type 4-6 kræver akut operation - Resektionsartroplastik ved: - - funktionssmerter >6-12mdr - - sekundær artrose - - posttraumatisk osteolyse - - type 3 med fjernelse af 1-2 cm af laterale clavikulae inkl rekonstruktion af ligamenter

Answer 406

Posttraumatisk osteolyse - smertefuld reaktion i laterale clavikulae - ofte selvlimiterende efter 6-12 mdr Sekundær artrose Funktionssmerter fra inkongruente led

Answer 407

80% har godt resultat uden OP (op til Rockwoods type 3). Nogle tilfælde af type 1-2 får funktionssmerter evt pga artrose. Konservativ behandlind ved type 3 giver - dårligere kosmetisk resultat - instabilitet

Answer 408

Risiko for migration og læsion af de vitale strukturer bag sternum

Answer 409

Ca 50% af alle større luksation. Inddeles efter 1) retning (anterior, posteior, inferior) og 2) tidsmæssig faktor (akut, kronisk). ``` AKUT Anterior: - hyppigst (90%) - alle aldersgrupper - især sportsaktive yngre mænd - armen udadroteres og presses bagud ``` Posterior: - sjælden - aksial belastning: indadroteret og adduceret arm - direkte traume: ikke sjældent ved generaliseret krampeanfald (epilepsi) eller ved ECT behandling Inferior: - meget sjælden KRONISK - >1 uge

Answer 410

Ofte kapsellæsion (Bankart-læsion) - afrivning af anterio-inferior kapsel inkl ledbånd og labrum glenoidale - evt med knoglefragmenter (ossøs Bankart) - evt impressionsfraktur i caput svt kollisionsstedet på cavitas (Hill Sachs) (patognomonisk) Symptomer: - udtale smerter - armen holdes let udadroteret og abduceret - manglende normal skulderrunding med prominerende acromion (Epaulet-skulder) - caput humeri kan palperes anteriort - evt påvirkning af neurovaskulæreforhold

Answer 411

``` Ofte impressionsfraktur (omvendt Hill-Sachs læsion) Evt afrivning af tuberculum minor ``` Symptomer: - betydelige smerter og kontrakturer - ikke påvirker skulderrunding - affladning fortil

Answer 412

Luxatio erecta Låst i ca 30 grader abduceret stilling

Answer 413

Betydelige smerter og funktionstab Progredierende Hill Sachs læsion og destruktion af tilstødende cavitas.

Answer 414

Røntgen alternativ UL/MR. Posterior luksation er svær at erkende, men kan ses ved light bulb sign på røntgen sidebillede.

Answer 415

Anterior kræver reposition, enten i GA eller uden, og dette kan gøres ved: - Hængende arm (Stimsonsmetode): pt ligger på maven med pude under afficerede skulder og den afficerede arm hængende frit evt med lidt vægt. Når pt slapper af vil der ske en spontan reponering når scapula glider frem og cavitas drejer mod caput humeri. Alternativt kan caput hjælpes på vej ved et træk i armen samtidig med at scapulas nedre pol presses medialt. - Hippokrates metode: lægens fod i pt's bagerste aksilfold, langsom og moderat træk i afficerede arm med skiftevis rotation indad og udad. - Kochers metode: let træk på flekterede albue i humerus' retning. Udadrotation af humerus, adduktion af overam og langsom indadrotation. OBS ny undersøgelse inkl neurovaskulære forhold efter reponering inkl røntgen. Immobilisering med mitella i 2-3 uger. Ved fraktur osteosyntese, eller ved manglende heling ved reponering (tuberculum major)

Answer 416

I GA Lukket reponering: Lateral træk på humerus i længde retningen, samtidig med indad og udad rotation. Indikationer for åben reponering: - hvis ikke lukket reponering er mulig - stort minorfragment hvor caput kan være låst (her er risiko for collum humeri fraktur (iatrogen) ved lukket reponering) Test for stabilitet efter reponering Bandagering i let udadrotation (5 uger) Røntgenkontrol efter 1 uge.

Answer 417

Reponering i GA. Abduktion og træk på humerus i længderetningen. Immobilisering i mitella 3-5 uger

Answer 418

Svært med lukket reponering efter få dage, hvorfor der ofte laves operativ reponering med rekonstruktion af bløddele. Evt alloplastik --- pga der ses efterhånden progredierende "øksehug læsion" i caput (Hill Sachs læsion) og en destruktion af tilstødende cavitas. Gamle med moderate gener kan evt undvære behandling.

Answer 419

Anterior: - læsion af n. axillaris og kar - --- sensibilitetstab opadtil og lateralt på overarmen - --- parese af m deltoideus - læsion af kar - --- tjek vaskulær forhold inkl Allens test - dårlig heling af kapslen (hos unge) - --- traumatisk anterior skulderinstabilitet med recidiverende luksationer indenfor de første år (25 årige har 50% risiko - rotatorcuff skader ses især efter 40 års alderen og er hos ældre 80%. Nem at overse hvorfor der følges op efter 3 uger og evt MR eller UL ved mistanke - fraktur - --- avusion af tuberculum major --> falder ofte på plads efter reponering - --- af collum humeri --> osteosyntese - Lædering af a circumflexa humeri, nn musculocutaneus, radialis og/eller plexus brachialis

Answer 420

Skyldes højenergi traumer og der kan ses tilstødende skader, fx: - costafrakturer - pneumothorax - columna fraktur - ekstremitetsbrud Ved anterior eller posterior humerus luksation kan der ses fraktur af cavitas glenoidale Hyppigst brud steder på scapulae: - acromion - proc coracoideus - cavitas glenoidalis - collum scapulae - corpus scapulae

Answer 421

Generelt smerter. Corpus og collum: - sjælden dislokation - ofte hurtig opheling uden fejlstilling Ved fraktur i collum scapulae og clavikula kan der ses floating shoulder

Answer 422

Røntgen thorax. Evt CT for fraktur i cavitas eller collum OBS undersøg for columna og thoraxskader

Answer 423

Konservativ behandling med: - smertelindring - immobilisering i slynge - fys og genoptræning Osteosyntese ved fiksation af cavitas glenoidale fragmenter ved recidiverende humerus luksationer eller ved større fragmenter Ved fraktur af acromion og coracoideus er behandling ofte ikke indiceret da de ofte er minimalt dislocerede.

Answer 424

- Heling i større fejlstilling (corpus): scapulae crepitans, smerter - Sekundær artrose (cavitas glenoidale fraktur)

Answer 425

- Fraktur i caput og collum humeri udgør 5% af alle frakturer. - Ses ved fald på strakt arm - Disponerende faktorer: osteoporose(!), alder, kvinder - Ofte komminut - Ofte ikke bare en fraktur, men også en læsion af rotatorcuf sener og muskler qua deres insertion på proksimale humerus - Tuberculum major er hæfte for supraspinatus, infraspinatus og teres minor og tenderer derfor til at bliver displaceret posteromedialt - Tuberculum minor er hæfte for subscapularis og tenderer derfor til at displacere anteromedialt. - Pectoralis major hæfter proksimalt i humerusdiafysen og vil trække den øvre ende af det diafysære fragment i medial retning.

Answer 426

Neers klassifikation, skelner mellem dislocerede og ikke-dislocerede, de dislocerede inddeles derefter i: 2, 3 eller 3 fragmenter - Caput humeri - Tuberculum majus: posterior, medial displacering - Tuberculum minus: anterior, medial displacering - Corpus humeri Frakturen er disloceret (uanset antallet af fragmenter) når vinklingen er >45 grader eller >1cm dislokation --> Neers klassifikation. Frakturer hvor ingen af fragmenterne er displaceret mere end dette, betegnes som udislocerede uanset antallet af fragmenter. Derudover kan frakturer klassificeres som anterior eller posterior luksationsfraktur. - kan ses ved både 2-, 3- og 4-delte frakturer, og blodforsyningen er ofte intakt ved 2- og 3-delte, men afbrudt ved 4-delte. Karakteristik af 3-delte frakturer: caput humeri er disloceret samen med enten tuberculum majus (hyppigst) eller minus. Hvis tuberculum minus er afrevet og disloceret vil caput ledfladen vende fremad pga muskeltrækket i supra- og infraspinatus. Hvis tuberculum majus er afrevet vil ledfladen rotere bagud pga trækket i subscapularis.

Answer 427

``` Symptomer: - Smerter - Direkte og indirekte ømhed - Hævelse - evt suggilation/hæmatom på armen og evt involverende thoraxflade, underarm og hånd ``` Diagnostik: - røntgen - CT i alle tvivlstilfælde

Answer 428

``` UDISLOCEREDE (60-80%) Konservativ behandling - immobilisering (slynge) - tidlig genoptræning efter ca 1-2 uger eller når smerterne tillader det - røntgen kontrol ``` Næsten smertefrihed og opheling efter 3 mdr. Bevægeligheden bedre i løbet af 6-12 mdr. DISLOCEREDE 2 og 3 fragmenter - åben reponering - osteosyntese - hemialloplastik ved collum anatomicum fraktur eller ved osteoporose (pga risiko for caputnekrose) - immobilisering og genoptræning som ved udislocerede 4 fragmenter - hemialloplastik inkl rekonstruktion 2-delt luksation - lukket reponering forsøges, ellers åben med osteosyntese 3-delt luksation - åben reponering med osteosyntese - evt hemialloplastik 4-delt luksation - hemialloplastik

Answer 429

Nerveskade - n axillaris ved collum chirurgicum - sensibilitetstab lateralt på overarmen - paralyse af m deltoideus, ofte kun neuropraksi Kontraktur - indskrænket humeroscapulær bevægelse - stor involvering af bløddele - evt ved langvarig immobilisation Avaskulær caput nekrose - efter 4-delte frakturer og luksationsfrakturer - lædering af a circumflexa humeri ved collum anatomicum frakturer Posttraumatisk artrose - kan opstå sekundært til caput nekrose, men skyldes ofte heling i betydelig fejlstilling - konservativ behandling evt endoprotese, det er dog problematisk med muskeltilhæftninger på denne Pseudoartrose - hyppigst i collum chirurgicum - smerter og betydeligt funktionstab - intern fiksation, evt knogletransplantation, evt endoprotese hvis kombineret med artrose eller svær kontraktur humeroskapulært

Answer 430

Børn. Kan være ledsaget af en afrivning af jukstaepifysært fragment fra metafysen. Behandling: reponering og immobilisering i 2-3 uger evt intern fiksation Selv en større forskydning vil ofte ikke give anledning til gener på længere sigt da der hos børn sker en kraftig remodellering.

Answer 431

Midterste 1/3 af humerus Voksne, sjældent hos børn Pga fald

Answer 432

Inddeles i: - tværfrakturer (hyppigst) - skråfrakturer - spiralfrakturer - komminut fraktur (højenergi)

Answer 433

Symptomer: - direkte ømhed - indirekte ømhed - abnorm bevægelighed - deformitet svt frakturstedet Mulig affektion af neurovaskulære forhold, særligt n radialis. Diagnostik: røntgen

Answer 434

Udisloceret: konservativ behandling Disloceret: - forsigtig reponering - immobilisering i mitella 1-2 uger - opheling i løbet af 10-12 uger, langsommere for komminutte frakturer. Indikationer for kirurgi: - truende hudperforation - multitraume - kar og nervelæsion Indikationer for eksternfiksation - højenergi - komminut - flere komponenter i skulderbæltet

Answer 435

Nerveskade (n. radialis) - n radialis (15%), neuropraksi og 90% restituerer efter 8-12 uger, (alternativt laves sekundær sutur eller nervetransplantation) - - paralyse af håndled og fingerekstensorer (drophånd) - - paralyse a m brachioradialis og suppinator - - sensibilitetsudfald dorsalt radialt på hånden Karskade (a. brachialis) - sjælden - højenergitraume med læsion af a brachialis Pseudoartrose - sjælden - højenergitraume - posttraumatisk infektion

Answer 436

1) artikulation mellem ulna og humerus danner et funktionelt hængelsled (fleksion og ekstension - 0-145 grader) 2) artikulationen mellem ulna og radius tillader rotation (suppination/pronation - 85-75 grader De fleste dagligdags ting kan lade sig gøre ved en fleksion fra 30-130 grader og en underarmsrotation fra 50 graders supination til 50 graders pronation.

Answer 437

Hyppigst lateralis (tennisalbue) - incidens på 1-2% - primært kvinder 40-50 år (10% prævalens) Formentlig overbelastning af senetilhæftningen i sammenhæng med degenerative forandringer.

Answer 438

Smerter svt epikondylen Gradvist indsættende Belastningsrelatede Klager ofte over natlige smerter Objektivt: direkte ømhed svt distalt og anteriort for epikondylen

Answer 439

Klinisk diagnose, kan evt bekræftes ved UL Lateralis (tennisalbue): smerter ved træk på caput commune extensorum - strakt albue - proneret underarm - ekstenderet håndled mod modstand Medialis (golfalbue): smerter ved træt på caput commune flexorum - strakt albue - supineret underarm - flekteret håndled mod modstand Røntgen er ofte normal, men kan vise forkalkninger ved epikondylerne. Især efter hyppige steroidinjektioner.

Answer 440

Lateralis: - radiohumerale lidelser - tryk på n radialis Medalis: - tryk på n ulnaris

Answer 441

Konservativ med info, aflastning og NSAID. Evt bandagering og fys. Injektion af steroid har god forbigående effekt og kan gentages op til 2 gange (3-6 ugers interval) Kirurgi kan gøres ved kroniske tilfælde (10-15%) hvor der gennemskæres caput commune tilhæftning med samtidig fjernelse af cikatricielt væv

Answer 442

Tendens til remission - symptomfrihed uanset behandling efter 1 år (85%) Tendens til recidiv

Answer 443

- kongenit luksation af caput radii | - kongenit proksimal radioulnar synostose

Answer 444

- Mb Panner - osteochondritis dissecans - cubitus valgus og varus

Answer 445

- RA - bursitis olecranii - pyogen artrit - osteomyelitis

Answer 446

Væskefyldt, inflammeret og forstørret bursa olecrani Ætiologi: - mekanisk traume - RA - artritis urica

Answer 447

- ansamling over olecranon (velafgrænset, subkutan, fluktuerende) - ofte uøm - gener ved mekanisk kollision - kosmetiske gener Pyogene bursitter er smertefulde

Answer 448

Konservativt evt steroidinjektion --> risiko for recidiv eller pyogen udvikling. Indikationer for kirurgisk excision: - persisterende bursitis - pyogen bursitis

Answer 449

- artrose - ledmus - contractura cubiti - epikondylitis humeri

Answer 450

Ætiologi: 1) Kompression af n ulnaris i sulcus n ulnaris. Indtrængningssted for nerven ved caput commune flexorum. - næstehyppigste nervekompression Kan ses sekundært til: - rumopfyldende processer - frakturer - synovitis i albueleddet - abnorm muskelbeliggenhed Evt nervesubluksation ved albuefleksion med efterfølgende tryk mod mediale humerusepikondyl 2) Kompression i Guyons kanal* (ulnart for karpaltunnelen) Kan ses sekundært til: - trombose i a ulnaris - ganglion *fibrøs kanal ulnart for karpaltunnelen, hvor nerven løber sammen med a ulnaris

Answer 451

1) Sulcus: - føleforstyrrelser i ulnare fingre både dorsalt og volart - kraftnedsættelse i ulnaris innerverede muskler - ved subluksation kan ses aktivitetsudløste symptomer 2) Guyons kanal: - ingen føleforstyrrelse på håndryggen - normal kraft i mm profundus digiti minimi (5. finger) og flexor carpi ulnaris

Answer 452

Konservativ fx ved subluksation Kirurgi: - løsning af nerven i sulcus - anteponering af nerven subkutant foran mediale epicondyl (ved dårlige pladsforhold i sulcus og subluksation og luksation) - fjernelse af trykfremkaldende årsag (uden for sulcus dvs ved ætiologi i Guyons kanal)

Answer 453

Typisk børn 5-10 år. 60% af albuefrakturer hos børn. Fald på strakt arm med posterior displacering af distale humerus - sjældent anteriort - og samtidig indadrotation. Ikke sjældent ses afklemning og evt læsion af a brachialis.

Answer 454

``` Symptomer: - smerter - hævelse - rødme Obs tjek neurovaskulæreforhold for læsion af a brachialis og nerver, samt bevægelighed af fingrer og sensibilitet!!!. ``` Diagnostik: røntgen - lokalisation - dislokation - rotation

Answer 455

Voksne: - udisloceret: vinkelgips i 6 uger - disloceret: osteosyntese Børn: - udisloceret: høj vinkelgips i 3 uger - disloceret (>10 grader vinkling eller roteret): reponering i GA, fiksation med K-tråd HUSK undersøg neurovaskulæreforhold efter gipsanlæggelse. De 5 P'er (pulselessness, pain, pallor, paraesthesia, paralyse) - OBS lav passiv stræk test af fingrene, hvor der ses sej modstand med smerter ved truende muskelnekrose. Ved mistanke om påvirkede neurovaskulære forhold fjernes gipsen og K-tråde, hvorefter albuen ekstenderes og ved manglende effekt gøres kirurgisk suturering af a brachialis.

Answer 456

``` Volkmanns kontraktur (klohånd) - iskæmi efter læsion af a brachialis ``` Neuropraksi - forsvinder ofte efter få uger Sammenvoksning i fejlstilling - indskrænket albuefleksion - valgus/varus - kræver ikke sjældent korrigerende osteostomi senere i livet.

Answer 457

Voksenfrakture Ses efter direkte fald på albue eller fald på hånd med strakt albue. - olecranon drives op i trochlea så laterale og mediale humeruskondyl splittes --> intraartikulær fraktur.

Answer 458

- T-fraktur - Y-fraktur - Komminut fraktur

Answer 459

Kirurgi: - nøjagtig reponering for genetablering af kongruent ledflade - intern fiksation - sjældent akut endoprotese, evt hvor intern fiksation ikke er muligt fx ved tyndt distalt ledfragment eller osteoporotiske komminutte frakturer. Konservativ: - ved ikke operable frakturer hos ældre osteoporotiske ptt

Answer 460

Børnefraktur Fald på strakt arm. Der opstår skæringsfraktur ved basis af laterale kondyl så det distale fragment kan omfatte capitulum humeri. 15% af albuefrakturer hos børn

Answer 461

Sjælden børnefraktur, i så fald lidt ældre børn. Fald på flekteret hånd (dorsalt) og albue Ses sammen med luksation af albuen. Epikondylfragmenterne kan være displaceret distalt og ligge i albueleddet, og kan derved udgøre en hindring for reponering.

Answer 462

Røntgen: - lateral, distal dislokation af fragmentet med samtidig rotation - svært erkendeligt

Answer 463

Røntgen: - distal dislokation af epicondylapofysen, evt i albueleddet - ofte samtidig luksation

Answer 464

Reporing, fiksation med K-tråd, vinkelgips 3 uger

Answer 465

Reponering ved >50% dislocering af dens basis, fiksation med K-tråd, vinkelgips i 3 uger. Obs på n. ulnaris

Answer 466

Pseudoartrose og fejlstilling under heling fx valgus

Answer 467

N. ulnaris læsion. Forbigående udfald af n ulnaris Indskrænket albuebevægelighed.

Answer 468

Sjælden. Voksne. Fald på strakt albue. Skæringsfraktur i distale humerusepifyse hvor forreste halvdel af capitulum og ofte en del af trochlea brækkes af og displaceres proksimalt.

Answer 469

``` Kan forsøges med træk på strakt arm. Ofte er kirurgi nødvendigt. - reponering - fiksation - vinkelgips i 3 uger ```

Answer 470

Hyppig børnefraktur 10% af alle børnefrakturer Fald på strakt arm - caput radii trykkes mod capitulum humeri så der opstår en epifysiolyse eller en fractura collum radii med kipning af caput. Og evt afrivning af mediale humerus epicondyl. Fraktur distalt for epifysen eller egentlig epifysiolyse. Proksimale fragment som regel kippet anteriort og lateralt. - acceptabel kipning: små børn (30 grader) og større børn (15 grader)

Answer 471

Ved kipning indtil 30 grader (15 grader ved større børn) vurderes det som acceptabelt. Reponering ved kapning > 30 grader. - træk på underarmen i let varus stilling - caput radii trykkes på plads Kirurgi: - hvis ikke reponering er muligt - vinkelgips i 3 uger

Answer 472

Hyppig, 5% af alle frakturer, 30% af alle albuefrakturer. Voksenfraktur. Ses efter fald på strakt arm under samtidig valgusbelastning hvor caput radii trykkes mod capitulum humeri

Answer 473

- Mejselfraktur (ingen distal displacering) - Skæringsfraktur - Komminut

Answer 474

Mindre mejselsfraktur (<30% af ledfladen) og ikke dislocerede frakturer: - immobilisering med mitella i 2 uger - genoptræning Stort displaceret caput fragment - kirurgisk reponering og fiksation Komminutte frakturer - kirurgi med excision af caputfragment. - protese ved luksation - evt rekonstruktion af laterale kollaterale ligament.

Answer 475

Indskrænket og smertende albuebevægelighed pga inkongruens i det radioulnare eller radiohumerale led. Indikerer ressektion af caput.

Answer 476

Fald på hånd ved flekteret albue, med afrivningsfraktur pga kontraktion i triceps. Evt knusningsfraktur ved direkte fald på albuen. Ofte med hudlæsion. Evt sjælden skæringsfraktur ledsaget af subluksation

Answer 477

Udisloceret - vinkelgips i 2-3 uger Disloceret: - kirurgisk reponering med fiksation af K-tråde og 8-tals cerclage Tidlig aktiv mobilitering Ved knusningsfraktur hos ældre kan der evt fjernes op mod 1/4 af olecranon (proksimalt) og evt rekonstruktion af tricepsinsertion.

Answer 478

Kræver eksakt reponering idet uregelmæssigheder i ledfladen kan medføre smertefuld indskrænket bevægelighed og mulighed for udvikling af sekundær artrose.

Answer 479

Fraktur i distale radius med dorsal kipning af distale fragment. Hyppigste håndledsnære fraktur hos ældre, hvor håndledsnære underarmsbrud udgør ca 1/3 af alle brud - typisk osteoporosefraktur Fald på ekstenderet håndled.

Answer 480

Symptomer: - evt bajonetdeformering - evt prominerende caput ulnae Diagnostik: røntgen - typisk transverselt brud 2-3 cm proksimalt for ledlinjen - typisk afsprængning af proc styloideus ulnae - distale radiusfragment er kippet dorsalt samt displaceret radiet - der er ofte en forkortning, så caput ulnae ses prominerende distalt

Answer 481

Older inddeling: Type 1: i det væsentlige udisloceret Type 2: ikke-komminut men dorsalt kippet med kun beskeden forkortning af radius Type 3: komminut, dorsalt kippet, klar forkortning af radius Type 4: svært komminut, markant forkortning af radius

Answer 482

Hvis der er >10 graders dorsal vinkling af radius ledflade i sideplan, ift vinkelret på radius længdeakse, bør frakturen opfattes som ustabil --> reponering x2, hvis den fortsat er disloceret er der operationsindikation. Type 1: - dorsal gips i neutralstilling i 4 uger - ingen røntgenkontrol Type 2: - reponering (LA i frakturhæmatomet + proc styloideus - --- distalt ulnart træk - --- pronation - --- maksimal fleksion af håndleddet - --- samtidig tryk på distale fragment - dorsal gips i 4 uger - røntgenkontrol efter 10 dage - bandageringstid på 5 uger, derefter klinisk kontrol Type 3/4: - reponering - fiksation med K-tråde, evt skinne eller ekstern fiksation (generel tendens til at skride ved lukket reponering og ophele i svær fejlstilling ellers) - dorsal gipsskinne - røntgenkontrol (- hos skrøbelige ældre med lavt funktionsniveau kan man nøjes med konservativ behandling) Generelt småøvelser og opmærksomhed på neurovaskulæreforhold.

Answer 483

- Karpaltunnelsyndrom (5-10%) (pga fejlbandagering) - Bevægeindskrænkning og rotationssmerter - --- pga radial forskydning og forkortning, evt nødvendigt med excision af caput ulnae - --- pga mangelfuld genoptræning - Posttraumatisk dystrofi - --- langvarigt forløb med smerter, vaskulære forstyrrelser, atrofi og kontraturer - Dorsalt displaceret radiusfragment (som kan nedbryde extensor pollicis longus senen så den rumperer) (!!)

Answer 484

Fraktur i distale radius med volar kipning af distale fragment. Er pr definition ustabil og skal opereres. Fald på flekteret håndled. Hyppigst ældre kvinder.

Answer 485

Konservativ behandling med reponering vha distalt træk. Volar gips i 5 uger. Røntgen kontrol Kirurgi er indiceret ved ikke mulig konservativ behandling. Der laves reponering, volar skinne og skruer samt gipsskinne i 4 uger.

Answer 486

"Børne Colles" Dorsal displacering af distale radius epifyse. Behandles konservativt med reponering, evt fiksation med K-tråd og dorsal gipsskinne. Der kan sjældent ses vækstforstyrrelser.

Answer 487

Hyppigste håndrodsfraktur. Optræder ofte hos yngre personer, oftest mænd i alder 15-30 år Udgør ca. 60-90 % af håndrodsfrakturer. Brud på bådbenet er sjældne hos børn og ældre personer på grund af den relative svaghed i distale radius sammenlignet med os schaphoideum i disse aldersgruppe Kan ses samtidig med Colles fraktur. Fald på strakt håndled.

Answer 488

Triade ømhed: 1) Ømhed i tabatièren, hvor knoglen ligger tæt under huden 2) Indirekte ømhed ved tryk i længderetningen af 1. metacarp 3) Ømhed ved tryk på tuberositas af scaphoideum Bevægelser i håndleddet er smertefulde og kan fremkalde klik eller krepitation. --> watsons test (positiv ved karpal instabilitet) Der er ofte kun mindre hævelse Hvis skaden ikke er frisk (< 24 timer), vil de kliniske fund være usikre og mere diffuse

Answer 489

Røntgen, kan ofte vise normale forhold initialt. | Ved stadig ømhed ved kontrol efter mistanke 10 dage efter eller ved usikker heling efter 12 uger laves MR.

Answer 490

Os scaphoideum forsynes distalt fra hvorfor knoglestykket på den forkert side af bruddet ikke forsynes --> død knogle Brud på os schaphoideum er vigtige at diagnosticere, da forsinket behandling kan føre til helingsproblemer. Dette kan medføre varige besvær med smerter, nedsat gribestyrke og bevægelighed samt føre til udvikling af artrose i håndleddet

Answer 491

Ved mistanke - dorsal gipsskinne i 2 uger - røntgenkontrol efter 10 dage - MR ved fortsat klinik uden synlig fraktur Ved påvist fraktur - cirkulær gipsskinne i 8 uger, herefter røntgenkontrol - ved manglende heling efter 8 uger gøres yderligere 4 uger med gips. - ved manglende heling efter 4-5 mdr gøres osteosyntese Indikationer for primær osteosyntese - fraktur ifm luksation - frakturlinje >1mm - fraktur i proksimale pol - dislocerede brud i midterste tredjedel af knoglen

Answer 492

- Risikoen for forsinket heling eller udvikling af pseudartrose er stor - Avaskulær nekrose af proksimale del af knoglen kan udvikles på grund af beskadigelse af blodforsyningen til denne del af knoglen - Der kan udvikle sig artrose i håndled og håndrod ved manglende heling, heling i fejlstilling eller ved knoglenekrose

Answer 493

Relativ sjælden, hyppigst hos midaldrene mænd. Skyldes ekstensionstraume, ofte med betydelig kraft, mod en albue der er 90 grader flekteret. Herved brister den distale bicepssene tilhæftning ved tuberositas radii og muskelbugen forskubbes proksimalt.

Answer 494

- smerter og nedsat kraft ved supination og pronation | - ofte fravær af hævelse, blødning og fejlstilling

Answer 495

Krogtest | Kan verificeres med MR eller UL

Answer 496

Akut operation med reinsertion af senen til tuberositas radii efterfulgt af vinkelgips.

Answer 497

- re-ruptur - albuestivhed - akut nervepåvirkning - synostose mellem radius og ulna (ophævet underarmsrotation)

Answer 498

Hos børn giver det greenstick frakturer og hos voksne Colles frakturer. Frakturen kan være begrænset til radius, men forekommer ofte i begge knogler ofte i samme niveau. Ved fald på hånden med samtidig rotation kan der hos voksne opstår en spiralfraktur eller en skråfraktur. Fraset greenstick frakturerne ses der ofte betydelig rotationsfejlstilling, vinkling og evt forkortning pga trækket fra de muskler der hæfter i knoglerne. Generelt lægges der gips i 8 uger fra proksimalt på overarmen til knoer med albuen i 90graders fleksion og med albuen i den rotation som frakturtypen tilsiger: - ved proksimal radiusfraktur i supination - ved distal radiusfraktur i pronation Greenstick lægges i dorsal gipsskinne

Answer 499

Vinkling >15 grader: reponeres let ved at bøje frakturen den modsatte vej

Answer 500

Frakturen er proksimal for pronator teres hæftet. | Reponeres ved at under træk føre underarmen i supination.

Answer 501

Diafysær fraktur i en enkelt underarmsknogle er usædvanlig og opstår oftest ved direkte traume Karakteristisk er parérfrakturen i ulna. Frakturen er ikke sjældent ledsaget af komplicerende luksation i albue eller håndled. Behandles konservativt hvis udisloceret. Komplikationer: tendens til forsinket heling og pseudoartrose pga den intakte naboknogle

Answer 502

- monteggiafraktur | - galeazzifraktur

Answer 503

Ifm fraktur af ulna kan der opstå luksation af caput radii med samtidig bristning af lig annulare. Ved den objektive US ses tegn til ulnafraktur og hævelse og ømhed i albuen.

Answer 504

Røntgen hvor caput radii ses disloceret fortil, mens frakturen i ulna ofte sidder proksimalt for midten af diafysen med bagud åben vinkling.

Answer 505

Børn behandles ofte konservativt. Hvis det ikke lykkes at reponere, eller hvis repositionen er ustabil som den ofte er hos voksne, er der operationsindikation. - obs lig annulare kan være interponeret og udgøre en hindring.

Answer 506

En fraktur i radiusdisfysen ofte på overgangen mellem midterste og distale tredjedel ledsaget af en luksation af caput ulnae. Reponering næsten kun mulig ved OP.

Answer 507

- Colles fraktur - Smiths fraktur - Bartons fraktur - Fractura proc styloidei radii - Epifysiolysis (- Galeazzi)

Answer 508

Involverer knogle svt den volare del af distale radius ledflade Indebærer tendens til volar subluksation af håndroden. Behandles med operativ reponering og osteosyntese

Answer 509

Involverer distale radiusledflade og er derfor intraartikulær, og skal reponeres helt eksakt. Ofte udisloceret og kan behandles med dorsal gipsskinne i 5 uger.

Answer 510

Typer: - Skaftfrakturer (hyppige) - Subcapitale brud (ofte med volar rotation, optil 20 grader accepteres, 70 grader for 5. metacarp) - Bennetfraktur (afrivning af ulnare del af basis på 1. metacarp og ligamentærskade mellem 1. og 2. metacarp). - Rolando fraktur - Winterstein fraktur

Answer 511

Hyppigst lukkede og udislocerede Typer: 1) intraartikulære 2) epifysiolyse 3) abscisio (afsprængning)

Answer 512

Skaftfraktur: - sjældent nødvendigt med reponering - gipsskinne i 4 uger - evt fiksation med K-tråd Bennetfraktur: - reponering og K-tråd - immobilisering i 5 uger

Answer 513

Konservativ behandling med gipsskinne i 4 uger - OBS rotationskorrektion eller tapening i 4 uger. Kirurgisk kan laves osteosyntese med K-tråde. 1) Intraartikulære brud: - svære at behandle - ofte må fejlstilling accepteres - osteosyntese ved dislocation >1mm - (sub)luksation laves CT og kirurgi 2) Volar abscisio: - stabilt led: alu skinne 1 uge - ustabilt led: statisk immobilisering 2 uger og beskyttet genoptræning 3) Epifysiolyserne behandling med reponering og immobilisation i 2-3 uger. Subluksation behandles kirurgisk.

Answer 514

Lukkede - ekstensorer - fleksorer Åbne - ekstensorer - fleksorer

Answer 515

Fleksorer: - hyppigst profunde fleksorsener - bristning af fleksorseneskeder fx ved bjergklatring - ruptur: først i de radiale, enten ved håndled eller ude på fingrene Ekstensorer: - evt afrivning af tilhæftning - senebristning af ekstensor pollicis longud (ved håndroden) i 3. kulisse - - inflammation med indvækst af synovialis i senerne - - senkomplikation til udislocerede Colles fraktur - øvrige extensorsener brister ulnart fra - måske fordi caput ulnae gnm en perforation til 4. kulisse slider senerne over

Answer 516

Fleksorer: manglende fleksion af fingrene Ekstensorer: - dropfinger (DIP) - knaphulslæsion (PIP) - ruptur: tommelem kan ikke ekstenderes til håndens plan, dvs at tommelen ikke kan løftes fra underlaget når hånden er placeret fladt på et bord) - ruptur: strækning i tommelyderledet er svækket.

Answer 517

Fleksorer: - manglende senespænding - undersøgelse af seneaffektion (hvert led isoleret og med fiksation af proksimale led): - --- profundus flekterer DIP - --- superficialis flekterer PIP - sammenvoksning af sener kan maskere evt proksimale læsioner Ekstensorer: - ekstensoraponeurosen (ulnaris): - --- manglende ekstension af PIP og DIP - de lange ekstensorer: - --- manglende ekstension af MCP (radialis) - ekstensor pollicis longus: - --- manglende ekstension af yderleddet (radialis) - --- manglende spændt sene ved tabatieren

Answer 518

Fleksorer: - kirurgi: akut OP eller sekundær rekonstruktion - ruptur: rekonstruktion ved "fri sene", tenodese, artrodese eller kobling af den bristede sene til der nærmeste bøjesene Ekstensorer: - DIP: metalskinne i 5 uger, kirurgi ved subluksation i volar retning - PIP: ekstenderende slkinne i 3 uger efterfulgt af dynamisk stræk i 3 uger. Evt kirurgi. - Ekstensor pollicis longus: rekonstruktion evt med seneflytning af indicis proprius over som temmelstrækker. - ruptur: senerne kan ikke sys sammen ende-til-ende pga destruktioner, i stedet komber man fx den distale ende af den bristede sene til nabofingerens strækkesene, der så må klare strækningen af begge fingre

Answer 519

Fleksorer: - suturering inkl partielle (>50%) - gipsskinne i 3 uger - mobilisering efter 1 døgn i 6 uger med elastikstræk med passiv fleksion og aktiv ekstension. - fuld belastning efter 8-10 uger Ekstensorer: - læderede eksentorsener på fingerniveau: sutureres, K-tråd i ekstenderet position og immobilisering i 5 uger - læderede lange ekstensorsener før fingerniveau: suturering, bandagering i 4 uger, ekstenderet hånd, 30 grader fleksion i MCP - ekstensor pollicis longus: suturering og badagering i 5 uger

Answer 520

- Saturday night palsy - N. radialis ved humerusfraktur - Åbne læsioner

Answer 521

N radialis trykkes mod humerus og hård kant ofte i fuldskab eller ved sovemedicin. Spontan remission efter 2-3 mdr. Behandles med radialisskinne/håndledsskinne.

Answer 522

Ved primær nervepåvirkning: - afvent behandling i 3-4 mdr, ofte spontan remission - ved manglende remission laves EMG/ENG og rekonstruktion Ved iatrogen nervepåvirkning laves kirurgisk løsning

Answer 523

Hyppigst nerver på fingrene eller n medianus (på håndledniveau). Efter konstateret sensibilitetsudfald laves suturering og evt transplantation

Answer 524

Motorisk: - svækket abduktion i skulderleddet - ophævet kontraktion i m deltoideus Sensorisk: - ændret følelse over m deltoideus

Answer 525

Motorisk: - svækket albuebøjning, dvs fleksion - muskler: mm coracobrachialis, biceps brachii og brachialis Sensorisk (radialt): - n cutaneus antebrachii lateralis

Answer 526

Motorisk: - manglende albuestræk, dvs ekstension - svækket albuebøjning, dvs fleksion - ophævet strækning af håndled og fingergrundled --> drophånd - muskler: mm triceps brachii, brachialis (radiale 1/3), extensor carpi radialis et ulnaris, extensor pollicis longus et brevis, abductor pollicis longus mm. Sensorisk: - radiale håndryg og 1.-3. finger

Answer 527

``` DISTAL LÆSION Motorisk: - abduktion af 1. finger - opposition af 1. finger - thenarmuskulatur ``` Sensorisk: - radiale volarside 1.-4. finger ``` PROKSIMAL LÆSION Motorisk: - svækket pronation af underarm - svækket fleksion af håndled - manglende fleksion af radiale yderled - manglende fleksion af radiale grundled - muskler: thenarmuskulatur, mm pronator teres, palmaris longus, superficialis, profundi (radiale), flexor pollicis longus mm ``` Sensorisk: - radiale volarside 1.-4. finger inkl thenar

Answer 528

DISTAL LÆSION Motorisk: - svækket gribekraft - manglende sprede/samle funktion af fingre - manglende ekstension af ulnare mellemled - muskler: mm interosseae, adductor pollicis, thenar, hypothenar Sensorisk: - ulnare fingre volart PROKSIMAL LÆSION Motorisk: - som distalt - manglende fleksion af 5. fingers yderled - muskler: mm fleksor digiti minimi profundus, fleksor carpi ulnaris Sensorisk: - ulnare fingre inkl dorsalt

Answer 529

Rimelig motorisk funktion efter suturering. Sensibiliteten kan genetableres fuldt før 15 års alderen. Herefter vil der være udfald (blind finger) af: - kulde/varme fornemmelse - kulde gener - Tinels fænomen (perkuter med nogle kraftige slag over skadesstedet: reproduktion af symptomer er positiv test)

Answer 530

- Fraktur i distale radius - Fraktur i metakarp - Lunatumluksation - Ligamentskade - Artrit - Tenosynovit - Os schaphoideum bipartum: anatomisk variant som ved røntgenundersøgelse kan mistolkes som brud

Answer 531

Næsthyppigst tumorform på hånden. Tyndvægget cyste indeholdende klar geleagtig væske. Udgår via stilk fra ledkapsel eller fibrøs seneskade. Opstår formentlig i ledkapslen som en cystisk degeneration. I den perioden hvor de endnu ikke har perforeret kapslen, kan de være særligt smertegivende Huden glider frit henover, men knuden sidder fast i dybden

Answer 532

Led ømhed, hyppigst lokaliseret til: - dorsalt mellem 3. og 4. kulisse - volart svt a. radialis - den fibrøse bøjeseneskede i højde med fingrenes proksimale bøjefure (lille, fast og ubevægelig) Svær ømhed ses ved fibrøs bøjeseneskede ved MCP som er fast og ubevægelig.

Answer 533

Ingen, evt kirurgi Diagnosen er klinisk, evt bekræftet af UL eller artroskopi

Answer 534

60% forsvinder spontant i løbet af 1 år. | Stor risiko for recidiv efter kirurgi.

Answer 535

Tendosynovit ved en fleksorseneskede ``` Misforhold mellem sene og seneskede (fibrosering). Kan være første symptom på RA. Typisk idiopatisk. Hyppigst hos kvinder >40 år. DM disponerer. Hos børn rammes primært 1. finger. ``` To typer: 1) børn under 8 år, ofte 1-2 år (medfødt) 2) voksne 50-60 år (hyppigst) Der er en ten-formet fortykket parti på en af de lange fleksorsener. Fortykkelsen ligger ud for grundleddet, hvor den fibrøse seneskede begynder (A1 pulley). "Springet" kommer når fortykkelsen pludseligt trækkes igennem den forsnævrede del af den fibrose seneskede enten ved strækning eller bøjning af fingeren.

Answer 536

Springende finger. - på tommelen sker dette i højde med grundled, og på de andre fingre enten i højre med grundled eller hvor den fibrøse seneskede begynder, eller på grundstykket, hvor profundussenen går igennem superficialisporten. Hos børn ses bøjedeficit. - kan være til stede ved fødslen eller opstå i de første leveår - ses som strækkemangel i yderleddet Evt smerter.

Answer 537

Konservativ behandling med lokal steroidinjektion eller NSAID hvis det kommer ifm akut belastning. Kirurgi ved recidiv med spaltning af den fibrøse seneskede (A1 pulley). - hos børn med varighed >6 mdr hvor spontan remission ikke længere kan forventes

Answer 538

Misforhold mellem sener og seneskede i 1. kulisse. - extensor pollicis brevis - abductor pollicis longus Årsager: - traume - overbelastning med lokal irritation og evt synovitis - tryk fra gips - graviditet Vigtig diff diagnose til håndledsartrose

Answer 539

- lokal ømhed svt proc styloideus radii (1. kulisse) evt med en øm ossøs fortykkelse - smerter og hævelse ved 1. kulisse - smerter ved bevægelse af 1. finger eller brug af hånd - positiv Finkelsteins prøve: pludselig træk og ulnar fleksion af hånd og 1. finger udløser stærke smerter - sjældent findes krepitation

Answer 540

0. Går ofte væk uden behandling 1. Konservativ behandling - med ro og aflastning - ortose - NSAID, steroid blokade under senen - arbejdsomlægning 2. Kirurgisk spaltning af fibrøs seneskede (1. kulisse) - ved mangel på effekt af konservativ behandling OBS der kan være ubehag ved berøring af arret i flere mdr, da følenerven (dorsale radialis gren) til en del af oversiden af hånden ligger lige under arret. Det forsvinder dog normalt helt igen inden for 6 mdr

Answer 541

Aponeurosis palmaris skrumper og forårsager kontraktur af fingrene, samt tilsvarende væv på fingrene. Senerne er normale! Rammer hyppigst 4.-5. finger Idiopatisk, men ligger i generne Dispositioner: familiært(!) især ved samtidig kronisk alkoholisme, diabetes. - ses ned til 20 års alderen, inkl en juvenil form - primært mænd Opstår efter traume/håndledsbrud Næsten udelukkende hos europæere, primært mænd >50 år.

Answer 542

Initielt smerter Knude- og strengdannelse i subcutis Strække mangel af MCP og PIP, evt DIP Hyppigst de ulnare fingre

Answer 543

Klinisk. | Man skal tænke differential diagnostik ved sene smerter.

Answer 544

Indikationer for kirurgi: - strækkemangel, særligt i PIP - besværligt eller umuligt erhverv/hobby Ingen profylaktisk kirurgi Ingen operation i aktive fase (ømhed) Kirurgisk gøres - regional fasciektomi (isoleret MCP affektion) - nåle fasciektomi (!) Ny behandling er indsprøjtning med kollagenase i de prætendinøse strengdannelser i vola.

Answer 545

Progredierende og kan standse når som helst - kan ikke forudses. Kirurgi: - MCP: kan som regel rettes helt ud - PIP 45 grader: kan rettes helt ud - PIP 90 grader: kan rettes til strækkemangel på 40 grader - -- ofte recidiv

Answer 546

1. synovitis omkring fleksorsener (både uspecifik og som led i en RA) 2. Colles fraktur med ændrede pladsforhold 3. medfødte anomalier, fx hvor muskelbugen til superficialissenerne når helt ned i karpaltunnelen 4. persisterende a mediana 5. graviditetsbetinget (midlertidig) 6. myksødem 7. amyloidose 8. hård repetitivt arbejde, fx med vibrerende værktøj eller på basis af tenosynovitis 9. artrose tommelens rodled eller artrose i radiokarpalleddet 10. primært idiopatisk (HYPPIGST) 11. sarkoidose Sekundære årsager - Rumopfyldende processer: Ganglier, svulster, hypertrofisk synovialisvæv, callus fra fraktur, osteofytter, medfødte anomalier, hvor muskelbugen til superficialissenerne går helt ned i karpaltunnelen - Persisterende a. mediana - Metaboliske eller fysiologiske årsager: Svangerskab, myksødem, leddegigt - Infektiøse årsager og neuropatier: Diabetes mellitus, alkoholisme, arvelige tilstande

Answer 547

Symptomer på grund af tryk på nervus medianus i canalis carpi (KOMPRESSIONS NEUROPATI) - hyppigst forekommende perifere neuropati(!!) Tilstanden medfører typiske symptomer som smerter, følelsesløshed og paræstesier i nervens forsyningsområde Prævalensen er ca. 5 % i den voksne befolkning. Hyppigere hos kvinder (2/3) end mænd, ses hyppigst hos kvinder >45 år og prævalensen øges med stigende alder. Over 70 % har bilaterale symptomer Ætiologi og patogenese Årsagen er i de fleste tilfælde vanskelig at fastslå, men der er ofte en uspecifik fortykkelse af tendosynoviet i karpaltunnelen som øger trykket i tunellen --> komprimerer n medianus (man presser væske ud af myelinet) Anatomi Karpaltunnelen dannes af karpalknogler dorsalt og det tværgående karpalligament (ligamentum carpi transversum) volart. Tunnellen rummer medianusnerven og fleksorsenerne til hånden. Medianusnervens innervationsområde sensorisk omfatter det palmarsiden af tommel-, pege- og langfingeren samt mediale halvdel af ringfingeren. Motorisk kan den testes ved at tjekke, om tommelfingerspidsen kan opponere mod de andre fingre

Answer 548

Nedsat sensibilitet i 1.-3. finger Fumler med de afficerede fingre Sovende smertende fingrer om natten Initialt normal funktion, men ved længerevarende kompression ses atrofi af thenar Når nerven har være klemt længe ses nedsat 2-punkts-diskrimination

Answer 549

KLINIK + NEUROFYSIOLOGI - Tinels fænomen: Dysæstesi ved perkussion på nerven. Næsten altid positiv lige proksimalt for håndleddet. - Positiv phalens test (næsten altid): passiv fleksion af håndled giver symptomer indenfor 30 sek - Postiv anti-Phalens test (evt): passiv ekstension af håndled giver symptomer - Allens test: udelukker vaskulær årsag - Neurofysiologisk (evt): ændret nerveledningshastighed (ENG) - evt UL

Answer 550

Konservativ behandling: mulig effekt af natlig skinne og blokadeeffekt - obs opløser myelin-fedtet hvis det injiceres i nerven Kirurgi: åben frilægning - foretrækkes ved synovitis eller rumopfyldende processer. Prognose - god - normalisering af sensorik indenfor dage - normalisering af muskelstyrke indenfor uger - dog kan ældre risikere inkomplet restitution

Answer 551

Oftest gennem sår Sjældent hæmatogen Disponerende faktorer: diabetes, hudsygdomme, nedsat blodforsyning, nedsat følesans Symptomer: rødme, varme, ømhed, nedsat funktion Grupper: tendinøst, artikulært, absces, fremmedlegeme Diagnostik: - fluktuation (på hænder) - sjældent feber - CRP, SR og leukocytter er ofte normale - agensbestemmelse bedst med biopsi evt podning fra sårvæg Behandlingsprincipper 1) elevation 2) immobilisering 3) AB indikation: akut opstået, lymfangitis, lymfadenitis 4) Incision/drænage indikation: tydelig punktum maximum for smerter, dunkende smerter og funktionsnedsættelse, søvnhindrende smerter (tendinøse eller artikulære affektion)

Answer 552

- Herpes Simplex - Kraveknapsabsces - Paronychion - Subkutan panaritium - Tendinøs panaritium - Artrogen panaritium - Ossøs panaritium Differentialdiagnoser - Spatium palmare et thenare - Hæmatogen infektion - Gonoroisk artrit - Artritis urica - Calcinose

Answer 553

Typisk sundhedspersonale Vesikler med klar væske Undgå incision pga risiko for sekundær bakteriel infektion Svinder spontant efter 1-2 uger

Answer 554

Sjælden Purulent blære Incision Undersøgelse for subkutan absces

Answer 555

Lokaliseret i neglevolden (betændt neglerod) Ofte sammen med subungual panaritium (infektion under neglen) Incision evt fjernelse af neglen Ved recidiv mistænk: - svampeinfektion - fremmedlegeme - malign tumor i neglelejet (biopsi!)

Answer 556

Angrænset af bøjefurer - desuden i svømmehuden mellem fingrene Volar infektion, typisk med størst dorsal hævelse Incision ved punktum for maximum for smerter Pulpaabsces (Felon) - kan give fedtnekrose - vigtig med tidlig incision!

Answer 557

Bøjeseneskede Ofte efter stiklæsion Hævelse, rødme og ømhed. - fra yderled til midt i vola (2.-4. finger) - fra yderled til midt proksimalt for håndled (1. og 5. finger pga skedens lange forløb) Let bøjet finger Smerter ved bevægelse - undersøg passivt (sjældent muligt med aktiv bevægelse) Kan sammenlignes med kompartmentsyndrom med et øget tryk i et lukket rum --> senenekrose Behandling: INCISION - hyperakut --> normal bevægelighed efter 2-3 uger - fjernelse af døde celler (=detritus, idet det i sig selv kan føre til senenekrose) - drænage med aktiv skylning og passiv drænage

Answer 558

Typisk ved kno-mod-tand læsioner. Tiltagende hævelse og ømhed. Smerter ved bevægelse Ved ekstraartikulær lokalisation ses ingen smerter ved rotation Røntgen: afsmalnet ledspalte efter 2 uger, bruskdestruktion Behandling: tidlig skylning og drænage, AB, gipsskinne og elevation

Answer 559

Efter åbne brug, evt efter spredning lokalt Evt kirurgisk excision. Identificer agens præoperativt

Answer 560

Infektion i de dybe spatier i hul hånden. Var tidligere almindelige pga overgriben fra andre infektioner fx tendinøs panaritium, der kunne udtømmes i spatiet, når den proksimale del af seneskeden bristede. Sjælden i dag pga aktiv holdning til infektionsbehandling. Incision og drænage.

Answer 561

Sjælden. Efter lokal traumer hvor pt samtidig har anden infektion fx tonsilitis. Overvej andre årsager fx artritis urica, rheumatisk synovitis, calcinose, gonoroisk artrit

Answer 562

Altid primært inficeret. Behandling bestemmes ud fra: - dybde - ætiologi (menneske, hund/kat, orne, andre fx flagermus) Dybere læsioner og ved kliniske tegn på infektion gives AB: - menneske (G-penicillin) - hund/kat (G-penicillin) - ornebid (cephalosporin i.v. pga inficering med pasteurella aerogenes som kan give alvorlig infektion) - flagermus og andre (mikrobiologisk tilsyn) HUSK altid tetanusprofylakse

Answer 563

Reaktiv eller purulent (hæmatogen) Voldsomme smerter (purulent) Mistanke styrkes af samtidig purulent udflåd fra genitalier AB + kirurgisk incision og drænage

Answer 564

Særlig grundleddet på hallux (Podagra) Hævelse, feber, rødme og smerte - mere udtalte smerter end ved infektion Diagnosticeres ved: - tidligere anfald - tophi på ørerne - hvidligt materiale skinner igennem den røde hud Evt forhøjet S-urinsyre Røntgen evt karakteristisk Medicinsk behandling pga risiko for sekundær infektion ved incision.

Answer 565

Kalkudfældninger i subcutis og senevæv. Rødme, varme og ømhed. Aseptisk inflammation. Røntgen: plettet/skyet kalkudfældninger i området. Behandling: immobilisering og lokal steroidinjektion

Answer 566

Komplikation til læsion (nervepåvirkning) - akutte traumer - planlagte indgreb Sjældent idiopatisk ``` Posttraumatisk smerte disponerer Undgås ved: - patienten aktiverer alle frie led - elevation af læderet ekstremitet - forsighed med bandagetryk - anagetika ``` Mulig psykisk disponering

Answer 567

- Langvarig smerte - Rødme - Øget svedtendens - Hævelse - Stivhed (hånd og fingre), forsvinder efter 1-2 år - Blank og skinnende hud - Senere gradvis aftalelse af rødme, hævelse - Senere atrofi og tørhed af fingre - Røntgen: juxtaartikulær halisterese (kalksvind nær led)

Answer 568

``` Elevation Analgetika Immobilisation evt gipsskinne Sympaticusblokade Peroral steroid i svære tilfælde Ergoterapi ```

Answer 569

Senfølger kan undgås/minimeres ved tidlig start af behandling

Answer 570

- angiosarkom - epitheloidt sarkom - fibrosarkom - leiomyosarkom - liposarkom - rhabdomyosarkom - synovialt sarkom

Answer 571

Sjældent | Disponeres af kronisk lymfødem

Answer 572

Sjældent Hånd/arm Høj lokal recidivfrekvens (75%) Metastaserer til lunger og lymfeknuder

Answer 573

Lavmalignt | Vanskeligt at adskille fra fibromatose (benignt)

Answer 574

3. hyppigst (10%) Subkutantumor God prognose, trods høj malignitet

Answer 575

2. hyppigst (10-20%) Hyppigst ældre mænd Evt (12;16) translokation Heterogen tumor (særligt lavmaligne), biopsi skal tages fra malignt område

Answer 576

Hyppigste bløddelssarkom hos børn Meget sjældent hos voksne Følsom for kemo

Answer 577

``` Sjælden Udgår fra bursa, kapsel eller seneskeder Ikke intraartikulære (X;18) translokation Metastaserer til lunger og lymfeknuder ```

Answer 578

- Ewings sarkom - Chondrosarkom - Osteosarkom

Answer 579

Primitiv, malign tumor Homogen Meget sjælden (0,5-1:1.000.000 pr år) Helt overvejende <20 år Diafysær i lange rørknogler (særligt femur) og i bækkenet Metastaserer tidligt til lunger og knogler

Answer 580

- Tidligt moderate smerter regionalt - Upåvirket almen tilstand - Snigende, og sjældent aggressiv med akutte symptomer - Feber - Hævelse og ømhed, kan minde om osteomyelit - Røntgen: tenformet struktur i knoglen

Answer 581

Svær histologisk diagnose med flere differential diagnoser. | Kromosomdefekt (11;22) skal påvises ???

Answer 582

Vigtig med hurtig behandling Altid kemo Kirurgisk resektion efter kemo, evt adjuverende stråler Strålebehandling hvis umulig kirurgi 5-års overlevelse på 50%

Answer 583

Maling tumor - kan opstår fra benigne tumorer Langsom vækst Brusk uden osteoid Ofte myksoide (slimagtige) forandringer og calcifikationer, evt ossifikationer 1-2:1.000.000 pr år Hyppigst mellem 40-60 år Yderst sjælden hos børn Ofte lokaliseret til det aksiale skelet

Answer 584

Få gener Evt smerter Bemærkes muligvis først ved tumor prominens Røntgen: - osteolytisk proces - evt knogleopdrivning - plettet tumor (calcifikation) - ikke altid entydigt (differentialdiagnostisk benigne tumorer)

Answer 585

Biopsitagnin er problematisk pga forskellige grader af malignitet i tumor. Skal tages fra forudbestemt mest maligne områder (MR) Ofte ikke diagnostisk Evt klinisk i kombi med MR/røntgen - vækst over tid - invasiv - malignt udseende chondromatøs tumor

Answer 586

Kirurgi med: - radikal resektion (høj malignitet) - marginal resektion + cementergin (kan være tilstrækkeligt ved lav malignitet) Adjuverende kemo eller stråler - lille effekt på recidivrisiko Lokalrecidiv ofte ved højmalignt 5 års overlevelse på 60%

Answer 587

``` Malign Danner osteoidt væv eller umoden knogle Sjælden (2-3:1.000.000 pr år) Hyppigst hos børn og yngre voksne Metafysær lokalisation (store rørknogler) - 50% omkring knæregionen ``` Sjældent sekundær til anden tumor eller Mb Paget - evt stråleinduceret efter længerevarende strålebehandling

Answer 588

Regionale smerter, initialt beskedne Almen påvirkning, især ved metastaser til lungerne Røntgen: osteolytisk destruktion metafysært, næsten altid diagnostisk

Answer 589

Kemo Kirurgisk resektion 5-års-overlevelsen er 60%

Answer 590

Hyppig Symptomer: - velafgrænset - blød - mobil - subkutan, evt subfasciel - langsom vækst - sjældent gener, hvorfor den kan blive meget stor inden lægekontakt Diagnostik: klinik, UL, MR da den i nogle tilfælde kan være svær at skelne fra et lipsarkom (malignt) - noget med at liponer >5-8 cm skal MR skannes???? Behandling: excision i LA Sjældent recidiv

Answer 591

Udtrængning af nucleus pulposus udenfor annulus fibrosis - typisk 30-45 år - oftest akut ved belastning (især fleksion med rotation) ``` Ætiologi: Diskusdegeneration udløses af interleukiner, NO, PGE2 og proteinaser som øger nedbrydningen af matrix og hæmmer proteoglycan synthesen. Dette kan aktiveres af: - genetik - eksogene faktorer som rygning ``` Diskus svækkes svt annulus med smertende radiære læsioner. Udtrængningen af nucleus pulposus bringer de inflammatoriske mediatorer i kontakt med nervevæv, hvor den neurotoksiske og vasculære effekt forårsager demyelinisering evt med ledsagende hypersensitivitet for mekaniske stimuli og iskias. - dvs både biokemisk og fysisk påvirkning af dure og/eller nerverødder. Det legsagende inflammatoriske fremmedlegemerespons er smerteinducerende men tjener samtidig til resorption af diskusprolapsen. Segmentel instabilitet giver artroseforandringer i facetled og intercorporalt med evt spinalstenose.

Answer 592

Radikulære symptomer (startende fra gluttealregionen udbredende sig distalt) - smerter - føleforstyrrelser - motoriske forstyrrelser Svær prolaps: - rodincarceration med parese og paralyse Cauda equina syndrom ved akut tillukning af spinalkanalen

Answer 593

1) Akut opstået inkontinens (BLÆRESCANING ellers læg et KAD) - urin - fæces 2) Bilateral parese 3) Anæstesi i ridebuksområdet - mangel på anocutan refleks

Answer 594

Stærke rygsmerter med gradvist tiltagende radikulære smerter, først til glutealregionen, senere mere distalt afhængigt af prolapsens lokalisation. Smertepåvirket med: - let foroverbøjet holdning - sidedeviation Rygmuskulatur - spændt - øm - ved forsøg på foroverbøjning vil lænden være fikseret uden mulighed for den normale kyfosedannelse. Positiv Lasègue - positiv udvidet lasègue (+ ekstension i ankel) - positiv kryds lasègue Ved større midtstillede prolapser ses smerteudstråling til begge ben. Der kan ses udfald fra nerverødder fra flere niveauer, idet en stor prolaps både kan trykke på nerveroden der går ud på det akutelle niveau, men også på de nerverødder der passerer forbi prolapsen til mere distal udgang.

Answer 595

Prolaps af diskus mellem L5 og S1. - Svækket/bortfald af achillesrefleks - Radikulære smerter til bagsiden på femur, og læg til hæl. - Strålende ud i laterale fodrand (paræstesier langs laterale 2 tæer) - Positiv Laseque/ strakt benløft - Svækket triceps surae - Ophævet/svækket Achillessenerefleks - Kan ikke gå på tæer.

Answer 596

Prolaps af diskus mellem 4. og 5. hvirvel. - 2. hyppigste - Påvirkede ankel ekstensorer især extensor hallucis longus. - Radierende smerter langs posterolaterale femur, laterale læg og dorsum af fod (Admiral striben) - Sensibilitetstab af mediale fodrand - Påvirket hasemuskelrefleks - Kan ikke gå på hæle eller flektere og får derfor dropfod - Hanefjedsgang pga dropfod (relativ operationsindikation)

Answer 597

Prolaps fra 3. diskus (L3-L4) - Fortrinsvis smerter til forsiden af låret til knæ samt indersiden af underben. - Forværring af smerter ved bugpresse - Evt manglende patellarrefleks - Evt quadricepsparese med manglende quadricepsrefleks og knæekstension - Evt negativ Lasègue (men positiv ved omvendt Lasègue)

Answer 598

Objektiv undersøgelse: - palper ryg - kraft over alle led - sensibilitet - refleksforhold - evt formine MR T2-vægtet. Kan klassificeres ud fra MR. Modic type 1-3 Modic type 1: associeret med subakutte forandringer, øget vascularisering og discogene smerter (kun øget signal på T2) Modic type 2: reflekterer et degenereret, men mere stabilt bevægesegment (øget signal på T1, og let øget signal på T2) Modic type 3: sklerotisk kngole uden marv, og er ikke associeret med smerte (nedsat signal på T1 og T2)

Answer 599

Facetledsartrose - spinalstenose Rodinkarceration med parese og paralyse Cauda equina syndrom

Answer 600

Lette tilfælde - konservativ behandling (95%) med maks 5-6 dages sengeleje. - evt NSAID - gradvis mobilisering - fys og ergo Evt kirurgi under AB-profylakse og med - spondylodese (re-operation, svære smerter) - total discusprotese (alternativ til spondylodese, kontraindiceret ved 1) osteoporose, 2) svær facetledsartrose, 3) acrolyse/spondylolistese)

Answer 601

Operationsindikation (elektiv) - muskelpareser (svære eller progredierende) og med manglende effekt over 1 uge - manglende effekt af konservativ behandling med positiv Lasègue

Answer 602

Absolutte - Cauda Equina syndrom Relative - Muskelparalyse (rodinkarceration) fx dropfod - svære intraktable smerter eller ved pludseligt ophør som tegn på nervedød

Answer 603

Konservativ behandling har god effekt ved 90% i lette tilfælde. Operation har god virkning ved 75-80% Reconvalescensperiode på 6-12 uger for både konservativ og kirurgisk behandling. Reprolaps: - 5% risiko i samme lokalisation - 20% risiko i anden lokalisation

Answer 604

= absolut eller relativ forsnævring af spinalkanalen og/eller foramina resulterende i kompression af de neurale strukturer. 12-15/100.000 pr år (operationskrævende) (600 årligt) - Hyppigst sekundært til spondylose, hvor der i fremskredne tilfælde opstår forsnævring af spinalkanalen sekundært til både facetledshypertrofi, indfoldning af lig flavum og protrusion af diskus i spinalkanalen. - Sekundær degenerativ spondylolisthese --> yderligere spinalstenose Hyppigst >50 år Inddeling: 1) Central stenose 2) Lateral stenose - zone 1: laterale recess (areal under den artikulære process og medialt for pediklen) - zone 2: under pediklen - zone 3: lateralt for pediklen Arnoldis klassifikation (årsager) - kongenit/ udviklingsbetinget (korte pedikler) - idiopatisk - achondroplastisk (20-30 år) - erhvervet - degenerative (55-85 år) - central stenose - lateral recess-stenose (ensidig claudicatio) - spondylolyse/-listese (35-50 år) - iatrogen - post laminektomi (pga perineuralfibrose med obstruktion af nerven i dens første forløb i rodkanalen) - post fusion - tumorer - infektion - posttraumatisk - andre

Answer 605

Neurogen claudicatio (evt halvdigit ved lateral reces stenose) - føleforstyrrelser - træthed - svaghed Funktionsrelaterede: Pareser Paralyser Symptomerne fremkaldes især ved badudbøjning. Dvs ptt let foroverbøjning - ved postural stenose, da det giver mest plads i spinalkanalen, hvis areal mindskes ved ekstension Lindrings når de sidder ned. Morgen stivhed og smerte Objektivt kan der findes normale neurologiske forhold, men symptomerne kan fremprovokeres ved bagoverbøjning eller ved gangtest. - reduceret gang distance Den neurologiske undersøgelse er ofte normal da forandringerne er sket over tid, og kroppen har tilvænt sig pladsforholdene

Answer 606

Smerteudbredelse - neurogen: proksimalt --> distalt - vaskilær: distalt --> proksimalt Symptomlindring - neurogen: foroverbøjning, siddende - vaskulær: ingen Posturalsymptom - neurogen: forværring ved ekstension - vaskulær: ingen Trappegang - neurogen: bedring - vaskulær: forværring Pulsforhold - neurogen: til stede - vaskulær: ingen Hudtab - neurogen: intet - vaskulær: atrofisk, skinnende hud Neurologisk status - neurogen: normal - vaskulær: normal

Answer 607

Evt normale neurologiske forhold. Neurogene smerter kan provokeres ved: - bagoverbøjning af columna - gangtest Udeluk claudicatio intermittens - distale pulsforhold Røntgen: - oftest spondylose evt kombineret med spondylolistese eller skoliose med degenerative forandringer - anteroposterior, lateral, oblique venstre og højre, stående (degenerativ skoliose og instabilitet), fleksion-ekstension CT-myelografi: - bedste US(!!!) - forhold skal beskrives ved ekstension og fleksion (dobbeltbilledet) MR: differential diagnostisk Pladsforholdene kan yderligere vurderes ved kombineret myelografi/CT-skanning Tværsnitsarealet i spinalkanalen beskrives, denne skal normalt være >77mm2 i liggende stilling

Answer 608

Information (konservativ behandling) - rygstabiliserende øvelser - fys - smertestillende Mindre dekomprimerende indgreb (80%) Laminektomi (20%) - svære tilfælde (MR (tværsnit) grad C og D, C = nervetråde ej visible. Ingen CSF. Epidural fedtpude til stede., D = nervetråde ej visible. Ingen CSF. Ingen epidural fedtpude. - total laminektomi skal have samtidig spondylodese hvis der er samtidig instabilitet med fx degenerativ spondylolistese God effekt af lokal bagre kyfoserende intraspinal distraktor Langtidsresultaterne er gode hos ca 70% behandlet med dekompression alene. 15% bliver reopereret.

Answer 609

Osteoporose betinget. Forringelse af knoglestyrken BMD -1 SD til -2,5 SD = osteopeni >-2,5 SD = osteoporose Kvinder >80 år - 68% har osteoporose i hoften - 48% har osteoporose i ryggen Ved brud er der menifest osteoporose. Hyppigst idiopatisk. - 20% har sekundær osteoporose: ernæring, fysisk aktivitet, rygning, medicin (med CNS virkning)

Answer 610

Typiske fraktursteder: - collum humeri - columna - Colles fraktur (distale radius) - collum femoris - pelvis

Answer 611

Primært foretages en DXA-scanning, som, hvis denne viser osteoporose, suppleres med blodprøver, og i udvalgte tilfælde med røntgen/VFA med henblik på at afsløre evt. kompressionsfrakturer i columna. - BDM - kontrol efter 2 år og 5 år Anamnese: - Alder > 80 år? - Arvelig disposition: Osteoporose hos slægtninge i lige linie med patienten? - Tidligere fraktur Lavenergifraktur? (Lokalisation?) - Livsstil Rygning? - Stort alkoholforbrug? - Motorisk Faldtendens? Immobilisation? - Ryganamnese: Nytilkommende rygsmerter forenelige med en kompressionsfraktur? højdereduktion? Thorakal kyfose? - Medicin Systemisk glukokortikoidbehandling? - Sygdom Tilstedeværelse af sygdom som øger risikoen for osteoporose? (Tabel 1) - Kvinder: Tidlig menopause (< 45 år)? - BMI < 19 kg/m2? - oplysninger om indtag af mælkeprodukter og kosttilskud med kalk og D-vitamin

Answer 612

- maligne tumorer fx malign melanom - benigne tumorer fx verruca vulgaris - ganglion - mukøse cyster (ml yderled og negl) - kæmpecelletumorer (seneskede) - pyogent granulom - lipom - muskelvæv og -buge - epidermoidcyste (epitelvæv) - Knucklem pads* - noduli rheumatici - hæmangiomer - schwannomer - neurofibromer - osteoidt osteom - glomus tumor - enkondromer (cystisk dannelse i knogle) - karpal bossing** * knopuder dorsalt mellem leddene. Dårligt afgrænsede, opstår især hos Dupuytrens ** ikke en tumor, men en ossøs fortykkelse af den dorsale del af leddet mellem håndrod og 2. eller 3. metakarp. Degenerativ.

Answer 613

Ukendt ætiologi (muligvis en arvelig komponent) - muligvis øget risiko hos ptt med tungt repetitivt håndbelastende arbejde Ledforandringer: dorso-radial subluksation af 1. metacarp Særligt kvinder efter menopausen. Røntgen kan vise svære forandringer med osteofytter, forsnævret ledspalte og evt subluksation trods sparsomme smerteklager. Diagnostik: 1. Anamnese - belastningssmerter / hvilesmerter - ledhævelse og ømhed - positiv grind test (krepitationer) - positiv cirkumduktionstest 2. Røntgen - subluksation af 1. metacarp (evt Z-deformitet) - røntgenforandringer: Eaton-Littler klassifikation 1-4 - CT ved tvivl - evt diagnostisk artroskopi ved tvivl - evt dynamisk stereo røntgen (RSA) ved tvivl

Answer 614

1. Blokade + tommelortose (3 mdr) 2. Artroskopi og evt synovektomi (unge/ mild grad) 3. Denervering (til ledkapslen) 4. Interpositions alloplastik (fjerner leddet og sætter en carbonknap i klemme) 5. Protese 6. Trapeziektomi (med dannelse af pseudoled, hyppigt (!!)) - der kan gå op til et år Lokalsteroid hjælper ofte hvis der er bevaret ledspalte. Hvis ikke opereres med indsættelse af ledprotese eller ved at lave interpositionsartroplastik med senevæv efter fjernelse af os trapezium. Artrodese overvejes hos yngre ptt. Generelt for (hånd)artrose gælder: 1. Behandlingsmål: - smertelindring, forbedre funktion 2. Konservativt - blokade, ortose, NSAID - livsstil, varm/kold terapi, kost, fiskeolie, UL, TENS, akupunktur 3. Operativt - synovektomi, osteotomi, protese, artrodese - overvejelser: smerter, funktion, alder, behov, arbejde, krav til bevægelighed, pt ønsker, chance for et godt resultat

Answer 615

Opstår spontant i nogle led, ofte som en del af en polyartrose. Især tommelens rodled og fingrenes yderled rammes (DIP) samt ved håndrodsknoglerne. - kvinder: rodled, PIP, DIP - mænd: håndled, MCP Primær artrose: køn, alder, genetik, ledform Sekundær artrose: følgetilstand efter infektioner, intraartikulære frakturer, distorsionser og ligamentlæsioner. Isoleret non-inflammatorisk ledsygdom med med tab af brusk. En af verdens mest almindelige ledsygdomme på tværs af alder, køn og race - hver 5. dansker har symptomer på artrose Symptomer: - triade smerter - hævelse - ømhed ved berøring - stivhed - krepitation ved bevægelse - deformitet/ fejlstilling - instabilitet - smerterne kan brænde ud med tiden Objektive fund: - knogle deformering (udvækster på knoglen) - knoglesklerosering (forøget kompaktlag) - spændt og skrumpning af ledkapslen - fortykket ledlinje - forøget mængde ledvæske - muskelatrofi - synovitis - cystedannelse - radiologi: leddeformitet (attrition), ledmus, ankylose (sammenvoksning) Diagnostik: kliniske symptomer + radiologiske fund Behandling: symptombehandling inkl kirurgi

Answer 616

1) smertestillende, idet man samtidig denerverer leddet 2) profylaktisk idet man mindsker risikoen for for seneruptur 3) profylaktisk ved muligvis at udsætte tiden til manifest leddestruktion

Answer 617

Hvis symptomerne (rødme, varme, hævelse) har bestået i >3 mdr trods adækvat medicinsk behandling Kun led med normale eller næsten normale radiologisk forhold pga eller øget ledsstivhed

Answer 618

- ulnar afglidning af senerne ved grundleddet - kontraktur i grundled - radialis parese

Answer 619

- torticollis - morbus Klippel Feil - cervikale degenerative lidelser - akut cervikal diskusprolaps - spondylosis cervicalis - den rheumatoide columna cevicalis

Answer 620

- skoliose - kyfosedeformiteter - medfødte lumbosakrale deformiteter - andre rygdeformiteter - spondylolistese - degeneratio disci intervertebralis lumbalis - lumbago (akut lændehold) - thorakal og lumbal spondylose - spinalstenose

Answer 621

- RA - spondylitis ankylopoietica (Mb Bechterew) - spondylitis - (postoperativ) diskitis - epidural absces (efter epiduralt kateter) - spondylosdiscitis - tuberkuløs spondylitis (Potts Sygdom)

Answer 622

- intradurale spinale tumorer - ekstradurale tumorer - benigne primære tumorer - primære maligne tumorer - metastaser i columna

Answer 623

1. inkomplet og subligamentær med bevarede annulus fibrosus fibre 2. komplet ved gennembrud af nucleus pulposus igennem annulus fibrosus 3. fri hvor nucleus pulposus er helt udskudt fra diskus

Answer 624

1. Tumor i spinalkanalen 2. "Facetsyndrom" 3. Diskusprolaps 4. Spondylolistese 5. Spondylolitis anchylopoetica (Mb Becterew) 6. Spondylose 7. Tumor i columna 8. Okklusion af kar 9. Hofteartrose 10. Lidelser i det lille bækken, især genitalia interna 11. Lidelser i retroperitoneale organer

Answer 625

Diskus er bygget med nucleus pulposus inderst, omgivet af annulus fibrosus. Nucleus er placeret til posterior i for fdiskus centrul, således at annulus er svag svarende til sin bagre del. Diskus ernæres gennem de tilgrænsende vertebrale endeplader. Allerede omkring 30 års alderen, kommer der ændringer i fibrocartilagos intercellulære substand, således dens evne til at binde vand reduceres. Med stigende alder ændres nucleus i en mere fibrøs retning, så den hos ændre findes helt afsmalret og næsten udelukkende opbygget af kollagen. - mister sin elasticitet og bevægeligheden mellem vertebrae reduceres.

Answer 626

Pludseligt indsættende smerter i lænderyggen. - hyppigst pga facetsyndrom Objektivt findes en fikseret ryg med kontrakt og øm muskulatur. Ingen radikulære smerter. Udredning er indiceret ved symptomer >4 uger.

Answer 627

Et eller flere af facetleddene sublukseres og fikseres dermed pga smertebetinget muskelkontraktur

Answer 628

- facetsyndrom (hyppig) - partiel bristning af annulus med penetration af nucleus ud i annulus - afsmalning af intervertebralrummet - overbelastning af columnas ligamentapparat - overbelastning af rygmuskulaturen

Answer 629

= fremadglidning af en hvirvel ift den nederfor beliggende. Ses hos 5% af befolkningen. 50% af eskimoer Den svære dysplastiske spondylolistese er hyppigst hos piger. Både den dysplastiske og istmiske spondylolistese erkendes først i voksenalderen sekundært til svære degenerative forandringer i disci og facetled. ``` s. 347 Opdeling: isthmisk (pars interartikularis) lytisk (stress fraktur) dysplasktisk (kongenit) akut/traumatisk ```

Answer 630

1. Dysplastisk - en kongenit defekt i den øvre S1 facetled eller i arcus af L5, som tillader fremadglidning - hyppigt piger 2. Istmisk - læsionen er lokaliseret i pars interarticularis, tiladende L5 at glide fremover i forhold til S1 trods normalt anatomi af det lumbosakrale facetled - -- 2a. Lytisk fraktur i pars (stressfraktur) - -- 2b. En forlænget, men intakt pars interarticularis - -- 2c. Akut pars fraktur 3. Degenerativ - sekundær til langvarig degenerativ spondylose og intersegmental instabilitet i facetled og disci - hyppigst ifm lumbosakral overgangshvirvel 4. Traumatisk - akut fraktur i andre områder end pars, fx pedikler, lamina eller facetled 5. Patologisk - svækkelse af pedikel sekundær til generaliseret knoglesygdom fx osteogenesis imperfecta, Mb Paget etc

Answer 631

Symptomerne er associeret til: - elite sport - højt aktivitets niveau Grad I-II - Lette lændesmerter - Træthedsfornemmelse, strålende til øverste lårben og glutealregionen - Smerter i ryggen er oftest sekundære til instabilitet af den løse arcus. - Ledsagende diskusdegeneration er hyppig, men prolaps sjælden Grad III-IV - konstante symptomer med rygsmerter og radikulære symptomer Kan være "asymptomatisk" (grad 4) selvom deres holdning og gang er påvirket (flekteret knæ og hofte, sekundært til anterovertering af bækkenet og hyperlordosering i den øverste del af lænderyggen i forsøg på at kompensere for den lumbosakrale kyfose. - spondyloptose - ved svære afglidninger kan der ses redikulære smerter, udfald og kompression af nerverødder. Børn er ofte asymptomatiske, og symptomerne fremkommer i puberteten med vækstspurten.

Answer 632

Total (110%) afglidning af 5. lændehvirvel ned på forsiden af os sacrum

Answer 633

1. Synlig og palpabel fordybning 2. Røntgen sidebillede (sagittal plan) - hyppigst den lumbosakrale overgang. Måling på røntgen af: - den percentuelle afglidning udmålt på os sacrum eller den nedenforliggende hvirvel (graduering) - den lumbosakrale vinkel målt fra overkanten af S1 til underkanten af L5 (normalt <0, efter evt kirurgi bør vinklen mellem S1 og overkanten af L4 være positiv for acceptabel lordose) 3. MR anbefales til alle ptt med spondylolistese og kliniske iskiassymptomer 4. CT/ knoglescintigrafi

Answer 634

Svt den percentuelle afglidning udmålt på os sacrum eller den nedenforliggende hvirvel Grad I: 0-25% Grad II: 25-50% Grad III: 50-75% Grad IV: >75%

Answer 635

1. Konservativ behandling - Grad I-II - mindsket fysisk aktivitet - gipskorset i 3 mdr (akutte tilfælde) - ældre gives stofkorset - smertelindring 2. Kirurgisk behandling Indiceret ved: a) vedvarende besvær trods konservativ behandling b) progression (selv uden subjektive symptomer) c) grad 3-4 hos udvoksede - der gøres spondylodese (også børn) evt kombineret med neurolyse og pladsgørelse til nerverødderne - pedikelskruesystem - laminectomi alene er kontraindiceret da det forøger instabiliteten og risikoen for yderligere afglidning Formålet er at standse progression Yngre ptt følges klinisk og røntgenologisk så man i tide kan erkende en evt progression

Answer 636

Hos ptt >30 år, vil symptomerne ofte være en kombi af instabilitet og sekundære spondyloseforadrniger resulterende i snævre pladsforhold svt nerverødderne. Disse kan gives et test-korset, og såfremt de radikulære smerter forsvinder ved testning i korset, kan man behandle med interkorporal spondylosede eller posterolateral dese med pedikelskruesystem uden frilægning af nerverødder eller fjernelse af den løse arcus. Er der vedvarende radikulære smerter uner korset test, laves neurologisk US og det stabiliserende indgreb kombineres med frilægning af påvirkede nerverødder. Spondylodese er evidensbaseret bedre behandling ift rygoptræning

Answer 637

Spondylose = degenerative forandringer Ofte sekundær til en diskuslidelse - oftest aldersbetinget diskusdegeneration. <1% af alle prolapser >50% af ptt >40 år har diskusdegenerative forandringer i thorakal columna I enkelte tilfælde ses egentlig torakal diskusprolaps der kan resultere i paraplegi. Ofte vanskelig diagnostik med ukarakteristiske symptomer.

Answer 638

Ofte vanskelig diagnostik med ukarakteristiske symptomer. Der er bugpresseforværring og dermatomal smerte. I svære tilfælde udvikles myelopatiske symptomer. 75% af de symptomatiske prolapser forsvinder spontant uden operation.

Answer 639

Torakal diskusprolaps fjernes bedst ved minitorakotomi med lokal dekompression.

Answer 640

På røntgen ses forsnævring af intervertebralrummet med reaktive forandringer i de tilstødende endeplader ifa sklerosering og randosteofytdannelse. De mest iøjenfaldende forandringer ses ved diskus, men det er ofte intervertebralleddene der giver symptomer. 30% af ptt >40 år har diskusdegenerative forandringer i lumbale columna

Answer 641

Smerter der enten kan være af belastningstype, så de primært kommer under og efter rygbelastende aktivitet. Eller det kan ligne lumbago. Der kan ses kollision mellem processi spinosi med pseudoartrosedannelse (= Mb Baastrup).

Answer 642

Sjældent indiceret. | Evt konservativt

Answer 643

- Konservativt - Hvis provokation ved belastende aktiviteter sættes disse på pause så ryggen skånes. - Ved kroniske tilfælde overvejes omplacering i erhverv eller pension Spondylodese hvis spondylosen er distinkt lokaliseret mellem to eller tre hvirvellegemer - inkl MR med beskrivelse af pladsforhold i spinalkanalen, facetled, disci og vertebrale endeflader. - hypertrofiske facetled, gangliondannelse og Modic I forandringer understøtter indikationen

Answer 644

- interkorporal dese med supplerende bagre pedikelskruer (360 graders teknik??) - posterolateral dese hvor knoglechips lægges mellem proc transversi

Answer 645

Forreste del af corpus vertebrae og disci og det ant longitudinelle ligament

Answer 646

Bagerste del af corpus vertebrae og disci, og det posteriore longitudinelle ligament Speciel idet typen af beskadigelse vil kunne forudsige traumemekanisme og stabilitetsgrad og dermed behandlingsform

Answer 647

Facetled, lamina og ligamenter

Answer 648

1. Fleksions- /kompressionstype (A1) a) anterior b) lateral c) endepladeknusning d) frontal fraktur 2. Burstfraktur* a) inkomplet (A2) b) komplet (A3) 3. Chance fraktur (B1) 4. Fleksions- /distraktionsfraktur (B2) 5. Translationsfraktur (C) * forreste og midterste søjle er trykket sammen

Answer 649

Isoleret påvirkning af forreste søjle Ingen neurologiske udfald Den spongiøse corpus trykkes sammen fortil. Midterste søjle er intakt. stabil uden risiko for neurologisk skade.

Answer 650

Bagerste søjle intakt Et øvre bagkantsfragment er trykket ind i spinalkanalen men lig longitudinale posterior er intakt.

Answer 651

``` Alle søjler påvirket (clush-cleavage) Instabil Disponerer til posttraumatisk kyfose Progredierende neurodificit Duralæsion hos 30% ```

Answer 652

Horisontalt gennem alle tre søjler Omdrejningspunktet (vertikalt) er anterior columna (fx sikkerhedssele) Svært instabil

Answer 653

Omdrejningspunkt (vertikalt) /-aksen ligger mellem forreste og midterste søjle Kompression af forreste søjle Distraktion af midterste og bagerste søjle Overrivning af det post longitudinelle ligament Kompressionsstabil Instabil ved foroverbøjning Mistænkes ved: - forøget afstand mellem proc spinosi - facetledsluksation (ugle der blinker?)

Answer 654

Forskudt akse med forskydning af hvirvler ift hinanden Overrivning af ant longitudinelle ligament Svært instabil og ofte ledsaget af neurologiske komplikationer

Answer 655

A2-3: CT ved mistanke (mhp plads i spinalkanalen) RTX

Answer 656

1) Konservativ behandling - INSTABILE frakturer: - --- 6-8 ugers sengeleje - --- lordoserende pude - --- herefter 3-punkts-korset eller gips - STABILE frakturer: - --- få dages sengeleje - --- mobilisering herefter 3-punkts-korset eller gips 2) Kirurgisk behandling - spondylodese

Answer 657

Akut: - åben spinallæsion - forværring af neurologisk påvirkning i observationsperioden - neurologisk skade, forsinket ift skades tidspunktet Relative: - akutte instabile frakturer - inkomplet medullær læsion eller nervekompression - komplet medullær tværsnitssyndrom (for at undgå paraplegi eller tetraplegi) - kronisk instabil fraktur

Answer 658

1) beskyttelse af funktionel og anatomisk kontinuitet af medulla spinalis 2) effektiv dekompression af neurale strukturer 3) heling af columna uden deformitet eller instabilitet 4) tidlig mobilisering og rehabilitering

Answer 659

300 pr mio indbygger pr år (svære læsioner) Overlevelsen af læsion af medulla eller nervestrukturer er 20-30 pr mio pr år, idet læsionerne er forbundet med en høj mortalitet på op til 50% - dels pga tværsnitslæsion af medulla - dels pga multitraumer Frakturfordelingen er: - cervicalis (40%) - torakolumbale overgang (40%) Ledsagende neurologisk skade ses hyppigst i cervikalcolumna med 50%, og kun 7% i lumbalcolumna.

Answer 660

30% af læsionerne ses i C1/C2 og skyldes primært trafikulykker hvor hovedet slynges fremover eller bagover (whiplash), eller udspring på hovedet på for lavt vand. Overses hos 30% pga ledsagende kranietraumer med bevidstløshed, alkoholintoksikation, multiple skader, fejlfortolket apopleksi. - specielt facetledsluksationer nederst cervikalt overses hyppigt

Answer 661

- Hos enhver bevidstløs tilskadekommen. | - (spinalt shock)

Answer 662

Læsioner hvor ledsagende sympaticusudfald blokerer for takykardi Symptomer: slap motorisk paralyse og undertrykte reflekser Varer op til 24 timer

Answer 663

Tilstedeværelse af analfunktion - anocutan refleks - refleks af den interna analsphincter

Answer 664

Skaden forbliver sandsynligvis med komplet neurologisk skade.

Answer 665

Røntgen gennem munden - for vurdering af dens atlas' normale symmetriske placering mellem de horisontalt stillede facetled (der gør at dislokation i ant/post retning let kan ske) - side billede for dens relation til bagsiden af arcus anterior axis (normalt <4mm) - afstanden mellem toppen af dens og foramen magnum skal være <1 mm

Answer 666

MR | - kan også påvise intra- og ekstramedullære blødninger

Answer 667

Type 1: skråfraktur igennem toppen af dens Type 2: fraktur på overgangen mellem dens og corpus af C2 (hyppigst) Type 3: fraktur gennem corpus af C2

Answer 668

cervikale læsioner

Answer 669

1. commotio medullae spinalis 2. medullær tværsnitslæsion 3. rodlæsion

Answer 670

Der udvikles forbigående, slap, motorisk paralyse, sensibilitetstab og visceral paralyse. Symptomerne kan indenfor få timer gå i remission med gradvis bedring Ingen påviselig anatomisk læsion.

Answer 671

Irreparabel skade af medulla.

Answer 672

Initialt (spinal shock) - motorisk paralyse - sensibilitetstab - visceral paralyse distalt for niveauet af den medullære læsion Senere - retur af reflekser - spastisk muskelparese med øget tonus, øgede senereflekser og klonus - fleksorspasmer og kontrakturer Overordnet kontrol af muskelaktiviteten og sensibiliteten vender ikke tilbage

Answer 673

tilbagevenden af refleksaktivitet uden samtidig sensibilitet og muskelkraft

Answer 674

Findes som: - anterior cord syndrome - posterior cord syndrome - central cord syndrome (hyppigst) (OE mest afficerede) Partielle læsioner vil udvise gradvis bedring kom kan ske over lang tid, hvorfor man skal være påpasselig med definitive udtalelser om prognosen initialt.

Answer 675

Kan ske både cervikalt og lumbalt, men den ægte rodlæsion med paraparese ses ved læsion af cauda equina. Symptomer: - motorisk paralyse - sensibilitetstab - visceral paralyse Paralysen forbliver slap, og sene- og viscerale reflekser distalt for læsionen er ophørte (modsat MTS) Evt kan der ske en regeneration af axoner med senere tilbagevenden af funktion (modsat MTS)

Answer 676

fordi hjernestamme med respirationscenteret lammes

Answer 677

Komplet tværsnitslæsion med paralyse af OE, truncus, UE og viscera (komplet tetraplegi)

Answer 678

OE vil få blandede udfald med tiltagende funktion jo længere distalt læsionen sidder

Answer 679

Næsten altid komplet pga dårlige pladsforhold

Answer 680

paralyse af UE og viscera, men friholdende truncus, da kerneniveauet for L1 ligger ud for T10

Answer 681

Medulla ender mellem L1 og L2, og er fortykket i området mellem T10 og L1 (conus medullaris) - fra conus afgår fra L2-S4 (cauda equina) Læsioner i området omkring T10 og L1 kan derfor medføre skade på både medulla og nerverødder Det er vigtig at skelne mellem tværsnitslæsion med og uden rodlæsion da isolerede rodlæsioner ofte får et gunstigere forløb end conuslæsioner.

Answer 682

Skade vil kun medføre læsion af nerverødderne. Ved læsion af de lumbale rødder ses: 1) ophævet sensibilitet på resten af UE som ikke innerveres af sakralrødderne 2) paralyse af musklerne der kontrollerer hofte og knæ 3) manglende cremaster- og patellar refleks

Answer 683

Læsion af sakralnerverne med: 1) ophævet sensibilitet i ridebukseområdet, en stribe ned på bagsiden af benet og de ydre 2/3 af fodsålen 2) paralyse af musklerne der kontrollerer anklens og fodens plantarbevægelse 3) mangelende bulbocavernosus-, anokutan-, dyb anal-, plantar-, og akilles refleks. 4) manglende kontrol af vandladning

Answer 684

Blæren styres normalt af reflekscentra i S2 og S3 samt cortex. Ved læsion proksimalt for S2/S3 afbrydes den overordnede cerebrale koordineringaf refleksbuen mellem aff og eff nerver i det sakrale pleksus. I de første uger efter skaden vil blærerefleksen være ophævet og der vil være urinretention. Derefter kan de sakrale reflekscentre overtage funktionen og der dannes en refleksblære (overløbsinkontinens).

Answer 685

- tilstedeværelse af reflekser - manglende sensibilitet - manglende muskelfunktion

Answer 686

- nogen sensibilitet eller muskelfunktion

Answer 687

1. Commotio medullae spinalis - fuld restitution 2. Komplet tværsnitslæsion - ingen neurologisk restitutionsmulighed 3. Inkomplet tværsnitslæsion - potentiel mulighed for bedring 4. Cauda equina - bedre end tværsnitslæsionerne

Answer 688

Der kan ses luksation med læsion/fraktur af kondylerne på occipatio Læsionerne er oftest fatale. Diagnostik: CT eller MR med diastase mellem C0 og C1 Behandling: - instabile frakturer: kirurgisk stabilisering - stabile frakturer (fx isoleret kondylfraktur): hals krave

Answer 689

Klassificeres i: 1. Isoleret ringbrud på atlas (jefferson fraktur) - ses ved aksial kompression - relativt stabil evt neurologiske udfald 2. Atlantoaksial frakturdislokalisation - ant skred af C1 ift C2 evt med ruptur af det transverselle ligament m/u fraktur af dens - instabil, ofte uden større neurologisk skade 3. Frakturer og dislokalisation af dens - udgør 27% alle frakturer i columna cervicalis - 50% af axisbruddene - klassificeres efter Anderson og D'Alonzo - behandles med immobilisering 4. Ringbrud på axis - aksial kompression med ekstension/fleksion - inddeles i 3 typer efter graden af instabilitet og risikoen for neuroskade - "Hangmans fracture" med C2/C3 spondylolistese med skade ifa hyperekstension med distraktion

Answer 690

Klassificeres som de nedre rygfrakturer med Denis klassifikation. Obs på at der kan ses hyperekstensionslæsioner med diskusruptur, hvor der kan være beskedne radiologiske forandringer med: - øget diskus højde - evt mindre afrevne knoglefragme fra overkanten af underliggende hvirvel Svært instabile. Der kan ses facetledsluksation, hyppigst mellem C5 og C6 - der kan ses mindskning af spinalkanalen

Answer 691

Stiv halskrave, 2-3 mdr - stabile læsioner uden neurologisk påvirkning fx densfraktur Akut kraniestræk - instabile C1/C2 læsionser, facetledsluksationer, central cord syndrome med større paralyse af OE end UE Akut operativt indgreb - progredierende neurologisk påvirkning hvor kraniestræk ikke har effekt Halovest behandling, 2-3 mdr - fiksering af kraniet perkutant med en metalring, der igen, via en ekstern fiksation, er forbundet med en thoraxbandage (vest) - instabile læsioner efter kraniestræk i en periode på et par uger Cervikal spondylodese - vedvarende instabilitet efter halvevest behandling Reponering af facetledsluksationer med kraniestræk - efterbehandles altid med halovest i 2-3 mdr Ved medullær tværsnitssyndrom søger man at mobilisere til siddende stilling så hurtigt som muligt

Answer 692

Accelerationsskade i nakken. Defineres ved beskadigelse af en eller flere anatomiske strukturer i nakken ved den inerti af hovedet der udløses ved et bilsammenstød eller lignende som udspring på lavt vand eller gymnastik. De hyppigst læderede strukturer er: - bagerste søjle med facetled - proc spinosi - interspinøse ligamenter

Answer 693

Initial chok tilstand uden smerter, men i løbet af min til timer udvikles: - tiltagende nakkesmerter og nakkehovedpine (70%) - skuldersmerter - lændesmerter - paræstesier i hænder - svimmelhed - høre- og synsforstyrrelser Objektivt findes: - tonusforøgelse i nakkemuskulaturen med stivhed og bevægeindskrænkelse De fleste symptomer optræder indenfor de første to døgn efter ulykken

Answer 694

Hos de fleste ptt klinger symptomerne af i løbet af 3 mdr Ca 9% bliver globalt syge med vedvarende symptomer samt yderligere hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær og tab af erhvervsevne.

Answer 695

Afkræft fraktur eller luksation ved røntgen

Answer 696

Grad 0: - ingen klager fra nakken - ingen objektive fund Grad 1: - nakkesmerter/ hovedpine - stivhed eller ømhed alene - ingen objektive fund Grad 2: - nakkesmerter/ hovedpine - nedsat bevægelighed, lokal ømhed Grad 3: - nakkesmerter/ hovedpine - neurologiske udfald med motorisk udfald, sensoriske udfald, reflekspåvirkning Grad 4: - nakkesmerter/hovedpine - fraktur og/eller luksation

Answer 697

Grad 0-1: - information om godartet forløb - ingen sygemelding - aktive øvelser ved fys eller egen læge Grad 2: - information om godartet forløb - én uges sygemelding - NSAID - aktive øvelser ved fys eller egen læge Grad 3: - information om godartet forløb - én uges sygemelding - NSAID eller stærkere - aktive øvelser ved fys eller egen læge

Answer 698

MR obs osteoligamentære skader Ved manglende bedring >2 mdr sættes der hurtigt ind med multidisciplinær terapi

Answer 699

CT til vurdering af pladsforholdene i spinalkanalen 30% af ptt med en fraktur af bagerste søjle ses duralæsion.

Answer 700

Heling af columna uden deformitet, bevægelsesindskrænkning, smerte eller residual instabilitet. Derudover forebyggelse af yderligere neurologisk skade.

Answer 701

En hurtig reposition og stabilisering vil muliggøre tidlig mobilisering og rehabilitering

Answer 702

6-8 ugers sengeleje efterfulgt af gipskorset/tre-punkts-korset i yderligere 6-8 uger Ved at hyperekstendere columna over frakturstedet forsøger man at reponere den sammentrykkede corporas forreste søjle og om muligt at reponere en bagud forskudt midterste søjle og dermed bedre pladsforholdene i spinalkanalen.

Answer 703

mobilisering efter få dages sengeleje i gipskorset eller tre-punkts-korset

Answer 704

Holder columna hyperekstenderet via støtte bagtil på den torakolumbale overgang og fortil på manubrium sterni og symfysen.

Answer 705

1) åben spinallæsion 2) forværring af neurologisk påvirkning i observationstiden efter ulykken 3) neurologisk skade med dokumenteret forsinket indtræden ift skadestidspunktet

Answer 706

1) akut instabile frakturer, jævnfør Denis klassifikation, for at opnå god reposition og hurtig rehabilitering 2) inkomplet medullær læsion eller nervekompression i forsøg på at bedre nervefunktionen ved dekompression og evt forhindre udvikling af kronisk smertetilstand 3) komplet medullær tværsnitslæsion, da disse bør mobiliseres strakt for at undgå komplikationer 4) kronisk instabil fraktur (dvs hvor forkanten er reduceret med >50% i højden eller kyfosevinklen overstiger 20%) - her kan man forvente en øget deformitet og dermed degenerative komplikationer

Answer 707

1) Instrumenteret spondylodese: - pedikelskruesystem ad modum A0 evt efterfulgt af posterolateral dese og transpedikulær knogletransplantation - bedst resultat hvis <3 døgn efter ulykke - pt kan mobiliseres få dage efter OP oftest uden korset 2) åben dekompression - hvis mistanke om insufficient dekompression eller neurologisk påvirkning

Answer 708

Lateral krumning af columna Strukturel skoliose er rotation af columna med asymmetri af thorax og bule på ryggen Primært kosmetisk problem - svære tilfælde kan give kardielle og respiratoriske problemer Sen idiopatisk debut er hyppigst (85%) - primært piger mellem 10-14 år i vækstspurten

Answer 709

1. Idiopatisk (strukturelle) - hyppigst - inddeles efter debutalder i: - --- infantil (0-3 år) - --- juvenil (4-10 år) - --- adolscent (+11 år) 2. Kongenitte - medfødte defekter i columna 3. Sekundære (neuromuskulære) - sygdomme der forårsager neuromuskulær ubalance fx CP eller muskeldystrofi - neurofibromatose - BV sygdomme (fx Marfan) - kan derudover være smerte- eller holdningsbetinget fx pga forskellig benlængde

Answer 710

Afhænger af graden Primært hos de neuromuskulære med betydeligt nedsat funktionsniveau. Evt behov for kørestol og pleje Ofte nedsat lungefunktion

Answer 711

Tidlig idiopatisk debut skal følges ift progression Diagnosticeres ved foroverbøjning med: - torsionsprominens (stillingsbetinget skoliose forsvinder ved foroverbøjning) - en pind sættes lige ned fra C7 skal den gerne gå direkte ned i crena anii ellers er der skoliose Graden af skoliose kan udmåles på røntgen hvor Cobbs vinkel >10 grader er patologisk (skoliose)

Answer 712

Mild skoliose kræver ingen behandling - men børn med idiopatisk skoliose følger ofte en mobiliseringplan Svære tilfælde behandles med: - korset - operation (udretning, spondylodese) CT-rekonstruktion kan hjælpe med overblik

Answer 713

Koronal instabilitet. Når pt står op, og en pind sættes lige ned fra C7 skal den gerne gå direkte ned i crena anii ellers er der koronal ubalance

Answer 714

1. retention af blære- og tarmfunktion - RIK - ydre stimulering - laxantia - obs for UVI og urosepsis 2. tryksår 3. trombose - rygmarvsskade har initalt høj risiko for at udvikle DVT pga manglende venepumpefunktion - incidens på 20-100%, bidrager til høj mortalitet 4. autonom dysrefleksi - pludselig svær blodtryksstigning, potentielt livstruende, hos den rygmarvsskadede vd læsioner højere end Th6. - kommer efter den initiale spinale shockfase - manglende hæmning (fra oven) af sensoriske signaler til medulla medfører massiv sympaticusstimulation med frigørelse af store mængder adrenerge stoffer --> vasokonstriktion, øget BT og svær kardial og pulmonal belastning. - reflektorisk vil der ske parasympatisk inhibitorisk aktivitet med bradykardi og voldsom svedtendens - symptomer: hovedpine, svedtendens, flushing, synsforstyrrelser, angst og arytmier. - udløses af sympaticusaktiverende stimuli fx urinretention, nyresten, traume og smerte, tryksår og ejakulation.

Answer 715

Effektiv ødemprofylakse som anlægges med et specielt zinkoxydimprægneret gazebind. Det er en uelastisk bandagering, derfor skal den anlægges mens ekstremiteten er slank, dvs før ødem dannelse eller efter af-hævning Den kan effektiviseres ved forstærkning med tensoplast, der anlægges uden på zinklimbindet. Især velegnet til ødem betinget af venøs insufficiens og er ofte indiceret ved behandling af ulcus cruris

Answer 716

Aplliceres på knogle, fx tuberositasstræk som kan anvendes til en foreløbig immobilisation ved pertrokantær fraktur og ved fractura colli femoris. Når knoglestræk anvendes hos børn, bør man undgå træk over vækstbrusk og led, derfor anlægges det fx i distale femurmetafyse.

Answer 717

- artrotomi (åbning af ledhulen hvorigennem man kan udføre større rekonstruktion) - artroskopi - artrolyse (fjernelse af adhærencer efter fx traume) - synovektomi (fjernelse af ledslimhinden fx ved RA eller akut pyogen artrit) - brusk transplantation - atroplastik (man fjerner større eller mindre dele af leddet, evt erstatter med autolog knogle eller en Girdlestones operation) - alloplastik (resektion af leddet og erstatning med endoprotese) - artrodese (fjernelse af leddet så det stivgøres)

Answer 718

Tschernes klassifikation: Grad I: huden er intakt med ødem og hæmatom omkring brudsted, i muskelvæv og subcutis Grad II: fokale husekskoriationer, kontusioner eller hudrifter, subkutane fascie-, muskel- og periostoverrivninger samt massivt hæmatom Grad III: udbredte, dybe hudekskorationer, kontusioner eller bleg, iskæmisk hud. Subkutan stripning, svær fascie- og muskeloverrivning, begyndende muskelnekrose og evt kar/nerve skade. Compartmentsyndrom regnes i denne gruppe. (kompartment)

Answer 719

En fraktur hvor den ossøse tilhæftning af et ligament river et knoglestykke af knoglen, samtidig med at ligamentet er intakt. Ses typisk på mediale malleol hvor lig deltoideum afriver malleolen.

Answer 720

brud med knusning af spongiøs knogle og sammentrykning af knoglen ses ofte i calcaneus og columna ved fald. Osteoporosefrakturer er af denne type

Answer 721

Brud hvor knogleenderne er presset så kraftigt sammen at de er låst, og der er således ikke nogen bevægelse imellem dem. Ses hos ptt med fraktur i collum femoris, -humeri og i distale radius.

Answer 722

Et ukompliceret brud er lukket uden forbindelse mellem bruddet og overfladen, mens et kompliceret brud er åbent når hud og bløddele er så beskadiget at der er forbindelse mellem bruddet og overfladen.

Answer 723

Et inkomplet brud som især opstår inden 10 års alderen. Knoglekontinuiteten er bevaret og der ses ofte en lille udbuling på den ene cortex og en lille brist på den anden cortex. Hyppigst på distale radius

Answer 724

Ses indtil lukningen af epifyseskiven i 14-16 års alderen. Gælder alle lange knogler både fingrer, tær, arme og ben. Inddeles efter Salter Harris i: - Type 1: simpel epifysiolyse - Type 2: partiel epifysiolyse med et metafysefragment - Type 3: partiel epifysiolyse med et epifysefragment - Type 4: frakturlinjen løber igennem epifyse og epifyseskive ind i metafysen - Type 5: kompression af ledflade og epifyseskive Vigtig at erkende men kan være svær at se å røntgen - sammenlign da med modsatte ekstremitet på røntgen Behandlingsmålet er at undgå en skade på epifyseskiven idet vækstpotentialet vil medføre en tiltagende fejlvækst - reposition/rekonstruktion af epifyseskiven er derfor nødvendig

Answer 725

- vinkling - sideforskydning - forkortning - rotation

Answer 726

- indkilede frakturer - træthedsbrud - scaphoideumfrakturer - green stick frakturer

Answer 727

1) synlig eller palpabel deformitet 2) lokal hævelse 3) ekkymoser 4) knogleømhed (direkte eller indirekte) 5) nedsat funktion Fx demonstrere bevægelse mellem frakturenderne eller påvise strepitus (skurren)

Answer 728

Intraartikulære brud (ikke ankel)

Answer 729

1) hæmatomstadie 2) proliferationsstadie (osteogene celler i dyb periost) 3) callusdannelse (nyt knoglevæv, brusk) 4) konsolidering

Answer 730

1) at retinere frakturen 2) at forhindre bevægelse der modvirker helingen 3) undgå smerter Hvis ingen af disse indikationer e rtil stede er immobilisering ikke nødvendig - fx clavikelfrakturer og ribben

Answer 731

- betydelige smerter under gipsen - hævelse og misfarvning af fingre og tæer - smerter ved ekstension af fingre og tæer

Answer 732

Pertrokantære frakturer Der indføres en glideskrue gennem collum femoris, som med sit gevind har fat i caput femoris. Skinnen der fikseres på femur, er vinklet og udformet så den laterale del af skruen kan glide i en manchet på skinnen. Når der i forløbet kommer sammenfald på frakturstedet pga belastning og resorption, vil skruen teleskopere i manchetten og stadig styre og fiksere frakturen.

Answer 733

Førstevalg ved metafysære brud på femur og tibia. Der implanteres en titaniumstang i marvkanalen, der fylder marvkanalen helt ud og kun tillader begrænset aksial bevægelse. Sømmet låses i hver ende af knoglen med skruer, der går igennem sømmet og sidder fast i cortex. --> fiksation der kræver minimal frilægning af frakturen og derfor er knoglehelingen hurtig. Den hurtigste heling opnås med reamede søm. Reaming betyder at marvkanalen opbores med fleksible bor i stigende størrelse, så der kan implanteres et større søm end hvis man vælger et ureamet søm. Hvis man indsætter marvsøm i humerus er der risiko for hvv sekundære frakturer (distal indgang) og skuldersmerter (proksimal indgang)

Answer 734

En kombination af et marv søm og en glideskrue. Anvendes til proksimale femurfrakturer. Ofte førstevalg ved pertrokantære og subtrokantære frakturer.

Answer 735

- stor bløddelsskade (!!) | - damage control kirurgi hvis pt er systemisk ustabil fx ved polytraumer

Answer 736

1. reposition 2. immobilisering 3. genoptræning

Answer 737

- supraspinatus tendinit - traktionstendinit (tennisalbue, golfalbue, jumpers knee) - seneruptur - menisk læsion - degeneratio disci intervertebralis - ganglion - menisk cyste

Answer 738

Prævalens 5% Hyppigst hos kvinder Inddeles i: 1. Primær/ idiopatisk - familiær i gener relateret til kollagen typen I og II 2. Sekundær - Traume: acetabulumfraktur, hofteledsluksation (+/- caput femoris nekrose) proksimal femur fraktur - Udviklingsanomalier: kongenit hofteluksation, hoftedysokasi, impingementtilstande, coxa varus et valgus, Mb calve-legg perthes, epifysiolyse af caput femoris - Inflammatoriske ledsygdomme: RA, psoriasis artrit, Mb Bechterew (ankyloserende spondylitis), SLE, - Infektioner: septisk artrit, osteomyelitis - Metaboliske sygdomme: chondrocalcinose, - Andre: hæmofili, ledblødninger, neuropati (Charcot led), avaskulær knoglenekrose, tumorer, Mb Paget

Answer 739

Debut ofte med svage smerter til hoften (C-sign eller lyskesmerter) ofte efter længere belastning. 10% debuterer med knæsmerter Karakteristiske belastningstriade med: 1. igangsætningssmerter 2. smerterne lindres ved bevægelse 3. smerterne forværres ved større belastning Smerterne er ofte lokaliseret til og omkring lysken trækkende ned i lårbenet eller til ud- og bagsiden af trochanter major med evt ledsagende smerter ned mod knæet. - 10% debuterer med isolerede knæsmerter Symptomerne tiltager over år, og i sent stadie ses natlige smerter og hvilesmerter. Bevægeindskrænkning med først rotation, senere abduktion og adduktion, og sidst fleksion. - kan ikke selv binde sko Nogle ptt udvikler kontrakturer og funktionel forkortelse. Reduceret gangdistance og senere halten pga smerteaflastning Positiv Trendelenburg pga glutealinsufficiens OBJEKTIVT Når artroseleddet overbelastes ses der en reaktiv inflammation i synovialis og et hydroartron. Leddet hæver og bliver varmt, smerterne er mere intense og kan blive hvilesmerter.

Answer 740

1. Røntgen 1) afsmalning af ledspalten (initialt uden knoglekontakt, senere udslætning af spalte og knoglekontakt og knogletab) 2) randosteofytter 3) subkondral sklerosering i caput femoris 4) subluksation/ deformitet 5) subkondrale cyster i caput femoris 2. MR Ved manglende postiv røntgen ved samtidige symptomer 3. Artroskopisk undersøgelse Er kun i tidligt stadie indiceret hvis der er pistolskæftelignende caput OBS en tidlig artrose kan være begrænset til et mindre område i ledfladerne, så ledspalten på standard røntgen ser nomal ud. Men en sådan artrose kan give anledning til udtalte symptomer med reaktiv synovit, ansamling og ledsmerter.

Answer 741

1. Konservativ - optræning med styrkning af muskulatur og bibeholdelse af bevægelighed. - vægttab - lette analgetika - blokade - punktur ved reaktiv synovitis m indsprøjtning af glukokortikoid - indsprøjtning af hyaluronsyre - aflastning fx stok modsatte side 2. Kirurgi - ledbevarende med fx synovektomi (meget tidlig stadie) - total hoftealloplastik (THA) (hyppigst) - intertrochantær/periacetabulær osteotomi på bækkenet (tidlig stadie) >1/3 af de symptomgivende artroser i hofte og knæ behandles med ledendoprotese, hvoraf ca 20% dobbeltsidigt

Answer 742

Abnorm belastning af ledbrusk medfører artrose og de vægtbærende led er derfor hyppigst ramt. De første forandringer sker i ledbrusken hvor der ses en ændring i proteoglykanerne i matrix, så brusken får reduceret sin vandbindende evne og dermed mister noget af sin viskoelasticitet, ligesom den får en mindre mekanisk styrke. Der er påvist peptider der medfører øget apoptose af bruskceller. Den subkondrale sklerosering der medfører at knoglevævet bliver udsædvaneligt hårdt og stærkt, samt øget mekanisk belastning over leddet, og anses også for en væsentlig faktor for den fremadskridene sygdomsudvikling. Derefter ses brusken at miste sin glatte overflade, så den bliver ujævn og efterhånden fibrilleret (kondromalaci). Sekundært til dette udvikles ændringer i knoglevævets vaskularisering og metabolik, subkondral sklerosering, cystedannelse samt reaktiv knoglenydannelse ifa randosteofytter.

Answer 743

- abnorm stor belastning af ledbrusken fx acetabular dysplasi - markant overvægt - særligt hårdt fysisk arbejde - medfødt disposition ved visse gigttyper - tidligere traumer med beskadigelse af ledbrusk og derefter inkongruens - inflammatorisk artrit fx RA, pyogen artrit

Answer 744

Tidlig stadie: - let kapselsvust - hydroartron - moderat indskrænket bevægelighed - nogenlunde let tilgængelig for palpation med osteofytter langs ledrandene - føle skurren ved bevægeudslag Sent stadie: - indskrænket bevægelighed - kontrakturer - fejlstilling - instabilitet - svært reduceret funktionsevne

Answer 745

Spektrum af sygdomme: - dysplasi - subluksation - luksation Ofte abnorm vinkling af proksimale femur - valgus - øget anteversion Kan give sekundær artrose. Symptomdebut fra puberteten til 30 års alderen. Diagnosticeres ofte i 40-50 års alderen.

Answer 746

1. Kan ses som følge af: - kongenit hofteluksation - Calve-legg perthes' sygdom - epifysiolyse capitis femoris - mekaniske misforhold i uterus 2. Medfødt (hyppigst) - arvelig tendens Incidens på 0,5% Prævalens på 5% Hyppigst hos kvinder. 50% har bilateral affektion Oftest afficeres acetabulum som er underudviklet ift caput femoris - derudover kan proksimale femur være abnormt udviklet (hyppigs valgus) eller drejet (øget anteversion) - --> dårlige mekaniske forhold med øget belastning --> sekundær artrose

Answer 747

- udtrætning i lyske og lår, initialt efter længere gåture - uro - senere hvilesmerter i lysken, sæde- og trochanterregionen, evt udstråling til knæ - evt halten Ved labruminvolvering: - markante skarpe smerter i lysken - klik - aflåsning - instabilitet

Answer 748

- ofte fri bevægelse (modsat ved degenerative forandriner hvor den er nedsat) - evt positiv impingement test - evt positiv apprehension test (pt får smerter når den strakte hofte roteres udad, hvilket presser caput femoris frem mod acetabulums forkant, der er reduceret ved acetabular dysplasi. - lyskesmerter eller ubehag ved udadrotation i ekstenderet hofteled

Answer 749

Nyfødt: - ofte jordmoder - positiv Barlows og Ortolanis test - reduceret hofteabduktion 5-ugers undersøgelse: - egen læge - positiv Barlows og Ortolanis test - reduceret hofteabduktion - asymmetriske femorale- og gluteale hudfolder - forkortelse af det afficerede femur (Galezzis tegn) - palpation under bækkenkanten kan give fornemmelse af manglende caput som i stedet kan føles i glutealregionen 5 måneders undersøgelse: - egen læge - asymmetri af hudholder - begrænset hofteabduktion og -rotation - forkortelse af afficerede ben Over 1 år - haltende - vraltende - anden abnorm gang RØNTGEN (VOKSEN) - forsnævret CE vinkel <25grader - AI (acetabulum index) >10 grader - skrå opad acetabulum Hofte dysplasi UDEN hofteinstabilitet vil ofte forblive udiagnosticeret i barnealderen!!!!! - af dem vil en del korrigeres med væksten - resten vil vise sig som hoftesmerter i teenagealderen ved sværere dysplasier og ofte som hofteartroser senere i livet ved moderate dysplasier.

Answer 750

Ortolanis og BArlows test finder ikke alle tilfælde af hoftedysplasi, derfor gøres UL på børn med øget risiko, dvs: - tvillingegraviditeter - underkropspræsentation - positiv familiær anamnese - medfødte ortopædiske misdannelser - medfødte neuromuskulære sygdomme (CP, myelomeningocele) - piger - mekaniske misforhold i uterus fx oligohydramnion pga tryk og manglende bevægefrihed - familiær artrokalasi (hypermobilitet) Piger har øget risiko idet de er mere følsomme for det høje maternelle østrogenspejl sent i graviditeten og derved har en større eftergivelighed af hoftens ikke-ossificerede bindevæv. Børne-bæringskultur: Det er set at indianer stammer som bærer deres børn med abducerede hofter har en incidens på 0%, mens eskimostammer som svøber børnene med samlede ben har en incidens på 20%.

Answer 751

De er god effekt af tidlig konservativ behandling. Ved sen diagnostik ses ofte kroniske forandringer som kræver kompleks behandling. Omvendt medfører behandling med bandagebehandling risiko for avaskulær caput nekrose hos 10%, hvorfor overbehandling ikke er favorabelt.

Answer 752

Henvis til specialtvurdering ved pædiatrisk ortopædkirurg UL kan kvantificere graden samt påvise om hoften er sublukseret eller lukseret og dermed skelne mellem den stabile og instabile hofte.

Answer 753

Røntgen pelvis AP - acetabular dysplasi: øget stejlhed af acetabulum med stejl, kort acetabulart loft, nedsat dybde, nedsat dække af caput femoris lateralt, fortil og bagtil - der kan ses en dysplastisk femur og varierende grader af øget femurhalsanteversion Suppleret med forfra- og skråoptagelse - mhp at vurdere evt artrose Irreponible hofter og hofteluksation diagnosticeret efter 3-mdr alderen bør artrograferes i GA (reponering med røntgen gennemlysning)

Answer 754

Få eller ingen symptomer - observation - fysioterapi Symptomer: - periacetabulær osteotomi (PAO) med reorientering af acetabulum, så der opnås bedre dække af caput femoris - - bagerste søjle forbliver intakt og bækkenet derfor er stabilt, det er kun hofteskålen som løsnes ``` Ustabile hofte (børn?) - ortose: specialskinne i 3 mdr som fastholder hofterne i abduktion og fleksion (evt kontroller repositionen med UL) ``` - hoftegips (spica) med 90 graders hofte- og knæfleksion og 45-60 graders hofteabduktion - behandlingsrespons følges med UL/røntgen - immobilisering er en specialist opgave pga risiko for caput nekrose Hvis ikke hofte kan reponeres stabilt eller børn >18mdr: - kirurgi med ledbevarende osteotomi med reoritenring af acetabulum og bedre dække af caput femoris - -- kræver ingen artrose og god bevægelighed

Answer 755

- sen diagnose med symptomer - meget ustabil hofte - symptomer fra hofte med smerter og funktionsnedsættelse

Answer 756

1. Sekundær artrose 2. Caput nekrose - moderat hos børn <18 mdr, mens den er 20% hos børn >18 mdr efter åben reposition, men kan reduceres til 5% ved forkortningsosteotomi 3. Neoacetabulum - når hoften har været disloceret i lang tid dannes et fladt "neoacetabulum" på siden af os ilium, hvor der efterhånden udvikles artrose. (4. Persisterende hoftedysplasi)

Answer 757

Ofte trafikulykker Bagudrettet kraft på femurs længdeakse. - evt acetabulumfraktur (bagkant) hos yngre - ældre får collum femoris fraktur Kraftpåvirkning direkte på trochanter - mulig fraktur gennem acetabulum (ind i bækkenet) 60-70 tilfælde årligt Inddeling: - posterior luksation (hyppigst) - anterior luksation (ca 12%)

Answer 758

Karakteristisk benstilling - indadroteret - let adduktion - forkortet - let flekteret hofte Caput kan ofte palperes posteriort Beskadigelse af n ischiadiscus (10%) - undersøg neurologiske udfald Sjældent Pipkin fraktur - fraktur af caput femoris ved luksation af hofteleddet

Answer 759

1. Reposition (i GA) - hofte og knæ flekteres til 90 grader - bækkenet holdes fikseret - femur trækkes opad (med rokkebevægelser) 2. CT efter reposition - mhp acetabulum fraktur (ej synlig på røntgen) 3. Mobilisering - krykker - fuld støtte efter 3 uger 4. Kirurgi - osteosyntese med skruer (ved inddragelse af acetabulums ledflade og ufuldstændig reponering heraf eller ved caputfraktur) - evt åben kirurgi hvis fragmenter i leddet eller bløddelsinterposition.

Answer 760

- caputnekrose (pga karbeskadigelse) - sekundær artrose - subklinisk degeneration eller caputnekrose over flere år (20%)

Answer 761

Idiopatisk iskæmi af proksimale femurepifyse og caput femoris. Fører til avaskulær nekrose, efterfulgt af revaskularisering og reossifikation (>18-36 mdr) Rammer hyppigst drenge mellem 5-10 år - typisk tæt bygget aktive drenge, som er mindre end deres jævnaldrene, med en yngre knoglealder end reel alder Incidens ca 1-2/10.000 Bilateral hos 10-15% - evt forskudt forløb Ukendt årsag, men der mistænkes øget intravaskulær koagulationstendens eller reduceret fibrinolyse Synovitis med ledansamling kan forårsage avaskulær caputnekrose pga mekanisk afklemning af de kar som forsyner caput femoris under deres intraartikulære forløb på collum femoris. Passiv rygning øger risikoen

Answer 762

Debut kan være snigende med gradvis udvikling af hofte- og/eller knæsmerter og/eller halten. Der er nedsat bevægelighed, indadrotation og abduktion. Evt intermitterende symptomer. Kan være svær at skelne fra coxitis simplex. Sent ses anisomeli (forskellig benlængde) pga affladning af caput og en vis lokal væksthæmning (epifysepåvirkning), som dog oftest er midlertidig og sjældent progrediere.

Answer 763

Klinik og billeddiagnostik Røntgen: - kan initialt være normal (4-8 uger), skal derfor gentages ved persisterende symptomer - tidligt ses subcondrale småfrakturer - øget densitet af caput femoris (højdereduceret caput) - senere fragmenteret og uregelmæssig caput femoris - evt cyster i metafysen og acetabulum MR/ knoglescintigrafi - bekræfter diagnosen, især tidligt Artrografi - præoperativt til vurdering af graden af dækning af caput femoris under acetabulum før- og efter bækken eller femurosteotomi.

Answer 764

- Partiel involvering og <6 år 1. krykker eller kørestol 2. undgå hård belastning 3. fysioterapi (abduktion, rotation) - Større børn og/eller involvering af >50% af epifysen 1. immobilisering ved abduktionsortose - -- fx hvor acetabulum bringes til at omslutte caput bedst muligt med det formål at fungere som en container der forhindrer at caput deformeres. Laterale caput skal være dækkes (grad af abduktion) (kun børn <6 år) - --- ortosen seponeres når helingsfasen indtræffer 2. operation som modificerer caputs indstilling i acetabulum fx med intertrokantær variserende femurosteotomi (børn >6 år ved type B eller C) Smertedække med NSAID Tidlig intervention giver bedst resultat

Answer 765

Børn bør ikke udsættes for passiv rygning

Answer 766

Varierende symptomer fra uge til uge. Sygdomsforløb 3-5 år (under behandling) God prognose - særligt ved partiel involvering af epifysen (type A og B) - særlig god for børn <6 år

Answer 767

- risiko for udvikling af sekundær artrose - osteochondritis dissecans med dannelse af fri ledmus - hængselabduktion hvor caput har udviklet sadelform (omdrejningspunktet ved abduktion forskydes derved fra centrum til kanten af acetabulum) - adduktionskontraktur

Answer 768

1. primære - calve legg perthes sygdom 2. sekundære komplikation til - kongenit hofteluksation - traumatisk hofteluksation - hofteinfketion - hoftenær fraktur - epifysiolyse

Answer 769

- myksødem | - epifysær dysplasi

Answer 770

Radiologisk inddeling pba: - radiologiske stadier relateret til den kronologiske udvikling - radiologiske typer relateret til sygdommen sværhedsgrad med betydning for prognosen

Answer 771

1. Initial stadiet - let breddeøget ledspalte pga kondralt ødem eller synovial inflammation - uspecifikt - diagnosen kan i dette stadie bekræftes ved MR eller knogleskintigrafi 2. Kondensationsstadiet - afficerede dele af caput fremtræder tiltagende sekvestreret idet densiteten reduceres i nogle områder Initial stadiet og kondensationsstadiet varer tilsammen ca 1-3 år afhængig af alder og sværhedsgrad 3. Ophelingsstadiet - øget densitet (nymineraliseret knogle) i tidligere osteolytiske områder. - mere langvarigt - afsluttet når ophelingen er maksimal, og caput er nu jævnt reossificeret med en form varierende fra det normale til stærk breddeøget og affladet med afvigende koronal og sagittal diameter.

Answer 772

Herrings prognostiske typeinddeling Type A - bevaret intakt lateral søjle Type B - har >50% højde af laterale søjle Type C - har <50% højde af laterale søjle Især lokalisationen af nekrosen spiller en rolle for prognosen, idet intakt knogle i den laterale del af caput beskytter mod: - kollaps af ledhovedet - migration af blød remodellerende knogle uden for acetabulums beskyttende kuppel og mod subluksation (lateral migration) af caput Dvs type A har bedst prognose og type C har dårligst prognose MR eller knoglescintigrafi kan give mere nuanceret billede af laterale søjle end røntgen

Answer 773

= posterior-inferior displacering af epifysen ift metafysen Epifysiolyse som opstår uden signifikant traume - kombination af relativ svækkelse af epifysens mekaniske fiksation til metafysen ifm vækstspurten i den tidlige pubertet og relativ overbelastning pga fedme eller højt fysisk aktivitet. 5-10/10.000 pr år Opstår i 10-15 års alderen (vækstspurten) hyppigst hos (overvægtige) drenge bilateralt hos 20-25% Hormonelle samt mekaniske årsager - tilstande som svækker epifysevævet eller medfører særlig stor skæringskraft i epifyseskivens plan (fx rachitis, renal osteodystrofi, coxa vara)

Answer 774

Ofte akut symptomdebut - evt efter mindre traume Belastningrelaterede smerter. Halten eller hoftesmerter hyppig med udstråling til knæet. Evt er knæsmerter eneste symptom (referred pain). --> forsinket diagnose --> potentielle katastrofale følger for pt førlighed Indskrænket bevægelighed med reduceret fleksion, abduktion og indadrotation i hoften, svt at caput glider bagud-medialt Ved større glidning ses tvungen udadrotation ved fleksion af hoften --> fodprogressionsvinklen under gang er ofte mere udaddrejet end på den raske side

Answer 775

Røntgen (+ klinik) AP + sidebillede Evt nødvendigt med Leuensteins projektion med spredte udadroterede ben og flekterede hofteled til påvisning af bagudglidning (diagnostisk) (epifyseglidning) OBS hoftesmerter med ændret bevægemønster medfører henvisning til ortopædkir (inden svar på røntgen) Glidningen er kronisk. På røntgen ses glidning som et trekantet område med nydannet knogle under epifysekernens mediale og posteriore kant - der kan ses akut forværring i en kronisk tilstand Glidningens sværhedsgrad beskrives som: - let (<1/3 af epifysebredden) - moderat (<2/3 af epifysebredden) - svær (>2/3 af epifysebredden)

Answer 776

Undgå yderligere belastning af hoften! Kirurgisk behandling akut/subakut. - fiksation af epifysen i aktuel position med en kanyleret skrue som indføres perkutant - ved akut glidning kan der reponeres til kronisk position evt med plasterstræk et døgn inden operation Svære tilfælde kan kræve yderligere kirurgi senere. Postoperativt: - krykker i 6 uger - undgå sport og lign indtil epifyselukning pga ricidivrisiko

Answer 777

Operationkomplikationer - avaskulær caput nekrose (1/4 ved akut afglidning), næsten altid total med caput kollaps --> artrodese eller alloplastik - chondrolyse (pga perforation af skrue til leddet) - persisterende deformitet - benforkortning

Answer 778

1. fractura collum femoris (55%) - frakturlinje medialt for linea intertrochanteria femoris 2. fractura pertrochanteria (40%) - frakturlinje lateralt for linea intertrochanteria femoris og proksimalt for trochanter minor 3. fractura subtrochanteria (5%) - frakturlinje fra trochanter minor til 5 cm distalt herfor

Answer 779

Gardens klassifikation - pba røntgen i AP plan Stadie 1: - inkomplet fraktur - caput ofte let i valgus Stadie 2: - komplet fraktur - udisloceret Stadie 3: - komplet fraktur - partiel disloceret Stadie 4: - komplet fraktur - komplet dislocering Kan groft opdeles i udislocerede (1-2) og dislocerede (3-4)

Answer 780

Evans typer - antallet af fragmenter Type 1 - forskydning: uforskudt - fragmenter: 2 - 3. fragment (trochanter): - - stabilitet: stabil - note: - Type 2 - forskydning: forskudt - fragmenter: 2 - 3. fragment (trochanter): - - stabilitet: ustabil - note: Type 3 - forskydning: - - fragmenter: 2 - 3. fragment (trochanter): major - stabilitet: ustabil - note: tab af mediale støtte Type 4 - forskydning: - - fragmenter: 3 - 3. fragment (trochanter): minor - stabilitet: ustabil - note: - Type 5 - forskydning: - - fragmenter: 4+ - 3. fragment (trochanter): minor og major - stabilitet: ustabil - note: - Type 1 og 2 kan reponeres så man opnår fuld mekanisk vægtoverførende kontakt mellem brudfalderne (= stabile) Type 3-5 kan ikke opnå stabilitet med reponering (= ustabile) --> opheling vil ske med forkortning og udadrotation

Answer 781

- skråfrakturer - spiralfrakturer - kominutte frakturer

Answer 782

Incidens 10.000 Gnm alder 80 år 2-3x hyppigere hos kvinder (pga osteoporose) Skyldes fald Udgør ca 25% af sengene på ortopædkirurgiske afdelinger

Answer 783

- Smerter - Udadroteret forkortet ben - Kan ikke rejse sig fra underlag eller støtte på benet - Kan ikke løfte benet fra lejet (enkelte indkilede frakturer undtaget) - Direkte og indirekte ømhed i hofteleddet

Answer 784

Røntgen af hofte og bækken MR ved klinisk mistanke og ingen fund på røntgen

Answer 785

- bækkenfrakutrer | - fraktur gnm trochanter major

Answer 786

Ved en kombineret per-/ subtrochanter fraktur (fx hvis frakturen strækker sig fra trochanter major ned forbi trochanter minor) er behandlingen rettet mod den mest distale del Operation indenfor 24 timer. Præoperativ medicinering med: - fragmin - AB Evt præoperativ optimering af comorbiditet: - væske - kalorier Efter OP: De mediale frakturer tåler fuld vægtbæring, mens de laterale pertrokantære ofte ikke tåler fuld vægtbæring og belastningen skal initialt reduceres

Answer 787

Alle opereres som hovedregel 0. Afklar om de har ligget hjælpeløse i flere dage; tænk da væske, kalorier, medicin, er de nedkølede, rhabdomyolyse, tryksår 1. Udislocerede frakturer a) osteosyntese - -- 2-3 kanylerede skruer/søm eller - -- 1 glideskrue 2. Dislocerede frakturer a) osteosyntese (<70år) - -- 2-3 kanylerede skruer/søm eller - -- 1 glideskrue b) alloplastik (>70 år) - -- hemialloplastik - -- THA (særligt ved slid i hoften) Postoperativt er der fuld støtte fra dag 1 Børn - osteosyntese - -- K-tråd - -- kanylerede skruer - -- glideskruer (obs epifyseskiverne) - hoftespica - -- mindre børn - -- immobilisering af hofteleddet Ptt uden gangfunktion - artrodese med Girdlestone operation og fjernelse af caput femoris

Answer 788

Osteosyntese - glideskrue (!!) - -- bedste behandling - -- fikseres lateralt med en 3-/4-huls skinne (alternativt kombineret med et marvsøm) - -- marvsøm især god til ustabile undertyper Børn gives en pædiatrisk glideskrue som krydser epifyserne evt samtidig hofte spica

Answer 789

Behandles hurtigst muligt, ikke nødvendigvis akut. Osteosyntese 1. låst marvsøm hvor skruen i caput fungerer som proksimal låseskrue 2. låst marvsøm med låseskrue gennem trochanteres ved intakt trochanter minor og major 3. ved komminut fraktur gøres: - glideskrue i collum med vinkelskinne til corpus femoris - fiksation (trækskrue) og cerclage af fragmenter - min 3 skruer i mest distale femurfragment (corporis) Bløddelsstræk - hvis OP ikke gøres med det samme Støtte på benet umiddelbart efter OP

Answer 790

- infektion (1%) | - alvorlige tromboemboliske komplikationer (<5%)

Answer 791

- infektion (1%) - alvorlig tromboemboliske komplikationer (>5%) - ofte kompromitteret blodforsyning med evt efterfølgende caputnekrose (især børn) (20-30%) --> hemialloplastik eller THA - manglende heling eller fraktur skred efter osteosyntese (20-30%) --> hemialloplastik eller THA - alloplastik luksation (3-9%) - postoperative peroprostetiske femurfrakturer (2-6%) Reoperationsfrekvensen efter osteosyntese er 20-30%

Answer 792

Ikke ualmindligt med forkortning og udadrotation af femur Hyppigst "cut-out" hvor: 1. proksimale fragment glider i varus 2. skruen skærer igennem proksimalt ved collum eller caput 3. pseudoartrose (1-2%) 4. behov for reoperation hos 5-8%

Answer 793

Marvsøm giver heling ved 98-100%

Answer 794

- akut purulent artrit - coxitis simplex (uspecifik inflammatorisk irritationstilstand) - calve legg perthes sygdom - epiphysiolysis capitis femoris - rheumatisk lidelse - hoftenære knogleinfektioner - hoftenære tumorer - vokseværk

Answer 795

Bursa trochanteria kan blive inflammeret og væksefyldt - næsten altid aseptisk inflammation - sekundær inflammation ses sjældent og da efter blokade behandling Aseptisk bursitis er hyppigst hos voksne og har ofte ingen kendt årsag, men traume eller mekanisk irritation kan være udløsende faktorer. - fx THA Hyppigst hos kvinder Ofte ifm monotont arbejde, lange gåture og overbelastning ved sportsfolk. Kan ses samtidig med: - stramt tractus iliotibialis-bånd - coxa saltans (springhofte med føleligt klik)

Answer 796

Smerter og ømhed omkring trochanter major, evt med udstråling ned langs lårets bag- eller udside. Smerterne forværres ved aktivitet Objektivt findes lokal ømhed med øget smerteudløsning ved aktiv abduktion eller ekstension mod modstand. Ved passiv bevægelse i fleksion og indadrotation øges smerterne. Den passive bevægelse er normal.

Answer 797

Klinik evt + UL eller MR | Evt anvendes diagnostisk blokade.

Answer 798

1. Konservativ med aflastning, udstrækning, godt fodtøj. 2. Blokade med steroid 3. kirurgisk excision af bursa

Answer 799

Hørligt eller føleligt kraftigt klik i hoften Inddeles i: - intern - ekstern Ekstern springhofte ses når fascia lata glider over bagre del af trochanter major --> bursitis trochanterica - evt med stramt tractus iliotibialis bånd Intern springhofte skyldes spring af iliopsoas-senen når den glider over pechten ossis pubis fra flekteret til ekstenderet hofte som ved almindelig gang - kan også ses ved labrumlæsion, synovial reaktion og fri ledmus

Answer 800

Skyldes klemnin imellem acetabulum og dets bløddele mod caput og/eller caput/collum overgangen Inddeles i: 1. CAM impingement - skydes manglende sfærisitet af caput femoris og relativt for stor radius ift acetabulum medførende indeklemning af caput mod acetabulum/labrum ved fleksion og inadrotation - yngre mænd 2. Pincer impingement - acetabulum dækker et større område end normalt, typisk fortil. - ses typisk ifm retroverteret acetabulum og protrusion af acetabulum - kvinder De to typer kan godt ses samtidigt

Answer 801

= kompleks af symptomer hvor smerter er hovedsymptomet. Smerterne er langsomt progredierende og ofte lokaliseret i lysken. - ved debut hyppigst efter aktivitet, senere også under aktivitet og i hvile Udløsende og provokerende faktorer er typisk situationer hvor hoften bøjes og evt samtidig indadroteres, abduceres eller adduceres, som ved ind- og udstigning af en bil. Siddende stilling især i dybe sæder kan provokere det. Der kan tilkomme aflåsning og svigt af hoften som tegn på brusk eller labrum skade Objektivt findes nedsat fleksion og indadrotation samt positiv impingement-test (smerter ved fleksion, indadrotation og samtidig adduktion)

Answer 802

- osteonecrosis capitis femoris | - artrose

Answer 803

Avaskulær nekrose af caput femoris pga infakt i knoglevævet evt efter trombe, vaskulit, venøs stase og koagulationsforsytrrelser. - reduceret afløb fører til øget intraøssost tryk, blokade af mikrocirkulationen med iskæmi og efterfølgende udvikling af nekrose. Senere kan der afhængigt af nekrosens størrelse udvikles sammenfald og deformering af caput med artroseudvikling. Findes i: - primær/ idiopatisk form - sekundær form til fx hofteluksation, collum femoris fraktur, behandling med binyrebark hormon eller anden medicin eller alkohol, dykkersyge, arthritis urica, renal osteodystrofi, seglcelleanæmi, LED samt efter bestråling Hyppigst 30-60 år, hyppigst mænd - ca 5% af indsatte hoftealloplastikker foretages på baggrund af ikke-traumatisk caputnekrose.

Answer 804

Mere pludselig debut af symptomer med natlige smerter i lyske og lår. Objektivt findes normale forhold initialt, senere ses let nedsat bevægelse hyppigst ved indadrotation.

Answer 805

Røntgen suppleret med MR mhp bestemmelse af omfanget af nekrosen

Answer 806

Ingen sammenfald: - opboring af caput som vil afhjælpe det forhøjede intraossøse tryk og give smertereduktion Mindre sammenfald uden artrose: - femurosteotomi med reorientering af caput Sammenfald med deformering og tydelige tegn på sekudnær artrose: - alloplastik

Answer 807

Nekrosens størrelse er prognostisk for om der udvikles sammenfald og sekundær artrose

Answer 808

- inflammatorisk ledsygdom - degenerative ryglidelser - spinal stenose - vaskulær insufficiens

Answer 809

Caput erstattes med et ledhoved som via et stem forankres i femurs marvhule og acetabulum erstattes med en hofteskål (cup) Ca 8000 årligt. To typer: 1) Cementeret: Komponenterne indsættes vha knoglecement - cuppen er i polyetylen (plastik) 2) Ucementeret: Komponenterne forankres mekanisk i pres med den omgivende kngole og sekundært ved knogleindvækst til proteseoverfladen, oftest i en porøs titaniumoverfladestruktur - cuppen er en ydre skal af metal og en indre del af polyetylen, keramik eller metal der låses i skallen 3) Hybrid: femurstemmet cementeres og cuppen er ucementeret eller omvendt Cementerede THA anvendes primært hos ældre, mens ucementerede primært anvendes hos unge og ved realloplastikker.

Answer 810

Væsentlig smertelindring, bedre livskvalitet samt forbedret gangfunktion og bevægelighed. 95% er tilfredse 1 år efter operationen. 80% er stort set smertefrie

Answer 811

TIDLIGE - neurovaskulære - tromboembolisk (DVT, LE) (<1% ved AK-behl) - benlængdeforskel - luksation (1-5%) - bløddelsproblemer (fx bursitis trochanterica) - dyb infektion (derfor flowstuer med filter og AB profylakse) (<1%) SENE - slid og svigt af protesekomponenterne (fx slid af polyetylen 1-3 mm pr 10 år og deraf luksation og inflammation i omkringliggende væv) (som er årsagen til aseptisk proteseløsning?) - protesenærfraktur - aseptisk proteseløsning (hyppigste årsag til reoperation) - dyb infektion - metatræthedsbrud af femurstemmet

Answer 812

Multifaktoriel - slidpartikler i artikulationen - slidpartiklerne i interfaserne pga mikrobevægelser - dårligt protesedesgin - manglende primær proteseforankring - fejlplacering - dårlig cementering - knoglestatus - medicin Hyppigheden tiltager med implantationstiden og afhænger af en række faktorer som alder, grundsygdom osv dvs jo yngre ptt jo større risiko for proteseløsning Ved ucementerede proteser ses proteseløsning hvis protesen bevæger sig ganske lidt i den initiale fase, hvor der så ikke opnås knogleindvækst, men i stedet fiksering med fibrøst væv, hvilket fører til senere løsning af protesen Årsagen til aseptisk proteseløsning er uklar men mistænkes at være af mekanisk og inflammatorisk art. Polyetylenpartikler frigøres i leddet og lejres i ledkapslen --> inflammation --> inflammatorisk respons som medierer øget knogleresorption som bidrager til senere proteseløsning

Answer 813

Nyopståede belastningssmerter i og omkring hofteleddet. --> ny røntgen med sammenligning af komponenternes placering ift de primære postoperative billeder og vurdering af interfaserne mellem proteser og knogle mhp evt opklaringszoner.

Answer 814

Re-alloplastik med ucementeret type og evt supplerende knogletransplantation afhængig af evt knogletab.

Answer 815

Overstrækning af laterale ledbånd Hyppigste skade i bevægeapparatet Suppinations-inadrotations-bevægelse af foden Typisk lædering eller overstrækning af: - lig talufibulare ant - lig calcaneofibulare

Answer 816

Akut hævelse omkring eller lige under laterale malleol Evt hæmartron Senere diffus hævelse Proprioceptivt udfald (nerveskade) "Den Usynlige Skade" (kan ikke ses på røntgen) - evt bruskskade - evt osteochondral læsion Evt skade af seneretinaklet over peroneussenerne - evt peroneusluksation Røntgen: evt fraktur af corpus talis laterale hjørne

Answer 817

1. klinik 2. udeluk frakturer (Ottawa) - Direkte ømhed: a) nederste 3 cm af laterale/mediale malleol, b) basis af 5. metatars c) tuberositas navicularis - Hvis pt ikke kan gå 4 skridt

Answer 818

1. Konservativ behandling: - reponering - støttebind - RICE (1-2 døgn) - heling efter ca 6 uger 2. Balanceøvelser til genoptræning af proprioception - fast grund indtil 6 uger - derefter vippebræt 3. Husk undersøgelse for ruptur af m tibialis posterior 4. Kirurgi (ligamentplastik) - ved manglende heling - evt ved bruskskade

Answer 819

90% er uden smerter efter 1 måned - smerter herefter tyder på bruskskade - kan have varighed af mdr - smerter ved gang - --> røntgen for osteochondrale læsioner

Answer 820

- større tilbøjelighed til at vrikke om igen - smerter ved visse aktiviteter - 10% med kronisk instabilitet - -- mekanisk - -- funktionel (proprioception)

Answer 821

50% ved alkoholpåvirkelse Lavenergi: - rotation - vrid Opdeling: - isoleret (medial/lateral) - bimalleolær - trimalleolær (inkl tibialedfladens bagkant) Hyppigst suppinations-udadrotationsfraktur (2/3) (lauge hansen)

Answer 822

Supinationsfraktur - stadie 1: afrivningsfraktur i laterale malleol eller overrivning af laterale kollaterale ligamenter - stadie 2: fraktur af mediale malleol Pronationsfraktur - stadie 1: afrivningsfraktur i mediale malleol eller overrivning af lig deltoideum - stadie 2: ruptur i forreste/bagerste tibiofibulære ligament eller afrivningsfraktur af ligamentinsertion på tibia - stadie 3: kort fraktur i fibula 1-2 cm proksimalt for talocruralleddet, ofte med intermediært fragment Supinations-udadrotationsfraktur - stadie 1: ruptur af lig tibiofibulare ant eller afrivningsfraktur af insertion på tibia - stadie 2: spiralfraktur i distale fibula (karakteristisk) - stadie 3: fraktur i margo posterior på tibia eller ruptur af lig tibiofibulare posteriors insertion - stadie 4: fraktur i mediale malleol eller ruptur af lig deltoideum Pronation-udadrotationsfraktur - stadie 1: afrivningsfraktur af mediale malleol og ruptur af lig deltoideum - stadie 2: ruptur i lig tibiofibulare anterior samt syndesmosen - stadie 3: fraktur af fibula (transversel/spiral) evt proksimal lokalisation - stadie 4: fraktur i margo posterior på tibia eller overrivning af lig tibiofibulare posterior

Answer 823

Ømhed og hævelse over påvirkede strukturer - evt deformitet Diffus hævelse (ved forsinket henvendelse) Ustabilitet i fodledsgaflen ved fraktur i begge malleoler

Answer 824

1. Røntgen - ikke altid definitiv (ved lateral fraktur) - evt påvirkede neurovaskulære forhold

Answer 825

Ved kliniske tegn til lateral fraktur - klinisk undersøgelse af mediale malleol (lig deltoideum) - -- hævelse - -- ømhed Ved kliniske tegn til medial malleolfraktur (lig deltoideum) - palpation af fibulas fulde længde Der skelnes praktisk på frakturen i fibula 1. supination = distal afrivning 2. pronation = intermediært fragment (transversel fraktur) 3. supination-udadrotation = spiralfraktur 4. pronation-udadrotation = høj fibulafraktur Obs Røntgen af hele crus! - hvis ligamentet mellem tibia og fibula er gået ved man der er en fraktur på begge knogler. Det ene brud kan godt være nede i anklen mens det andet er helt proksimalt

Answer 826

1. Grovreponering ved frakturluksation - gipsning inden kontrolrøntgen 2. Isoleret, udisloceret lateral malleolfraktur - konservativ behandling med - -- bagre gips (2 uger) (afhævning) - -- aircast (5 uger) - kirurgi med osteosyntese 3. Ustabile frakturer - kirurgi (akut) - -- a. reponering - -- b. osteosyntese - -- c. fiksation - bandagering (ved ukomplet fiksation) - -- lukket bandage (6 uger) u/ belastning 4. Mistanke om ustabil fraktur - indlæggelse mhp vurdering i GA

Answer 827

Operationskomplikationer: - hudnekrose og infektion (pga hævelse) 10-15% af ustabile frakturer får sekundær artrose

Answer 828

1. Stråle - disloceret, intraartikulær: kirurgi med reposition og osteosyntese - udisloceret, ekstraartikulær: konservativ behandling med spica og stivbundet fodtøj i 3-4 uger, ingen kontrol 2. -5. stråle - røntgen ej nødvendigt, evt ved grov vinkel - spica (inkl nabotå) og stivbundet fodtøj (evt rummelig) i 3-4 uger, ingen kontrol

Answer 829

Udbredt kvindesygdom Tryk på bursa fra fodtøj - kronisk eller recidiverende inflammation Pseudoeksostose - øgning af benede fremspring efter tryk Trykpunkter afhænger af fodform: 1. kort og bred fodform: trykpunkter på caput af 1. metatars (storetåknyst) og caput af 5. metatars (skrædderknude) 2. lang og smal fodform: trykpunkt på hæl (hæleksostose) 3. høj vrist: trykpunkt omkring leddet af 1. metatars og cuneiforme mediale (træskoknude) Hallux valgus ses ofte ved storetåknyst, sjældent medfødt. Symptomer: smerter og problemer med fodtøj

Answer 830

Klinisk undersøgelse: - smertelokalisation - bevægelighed - mulighed for passiv korrektion Røntgen: - tages stående - vurdering af hallux valgus vinklen - vurdering af vinklen mellem 1. og 2. metatars - ledfladens orientering ift metatarsens længderetning - artrose tegn

Answer 831

1. Konservativt med bedre fodtøj 2. Kirurgi ved manglende effekt: - oftest Chevron-osteotomi (lateral forskydning af caput i 1. metatars) - excision af det benede fremspring - løsning af adductersenen på lateralsiden - opstramning af abductorapparatet (kapslen) på medialsiden

Answer 832

- utilstrækkelig korrektion/tab af korrektion over tid - indskrænket bevægelighed af 1. grundled - smerter under forfoden (metatarsalagi)

Answer 833

Tryk i længderetningen, dvs ofte pga dårligt fodtøj Oftest 2. stråle (tå) Pga kapselsvækkelse fra det vedvarende deformerende tryk kan der gradvist ske en subluksation i tåens grundled Fleksionsstilling i det proksimale interfalangealled kombineret med en hyperekstension i grundled og yderled. Klinisk diagnose

Answer 834

Typisk fleksion i PIP og hyperekstension i MTP og DIP. Alternative hammertåstillinger: - fleksionskontraktur i DIP - fleksionsstilling i DIP og PIP, og hyperekstension i MTP (klotå) Smerter efter tryk - i tåspidser - i knoer Evt sårdannelse

Answer 835

1. Konservativ behadnling - rummeligt fodtøj 2. Kirurgi a) Senekirurgi - forlængelse - overskæring - flytning b) Artrodese c) Ledresektion d) Hudplastik (ofte nødvendigt på 5. stråle) for at hudens træk ikke skal give recidiv

Answer 836

- recidiv - ledskred i MTP(grundled) (2. tå) - instabilitet (pga øget belastning på grundleddets kapsel og deraf svækkelse)

Answer 837

Ofte kun på 1. tå Antages at skyldes ukorrekt klipning med runde hjørner med læsion af neglevolden med tryk fra fodtøj eller andre tæer Kombi af neglens vækst og tryk fra fodtøj eller den tilstødende tå Symptomer: - hypertrofisk neglevold - udtalt ømhed - betydelige gener - evt infektion Behandling 1. tidligt med god fodhygiejne og korrekt lige afklipning 2. fodterapeut med bøjlebehandling som kan modvirke infektion 3. kirurgi: a) kileresektion af inflammeret neglevold, tilstødende negl og negleleje, samt ved manglende behandling af konservativ behandling b) excision af negl og negleleje, ved recidiv evt fænolætsning af negleleje Prognose: ofte recidiv, også ved kirurgi (neglelignende vækst)

Answer 838

Udposninger fra: - ledhinder - senehinder - slimsække Indeholder et klart geleagtigt materiale Trykgener: - fodtøj - på andre strukturer Behandling: - konservativ behandling: aspiration, steroidinjektion - kirurgi: excision Prognose: risiko for recidiv

Answer 839

Hyppigst vabler og tryksår (fra fodtøj) Heler oftest uproblematisk Klassifikation: 1. inflammatoriske sår (BV sygdomme med arteritis) 2. sår ved venøs insufficiens (varicer, posttrombotisk syndrom) 3. arteriosklerotiske sår (central eller perifert arteriosklerose, tørt sår) 4. angiopatiske sår (diabetes) 5. tryksår (tør nekrose, foddeformitet, sengeleje med tryk på malleoler/hæl, fodtøj) 6. neuropatiske sår (først skade i underhuden, ses ved diabetes med autonom mangel på svedsekretion --> tør og sprækket hud, samt paraplegi) Derudover efter om der er underliggende: - absces - artrit - ostitis - tendinøs panaritium

Answer 840

Grad 0: - hård hud - risiko for sårdannelse Grad 1: - overfladiske sår Grad 2: - dybt sår - kommunikation til kngole, led eller sene Grad 3: - dybt sår - kommunikation til kngole, led eller sene - med aktiv infektion Grad 4: - lokal nekrose Grad 5: - nekrose af hele forfoden Vurdering af infektionsdybde: - klinik - billeddiagnostik - mikrobiologi (vævsprøve)

Answer 841

(Sub)akut behandlingsstart Vævsprøver til D+R Undersøgelse af kredsløb ved manglende puls i ADP: - ankel- og tå-blodtryk - sårheling mulig ved tåtryk >35 mmHg (>50 mmHg for diabetes ptt) Karkirurgisk vurdering forud for operation ved kritisk lave tåtryk eller øvrige tegn på manglende sårheling og perifert påvirket kredsløb

Answer 842

- sårpleje - behandling af grundsygdom - sjældent kirurgi

Answer 843

- kirurgi (varice kirurgi) | - kompression (ødem)

Answer 844

1. Karkirurgi: revaskularisering mhp spontan sårheling ved mindre sår 2. Kirurgi - resektion af større sår (lokalamputation) - høj amputation (ved manglende revaskularisering (dårlig sårheling), crus/femur, smerter)

Answer 845

1. Karkirurgi: revaskularisering mhp spontan sårheling ved mindre sår 2. Kirurgi - ofte muligt med partielle resektioner (amputationer) - åbent sår for at undgå nye nekroser --> granulationsvæv og indvækst fra huadkanter evt med vakuumbehandling - -- evt hudtransplantation Perifer angiopati uden samtidig væsentlig artriosklerose kan ses hos DM ptt med sår som følge af vævsiskæmi på trods af puls i fodens artrier

Answer 846

Ofte tør nekrose evt alle lag ned til periosten Konservativ behandling: - aflastning - lejringsskift - aflastende bandagering - sårrevission af løse nekroser - heling fra bunden

Answer 847

1. Konservativ behandling - aflastning evt kørestol eller indlæggelse (de kan ikke selv finde ud af at bruge krykker da de ikke kan mærke om de belaster foden) evt "contact cast" - fodtøj - selvkontrol - ikke tilstrækkeligt ved eksponeret led 2. Kirurgi a) sårrevision med fjernelse af overliggende hud b) recidivprofylakse med osteotomi, artrodese, excision af eksostoser, forlængelse af achillessenen 3. Diabeteskontrol hos endokrinologerne Er der kommunikation til led eller knogle vil der ofte være en behandlingskrævende ostitis eller artritis Heler generelt godt hvis blodforsyningen ellers er god og tryk elimineres

Answer 848

Kan udvikle sig til ekstremitetstruende ved ptt med nedsat perifer kredsløb og/eller neuropati (DM2) Neuropatiske sår kan hele godt ved fravær af tryk og aggressiv infektion

Answer 849

``` Kompleks abnormitet Ofte bilateral (1/3) Ses hos ca 1:1.000 nyfødte dvs relativt almindelig - drenge 2:1 Ca 25% har familiær disposition ``` Kan opstå: - isoleret - som en del af et syndrom - ifm neuromuskulære sygdomme (fx myelomeningocele) Generelt et stort spektum i sværhedsgrad Øget risiko for hoftedysplasi Skyldes at bløddelsvævet på fodens ind- og bagside og op i læggen er dysplastisk og stramt, men ligamenter og ledkapsler indeholder også elastisk BV, som muliggør gradvis korrektin ved manipulation.

Answer 850

- oligohydramnion - maternel rygning - amniocentese

Answer 851

Foden er inverteret - forfoden er adduceret og proneret ift mellemfoden (vigtig fore korrekt manipulation ved konservativ behandling) - bagfoden som står i spidsfod og er indaddrejet - fodsålen peget medialt eller i udtalte tilfælde opad - lateral prominerende caput tali på fodryggen Afficerede fod er mindre end normalt - atrofieret lægmuskulatur

Answer 852

1. Fikseret fodstilling - kan ikke korrigeres passivt 2. tværgående fure i huden over hælen 3. hypotrofisk lægmuskulatur Differentiering ift lejringbetinget indadroterede fødder Differentiering ift medfødt metatarsus varus hvor det kun er forfoden der er indaddrejet (i tarsometatarsalleddene), mens der ikke er varus- eller spidsfodsdeformiteter i bagfoden.

Answer 853

Konservativ behandling 1. påbegyndes umiddelbart efter fødslen (indenfor 7-10 dage) 2. ugentlige redresseringer med gipsanlæggelse (5-6 uger)* - -- forsigtighed, undgå hudstræk - -- gøres indtil normalisering 3. herefter achillessenetenotomi hvis der stadig er spidsfod (90%) - -- gipsbandage (3 uger) 4. efterfølgende skinne (ortose) - -- 65 graders udadrotation - -- døgnet rundt de første 3 mdr - -- om natten indtil 4 års alderen inkl få timer om dagen 5. special sko Kirurgi (sjældent) - kun ved de sværeste fejlstillinger eller recidiv - overskæring af alt fibrøst væv og forlængelse af achillessenen og tendo m tibialis posterior *initialt manipuleres caput tali foran og under laterale malleol, hvorefter mellemfod og forfod roteres under talus. Hver manipulation varer kun et par minutter hvor man udnytter bindevævenes elasticitet til at opnå forbedret korrektion uden at fremprovokere smerter. Positionen fikseres. Gentages ugentligt.

Answer 854

Afhænger af dysplasiens grad og behandlingens effektivitet Tidlig behandling - 90% får normalfunktion - dog vedvarende hypotrofi af crus, mindre vækst og korthed af fod Sen komplikationer: - persisterende eller recidiverende fejlstillinger (hyppigst persisterende varusstilling af forfoden)

Answer 855

N tibialis (S1-S2)

Answer 856

N peroneus superficialis (L5-S2)

Answer 857

N peroneus profundus (L4-S1)

Answer 858

n femoris (L2-L4)

Answer 859

``` N femoralis (L2-L4) N obturatorius (L2-L3) N tibialis (L5-S2) (N ischiadicus L5-S2, caput fibula insertion) ```

Answer 860

``` N gluteus inferior (L5-S2) N ischiadicus (L5-S2) ```

Answer 861

``` N femoralis (L1-L4) N gluteus superior (L4-S1) ```

Answer 862

N gluteus superior (L4-S1)

Answer 863

``` N femoralis (L1-L4) N obturatorius (L2-L4) N Ischiadicus (L5-S2) ```

Answer 864

``` N gluteus inferior (L5-S2) N gluteus superior (L4-S1) N femoralis (L2-L4) N Ischiadicus (L5-S2) Plexus sacralis (L5-S2) ```

Answer 865

``` N gluteus superior (L4-S1) N femoralis (L2-L4) N tibialis (L5-S2) ```

Answer 866

Almindeligt forekommende deformitet hvor fodens længdebue er reduceret eller helt udslættet. --> vægtoverføring sker stående i fodsålen som helhed også langs mediale fodrand. 10-15% af voksne Objektive fund: - asymmetri mellem de to fødder - "too many toes sign" på den afficerede fod bagfra - Fleksibel platfod = når hælen holdes i neutralstilling vil mediale fodbue oftest ses normalt - hvis barnet står på tæer vil hælen dreje indad (varus) og mediale fodbue træder frem - hvis de står og løfter storetåen vil mediale fodbue og træde frem - -> fysiologisk indtil 4-5 års alderen pga eftergivelige ligamenter - ----> OBS der ikke er forkortning af achillessenen Kan ses med: - malrotation af UE: fødderne udadroteret - genu valgum Ofte asymptomatisk - tjek evt slid af fodtøj og neurologisk US

Answer 867

- kort achillessene, idet den reducerede ankelekstension medfører en overbelastning af mellemfoden ifm afvikling af foden under gang - neuromuskulærlidelse fx myelomeningocele og CP - ruptur af tibialis posterior senen - efter fraktur i mellem eller bagfod, især calcaneus, med oprykning af tuber (reduceret Böhlervinkel)

Answer 868

Både sensorisk, motorisk og autonom. Alle tre komponenter bidrager til risikoen for sårdannelse. 1) Den autonome neuropati bevirker abnorm svedsekretion, hvorfor huden på fodsålen lettere tørre ud og sprækker Reguleringen af tonus i karvæggen er påvirket --> dilaterede vener, hvilket kan give et vildledende billede af god perfusion på trods af evt angiopati 2) Den sensoriske neuropati bevirker at der ikke optræder en kompensatorisk aflastning pga manglende signaler om skadeligt tryk på foden. - hvis de har smerter skyldes det i stedet neuritis, som ses hos 10% 3) Den motoriske neuropati bidrager ved at selve gangafviklingen er abnorm med længere og mindre dynamisk standfase på fødderne I det neuropatiske tryksår opstår vævsskaden først i underhuden. Når huden brister med en større eller mindre central perfusion vil der derfor være et væsentligt større område med vævsskade i underhuden. De neuropatisk sår optræder typisk under caput på en af metatarserne, på de klassiske knyststeder eller under et abnormt fremspring i fodsålen.

Answer 869

= Fødderne peger indad under gang i forhold til gangsretningens akse (retningen som barnet bevæger sig i) Normalt forekommende i spædbarns- og småbarnsalderen, in-toeing er hyppigere end out-toeing - Indtil barnet når 10 års alderen, så sker der store ændringer af in- eller out-toeing. Der sker en spontan bedring af in- eller out-toeing, samt i den motorisk modning, så baret lærer at kompensere for dette. Årsager: Fødderne - Forfodsadduktion (bønneformet fod), som hyppigt ses i spædbarnsalderen, kan bidrage til in-toeing - Underben - Underbenene kan rotere indad (intern tibiatorsion, HYPPIGSTE ÅRSAG) eller udad (ekstern tibiatorsion) og kan bidrage til hhv. in-toeing eller out-toeing Lår - Rotationsforholdene på låret bidrager også til fodens stilling under gang. Øget anteversion af collum bidrager til in-toeing og nedsat anteversion (retrotorsion) bidrager til out-toeing Symptomer: barnet ofte snubler over egne ben Udredning: - Vurder barnets gang Vender knæene indad ved gang, skyldes in-toeing'en forhold i låret Peger knæene lige frem ved gang, skyldes det forhold i underben eller foden - Udeluk neuromuskulær sygdom ved fokuseret neurologisk undersøgelse - Vurder anteversion af femur: Øget passiv indadrotation og mindsket udadrotation i hoften. Dette kan vurderes i både ryg og bugleje - Vurder rotatoin af underben: Ses når barnet ligger på maven med bøjede knæ. Her kan rotationen af tibia vurderes samt lår-fod aksen - Vurder forfodadduktion: Ses ved inspektion af fodsålen med patienten i bugleje. Er foden bønneformet? Kan fejlstillingen rettes op med undersøgerens hænder? Behandling Indtil 8-10 årsalderen sker en spontan bedring af både rotationsforholdene på underekstremiteterne og barnet kompenserer i kraft af den normale motoriske modning 1. Hjemmetræning /fys 2. bandager/ sko 3. henvis til ortopæd >10 år og børn som stadig har rigide forfødder, som ikke kan ophæves ved manipulation

Answer 870

Tænk altid på muligheden for hoftedysplasi ved fejlstillinger af fødder

Answer 871

Langt hyppigere end primære knogletumorer. 15% af de nye kræfttilfælde årligt vil få påvist knoglemetastaser. Kan udgå fra alle typer cancer, hyppigst det bronkogene karcinom eller mammacancer. Andre hyppige cancere er fra prostata, nyre og thyroidea, evt ovarier og knoglemarv Symptomer: ukarakteristiske regionale smerter eller som en patologisk fraktur. - ofte samtidig almen symptomer - en udtalt afklakning kan give svære forstyrrelser i kalkstofskiftet og s-calcium bør følges nøje På diagnose tidspunktet vil knoglemetastaserne kunne påvises i flere lokalisationer. Columna er involveret hos 70% Ofte påvises knoglemetastaser før primær tumoreren hvorfor man skal på jagt efter de hyppigste årsags cancere.

Answer 872

Ses oftest som en uskarpt afgrænset osteolytisk proces Multiple osteolytiske metastaser i kraniet ses karakteristisk ved myelomatose. Nogle metastaser fx fra prostata cancer er primært skleroserende. Enkelte metastaser fx mamma er både osteolytiske og skleroserende. Ved ptt med multiple malignt udseende knogletumorer vil metastatisk sygdom være mest sandsynligt, mens ptt med solitære knogletumorer (især <50 år) bør udredes obs sarkom Ved ønske om detaljeres udbredelse laves MR og helkropsknoglescintigrafi

Answer 873

1. Billeddiagnostik (røtngen) | 2. Biopsi

Answer 874

Generelt dårlig prognose, hvorfor behandlingen primært af palliativ. (Lungecancer ptt med knoglemetastaser er yderst dårlige, mens ptt med cancer udgående fra mammae eller nyre kan leve en lang årrække med metastaserne) Palliativ behandling - hormon terapi (mamma, testis) - kemo (testis) - lavdosis stråle fx mod columnasmerter - kirurgi hvis førligheden er truet fx ved instabilfraktur i columna med risiko for rygmarvspåvirkning - profylaktisk marvsøm ved metastaser i de lange rørknogler (ej glideskrue da frakturen ikke heler og den vil gå itu) - resektion af knogleområder ved udbredt tumordestruktion evt med ledprotese efterfølgende Retter sig mod smerterne og førligheden.

Answer 875

1. Diskusprolaps 2. Spinalstenose - cervikalt - thorakalt - lumbalt 3. Spondylolisthese 4. Columnafraktur og spinallæsion 5. Skoliose hos børn

Answer 876

Mellem L5 og S1 og afficerer S1 roden

Answer 877

Mellem L4 og L5 og afficerer L5 roden

Answer 878

- sidder mellem L3/L4 og tager 4 rod - radierende smerter fra baller, ned over anteriore distale femur til knæ, samt indsiden af underben - svække/ophævet quadriceps refleks - svækket knæ extension - strakt benløft ikke altid positiv

Answer 879

Hvis prolapsen er mest almindelig siddende inde i spinalkanalen, tager den roden neden under (hyppigst) Mens en lateral prolaps vil tage roden på samme niveau eller ovenover.

Answer 880

Akut tilstand med cauda equina - patienten undersøges ASAP - blærescanning - øjeblikkelig kontakt mhp MR scanning - kontakt til rygvagt eller neurokirurgisk hvis diagnosen verificeres på MR og spontan remission ikke er set

Answer 881

1. Cancer, spinale metastaser fra: - prostata - mammae - nyre - GI - lunge - myelomatose 2. Polyneuropati 3. Vaskulær claudicatio 4. Osteoporotiske vertebrae frakturer 5. Nutritional

Answer 882

1. Neuronspåvirkning (over L2 niveau, medulla) - spinal stenose her giver påvirkning af rygmarven fx spastisk parese med positiv babinski, klonus, balance problemer med bredsporet gang, hyperrefleksi 2. Neuronspåvirkning (under L2 niveau, cauda equina)

Answer 883

Om: - hyppighed 5-8% af befolkningen - kun symptomatisk hofte dysplasi behandles (dvs kun en sygdom hvis der er smerter) - 300 operationer om året - efter 14 år fungerer 80% (THA 75%) - hver grad CE-vinkel <28 grader øger risikoen for artrose med 13% Objektivt: - Hoftesmerter: lyske, C-sign, udstråling til forsiden af femur og knæ - Normal eller øget bevægelighed Paraklinisk: - røntgen: CE <25 grader (definition), AI >10 grader - MR - CT Ved daglige smerter (VAS 3-7) kan der behandles med en periacetabular osteotomi (PAO)

Answer 884

- artrose - hoftedysplasi - cam - pincer

Answer 885

1. Rygproblemer - diskusprolaps (L2/L3 roden) - spinalstenose 2. Bløddelsproblematik - iliopsoas (indvendig springhofte = tendinit) - tractus iliotibialis (udvending springhofte) 3. FAI - cam (knoglebule på caput som går op i hofteskålen når man roterer benet) - pincer (knogleudbygning på hofteskålen, som ved rotation vil støde på labrum og klemme mod caput) - labrum 4. Caput nekrose 5. Sportsbrok 6. (Sen) proteseinfektion 7. Kronisk osteomyelit

Answer 886

1. Primær hoftedysplasi - ingen kendt årsag 2. Sekundær hoftedysplasi - epifysiolyse - Calve Legg Perthes - kongenit hofteluksation - caput nekrose - oligohydramnios

Answer 887

- infektion (<1%) - årebetændelse (<1%) - hæmatom/ blødning (<1%) - kar- /nervepåvirkning - -- især n cutaneus femoris lateral (hudnerve) - fissurer/ manglende heling Yderligere kirurgi - hofteartroskopi (10%) - skruefjernelse (10%)

Answer 888

Operativ fjernelse ved artroskopi med fjernelse af cam og syning af labrum

Answer 889

1. Osteofytter - støder mod hinden 2. Inflammation - nedbrydning knogle/brusk i ledvæsken giver inflammation i ledvæsken

Answer 890

- dysplasi - epifysiolyse - calve legg pethes - kongenit hofteluksation - pyogen artrit - fraktur - caputnekrose - rheumatoid artrit

Answer 891

- luksation (1-5%) - årebetændelse (1%) - infektion (<1%) - hæmatom - benlængdeforskel - kar-/nervepåvirkning - proteseløsning - brud/materiale svigt - den smertende hoftealloplastik (5%) (uforklaret)

Answer 892

1. Subakromiale sygdomme - subakromial impingement syndrom - rotatorcuff rupture - rotatorcuff tendinitis - calcificerings tendinitis - caput longum bicipitis luxation/ tendinitis 2. Osteoarthritis - sternoclaviculær led - acromioclavikulær led - glenohumeral led (- thorakoscapulær led) (- humeroscapulær led)

Answer 893

``` > 40 år Skader på styrersenerne og rotatorcuff'en (degenerative lidelser) - supraspinatus - subscapularis - infraspinatus - teres minor - caput longum bicipitis - selve leddet ``` ``` < 40 år Traumatiske skader med frakturer, luksationer og instabilitet pga skader på ledbånd og ledlæber - caput longom bicipitis - kapsel og glenohumerale ligamenter - labrum glenoidale ```

Answer 894

1. Supraspinatus 2. infraspinatus 3. subscapularis 4. teres minor gnm alderen er 58 år

Answer 895

1. Akut vs kronoisk skade - akut: mountain bike skade efter styrt uden brud - kronisk: gradvis opståen med tricker ved et lille traume fx løft af en fyldt kaffekande (gradvis øget stress på senefibrene) kan være til stede både med og uden symptomer 2. Major vs minor traume

Answer 896

- akut vs kronisk - partiel vs komplet - 1 sene vs 4 sener - ingen retraktion vs retraktion til glenoidet - ingen atrofi vs atrofi og fedtinfiltrationer

Answer 897

1. 3 mdr fys 2. røntgen 3. blok og genoptræning 4. henvisning til skuldersektoren ved manglende effekt

Answer 898

De bliver i det væsentligste smertefri. | De opnår ikke habituel funktion og vil få en men-grad og mangle bevægelighed (stivhed).

Answer 899

Irreparable pga retraktion og atrofi. 1) Hos ptt uden osteoarthritis og <60 år laves latissimus dorsi tendon transfer Prognose: - god effekt på smerter 2) Hos ptt >60 år med degenerative forandringer med komplet rotatorcuffskade (= rotatorcuffartropati) indsættes en omvendt protese (atroplastik) - de kan ikke bruge ganghjælpemidler efterfølgende (protesen er ikke stærk nok)

Answer 900

32% > 60 år Sjælden sammenlignet med knæ og hofte Hyppigst kvinder Ofte led i en polyartrose med deformerede fingrer og diverse artroplastikker Ætiologi: 1. primær 2. sekundær (helt ned til 20'erne, vægtløft) - fraktur sequelae - posttraumatisk - avaskulær nekrose af caput humerus - instabilitet/ dislokation - rotatorcuff artropati - infektioner - anchor artropati Symptomer - smerter (NRS) ved funktion, søvn og i hvile - stivhed - nedsat kraft Objektive fund - atrofi af deltoideus og supraspinatus - nedsat bevægelighed både passivt og aktivt, OBS scapula bevægelighed - nedsat kraft, specielt abduktion og rotation - krepitationer og klik VIGTIGT at få med i anamnesen: - komorbitditet - mental status - rygning/alkohol - motivation - komplians - gangbesvær - ernæringsstatus Behandling: 1) Tidligt stadie a. Konservativt - smertestillende - fys - kortison insprøjtning b. Artroskopisk kirurgi - subakromial dekompression - AC-led resektion - caput longum bicipitis tenotomi - kapsulær frigørelse med lettelse af trykket 2) Svært stadie a. Konservativt b. Artroplastik, principper: i) anatomisk (hemi (unge eller ptt som skal kunne tage ved) vs total (bedst prognose)) ii) reverse (rotatorcuffartropai) iii) CTA hemiartroplastik (hvis knoglerne ikke er i god nok stand eller har været opereret før) Komplikationer: - infektion - sårruptur - blødning - dislokation - mekanisk svigt - ruptur af m subscapularis (bliver taget af for at opereret og reinsereret dvs den er skrøbelig for traumer i perioden efter) - n axillaris skade Årsager til revision (sene komplikationer) - løsning af protese ledskålen - infektion (2%) - dislokation - mekanisk svigt - ruptur af rotatorcuff

Answer 901

- menisklæsioner uden traume (MR) | - artrose (røntgen)

Answer 902

Degenerative meniskskader uden mekanisk aflåsning skal ikke opereres - med aflåsning skal de opereres subakut * Meniskreparationer er kun for yngre ptt med traumatiske perifere menisklæsioner hvor menisken er velvaskulariseret * Primært tilbydes der ikke-kirurgisk behandling til ptt med traumatisk opståede smerter i knæ og ledlinjeømhed Ptt med smertefulde mekaniske symptomer, der mistænkes at stamme fra indeklemt letpatologi inkl meniskpatologi, vurderes hp evt artroskopisk behandling Generelt er man afventende med artroskopisk behandling af ptt med røntgenologisk påvist knæartrose

Answer 903

1. Platfod - too many toes sign 2. Hulfod - peekaboo heel sign 3. Artrose

Answer 904

Fod RA (autoimmun) - symmetrisk - varme led, deformiteter - PIP led - morgensmerter bedres ved brug - gradvis forværring - almen symptomer, feber - positiv for rheumafaktor og anti-dsDNA, CCP Fod artrose - asymmetrisk - DIP led - smertetriade med forværring i løbet af dagen - gode og dårlig perioder (bakket forløb) - tykke led - led skurren - overvægt fejlstilling

Answer 905

Fod RA - autoimmun - synovitis - sygdom i LEDKAPSLEN - pannus - deformiteter - bruskdestruktion - ankylose - behandling: reducere inflammation, DMARDS Fodartrose - mekanisk - bruskdestruktion - sygdom i LEDFLADER - inkongruens - bruskdestruktion - ankylose - behandling: reducere smerte, PCM NSAID

Answer 906

Ætiologi: - post-traume (65%) - primær artrose (15%) - inflammeret artritis (15%) - andet (5%) Symptomer: - belastningssmerter Diagnostik - røntgen Behandling: 1. Profylaksi - aksekorrektion - ledkongruens 2. Konservativ - aktivitetsreduktion - vægtreduktion - fodtøjskorrektion, ortose - stok - analgetika, NSAID 3. Operation - house cleaning - alloplastik (reducerer smerter, øger bevægelighed, 10 års proteseoverlevelse 85%) - artrodese (90% heler, reducerer smerte, nedsætter bevægelighed)

Answer 907

- traumemekanisme? - knasende lyd? - start på hævelse? - støtte på benet? - smerteslørende tilstand - fx alkohol, medicin, neuropati eller adfærdsforstyrrelse

Answer 908

- Herbedens noduli - radial deviation af distale phalanx - nedsat bevægelighed --> stivhed - ganglioncystedannelse med kontakt indtil leddet

Answer 909

- Bouchard nodulus

Answer 910

- skrue artrodese - K-tråds/tension band artrodese - sjældent proteser Komplikationer: - 20% infektion i K-tråd - non-union

Answer 911

- Fingerens funktionelle omdrejningspunkt - 45-90 graders bevægelse = funktion til de fleste aktiviteter - Bevægeligheden bevares til sent i artrosestadiet - 2. finger: behov for pincet-grebs stabilitet -> ofte dese - 3.-5. finger: behov for fleksion til grebsstyrke --> ofte protese

Answer 912

1. smertebehandling 2. proteser - silikone (blød protese) - surface replacement (hård protese) 3. andre bevægelsesbesparende indgreb - interpositions artroplastik (fx volarpladen) - vaskulariseret tå-til-finger led transferrering (børn, væksten bevares)

Answer 913

- proteseluksation - proteseløsning - infektion - stivhed - fraktur af silikoneimplantat - silikone synovit og knogleresorption - svanehalsdeformitet - skævhed/svigt af kollaterale ligamenter - implantatløsning og revision

Answer 914

Multiaksialt kondyloidt led (fleksion, ekstension, adduktion og abduktion) Stort bidrag til finger fleksionsbuen Forskellig torsion på sideligamenterne i fleksion og ekstension Artrose ses hyppigst på 2. grundled hos mænd Kan skyldes: - traume - fraktur - infektion - hæmokromatose

Answer 915

Operationer: 1. hård protese (2. MCP artrose) 2. silikone (rheuma) 3. artrodese (sjældent) 4. Tupper artroplastik (volarplade interposition) Generelt høj tilfredshed og ca 60 graders room of movement (ROM)

Answer 916

1. Avaskulær nekrose - Mb Kienbock (lunatum) (!!) - Mb Preisler (scaphoideum) 2. Madelungs deformitet - vickers ligament 3. Idiopatisk - SST artrose (!!) 4. Traumatisk - SNAC wrist (scaphoideum non-union advanced collaps) (!!) - SLAC wrist (scapholunate ligament advanced collaps) (!!)

Answer 917

Unge mænd (20-40 år) Avaskulær nekrose af os lunatum Multifaktoriel - ulnar negativ varians (øget RL kontaktstress) - nedsat radial inklination - gentagne traumer - lunatum geometri - blodforsyning Symptomer - smerter ved aktivitet i dominante hånd - evt bilateralt med kort tid imellem - nedsat bevægelighed Patogenese - 4 stadier Diagnostik - MR: lunatum bliver helt hvid - røntgen: lunatum bliver helt sort Prognose - svær at redde lunatum som ofte kollapser efter nekrosen i en sekundær artrose

Answer 918

Linjer man trækker i en U-form over håndrodsknoglerne på røntgen - linjer I-III Hvis linjerne ikke kan tegnes mistænkes patologi fx: - SNAC wrist Patologi bekræftes fx ved - en øget vinkel mellem scaphoideum og lunatum's længderetninger (>70 grader) - en DISI som er når lunatums måne-skål-bure vender opad

Answer 919

Langsomt progredierende og kan mistolkes som artrose hos gamle mennesker. Starter radio-scaphoidt og fortsætter ind i midtcarpalleddet, mens det radio-ulnære led skånes.

Answer 920

1. Konservativ behandling - NSAID - håndledsortose - nedsat belastning - steroid blokade 2. Kirurgi (håndledsartroskopi) - synovektomi - radius styloidektomi - partiel håndledsartrodese (halv stivgørelse)(ca 50% bevægelighed man havde før, kræver langvarig immobilisering) - proximal row carpectomy* (fjernelse af de proksimale håndledsknogler, giver bedre bevægelighed og kræver ikke langtids immobilisering) - total håndledsartrodese (til unge håndværkere som kræver god kraft i håndledet, svarer til at at have en ortose på) - total håndledsprotese** * Prognose: - grebsstyrke 60% af den raske side - risiko for slid i radiocapitate led - kan konverteres til håndledsprotese eller håndledsartrodese - god pt tilfredshed * * Indikationer: - bevægelighed 40 graders ekstension til 40 graders fleksion - ældre - lille funktionsniveau - permanent restriktion på max løft af 5-10 kg

Answer 921

- daglige symptomer - belastningssmerter - natlige smerter

Answer 922

- rheumatiske noduli - knogle erosioner - ligamentudstrækning - ekstensorsenerne glider af ulnart og giver ulnar deviation (deformitet) - pannus instabilitet med volar subluksation - nedsat strækkeevne - svanehals - knaphulsdeformitet

Answer 923

1) medicinsk behandling har ikke haft den ønskede effekt 2) synovitis i og omkring nerver, led og sener (æder senerne med risiko for seneruptur) 3) senfølger - led og knogler: deformiteter, destruktion og instabilitet - sene rupturer, svækkelse/ afglidning

Answer 924

Rupturer - ekstensor pollicis longus (EPL) - finger ekstensorer (EDC 4+5) - fleksorsener - multiple rupturer Kirurgiske teknikker - senetransferering (sene om-/påkobling) - senegraft (frit senetransplantat) (typisk palmaris longus senen) - tenodese (sammensyning) - artrodese (stivgørelse af led) Tjek for knogle udvækster som kan slide senerne over Bøjedefekter: - dropfinger - svanehals (oval-8-ring) - knaphulslæsion (dynamisk ekstensionsskinne)

Answer 925

En opblussen af en urinsyregigt kan mistolkes som en artrit og hvis man først åbner op til en opblussen med urat aflejning kan det være nær umuligt at få til at hele igen.

Answer 926

Kort om: - traumer, overbelastning, graviditet, RA - misforhold mellem seneskede og sene - funktionssmerter og evt hævelse - nedsat kraft - krepitation Symptomer: - hævelse - ømhed - funktionssmerter - krepitation ved fingerstræk og bøj (hold om deres håndled) Diagnostik - MR - UL kan vise væske omkring senerne Ekstensorsiden - De Quervain (1. kulisse) - Extensor pollicis longus (3. kulisse) - Extensor communis (4. kulisse) - Extensor carpi ulnaris (6. kulisse) - Snapping thumb Fleksorssiden - springfinger

Answer 927

Differentialdiagnoser - rodledsartrose - SNAC wrist (post-scaphoideumfraktur) - Mb Kienbock - karpaltunnel syndrom - tendosynovitis (Mb De Quervain) (!!) - arthritis urica - perilunær luksation - SLAC wrist Objektiv undersøgelse 1. Inspektion - tjek atrofi 2. Palpation - tjek for direkte og indirekte ømhed 3. Funktion - tjek for bevægelighed (passiv og aktiv) - "grinding test" 4. Neurovaskulære forhold - tjek for kraft og sensibilitet - tjek vaskulære forhold Udredning - røntgen - UL - blodprøver (evt rheumaprøver, kan udelukkes hvis der foreligger et oplagt røntgen) Behandling 1. konservativ inkl ortose 2. operation (artroplastik m trapeziumresektion)

Answer 928

Rodledsartrose!!!

Answer 929

- ikke i achilles eller patella senen | - diabetes patienter da det kan fucke med deres blodsukker

Answer 930

- Dupuytrens (!!) - springfinger (!!) - ganglion - følger til RA fx svanehals - seneruptur - polydaktyli

Answer 931

90% paramedialt XX% centralt XX% lateralt

Answer 932

- faldudredning - osteoporose - metastaser

Answer 933

- kileformede sammenfald - bikonkav fraktur - kompression både fortil og bagtil For at opnå tilskud til knogleanabol behandling skal sammenfaldet være på mindst 25% https://www.endocrinology.dk/ PDF/NBV/DKMS_Osteoporose_2009.pdf

Answer 934

Halisterese er et udtryk for svind af kalcium i knoglerne (en tynd knoglestruktur) og er ofte et udtryk for osteoporose. Patienter med halisterese bør derfor udredes for osteoporose med en DXA-scanning (Evidensniveau IV). Fravær af halisterese udelukker dog ikke, at en patient har osteoporose. Der kan foreligge et tab af knoglemineral på op mod 30%, uden at det med sikkerhed lader sig detektere på en konventionel røntgenoptagelse.

Answer 935

- balance dysfunktion - cerebral hypoperfusion ved BT fald - medicinbivirkninger - øresten - degenerative forandringer i columna cervikales