Derma Flashcards

Question

Angiv hudlidelser på arme

Answer 1

- atopisk dermatitis - lichen planus (ruber) - vitiligo - exanthema medicamentale - lichen simplex (neurodermatitis) - polymorft lysudslæt (soleksem) Tumorer: - basocellulært og planocellulært karcinom - keratosis seborrhoica

Answer 2

- kontaktdermatitis - atopisk dermatitis - pompholyx - pustulosis palmoplantaris - vitiligo - granuloma annulare - scabies - porphyria cutanea tarda - impetigo - dermatophytosis - ID reaktion/dermatofytid Tumorer: - verruca vulgaris - keratosis actinica - lentigines - basocellulært og planocelullært karcinom - malignt melanom

Answer 3

- hidrosadenitis suppurativa - erythrasma - candidiasis - intertriginiøs psoriasis Tumorer: - skin tag - mycosis fungoides (patch-plaque-tumor)

Answer 4

- herpes genitalis - scabies - syfilis - candidiasis - morpioner (fladlus) Tumorer: - condylomata acuminata - molluscum contagiosum

Answer 5

- atopisk dermatitis - ichthyosis - eczema cruris - ulcus cruris - erysipelas - erythema nodosum - vitiligo - diabetisk dermopati - neurodermatitis Tumorer: - malignt melanom - nævi - basocellulært og planocelullært karcinom

Answer 6

- pustulus palmoplantaris (psoriasis) - granuloma annulare - scabies - dermatophytosis - vasculitis - mikrobielt eksem - ID reaktion /dermatofytid (immunologisk reaktion på en svampe infektion) - kontakteksem - vesikuløst fodeksem Tumorer: - granuloma pyogenicum - verruca vulgaris

Answer 7

- psoriasis (pustuløs/ acrodermatitis) - lichen planus - onychomycosis - mb Darier

Answer 8

1) lokalisation, udbredelse (universel/lokaliseret), symmetri, unilateral/bilateral, prædilektionssted 2) form, farve, konsistens, afgrænsning og overflade 3) hvilken vævsændring ligger til grund for forandringerne? fx afskalning --> epidermis, blødning --> vaskulitis, kvadler --> histaminmedieret ødem Husk sygdomme kan optræde forskelligt alt efter om det er i det akutte eller kroniske stadium

Answer 9

- macula - papel - nodulus - plaque - tumor - kvadel - vesikel - bulla - pustel - erosion - ulcus - fissur

Answer 10

en ikke infiltreret plet i huden

Answer 11

En infiltreret forandring <5mm i diameter

Answer 12

En infiltreret forandring >5 mm i diameter

Answer 13

Større fladeformet eleveret forandring

Answer 14

En velafgrænset abnorm struktur (svulst) i huden

Answer 15

En hævelse i huden pga dermalt ødem

Answer 16

En væskefyldt blære <5 mm i diameter

Answer 17

En væskefyldt blære >5 mm i diameter

Answer 18

En pustfyldt vesikel

Answer 19

Et overfladisk, epidermalt substanstab

Answer 20

En revne i huden - rhagader er fissurer ved mundvig

Answer 21

En for kraft horndannelse

Answer 22

En skorpedannelse, oftest betinget af ekssudat bestående af plasma, celler og bakterier

Answer 23

substanstab betinget af krads

Answer 24

Flad ca 5mm stor papel - "skive"

Answer 25

En fortykkelse af hudens lag pga krads

Answer 26

Øget, synlig afstødning af hornlaget

Answer 27

Udtynding af huden pga substanstab

Answer 28

- akralt - annulært - arkuat - centrifugalt - circinat - diskoid - lineært - nummulat - plaque - poikiloderma - polymorft - retikulært - serpiginøs

Answer 29

Forandringer der sidder perifert på kroppen, fx på ører, hænder og fødder. Den akrale fordeling på ekstremiteter kan være betinget af det øgede venetryk perifert. Den modsatte lokalisation er centralt.

Answer 30

Ringformet

Answer 31

En forandring der spreder sig udad

Answer 32

Ringformede eller buede afgrænsninger

Answer 33

Et skiveformet element, et mindre plaque

Answer 34

Størrelse som en mønt

Answer 35

Velafgrænsede forandringer i "pletter" ofte op til adskillige cm i størrelse

Answer 36

Vekslende hypo- og hyperpigmenteret hud med telangiektasier

Answer 37

"mange former" - fx vekslende forandringer

Answer 38

Et netagtigt mønster

Answer 39

Elementer formet som "slanger" eller "guirlander"

Answer 40

Melanin eller hæmosiderin

Answer 41

Dybtliggende pigment eller vaskulære strukturer

Answer 42

Erythema eller purpura - kardilation Blegrød: urticaria Lyserød: eksem Højrød: eksem, psoriasis Rødviolet: lichen ruber, lupus erythematosis Rødbrun: ledsagende celleinfiltrat eller blødning i huden

Answer 43

- Inflammatoriske hudsygdomme er den største gruppe. - Neoplastiske hudsygdomme har en stærkt stigende hyppighed. - "Andre sygdomme" samler sygdomme der ikke hører under de to andre

Answer 44

Infektiøse: - bakterielle (hyppigst A aureus og hæmolytiske streptokokker) - virale infektioner (hyppigst herpes, HPV, poxvirus) - svampe (dermatofytter og gærsvampe) Non-infektiøse: - eksemsygdomme, psoriasis, lichen planus - reaktive hudsygdomme (fx urticaria) - autoimmune bulløse sygdomme - autoimmune bindevævssygdomme

Answer 45

- benigne - præmaligne - maligne

Answer 46

- genodermatoser | - traumatisk/toksisk fremkaldte hudsygdomme

Answer 47

Det innate immunsystem: manglende hukommelse, hurtigt indsættende, mindre specifikt og mindre kontrolleret, Det adaptive immunresystem: immunologisk hukommelse, ikke altid bekyttende, men kan også forårsage sygdomme Allergiske reaktioner inddeles i type I-IV, men i virkeligheden er det ofte en blanding af flere reaktioner

Answer 48

Strakt reaktioner der ses ved de IgE-medierede allergiske sygdomme eller urticaria. - Eksempler på straksreaktioner: urticaria, astma, GI-symptomer, anafylaktisk shock Diagnostik: priktest, måling af specifikt IgE eller HR-test Mastcellen er central idet den ved IgE-reaktion på antigen (antigenspecifik reaktion) frigøre histamin som giver kløe og vasodilation samt andre mediatorer som prostaglandin og tryptase, der sammen med histamin giver rødme og hævelse.

Answer 49

Et vandigt allergen-ekstrakt prikkes ind i huden. Hvis der på mastcellerne sidder IgE-antistof imod det pågældende allergen, dannes der indenfor 15 min en kvadel.

Answer 50

Histamin frigøres fra basofile leukocytter i blodet og kan bestemmes ved tilsætning af et antigen direkte til fuldblod og måling af frigjort histamin.

Answer 51

Antistofreaktioner som der ses ved de autoimmune sygdomme som bulløs pemfigoid. Diagnostik: - Kan påvises ved hjælp af immunflourescensundersøgelse, der kan identificere antistoffer bundet til overfladen af celler (fx pemfigoid) eller membraner (fx ved bulløs pemfigoid). - Samt i serum hvor antistoffer mod celler kan påvises fx ANA (antinukleære antistoffer)

Answer 52

Karakteriseret ved aflejring af antigen-antistof-komplekser der kan ses ved vasculitis og som senreaktionen efter udløsning af type I-reaktionen. Diagnostik: - immunflourescensundersøgelse, hvor der ses antigen-antistof-komplekser aflejret i karvægge, ofte med ledsagende komplementaflejring. - undersøgelse af forbrug af komplementfraktioner i serum eller tilstedeværelsen af antigen-antistof komplekser

Answer 53

"Sen" reaktioner eller cellemedierede reaktioner, der forekommer ved allergisk kontakteksem. Det udløste symptom er eksem i huden. Diagnostik: epikutan-test (lappeprøve), som foregår ved anlæggelse af allergener (antigen) i små kamre i huden på ryggen over 48 timer. Kontaktallergener er lavmolekylære stoffer og der er beskrevet >4000 mulige kontaktallergener i miljøet.

Answer 54

epikutan-test (lappeprøve), som foregår ved anlæggelse af allergener (antigen) i små kamre i huden på ryggen over 48 timer. Testen aflæses 2-3 gange i den efterfølgende uge. En positiv reaktion viser sig som et eksem under det pågældende testkammer. - problemer: svært at udvælge relevante testserier og materialer, testkoncentration, fortolkning af resultat og info til ptt. - da en kontaktallergi er livsvarig kan en positiv lappeprøve være udtryk for en gammel (kendt eller ukendt) kontaktallergi, som ikke er aktuel betydning, fordi der ikke aktuelt er en eksponering for allergenet. Reaktionen betegnes da at være af tidligere relevans.

Answer 55

Hyppigst stansebiopsi - enkelte hudsygdomme fx panniculitism kræver den dybere knivbiopsi. Efterfølgende: - immunoflourescens ved mistanke om autoimmune sygdomme - histologisk undersøgelse ved andre forandringer

Answer 56

- Akantose - Akantolyse - Parakeratose - Spongiose

Answer 57

en øget størrelse (fortykkelse) af stratum spinosum

Answer 58

Løsning af celleadhæsion i stratum spinosum

Answer 59

Ufuldstændig forhorning i stratum corneum pga hurtig vækst af cellerne i epidermis, så cellekernerne stadig er til stede i øverste lag. Ses ved psoriasis

Answer 60

Ødem i epidermis med dannelse af vesikel. Ses især ved eksem.

Answer 61

Virker antiinflammatorisk og antiproliferativt. Et steroids styrke måles ved at man bestemmer dets evne til at fremkalde vasokonstriktion i huden - grundlaget for inddelingen ift potens: - gruppe 1 - gruppe 2 - gruppe 3 - gruppe 4 Steroid absorberes igennem huden og absorptionen tiltager når barriere funktionen er ødelagt. Der er også store regionale forskelle i absorptionsevnen, hvor den er stor i ansigtet og i genitalia hvorfor der bør anvendes milde (gruppe 1-2) steroider. - det samme gælder små børn sådan generelt Lokal steroidbehandling påsmøres én gang dagligt - der er ikke evidens for mere. De fleste hudlidelser kræver behandling i 2-4 uger, evt efterfulgt af proaktive behandling fx 2 gange i ugen igennem nogle mdr (= aftrapning) Systemiske bivirkninger med suppression af hypofyseaksen ses sjældent, men kan forekomme: - hos små børn der behandles på større hudområder - hos ptt med leverinsufficiens - ved anvendelse af stærke kortikosteroider under okklusion - ved anvendelse af super potente kortikosteroider på >50% af kropsoverfladen.

Answer 62

- diagnose - styrke - lokal eller systemisk - hudområde der skal behandles - pateintens alder - hvilket grundlag er bedst? - kombinationspræparat? - undgå allergen; bestanddel i grundlag eller kortikosteroidet selv - pris - psykologiske faktorer

Answer 63

Atrofi af dermis (ofte reversibel): - fine rynker i huden Atrofi af elastiske fibriller i dermis (BV og kar) - nedsat elasticitet - karudvidelse eller karsprængninger (purpura) Striae distensae Øget behåring (hypertrikose) (ofte reversibel)

Answer 64

Calcineurinhæmmere - atopisk dermatit, >2 år - off label til andre hudlidelser - medfører ikke atrofi af huden - forbigående brænden ved opstart Imiquimod - indirekte antiviral og antineoplastisk effekt - kondylomer, aktiniske keratoser, overfladiske basalcellekarcinomer Ingenolmebutat - cytotoksisk - aktiniske keratoser Methylaminolevulinat - aktiniske keratoser og overfladiske basalcellekarcinomer ifm fotodynamisk terapi

Answer 65

Calcipotriol Kombinationspræparat med gruppe III steroid --> synergistisk effekt. Kan også anvendes med anden psoriasisbehandling.

Answer 66

Kaliumpermanganat virker udtørrende og antimikrobielt og er god til væskende hudinfektioner. Kan misfarve neglene, dette undgås ved at påføre dem vaseline inden badet.

Answer 67

Desinficerende behandling ved atopisk eksem.

Answer 68

- kaliumpermanganatbade, røde bade - klorinbade, hvide bade - klorhexidin - antibiotika - mupirocin - svampemidler

Answer 69

Acne: clindamycin Rosacea: metronidazol Inficerede eksemer: quinolinderivater Overfladisk inficerede dermatoser: fusidin MRSA: mupirocin

Answer 70

Antibiotika, antimykotika og antivirale stoffer - udtalte bakterielle hudinfektioner - acne - svampeinfektioner i hår og negle - herpes infektioner Antihistaminer - høfeber, rhinitis, conjunctivitis, urticaria, angioødem, insektstik Retinoider (A-vitaminsyrederivater, isotretinoin) - normalisere epidermis' vækst og reducere hudens talgproduktion - psoriasis - pustulosis plantaris - acne Methotrexat (folinsyreantagonist) - psoriasis, psoriasisgigt Prednisolon - autoimmune bulløse sygdomme - husk vit-D og kalk tilskud - kombinationmed azathioprin eller methotrexat kan have en steroidbesparende effekt Azathioprin - kroniske lysdermatoser - svær atopisk dermatitis - steroidbesparende lægemiddel ved bulløs pemfigoid eller lupus erythematosus Ciclosporin - psoriasis - atopisk dermatitis - vasculitis - pyoderma gangraenosum - svær acrodermatitis continua (lokaliseret pustuløs psoriasis) - lichen planus erosiva Biologiske lægemidler - svær psoriasis, psoriasis artrit - hidrosisadenitis - urticaria - atopisk dermatitis Hydroxychloroquin - lupus erythematosus (dissemineret, subakut og diskoid) - porphyria cutanea tarda - granuloma annulare Dapson (alt ondt!) - dermatitis herpetiforme - lepra Plasmaferese - svære autoimmune hudsygdomme fx pemphigus vulgaris Intravenøst immunglobulin - toksisk epidermal nekrolyse - dermatomyositis - svære tilfælde af bulløse hudsygdomme Lys og stråleterapi

Answer 71

- Cushing (ansigtsødem, hypertrikose, buffolo-neck) - vægtøgning (væskeretention, øget appetit) - udvikling af mavesår eller mavekatar - psykiske bivirkninger som depression - hypomani eller psykose - hypertension - udvikling af diabetes - osteoporose - udvikling af hudkarskørhed og tendens til striae distensae

Answer 72

- gastrointestinale bivirkninger - knoglemarvsdepression - leverpåvirkning

Answer 73

- Regelmæssig kontrol hos øjenlæge da det bindes til DNA og melanin og akkumuleres i pigmentholdige celler og derfor risiko for aflejring i øjet - GI gener - Hududslæt - Neurogen hørenedsættelse - Øget risiko for retinopati hos diabetikere

Answer 74

En inflammatorisk tilstand i huden som optræder i en akut og kronisk form. Heterogengruppe af inflammatoriske hudsygdomme som kan optræde i alle aldre og sværhedsgrader Udgør 1/3 af alle hudsygdomme Er altid ledsaget af kløe. Eksogent eksem: udfra kommende årsager Endogent eksem: interne årsager - dog ofte multifaktoriel, altså et endogent eksem som forværres af eksogene faktorer som infektion eller hudkontakt med irriterende stoffer i miljøet.

Answer 75

Kontakt eksem: - irritativt - allergisk - fotoallergisk/fototoksisk Mikrobielt eksem

Answer 76

``` Atopisk eksem Seboroisk eksem Nummulat eksem Staseeksem Vesikuløst hånd- og fodeksem (!!), bilateralt Hyperkeratotisk hånd- og fodeksem ``` Eczema craquele - intertrigo Lichen simplex chronicus - perianalt eksem

Answer 77

En lymfocytær betændelsesproces i dermis og epidermis med spongiose (intercellerlulært ødem) i epidermis. Inflammationen er lokaliseret øverst i dermis hvor lymfocytter, keratinocytter, Langerhansceller og andre celler frigiver cytokiner, der forsker den inflammatoriske proces, og også påvirker hudens barrierefunktion negativt. Kløe ledsager eksemet og der ses ekskoriationer. Hvis der ikke er kløe bør eksemdiagnosen revurderes. Kløen lindres ikke ved antihistaminer. Kløes skyldes et kompleks samspil af lymfocytter, leukocytter, mastceller, keratinocytter, nerveceller og cytokiner, proteaser og neuropeptider.

Answer 78

SUBJEKTIVE - kløe med krads og forværring - kløen forstærkes af varme og træthed og mindskes af kulde (især sengevarme) OBJEKTIVE - Akut: erytem, vesikler, papler, infiltration, og ødem - Kronisk: afskalning, tørhed, fissurer, hyperkeratoser og evt lichenisering og ekskoriationer

Answer 79

- kontakteksem (irritativt/allergisk) - kontakturticaria og protein kontaktdermatitis - fotokontaktdermatitis - mikrobielt eksem

Answer 80

- fremkaldt af udefrakommende påvirkninger - >50% af tilfældene er lokaliseret til hænder, også ansigt er hyppigt, men kan være lokaliseret til hele kroppen - ofte yngre mennesker - inddeles i irritativt eller allergisk (afgøres ved allergitestning, kan ikke ses klinisk) - ved kontakteksem af >1 mdr varighed bør henvises til speciallæge mhp nærmere udredning og allergitestning - ved mistænke om at eksemet er forårsaget af eller forværret af arbejdsmæssige påvirkninger, har lægen pligt til at melde det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Answer 81

Hyppigst og skyldes irritative påvirkninger af huden med vand, sæbe, olier, opløsningsmidler eller andet. Hyppigt på hænderne, og er ofte arbejdsbetinget. Der kan per definition ikke påvises en relevant allergi, som kan forklare det aktuelle eksem. Alle kan få irritativt kontakteksem hvis bare påvirkningen er kraftig nok. Men en individuel disposition til nedsat hudbarrierefunktion er dog en væsentlig risikofaktor. - særligt disponerede er pt med aktuelt eller tidligere atopisk eksem og med mutationer i filaggrin-genet. Diagnostik kræver udelukkelse af den allergiske med lappetest

Answer 82

Gentagne eksponeringer for moderat lokalirriterende påvirkninger kan tolereres i en vis tid, indtil hudens barriere ødelægges med eksem til følge.

Answer 83

Ingen kliniske test, så diagnosen kræver at pt er udsat for hudirriterende påvirkning samt at relevant allergi er udelukket (lappetest).

Answer 84

Forudsætter at pt ved en tidligere hudkontakt er blevet sensibiliseret overfor et allergifremkaldende stof, hvorefter en efterfølgende hudkontakt med allergenet fremkalder en T-cellemedieret allergisk inflammation i huden (type IV-reaktion). Eksemet opstår der hvor huden kommer i berøring med allergenet, men kan senere sprede sig til andre hudområder.

Answer 85

Udgør 1/3 af kontakteksemerne. Dosisrelateret reaktionsmønster --> en kontaktallergisk pt kan være mere eller mindre allergisk for det pågældende stof. Er man først sensibiliseret består kontaktallergien resten af livet, men kun ved eksponering for allergenet.

Answer 86

Epikutantest (lappetest)

Answer 87

- nikkel - krom - parfume - gummi - konserveringsmidler

Answer 88

Hyppigste kontaktallergi i DK, med op til 15% af kvinder og få procent mænd der er nikkel-sensibiliserede. Skyldes tidligere fake smykker, men EU har lavet lovgivning med en øvre grænse for nikkelindholdet i den slags, hvilket har reduceret hyppigheden af nikkelallergi. Nikkelfrigørelse fra metalgenstande kan påvises vha en spottest som kan købes på apoteket.

Answer 89

Oftest pga kromgarvet læderfodtøj samt handsker. Dette er der nu indført EU-regulering for, derfor forventes en reduktion. Tidligere så man det hos murere pga kromi cement, men dette er nu ofte omfattet af EU-lovgivning.

Answer 90

Ses i stigende hyppighed. Påvises ved epikutantest inkl test af pt's egne produkter. Kan ses overalt på kroppen, men er ofte lokaliseret til ansigt, armhuler og hænder.

Answer 91

Ofte på hænder, evt fødder. Gummikemikalier findes i næsten alle gummiprodukter, inkl gummihandsker, kondomer, dæk, våddragter, skosåler, håndtag.

Answer 92

Konserveringsmidler anvendes i forbruger produkter fx rengøringsmidler og kosmetik, mens også i industrielle produkter som skæreolier og vandbaseret maling. Hyppigst allergifremkaldende konserveringsmidler er methylisothiazolinon. Indholdet skal altid fremgå af varedeklarationen.

Answer 93

Forårsages af store proteinmolekyler der ved kontakt fremkalder urticaria lokalt på huden. Type I allergi, som påvises ved priktest. Symptomer: initialt urticaria med kvadler lokalt på huden, men efterhånden udvikles noget det ligner kontakteksem. Det kan udvikle sig til at omfatte andet end huden med allergisk astma, GI symptomer og evt anafylaksi - fx latexallergi Kontakturticaria kan også skyldes fødevarer med animalsk eller planteprotein --> protein kontaktdermatitis.

Answer 94

Eksem der skyldes hudkontakt med et stof som ved efterfølgende lysudsættelse bliver til enten et allergen (fotoallergisk kontaktdermatitis) eller en irritant (fototoksisk kontaktdermatitis). Fx indholdsstoffer i solcreme (fotoallergisk kontakteksem) eller bjørneklosaft (fototoksisk kontaktdermatitis)

Answer 95

Udvikles karakteristisk på tæernes dorsalsider ifm bakteriel infektion i området. Diff diagnoser: kontaktallergi for krom i læderfodtøj eller svampeinfektion

Answer 96

1) grundig udredning 2) ophør eller minimering af eksponering 3) genopbygning af hudens barrierefunktion med daglig brug af fugtighedscreme (basisbehandling) med højt fedtindhold. 4) lokalsteroid, gruppe III til krop, gruppe I-II til ansigt, 1-2x dagl i 4 uger 5) ved infektion i eksemet kan der behandles med antimikrobielt 6) ved manglende effekt kan der prøves med lysterapi 7) ved manglende effekt kan der prøves med systemisk behandling med immunsupprimerende

Answer 97

Velafgrænset kløende og skællende eksem Hyppigst lokaliseret på ekstremiteter og i flankerne Hyppigst hos lidt ældre mænd, 50-70 år. Ukendt årsag Forløbet kan være svingende men sygdommen varer indtil flere år. Normalt ingen ledsagende sygdomme eller allergier.

Answer 98

Symptomer: 1-3cm store runde velafgrænsede væskende eksemelementer nogenlunde symmetrisk på underben, arme, håndrygge, fodrygge og i flankerne på kroppen. - intens kløe! - ofte ledsaget af bakteriel infektion med S aureus

Answer 99

dermatofytose, psoriasis, lichen planus, kontakteksem

Answer 100

Potente lokalsteroider. Ofte intermitterende behandling. Bakteriel infektion behandles med desinfektion eller AB. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan lysbehandling have god effekt.

Answer 101

Kronisk eksem, ofte af let sværhedsgrad Optræder i alle aldre - babyer: arp, bleeksem - voksne: se nedenfor Især lokaliseret til de "seboroiske områder": centralt i ansigt, især omkring næsen og i nasolabialfurer, hårbund, bryst og intertriginøse hudområder. Evt øjenbryn og øregang. Ætiologien er betinget af sebore samt tilstedeværelsen af gærsvampen Malassezia furfur

Answer 102

Pityriasis (skæl) i hårbunden samt rødt skællende symmetrisk eksem i ansigtet. Eksemet er præget af rødme og fedtet klidagtigt skælsætning. Hos ældre kan det brede sig universelt. Forværring ved psykisk stress og om vinteren, mens det bedres af sol.

Answer 103

Kontakteksem, psoriasis, diskoid lupus erythematosus, tinea corporis (ringorm),

Answer 104

Pludselig udvikling af seboroisk eksem hos tidligere hudraske voksne kan være et symptom på HIV infektion.

Answer 105

Milde lokalsteroider, men seponering af vanskelig pga hurtig recidiv. Stærkere steroider bør undgås pga risiko for bivirkninger som steroidakne. Antimykotisk behandling bedrer tilstanden ved gærsvampen Malassezia furfur

Answer 106

Overfladiske hudforandringer med fissurer, der danner et billede som ved udtørret jord. - med ledsagende kløe Ses hos ældre, og især ved lav luftfugtighed eller efter hyppig badning Symptomer: Lokaliseret til ekstremiteternes ekstensorsider og truncus. Ofte symmetrisk. Rødme og vesikeldannelse ses sjældent modsat andre eksemer. Behandling: fedtcremer samt undgåelse af overdreven vask af huden. Evt milde steroider i perioder.

Answer 107

En eksemreaktion i hudfolder Symptomer: uskarpt afgrænset rødme og infiltration udløst af en kombination af varme, sved og friktion i området. - hyppigst i inguinalregionen og under mammae Disponerende faktorer er overvægt og øget svedsekretion Sekundær infektion med candida albicans er almindelig. Behandling: milde lokalsteroider, antimykotika og fugtighedscreme

Answer 108

Kløe i let skællende likeniserede plaques fremkaldt ved stadig kradsning af huden. Især midaldrende voksne. Symptomer: Ofte ses hyperpigmentering i det afficerede område. Hyppigst fortil på crus, men kan også ses i nakken, genitalt eller på volarsiden af håndleddene. - forværres af stress Diff diagnoser: kontakteksem, nummulat eksem Behandling: potente steroidcremer evt under okkluderende forbinding er ofte en effektiv behandling. (okklusionen øger behandlingseffekten og beskytter huden imod krads)

Answer 109

Kløe i let skællende likeniserede plaques fremkaldt ved stadig kradsning af huden, muligvis også en neurodermatit? Ofte midaldrende personer. - kan være næsten invaliderende Evt organiske årsager: candidiasis, tinea, intertrigo, psoriasis, lichen planus, lichen sclerosus et atrophicus, kontakteksem, pxyuru, hæmorider, fissurer, inkontinens, mb Paget, rectumcancer Symptomer: intens kløe som fremkalder eksematisering og likenisering, ofte med et forløb over flere år. Kontaktallergi overfor indholdsstoffer i behandlingsmidler ses ofte. Behandling: lokalsteroid kan bruges men der er stor risiko for steroidatrofi af hud og slimhinder. Alternativt kan der behandles med calcineurinhæmmere.

Answer 110

Ses hos pt med ødemtendens på underbenene og ofte varicer samt tendens til bensår. - ofte klapdefekter. Symptomer: rødt kløende skællende eksem på crura. Behandling: - vedvarende kompression! (så det udløsende ødem holdes væk) - evt kirurgisk fjernelse af varicer - fugtighedscreme - evt milde steroider Staseeksem kan kompliceres af sekundær infektion og erysipelas - stase eksem: bilateralt - erysipelas: unilateralt

Answer 111

- erysipelas - stase eksem - nummulat eksem - neurodermatitis (lichen simplex chronicus)

Answer 112

- psoriasis | - seboroisk eksem (pityiriasis simplex)

Answer 113

- seboroisk eksem | - erysipelas

Answer 114

- seboroisk eksem - SLE - psoriasis - kontakteksem - herpes i n trigeminus

Answer 115

- intertrigo

Answer 116

Forekommer i løbet af et år hos ca 10% af alle voksne. 2/3 tilfælde ses hos kvinder. Debuterer hos 1/3 allerede inden 18 års alderen - atopisk eksem i barnealderen medfører øget risiko for udvikling af håndeksem i voksenalderen Ofte multifaktoriel årsag hvor eksogene og endogene faktorer (fx atopisk eksem) spiller ind - 40% arv, 60% relateret til eksponeringer i miljøet --> potentiale i info og profylaktiske tiltag Udvikler sig ofte til langvarig kronisk sygdom Håndeksem der har varet >1mdr bør henvises til hudlæge til udredning Håndeksem påvirker livskvaliteten hos ptt negativt og kan have sociale konsekvenser ifa sygedage, erhvervsevnetab og jobskifte.

Answer 117

- allergisk kontakteksem - irritativt kontakteksem - kontakturticaria/ protein kontaktdermatitis - atopisk håndeksem - vesikuløst eksem/ vesikulært håndeksem - hyperkeratotisk eksem

Answer 118

Eksemet kan forklares ud fra en påvist kontaktallergi. | Positiv epikutantest over for et allergen som hænderne aktuelt er eksponeret for.

Answer 119

Eksemet kan forklares ud fra en irritativ påvirkning. Hyppigste kontakt håndeksem. Dokumenteret eksponering for irritanter i et sådan omfang at eksemfremkomst er sandsynligt. Ingen kontaktallergi af aktuel relevans. Hyppigt pga vådt arbejde og rammer især yngre kvinder. Kontaktallergener er ofte nikkel, gummi, konserveringsmidler og parfumestoffer.

Answer 120

Eksemet forklares ud fra gentagne udsættelser for proteinstoffer (fødevarer, latex) Priktest påvist.

Answer 121

Tidligere eller aktuel atopisk eksem. | Ingen relevant kontaktallergi eller dokumenteret eksponering for lokalirriterende emner

Answer 122

Recidiverende håndeksem med vesikler (pompholyx) opstået uden kendte provokerende faktorer. Ingen relevant kontaktallergi eller dokumenteret eksponering for lokalirriterende emner.

Answer 123

Kronisk form (>3mdr eller udbrud flere gange årligt) for håndeksem uden kendte provokerende faktorer. Hyperkeratotiske eksemforandringer, fissurer, og pulpitis i håndfladen. - aldrig vesikler eller pustler. Ingen relevant kontaktallergi eller dokumenteret eksponering for lokalirriterende emner. Ofte 40-60 år, hyppigere hos mænd

Answer 124

Man kan ikke vurdere på klinikken om håndeksem er endogent eller eksogent betinget. Dvs altid fuld diagnostisk undersøgelse inkl epikutantest. Symptomer: kløende og evt brændende og smertefuldt - Akut: <3 mdr varighed, og med udbrud højst 1 gang årligt - kronisk: >3 mdr varighed eller med udbrudshyppighed flere gange årligt.

Answer 125

Al håndeksem >1 mdr varighed skal udredes med epikutantest (lappetest). Husk undersøgelse af fødder da dermatofytinfektioner på fødder kan udføse et immunologisk betinget vesikulært udslæt på hænder og fingrer (id-reaktion)

Answer 126

- Kontakteksem (irritativt/kontakt): ophør af eksponerende faktorer - Atopi med dårlig barrierer funktion: genopbygning af barrierer samt at beskytte imod udefrakommende påvirkninger - Hyperkeratotisk eller vesikuløst uden kendte udløsende faktorer: info og ændring af eksponeringer og evt systemisk behandling

Answer 127

Bliver ofte en kronisk sygdom og 10 år efter debut er sygdommen stadig aktiv hos >50% af ptt. Prognosen er udover risikofaktorer afhængig af tidligt indsættende effektiv behandling. >25% har samtidig eksem på fødderne, og derfor skal fødderne altid inspiceres. - hyppigst ved endogene eksemer (hyperkeratotisk og vesikuløst eksem) samt ved allergisk kontakt eksem (hvis fødderne eksponeres for samme allergen)

Answer 128

- atopisk eksem (aktuelt eller tidligere) - kontaktallergi - svær eksem på debuttidspunkt - livsstilsfaktorer som rygning og stress

Answer 129

1) Patientuddannelse - brug handsker ved vådt arbejde - brug handsker så lang tid som nødvendigt, men så kort tid som muligt - evt bomundshandsker under beskyttelseshandsker - sprit i stedet for vask - fugtighedscreme med højt fedtindhold og uden parfume 2) Lokal behandling 3) UV behandling 4) Systemisk behandling

Answer 130

Unilateralt: - svampeinfektion (trichophyton rubrum eller interdigitale) Bilateralt - dermatofytinfektioner på fødder kan udføse et immunologisk betinget vesikulært udslæt på hænder og fingrer (id-reaktion) - hvorfor fødder altid skal inspiceres ved håndeksem. - psoriasis - pustulus palmoplantaris - acrodermatitis continua - scabies

Answer 131

- sundhedspersonale - rengøringspersonale - kokke og køkkenassistenter

Answer 132

- eksemet skal være diagnosticeret af en læge - eksemets lokalisation, udbredelse og styrke skal tilsvare den erhvervsmæssige udsættelse - den erhvervsmæssige udsættelse skal være sandsynliggjort/dokumenteret - den erhvervsmæssige udsættelse skal skønmæssigt overstige den private - forudbestående hudlidelse og allergier skal være kortlagte

Answer 133

Irritative påvirkninger: - vådt arbejde - fødevarer - handsker - olier - mekanisk irritation - desinfektionsmidler - fysiske påvirkninger Allergener: - gummikemikalier - biocider (konserveringsmidler) - epoxy - nikkel - parfumestoffer

Answer 134

Hudsygdomme er den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede sygdomsgruppe i DK - alt 3000 tilfælde af arbejdsbetinget eksem anmeldes årligt. >90% drejer sig om eksem og langt overvejende håndeksem - udover eksemer anerkendes ofte en mindre gruppe med arbejdsbetinget hudcancer, ofte efter erhvervsmæssig udsættelse for udendørs arbejde og dermed følgende UV-eksponering. Rammer især unge i begyndelsen af deres erhvervskarriere (gnm 36 år) Hyppigere hos kvinder end mænd Skyldes hyppigere irritativt kontakteksem end allergisk

Answer 135

Udvikles hos ca 20% danske børn, især indenfor de første 4 leveår, og aftager hos 75% inden 12 års alderen. Ses hos 3-5% af voksne. Tilhører gruppen af atopiske sygdomme som også inkluderer allergisk rhinoconjunctivitis og allergisk astma. Og de ses ofte sammen, og øger risikoen for hinanden. De fleste børn har lette eksemforandringer med periodevis opblussen af kløende, forkradset eksem, lokaliseret symmetrisk til ansigt, hals, krop, albuebøjning og knæhaser. 15% har fødevareallergi som komorbiditet. Atopisk dermatitid er en arvelig, inflammatorisk hudsygdom med et aktiveret immunsystem. Fremkaldende faktorer kan også findes i omgivelserne. Lokalbehandling er fugtighedscremer, hormoncremer eller calcineurinhæmmere. Systemtisk behandling gives kun de sværest ramte, og er en specialist behandling.

Answer 136

Patienten skal have KLØE samt 3 af de 5 kriterier: - klassisk lokalisation - astma eller rhinitis selv eller atopi hos førstegradsslægtninge - tør hud - fleksureksem (lægeobserveret) - sygdomsdebut <2 år

Answer 137

Samspil mellem: 1. Hud barriere - genetik (filaggrin, NMF (natural moisturising factor)) - protein - lipider 2. Immunologi - innate immunsystem - adaptive immunsystem 3. Miljø - allergener - irritationer - mikrobiom Risikoen for at et barn udvikler atopisk eksem er 30%, hvis en af forældrene har atopisk eksem og 75% hvis begge forældre har atopisk eksem.

Answer 138

Et protein der aggregerer keratinfilamenter i keratinocytterne som led i disses terminale differentiering og dermed har filaggrin afgørende betydning for hudens barrierefunktion. Mutationer i filaggrin-genet findes hos op til 30-50% af ptt med moderat/svær atopisk eksem mod <10% af baggrundsbefolkningen. Mutationerne er forbundet med dårligere prognose og med ichthyosis som kan findes sammen med atopisk eksem.

Answer 139

Den er nedsat hvilket klinisk betyder udtørring af huden samt lettere indtrængen af udefrakommende allergener, toksiske stoffer og infektiøse agens. Mangel på fillagrin har en signifikant negativ effekt på hudens barriere funktion. Stratum corneum består af keratin, lipid og natural moisturising factor. Cellerne i stratum corneum er kerneløse. - lipiderne og deres sammensætning er også ændret ved atopisk eksem.

Answer 140

Innate: - indeholder antimikrobielle peptider fra keratinocytterne som er nedregulerede ved atopisk dermatitis Adaptive: - T-celledefekt i huden som medfører en ubalance mellem Th1- og Th2-cytokiner, og en deraf følgende øget IgE-produktion. Type 1 allergier opfattes som sekundære til ændringer i immunsystemet og ikke som den primære årsag til sygdommen. Opregulering af visse cytokiner påvirker filaggrinindholdet i stratum corneum negativt og omvendt bevirker et lavt filaggrinindhold en opregulering af cytokinerne, hvilket er medvirkende til at opretholde sygdomsaktivitet. IgE er markant forhøjet hos 80% af ptt med atopisk eksem, og mange ptt (især børn) har forhøjet specifikt IgE for fødevarer og en række inhalationsallergener. - dvs 20% ikke har forhøjet IgE. Mens 1) ptt med forhøjet IgE hyppigt har eosinofili, positiv priktest og ledsagende atopiske sygdomme samt en målbar nedsat hudbarrierefunktion med forhøjet transepidermalt vandtab er det 2) ikke tilfældet ved atopisk eksem uden forhøjet IgE. Men fænotypisk er der ikke forskel.

Answer 141

Den kompromitterede hudbarriere medfører øget risiko for irritativ og allergisk kontakteksem og er formentlig årsagen til at ptt med atopisk dermatitis er i livslang risiko for at udvikle håndeksem. Atopisk dermatitis ptt koloniseres med stafylokokker i langt højere grad end hudraske og 80% af ptt er bærere af S. aureus og har mindre diversitet i deres flora. - betydningen af dette er ikke helt afklaret, men mange har recidiverende hudinfektioner med forværring af eksemet til følge. Malassezia furfur er en lipofil gærsvamp som findes i de seboroiske hudområder i ansigt, på bryst og ryg. Den kan forværre atopisk eksem og give "head and neck dermatitis" som er en almindelig manifestation af atopisk dermatitis.

Answer 142

Universel og kløende hudsygdom med det karakteristikum at lokalisationen skifter med alderen. Morfologisk ses rødme, tørhed, afskalning og kradsnings-ekskoriationer på huden og det er ikke skarpt afgrænset. Ofte forværring om vinteren (lav luftfugtighed og UV stråling) Med tiden opstår likenisering (fortykning af huden) pga recidiverende eksem i området. Andre karakteristika er: - infraorbital dobbeltdure (Dennie-Morgans fure) - periorbitalt eksem med efterfølgende hyperpigment - perioralt eksem - cheilitis - fissurer ved øreflipperne - brystvorteeksem - tørre nummulate områder på ekstremiteter der ofte mistalkes som svampeinfektion Debuter ofte inden for de første leveår og hos børn <2 år er det primært lokaliseret: - på kinderne - på hænder Efter 2 års alderen skifter lokationen til: - fleksurer (albuebøjning, knæhaser, ankler og håndled) I voksen alderen inddrages der udover fleksorsider også hoved og hals (head and neck dermatitis). Sygdommen kan på alle tidspunkter i livet spredes til at involvere hele huden.

Answer 143

Størstedelen har god prognose og vokser fra sygdommen. Hos de fleste børn sker der gradvis en bedring i løbet af barnealderen og 60-70% af alle børn med atopisk eksem vokser fra sygdommen inden puberteten. En del af disse får dog recidiv mellem 20-30 års alderen, og symptomerne kan være svære. Især betydelig risiko for at udvikle håndeksem.

Answer 144

- Impetigo | - Herpes infektion (Eczema herpeticum)

Answer 145

Infektion med herpes simplex som kan give udbredt herpes infektion i huden og med risiko for spredning til øjne eller CNS - hvorfor dette kræver akut behandling.

Answer 146

Generelt en nem diagnose at stille, man skal dog være obs på de ptt der falder udenfor det klassiske mønster. Spædbørn: - seboroisk eksem (arp) (her er ofte eksem i bleregionen (bleeksem), dette er ikke klassisk for atopisk dermatitis) Ældre børn/voksne: - scabies - nummulat eksem - kontakteksem - ichthyosis (dette klør dog ikke) Voksne: - lymfom - HIV infektion

Answer 147

- pityriasis alba | - dermatitis plantaris sicca (vinterfødder)

Answer 148

Hvidlige depigmenterede nummulate områder i ansigtet eller på overarme/overkrop og skyldes formentlig pigmentændringer som følgetilstand til eksemforandringer. Men ofte har eksemet ikke været bemærket. Manifestation af atopisk dermatitis

Answer 149

Især børn omkring 10 år. Afskalning og fissurer af især fodsålens forreste del. Kan være smertefuld og svær at behandle. Kan vare et par år og opheler efterfølgende. Manifestation af atopisk dermatitis

Answer 150

- allergisk astma - allergisk rhinitis - eosinofil oesophagitis (synkebesvær og vægttab) - fødevare allergi (mælk, æg, peanuts, hasselnødder, fisk) - ADHD - hjerte-kar-sygdomme - øjensymptomer (conjunctivitis, katarakt, keratoconus)

Answer 151

Børn med moderat/svær atopisk eksem, som ikke umiddelbart kan bringes i ro på behandling, eller hvis der er symptomer fra >1 organsystem. Priktest eller specifikt IgE, og ved positiv test ved provokation.

Answer 152

- probiotika prænatalt til mødre til børn med høj risiko for udvikling af atopisk dermatitis - tidlig brug af fugtighedscreme for at holde hudbarrieren intakt hos risikobørn Ovenstående er ikke 100% understøttet.

Answer 153

1) kliniske billede 2) ved tvivl om diagnosen fx ved vedvarende symptomer, symptomer fra flere organsystemer eller tvivl om diagnosen kan der suppleres med total IgE, priktest, specifikt IgE 3) provokationstest hvis der laves noget af 2) og det er positivt 4) epikutan test hvis mistanke om kontakteksem, hvis eksemet ikke svinder på behandling

Answer 154

1) Fugtighedscreme >20% fedt (basisbehandling med optimering af barrierefunktion) 2) Lokalsteroid (inflammationsdæmpende) 3) Hvis lokalsteroid ikke er tilstrækkeligt kan der tillægges calcinurinhæmmere, primecrolimus og tacrolimus 4) Lysbehandling (UVA, UVB) (styrker barrieren og virker antiinflammatorisk) - voksne - varer 4-6 uger med 3-5x ugl - risiko for malignt melanom hvorfor det ikke bruges til børn 5) Systemisk behandling X) Patient uddannelse Anden supplerende behandling: - AB ved fx S. aureus infektion - Aciclovir ved herpes - Antimykotisk behandling ved head and neck dermatitis Antihistamin virker ikke, da kløen ved atopisk dermatitis ikke er histaminudløst

Answer 155

En arvelig, kronisk, inflammatorisk, immunmedieret hudsygdom. 2-3% af befolkningen, typisk debut i 15-30 års alderen, lige hyppig blandt mænd og kvinder Ses som symmetrisk fordelte, skarpt afgrænsede højrøde, infiltrerede elementer dækket af stearin-glinsende tykke skæl Sidder oftest på albuer og knæ samt sakral region og i hårbund og negle Psoriasis kan blive pustuløs og angribe led 70% debuterer med psoriasis 15% debuterer med psoriasis artrit 15% debuterer med både psoriasis og psoriasisartrit indenfor 12 mdr Kan provokeres af streptokokinfektion og forværres af større alkoholforbrug. Der kan være lange sygdomsfrie perioder eller perioder med mild affektion. Lokalbehandling evt i kombi med systemisk behandling kan holde sygdommen nede Pt oplæres i at vælge lokalbehandling efter sygdommens aktuelle sværhedsgrad

Answer 156

Delvist ukendt, men der er en betydelig arvelig komponent. Polygen arvelig sygdom med specifikke gener relateret til sygdommen. Provokerende miljøfaktorer: - streptokok halsinfektioner (guttat psoriasis) - stort dagligt alkoholforbrug - rygning - stress - visse lægemidler fx lithium, klorokin, betablokker, interferon - traumer mod huden fx tatovering (Köbners fænomen)

Answer 157

Hurtig deling af keratinocytterne. Denne hyperproliferation fører til inkomplet differentieren og kraftig skældannelse. Den normale transittid for en keratinocyt gennem epidermis er ca 28 dage, mens den ved psoriasis er 4-10 gange hurtigere. --> det medfører parakeratose karakteriseret ved bevarede cellekerner i stratum corneum. Samtidig er der en betydelig dermal infiltration af T-lymfocytter, især Th-17-celler. Desuden ses mange neutrofile granulocytter, dog mest udtalt ved pustuløs psoriasis. De celler frigiver alle proinflammatoriske cytokiner der resulterer i udviklingen af de karakteristiske forandringer med dilaterede kar og stærkt forstørrede dermale papiller. Derudover frigives proinflammatoriske cytokiner til blodbanen som kan være medvirkende årsag til udvikling af komorbiditeter.

Answer 158

1) Psoriasis vulgaris - guttat - nummulat - en plaques - intertriginøs (hudfolder) - sebopsoriasis 2) Psoriasis pustulosa - generaliseret - lokaliseret til håndflader og fodsåler (pustolosis palmoplantaris) - acrodermatitis continua 3) Neglepsoriasis 4) Psoriasis erytroderma 5) Psoriasisartrit

Answer 159

Karakteriseret ved symmetrisk fordelte elementer der optræder særlig hyppigt på prædilektionsstederne, som bla omfatter albuer og knæ, ekstensorsiden af over- og underekstremiteter, hårbund og sakralregion. Elementerne er skarpt afgrænset mod normal hud og størrelsen kan variere fra millimeter til håndfladestore plaque. Elementerne er infiltrerede, røde og dække af stearin-glinsende skæl, der kan variere meget i tykkelse. Fjerner man skællene opstår der punktformede blødninger fra karrene i de dermale papiller (Auspitz tegn). 2/3 generes også af kløe, men knap så intens som ved atopisk dermatitis. Diagnosen stilles baseret på den kliniske undersøgelse.

Answer 160

= psoriasis med møntstore eller store sammenhængende elementer. Den mest almindelige form for psoriasis og ses hos 80-90% af psoriasispatienter. Kan være lokaliseret over alt, men især til prædilektionsstederne. - Hårbundsaffektion er hyppig med lokaliseret eller diffus og massiv skældannelse og ses ofte ved hårgrænsen --> kan give hårudtynding. - I håndflader og fodsåler ses kraftig skældannelse som under opheling efterlade annulære elementer med central afblegning og evt leukoderma (hypopigmentering), da de heler op centralt fra. Recidiv af psoriasis viser sig ofte med samme lokalisation og udbrudstype som tidligere.

Answer 161

- pande + bag ørerne - (hovedbunden) - (nederst på maven) - (ryggen) - genitalia - håndflader - fingre/negle - knæ - (tæer) - fodsåler

Answer 162

Udgør få procent af alle psoriasistilfælde. Udvikler sig over få uger og karakteriseret af 2-3 mm store papler symmetrisk udbredt over det meste af kroppen og ekstremiteterne. Udbrudet er ofte udløst af en streptokokinfektion --> altid tonsilpodning og evt behandling af halsinfektion. Kan forsvinde spontant, ofte over en periode på flere måneder. Ses især hos unge, men kan også ses hos ptt som i forvejen har manifest psoriasis. Hos en stor del af dem som debuterer med gluttat psoriasis vil et efterfølgende udbrud ofte præsentere sig som nummumlat eller plaque psoriasis.

Answer 163

= psoriasis lokaliseret til hudfolder med fugtigt og varmt miljø. Her ses ikke skælddannelse, idet skællene gnides af som følge af maceration og friktion. Hyppigst hos ældre og adipøse. Involvering af bleområdet kan dog ses som den første præsentation af psoriasis hos mindre børn. Differentialdiagnoser: eksem, svampeinfektion

Answer 164

Skarpt afgrænsede erythematøse, let skællende plaques lokaliseret til seboroiske områder: para-nasalt, ved mediale del af øjenbryn, på ydre øre, og ved hårgrænsen. Hvis der ikke er psoriasis andre steder på kroppen kan det være svært at skelne fra soboroisk eksem. Involvering af ansigtet hos voksne psoriasisptt uden for de seboroiske områder er sjælden.

Answer 165

Særlig form for psoriasis hvor inflammationen er meget udtalt. De udvikler makroskopiske pustler på en rød inflammeret hud. Pustlerne er sterile og skyldes invasion af neutrofile granulocytter. Kan være lokaliseret eller generaliseret. Højeste incidens mellem 40-60 år, men både infantile og juvenile tilfælde er beskrevet. Der ses ind i mellem overlap mellem plaque psoriasis og pustuløs psoriasis, idet nogle ptt har plaque psoriasis før og efter et udbrud af pustuløs psoriasis - og omvendt.

Answer 166

En sjælden variant hvor der på store hudområder udvikles overfladiske tætstillede sterile pustler på rød øm hud. Udbruddet opstår ofte akut og ledsages af almensymptomer ifa træthed og feber. Det enkelte udbrud kan være fremprovokeret af hurtig udtrapning af systemisk kortikosteroid behandling, hvorfor denne behandling så vidt mulig bør undgås hos ptt med erkendt psoriasis.

Answer 167

En lokaliseret form for pustuløs psoriasis til håndflader og fodsåler. Der er en association mellem plaque psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Ukendt årsag. Ses 5x hyppigere hos kvinder end hos mænd. Associeret med rygning, og 90% af ptt med pustulosis palmoplantaris er nuværende eller tidligere rygere. Derudover er der øget forekomst af autoimmun thyroideasygdom.

Answer 168

Akutte udbrud af ømme erytematøse, skællende og evt fissurerende plaques med milimeterstore sterile pustler i håndflade og fodsåler. Normalt uden affektion af fingre eller tæer. Ofte findes en karakteristisk bladning af gule friske pustler og ældre brune pustler. Pustolosen ligner lokaliseret pustuløs psoriasis, men forekommer uden tegn på psoriasis andre steder på kroppen. Udbruddene tørrer ind i løbet af få uger, men de er stor recidivtilbøjelighed, og sygdommen er svær at behandle.

Answer 169

Ses som en af de almindeligste manifestationer hos ptt med paradokse psoriasiforme udbrud ifm TNF-alfa-hæmmer behandling fx ved Crohns eller RA

Answer 170

Sjældensygdom med ømme erythematøse, skællende og evt fissurerede plaques med millimeterstore pustler, der svinder i løbet af få uger for evt at recidivere. Forandringerne er lokaliseret til distale del af fingre og tæer, og der kan ses svære negleforandringer, evt med fuldstændig negledestruktion. Mistolkes ofte som infektion.

Answer 171

Psoriasis kan i sjældne tilfælde, især ved pustulosis psoriasis, pludselig resultere i udvikling af erytrodermi. Huden bliver højrød, infiltreret, ødematøs og med kraftig afskalning (eksfoliation). Pt er alment påvirket med kulderystelser og i risiko for at udvikle væske- og elektrolytforstyrrelser. Erytrodermi udviklet pba psoriasis adskiller sig ofte ikke fra erytrodermi udviklet af andre årsager.

Answer 172

Neglene er ofte medinddraget ved psoriasis, men incidensen varierer betydeligt. I lette former ses neglepsoriasis bare som små punktformede fordybninger ligesom på fingerbøl. Der kan også opstå distal onykolyse og rød-gule pletter i neglelejet (oliepletter). Der kan evt ses en sivmarvsagtig fortykkelse af neglen med længdegående aftegning i neglepladerne, og endelig kan der ses egentlig negledystrofi (især på tæerne). Neglepsoriasis er associeret med psoriasisartrit og undersøgelse af negle er en væsentlig undersøgelse hos ptt mistænkt for psoriasis.

Answer 173

Ses hos 20-30% af ptt med moderat til svær psoriasis, men endnu flere psoriasisptt angiver at have ledsymptomer, formentlig pga entesopatier. Asymmetrisk artrit hos 40-50%, symmetrisk 20-30%, spondylit/sacroilit 20-30%, juvenil psoriasis artrit 2-4%. Psoriasisartrit er en seronegativ erosiv artrit, der især angriber distale led på fingre og tæer samt columna- og sacroiliacaled, og den kan føre til betydelig destruktion af led og knogler. - --> scoopers test - -->MR columna og sacroiliacaled Røntgen af hænder og fødder er en basis US Hvis psoriasisartrit debuterer før hud-psoriasis, kan det være svært at stille diagnosen da den er seronegativ, hvorfor en grundig familieanamnese og undersøgelse af hud, inkl hårbund og negle er vigtig.

Answer 174

Guttate udbrud: pityriasis rosea, sekundær syfilis (roseola) Hårbunds psoriasis: seboroisk eksem Nummulat psoriasis: nummulat eksem, lichen ruber, pityriasis rosea, dermatofytose

Answer 175

LOKAL - lokalsteroid (obs bivirkninger og rebound-fænomen) - D-vit analoger i kombi med steroid er effektivt med få bivirkninger (!!) - keratolytika anvendes især til hårbund og ved tykke skældannelser - UVB er en effektiv og sikker behandlingsform - tjære pensling SYSTEMISK - methotrexat kan anvendes til svær psoriasis - retinoider, fortrinvis ved pustuløs psoriasis, teratogent (acitretin) - ciclosporin er effektiv, men nefrotoksisk og anvendes sjældent - biologiske lægemidler kan anvendes, hvis standardbehandling ikke virker eller tåles. Tidligere brugte man tjære, men dette bruges ikke længere. INGEN systemisk steroid pga risiko for udvikling af pustuløs psoriasis

Answer 176

1) D-vit analoger + glukokortikoid 2) UVB 3) systemtisk med enten a) methotrexat b) methotrexat + ciclosporing c) ciclosporin d) methotrexat + acitretin e) acitretin 4) biologiske lægemidler

Answer 177

Psoriasis som involverer <3% af hudorganet

Answer 178

Psoriasis som involverer 3-10% af hudorganet Gruppe III steroid har god effekt

Answer 179

Psoriasis som involverer >10% af hudorganet Man skal op i særlig svær psoriasis inden man anvender gruppe IV steroid, evt under okklusion med hydrokolloid plaster.

Answer 180

Salicylvaselin eller et andet keratolytisk middel fx karbamid 10%

Answer 181

Hvis behandlingen pludseligt ophører eller ophører for tidligt, vil der ofte komme en opblussen af sygdommen

Answer 182

De har antiproliferativ effekt og stimulerer keratinocytdifferentieringen. Findes i kombi med lokalsteroid gruppe III

Answer 183

- Max 100g om ugen for at undgå influering af calciummetabolismen. - irritation ved brug i ansigtet Dvs generelt få bivirkninger

Answer 184

- moderat til svær psoriasis hvor lokal behandling er utilstrækkelig - psoriasisartrit

Answer 185

- pustuløs psoriasis

Answer 186

- svær psoriasis når sygdommen ikke kan kontrolleres med andre præparater generelt få bivirkninger og virkelig gode resultater, men behandlingen er dyr og langvarig/livsvarig hvorfor der er kriterier for hvem det tilbydes.

Answer 187

INGEN - pga risiko for udløsning af pustuløs psoriasis.

Answer 188

God ved guttat psoriasism idet elimination af den udløsende faktor vil få psoriasis til at forsvinde. De andre psoriasis vulgaris typer responderer ofte godt på behandling, kan holde udbrud nede og evt få dem til at forsvinde helt. Ved pustuløs psoriasis er der hyppige recidiver ved forsøg på udtrapning af behandling.

Answer 189

Følgesygdomme: - metabolisk syndrom (trunkal fedme, hypertension, hyperlipidæmi, diabetes) (!!) - hjerte-kar sygdom (!!) - Mb Crohns - cancer (især karcinomer i huden, Hodgkin lymfom) - depression Øget forekomst af rygere og pt med øget alkoholforbrug Samlet set en reduceret forventet livslængde på 3-5 år ved svær psoriasis Årsagen til komorbiditeterne er ukendt, men muligvis pga en "low grade" systemisk inflammation.

Answer 190

- pleomorf hudsygdom med optræden af åbne og lukkede komedoner, papler, pustler, cyster, noduli og ar - acne vulgaris er en multifaktoriel hudsygdom som udgår fra talgkirtelfolliklerne i de seboroiske områder i ansigt, på bryst og ryg. - starter ofte i teenageårene og rammer >80% af teenagere af begge køn, men i varierende sværhedsgrad. Sygdomsaktiviteten er højest i 12-24 års alderen, men fortsætter især hos kvinder op i voksenalderen. - kan påvirke livskvaliteten markant

Answer 191

Multifaktoriel, og ikke helt klarlagt, men væsentlige faktorer er: 1) øget talgsekretion (sebore) pga androgen påvirkning i puberteten kombineret med øget følsomhed for androgen lokalt i talgkirtlerne. 2) retention af keratinocytter i follikelåbningen med dannelse af lukket komedoner 3) progrediering til åbent komedom (hudorme) 4) kolonisering og infektion af follikelapparatet med den mikroaerofile bakterie Cutibacterium acnes (C. acnes) (papel) 5) inflammation med frigivelse af inflammationsfremkaldende cytokiner fra celler i follikelapparatet og akkumulation af T-lymfocytter (pustel) 6) udtalt dyb indflammation (nodulus/cyste) - arvelige faktorer (- stress kan give opblussen) (- mælkeprodukter) (- hurtigt omsættelige kulhydrater)

Answer 192

Optræder i hud med mange talgkirtler = seboroiske områder. Polymorf hudsygdom der præsenterer sig med en varierende blanding af karakteristiske elementer: Ikke-inflammerede elementer: - lukkede komedoner, der viser sig dom knappenålshovedstore ikke-inflammerede hvidlige papler - åbne komedoner, der er mørke og mere synlige. De indeholder et fedtet gullighvidt materiale. Inflammerede elementer: - ømme røde inflammerede papler fra 1-5 mm i diameret - pustler - noduli eller cyster Ardannelse - i varierende grad kan der udvikles bløde fordybninger eller mere udstansede cikatricer (ice pick scars) i ansigtet eller hypertrofiske ar og evt keloider på ryg, skuldre og bryst. Inflammation i de enkelte elementer aftager i løbet af dage til uger afhængigt af dybden og sværhedsgraden. Det er ikke afklaret hvorfor akne aftager (brænder ud) efter nogle år, selvom alle patogenetiske faktorer persisterer.

Answer 193

- komedon akne - papulopustuløst akne - nodulocystisk akne - acne excoriee (pille-akne) - acne conglobata (sjælden) - acne fulminans (sjælden) afhænger af hvilken type element der dominerer.

Answer 194

- PCOS | - hyperandrogenisme (mistænkes ved akne hos børn 2-7 år)

Answer 195

Langvarigt forløb med dybtliggende konfluerende cyster og svær ardannelse. Hyppigst mænd 20-50 år.

Answer 196

Akut svær ulcererende akne ledsaget af feber og artralgier, oftest hos unge mænd.

Answer 197

- Medicin fx fenytoin, lithium, glukokortikoid, ciclosporin, androgene steroider - Ansigtskosmetik og manipulation af ansigtshuden kan forværre en tilstedeværende akne - eller inducere pille akne (acne excoriee) - Hudkontakt med olieprodukter kan give olieakne hos mekanikere og maskinarbejdere.

Answer 198

- basiron (benzylperoxid) - Hindre hyperkeratinisering i folliklerne og væksten af C. acne - daglig smøring med keratinolytiske lokalmidler som retinoidere adapalen og isotretinoin - normaliserer differentieringen af keratinocytter i follikelmundingen, hvorved dannelsen af komedoner hæmmes og har en vis antiinflammatorisk effekt - effekt efter 4-6 uger - ved god komplians har dette lige så god effekt som systemisk AB - kan give svie, rødme og afskalning i starten af behandlingen - alternativt kan gives benzoylperoxid (AB) der er stærkt baktericidt på C acnes og samtidig har komedolytisk effekt. - evt kombineret med clindamycin for at mindske resistensudvikling ved brug af clindamycin alene - epiduo (kombi med a-vitaminsyre og ?)

Answer 199

Kombination med systemisk behandling. - tetracykliner (antiinflammatorisk og antibakterielt) - p-piller evt med antiandrogenet cyproteronacetat (god effekt hos voksne kvinder med inflammatorisk akne)

Answer 200

Systemisk isotretinoin - særdeles effektiv og stopper sygdommen efter ca 6 mdr behandling. - stærkt teratogent og abort tilrådes hvis graviditet indtræffer trods påkrævet brug af prævention - udtørre hud, læber og slimhinder - løbende måling af nyre og levertal

Answer 201

Kronisk recidiverende, pusdannende og ardannende inflammation omkring de terminale hårfollikler i intertriginøse områder som aksil, under mammae, og i anogenitalregionen. Hyppigere hos kvinder. Medvirkende årsager: fedme, rygning, okklusion og sekundær bakteriel infektion - familiær med defekt i NOTCH-signalvejen!! Mistolkes ofte som infektion og mange ptt har fået mange kirurgiske spaltninger af abscesser.

Answer 202

Betændelsen skyldes hyperkeratinisering og okklusion af udførselsgangen i hårfolliklerne med heraf følgende dannelse af epidermale cyster, abscesser, udbredte subkutane "tuneller" (sinustrakter) og hypertrofiske ar.

Answer 203

Tre kliniske kriterier skal være til stede: 1) Typiske læsioner: ømme inflammerede noduli, sterile abscesser hvorfra der kan drive pus og ofte sinustraktåbninger samt ar efter tidligere elementer og komedoner 2) Typisk lokalisation: aksiller, lyskefolder, perinerum, perianalt, balder, under mammae 3) Kronisk sygdom med tilbagevendende læsioner

Answer 204

Kan være svær at behandle. 1) lokal behandling med clindamycin/benzoylperoxid gel 2) ved abscesser gives intralæsionel steroid 3) længerevarende systemisk tetracyklin 4) langvarig systemisk rifampicin kombineret med clindamycin, acitretin, biologisk behandling med TNF-alfa-hæmmere 5) kirurgisk excision eller laserfjernelse af kirtelområdet Komplikationer - pyoderma gangrænosum

Answer 205

Kronisk sygdom som typisk udvikles i 30-50 års alderen i den centrale del af ansigtet. Granulomatøs sygdom. Hyppigst hos lys hudtype og genetisk disposition. Ukendt ætiologi, men dysregulering af det innate immunsystem med opregulering af cathelicidin, UV-eksponering, vaskulær hyperreaktivitet og demodexmidler i folliklerne menes at være væsentlige i patogenesen. Der er ikke komedoner og tilstoppede porer som ved akne.

Answer 206

Klassificeres efter de kliniske symptomer som dominerer hos den enkelte patient. De kan dog i varierende grad have symptomer fra flere typer: ``` Subtype 1: erytrotelangiektatisk rosacea (vaskulær type med erytem, flushing og telangiektasier) ``` Subtype 2: papulopustuløs rosacea (inflammatorisk type med papler og pustler) Subtype 3: phymatøs rosacea (talgkirtelhypertrofi, rhinophyma) Subtype 4: okulær rosacea (øjengener) Evt hudbiopsi til diagnostik

Answer 207

- Ved den erythematøse type ses ofte en gradvist øget tendens til rødme, mest centralt i ansigtet. Anfaldsvis blussen (flushing) kan udløses af eksposition af fx sollys, varme, stærk krydret mad, alkohol og psykisk belastning Ansigtshuden føles sart og brændende. Efterhånden udvikles mere bliverende karudvidelser med telangiektasier.

Answer 208

Erytematøse, inflammerede papler og puster symmetrisk centralt på kinder, næse, hage og i pande. Læsionerne klør ikke, og mærkes som regel ikke fraset en let ømhed. Ofte er der bleghed omkring øjenene og fremtoningen er sammenlignet med "en puklet solskoldning med solbriller". Ingen komedoner og helingen sker uden ardannelse.

Answer 209

Ses især hos mænd som en uregelmæssig svampeagtig blårød forstørrelse/deformitet af næsen pga talgkirtelhyperplasi og fibrose.

Answer 210

Øjensymptomer ifa blefaritis, konjunktivitis og sjældent keratitis

Answer 211

- polymorft lysudslæt - seboroisk dermatitis - perioral dermatitis - lupus erythematosus - sarkoidose

Answer 212

Information om: - solbeskyttelse og undgåelse af massiv soleksponering - reducere alkohol, varme drikke, krydret mad - undgå kosmetik i ansigtet og for meget sæbe og creme Vaskulære forandringer med erytem og flushing: - smøring med brimonidintartrat (alfa-2-receptoragonist --> karkontraktion og bledhed i 12 timer efter applikation) - telangiektasier kan laserbehandles Inflammatoriske pustler og papler - lokalbehandling med ivermectincreme, metronidazolcreme eller azelainsyregel. (ikke steroid da det kan medvirke til vedligeholdelse af sygdommen og rebound fænomen) Svære tilfælde: - peroralt tetracyklinpræparat - systemisk isotretinoin (A-vitamin) Rhinophyma: - CO2 laser eller elektrokirurgi

Answer 213

Relativ hyppig rosacea-lignende hudlidelse med pludseligt udbrud af ensartede små papulopustler, typisk omkring munden, ved næsefløjene, eller omkring øjenene. Karakteristisk er der en fri zone med normal hud omkring munden. Der kan være mindre skællende erytematøse eksemlignende områder iblandt, og svie og brænden kan være udtalt. Årsagen er ukendt men den kan være provokeret af lokalsteroidbehandling og pt kan være "steroidnarkomaner", idet lokalsteroid virker kortvarigt bedrende og symptomerne forværres ved forsøg på sepondering. - i virkeligheden forværre lokalsteroid tilstanden (= steroidakne (bivirkning)) Behandling: seponering af steroid og start af lokalbehandling med metronidazol indtil 1-2 uger efter fuldstændigt svind. For at modvirke opblussen i starten kan lokalbehandling evt kombineres med et systemisk tetracyklinpræparat i 3-6 uger.

Answer 214

- Almindelig anfaldsvis kløende hudsygdom der skyldes dermalt ødem. - Rammer 15-30% af befolkningen på et tidspunkt, ofte ifa akut urticaria - Flygtige flade plamager (kvadler) ses spredt på huden og flytter sig inden for 24 timer - Angioødem viser sig ved ødem af subcutis eller slimhinder - Monosymptomatisk angioødem ses hos 10% - De fleste udbrud er korte og svinder hurtigt på symptomatisk behandling med antihistaminer - Kronisk urticaria defineres ved varighed >6 uger og skyldes nærmest aldrig allergi (livstidsprævalens på 0,5-1%). Hos de fleste er det spontan urticaria, hvor man ikke finder en udløsende årsag 40% vil samtidig have angioødem.

Answer 215

- spontan (hyppigst!) - (virus)infektion (hyppig grund til akut urticaria) - autoimmunitet (fx første symptom på bindevævssygdomme, tyreotoksikose) - fysisk påvirkning - allergi (medicin*, insektstik, fødemidler)(3%) - tidlig tegn på malign sygdom (især lymfomer --> urticariel vaskulitis) *morfin, acetilsalicylsyre, NSAID

Answer 216

Ødem beliggende i den dybe del af dermis og subcutis (= dyb nældefeber) Kan også ramme slimhinder og give symptomer fra luftveje og GI-kanalen.

Answer 217

- kvælningsfornemmelse | - ændret stemme

Answer 218

Anfaldsvise koliksmerter

Answer 219

Mastcellerne frigør mediatorer (bl.a. histamin, prostaglandin, leukotriner, tryptase, substans P, plasmakiner) der medfører øget permabilitet af hudens blodkar. Årsagen til den øgede mediatorfrigivelse er oftest ukendt. - kan udløses af en IgE-medieret mekanisme (allergisk induceret), men dette er sjælden (3%) og skyldes da ofte lægemidler, fødevare eller insektstik fra bi/hveps.

Answer 220

``` Akut urticaria (<6 uger) - ofte virus ``` ``` Kronisk urticaria (>6 uger) - ofte idiopatisk, sjældent debutsymptom for BV-sygdomme ``` Fysikalsk urticaria: - urticaria factitia (dermografisme) - trykurticaria - kolinerg urticaria - solar utricaria - kuldeurticaria - kontakturticaria (type I-reaktion) - aquagen urticaria Autoimmun urticaria Hos 30-40% med kronisk urticaria kan der påvises autoantistoffer mod mastcellens IgE-receptor eller receptorbunden IgE --> autoimmun urticaria. Urticariel vasculitis Hvis kvadlerne er hæmoragiske og bliver stående >24 timer kan det dreje sig som urticariel vasculitis, udløst af antigenantistofkomplekser. De skal udredes for systemsygdom, især BV-sygdomme

Answer 221

- Varierende røde hævelser i huden - Kan ses alle steder på kroppen - Voldsom kløe, som de grubber væk (dvs ingen kradsemærker) - Elementerne forsvinder efter <24 timer uden at efterlade spor - Evt feber og artralgier ved svære udbrud - kolinerg urticaria er småpapuløs - kronisk urticaria kan ses med urtikariel dermografisme (urticariakvadler fremkaldt af tryk på huden) - kan være en engangsforeteelse, kan optræde med anfald få gange om måneden eller vise sig med daglige anfald. Børn: - annulære, polycykliske og evt kokarde-lignende hudforandringer (kan forveksles med erythema multiforme)

Answer 222

Dybere hævelse som medinddrager underhuden. De kraftigste reaktioner ses omkring øjne og læber hvor huden er mere løst bundet. Evt slimhinder i halsen. Ofte mindre kløende end urticaria.

Answer 223

- anafylaksi - atopisk dermatitis - udtryk for medikamentelt eksantem

Answer 224

AKUT - grundig anamnese, med udredning baseret på klinik (ingen rutineprøver) - evt priktest ved akut urticaria og mistanke om type-I allergi KRONISK - leukocytter, differentialtælling, CRP, SR, evt TSH og andre prøver hvis anamnesen indicerer dette. - seponer evt udløsende medicin

Answer 225

- C1-inhibitormangel (hereditært angioødem) | - lægemiddelreaktion (ACE-hæmmere)

Answer 226

En normalt fænomen hos mange, især unge. Optræder dels alene, dels som ledsagesymptom ved kronisk urticaria. Når huden traumatiseres, udvikles urticaria få min efter traumet

Answer 227

En anden form for lokaliseret og fysisk udløst urticaria, hvor fx en skulderrem kan udløse urticaria på skulderen, en skruetrækker urticaria i håndfladen eller hævelser af fodsålerne efter gang og stand. Det er karakteristisk at latenstiden fra tryk til udbrud er 3-6 timer.

Answer 228

Acetylkolin medvirker ved en særlig form for urticaria der udløses af varme, fysiske anstrengelser eller emotionelle forstyrrelser. Oftest småpapuløs.

Answer 229

En sjælden variant udløst af sollys

Answer 230

Udløst af lokal eller universel afkøling. Kan bekræftes ved at lægge en isterning på huden i få min. Universel frigørelse af histamin kan udløse en shocktilstand med kredsløbspåvirkning. Pt må derfor advares mod havbade. Desensibilisering med regelmæssige kolde bade kan anvendes terapeutisk

Answer 231

Optræder på steder for direkte kontakt med det udløsende agens. Reaktionen kan være type 1 fx overfor latex eller non-allergisk fx overfor benzoesyre i fødemidler. Lokalisationen er ofte på hænder eller i ansigtet. Pt med kronisk håndeksem kan opleve straksreaktion med kløe og lokalhævelse efter berøring med urticariafremkaldende stoffer, der især findes i frisk grøntsager. Allergisk kontakturticaria kan i sjældne tilfælde udvikle sig til livstruende anafylaksi, fx når der hos allergiske ptt optræder hud eller slimhindekontakt med latex eller peanuts.

Answer 232

Opstår ved kontakt med vand af varierende temperatur

Answer 233

Recidiverende udbrud af grupperede papler med urtikariel reaktion. Rammer primært børn. Kaldes også frugtknopper, skyldes dog oftest insektstik, hunde-, katte- og fugle lopper.

Answer 234

Sjælden form for angioødem betinget af arvelig C1-inhibitor mangel. Episodiske alvorlige men selvlimiterende hævelser der kan optræde med dages, ugers eller års intervaller. Ses sammen med et retikulært eksantem hos 50% før eller samtidig med angioødem. Symptomerne debuterer hos de fleste i barnealderen og 75% af ptt har andre sygdomsramte familiemedlemmer. Anfaldene kan være akutte og livstruende og viser sig ved udvendige angioødemer i fx ansigt (Quinckes ødem), øvre luftvejsødem, eller abdominalt angioødem.

Answer 235

Måling af C1-inhibitor (koncentration og funktion), evt screening med C4, der er nedsat under anfald.

Answer 236

C1-inhibitorkoncentrater Nogle ptt har god effekt af langtidsforebyggende med tranexamsyre eller det anabolske steroid danazol

Answer 237

Skyldes hæmmet nedbrydning af bradykinin og kan vise sig ved potentielt livstruende hævelser, primært i hoved-hals-området. Latenstiden fra opstart af behandling til udvikling af angioødem kan varierer fra timer til år. Det er en idiosynkratisk medicinreaktion og den kan ikke be- eller afkræftes ved allergitestning. De responderer dårligt på antiallergisk behandling og i de værste tilfælde behandles med præparater mod HAE og sjælden nødtrakeotomi. 0,7-2,2% af ptt i ACE-hæmmer behandling

Answer 238

1) korriger evt udløsende faktorer 2) symptomatisk behandling med antihistamin - hos ptt med acetylsyreudløst urticaria kan man supplere med montelukast (leukotrinantagonist) - gå op i dosis inden der gås videre til trin 3) 3) + montelukast 4) i svære tilfælde kan der kortvarigt bruges systemisk steroid 5) svære kroniske former der ikke respondere på ovenstående kan behandling med subkutant omalizumab (anti-IgE) hver 4 uge

Answer 239

Generelt god, og forvinder i løbet af uger til mdr. For 10% kan lidelsen være årelang.

Answer 240

En gruppe sygdomme hvor der er ophobning og aktivering af mastceller i forskellige organer, primært huden. Kutan mastocytose ses som urticaria pigmentosa (pigmentnældefeber) der viser sig ved velafgrænsede rødbrune maculae. Hos børn kan elementerne være større og mere polymorfe, eller der kan være enkelte større gulligbrune plaques (mastocytomer). Hudelementerne hæver op og bliver røde og kløende når de udsættes for friktion. Man kan fremkalde dette (Dariers tegn) hvis man stryger med en tungespatel 5 gange med moderat tryk hen over hudelementet, og venter 3-5 min. Pt med generende hudkløe kan behandles med antihistamin.

Answer 241

ALLERGISK KONTAKTEKSEM - Type: Type IV allergi - Testing: Epikutantest (lappeprøve) - Allergisk reaktion: Cellulært medieret - Symptomer: Eksem på huden KONTAKTURTICARIA - Type: Type I allergi - Testing: Priktest - Allergisk reaktion: IgE-medieret - Symptomer: Urticaria, astma, anafylaksi mm.

Answer 242

- reaktive erytemer og vasculitis er en heterogen gruppe af hudsygdomme hvor også hudens karsystem er involveret - det kliniske billede er meget varierende både mht sværhedsgrad og varighed - behandlingen retter sig mod den udløsende årsag - i svære tilfælde kan systemtisk immunsuppressiv behandling være indiceret

Answer 243

- urticaria - erythema multiforme - erythema nodosum - exanthema medicamentale - toksisk epidermal nekrolyse - erythema chronicum migrans - Sweets syndrom (akut febril neutrofil dermatose) - erythema annulare centrifugum - erythema gyratum - leukocytoklastisk vasculitis - allergisk vasculitis - Henoch-Schönleins purpura - Kawasakis syndrom - erythema ab igne

Answer 244

- ukendt (hyppigst) - infektioner - systemsygdomme - lægemidler

Answer 245

Almindeligt forekommende subakut knudeformet inflammation i subcutis (panniculitis) af begge underben. Især yngre kvinder. Smertefulde erytematøse noduli på forsiden af crura/crus. Indurerede, varme og ømme elementer. Feber og artralgier kan ses. Idiopatisk eller som reaktion på anden sygdom, infektion (streptokok) eller medikamenter Heler sædvaneligvis uden ardannelse i løbet af 4-6 uger.

Answer 246

En forsinket type IV-hypersensibilitetsreaktion i subcutis udløst af forskellige antigenstimuli

Answer 247

Infektion - streptokokinfektion (!) - tuberkulose - lepra - yersiniose - virusinfektioner Inflammatoriske tarmsygdomme - colitis ulcerosa - Mb Crohn Sarkoidose Maligne systemsygdomme - lymfom - leukæmi - karcinomer Lægemiddelreaktioner - sulfapræparater - p-piller

Answer 248

I løbet af få dage udvikles varme, ømme, røde/rødviolette dårligt afgrænsede noduli. Der kan være få eller på til 15 elementer som hver måler 2-4 cm. Typisk på forsiden af crus eller underarme, sjældent lår og overarme og endnu sjældnere ansigt, bryst eller andre områder. Ingen ulceration! Der kan være almen påvirkning med feber, træthed, hovedpine, led- og muskelsmerter.

Answer 249

Udredning: - svælgpodning - røntgen thorax - yersinia antistoffer-titer - Mantoux test evt interferon gamme release assay test - calprotectin Diagnostik: - hudbiopsi (knivbiopsi) Nyt medicin opstart? Blodprøver: - hæmatologisk sygdom? - sarkoidose (ACE) -

Answer 250

- traumer - insektstik - absces - vasculitis - panniculitis af anden årsag og type

Answer 251

I løbet af dage til uger aftager ømheden og hævelsen, farven skifter fra højrød til rødviolet og brunlig, inden elementet forsvinder uden ardannelse. Recidivudbrud kan ses.

Answer 252

Rettes mod evt udløsende årsag. Ødem og smerter kan behandles med kompression og NSAID

Answer 253

Der findes en lang række erytematøse tilstande som spænder fra normale fysiologiske reaktioner til distinkte sygdomme.

Answer 254

Flushing - anfaldsvis rødme i ansigtet, som kan være helt harmløst provokeret af psykologiske årsager, men det kan også ses ifm rosacea og sjældent udløst af karcinoidt syndrom Palmart erytem - akut ved scarlantina og ved skarlantiform eksantemer. Kan ses som led i hudsygdomme som eksem, psoriasis, viruseksantem, svampeinfektion eller ifm leverlidelser og graviditet Kan også være et isoleret arveligt fænomen. Figurate guirlandeformede erytemer - udvikles som led i en reaktion på infektioner, mediakamentel overfølsomhed eller ifm interne sygdomme Kan være lokaliserede eller mere udbredte og forløbet strækker sig over uge/mdr - de lokaliserede former kan forveksles med erythema chronicum migrans (borrelia)

Answer 255

= akut febril neutrofil dermatose (selvom feber og neutrofili ikke altid er til stede) Reaktiv tilstand som kan udløses af flere årsager og som kan optræde i efterforløbet af en infektion. Ca 20% er associeret med underliggende malignitet, især hæmatologisk sygdom, som derfor altid skal udelukkes. Hyppigst kvinder >30 år

Answer 256

Pt udvikler over dage til få uger spredte ømme røde infiltrerede noduli og plaques på arme, hals, ansigt og krop. Det er karakteristisk med ødematøse papler med pseudovesikler i randzonen af de større elementer. 1) Feber, 2) leukocytose med overvægt af neutrofile granulocytter og 3) hypersedimentation ses typisk

Answer 257

Biopsi med histologisk undersøgelse

Answer 258

Erythema multiforme

Answer 259

Systemisk steroid

Answer 260

Huden kan ikke anæmiseres ved tryk med glas- eller plastik spatel Purpura er et makulært udslæt dvs at forandringerne ikke kan palperes Vasculitis er en relativt almindelig betændelsesreaktion i karvæggen medførende pletvis blodudtrædning på hud eller i slimhinder (purpura) Elementerne er symmetrisk fordelte og oftest deklivt lokaliserede papler og evt ulceration Systemsygdom som kan være lokaliseret til huden alene eller også medindrage indre organer - ofte nyrerne. Vasculitis giver ofte palpabel purpura

Answer 261

Hvor reaktive erythemer er associeret med inflammation omkring superficielle og dybe blodkar, så er vasculitis i stedet inflammation inde i karvæggen. Inflammationen medfører lækage gennem karvæggen og udsivning af erytrocytter og væske ses i områder med højt venetryk --> deklivt (nedadtil) og/eller akralt (yderst på ekstremiteterne) Pga udsivning gnm karvæggen svinder rødmen ikke ved tryk

Answer 262

Størrelsen af blodkar - småkarsvasculitis - mellemkarsvasculitis - storkarsvasculitis Ætiologi - primær - sekundær til anden sygdom

Answer 263

1. Inflammatoriske BV sygdomme - systemtisk lupus erythematosus - RA - Sjögrens syndrom 2. Infektioner - hepatitis B og C - parvovirus B19 - streptokoksepsis - meningkoksepsis - gonokoksepsis 3. Lægemidler - sulfonamider - penicilin - tiazid - phenytoin - heparin - ect 4. Neoplastiske sygdomme - lymfomer - leukæmi - karcinomer

Answer 264

Ukendt årsag i 50% af tilfældene Cirkulerende immunkomplekser er væsentlige selvom de er svære at påvise. Hyppigst små- eller mellemkars vaskulitis. Purpura ses ofte ifm vaskulitis, men kan også være udløst af 1. karskørhed (senil purpura) 2. langvarig steroidbehandling (steroidatrofi) 3. led i koagulationsdefektsygdomme (ingen inflammation hvorfor forandringerne ikke er infiltrerede og dermed ikke palpable)

Answer 265

Udvikles pludseligt eller over få dage. Stor recidivtilbøjelighed. Vasculitis kan være isoleret til huden med et helt godartet forløb, men bør altid opfattes som en systemsygdom og der skal undersøges for organinvolvering. Kan inddrage led, nyrer, lunger, tarm og CNS med alvorlige komplikationer til følge. Karakteristiske hudforandringer: - palpabel purpura som følge af karvægsdestruktion og udsivning af blod, ofte som smertefulde elementer på underben og nates, der kan give ømme noduli med rødviolet randzone, central sort nekrose og evt ulceration. Ved udbredte forandringer er pt ofte febril, smertepåvirket og træt.

Answer 266

Øget karskørhed - fx steroidbivirkning hos ældre (senil purpura) Koagulationsabnormitet - trombocytopeni - antikoagulationsbehandling Stase - purpura ses hyppigt hos ptt med staseeksem. Kan ses hos unge efter megen fysisk aktivitet. Medikamentel - fx acetylsalicylsyre Infektioner - led i allergisk purpura inkl Henoch-Schönleins purpura Ukendt - kapilitis

Answer 267

Altid rettet mod underliggende årsag. Urin til påvisning af nyrefunktion - u-albumin/u-kreatinin ratio - protein Hudbiopsi til histologi for verificering af diagnosen. Derudover også relevante blodprøver og billeddiagnostik.

Answer 268

- leukocytoklastisk vasculitis (allergisk vasculitis) - urtikariel vasculitis - Henoch-Schönleins purpura - livedo reticularis

Answer 269

Småkarsvasculit. Mange udløsende årsager fx lægemidler Der ses patoanatomiske forandringer med fibrinoid nekrose af karvæg, udsivning af erythrocytter, og omgivende betændelsesinfiltrat. Forløbet kan være langvarigt med recidiverende udbrud af palpabel purpura

Answer 270

Småkarsvasculit. Viser sig som urticaria, hvor de enkelte elementer modsat almindelig urticaria, ikke er flygtige, men persisterer >24 timer. Ses som led i inflammatoriske BV sygdomme eller er fremkaldt af hep-B-virus. Ofte svinder vasculitten spontant uden behandling

Answer 271

Småkarsvasculit. Opstår akut, hyppigst hos børn <10 år. Efter streptokokinfektion. Der ses IgA-kompleksaflejring i karvæggen. Der optræder palpabel purpura og hos 50-70% findes purpura, kolikagtige smerter og artrit samt evt proteinuri og hæmaturi. Nedadtil på abdomen og crura udvikles i skub symmetriske grupper af røde ømme papler hvor farven via det rødviolette går over i brun, efterhånden som de aflejrede erythrocytter får nedbrudt deres hæmoglobin. Tendens til nye udbrud indenfor en periode på flere mdr. Hos nogle ses erythema multiforme lignende elementer. Hos 50% kan der påvises blod i afføringen. Behandling: symptomatisk i lette tilfælde, og evt immunsupprimerende i svære tilfælde med organpåvirkning.

Answer 272

Rødcyanotisk netværksagtige erytemer på fodrande, ved ankler, på ben og nedadtil på krop og glutealregion. Er ikke i sig selv en vasculit, og det kan optræde idiopatisk eller ses ifm lupus og antifosfolipidsyndrom. Hos ældre kan det være udløst af kolesterolembolier. Diff diagnose: - cutis mamorata (samme klinik, ses ofte i huden hos raske børn og unge, normalt fysiologisk vasospastisk repons på kulde).

Answer 273

1) Cutis mamorata - samme klinik, ses ofte i huden hos raske børn og unge, normalt fysiologisk vasospastisk repons på kulde og forsvinder ved genopvarmning 2) Erythema ab igne - pigmenterede netværksagtige hudforandringer, der fremkommer efter længerevarende varmepåvirkning, eksempelvis efter brug af varmepude eller bærbarcomputer placeret over det samme hudområde. Fx mave eller lår- Ingen behandling og forandringerne kan bestå længe 3) Dermatomyosit 4) Acrodermatitis chronica atrophicans

Answer 274

De kutane vasculitter uden systempåvirkning behøver sjældent aktiv behandling og går i sig selv. Hvis benene hæver, kan der bruges støttebind. Ved organpåvirkning gives systemisk prednisolon evt i kombi med anden immunsuppressiv behandling.

Answer 275

- diabetisk dermopati - skintags - acanthosis nigricans - candida infektion - granuloma annulare - rubeosis faciei - necrobiosis lipoidica (sjælden) - diabetiske bullae (sjælden) - kløe

Answer 276

Endokrine sygdomme - diabetes - hypertyroidisme - hypotyroidisme - addisons sygdom - Cushings sygdom Metaboliske sygdomme - hyperlipidæmi - kutan porfyri Ernæringssygdomme - malabsorption/ proteinmangel - jernmangelanæmi - zinkmangel Organsygdom - leversygdom - nyreinsufficiens - pancreassygdom - inflammatorisk tarmsygdom - lungesygdom Intern cancer - alle organsystemer - øsofagus og ventrikel - lymfomer - leukæmi mamma

Answer 277

Senil kløe - generaliseret kløe hos ælde, uden udløsende årsag Kolestase-kløe - leversygdom Uræmisk kløe - nyreinsufficiens Anden kløe - jernmangelanæmi - polycytæmi - lymfomer (Hodgkins sygdom) - andre maligne tilstande

Answer 278

- Mb Paget - Kutane metastaser - Dermatomyositis - Herpes Zoster - Multiple eruptive seboroiske keratoser

Answer 279

- rødt skællende, skarpt afgrænset eksemlignende element omkring en mammapapil. - udtryk for et ductus karcinom i mammae - ensidig eksem omkring en mammapapil skal derfor altid udredes med biopsi - ekstramammær Paget kan udvikles i perineum eller aksil og være udtryk for underliggende cancer

Answer 280

- enten direkte vækst eller lymfogen/hæmatogen spredning | - hyppigst leukæmi og lymfom

Answer 281

Voksne ptt med dermatomyositis bør udredes for intern malign sygdom da det findes ved 1/3. Længerevarende figurate erytemer, erytrodermi uden kendt årsag, sent optrædende ichthyosis, pludselig udviklet hypertrikose og recidiverende superficielt thromboflebitis kan være markører for intern malignitiet.

Answer 282

Optræder hyppigere og voldsommere hos ptt med lymfomer og leukæmi

Answer 283

``` Dermatitis herpetiformis (autoimmun bulløs hudsygdom) - associeret med cøliaki ``` Pyoderma gangraenosum og erythemanodosum - associeret med inflammatorisk tarmsygdom Panniculitis og migrerende thrombophlebitis - associeret med pancreatitis og pancreas cancer Lupus vulgaris og hudtuberkulose - associeret med tuberkulose Sarkoidose i huden - associeret med sarkoidose Bleg skinnende hud, noduli rheumatici - associeret med RA

Answer 284

- porfyri | - diabetes

Answer 285

En gruppe sygdomme forårsaget af enzymdefekter i biosyntesen af hæmoglobin. Hyppigste symptom er porphyria cutanea tarda. Ophobningen af porfyriner i huden fører til lysoverfølsomhed.

Answer 286

Ses hos 0,3% af diabetikere, og ca 50% af dem som udvikler necrobiosis lipoidica har diabetes. Yngre voksne, hyppigst kvinder Uafklaret patogenese, men kan muligvis forklares ved hudforandringer sekundært til mikroangiopati og iskæmi. Hudelementerne ses på for- og sidefladen af underbenene og kan afhængig af varigheden være gulligbrune plaques skarpt afgrænset mod normal hud. Elementerne har central atrofi med tydelige kar (telangiektasi) og undertiden sårdannelse der efter opheling kan give ar-impressioner. De vokser langsomt centrifugalt fra en hævet fast uøm inflammatorisk randzone. Skal altid udredes for diabetes Behandling: calcineurininhibitorer under okklusion, fototerapi eller potent lokalsteroid. - mindre ulcererende områder kan exciseres evt med transplantat. Prognose: cicatricedannelse kan ikke undgås. Profylakse er ikke muligt, men traumer bør undgås.

Answer 287

Hyperpigmentering fløjlsagtig fortykkede hudforandringer, især i hudfolder. Ses ved prædiabetes, PCOS og type II diabetes hvor der er insulinresistens.

Answer 288

Hyppigt forekommende stilkede hudtumorer, der ofte ses på hals og i aksiller. Ses ved hyperinsulinæmi og forhøjede værdier af HbA1C. Ofte adipøse

Answer 289

Ubehandlet diabetes er ofte associeret i ruritus og rubeosis facei (svagt rosafarvet ansigt). Sendiabetisk neuropati --> tryksår på fødder Dysreguleret diabetes medfører hyperlipidæmi med xantomer og xanthelasma

Answer 290

Ved Mb Addisons (binyrebarkinsufficiens) ses øget pigmentering af hud, tandkød og tunge pga forhøjet melanocytstimulerende hormon.

Answer 291

Tyreotoksikose: lyserød hud, palmart erytem og tendens til hyperhidrose. Evt diffust defluvium (hårtab) og hudpigmentering. Der kan ses prætibialt myksødem som er en dybtgående infiltration der skyldes mucinaflejring i dermis Ved myksødem ses gullig hud, tendens til defluvium (hårtab) og udtynding lateralt af øjenbryn og asteatotisk eksem.

Answer 292

Sjælden tilstand der oftest ses hos subsistensløse og alkoholikere eller hos ptt med anoreksi. Vit-A mangel: Abnorm tørhed ad huden evt ichthyosis Vit-B mangel: Pallegra (lyslokaliseret hyperpigmenteret dermatitis med tørhed af læber, mund og glossitis). Vit-C mangel: Skørbug med øget karskørhed, punktformede blødninger, follikulær hyperkeratose, krøllede hår og blødende gingivitis. Vit-D mangel: Rakitis Zinkmangel: Acrodermatitis enteropathica med erythematøse skællende forandringer og evt bullaedannelse omkring legemsåbninger. - fx afgrænset rødgul skællende dermatitis omkring munden

Answer 293

Abnormt øget svedproduktion. Ses hos 3% af befolkningen. Socialt invaliderende og et tavst handicap. Fokal hyperhidrose: aksiller, håndflader, fodsåler Generaliseret hyperhidrosse kan være sekundær til systemisk sygdom, fx hypertyroidisme, infektionssygdom, adipositas eller lymfom Behandling: 1) lokale aluminiumholdige medikamenter (antiperspirant) + locoid om morgenen (hindre bivirkningseksem) 2) iontoforese eller lokale infektioner med botox 3) systemisk behandling med fx antikolinergika (mange bivirkninger, bruges ved lejlighed, ikke dagligt) 4) kirurgi med operativ fjernelse af svedkirtler 5) operativ overskæring af den sympatiske grænsestreng (sympatektomi)

Answer 294

Symmetrisk fordelte små kantede flade rødviolette kløende papler. Stærkt kløende. Almindeligt forekommende. Begge køn, hyppigst i 30-60 års alderen. Oftest lokaliseret til håndled og fodled, og underarme, flanker og indersider af lår. Samt slimhinder, negle og hårbund. Slimhinder er involveret med "netmelon-tegning" hos >1/3

Answer 295

Ikke fuldt afklaret Histologisk: båndformet lymfocytinfiltrat højt i dermis og akantose, hyperkeratose og basalcelledegeneration i epidermis. T-celler kan udløse et autoimmunt respons rettet mod keratinocytterne som så ændrer overfladeantigener i basalcellelaget og frigiver en række proinflammatoriske cytokiner. Ikke umiddelbart tegn til familiær ophobning eller association med lægemidler.

Answer 296

Starter ofte symmetrisk på ekstremiteterne ledsaget af stærk kløe og breder sig i løbet af en måned til større eller mindre dele af kroppen. Prædilektionsstederne er volare håndledsregion, crura, lænderegion samt håndflader og fodsåler. Mellem mm-1 cm i størrelse, kantede, polygonale, flade ofte røde eller blåviolette papler i grupper. Overfladen af paplerne er ofte glat og skinnende. Der kan evt ses hvidgrå linjer på paplernes overfalde. Ældre elementer bliver let skælende. Slimhindeforandringer ses hos 30-70% og ses på kindslimhinden som hvide striber i et netværk (netmelon mønster). Kan være symptomløse, men i nogle tilfælde ses smertefulde eroderede elementer. På genitalia ses annulære elementer på vulva eller på glans penis. Slimhindeforandringer kan være eneste symptom. Sygdommen udvikler sig med fortykkede kløende elementer, hypertrofisk lichen planus, ofte på crura. Lokale traumer kan udløse lichen ruber/planus forandringer (Köbners fænomen). Abnorm længdestribning i neglepladen se shos ca 10%. I opheling kan der efterlades postinflammatorisk hyperpigmentering.

Answer 297

- guttat psoriasis - atypisk pityriasis rosea - lichen simplex chronicus - likenoide medikamentelle eksantemer - sekundær syfilis - leukoplaki - kandidose

Answer 298

Klinik + hudbiopsi

Answer 299

Ofte god med opheling indenfor 1-2 år, men recidiver of kroniske forløb af de lokaliserede former er ikke usædvanligt.

Answer 300

Ofte vanskelig. - Asymptomatiske tilfælde inkl oral lichen, kan man undlade at behandling da evidens er lav. - Udtalt kløe eller smertende forandringer: potent lokal steroid, men ved akutte generaliserede udbrud gives systemisk behandling. - Kronisk lichen ruber/planus: svær, evt lokalsteroid under okklusion (obs risiko for steroidatrofi) - Svære mundhulelæsioner eller udbredt behandlingsresistens: systemisk immunsuppression med steroid, ciclosporin, methotrexat eller azathioprin. - Andre svære tilfælde: UVB-fototerapi og systemisk retinoidbehandling

Answer 301

En karakteristisk histologisk forandring især kendt fra mykobakterielle infektioner, hvor der er central nekrose i granulomet (tuberkulose) Men de ses også uden central nekrose (necrobiosis lipoidica) Granulomer ses desuden ved inflammatorisk tarmsygdom og fremmedlegemereaktioner.

Answer 302

Oftest en systemsygdom med hiluslymfeknudesvulst (set på røntgen), almen sygdomsfølelse med feber, vægttab og træthed. Pt kan også være uden almensymptomer. Kan involvere øjne, CNS, nyrer, hjerte, knogler og muskler. Ofte kvinder 20-40 år, sjældent børn. Ca 1/3 har hudmanifestationer og ofte er det dem der får pt til at søge læge. Ætiologi: lidt genetik Histologisk ses epiteloidcellegranulomer med kæmpeceller uden tegn på nekrose

Answer 303

Papler og plaques eller annulære og nodulære infiltrater. Karakteristisk med velafgrænsede brunrøde til violette asymptomatiske infiltrater dækket af normal epidermis. Varierer fra få til udbredte forandringer. Kan ses over hele kroppen, men ofte i ansigtet eller på ekstremiteterne.

Answer 304

Klinik + biopsi og histologisk undersøgelse Pt skal undersøges for systemisk sygdom med: - RTX - øjenundersøgelse - måling af S-calcium - nyrefunktion - Peptidyldipeptidase A (angiotensin-I-konverterende enzym) er forhøjet ved systemisk ubehandlet sarkoidose - mål serum-ACE

Answer 305

- granuloma annulare | - lupus vulgaris

Answer 306

Oftest en kronisk godartet forløbende sygdom. | Prognosen afhænger af systempåvirkning.

Answer 307

1) Lette tilfælde: lokalsteroid 2) Intralæsionel steroid 3) Methotrexat har god effekt på både kutan og systemisk sarkoidose 4) Hydroxychlorokin 5) Systemisk steroid

Answer 308

Almindelig hudsygdom uden kendt årsag karakteriseret ved afgrænsede områder med granulomdannelse i dermis. Sygdommen er associeret med hyperlidiæmi og har tidligere været beskrevet at være associeret med en latent eller manifest diabetes, men denne association er dog usikker. Granuloma annulare ses i alle aldre, men hyppigst hos yngre voksne og dobbelt så hyppig hos kvinder.

Answer 309

Afgrænsede ofte ringformede, reaktionsløse, flade, svagt rødviolette eller hudfarvede fast nodulære infiltrater lokaliseret over led og dækket af normal epidermis. Sygdommen er oftest lokaliseret, men kan også ses i en dissemineret form med store annulære plaques på ekstremiteter og truncus.

Answer 310

1) Karakteristiske forandringer, 2) et langvarig forløb og 3) manglende subjektive symptomer Histologi kan bekræfte diagnosen.

Answer 311

Kan svinde spontant uden ardannelse, men recidiverer hyppigt og ofte med samme lokalisation. Forandringerne er sjældent skæmmende, og de da er asymptomatiske er der ikke et stort behandlingskrav. Ved behov for behandling kan man fryse forandringerne, bruge PUVA, UVA, isotretinoin eller hydroxychlorokin.

Answer 312

- excoriationes neuroticae (krads og kløe) - trichotillomania (udtrækning af har) - dermatitis artefacta (pathomimia) (selv traumatisering af huden ved gnidning, fysisk beskadigelse (kulde eller varme) eller kemisk ætsning) - parasitophobia/parasithallucinose (kløe udløst af små dyr som pt medbringer i en lille post eller æske - "the match box sign") - burning mouth syndrome - vulvodyni

Answer 313

- matchende reel hudsygdom - demens - misbrug af fx kokain - cerebrovaskulær sygdom - B12 mangel

Answer 314

Sygdomme fremkaldt af lys

Answer 315

- porphyria cutanea tarda - erytropoietisk protoporfyri - polymorft lysudslæt (PLE) (soleksem) - solar urticaria - kronisk aktinisk dermatitis - fototoksicitet/fotoallergi (fytofototoksicitet=

Answer 316

Systematisk anvendelse af solcreme er essentielt i forbyggelsen af fotodermatoser.

Answer 317

1) lyset kan aktivere kromoforer (farvestoffer) der absorbere en bestemt bølgelængde. Kromoforerne kan være DNA, melanin eller hæmoglobin eller være tilført udefra. 2) UV stråler er lokal immunsupprimerende - ses fx ved at ptt i langvarig immunsupprimerende behandling udvikler tumorer i UV eksponerede områder. - benyttes også terapeutisk UVB: penetrerer epidermis godt, men dermis dårligt - inducerer DNA skader som giver effekt ved psoriasis og mycosis fungoides UVA: god penetration af hele dermis - anvendes til graft vs host- og sklerodermi behandling Det er kun UVB der danner D-vitamin og rødmer huden. Det er 99% UVA man bruger i solarier. Effekt stiger med: bredspektret UVB --> smalsprektret UVB (svær og fortykket psoriasis) --> PUVA (anvendes sjældent) (ligeledes gør karcinogenesen)

Answer 318

- aktinisk keratose | - superficielle basalcellekarcinomer

Answer 319

HYPERPIGMENTEREDE - nævi - efelider - lentigines (alderdom-/ leverpletter) - choasma (østrogen, graviditet) - cafe au lait pletter - postinflammatorisk hyperpigmentering HYPOPIGMENTEDE - vitiligo - postinflammatorisk hypopigmentering - albinisme

Answer 320

- basocellulære karcinomer - planocellulære karcinomer - mycosis fungoides tumorer - Karposis sarkom - især tumorer omkring øjne, næse og læber

Answer 321

Melanocytære nævi er almindelige, pigmenterede, benigne modermærker. Man har kun få ved fødslen, og antallet stiger med alderen indtil 25 år. Totalantallet afhænger af genetik, soleksponering og graviditet. I pigmenterede nævi er der en ophobning af prolifererende melanocytter der producerer pigment. Det er normalt at have op til 50 nævi med en størrelse op til 5 mm.

Answer 322

- junction nævi - compound nævi - intradermale nævi - kongenitte nævi - halonævi Afhængig af melanocytternes (nævuscellernes) beliggenhed ift den dermoepidermale overgang.

Answer 323

Makulære, let eleverede eller vorteagtige

Answer 324

Kuppelformede, hudfarvede eller let pigmenterede

Answer 325

Ophobning af melanocytter i basallaget af epidermis og dermis. Ses hos unge. Brune i forskellige nuancer, makuløse eller let eleverede og ubehårede. Kan udvikles til compound nævi

Answer 326

Nævusceller i den dybe del af epidermis og dermis. Ofte glat, palpabel eller papillomatøs, og farven er fra pt egen farve til mørkebrun. Kan være besat af terminal hår.

Answer 327

Nævusceller i dermis og pigmentdannelse kan være ophørt. | Oftest i ansigtet hos yngre voksne som en hudfarvet eller brug papel.

Answer 328

Nævi fra fødslen, incidensen er ca 1%. Inddeles efter størrelse i: - små kongenitte nævi (<1,5 cm) - intermediære nævi (1,5-20cm) - gigant nævi (>2 cm) Risikoen for malign transformation er forhøjet ved store intermediære (>håndfladestørrelse) og gigantnævi. Nyfødte med store kongenitte nævi der skønnes behandlingskrævende, skal indenfor første leveuge henvises til plastikirurgisk.

Answer 329

Har en hvid zone omkring nævus. Skyldes en immunologisk reaktion mod nævus og det ender med at nævus langsomt forsvinder. Godartet tilstand som hyppigt ses hos børn og unge.

Answer 330

Vha dermatoskopi med vurdering af pigmentet gennem belyst lup med x10 størrelse.

Answer 331

- nævi - efelider (fregner) - solare lentigines - choasma

Answer 332

Fregner der opstår umiddelbart som resultat af soleksponering og består af lokaliseret øget pigmentmængde i et hudområde med normalt melanocyttal. Ses hos ptt med lysfølsom hudtype. Svinder igen når pt ophører med solbadning. Permanente fregner er et tegn på solovereksponering ift det hudtypen tolererer og kategoriseres da som solare lentigines

Answer 333

Permanent makulære elementer med øget pigmentering pba et øget antal melanocytter. De er optil 3 cm store kantede gulbrune maculae som kan flyde sammen.

Answer 334

Hyppig tilstand med lysbrun makuløs pigmentering, især i ansigtet, oftest i tilslutning til graviditet og østrogenbehandling. Det ses hyppigt (20%) hos mørke personer i solrige områder. Svinder ofte efter graviditeten. Solcreme kan give en vis profylakse.

Answer 335

- postinflammatorisk hypopigmentering - infektiøs hypopigmentering - pityriasis alba

Answer 336

Ses efter inflammation ved opheling af psoriasis og eksem eller efter diskoid lupus og lichen ruber. Repigmentering opstår spontant.

Answer 337

Almindeligste årsag er infektion med gærsvampen malassezia furfur, der oxiderer fedtsyrer i huden og hæmmer tyrosinaseaktiviteten i melanocytter førende til nedsat pigmentdannelse. Hudlidelsen benævnes pityriasis versicolor og kan fremstå som brune eller hvide maculae med skarp kant og fine skæl, der let kan fjernes.

Answer 338

Hypopigmentering især i ansigtet hos børn og på kroppen hos voksne. Opstår typisk som led i mild atopisk dermatitis.

Answer 339

Inddeles ofte efter om årsagen er kendt eller ukendt. | Årsagen til såkaldte idiopatiske lysdermatoser og til at visse hudsygdomme forværres af lys er endnu ikke afklaret.

Answer 340

1) MED-test (minimal erythema dose) - viser om rødmereaktion på UV er normal og hvilke dele af UV spektret der reageres på 2) Provokationstest - udføres dagligt 4 dage i træk, og viser om et udslæt kan fremkaldes og hvilke bølgelænger der gør det 3) Fotolappeprøve - om personen reagerer ved epikutantestning når testfelterne bestråles med UVA (fotoallergisk kontakteksem)

Answer 341

- Porfyri | -

Answer 342

- Polymorft udslæt - Solar urticaria - Kronisk aktinisk dermatitis

Answer 343

En gruppe sygdomme forårsaget af enzymdefekt i biosyntesen af hæm. De to almindeligste former er: - porfyria cutanea tarda - erytropoietisk protoporfyri Ophobning af porfyriner i huden fører til soloverfølsomhed.

Answer 344

Karakteriseret ved vulnerabel hud på hænder og i ansigtet med sårdannelse (erosioner) og bullae efter soleksponering. Især på håndrygge efter minimalt traume eller soleksponering. Oftest sporadisk, evt familiær sygdom, der skyldes nedsat aktivitet af enzymet uroporfyrinogendecarboxylase i leveren resulterende i ophobning af uroporfyrin i leveren og huden samt udskillelse i urinen. - jernophobning i leveren er et hovedproblem Provokeres af alkohol og østrogen. Opheling med dannelse af cicatricer og milier. Der ses melanose og hypertrikose (vellusbehåring) på kinder. Ved kroniske påvirkninger bliver huden ødematøs og eksematøs.

Answer 345

Klinik og påvisning af porfyriner i urinen som flourescerer rødt ved UVA bestråling. Der er forhøjet ferritin pga jernophobning. Evt forhøjede leverenzymer Undersøg for hepatocellulært karcinom Genetisk udredning ved familiær ophobning.

Answer 346

Hæmokromatose

Answer 347

1) venesectio hver 4. uge indtil blodparametrene er normale 2) hvis yderligere behandlingsbehov kan uroporfyrin mobilisered fra leveren med hydroxychloroquin. Profylakse med alkoholabstinens, ophør af østrogen behandling og lysbeskyttelse med tøj. Undgå jernindtagelse.

Answer 348

Skyldes nedsat enzymaktivitet samt en ophobning af metabolitter der giver fototoksiske hudmanifestationer, og som kan medføre leversvigt. Symptomer: fotosensitivitet, brændende, stikkende eller smertende følelse i huden kort efter soleksponering, hvilket starter tidligt i livet.

Answer 349

Opstår på normal hud efter sol eller UV-eksponering Den almindeligste form er polymorft lysudslæt (soleksem) Diagnosticeres med MED-test og provokationstest Behandlingen er solbeskyttelse, UV-hærdning, antihistamin eller immunsuppressiva.

Answer 350

= soleksem Ses op til 15% af befolkningen, 85% kvinder mellem 10-30 år. Det menes at skyldes at solstråling er årsag til dannelse af fremmede proteiner og frie iltradikaler der giver anledning til et fototoksisk/-allergisk udslæt.

Answer 351

Monomorft af enten papuløs, urtikarel eller eksamtøs. Opstår i løbet af 24-72 timer og svinder efter 14 dage. Der kan ses erytematøse papler evt med vesikler på huden. Stærkt kløende og kun i soleksponerede områder, særlig fra maj til juli. Hos nogle er det engangsudbrud og hos andre tilbagevendende i årtier. Negativ fotolappeprøve

Answer 352

Den akutte fase behandles symptomatisk med gruppe 2-3 steroidcreme for at dæmpe kløe og reducere udbrudslængden. Profylakse med solcreme hvis UVB induceret. Hvis UVA induceret, kræver der special solcreme med høj UVA-beskyttelse. Den mest effektive profylakse er hærdning med de ultraviolette stråler der tåles. PLE svinder eller bedres hos 50% inden for 10 år efter debut.

Answer 353

Sjælden sygdom som især rammer kvinder før 40 års alderen. Kvadlerne opstår ofte næsten synkront på lyseksponeret hud. De kommer fra sekunder til minutter efter soleksponeringsstart under frigivelse af histamin fra mastceller. Pt er følsom for ultravioletstråling og for synligt lys. Antihistaminer hjælper på kvadeldannelsen og højfaktorsolcreme reducerer rødmen. Hos 50% forsvinder symptomerne indenfor 15 år.

Answer 354

Sjælden og ses primært hos mænd i 40-70 års alderen. Forudgås ofte af flere kontaktallergier, oftest planteallergier. Opstår i forløbet af ekstrem UV-følsomhed og huden kan i forår, sommer og efterår blive forbrændt efter kun 15 sek udendørs. Symptomer: brændende, rød, skællende hud, der hurtigt ender i et svært kronisk eksem svt ansigt, nakke (farmes neck), hals og hænder. Uforenelig med arbejde udendørs eller i lyse lokaler uden filter på ruderne. Bedre hos nogle spontant efter mange år.

Answer 355

I alle tilfælde hvor der som led i en sygdom er en kraftig akut inflammation (rødme) skal man forvente en umiddelbart forværring ved UV eksponering. Fx rosacea. Særlige tilfælde: - Psoriasis kan i sjældne tilfælde forværres af UV ved en art Köbners reaktion. - Atopisk eksem kan hos enkelte også forværres af sollys - Lupus hvor diskoide elementer opstår 2-8 uger efter UV eksponering. Lang latenstid slører sammenhængen. - Herpes simplex fremkaldes ofte af sollys pga ændring af immunresponset

Answer 356

Den hudbeskadigende egenskab ved et kemisk stof, når det udsættes for enten UVA eller UVB eller synligt lys. Ex psoralener ifa enten medicin (PUVA-behandling) eller plantesaft (bjørneklo).

Answer 357

Pt har tidligere været ifm det pågældende stof, så man er sensibiliseret. Reaktion kræver en meget mindre mængde sollys end ved fototoksicitet. Hyppigste årsag er indholdsstoffer i solcreme. Også visse medikamina fx tetracyklin, quinoloner (ciprofloxacin) og klorokiner Diagnostik: fotolappeprøve (med og uden UVA bestrålede prøver) (type IV allergi)

Answer 358

Infektioner sker enten 1) på overfladen af huden eller 2) ved at trænge igennem den Hudens miljø er meget varierende og forskellige bakterier dominerer bestemte områder: - tørt, salt, koldt (<35 grader), surt (pH <5,5) "hudens ørken på ekstremiteter og krop": S. epidermidis, micrococcus - i "hudens sumpe" i aksiller og lyske: koryneiforme stave - i seboroiske områder (central ansigt, bryst og ryg med talgkirtler): cutibacterium acnes, Malassezia furfur, demodex mider Sammensætningen af hudens normalflora er med interindividuel forskel, men konstant for den enkelte.

Answer 359

- S aureus - E coli - pseudomonas aeruginosa - candida albicans - S pyogenes

Answer 360

- hvis pt immunforsvar svækkes - hvis der kommer defekt i huden - hvis der er reduceret vitalitet i huden - hvis pt får en anden hudlidelse fx atopisk dermatitis, håndeksem eller skinnebenssår

Answer 361

Der er en defekt i hudens barriere samtidig med en nedsat produktion af antimikrobielle peptider. --> øget risiko for infektion med S aureus, molluscum contagiosum-virus og HSV

Answer 362

Nej, selv meget potente lokalsteroider øger ikke risikoen for infektion, omvendt falder bakterieantallet, samtidig med at eksemet forsvinder.

Answer 363

Findes ikke normalt på huden, dog er personer med atopisk dermatitis næsten altid koloniseret med stafylokokker på huden og i størst mængde der, hvor eksemet er udtalt. Findes i næsen hos 30% af befolkningen, hvorfra der sker spredning til huden. Stafylokokkus aureus udskiller en række enzymer, inkl koagulase, der medfører tendens til "indkapsling" af infektionen som f.eks ved byldedannelse, modsat hæmolytiske streptokokker, som via udskillelse af enzymer som streptokinase nedbryder bindevævets grundsubstans, hvilket kan medføre hurtig spredning af infektionen i vævet som ved erysipelas.

Answer 364

Findes i halsen hos 10% af raske ptt. Ikke stor virulens når de er på huden, hvor streptokokker normalt ikke findes.

Answer 365

De kan begge producere eksotoksiner, der virker som superantigener og hos ptt med atopisk dermatitis kan S aureus derved muligvis forværre eksemet lokalt. S pyogenes kan forårsage udbrud af guttat psoriasis

Answer 366

Påvisning af MRSA for første gang hos en person skal anmeldes til Sundhedsstyrrelsen uanset om det er en bærer tilstand eller infektion

Answer 367

- Impetigo (epidermis) - Bulløs impetigo (SSSS) (epidermis) - Ektyma (epidermis/dermis) - Follikulitis (epidermis/dermis) - Furunkel/karbunkel (epidermis/dermis) - Absces (dermis) - Erysipelas (dermis) - Cellulitis (dermis/subkutant fedtvæv) - Nekrotiserende fasctiitis (fascie)

Answer 368

- overfladisk epidermal infektion med kløende ømme erosioner med sekretskorpe (børnesår) - S aureus primært, men kan også skyldes hæmolytiske streptokokker - ofte i ansigt eller på andre udsatte steder på huden (varme og fugt): næse, mundvig, øreflipper, hænder, håndled, truncus - ses især hos børn med aktuel eller tidligere atopisk eksem - smitter ved direkte og indirekte kontakt med sår og skorper Begynder som en lille væskende papel, der hurtigt bliver dækket med gule/brune flade skorper. Der sker en langsom spredning og på truncus kan der komme ringformede elementer med skorper, især i randen, hvilket kan give mistanke om dermatofytose. Kan især hos mindre børn være bulløs, fordi nogle stammer af S aureus udskiller et eksfoliativt toksin, der spalter desmosomerne imellem keratinocytterne, så der kommer helt overfladiske blærer, som let brister. Bullavæsken er grumset men ikke klart purulent. Ingen almen symptomer (inkl feber). Børn holdes hjemme indtil skorperne er faldet af.

Answer 369

1) klorhexidin creme 2) sæbebade 3) systemisk AB (dicloxacillin) Lokal AB undgås pga resistensudvikling Smitterisiko nedsættes ved god håndhygiejne og tøjvask ved 80 grader

Answer 370

Alvorlig tilstand hos små børn som opstår ved hæmatogen spredning af det samme eksfoliative toksin der giver bulløs impetigo. Ofte en lokal infektion, der ikke er i huden, men hvor fokus ofte er nasofarynx eller conjunctiva Huden er meget øm! I ansigtet har de typisk karakteristisk tør, øm, radiært anordnet skældannelse omkring munden. Ved bulløs impetigo ses rødme, væskende erosioner og lamelløs afskalning som udtryk for rumperede overfladiske bullae. Behandling: AB iv og kontrol af væskebalance Diff diagnoser: - bulløs impetigo - scarlantina - TEN - viral erythem

Answer 371

Betegnelse for impetigolignende (skorpedækkede) forandringer hvor der under skorpen ses en dyb purulent infektion. Ses hyppigt på benene eller i nakken. Ofte har pt atopisk disposition eller nedsat immunforsvar. Lokalbehandling som ved impetigo eller systemisk AB

Answer 372

Purulent hårsæksbetændelse, hyppigt fremkaldt af S aureus, og er især hyppig hos atopikere. Ofte lokaliseret til hårbunden eller behårede områder på femora (især hos yngre mænd), men kan sidde over alt. Ingen almen symptomer. Behandling som impetigo.

Answer 373

Dyberegående infektioner i huden med pusansamlinger (bylder) og ofte med efterfølgende ardannelse. Furunkler udgår pr definition fra hår follikler, mens abscesser kan forekommer alle steder. En karbunkel er en ansamling af furunkler. Behandling er incision og udtømning af pus. Kaviteten holdes åben med meche. Systemisk AB er kun indiceret ved spredning af infektion.

Answer 374

Ses ofte hos bærer af S aureus. Bærertilstanden er svær at bryde og systemisk AB alene er ofte utilstrækkeligt, men kan kombineres med én uges lokalbehandling med mupirocincreme i næsen, daglig helkropsvask med klorhexidinsæbe samt daglig skift af håndklæder og tøj. Samtidig behandling af husholdningen.

Answer 375

- akut udviklet, lokaliseret, smertefuld, højrød, varm, øm og hævelse - udvikles ensidigt på en ekstremitet eller i ansigtet - pt er alment påvirket med feber og kulderystelser - ofte pga hæmolytiske streptokokker gennem en overfaldedefekt i huden --> aktivering af immunsystemet og frigivelse af cytokiner --> almen symptomer og feber

Answer 376

Cellulitis omfatter den dybeste del af dermis og subcutis, og er ofte klinisk mindre velafgrænset end erysipelas Der er ikke klinisk infektion (systemisk påvirkning)

Answer 377

Hurtigt progredierende varm, øm, skarpt afgrænset rød hævelse. Typisk ensidigt og lokaliseret til et ben, en ansigtshalvdel og sjældnere end underarm eller hånd. I svære tilfælde kan erysipelas blive hæmoragisk og bulløs. Pt er ofte akut syg med hovedpine evt kvalme, opkastning og hurtig temperaturstigning med kulderystelser.

Answer 378

1) Fenoxymetylpenicillin Hos diabetikere er S. aureus ofte medvirkende årsag hvilket indicerer kombination med penicillinasestabilt peniccilin som fx dicloxacillin. 2) Elevation af ekstremitet, for at reducere ødem og smerter. Komprimerende bind når pt er oppegående. 3) Undersøg for indgangsporte som potentielt kan behandles fx fodsvamp og eksem 4) Ved erysipelas i ansigtet indlægges de til iv AB behandling

Answer 379

Destruktion af lymfekar og permanent lymfødem.

Answer 380

Sjælden, hurtigt fremadskridende, smertefuld og dyb infektion med nekrosering af subkutant fedtvæv og fascier. Skyldes ofte pyogene streptokokker eller en blandingsflora. Ofte hos ældre. Behandling er akut kirurgisk drænage, fjernelse af nekroser suppleret med AB Differentialdiagnostisk for erysipelas er vanskelig, men de har ofte uforholdsmæssigt mange smerter ift de kliniske forandringer.

Answer 381

Karakteristisk hos små børn med velafgrænset rød øm dermatitis perianalt. Børnene klager over smerter ved defækation. Bakterien findes ved dyrkning fra anus. Behandles med penicillin

Answer 382

Fredelig infektion forårsaget af corynebacterium minutissimum, oftest hos mænd med en rødbrun, skarpt afgrænset misfarvning i genitofemoralfolderne. Evt i tåinterstitser eller aksiller. Generelt lidt asymmetri. Der er let afskalning og ingen kløe, inflammation, randaktivitet eller satellitelementer, som ved dermatofytose. Bakterien producerer porfyrin der giver en karakteristisk rød flourescens i UV lys (diagnostisk). Behandling: 1) fusidin creme, 2) clindamycinliniment 3) makrolid peroralt ved svære forandringer

Answer 383

- erythrasma - pitted keratolysis (fodsoler ifm udtalt hyperhidrosis med landkortagtige, ikke-inflammerede overfladiske erosioner i den plantare hud)

Answer 384

Borrelia burgdoferi infektion. Tidlig kutan borreliose med erythema migrans er hyppig og kan ubehandlet følges af neuroborreliose. Senfølger kan være acrodermatitis chronica atrophicans eller borrelia artrit. Ca 15% af Ixodes nymfer (flåter) er inficerede i DK og værterne er mus og rådyr. Når flåten hopper på et menneske migrerer den til områder med tyndere hud. Overførslen af bakterier sker langsomt, men sandsynligheden for infektion stiger markant hvis en inficeret flåt suger blod i >1 døgn. Inkubationstiden er 3-32 dage.

Answer 385

Erythema migrans er en klinisk diagnose (>5 cm) med en rød macula uden infiltration på inokulationsstedet på krop eller ekstremiteter, der langsomt over uger breder sig ringformet ofte med central afblegning grundet lokal spredning af spirokæterne. Starter 1-36 dage efter flåtbid Typisk ingen skældannelse og kløe og udslættet kan vokse med flere cm om ugen og kan blive op til en 1 meter i diameter. Enten diskret eller intenst af udseende. Hos voksne ses læsionerne ofte i armhulen, lysken eller knæhasen, mens de hos børn ofte afficerer ansigtet. Der kan være almensymptomer ifa let feber og regional lymfadenit. Diagnostik: klinikken da kun 60% har udviklet specifikke antistoffer. Der kan ske spontan opheling indenfor uger til mdr

Answer 386

Udvikling af: - varierende neurologiske symptomer - en mono- eller oligoartrit, der ligner anden reaktivt artrit - myokardit og almen symptomer - lymfocytom i huden (sjælden) - dissemineret infektion med multiple erythema migrans uden relation til bidstedet (sjælden)

Answer 387

Efter måneder til år: 1. acrodermatitis chronica artrophicans 2. kronisk reaktiv artritis 3. kronisk encephalomyelit med meget varierende symptomer Acrodermatitis chronica artrophicans: en langsomt udviklet asymmetrisk dermatitis på en ekstremitet med vekslende misfarvninger fra svagt rød til rødviolette og blåviolette områder, ødem og senere hudatrofi. Kan ubehandlet vare i årevis. Diagnostik med klinik + serologi

Answer 388

Erythema migrans stilles på klinikken. Serologisk kan IgM og IgG mod borrelia påvises efter 6-8 uger og kan persistere i år efter klinisk helbredelse og monitorering af behandlingsrespons er derfor ikke aktuelt. Ved syfilis og autoimmune sygdomme kan der ses falsk positive tests.

Answer 389

Flåten fjernes hurtigst muligt. Fenoxymetylpenicillin 1,5 MIE x3 i 10 dage ELLER Doxycyklin 100 mg x2 i 10 dage Ved kompliceret infektion gives behandlingen længere og evt i.v. Ved velbehandlet erythema migrans går sygdommen ikke videre til 2. og 3. stadium

Answer 390

- Verruca vulgaris (HPV) - Verruca plana (HPV) - Molluscum (molluscum contagiosum virus) - Herpes simplex (HSV) - Herpes zoster (VZV) - Hand-foot-and-mouth disease (coxsackie)

Answer 391

= vorter. Velafgrænsede, hyperkeratotiske, hudfarvede, milimeter til centimeterstore papuløse elementer med "vorteagtig" overflade. Skyldes HPV som er et DNA virus som inficerer de basale epitelceller, men alene replikerer sig i de fuldt differentierede keratinocytter, hvorfor HPV er svær at dyrke i vævskultur --> DNA sekventering. Asymmetrisk fordelt, få eller mange, hyppigst på hænder og fødder. Udseendet varierer med lokalisation og virustype.

Answer 392

Kan optræde i alle aldre, men er hyppigst hos skolebørn og unge, prævalens 15%. Ofte lokaliseret til hænder og fødder, men kan findes over alt på kroppen. HPV smitter både ved direkte og indirekte kontakt. Småtraumer som krads kan overføre partikler og pt kan smitte sig selv og smitte i svømmehaller, gymnastiksale osv. Inkubationstiden varierer fra uger til år. Humoral immunitet synes at beskytte mod infektion med HPV mens den cellulære immunitet er afgørende for at en igangværende infektion stoppes. Immunsupprimerede ptt fx organtransplanterede kan udvikle multiple, vanskeligt traktable vorter. De fleste vorter svinder af sig selv indenfor få mdr til år, og ofte hurtigere hos børn. Hos skolebørn er 50% forsvundet uden behandling efter 1 år, og 70% efter 2 år.

Answer 393

Afhænger af lokalisationen. Let genkendelige, enten enkeltvis eller i små grupper. Generelt: Når vorten beskæres for at fjerne hyperkeratose ses punktblødninger fra kapillærer i papillomet. - Fingervorter hæver sig ofte op over omgivende hud, hvorimod fodvorter ikke kan prominere pga modtryk, så de presses 4-5mm under overfladen. - Mosaikvorter i plantae er en særlig variant hvor mange små vorter sidder tæt sammen og danner én store vorte.

Answer 394

Kompakte afgrænsede hyperkeratoser over tryksteder. De er ømme ved direkte tryk og ved tangentiel beskæring ses ingen punktblødning, og hudens linjer viger ikke uden om elementer som det ses ved verruca vulgaris.

Answer 395

- clavi - planocullulært karcinom (biopsi) - amelanotisk melanom (biopsi)

Answer 396

Milimeter store hudfarvede eller lysebrune flade vorter, der ofte optræder i større antal og lokaliseret til håndrygge og fingre samt ansigt. Udelukkende kosmetiske gener og kan består i lang tid inden de svinder spontant.

Answer 397

Ingen effektive midler idet HPV har udviklet mekanismer der hindre immunsystemets aktivering Derfor er behandlingen: 1) begræns smitte med fx vorte-lak 2) keratolytisk fjernelse fx salicylsyre (som også stimulerer et inflammatorisk respons) 3) mekanisk fjernelse med enten frysning eller kirurgi eller el-koagulation Da de er benigne og forsvinder dog ofte spontant indenfor 1-2 år baseres behandlingen på: - pts alder - antal vorter - lokalisation - subjektive gener Kirurgisk fjernelse bør ikke benyttes på fodsålerne da det kan give vedvarende gener ved gang. Frysebehandling her giver smerter og fodvorter er generelt trælse at behandle da de ligger dybt.

Answer 398

Vanskelig og man skal være påpasselig med at behandlingen ikke laver permanente ar. Let frysebehandling samt creme med vit-A syre 0,05% eller imiquimod.

Answer 399

Især et problem hos immunsupprimerede ptt. I særlige tilfælde kan man behandle med: - CO2-laser - imiquimod under okklusion - fotodynamisk terapi - oral retinoidbehandling

Answer 400

Skyldes et epidermotropt poxvirus. Ses hyppigst hos børn, men også hos seksuelt aktive voksne hvor molluskerne er lokaliseret ved genitalia samt hos immuninkompetente fx AIDS ptt. Smitte ved tæt kontakt og autoinokulation (selvsmitte). Inkubationstiden er 2-7 uger.

Answer 401

Hudfarvet glat fast halvkugleformet papel med karakteristisk central umbodannelse og en diameter på 2-5 mm. - Ses som spredte, let erytematøse eller hudfarvede papler. Mollusker kan forekomme alle steder på huden, men hyppigst i hudfolder (aksiller, lyske), på siden af thorax, lår og genitalt. Kan også ses i ansigtet. Antallet af læsioner er sjældent mere end 30, så ved >100 læsioner må man mistænke kompromitteret immunforsvar. Børn med atopisk dermatitis får hyppigere og længerevarende molluskelinfektioner ofte ifm eksemer i fleksorområder - infektionen kan også accentuere eksemet.

Answer 402

Ubehandlede elementer svinder ofte spontant i løbet af mdr til år. I nogle tilfælde ses lokal inflammation og ømhed kort før spontan regression. Behandling initieres for at hindre autoinokulation og smitte til andre. Behandling: 1) pensling med kaliumhydroxid 2) curettage eller frysning

Answer 403

Grupperede, ømme vesikler og vesikopustler på inflammeret hud eller slimhinde. Hyppigst lokaliseret til læber (HSV-1) eller genitalia (HSV-2). Kan også ses på fingrer eller glutealregion. Recidiverende udbrud på samme sted er karakteristisk. Selvbegrænsende med remission på ca 1 uge.

Answer 404

Meget smitsom ved direkte kontakt med inficeret individ. Virus formerer sig i epidermiscellerne som henfalder og der dannes mangekernede kæmpeceller med synlige vesikler i hud eller slimhinder. Fra epidermis inficeres de sensoriske nerver, og gennem dem transporteres virus til de paravertebrale ganglier, hvor virus ligger latent. Herfra kan de reaktiveres af fx traumer (lys, varme, kulde) eller sygdom med forbigående svækket immunforsvar fx forkølelse. Virus transporteres herefter gennem nerverne tilbage til hudoverfladen og inficerer epidermiscellerne på ny. Individet danner antistoffer og cellulær immunitet, der begrænser replikationen af virus og fjerner dem fra huden igen.

Answer 405

Sekundær infektion ses ved reaktivering. Hvis man er smittet med den ene type HSV og senere smittes med den anden, har man en non-primær førstegangsinfektion som giver ingen eller få symptomer.

Answer 406

Kan være subklinisk og mild hvor pt ikke kan identificere den. I symptomatiske tilfælde kan primærinfektionen give et voldsomt udbrud med: - herpetisk gingivostomatitis hos et barn - et smertefuldt stort udbrud af herpes genitalis - primærinfektion på andet inokulationssted som fx på en finger, herpes panaritium (herpetic whitlow)

Answer 407

Klinik + PCR af HSV-DNA i vesikelvæske eller skrab fra vesikelbund

Answer 408

Hyppigere og mildere end primær udbrud og ses som recidiverende udbrud af små grupperede vesikler i samme hudområde. Herpes labialis (læbe) er den hyppigste reaktivering. Udbruddene begynder med en prikkende eller snurrende fornemmelse hvorefter der udvikles en lille gruppe vesikler, som tørrer ind efter nogle dage og danner skorper, der afstødes i løbet af en uge uden at efterlade ar. Virusudskillelsen er slut når alle elementer er skorpebelagte, men der kan formentlig i symptomfrie perioder også udskilles virus. Recidivhyppigheden er varierende fra mdr til år, hyppigst 2-3/år, med tendens til aftagende hyppighed med tiden.

Answer 409

- recidiverende erythema multiforme, der kommer 1-2 uger efter herpesudbrud - eczema herpeticum

Answer 410

Kan være en erhvervsbetinget hudsygdom hos tandlæger og hospitalspersonale, der smittes af et herpesudbrud hos en pt. Infektionen mistolkes ofte som en bakteriel infektion, fordi den viser sig som smertefulde, akut udviklet grupperede vesikopustler på en finger med lymfangit og ømme aksilglandler.

Answer 411

En dissemineret herpesinfektion hos ptt med atopisk dermatitis hvor der pludseligt udvikles mange tætsiddende ømme, sviende, væskende erosioner i ansigt eller på kroppen.

Answer 412

Ved lette symptomer og få recidiver behandles der ikke nødvendigvis. Ved sværere udbrud kan der behandles med systemisk aciclovir ved de første prodromalsymptomer. Ptt med hyppige og generende udbrud kan have glæde af profylaktisk antiviral tabletbehandling peroralt.

Answer 413

Skoldkopper i barndommen er primær infektionen, mens herpes zoster er en reaktivering af VZV Udbrud af smertefulde, grupperede, inflammerede, 2-4 mm store vesikler, der kan konfluere og bliver hæmoragiske. Lokaliseret ensidigt til det pågældende dermatom. Blærerne kan være forudgået af lokaliseret dyb brændende smerte i området 1-3 dage før udbruddet. Postherpetiske neuralgiforme smerter kan persistere i mange mdr. Ved nedsat immunitet forøges både risikoen for og morbiditeten af herpes zoster.

Answer 414

Årlig incidens er 3-4 pr 1.000. Stiger med alderen og ca 20% af befolkningen får herpes zoster eller helvedes ild på et tidspunkt. Man får sædvanligvis kun herpes zoster én gang.

Answer 415

Ifm med skoldkoppeinfektionen inficeres de sensoriske nerver og virus transporteres til de paravertebrale ganglier. Herfra kan virus reaktiveres evt ifm interkurrent sygdom. Den cellemedierede immunitet er afgørende for beskyttelsen mod VZV infektion.

Answer 416

Ofte smertende halvsidigt segmentært udslæt med inflammerede grupperede vesikler i et dermatom. Kan ramme alle hudområder men er ofte lokaliseret til 1) de torakale nervers dermatomer, eller til 2) trigeminusområdet i ansigtet - 5-10% har spredte vesikler uden for dermatomet Debuterer ofte med almensymptomer af få dages varighed med let feber og brændende SMERTER i det angrebne nervesegment. (kan diff diagnostisk forveksles med nyre/galde sten, appendicit, AMI). Smerterne tiltager med alderen, dvs unge har få symptomer. De inflammerede vesikler og bullae tilkommer over nogle dage. Vesikelindholdet er initialt serøst, men bliver senere purulent eller hæmorragisk. Vesiklerne tørrer ind og efterlader skorper, der falder af i løbet af dage til uger. Inflammationen i huden er voldsommere end ved HSV og kan medføre arvævsdannelse. Kan også optræde i en abortiv form, hvor der ikke kommer vesikeludbrud og så må diagnosen stilles ved påvisning af stigende VZV-antitstoftiter. Immuninkompetente ptt udvikler voldsommere og længerevarende udbrud med større tendens til spredning.

Answer 417

PCR i vesikelvæsken eller i skrab fra vesikelbund.

Answer 418

- motorisk parese - involvering af øjet (herpes keratit) ved zoster i den oftalmiske 1. gren af n. trigeminus + affektion på siden af næsetippen (---> øjenlæge) - facialis parese ved affektion i øregangen (---> ØNH læge) - postherpetisk neuralgi

Answer 419

Skærende, jagende smerter i det angrebne hudområde mere end 1 mdr efter udbruddet. Sjældent hos unge, men optræder hos 30% af de 60-årige og ældre, oftest efter zoster i trigeminusområdet.

Answer 420

Unge: - lokal behandling med aciclovir - smertebehandling Indikationer for systemisk behandling: - systemisk behandling med aciclovir - udbredt og smertefuldt zoster - zoster otocis og ophtalmicus - immunsvækkede - >50 år pga postherpetisk neuralgi Systemisk behandling kan reducere virusudskillelsen, afkorte forløbet og reducere smerterne - inkl de postherpetiske neuralgier og risikoen derfor. - forudsat at behandlingen initieres indenfor 3 døgn Evt vaccination

Answer 421

Almindelig forbigående hudlidelse af ukendt årsag hyppigst hos unge voksne. Tyder på et reaktivt udslæt forårsaget af en virusinfektion, muligvis reaktivering af HSV-6 eller -7.

Answer 422

Starter med en "primær medaljon" (få cm stor overfladisk, skællende, velafgrænset macula på kroppen) evt nummulat, som efterfølges (uger) af et symmetrisk udslæt med talrige, ovale, velafgrænsede, rødbrune, skællende (perifer skæl-krave) maculae à mm til cm i størrelse. Anordnet i hudens spalteretning i "juletræsmønster" på overkroppen. - Ofte lokaliseret til overkrop og overarme svt T-shirtområdet. Pt er alment upåvirket. Optræder eget varieret og kan være kløende.

Answer 423

Svinder spontant efter 4-8 uger og behandling er unødvedigt med mindre pt er meget generet af kløe. I så fald kan der kortvarigt anvendes lokalsteroid. Sygdommen kan recidivere.

Answer 424

Uspecifikke virale eksantemer er hyppige hos børn og kan skyldes mange vira. - sommer/efterår: enterovirus især - vinter: RSV især Symptomer: ukarakteristisk symmetrisk udslæt på krop og ekstremiteter, hyppigt makuløst eller makulopapuløst. Evt vesikler eller petekkier. Hyppigst beskedne almen symptomer. Klinisk diagnose.

Answer 425

Overfladiske svampeinfektioner er meget almindelige og angriber hud, hår, negle og slimhinder. Forårsages hyppigst af dermatofytter eller gærsvampe. Det kliniske billede af en overfladisk svampeinfektion er meget varierende, afhængigt af svampeart, svampeinfektionens lokalisation og værtens reaktionsmønster. Diagnosen stilles ved påvisning af svampen vha mikroskopi og dyrkning eller PCR afskrabet materiale fra randzonen af afficeret område.

Answer 426

1) Kutane svampeinfektioner - begrænset til stratum corneum, hår og negle 2) Subkutane svampeinfektioner - opstår ofte efter implantationer via traumer 3) Dybe mykoser - skyldes hæmatogen spredning fra andet fokus 4) Opportunistiske svampeinfektioner - ses hos immunsupprimerede De subkutane og dybe mykoser optræder i troperne og er sjældne i Skandinavien. De kutane svampe er hyppige i DK og kan skyldes enten gærsvampe eller dermatofytter (art af skimmelsvamp) som har specialiseret sig i at leve af keratin i epidermis, hår og negle.

Answer 427

Overdiagnosticering og overforbrug af antymykotika er et problem, fordi mange almindeligt forekommende hudsygdomme har en morfologi der kan minde om overfladiske mykoser.

Answer 428

De overfladiske svampeinfektioner ses i alle aldre og med stigende hyppighed, som følge af højere levealder, anvendelse af bredspektret AB, øget hyppighed af diabetes, perifer arteriosklerose og tilstande med nedsat immunforsvar samt nye typer dermatofytter fra andre områder af verden. Neglemykose (oftest tånegle) ses hos 5-10% af befolkningen, hyppigst ældre.

Answer 429

En særlig gruppe af skimmelsvampe, der kan leve i keratinholdigt væv som hud, hår og negle. Afhængigt af smittevejen inddeles de i: - antropofile arter (menneske til menneske) - zoofile arter (dyr til menneske) - geofile arter (jord/plante til menneske) Navngives udfra lokalisationen og det kliniske billede fx tinea capitis, -corporis og -pedis. Ved affektion af behårede områder er det vigtigt at udtrække løse hår i randen af affektionen til undersøgelse. For negle gælder tilsvarende, at der medsendes et stykke neglen. Herudover skrabes fra huden i området.

Answer 430

Hud + hår + negle: - microsporum - trochophyton - epidermophyton Hud + hår: - microsporum Hud + negle: - E. floccosum

Answer 431

T. rubrum og T. interdigitale

Answer 432

Oftest indirekte via badeværelser og omklædningsrum, og indgangsporten er enten fødder eller lyskeregionen.

Answer 433

T. violaceum og T. tonsurans

Answer 434

TINEA CAPITIS - M. canis (hund, kat) - T. violaceum (endemisk, mennesker), direkte smitte TINEA CORPORIS - M. canis (hund, kat) - T. verrucosum (køer) TINEA CRURIS - T. rubrum (mennesker), indirekte smitte - E. floccosum (mennesker), indirekte smitte TINEA PEDIS ET MANUS - T. rubrum (mennesker), indirekte smitte - T. interdigitale (mennesker), indirekte smitte

Answer 435

Ses især hos børn og ptt med erhverv indenfor dyr. Meget smitsomme, ofte ved direkte kontakt med et inficeret pelsdyr som kat, hund, marsvin, kalv, hest og kanin. Infektionen kan hos pelsdyret være asymptomatisk. Udgør 10% af svampeinfektionerne - OBS find det inficerede dyr og få det behandlet.

Answer 436

Smitter via sporer (artrokonidier) dannet ved knopskydning fra hyfer. De spreder sig i stratum corneum vha keratolytiske enzymer. Inkubationstiden er 1-3 uger, og herefter kan der på krop, arme og ben ofte ses et ringformet udslæt med central opheling. Forløbet er variabelt, men især ved zoofile svampe kan der ses spontan opheling i løbet af mdr. Infektionen giver en vis immunitet og spontanforløbet er kortere ved reinfektion. Beskyttelsen mod dermatofytose er knyttet til immunologiske og ikke-immunologiske faktorer. Det T-cellemedierede cellulære immunrespons, fagocytose og komplementfunktion er de vigtigste immunologiske faktorer. - antistoffer synes ikke at spille en rolle Ikke-immunologiske faktorer er epidermis integritet og væksthastighed, mykostatiske fedtsyrer i sebum og genetiske faktorer.

Answer 437

- Mikroskopi og dyrkning af afskrabet materiale. - PCR af samme (højere følsomhed, hurtigere svartid - især neglesvamp) Afsprit området inden skrab for at undgå kontaminering med saprofytære svampe og bakterier. Fra neglen tages primært materiale fra subungvale områder og møre partier af neglepladen så tæt på overgangen til normal negl som muligt. Ved affektion af behårede områder er det vigtigt at udtrække løse hår i randen af affektionen til undersøgelse. Nogle svampe giver flourescens ved UV lys (fx M canis i hårbunden hos børn)

Answer 438

Dermatofytter optræder ikke sekundært til andre hudsygdomme og et positivt fund ved mikroskopi er diagnostisk for dermatofytose, men artsbestemmelse kræver dyrkning eller PCR

Answer 439

- epidemiologisk betydning - det er væsentligt at kende arten af svampen forud for opstart af behandling da præparaterne har varierende terapeutisk spektrum - det er vigtigt at identificere zoofile arter så de inficerede dyr kan behandles - det er vigtigt at identificere antropofile arter der let smitter fra barn til barn (især svamp i hårbunden)

Answer 440

Varierende afhængig af lokalisation, virulens og værtens lokale og generelle immunforsvar. Som regel gælder: - Zoofile: et mere akut inflammatorisk forløb - Antropofile: mindre inflammatorisk forløb med tendens til recidiv og kronisk infektion, formentlig fordi de er bedre adapteret til at inficere mennesker.

Answer 441

Tinea capitis: hårbunden Tinea faciei: ansigt Tinea barbae: skægregionen Tinea corporis: ubehåret hud undtaget håndflader, fodsåler og lysken (ringorm) Tinea cruris: lysken Tinea manus: håndflader Tinea pedis: fodsåler og tåinterstitier (hyppigst) Tinea unguis (onykomykose): negle

Answer 442

Kraftig inflammation: - patologi: akut dermatitis - mikrobiologi: få svampe - symptomer: øm, kløende, vesikuløs, væskende - udbredelse: lokaliseret - behandlingsrespons: godt Minimal inflammation: - patologi: kronisk dermatitis - mikrobiologi: mange svampe - symptomer: tør, skællende, lidt erytematøs - udbredelse: udbredt - behandlingsrespons: dårligere

Answer 443

Hyppigste form. To kliniske varianter. 1) Den hyppigste form er lokaliseret til laterale tåinterstiser (athletes foot) - maceration og afskalning samt perioder med opblussen med kløe, rødme, og evt vesikeldannelse, der kan strække sig lidt ned i fodsålen eller op på fodryggen. - agens: T. interdigitale, T. rubrum 2) Mokasinsvamp - diffus svag rødme og accentuering af hudfurer (kridtstregstegning) i begge plantae. - der kan være lignende forandringer i den ene eller begge håndflader - ved længerevarende infektion kan forandringerne overgå i en mere keratotisk type - agens: T. rubrum (affektionen i en håndflade og to fodsåler er næsten patognomonisk) Kan være asymptomatisk men indgangsport for akut bakteriel infektion fx erysipelas

Answer 444

Runde, velafgrænsede røde, skællende infiltrerede elementer, der breder sig centrifugalt under central opheling. Der er vesikolopustler i randen, og de kan flyde sammen til polycykliske fingurer (landkortagtige plamager). I behåret hud er der også follikulære papler og pustler.

Answer 445

Delvis alopeci med varierende grad af kløe og inflammation. Kan variere fra velafgrænsede, sparsomt inflammerede svampeinfektioner med stubmarklignende grålige afknækkede hår og let skældannelse til de sjældnere mere profunde tilfælde med en smertefuld pustuløs inflammatorisk masse samt løse af knækkede hår og skorpedannelse (kerion Celsi). Ofte er der sekundær bakteriel infektion samt lokal øm adenit. Ses næsten udelukkende hos børn og skyldes M. canis og T. violaceum (kan give epidemier og smitteopsporing kan være nødvendigt).

Answer 446

Hyppigst hos mænd. Skyldes oftest E. Floccosum eller T. rubrum, hvor T. rubrum ofte er sekundær til symptomatisk eller asymptomatisk svampeinfektion på fødder og hænder.

Answer 447

Hyppigst tånegle. Kan ses sekundært til svamp i huden. Symptomer er fortykkelse af neglepladen, misfarvning, onykolyse og sivmarvstegning. Typisk ses svampeangreb fra den frie neglekants under- eller lateralside. Neglen kan blive fuldstændig dystrofisk. Oftest blot kosmetiske gener, men kan også medføre trykgener og ømhed. Agens: T. rubrum Hvis neglevoldene er røde, ømme og opsvulmede, skal man mistænke kandidose.

Answer 448

Miskendt dermatofytose som opfattes og behandles som en anden hudsygdom. Steroidbehandling kan sløre det kliniske billede, men svampeskrab vil afsløre fejltagelsen.

Answer 449

= en immunologisk betinget eksemlignende reaktion forårsaget af dermatofytinfektion andetsteds på kroppen. Klassisk er akut vesikuløst eksem på hænderne udløst af en inflammeret fodmykose.

Answer 450

- nummulat eksem (dog mere symmetrisk, jævn og uden perifer skældannelse) - nummulat psoriasis - primær medaljonen ved pityriasis rosea - intertriginiøs psoriasis (dog mere symmetrisk, højrød, fløjlsagtig og glinsende) - bakteriel infektion (fx Kerion celsi) - seboroisk dermatitis (i hårbunden, dog mere diffus og uden knækkede hår) - hårbundspsoriasis - alopecia areata (dog normal hud) - dermatitis plantaris sicca - mikrobielt fodeksem (impetigo) - dyshidrose (fødder) - vesikuløst eksem (fødder) - keratotisk eksem - pustuløs palmoplantaris Adskilles ved svampeskrab

Answer 451

Omfatter Candida-arter og Malassezia arter. - Candida albicans er hyppigst og optræder aprofytært som en del af den normale flora på slimhinder. - Malassezia ses normalt på hudens seboroiske områder Candida kan give opportunistiske infektioner, hyppigst ved nedsat immunforsvar som ved diabetes, helt små børn, gamle, gravide og ved bredspektret AB behandling. Candida er hyppigst i mundhule, tarmkanal, vagina, i tillukkede hudfolder og i bleregionen. - når den bliver patogen kan den skifte morfe dvs danne pseudohyfer eller hyfer. Malassezia kan forårsage pityriasis versicolor hvor der ses velafgrænsede hyper- eller hypopigmenterede, stedvist sammenflydende elementer med en fin skældannelse. - associeret med seboroisk dermatitis

Answer 452

Består af celler der formerer sig ved knopskydning.

Answer 453

Mikroskopi og dyrkning. Kandidose: hyfer eller pseudohyfer Malassezia: store gærsporer og korte grove pseudohyfer "spaghetti og kødboller" Woods light

Answer 454

LOKALE FAKTORER - Mundhule: tørre slimhinder, tandprotese, andre orale lidelser - Genitalia: trhed, sex, inkontinens, varme og fugt - Hud og negle: maceration og fugt, dårligt perifert kredsløb SYSTEMISKE FAKTORER - Iatrogene: AB, immunsupprimerende, kemo - Immundefekter: medfødte, sekundære (fx HIV, leukæmi, lymfom) - Endokrine: DM, graviditet, Cushings, stofskiftelidelser - Mangelsygdomme: malnutrition, jernmangel, zinkmangel

Answer 455

Fremkalder opportunistiske infektioner når deres vækstforhold bliver for gode. Prædisponerende faktorer er varme, fugt, maceration, diabetes, adipositas, graviditet, dårlig hygiejne, vådt arbejde og behandling med immunsupprimerende og bredspektret AB. Inddeles i: 1) Mukokutan kandidose 2) Kutan kandidose 3) Negle kandidose 4) Genital kandidose

Answer 456

Mukokutane candidainfektioner områder omfatter oral kandidose (trøske) som kan ses i munden hos nyfødte eller hos voksne protesebærere Symptomer: øm, rød irriteret slimhinde evt pletvist med overliggende hvide, delvist sammenfyldende belægninger. Ømhed og varme ved mundvigen (angulær cheilitis). Ragader i mundvigen og skorpedannelse.

Answer 457

Ses især varme fugtige steder i hudfolder som fx ble-dermatitis hos børn eller i lysken hos voksne eller under bryster. Symptomer: rødme, maceration, fugtig med lamelløs skældannelse og små såkaldte satellitpustler i randområdet

Answer 458

Sjælden. Især hos ptt med fingrene meget i vand, hvor candida inficerer neglevoldene, som bliver ømme og hævede evt med pussekretion (paronychion)

Answer 459

Kløe, rødme og grynet hvidt udflåd er relativt hyppig hos kvinder. Sjældnere ses candida balanitis hos mænd.

Answer 460

- kontakteksem - intertrigo - erythrasma

Answer 461

Ofte Malassezia furfur ellerglobosa. Fremmes af varme og er hyppigst om sommeren og meget hyppigere i troperne. Symptomer: overfladisk symptomfattig mykose lokaliseret til de seboroiske områder, hvor der ses symmetrisk fordelt velafgrænset landkortsagtig hyper- eller hypopigmenterede, evt blegrøde og minimalt skællende elementer. Evt ses kun en enkelt eller få elementer. Skældannelsen er beskeden, men skraber man i huden med en skarp-ske ses et karakteristisk "høvlskånsfænomen", hvor afficeret hud ruller af som høvlspåner. Pigmentforandringerne skyldes svampens indhold af et enzym der påvirker melaninsyntesen

Answer 462

En kløende aknelignende lidelse med ensartede spredte små røde follikulære papler symmetrisk på overkrop og overarme forårsaget af okklusion af hårfollikler med ophobning af svampesporer. Der er ingen komedoner.

Answer 463

Lokalbehandling, 1-4 uger: - terbinafin til dermatofytter - azolderivater til gærsvampe Systemisk behandling: - terbinafin til dermatofytter - itraconazol til Malassezia - fluconazol til Candida Hvis hår eller negle er involveret, vil systemisk behandling af længere varighed være nødvendig. Dog kan enkelte negle behandles med medicinsk lak. Trods behandling i flere mdr ses recidiv hos ca 1/3 ved neglesvamp Ved tinea capitis kan familien behandles med ketoconazol shampoo for at mindske smittespredning Systemisk terbinafin er levertoksisk hvorfor diagnosen skal være bekræftet inden opstart + levertal.

Answer 464

- udbredte hudforandringer | - involvering af hårbund, skæg og negle

Answer 465

Lægemiddelinteraktioner mellem antimykotika og andre farmaka er hyppige

Answer 466

- insekter - lus (pediculosis) - lopper (pulicosis) - fnat (scabies) - borrelia

Answer 467

- udtalt kløe, især om natten - skyldes Sarcoptes Scabiei (mide) som alene har mennesket som vært og som dør i løbet af 24-36 timer udenfor værten - flere medlemmer af husstanden og nære kontakter kan være afficeret - midegange kan findes på især hænder, håndled, albue og penis - spredes nærmest epidemisk - hun-miden graver de karakteristiske gange i øverste del af epidermis, hvor den lægger æg - ofte mange gange, men de huser ofte kun 10-20 mider

Answer 468

- Symmetrisk, intenst natligt kløende papuløst forkradset udslæt med ekskoriationer på krop og ekstremiteter ca 2-3 uger efter smitten. - Få milimeter lange scabies gange på fingre og håndrande (hos små børn også på fødder) - Der kan ses karakteristiske inflammerede papler på scrotum og penis hos manden Kløen fremkaldes af en immunologisk reaktion mod æg og mideprodukter, hvor både type I og IV er involveret.

Answer 469

Påvisning af midegange ved lup eller dermatoskop. Ofte i fingerinterstitserne. OBS ved høj personlig hygiejne vil man kunne holde midebestanden nede og gøre diagnosen vanskelig at stille.

Answer 470

5% permethrincreme der indgnides over HELE hudoverfladen fra kæben og ned. + vask af tøj og sengetøj Samtidig behandling af nærekontakter. Gentagen behandling efter 8 dage anbefales. Evt ivermectin som er et systemisk antiparasitært middel. Da kløen skyldes sensibilisering overfor mideprodkter forsvinder denne først 2-3 uger efter behandling. - kløen behandles da med fugtighedscreme og evt lokalsteroid

Answer 471

- borrelia | - scapies

Answer 472

Scabies hos retarderede, dementer eller immunsvækkede ptt kan udvikle sig atypisk pga manglende immunologisk respons samt beskeden kløe og krads. Klinisk ses udbredt tør skællende dermatitis og myriader af mider i skorper og skæl. Meget smitsom og diagnosen stilles ofte først når scabies optræder blandt plejepersonale.

Answer 473

Autoimmune bulløse hudsygdomme diagnosticeres på det kliniske billede sammenholdt med histologi og immunfluorescensundersøgelse. - pepfigus og pepfigoid behandles med immunsuppresiva ``` Lupus erythematosus ses i huden som 1) akut kutan LE 2) led i SLE 3) subakut eller kronisk LE (diskoid) Hudsymptomerne behandles med solbeskyttelse, lokalsteroid og antimalariamidler. ``` Sklerodermi er en sjælden BV sygdom som findes isoleret i huden eller involvere indre organer (samarbejd med rheumatologerne) Vitiligo er en hyppig autoimmun hudsygdom med pigmenttab af huden. De depigmenterede områder er ofte omkring legemsåbning eller på tryksteder. Diagnosen er let, men effektive behandlinger mangler. Lichen sclerosus et atrophicus (LSA) ses hos mindre børn og ældre, hvor huden genitalt og evt perianalt afficeres. Der er øget cancerrisiko, hvis symptomerne ikke bringes under kontrol. Findes også i en ekstregenital form, der er relativt sjælden.

Answer 474

Autoimmune - pemfigus - pemfigoid Andre - dermatitis herpetiformis - erythema multiforme

Answer 475

Bullae (blærer) i huden med en diameter >5 mm. Kan opstå som primærfænomen ved visse sygdomme eller sekundært ved andre sygdomme. De bulløse hudsygdomme beskriver kun de autoimmuntbetingede bulløse sygdomme. Dette anvendes diagnostisk, idet immunglobulinaflejringer ses forskellige steder i epidermis ved de forskellige sygdomme.

Answer 476

tryk, varme, kulde, UV

Answer 477

ætsning, kontaktallergi

Answer 478

immunologisk, herpes simplex, medikamentel

Answer 479

immunologisk, medikamentel

Answer 480

toksin fra S aureus

Answer 481

allergisk reaktion

Answer 482

bjørneklosaft + UVA

Answer 483

arvelig tendens til spaltedannelse

Answer 484

fotodermatose

Answer 485

IgG på keratinocytter

Answer 486

IgG på basalmembran

Answer 487

IgA på basalmembran

Answer 488

Pemfigus (IgG eller IgM) - interdermalt imellem keratinocytter Pemfigoid (IgG eller IgM) - linæert på basalmembranen ``` Dermatitis herpetiformis (IgA) - granulært på basalmembranen ``` Erythema multiforme - normalt ingen aflejring, men sekudær aflejring kan forekomme

Answer 489

Sjælden autoimmun bulløs hudsygdom, ofte med med mundhuleinvolvering - hyppig i andre dele af verden (genetisk disposition) Der er autoantistoffer mod keratinocytternes overfladeglykoproteiner (IgG) Intraepidermal bulladannelse og overfladiske erosioner er karakteristiske Pemfigus optræder hos midaldrene personer (40-60 år) Behandles med højdosis systemisk steroid

Answer 490

Udvikling af slappe bullae med serøs væske. Opstår på normalt udseende hud og slimhinde svt immunglobulinaflejringen på keratinocytterne. Blæretaget er relativt tyndt og brister derfor let og efterlader eroderede, smertende områder. I tilfælde hvor blæretaget er "tykt" er det muligt at flytte blærerne i huden ved tryk på blæren - positiv blærespredningstest

Answer 491

Immunfluorescensundersøgelse | Biopsi

Answer 492

Systemisk steroid i store doser (100 mg dgl) + immunsuppressiva (for at holde steroiddosis så lav som muligt) Sygdommen er kronisk og kan være dødelig hvis den ikke behandles.

Answer 493

Bulløs pemfigoid er en autoimmun, blæredannende hudsygdom. - hyppigste af de autoimmune bulløse lidelser Udtalt rødt kløe, erytematøse plamager og spændte bullae udvikles på krop og ekstremiteter - sværhedsgraden er varierende Subepidermal bulladannelse Der er ved immunfluorescens linæere aflejring af IgG autoantistoffer ved basalmembranen Pemfigoid ses fortrinsvis hos ptt >65 år Behandles med lokalsteroid, glukokortikoider og systemisk steroid i moderate doser

Answer 494

Debutsymptomet er et rødt kløende eksantem ofte med kradsningsekskoriationer. Herefter kan der pludseligt komme spændte blærer med klart indhold og erosioner på normal eller erythematøs hud. Spalten i epidermis dannes svarende til immunglobulinaflejringen. Da blæretaget er relativt tykt kan man få blæren til at vandre langs basalmembranen ved at trykke på siden af blæren (positiv blærespredningstest) Slimhinder er som regel ikke afficeret, men der findes en cikatricedannende slimhindevariant af sygdommen som bla giver cikatricer i øjnene.

Answer 495

Hvis der er positiv blærespredningstest

Answer 496

Klinik og histologisk immunfluorescensundersøgelse med ubrudt sammenhængende IgG-aflejring på basalmembranen.

Answer 497

- pemfigus - dermatitis herpetiformis - erythema multiforme i bulløs form

Answer 498

Milde tilfælde: lokalsteroid gruppe III og IV Svære tilfælde: systemisk steroid evt suppleret med immunosuppressiva Sygdommen er langvarig men kan svinde i løbet af nogle år

Answer 499

En heterogengruppe bestående af sygdomme lokaliseret til hudens bindevæv lokalt eller generaliseret. Omfatter bl.a. lupus erythematosus, sklerodermi og dermatomyositis. Når der er træk af alle disse sygdomme tales der om mixed connective tissue disease (MCTD)

Answer 500

1. diskoid lupus erythematosus (DLE) - sidder ofte kun i huden 2. Subakut kutan lupus erythematosus (SCLE) - udbredte hudlæsioner og ledsagende muskel- og led-symptomer 3. Akut kutan lupus erythematosus (ACLE) - led i SLE som involverer mange organer (4. Neonatal lupus (NLE))

Answer 501

En kronisk autoimmun hudsygdom der kan ses selvstændigt eller som en del af systemisk lupus erythematosus (SLE). Incidensraten af kutan lupus erythematosus er ca 4/100.000 pr år. Hyppigst kvinder mellem 30-50 år, men afhænger af typen af kutan lupus erythematosus. Fælles for de lupusspecifikke hudforandringer er et ensartet histopatologisk billede med fund af interfasedermatitis. Mikroskopisk ses der forandringer ved den dermoepidermale overgang med fortykkelse og degeneration af basalmembranen, perivaskulær lymfocytinfiltration og nekrotiske keratinocytter.

Answer 502

Kronisk autoimmun hudsygdom lokaliseret til lysudsatte hudområder og viser sig ved røde plaques med fastsiddende skæl. Provokeres af sollys. Elementerne heler med cikatricedannelse. Oftest hos kvinder mellem 40-50 år. - overhyppighed af rygere Behandles med potent (!) lokalsteroid, antimalariamidler og solbeskyttelse. - har generelt et langvarigt forløb

Answer 503

Den akutte hudaffektion består af røde plaques der er velafgrænsede med fine fastsiddende skæl og follikulært anordnede horntappe. Hudelementerne ses hyppigst i ansigtet, på ørene, i hårbunden og på hænderne. Elementerne er fra milimeter til flere cm store. Senere tilkommer atrofi og depression af læsionen med eleveret randzone, telangiektasier og ardannelse centralt. I hårbunden kan cikatricedannelsen give pletvis alopeci. Ved immunfluorescens af biopsi ses granulær spættet aflejring af IgG langs basalmembranen.

Answer 504

Kliniske fund + mikroskopi af biopsi For at adskille diskoid og systemisk lupus erythematosus skal man udspørge grundigt om symptomer fra indre organer og sammenholde dem med kriterier for systemisk lupus erythematosus. 50% af ANA positive Nogle er positive for anti-dsDNA

Answer 505

Vigtigste: - polymorft lysudslæt - rosacea Andre: - aktinisk keratose - psoriasis - non-melanom-hudcancer - seboroisk dermatitis

Answer 506

1) lokal steroid gruppe 4 2) højfaktor solcreme 3) supplering med hydroxychloroquin evt retinoid eller methotrexat - obs øjenlæge pga risiko for oftalmologiske bivirkninger Profylaktisk kan man reducere soleksponeringen idet det kan forværre hudelementerne og der kan tilkomme nye forandringer 3-8 uger efter eksponering.

Answer 507

Mindst 4 ACR kriterier skal være opfyldt: - sommerfugleeksantem - diskoid lupus erythematosus - lysoverfølsomhed - stomatitis - non-erosiv artrit - serositis (pleuritis eller pericarditis) - nefropati - neurologiske forandringer (kramper eller psykose) - hæmolytisk anæmi (leukopeni, lymfopeni eller trombocytopeni) - immunologiske abnormiteter (anti.dsDNA eller anti-DM eller antifosforlipidantistoffer - ANA positiv

Answer 508

Ses som symmetrisk udbredte annulære og circinate velafgrænsede skællende læsioner i ansigtet, på den øverste del af kroppen (halsudskæringen) og på den lyseksponerede side af overekstremiteterne. Udslættet opheler huden cicatricedannelse eller pigmentforstyrrelser. Hyppigst hos kvinder ca 50 år. Evt almensymptomer med muskel- og ledsmerter, og pt er ofte ANA positive. Kan være medikamentelt udløst fx relateret til behandling med TNF-alfa-hæmmere, antiepileptika, diuretika, PPI og systemiske svampemidler (terbinafin (!!!)).

Answer 509

1) lokalsteroid gruppe III og IV 2) solcreme 3) evt suppleret med hydroxykloroquin

Answer 510

Ses som led i SLE der involverer både bindevæv og blodkar. Hyppigst hos yngre kvinder og familiær optræden ses. Relateret til soleksponering. 95% er ANA positive

Answer 511

Starter hyppigst med erytem, ødem og efterhånden din afskalning i sommerfugleområdet, der kan også være stomatit med mundhulelæsioner. Ofte lupus-non-specifikke hudlæsioner i form af vasculitis, Raynaud, livedo reticularis og alopeci. Der kommer artralgier og ledhævelser som minder om RA (90%), almensymptomer ifa feber (90%), vægttab, anæmi samt nephritis, pleuritis, pericarditis, hepatitis og symptomer fra CNS. Ved immunofluorescens ses granulære aflejringer af IgG ved basalmembranen i både syg og normal hud. Paraklinisk findes forhøjet SR, leukopeni, trombocytopeni, hæmolytisk anæmi, hypergammaglobulinæmi, positiv ANA (95%) og anti-dsDNA, falsk positiv WR, antifosfolipidantistof med tromboserisiko og proteinuri.

Answer 512

1) hydroxychloroquin 2) systemisk steroid 3) cytostatika fx methotrexat Der kan suppleres med lokalsteroid ellr calcineurinhæmmere

Answer 513

Optræder hos børn født af mødre med SSA/SSB antistoffer (art af ANA). 50% udvikler hudsymptomer, der ligne SCLE med accentuering omkring øjne (vaskebjørneansigt). 50% har kongenit hjerteblok 10% har både hud og hjertesymptomer Blandt kvinder med SSA-antistoffer er der en risiko på 0,5-5% for neonatal lupus erythematosus

Answer 514

Sjældne bindevævssygdomme i huden. Hyppigst kvinder 20-50 år. - ukendt årsag, men antages at være autoimmunitet Optræder i en lokaliseret form (morfea) og sjældnere som systemsygdom. Findes i 2 former: 1) Lokaliseret sklerodermi ses som store afgrænsede, hvidlige, skinndende, indurerede plaques med lilla rand kan optræde enkelte steder på huden. - inddrager kun huden 2) Systemisk sklerodermi ses ved sklerodaktyli, Raynauds fænomen, telangieektasier og kutan kalcinose samt kapilitis i kapillærerne. Synkebesvær, reduceret lungefunktion og nyrepåvirkning kan ses. - inddrager alle organer Behandlingen er symptomatisk og specialistopgave.

Answer 515

Viser sig som et eller flere hudområder med gullige cikatricielle, glat skinnende centre og en lilla randzone (lilac ring). Affektionen føles hård og fast og der kan komme atrofi af området inddragende muskulatur og knogle. - fx i ansigtet hos børn som en lineær impression (sabelhug - coup de sabre). Der er T-lymfocytinfiltration i BV med ødem og opsplitning af kollagene fibriller som overgår til et kompakt homogent cellefattigt kollagenvæv omfattende corium og subcutis med nedsat karforsyning. Der kommer atrofi som medinddrager svedkirtler og hårfollikler. Heler spontant med ardannelse og evt pigmentering efter en langsom progressionsfase. En svær progressiv form kan ses som led i en "graft vs host"-reaktion efter knoglemarvstransplantation.

Answer 516

1) lokalsteroid gruppe III og IV under okklusion 2) langbølget UV lys (hurtigt indsættende effekt; inducerer kollagenasedannelse) Fys Evt antimalaria- og immunmodulerende lægemidler.

Answer 517

Der sker en sklerosering med atrofi af BV i alle organsystemer. Årsagen er ukendt, men involvering af blodkar er medvirkende. Klinisk skelnes mellem: 1) En limiteret type - de sklerotiske hudforandringer er begrænset til hænder, fødder og ansigt 2) En diffus type - involverer større dele af huden

Answer 518

Initialt observeres Raynauds fænomen hvor fingre og tæer bliver hvide og smertende ved udsættelse for kulde. Det fører til ødem og stivhed samt afsmalning af pulpa (sklerodaktyli) med sår og kontrakturer af fingerled (klohånd) De normale hudfurer afflades og huden kan ikke foldes. Ansigtet bliver maskeagtigt med forsnævret mund (karpe-mund) og telangiektasier. Fibrose af øsofagus fører til opløb af syre i ligende stilling og kan ubehandlet medføre svære Candida infektioner og evt striktur. Der kan komme forkalkninger i huden (kalcifikationer) Især ved den diffuse type kan stivheden i huden blive som et ueftergiveligt panser, der sammen med lungefibrose kan påvirke vejrtrækningen. Involvering af tarmen kan give malabsorption Nyreinvolvering med proteinuri kan give nyreinsufficiens og død. I forløbet kan huden blive spættet, hyperpigmenteret og stram hvilket fører til kontrakturer.

Answer 519

Ingen sikkert effektiv behandling. Ved hurtig progression rettes behandlingen mod symptomer fra involverede organer. UVA-behandling inducerer dannelse af kollagenaser i huden og kan anvendes til kutane manifestationer. Øvrige behandlinger retter sig mod symptomer fra de afficerede organer. Tværfaglig behandling

Answer 520

Skarpt afgrænset uregelmæssige depigmenterede maculae på en ellers normal hud og uden subjektive symptomer. Forandringerne kan inddrage håret med hvid lok til følge. Ses hos 1% af befolkningen med familieær ophobning i 40% af tilfældene. Starter oftest i 20-30 års alderen og fremprovokeres undertiden af et fysisk traume, solforbrænding, kirurgiske ar og på tryksteder.

Answer 521

Ofte er pigmenttabet symmetrisk og ses svarende til øjenomgivelser, albuer, knæ, ankler og hænder. Indenfor de første to år efter depigmenteringen forsvinder melanocytterne. Formentlig pga autoimmunitet overfor egne melanocytter med langsom destruktion til følge. Forandringerne kan inddrage håret med hvid lok til følge.

Answer 522

- alopecia areata, diabetes, thyroidea sygdomme og perniciøs anæmi. Hos 10% ses iritis og i tilfælde af udtalt familiær vitiligo er der ofte en relation til Addisons sygdom. Dvs - alopeci - diabetes - thyroideasygdom - perniciøs anæmi - iritis - Addisons

Answer 523

1) 3 mdr med lokalsteroid gruppe III og IV 2) ved utilstrækkelig effekt kan der opnås delvis eller hel repigmentering i ansigtet med UVB 3) sløring af forandringerne med dihydroxyacetone creme (selvbruner) Når vitiligoelementerne er >2 år, vil repigmentering efter UV opstå omkring hårfolliklerne og fremtræder derfor prikket i starten. Ubehandlet vil vitiligopletterne forblive stationære eller vokse og nye elementer vil komme til. Soludsatte områder skal beskyttes med solcreme med høj faktor for at hindre solforbrændinger af vitiligoområder.

Answer 524

Ses primært på genitalia men kan også findes som en ektragenital form på kroppen. Ukendt ætiologi, men genitalt kan kontakt med lækket urin muligvis spille en rolle, især hos ældre mænd. Ses hos begge køn i alle aldre, men debuterer ofte i 2 peaks: - præpubertalt hos børn - midaldrene voksne (menopause alder)

Answer 525

Hos kvinder hvor det kan være ledsaget af kløe og smerter, er der ofte affektion af vulva og perianale region i en 8-tals konfiguration. Der kan ses en gradvis destruktion af vævet i vulvaområdet med resorption af labia minora og forsnævring af introitus pga synekkier. Hos manden ses HVIDE ATROFISKE OMRÅDER på preputium og glans. Det kan ses som et bånd på preputium medførende phimosis eller omkring uretralåbningen medførende stranguri. Der kan også ses hæmoragier. Ved lokalisation til kroppen ses affektionen ofte som guttate perlemorsglinsende elementer der kan flyde sammen.

Answer 526

1) lokalsteroid med gruppe III-IV eller tacrolimus gnm måneder 2) evt plastikkirurgi - hos mænd kan circumcisio evt få lidelsen til at falde til ro

Answer 527

Ubehandlet eller ukontrolleret kan der udvikles komplicerende planocellulært karcinom med en risiko på 5%. Det antages at cancerrisikoen nedsættes hos behandlede ptt

Answer 528

Relativt sjælden autoimmun sygdom bestående af en dermatit- og en myositkomponent. Sygdommen ses hos børn <10 år og hos voksne, ofte kvinder 40-60 år.

Answer 529

Debuterer med feber, træthed og muskelsvækkelse. Hudsymptomerne er karakteriseret ved periungval rødme forårsaget af dilaterede kapillærer og et ofte lyslokaliseret, ødematøst og rødviolet udslæt: - perioribitalt (heliotropt) - på knoer - på håndrygge - på albuer Det violette udslæt over knoer og albuer kaldes Gottrons tegn. Muskelsvækkelsen rammer især proksimale muskler i arme, der atrofierer og smerter. Der kan ses synke-, tale- og respirationsbesvær. Ofte fotosensitivitet.

Answer 530

Baseres på: - klinik - histologiske forandringer i hud og muskelbiopsi - forhøjet S-kreatinin - abnorm elektromyografi

Answer 531

Dermatomyositis er en "skin marker" og ca 1/3 af voksne ptt med denne sygdom har associeret cancer. En grundig undersøgelse for intern malignitet er altså nødvendig og må evt gentages. Ca 25% af de voksne dør indenfor 1 år efter diagnosetidspunktet.

Answer 532

Symptomatisk med - systemisk steroid - evt kombineret med cytostatika (methotrexat) - fysioterapi Lysfremkaldte hudforandringer behandles med hydroxykloroquin.

Answer 533

- inddeles i benigne, præmaligne og maligne - næsten alle voksne har en eller anden benign hudtumor - pga tumorernes hyppighed er det vigtigt at kunne diagnosticere dem - de maligne hudtumorer er hyppige - de maligne hudtumorer er oftest UV induceret - basocellulært karcinom er den almindeligste maligne hudtumor - malignt melanom udgør en lille procentdel af alle hudcancere, men er årsag til ca 80% af alle dødsfald som følge af hudcancer

Answer 534

``` EPIDERMIS Keratinocyt 1. seboroisk keratose (ukendt) 2. keratoakantom (ukendt, sol) (sort og hurtigtvoksende) 3. milier/ keratincyste (opheling af vesikel) 4. verruca vulgaris/ vorte (HPV) 5. condyloma acuminatum (HPV) 6. molluscum contagiosum (poxvirus) ``` Melanocyt 1. melanocytær nævi (ukendt, sol) Celler omkring hårfollikler 1. aterom/ epidermal cyste (hyperplasi) ``` DERMIS Fibroblast 1. dermatofibrom (hyperplasi efter traume) 2. keloid (traume) 3. skin tag (overvægt) ``` Nerveceller 1. neurofibrom/ Recklinghausen (mutation i NF1 eller -2 genet) Blodkar 1. senilt angiom (ukendt) 2. hæmangiom (ukendt) 3. pyogent granulom (traume) 4. vaskulær malformation/ naevus flammeus (ukendt) Aflejringer og indvandring af celler 1. pseudolymfom (aktivering af immunapparatet) 2. fremmedlegemereaktion (fremmedlegeme) 3. xanthelasma (hyperlipidæmi) SUBCUTIS Adipocytter 1. lipom

Answer 535

Aktinisk keratose - forstadie til planocellulært karcinom Mb Bowen - carcinoma in situ (planocellulært karcinom) Parapsoriasis en plaques - forstadie til mycosis fungoides

Answer 536

Basocellulært karcinom - overvejende sol Planocellulært karcinom - sol, livsdosis Malignt melanom - sol, forbrænding fortrinsvis som barn, antal nævi Kaposis sarkom - HIV infektion Mycosis fungoides - kutant T-celle-lymfom

Answer 537

- seboroisk keratoser - keratoakantom - milier - virusfremkaldte tumorer - ateromer - benigne pigmenterede læsioner

Answer 538

Skyldes proliferation af basale keratinocytter. - meget almindelige, især >50 år En seboroisk keratose er en flad, pigmenteret, vorteagtig, velafgrænset papel. Evt kløende. - i tidlig stadie 1-3 mm fint prikket svagt eleverede papuløse elementer - senere tiltagende i str til 10-50mm og mere eleverede med vortelignende overflade. Klinisk ser seboroiske keartoser ud til at ligge uden på huden - farven varierer fra lysgul over brun og mørkebrun til sort. Seboroiske keratoser optræder solitært eller multipelt på seboroiske områder på overkrop og ansigt. Læserionerne består af keratnocytter, inkl umodne keratinocytter, og melanocytter. Pseudohorncyster ses ved x5-10 forstørrelse under dermatoskop og er karakteristiske for seboroiske keratoser. Antallet tiltager med alderen Ved behov for behandles gøres frysning eller curettage Ved tvivl om diagnosen sendes vævet til histologisk US. V

Answer 539

- pigmenteret nævus - pigmenteret basocellulært karcinom - malignt melanom

Answer 540

En solitær, hurtigtvoksende, ofte halvkugleformet hudfarvet benign tumor på soludsatte områder. Hyperkeratinisering Den kan blive centimeterstor på få uger. I den centrale del af tumor udvikles en crusta-beklædt keratinprop. Hyperkeratinisering. Kan regrediere i løbet af måneder, men ofte har pt henvendt sig af bekymring. Kan være svær at skelne fra planocellulært karcinom (både klinisk og histologisk), men hurtig vækst taler for keratoakantom.

Answer 541

Currettage eller excision Histologi viser forandringer der ligner et højt differentieret planocellulært karcinom, men med central keratinmasse omgivet er vævslæber. Ubehandlet efterlader keratoakantomet et stort ar

Answer 542

Subepidermale cyster indeholdende keratin og ses i alle aldre. Kan være enkeltstående eller i tætsiddende grupper. 1-2 mm store gulhvide faste elementer lokaliseret især omkring øjnene, på kinder og efter traumer på fx håndryggen. Ses ofte ved porphyria cutanea tarda Behandles med incision og ekspression af materialet.

Answer 543

- verruca vulgaris (HPV) - condyloma acuminatum (HPV) - molluscum contagiosum (poxvirus)

Answer 544

5-10 mm store cyster der dannes fra hårsækkenes epitel. Indholdet består af afstødt keratin. Særligt hyppige i seboroiske områder. Cysten bør fjernes in toto, da indholdet kan give anledning til svær inflammation, hvis det kommer ud i vævet, og da der ellers er stor risiko for recidiv.

Answer 545

- dermatofibrom - keloid og hypertrofiske ar - skin tag

Answer 546

En solitær tumor, ofte på ekstremiteterne hos voksne. Kan i nogle tilfælde opstå efter traumer eller insektstik. Få mm til cm stor, hudfarvet-rødbrun, fast og adhærent til kollagen i dermis og forsænkes derfor når man folder huden over. Periferien af tumor kan være mørk. Diff diagnose til epidermalt nævus. Kan fjernes ved excision.

Answer 547

Ofte arveligt betinget. - obs om man skal fjerne benigne forandringer hos ptt disponeret for keloider. Hypertrofiske ar består af øget kollagendannelse i det traumatiserede område og der kan ss inflammation, hypersensitivitet eller smerter i området. Hvis tumor vokser udover traumets grænser = keloid. Hyppigst i skulderregionen og foran på brystet over sternum hvor nogle er placeret lige under huden. Meget hyppigt hos afrikanere. Behandling er intralæsionel injektion af steroid, evt i kombi med kryoterapi. Recidiv er almindeligt.

Answer 548

Almindelig stilket blød hudfarvet tumor på 1-10mm. Ses på hals, øjenlåg, i aksiller og inguinalregionen. Især hos overvægtige. Behandles ved excision.

Answer 549

- hæmangiomer - pyogent granulom - senilt angiom - naevus flammeus - telangiektasier

Answer 550

En erhvervet vaskulær tumor. Hurtigt voksnede, hævet, rødt glinsende, let blødende nodulær kapillær tumor, oftest på fingre og tæer. Opstår få uger efter et traume eller en infektion pga fremmedlegeme (fx nedgroet negl) Kan ses i alle aldre, hyppigst hos børn og yngre voksne. Behandles med curettage og elektrokoagulation eller excision

Answer 551

Lille rødt eller violet kapillært hæmagiom 1-3 mm i størrelse der sidder som en tumor næsten uden på huden. Opstår som led i aldringsprocessen og ses hyppigst på kroppen hos ældre.

Answer 552

Vaskulære malformationer består af deforme, dilaterede kar og inddeles efter kartype. Vaskulære malformationer ses hos 0,3% ved fødslen, er ofte permanente og vokser med patienten. Lige hyppig blandt piger og drenge. Forsvinder IKKE spontant. Naevus inflammeus (portvinsmærke) består af kapillærer og venoler i niveau med huden. Ses som lyserøde til violette maculae. Hyppigst (85%) i ansigtet eller halsen, hyppig halvsidig, men kan ses på hele kroppen. Hos voksne kan der opstå hypertrofi og milimeterstore mørkerøde noduli i det afficerede område. Laserbehandling er ofte indiceret. - gerne tidligt i barnealderen.

Answer 553

Er det lokaliseret til trigeminusområdet og inddrager øjenlågene, findes der i nogle tilfælde cerebrale angiomer som kan give epilepsi, hemiplegi, psykiske forandringer og glaukom (Sturge-Webers syndrom). --> henvisning til øjenlæge og neuropædiater.

Answer 554

Permanent dilaterede små overfladiske venøse blodkar, der er synlige gnm huden. Ligger de meget tæt er det telangiektatisk erytem. Primære telangiektasier af ukendt årsag ses ofte i ansigtet Sekundære telangiektasier ses ved andre sygdomme Kan lukkes med laser eller elektrokoagulation.

Answer 555

- rosacea - sklerodermi - kutan lupus - kronisk solpåvirkning - efter røntgen terapi - efter behandling med potente steroider i lang tid

Answer 556

En subkutan velafgrænset tumor bestående af fedtvæv. Mobilt, blødt, hudfarvet og op til 10 cm i diameter. Evt ømt og kosmetisk generende. Ofte lokaliseret på proksimale del af ekstremiteterne, men kan sidde over alt. Antallet kan variere fra en enkelt til mange. Hos nogle er der en arvelig tendens til at udvikle multiple elementer. Kan fjernes kirurgisk.

Answer 557

Tumorer i bløddele, der er >5 cm i diameter, vokser hurtigt eller ligger på eller under fascien, skal MR-scannes forud for beslutning om behandling Ved tumorer >5 cm , der vokser hurtigt eller ligger på eller under fascien, skal patienten henvises til Sarkomcentert på AUH, idet der er mistanke om sarkom Subkutane lipomer < 5 cm kræver ikke yderligere diagnostik.

Answer 558

- Et (swannom/neurinom) er velafgrænset og karrig. Påvisning af relationen til en perifer nerve er diagnostisk. - Ved hæmangiom findes en ofte svært afgrænselig proces med talrige kar. - Bløddelssarkomer er oftest subfascielt beliggende, ekkofattige og overraskende velafgrænsede tumorer, formentlig på grund af ekspansiv vækst. Dette er en vigtig pointe, idet velafgrænset i andre sammenhænge er ensbetydende med sandsynligvis benign. - Recidivsarkomer er derimod ikke nødvendigvis velafgrænsede. - Fibromatosen er i modsætning til sarkomet infiltrativt voksende og derfor dårligt afgrænset. OBS: Ved mindste mistanke om bløddelssarkom skal der altid udføres MR-skanning. Biopsi må ikke foretages primært

Answer 559

- aktinisk keratose - Mb Bowen - naevus sebaceus - lentigo maligna - parapsoriasis

Answer 560

Kan være første trin i udviklingen af planocellulært karcinom. Initialt let skællende ru elementer på erytematøs baggrund og kan blive op til 1 cm tykke hyperkeratoser, der i sjældne tilfælde kan udvikle sig til planocellulært karcinom. - ligner lidt terazzo gulv Fremkaldes af sol og ses hos lysfølsomme personer fra 40 år. Ofte multiple elementer i ansigt, på håndrygge og hovedet hos mænd uden hår. Især immunsupprimerede har høj risiko for at udvikle planocellulært karcinom.

Answer 561

Klinik + biopsi

Answer 562

Kan fjernes ved: - fotodynamisk terapi - curettage - kryoterapi - ingenolmebutatgel - topikal diclofenac - imiquimod creme Ved tal aktiniske keratoser på et lokaliseret hudområde anvendes ofte "field therapy" hvor hele området behandles med fotodynamisk terapi eller andet. - enkeltstående tilbageblevne elementer kan derefter undersøges for udvikling af planocellulært karcinom eller behandles med fotodynamisk terapi, curettage eller frysning. Antallet af aktiniske keratoser kan forebygges ved solcreme.

Answer 563

Et intraepidermalt carcinoma in situ. Består klinisk af et enkeltstående brunrødt, sparsomt infiltreret og let skællende element, der især ses på soleksponerede områder samt hos immunsupprimerede.

Answer 564

- basocellulært karcinom - planocellulært karcinom - aktinisk keratose

Answer 565

Kan fjernes ved: - fotodynamisk terapi - curettage - kryoterapi - imiquimod creme

Answer 566

Ofte til stede ved fødslen Ofte lokaliseret til hårbunden. Udvikler sig i takt med væsken og ses som gullige papillomatøse tumorer. I sjældne tilfælde i voksenlivet kan områder i elementet undergå malign transformation.

Answer 567

Præmalign omdannelse af en solar lentigo. Ses hyppigst hos ældre i hoved- og halsregionen, i solskadet hud. Ses som store makulære brun-sort pigmenterede områder og pga risiko for udvikling af et lentigo maligna melanom skal de excideres. Udvikler sig typisk meget langsomt hvorfor behandling med imiquimod kan forsøges i første omgang fremfor kirurgi, under forudsætning af efterfølgende tæt klinisk kontrol.

Answer 568

Sjælden. Ukendt årsag. Ses hos midaldrende personer, hyppigst hos mænd. Der opstår elementer af forskellig størrelse - guttat- til plaque type. Elementerne er røde, let skællende, let infiltrerede med poikiloderma (vesklende pigmentering og telaniektasier). Væsentligste klage er kløe. Parapsoriasis anses som forstadium til kutan T-celle-lymfom (mycosis fungoides).

Answer 569

- psoriasis - tinea - nummulat eksem - tidlige stadier af mycosis fungoides

Answer 570

Lokalsteroider eller smalspektret UVB

Answer 571

Hyppigt forekommende og med betydelig stigning gennem de sidste 50 år. Ca 85% af alle hudtumorer menes at være UV-fremkaldt --> solbeskyttelse er profylakse.

Answer 572

Almindeligste maligne tumor. Ca 13.000 nye tilfælde årligt. Gnm alderen ved første tumor er 65 år. Vokser lokalt og metastaserer meget sjældent. - bliver først invasiv efter års vækst Hovedårsagen er soleksponering og solbeskyttelse er profylakse. 40% får multiple tumorer.

Answer 573

Sår der periodisk heler og gendannes. Ofte uro i huden på stedet. Det er ikke ualmindeligt at der går flere år fra de første symptomer til diagnostik og behandling.

Answer 574

- akkumuleret livs UV-dosis | - korte intensive soleksponeringer

Answer 575

1. nodulære 2. superficielt spredende 3. morfeatype (4. pigmenterede) Alle kan være pigmenterede

Answer 576

Starter som små milimeter store pellucide papler, der kan flyde sammen. I det lidt mere fremskredne stadium er der et lille sår, evt med skorpe omgivet af en voldformet zone, som kan være perlemorsskinnende med tydelige telangiektasier. I området vil der ofte være små papler (tumorer). Ses hyppigst i ansigtet. Indvækst i underliggende strukturer er eneste årsag til de få årlige dødsfald.

Answer 577

Ofte lokaliseret på truncus. Kan præsentere sig som røde eller rød-brunlige skællende, langsomt voksende enkeltstående eller multiple elementer. Diff diagnostisk kan det ligne - psoriasis - nummulat eksem

Answer 578

Udgør 5% af alle basocellulære karcinomer. Danner skleroserende stroma der snarere danner et plaque end en tumor. Mindre velafgrænset end de øvrige former af basocellulære karcinomer. Kan præsenterer sig med et gulligt skær og er sjældnet ulcerende. Pt går længe med forandringen inden det diagnosticeres. Kan være svært at behandle pga den diffuse vækstform.

Answer 579

Sjældne. Pigment kan findes i alle typer af basocellulære karcinomer men ses hyppigst i de nodulære karcinomer. Diff diagnostisk kan det ligne: - pigmenteret nævus - malign melanom

Answer 580

Selvom de som udgangspunkt er fredelige skal de opfattes som højrisiko tumorer hvis de opfylder >2 af nedenstående: - tumorstørrelse >2 cm - lokalisation på læbe, skalp, næse, øjenlåg eller øre - histologisk subtype: morfeaform, infiltrativ eller perineural - recidiv af tumor i hoved- og halsregionen

Answer 581

Currettage, ofte med efterfølgende elkoagulation, 90% succes (>50% ved utrænede hænder) - giver depigmenterede superficielle ar - excision på mindst 4 mm sikkerhedsafstand Fotodynamisk terapi er mindre sikker, men giver et bedre kosmetisk resultat Samme for imiquimod behandling. - kun til superficielt spredende basocellulære karcinomer

Answer 582

Excision med tilstrækkelig sikkerhedsmargin eller røntgen behandling. Røntgenbehandling foretrækkes ved tumor siddende på næsen og i nasolabialfolderne. - røntgencikatricer kan opstå i senforløbet og behandlingen bruges IKKE til unge.

Answer 583

Højrisiko tumorer kontrolleres efter mindst 6 og 12 måneder. Lavrisikotumorer kan tilbydes selvkontrol hvis der ikke har været recidiv eller nye tumorer i løbet af det første år. Eller pt kan overgå til kontrol hos egen læge. Risikoen for recidiv eller udvikling af et sekundært basocellulært karcinom er størst de første 5 år efter den primære tumor.

Answer 584

Nodulær tumor der ofte ulcererer. 2.100 tilfælde årligt i DK Gns alderen er ca 65 år. Metastaserer i <4% af tilfældene dog noget hyppigere hos immunsupprimerede Ses oftest i hovedet sammen med forstadier (aktiniske keratoser) og på de lyseksponerede områder. 60% opstår i aktiniske keratoser. Hovedårsag er akkumuleret soldosis gennem livet. - derudover er PUVA behandling en risikofaktor. Behandlingen er kirurgisk eller røntgenstråling. Hos immunsupprimerede er hyppigheden for aggressiv udvikling høj idet 45% har udviklet en tumor indenfor 5 år efter transplantation. - metastaserer hyppigt og ofte med dødelig udgang, de tilbydes derfor regelmæssig kontrol.

Answer 585

Mutation i gener for celleproteinet P53 som fører til manglende evne til apoptose.

Answer 586

En keratotisk tumor der er relativt hurtigvoksende med deraf følgende tumorhenfald centralt med kraterdannelse. Kan ligne keratoakantom. Initialt velafgrænset og ofte trykøm. I 2-4% sker der metastasering til regionale lymfeknuder og sygdommen har da en alvorlig prognose. - Det er hyppigst de tumorer som er lokaliseret til prolabiet eller øret som metastaserer På prolabiet kan tumor initialt ligne aktinisk cheilitis med kronisk sårdannelse og afskalning (associeret med rygning). Planocellulært karcinom på ikke-lysudsatte steder som genitalia, i ar eller efter kronisk inflammation kan være mere aggressive.

Answer 587

Biopsi og histologisk US

Answer 588

Højrisiko tumor hvis de mindst 1 af nedenstående er opfyldt: 1. tumorstørrelse >2 cm 2. lokalisation på læbe, øre eller perineum 3. tumor hos en immunsupprimeret pt 4. recidiv tumor 5. planocellulært karcinom opstået i kronisk skadet hud som ar, kronisk ulcus, brandsår eller stråleskadet hud. 6. histologisk tykkelse >2mm, invasiv indvækst i stratum reticulare eller subcutis, lavt differentieret eller perineural invasion.

Answer 589

Excision eller røntgenbestråling. Profylakse er solcreme og ingen brug af PUVA

Answer 590

30% udvikler recidiv eller nye tumorer. Risikoen er størst de første 5 år efter behandling. Lavrisikotumorer kontrolleres 3, 6 og 12 mdr efter første behandling og herefter x1 årligt i 5 år - hud og lymfeknuder inspiceres Højrisikotumorer følges i særlige regimer afhængig af deres profil

Answer 591

Opstår i epidermale melanocytter Ca 2.800 tilfælde årligt i DK Hyppigst hos yngre kvinder (2:1) - ofte på ryg, ekstremiteter og i ansigtet Den superficielt spredende type er almindeligst forekommende og med stigende hyppighed. Objektive tegn er: A: asymmetri B: uregelmæssig kant (border) C: vekslende pigmentering (color) D: ulceration og væksttendens (diameter, ofte >5-7mm) E: udvikling i elementet, elevation (evolution/elevation) Prognosen afhænger af tumortykkelsen Relateres til solforbrænding, især i barndommen og antallet af nævi. - store kongenitte nævi er associeret med øget risiko for malignt melanom Behandlingen er excision

Answer 592

Kæmpenævi fx medfødte gigant nævi har en livstidsrisiko på 6% for udvikling af malignt melanom. Generelt menes at mellem 10-50% af malignt melanom opstår i et nævus

Answer 593

Udgør kun en mindre procentdel af alle hudcancere, men er årsag til 80% af dødsfald som følge af hudcancer Metastaserer tidligt og tidlig diagnostik og behandling er derfor essentiel, da tykkelsen af melanomet korrelerer med overlevelsen. 5 års overlevelsen er: - 95% hvis tumor er <1,5 mm tyk - 85% hvis tumor er 1,5-3 mm tyk - 45% hvis tumor er >4 mm tyk

Answer 594

Dermoskopi til non-invasiv vurdering af pigmenteringen i epidermis og stratum papillare. Men biopsi og histologisk US er diagnostisk.

Answer 595

- superficielt spredende malignt melanom - nodulært malignt melanom - lentigo maligna melanoma

Answer 596

Hyppigste melanomform (70%). Gnm alderen ved diagnosen er 55 år. Langsomt voksende, uregelmæssig pigmenteret og oftest fra 2-20 mm i diameter. Lokale lymfeknuder bør altid palperes

Answer 597

Vokser næsten udelukkende i tykkelse. Ofte kugle eller polypformet og blåsort ensfarvet. Ofte ulcererende. Prognosen er ofte dårlig pga tidlig metastasering. Lokale lymfeknuder bør altid palperes

Answer 598

= lentigo maligna med dermal invasion Udgør <5% af maligne melanomer Varierer i farve fra mørk brunt til sort med uregelmæssig afgrænsning. Hvis der opstår papuløse forandringer bør der mistænkes invasion i dermis. Hyppigst i ansigtet hos ældre >80 år med hudtype I-II. Forløbet kan strække sig over flere år.

Answer 599

Kræftpakkeforløb. 1) kirurgisk excision (ofte over 2 omgange da diagnosen muligvis ikke er klarlagt ved første excision) - ved klinisk mistanke gøres initialt excisionsbiopsi med 1-5 mm margin i normal hud og i dybden til midt i subcutis. Alternativt stansebiopsi. Den videre behandling afhænger af biopsisvaret: - MM <1 mm i tykkelse: excision med 1 cm fri randzone - MM >1 mm i tykkelse: excision med fri margin på mindst 2 cm eller efter forholdene. - spredning til regionale lymfeknuder: sentinel node biopsi Baseret på gen- og mutationsanalyser kan der også behandles med immunterapi, kemo og/eller målretet terapi med specifikke kinaser.

Answer 600

Kontrolleres i 5 år efter behandlingen

Answer 601

De primære kutane lymfomer er sjældne og kan overordnet inddeles i T- og B-celle-lymfomer, hvorfor T-celle lymfomerne er langt de hyppigste (70%). Hyppigste kutane T-celle-lymfom 20-30 nye tilfælde årligt. Hyppigst hos mænd, >60 år. Ukendt årsag.

Answer 602

Initialt kløe og tørre, let skællende velafgrænsede hudforandringer med poikiloderma. Områder med tekangiektasier, pigmentering og hudtørhed på truncus og glutealregionen. Senere udbredes forandringerne og der kan være palmar og plantar hyperkeratose. Elementerne bliver til infiltrerede plaques med udsparinger, hvor huden er normal. Kan udvikles til erytrodermi. Hos ca 20% kommer der tumorer i huden og senere regionale lymfeknuder. Forløbet kan vare flere år, men blandt dem som progredierer til tumorstadiet sker det oftest indenfor 5 år efter diagnosen. Histologisk ses ansamlinger af T-lymfocytter (Pautriers mirkoabscesser) som er karakteristisk for sygdommen.

Answer 603

5 års overlevelsen efter tumorstadiet er 50%.

Answer 604

Potente topikale steroider III-IV, metotrexat, interferin, retinoider og PUVA. Ved tumorer i huden anvendes røntgenterapi da tumorerne er meget strålefølsomme. I fremskredne tilfælde gives kemo og biologisk behandling med antistoffer.

Answer 605

Ca 60.000 i DK lider konstant er et større sår - forekomsten øges med at befolkningen øges og hyppigheden af diabetes øges. Kroniske sår kan inddeles efter årsag og ofte er der flere konkurrerende årsager. Typiske årsager til sår: - karforandringer (arteriosklerose, venøs insufficiens, lymfødem) - tryksår - neuropatiske sår - tumorer - immunologiske sygdomme (pyoderma gangraenosum, vasculitis)

Answer 606

- ulcus cruris (venøse sår) - vasculit sår (inflammatoriske sår) - pyoderma gangraenosum - cancer - decubitus (tryksår) - arterielle sår - neuropatiske sår

Answer 607

Hyppig hos ældre, med prævalens op 0,2-0,4%. - hyppigheden tiltager med alderen til ca 2% af 80årige Venøs og/eller arteriel vaskulær insufficiens er oftest årsagen Venøs stase og ødem er ofte til stede Vedvarende kompression er væsentlig ved venøse bensår. Sårene kan være smertefulde og indgangsport for bakterier

Answer 608

Hyppigste årsag er kredsløbsforstyrrelser ifa venøs eller arteriel insufficiens. - blanding af venøs og arteriosklerosk genese er almindelig Venøse sår pga venøs insufficiens er den hyppigste årsag. Pga klapinsufficiens i kommunikantvener mellem det dybe og superficielle venesystem, så det venøse tilbageløb hæmmes. - ptt med superficielle varicer uden klapinsufficiens i kommunikantvenerne har normalt ikke venøst ulcus cruris. - hyppigst lokaliseret til mediale malleol

Answer 609

- venøs insufficiens (!!) - arteriosklerose - traumer - diabetes - vasculitis - pyoderma gangraenosum - sjældne karsygdomme - tumorer - panniculitis - infektiøse sår

Answer 610

- tidligere dyb thrombophlebitis - genetiske faktorer - graviditet - stillestående arbejde - nedsat fysisk aktivitet

Answer 611

De insuffciente komminukantvener nedadtil på crura sidder 7-10 cm proksimalt for mediale malleol, hvor venøse ulcera næsten altid sidder. Der er klapinsufficiens i kommunikantvener mellem det dybe og superficielle venesystem, så det venøse tilbageløb hæmmes og venetrykket stiger. Det forhøjede venetryk medfører: - kapillærproliferation --> - fortykkelse af hudkapillærers vægge --> - ødem --> - udsivning af blod med hæmosiderin aflejring --> - øget bindevævsdannelse --> - lavere ilttension i vævet, selvom blodgennemstrømningen er høj

Answer 612

Mediale malleol

Answer 613

Vævet bliver misfarvet, ødematøst og hårdt (lipodermatosklerose)

Answer 614

Arteriosklerotiske sår er betinget af nekrose pga nedsat ilttension i vævet som resultat af dårlig blodforsyning. Sidder perifert, fx på tæer og fødder samt tryksteder

Answer 615

Initialt misfarvning og hudatrofi pga aflejring af hæmosiderin i vævene, ødem og evt kløende staseeksem. Såret kan opstå spontant eller efter traume. Ofte ledsaget af eksem der kan være pga stasen eller være et sekundært behandlingseksem med kontaktallergi for lokalbehandlingsmidler. Indgangsport for bakterier, inkl erysipelas. Efter mange års recidiverende venøse sårdannelser får crura ofte en omvendt flaskeform pga lipodermatosklerosen.

Answer 616

Fra få mm til flere cm. Ofte væskende med skrånende rande og med en bund der er præget af en blanding af rødt granulationsvæv og gullige fibrinbelægninger sammen med dødt væv og sårekssudat. Ofte ødem i omgivelserne. Sjældent smerter

Answer 617

Ofte multiple, mindre og udstansede med stejl kant. Altid mange smerter der får pt til at sidde oppe om natten eller have benet hængende nedad over sengekanten for at mindske vævsiskæmien.

Answer 618

Små dybe sårdannelser på tæer eller andre tryksteder hos diabetikere. Ingen smerter pga den diabetiske neuropati og der kan derfor udvikle sig i længere tid hvis pt ikke er opmærksom på problemet.

Answer 619

1. hvordan er såret opstået? 2. forudgående traume? 3. smerter i såret? 4. iskæmismerter og claudicatio intermittens? 5. kendt diabetes eller anden væsentlig komorbidite fx anæmi? 6. tidligere dyb trombopjlebitis? 7. rygning og motion? 8. gældende stivkrampevaccination?

Answer 620

Inspektion: 1. misfarvning som tegn på hæmosiderinaflejring? 2. ødem? 3. varicer? 4. staseeksem? 5. behåring på tæer og ben? 6. tegn på lipodermatosklerose? 7. lokalisation? 8. udseende af såret? (nekrose (sort), fibrin (gulligt), granulationsvæv (rødt), sårrande, blottet sene, synlig knogle, tegn til infektion mm) Palpation - puls? - trykømhed over de dybe vener? (thrombophlebit, DVT) - fasciedefekter (bag mediale kant af tibia) - UL mhp defekte veneklapper - ankelblodtryk - tåtryk - hudperfusionstryk

Answer 621

- anæmi (!!) - lavt albumin (!!) - diabetes - hjerteinsufficiens - nyreinsufficiens - overvægt - dårlig almen tilstand - dårlig ernæringstilstand - rygning - immunsupprimerende behandling

Answer 622

Pludselig udvikling af varme, rødme, smerter og hævelser. Ved podning findes ca 80% koloniseret med S aureus, men kolonisering uden samtidige kliniske holdepunkter for infektion indicerer ikke behandling. - dvs ikke pod med mindre der er kliniske infektionstegn! Hyppigst er infektion forårsaget af S aureus og streptokokker (erysipelas). Pseodomonas ses også og giver grønne belægninger.

Answer 623

- kredsløbsforstyrrelser - ødem - nekroser i såret - fibrin belægninger - infektion og omgivende eksem

Answer 624

Initial behandling: - afklaring af sårtype - afklaring om tegn til komplicerende infektion? - afklaring om ødem og evt kontraindikationer for kompressionsbehandling - opstarte relevant sårpleje med skift ved hjemmesygeplejerske Selve sårbehandling (handler om at modvirke de faktorer som 1. giver såret og 2. dem som hæmmer sårhelingen) - afhænger af der skal rettes mod oprensning (debridement) eller om såret er i ophelingsfase 1) rensning ugentligt med sæbe og kaliumpermanganatbade 2) fjernelse af nekroser og fibrinbelægninger 3) kompressionsbehandling (!!!) 4) behandling af underliggende årsag til ødem fx hjerteinsufficiens eller anæmi - generelt ønskes fugtig sårheling 5) er kirurgi indiceret? (kan bedre langtidsprognosen) Ved smerter overvejes infektion eller arteriosklerotisk genese - AB peroralt Staseeksem behandles med lokal steroid - lappeprøve pga tendens til kontakteksem hos ptt med ulcus cruris og staseeksem Aterosklerotiske sår med gangræn kræver kirurgi

Answer 625

Hos en ellers rask pt og korrekt behandling bør det hele efter 1-3 mdr med konservativ behandling. Mange ældre med kombinationssår og flere komplicerende faktorer har recidiverende sårdannelser og årelange behandlingsforløb.

Answer 626

- vasculitis sår - pyoderma gangraenosum - cancer - decubitus

Answer 627

Ofte bilaterale, multiple og starter som palpabel purpura. | Kan udløses af immunologiske reaktioner evt som led i BV sygdom

Answer 628

Sjælden, immunologisk betinget ulcerativ hudsygdom der ofte debuterer med en øm pustel eller absceslignende nodulus som ulcerer og efterlader et smertende sår med: - underminderede rødviolette/lilla kanter (pga blødning i sårranden) - nekrose - branulationsvæv i bunden - huden omkring såret er normal, og overgangen er bræt modsat venøse sår Infektion og nekrotiserende fasciitis skal udelukkes. Diagnosen er klinisk med typiske læsioner og udelukkelse af differentialdiagnoser.

Answer 629

Kan ses idiopatisk, men er ofte associeret med inflammatorisk tarmsygdom, RA eller hæmatologisk sygdom (myelofibrose eller leukæmi).

Answer 630

Diagnosen er klinisk med typiske læsioner og udelukkelse af differentialdiagnoser. Rutine blodprøve Special blodprøver

Answer 631

Mindre sår: - potent lokalsteroid Større sår: - systemisk gluokortikoid - immunmodulerende OBS ALDRIG kirurgi! Kirurgisk revision af pyoderma gangraenosum er kontraindiceret da det kan forværre sygdommen (patergifænomen pendant til Købners fænomen) Sårene heler med store ar

Answer 632

Atypiske og langvarige sår bør altid give mistanke om cancer inkl planocellulært karcinom (biopsi)

Answer 633

Kan opstå hos alle ptt og provokeres af immobilisering, lokalt tryk, hypoxi, friktion, maceration og afmagring. Opstår hyppigst hos ædlre med akut opstået svær sygdom som frakturer, apopleksi, forgiftninger og infektioner og malignitiet Udvikles hurtigt hos disponerede ptt og ses i løbet af de første 10 dage efter udvikling af akut sygdom. Få timers absolut immobilisation kan være nok.

Answer 634

De mest udsatte hudområder er over: - lænd - sæde region - hofter - hæle - malloler

Answer 635

1. persisterende rødme over trykstedet 2. skællende dermatitis (decubitus dermatitis) 3. sort nekrose 4. ulceration Udviklingen af decubitus komplicerer pt tilgrundliggende lidelse og forlænger sygdomsperioden

Answer 636

- akut sygdom - bevidstløshed - dehydrering - paralyse - immobilitet - inkontinens - afmagring - alder >80 år

Answer 637

Fjernelse af de faktorer som hæmmer sårhelingen: - aflast tryk - afklip nekroser - saner infektion - mobiliser - optimer almen tilstand Lokalbehandling med sårsalve og bandage Det vigtigste er profylakse med mobilisering, antidecubitusmadras, trykaflastende forbinding til truede hudområder.

Answer 638

Androgenetisk alopeci er en hyppig tilstand hos mænd der uvikler høje tindinger og måne. Kvinder kan også afficeres med mere diffust hårtab. Især hos kvinder bør man være opmærksom på evt tilgrundliggende hyperandrogenisme der også kan vise sig ved hirsutisme. Alopecia areata er en hyppig form for pletvis hårtab der kan være associeret med andre autoimmune sygdomme. Mange får spontan nyvækst af hovedhår. Telogent hårtab er forbigående og kan udløses af fødsel, stress eller svær sygdom.

Answer 639

- diffus, ikke cikatriciel - lokaliseret, ikke cicatriciel - cikatriciel alopeci

Answer 640

- androgenetisk alopeci - telogent hårtab - endokrin lidelse - medikanmentelt betinget hårtab - kemoterapi (hurtig væk, hurtig frem igen)

Answer 641

- alopecia areata - dermatofytose - trikotillomani (psykokutan udtrækning) - traktionsalopeci (efter fx stram frisure) - sekundær syfilis

Answer 642

- lupus erythematosus - morfea - lichen planus pilaris (skælkraver omkring hårerne) - kerion - traume - strålebehandling - syfilis

Answer 643

Almindelig form for tendens til mandlig skaldethed. - arvelig disposition til øget følsomhed af hårfolliklerne overfor naturligt forekommende androgener. Ses primært hos mænd 20-30 år i tindinger og vertex. Tilstanden er langsomt progredierende og kan føre til skaldethed. Hos kvinder ses hårtabet diffust over vertex og føre sjældent til skaldethed. Der findes ingen effekt behandling men der kan prøves med: - lokalbehandlling med minoxidil - systemisk beahdnling med finastrid (kan standse progressionen) Kvinder kan gives spironolacton eller antiandrogenterapi fx p-piller. Effekten er langsom og kun tilstede så længe behandling er i gang. Evt hårtransplantation hvor man flytter ikke-androgenfølsomme hårfollikler fra nakke eller tinding til de skaldede områder.

Answer 644

Almindelig En eller flere velafgrænsede pletter med komplet hårtab. - autoimmun lidelse begrænset til hårfolliklerne - har en vis arvelig komponent Ses på et eller andet tidspunkt hos ca 1-2% af befolkningen. Lige hyppig blandt mænd og kvinder. - ofte debut i børne- og ungdomsårene - større hyppighed blandt atopikere og ptt med autoimmune lidelser fx diabetes, thyroiditis og vitiligo.

Answer 645

Oftest hos helt raske ptt. Pludselig opståede bare pletter i en helt normal hårbund. Ingen andre symptomer, og opdages ofte tilfældigt. Der kan være en enkelte plet eller flere pletter som flyder sammen. Hyppigst i hovedhåret, men kan afficere skæg, øjenbryn, aksil og pubes hår. Der er bevarede hårfollikler, men ingen rødme eller skældannelse. Hvis der i nakken ses små knækkede hår (køllehår) er det udtryk for aktivitet og pletten forventes at vokse. 30% med udtalt alopeci har samtidig negleforandring ifa pitting (fingerbølprik) eller sandpapirsnegle (trachyonychia)

Answer 646

De fleste oplever spontan opheling indenfor et år, men recidiv er hyppig og forløbet generelt lunefuldt. Dårligere prognose ved ophiasis og hos atopikere. I sjældne tilfælde progrediere sygdommen til alopecia totalis med fuldstændig tab af hovedhår.

Answer 647

Alopeci inddragende hårkanten i nakke og temporal regionen

Answer 648

Klinisk diagnose

Answer 649

- svampeinfektion (skældannelse) - lupus erythematosus - lichen planus

Answer 650

Ingen effektiv behandling Information Stærke lokalsteroider lokalt eller intralæsionelt kan bremse alopecien men langtidseffekt er usikker. Evt lysbehandling I svære kroniske tilfælde kan der bevilliges paryk

Answer 651

Almindeligt forekommende forbigående diffust hårtab udløst af en hændelse som fødsel, svær sygdom og stress. Hårvæksten normaliseres ofte spontant.

Answer 652

Forbigående ændring i hårcyklus. Normalt er ca 10-12% af hårene i telogen fase* (hvilefase) hvor hårroden atrofierer og håret herefter afstødes indenfor uger. Det er derfor normalt at tabe ca 100 hår om dagen. Ved telogent hårtab går op til 25% af hårene pludselig i telogenfase og pt rammes af et hurtigt indsættende diffust hårtab. Kan udløses af stress, fødsel og svær sygdom. Ved svær sygdom kan der samtidig ses tværfuring af neglepladen i vækstzonen (Beau-furer) *mitose: profase--> metafase--> anafase--> telofase--> interfase

Answer 653

Ingen. | Pt beroliges og normalt indtræder spontan normalisering af hårvæksten.

Answer 654

- telogent hårtab - androgenetisk alopeci - endokrine lidelser - maligne sygdomme - medicinudløst

Answer 655

Øget behåring. Kan være familiært eller medicinudløst Medicin fx glukokortikoider, androgener, anabole steorider, hormonel antikonception, ciclosporin, fenytoin, verapamil og tamoxifen

Answer 656

Øget behåring med mandlig fordeling hos kvinder forårsaget af relativt eller reelt øget androgenpåvirkning

Answer 657

Beau-furer - tværgående furer pga midlertidigt hæmmet neglevækst Onylolyse - negleløsning efter langvarige fysiske traumer, tryk eller kemiske irritamenter, vand, sæbe og opløsningsmidler i "våde" erhverv - sekundær infektion med svampe og bakterier er hyppig

Answer 658

Kronisk paronychion - inflammeret neglevold med destruktion af neglepladen - udløses af fugtigt arbejde, sekundær infektion med candida og bakterier Neglemykose - dermatofytinfektioner i negle

Answer 659

Ungius incarnatus (nedgroet tånegl) - udvikles når neglehjørnerne klippes for tæt så neglekanten under belastning af foden læderer neglevolden - evt kompliceret af pyogent granulom Neglepsoriasis - ses hos 40% af psoriasis ptt - ses hos 70% af psoriasis artrit ptt Negletics - onykotillomani og negletraume - gentagen manipulation/traume af prksimale del af neglepladen og neglevolden kan give en regelmæssig tværfuring af neglen Subungvale hæmatomer - traumer mod (tå)negle hos især sportsfolk kan fremkalde blødning under neglen - kan ligne malignt melanom Tumorer ved negle - fx verruca vulgares (vorter) især hos neglebiddere med håndvorter, kan medføre negledeformitet Negleforandringer ved medicinske sygdomme

Answer 660

Pitting - små (<1mm) punktformede depressioner i neglepladen (fingerbølprik) - kan være multiple, regelmæssige eller uregelmæssigt placerede og kan skyldes psoriasis i neglematrix Oliepletter - milimeterstore pletter i neglelejet med onykolyse - når den er perifer afgrænses den af en gulbrun randzone mod normal negl - starter ofte langs kanten - fuldstændig løsning er sjælden - Neglepladen kan blive ru, misfarvet og fortykket samt deformeret i varierende grad pga psoriasis i neglelejet og subungval hyperkeratose. Kan regrediere spontant eller blive kronisk. Behandles sjældent da der ofte ikke er gener, men lokal steroid kan have effekt. Bedres hvis psoriasis behandles systemisk.

Answer 661

- Beau furer - koilonyki (skenegle ved jernmangelanæmi) - hvide negle (levercirrose pga farveændring i neglelejet) - half-and-half-negle (lever og nyresygdom) - clubbing (hjerte-lunge-sygdom, thyroidealidelser, biliær cirrose, cøliaki og colitis ulcerosa) - white lines (intermitterende kemo)

Answer 662

1. Eksem - asteatotisk eksem (udtørringseksem) - seboroisk eksem - stase eksem 2. Andre udslæt - psoriasis - lægemiddeludslæt 3. Infektioner - herpes zoster - candida - onychomycose - scabies 4. Sår - decubitus - ulcus cruris 5. Autoimmune sygdomme - bulløs pemfigoid 6. Tumorer - seboroiske keratoser - senile angiomer - chondrodermatitis nodularis helicis - aktiniske keratoser - Mb Bowen - basocellulære karcinomer - planocellulære karcinomer - lentigo maligna 7. UV skader - aktinisk elastose (cutis rhomboidalis nuchae (farmer's neck), nodulær) - aktinisk degeneration

Answer 663

Atrofi af epidermis, dermis og affladet dermoepidermal overgang Keratinocytterne bliver mindre og deler sig langsommere, og der er færre melanocytter og Langerhansceller. I dermis er der færre celler, mindre kollagen og færre elastiske fibre. Nedsat sved og taglsekretion som medvirker til tørhed af huden og hudkløe Processen (aktinisk degeneration) fremskyndes af UV stråler (aktinisk keratose)

Answer 664

1. Pruritus senilis (hudkløe) - almindeligt, men kan være pga mangelfuld ernæring, medicin, tilgrundliggende sygdom som diabetes, nyreinsufficiens, leversygdom og hæmatologisk lidelse (--> udredning) samt forstadie til bulløs pemfigoid 2. Eczema craquelé (udtørringseksem) - kan ses ret pludseligt som tør krakkeret hud på truncus og ekstremiteter 3. Senil purpura (småblødninger i huden) - pga hudatrofi og skøbelige kar som brister ved små traumer, tryk og træk. - hyppigst på arme 4. Intertrigo (eksem i hudfolder) - udløses af varme, fugt og friktion - obs sekundær infektion med svampe 5. Clavi (ligtorne) og kallositeter - hårde lokaliserede hyperkeratoser på tryksteder på fødder ofte pga fejlstilling og dårlige sko. - smertefulde idet keratosen centralt dykker ned i huden som en torn - beskæring, keratolytika, aflastning med filtring, korrektion af fejlstilling og fodtøj 6. Chrondodermatitis nodularis helicis - klassisk degenerativ forandring i ørebrusken hvor der udvikles en rød øm keratose - smertefuld og pt kan ikke ligge på den side - currettage og elektrokoagulation 7. Senile angiomer - Lyst røde og blålige milimeterstore karsvulster på truncus - efter 40 års alderen og kan være multiple - kun kosmetisk, evt fjernelse med laser

Answer 665

- Polymorphic eruption of pregnancy (PEP) - Pemfigoid gestationis (PG) (herpes gestationalis) - leverbetinget graviditetskløe (hudkløe og kolestase i sidste del af graviditeten) - pruritic urticarial papules and plaques (PUPP) - atopisk eruption i graviditeten

Answer 666

- striae - hyperpigmentering - chloasma - telangiektasier (spider-nævi, angiomer) - palmart erytem (>50%) - varicer - gingival hyperæmi - pyogene granulomer - graviditetsbetinget ændring af hår (tykkere pga længere anafase, hirsutisme)

Answer 667

- atopisk dermatitis | - psoriasis (vil ofte bedres)

Answer 668

Forandringer i mundslimhinden er meget almindelige Kan være udtryk for en lidelse begrænset til mundhulen, eller være led i generaliseret sygdom De hyppigste lokaliserede mundhulesygdomme er: - unge: recidiverende after - ældre: leukoplaki Oral kandidose og cheilitis er også almindeligt forekommende.

Answer 669

- herpes virus | - coxsackie virus

Answer 670

- lupus erythematosus - lichen planus - jernmangelanæmi - Steven-Johnsons syndrom - bulløse sygdomme

Answer 671

- cheilitis - leukoplaki - lichen planus oralis - oral kandidose - stomatitis aphthosa - andre (herpetisk gingivostomatitism ansigtszoster, hand-foot-mouth-disease, EBV hos HIV

Answer 672

Inflammatorisk tilstand på læberne. I mild grad almindelig ved tørre sprukne læber Hyppig hos ptt med atopisk dermatitis og kan være led i en kontaktdermatitis Typer: - aktinisk cheilitis (ældre pga UV) - præankrose - angulær cheilitis (ældre med tandprotese) Behandling: symptomatisk med fugtpleje og evt lokal steroid

Answer 673

Almindelig ofte kronisk dyskeratinisering der præsenterer sig som en uregelmæssig afgrænset fastsiddende hvid plet, oftest lokaliseret til kindslimhinden. Symptomerne er minimale, men svie og brænden kan ses. Hyppigst hos rygere og dårlig mundhygiejne, men 20% er idiopatiske ``` Skal kontrolleres og laves biopsi for at udelukke malignitet Risikoen for malignitet er størst ved: - placering på tungen - placering i mundbunden - kroniske leukoplakier hos kvinder - stor størrelse >200mm2 - leukoplakier hos ikke-rygere ``` Findes i en rød form (erythroplaki) som også kan være forstadie til cancer. Behandling: fjern udløsende årsag, kirurgi

Answer 674

Ses hos midaldrene som en langvarig afgrænset sygdom, oftest lokaliseret til kindslimhinde og tungerand. Forandringer der varierer fra hvide linære infiltrater (netmelontegning) til papler, plaques, erosioner, ulcerationer eller bullae. Den erosive type kan være meget smertefuld. Diagnostik: biopsi Behandling: lokal eller systemisk steroid

Answer 675

En del af normalfloraen hos 40%, som kan blive en oppotunistisk infektion når den mikrobielle balance forstyrres, og vækstbetingelserne bliver for gode. Hyppigste årsag er rygning. - ses også pga AB, kemo, immundefekt, diabetes - ses hos babyer (trøske) og protesebærer Symptomer: - erythematøs type. - pseudomembranøs type. Hyppigst ses en hurtigt udviklet stomatit med ømhed i munden, let afløselige hvide belægninger på kindslimhinde og tunge, der efterlader en let blødende rød overflade når belægningen skrabes af. Diagnostik: skrab og dyrkning Behandling: oral eller systemisk antimykotisk middel

Answer 676

Recidiverende after i mundhulen er en hyppig lidelse der især rammer yngre voksne. Ukendt årsag. En stor del af befolkningen har på et tidspunkt i livet haft tendens til recidiverende ømme sår i mundhulen. Symptomer: akut optræden af enkelte til få ømme ovale 2-5 mm store fibrindækkede ulcerationer med en rød halo. Heler op uden ardannelse efter ca 1 uge. Anfaldshyppigheden aftager med alderen. Behandling: ofte unødvendigt. Evt lindring med lokalsteroid Nye udbrud kan forebygges ved at undgå traumer efter aggressiv tandbørstning, krydret mad og stress.

Answer 677

- sjögrens syndrom - bulløse sygdomme - anæmi - medikamentelt - burning mouth syndrome

Answer 678

Nedsat funktion og atrofi af spyt- og tårekirtler. --> mundtørhed (xerostomi) og tørhed i øjnene (xeroftalmi) Pt har ofte en associeret autoimmun sygdom fx RA, SLE eller anden BV sygdom Øget risiko for at udvikle lymfom

Answer 679

Fx pephigus vulgaris, cikatriciel pemfigoid og Steven-Johnsons syndrom kan give erosioner/bullae i mundhulen.

Answer 680

Symptomer er brænden og svien i munden (glossodyni)

Answer 681

Kan ses som led i generaliseret medikamentelt udslæt eller reaktionen kan være begrænset til munden. - Rød øm stomatit kan fx fremkaldes af AB, cytostatika, steroider - Ginguval hyperplasi kan fx fremkaldes af fenytoin og ciclosporin - Lichen planus lignende forandringer kan ses ved antihypertensiva og orale anti-diabetika.

Answer 682

Et sjældent symptomkompleks som især ses hos ældre kvinder med mange subjektive gener og problemer med anvendelse af tandprotese, men hvor den objektive undersøgelse + paraklinik er normal Ukendt årsag, ingen behandling

Answer 683

- milier - miliaria (varme og svedknopper) - naevus simplex (storkebid, ofte nakken, panden, øvre øjenlåg og evt næse) - infantilt hæmangiom (jordbærmærke) - erythema toxicum neonatorum (spredte erythematøse makulopapler på krop og ekstremiteter, der kan ses central diskret pusdannelse) - seboroisk dermatitis (arp) - bledermatitis (fx Jadassohns psoriasiforme bledermatitis, bledermatitis med sekundær candidiasis, irritativ dermatitis, granuloma gluteale infatum (pga svær kronisk irritativ bledermatitis og lokalsteroid))

Answer 684

1. Morbili (mæslinger) 2. Rubella (røde hunde) 3. Varicella (skoldkopper) 4. Exanthema subitum (tre-dages-feber) 5. Erythema infectiosum (den 5. børnesygdom) 6. Scarlantina (skarlagensfeber)

Answer 685

Inkubationstid 14 dage Storplettet, konfluerende, højrødt Varighed 3-5 dage Conjunctivitis, hoste, Kopliks pletter, høj feber, to-faset temperaturkurve

Answer 686

Inkubationstid 14-21 dage Småplettet, blegrødt Varighed 2-3 dage Catarrhalia, let feber, occipital lymfeknudesvulst

Answer 687

Inkubationstid 14-21 dage VZV Maculae --> papler --> vesikler --> skorper Udvikles i skub over 3-5 dage med feber og almensymptomer hvorefter eksantemet kommer skubvist på ansigt, i hårbund og på kroppen. Varighed 1-3 uger Elementer i forskellig udviklingsstadier

Answer 688

Inkubationstid 7-21 dage HPV6 Småplettet, blegrødt Varighed 1-2 dage Forudgåenden højfebrilia i 3-4 dage, når feberen falder ses et blegrødt makulært eksantem der forsvinder efter et par dage Kun børn under 3 år.

Answer 689

Inkubationstid 14 dage Parvovirus B19, lussingesyge Velafgrænset erytem på kinder Makulopapuløst netagtigt symmetrisk, breder sig på krop, arme og ben Varighed et par uger, regredierer med central opklaring --> guirlande formet udseende Artralgier Gravide henvises til obstetriker

Answer 690

Inkubationstid 2-4 dage Hæmolytiske gruppe A streptokokker (GAS) Starter ofte med en halsbetændelse Finprikket højrødt, perifollikulært - først på truncus, bredende sig til ekstremiteter med accentuering i hudfolder. Varighed 2-3 dage Hindbærtunge, cirkumoral bleghed, afskalning på hænder og fødder i efterforløbet

Answer 691

Hos 10-15% ses et morbiliformt eksantem en uges tid efter sygdomsdebut (reaktivt). Behandling med ampicillin vil hos de fleste give et medikamentelt morbiliformt eksantem få dage efter opstart. IKKE allergi!

Answer 692

Skyldes infektion med coxsackie virus. Ses i småepidemier med inklubationstid på 3-8 dage. Lette almensymptomer og synkesmerter samt udbrud i mundslimhinden af et fåtal karakteristiske grålige 1-3 mm store vesikler. De kan også ses på hænder og fødder. Heler i løbet af 1-2 uger. I atypiske tilfælde kan der ses negleløsning (onykomadese) i efterforløbet

Answer 693

Udløses af forskellige virus. Hyppig hos børn op til skolealderen. Monomorfe 2-5 mm store røde eller hudfarvede papler i ansigt og på ekstremiteter, hvorimod kroppen er uafficeret. Sjældent kløe. Børnene er upåvirket. Udslættet forsvinder efter flere uger. Evt symptomatisk behandling med zinkliniment.

Answer 694

Epidermolysis bullosa ses som blæredannelse og vulnerabel hud. Sværhedsgraden spænder fra helt milde typer med blærer, primært på fødder, til svære livstruende former med blærer på hud og slimhinder. Ichthyosis vulgaris er den mildeste form for fiskeskælshud, der rammer 1:300 personer og ses ved tør hud og tendens til atopiske manifestationer. Keratosis pilaris er follukulære okklusioner der ofte ses ved ichthyosis vulgaris og atopisk eksem Palmoplantar keratodermi kan være arvelig og ses i forskellige varianter. Mb Darier er en dominant arvelig hudsygdom der findes hos >100 danske ptt Neurofibromatosis Recklinghausen er en af de hyppigste genodermatoser og viser sig i huden med multiple cafe au lait maculae og senere neurofibromer Tuberøs sklerose

Answer 695

Ofte sjældne sygdomme evt med ekstrakutane manifestationer Nogle er arvelige, mens andre er nymutationer. Nogle er til stede ved fødslen, mens andre først debuterer senere i livet. I flere tilfælde ses arvelige hudsygdomme med ekstrakutane manifestationer, hvor der kan være udviklingsanomalier i andre organer, endokrine forstyrrelser, tumordisposition eller andet (syndromer). Kan ofte diagnosticeres prænatalt.

Answer 696

Autosomal dominant - ichthyosis vulgaris - epidermolysis bullae - keratoderma palmoplantaris - Ehlers Danlos - dyskeratosis follicularis Darier - neurofibromatosis Recklinghausen (NF-1) - tuberøs sklerose Autosomal recessiv - lamellær ichthyosis - epidermolysis bullae - Ehlers Danlos X-bunden recessiv - X-bunden recessiv ichthyosis - Ehlers Danlos

Answer 697

En tilstand hvor der ved fødslen udvikles blærer og erosioner ved den mindste traumatisering. Sjælden Skyldes en genetisk fejl i keratinerne, i basalmembranen eller i kollagenfibrene i dermis. De svære tilfælde kan være fatale i neonatalperioden.

Answer 698

Skyldes en abnorm keratinisering og differentiering af epidermis. Huden er dækkes af tørre gråbrune polygonale skæl (fiskeskælshud) på krop og ekstremiteter. Hyperlinearitet i håndflader er karkateristisk. Bedres om sommeren og med alderen. Inddeles pba klinik, arvegang og histopatologisk undersøgelse. De sværeste former til stede ved fødslen, mens andre debuterer senere. - dominant ichthyosis vulgaris er den midleste og hyppigste form med en prævalens på 1:300. Skylde sen loss of function-mutation i filaggringenet der medfører nedsat produktion af filaggrin proteinet som er væsentligt for hudens barrierfunktion. Mange tilfælde er associeret med atopisk dermatitis Behandlingen er fugtighedscreme og badeolie. Evt systemisk behandling med retinoidet acetretin.

Answer 699

Hyppig. Genetisk betinget hudsygdom karakteriseret ved "keratinpropper" follikelåbningen og ofte af et let omgivende erytem. Typisk lokaliseret til bagsiden af overarm, fortil på lår, på balder og lænd. Den nubrede overflade kan næsten føles som gåsehud. Debuterer ofte i barne- og ungdomsalderen, og bedres i voksenalderen. Enkelte kan have mere inflammatoriske follikulitis elemente, og nogle ptt kan samtidigt have rødme og ruhed i ansigtet, især omkring øjenbryn og centralt på kinderne. Ofte er symptomerne udelukkende kosmetiske. Evt let kløe. Hyppigere hos ptt med atopisk dermatitis eller ichthyosis vulgaris Behandles med fed creme og evt keratinolytiske midler. Bedres ofte om sommeren efter sol og saltvand.

Answer 700

Betegnelse for en række arvelige og erhvervede hudsygdomme med kraftig hyperkeratose i håndflader (keratopalmaris) og fodsåler (keratoplantaris). Der er flere former med forskellige arvegange. Nogle varianter ses som diffus keratodermi, mens andre er mere stribeformede eller punktate Lokal behandling med keratolytiske midler og mekanisk slibning. I svære tilfælde systemisk med retinoider.

Answer 701

Sjælden autosomal dominant sygdom (1:50.000) som manifesterer sig sent i barndommen med fedtede, grumsede, skællende, papler lokaliseret til øverste del af kroppen, hals og ansigt. Sværhedsgraden er meget varierende. Karakteristiske negledefekter ses med længdeforløbende hvide og røde striber, der ender i et V-formet hak/split. Diagnostik: biopsi Forværres af sol. Sekundær infektion er et hyppigt problem. Behandling: retinoid.

Answer 702

Autosomal dominant arvelig sygdom med varierende ekspressivitet. 50% opstår som nymutation. NF-1 er den vigtigste indenfor dermatologien. ``` Der ses mange cafe au lait maculae, fregner i aksillerne, multiple bløde nodulære hudfarvede hudtumorer (neurofibromer). Pigmenterede hamartomer (Lischs knuder) i iris er karakteristisk. ``` Kan være associeret med intrakranielle tumorer (neurofibromer), knogleforandringer og endokrinologiske abnormiteter.

Answer 703

Ved under 1-2 pr 10.000 indbygger

Answer 704

- bakterielle infektioner - insektstik - urticaria og anafylaksi - eksantemer (pga infektioner el medicin) - herpes infektioner (zoster) - akut solforbrænding - akut forværring af bestående hudsygdomme

Answer 705

Erysipelas - akut, ofte med høj feber, asymmetrisk lokaliseret udslæt med udtalt rødme, hævelse og varme. Evt bullae - smerte, ømhed og lymfeadenit - hyppigst crura eller ansigt Nekrotiserende fasciitis - ligner erysipelas men med uforholdsvis mange smerter ift objektive fund Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS) - udbredt erythem og ømhed af hud Pustler (eller pustuløs psoriasis) med sekundær infektion - feber og påvirket almentilstand

Answer 706

Primær udbrud af herpes simplex genitalis kan især hos kvinder fremkalde voldsomme smerter og ødem af genitalia og urinretention kan ses. Aciclorvir og smertestillende opstartes Evt kateter til urinretention

Answer 707

Psoriasis og udbredte eksemsygdomme kan hurtigt udvikle en generaliseret erytrodermi, der medfører akut henvendelse til lægen. Faren ved erytrodermi er: - dårlig temperaturregulering - kardiel belastning med takykardi - ødemer og hypoproteinæmi Akut forværring af atopisk dermatitis kan ses hos børn og nogle voksne hvor huden bliver rød, øm og stedvist væskende. - kan skyldes sekundær infektion med fx herpes hvor der kan udvikles eczema herpeticum

Answer 708

Akut immunologisk medieret inflammatorisk hudsygdom. Hyppigst hos børn og une Akrofacialt lokaliserede, kokardelignende, møntstore, erytematøse elementer perifert på arme, ben og ansigt. Elementerne persisterer i flere dage og er selvlimiterende med opheling på få uger. Kan udløses af infektion, især herpes og mycoplasma, være medikamentelt betinget eller idiopatisk. Herpes simplex udløst erytema multiforme kan recidivere Sygdommen er ofte mild, men kan være voldsom og ledsaget af påvirket almentilstand, slimhindeinvolvering og feber

Answer 709

Karakteristiske ringformede elementer med koncentrisk varierende farve (kokarder, "target lesions", evt med en bulla centralt i elementet - "iristegning" Udvikler sig akut i løbet af få dage med fremkomst af symmetrisk fordelt få til talrige mørkerøde velafgrænsede makulopapuløse elementer på hænder, fødder, arme, ben, ansigt og sjældnere kroppen. Rødme og erosion af slimhinder i mund og øjne kan ses. Udslættet er ofte ømt og kan være kløende.

Answer 710

En immunologisk reaktion i huden hos prædisponerede individer, ofte udløst af infektion. - cirkulerende immunkomplekser er involveret Udløsende infektioner er især herpes i huden og mycoplasma pneumoniae. Ikke-infektiøse årsager er medicin eller som led i systemsygdom er sjældne. I mange tilfælde finder man ikke den udløsende årsag

Answer 711

- toksisk erytem - makulopapuløst eksantem - Sweets syndrom - pemfigoid - Steven-Johnsons syndrom

Answer 712

Ofte mildt forløb der heler spontant i løbet af få uger. Forbigående postinflammatorisk hyperpigmentering kan bestå i få måneder. Behandling af udløsende årsag - fx herpes eller mycoplasma pneumoniae. Potent lokalsteroid mindsker inflammationen I svære tilfælde systemisk steroid.

Answer 713

Hyppigst ifa makulopapuløst symmetrisk eksantem og urticaria. Lægemiddeludslæt udvikles ofte kort tid efter påbegyndt behandling med udløsende mediament, men latenstiden kan være længere - typisk indenfor 3 uger Sværhedsgraden varierer fra milde forbigående til livstruende hudreaktioner - derfor er det vigtigt at erkende Visse medikamenter har karakteristiske udslæt Genetisk polymorfisme og virusinfektioner kan disponere til udvikling af lægemiddeludslæt Serologisk og allergologisk testning samt provokationsforsøg kan gennemføres på specialafdeling i udvalgte tilfælde. Lægemiddelbivirkninger skal indberettes til Lægemiddelstyrrelsen

Answer 714

0,5% af ambulante patienter og ca 1% af hospitalsindlagte ptt

Answer 715

- amoxicillin/ampicillin - sulfametoxazol/trimethoprim - andre penicilliner - blodprodukter - cefalosporiner - allopurinol - NSAID

Answer 716

1. Allergisk rekation - type I (IgE) - type II (cytotoksisk) - type III (immunkompleks) - type IV (cellemedieret) 2. Dosisafhængig intolerans/allergilignende reaktion 3. Overdosering /akkumulation 4. Farmakologisk bivirkning 5. Forværring af eksisterende sygdom De allergiske mekanismer forudsætter tidligere eksposition der sensibiliserer ptt, mens de ikke-allergiske mekanismer kan indtræde ved første eksposition.

Answer 717

Generaliserede udslæt - exanthema medicamentale (morbiliformt eksanthem) (!!) - urticaria og angioødem (!!) - erythema multiforme - likenoide reaktioner - eksematøse reaktioner - Steven-Johnsons syndrom - toksisk epidermal nekrolyse - erytrodermi - purpura - vasculitis - porfyri - ichthyosis - sklerodermilignende reaktioner Lokaliserede udslæt - øget fotosensitivitet, lyslokaliserede eksematøse reaktioner - akniforme udslæt - hypertrikose - alopeci - gingival hyperplasi - hyperpigmentering - erythema nodosum - erythema fixum - striae distensae - seboroisk dermatitis - telangiektasier - livedo reticularis - akrale erytemer - negleforandringer "white lines"

Answer 718

Ved nærmest alle akutte erytemer og vasculitter

Answer 719

Betegnelsen for den hyppigste reaktionsform ved lægemiddeludslæt med symmetrisk morbiliforme makulopapuløs eksantem. Udvikles i løbet af få dage. Begynder på kroppen og bredes derefter perifert på ekstremiteter og ansigt, hvorefter det afbleges i samme rækkefølge - ens med urticarielt erytem Der kan ses purpura på crura og fødder. Huden føles ofte brændende og kløende i varierende grad. Symptomerne forsvinder ofte få dage efter seponering af lægemidlet, men det kan også ses at progrediere trods seponering. Kan optræde kort efter fx AB, gigtmiddel, diuretika eller antiepileptikum

Answer 720

Symmetrisk morbiliforme makulopapuløs eksantem. Udvikles i løbet af få dage. Begynder på kroppen og bredes derefter perifert på ekstremiteter og ansigt, hvorefter det afbleges i samme rækkefølge - ens med urticarielt erytem Der kan ses purpura på crura og fødder. Huden føles ofte brændende og kløende i varierende grad. Symptomerne forsvinder ofte få dage efter seponering af lægemidlet, men det kan også ses at progrediere trods seponering. Kan optræde kort efter fx AB, gigtmiddel, diuretika eller antiepileptikum

Answer 721

1. En negativ specifik IgE for penicilin V & G OG 2. En negativ penicillinprovokationstest

Answer 722

Typisk med flygtige kløende kvadler spredt på krop og ekstremiteter. Oftest udtryk for en ikke-immunologisk histaminfrigørelse, som det kan ses ved intolerans for acetylsalicylsyre, morfika og anden anæstesi. Hvis det er en type I reaktion kan gentagen eksponering medføre risiko for anafylaksi.

Answer 723

- antimalariamidler (hydroxychloroquin) - betablokkere - NSAID - lithiumsalte - TNF-alfa-hæmmere

Answer 724

Kan være svært hos ptt med lange medicinlister og hvor det debuterer >3 uger efter medicinopstart. Baseres på grundig anamnese kombineret med viden om hvilke præparater der hyppigt er årsag til lægemiddeludslæt. - spørg derfor ind til al medicin inkl håndkøb og helsekost Man seponerer det lægemiddel man mistænker og ved god effekt er diagnosen sandsynliggjort.

Answer 725

- Virusinfektioner - Samtidig indgift af flere lægemidler pga interaktion - for meget UV lys

Answer 726

Symptomatisk behandling med lokalsteroider, hudpleje og evt antihistaminer kan have nogen effekt. Evt provokation med lægemidlet mhp øget tolerance (specialafdeling) Pt informeres grundigt om allergien inkl synonymnavne for stoffet så utilsigtet indtag forhindres.

Answer 727

De alvorligste, men sjældne, former for akut medikamentelt betinget hudsygdom. Hyppigt udløsende årsager er penicillner, antiepileptika, NSAID, thiazider og allopurinol.

Answer 728

- Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) | - Steven Johnson syndrom (SIS)

Answer 729

Efter få dage med influenzalignende symptomer udvikler pt udbredt smertefuldt ødematøst erytem på større eller mindre områder af kroppen. Ved TEN er >30% af kroppen inddraget, mens det for SJS er <10%. Tilfælde med 10% og 30% af huden involveret betegnes SJS-TEN overlap. Huden kan glide af i store flager, og der ses store slappe bullae. Nekrotisk epidermis afstødes. ALT ikke-livsnødvendigt medicin seponeres!

Answer 730

TEN kan være livstruende med væske- og elektrolytforstyrrelser, svigt af temperaturkontrol og øget infektionsrisiko. - jo hurtigere det udvikler sig, jo dårligere er prognosen

Answer 731

SJS er domineret af slimhindeinvolvering medinddragende læber, mundhule, conjunctiva, anogenitalt område og luftveje. Der er feber og udtalt sygdomsfølelse Der er smertefulde skorpedækkede hæmoragiske læbe- og mundhuleerosioner. På kroppen ses kokardeelementer. Ofte normale blodprøver evt høj CRP og leukocytose.

Answer 732

- SSSS - kawasaki syndrom - pustuløs psoriasis - akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) - drug rash with eosinophilia ans systemic symptoms (DRESS-syndrom)

Answer 733

Pt udvikler diffust erytem og ødem i huden med talrige tætstillede superficielle pustler, leukocytose og febrilia. Svinder få dage efter seponering af medikamentet.

Answer 734

Ansigtsødem, lymfadenopati, hepatitis og eosinofili.

Answer 735

Fællesbetegnelse for en række kliniske tilstande præget af generaliseret, rød, inflammeret hud som afficerer >90% af kropsoverfladen Akut eller snigende forløb Udtalt skældannelse er almindelig (eksfoliativ erytrodermi) Udvikles som disseminering af bestående hudsygdom eller de novo - hyppigste årsager er psoriasis og eksemsygdomme som atopisk dermatitis Påvirket almentilstand og kulderystelser er karakteristisk Det er en alvorlig tilstand som kræver speciallægebehandling, ofte under indlæggelse.

Answer 736

Huden bliver rød, ødematøst fortykket, inflammeret og ofte skællende. Evt kløe. Moderat lymfeknudesvulst er almindeligt. Kan udvikles akut i løbet af få dage eller progrediere langsomt over uger til mdr. - hvis akut udvikling bliver patienten akut påvirket med almen sygdomsfølelse, vekslende temperatur, kulderystelser, og hurtig puls. Hos ældre er det en alvorlig tilstand pga den kardielle belastning med øget minutvolumen samt væske- og proteintab gennem huden.

Answer 737

Spørg indtil sygehistorien og tidligere hudsygdomme! Hudbiopsi evt lymfeknudebiopsi, hvis der er mistanke om lymfom

Answer 738

Indlæggelse med korrektion af væske og elektrolytbalance, temperaturregulering og kardiovaskulær funktion. Seponering af medicin hvis man tænker dette er årsagen. Langtidsprognosen afhænger af årsagen.

Answer 739

1. humant papillomavirus (HPV) 2. herpes simplex 3. chlamydia trachomatis

Answer 740

- HIV - syfilis - gonore - hepatitis B

Answer 741

- uvidenhed blandt unge (--> bl.a. brug af p-piller i stedet for kondom) - mange af infektionerne er asymptomatiske - god prognose for behandling (--> usikker seksuel adfærd)

Answer 742

Initialt ja, efter den vaccine man indførte i 2009 til alle 12-årige piger. Men i 2016 skiftede man til en vaccine uden indhold af de HPV typer som giver kønsvorter, så muligvis ses der en stigning igen når de begynder at have sex. Men i november 2017 indførte man den ni-valente Gardasil 9 som skulle give 90% beskyttelse af cervxicancere og størstedelen af kondylomer Vaccinerne forudsætter at der ikke har være seksueldebut.

Answer 743

Kvinder: 15-25 år Mænd: 20-30 år 5-10% af den seksuelt aktive befolkning har været smittet med chlamydia på et tidspunkt.

Answer 744

- seksuelt overførbare infektioners symptomer og smitteveje - at smittekilden kan være symptomfri og alle mulige smittekilder opspores og behandles - at STIs ikke smitter ved normal kontakt - at risikoen for smitte kan reduceres ved: a) sikker sex med kondom b) fast partner

Answer 745

1. inguinal glandelsvulst 2. inspektion for ulcerationer, udslæt og kondylomer i de ydre genitalia og perinanalt 3. uretralåbningen inspiceres for udflåd Kvinder: 4. GU inkl palpering ved mistanke om underlivsbetændelse Mænd: 4. skrotalindholdet palperes for hævelse og ømhed, anoskopi hvis symptomer fra anus 5. inspektion af mundhulen for papler, tumorer og sår 6. ved mistanke om HIV eller syfilis palperes glandler på hals og aksiller, inspektion af hårbund og huden for eksantem 7. den fulde prøvepakke består af GONORE - podning for N. gonorrhoeae fra tonsiller, førstestråleurin ELLER - podning fra urethra, rectum og cervix Hvis asymptomatisk pt sendes prøverne til NAT (nukleinsyre-amplifikations-teknik) Hvis symptomatisk pt eller ved positiv NAT sendes prøverne til dyrkning og resistensbestemmelse (mikroskopi i AP?) CHLAMYDIA - NAT fra urethra ved førstestråleurin eller podning fra cervix Hvis asymptomatisk kan kvinden selv foretage prøverne ANDET hvis der er symptomer fra urethra med udflåd eller svie og smerte, tages sekret med uretralsøger, der indføres ca 1 cm sagittalt hvorefter den drejes og trækkes tilbage med den distale ende langs bunden af meatus. - flammefikseres --> farves med methylenblå og mikroskopi --> viser om pt har urethrit og om den er gonoroisk (diplokokker) eller non-gonoroisk (neutrofile granulocytter uden diplokokker) KVINDER hvis udflådsgener kontrolleres vaginas pH med indikatorpapir og vaginalsekretet undersøges for bakteriel vaginose, candida og Trichomonas vaginalis med en dråbe fysiologisk saltvand og en dråbe 10% KOH (som opløser værtscellerne men ikke hyfer) 8. Blodprøver tages til screening for syfilis, HIV og hepatitis B og C (mange mikrobielle afdelinger tilbyder kombineret NAT for chlamydia og gonore)

Answer 746

Gonoroisk Non-gonoroisk - chlamydia trachomatis (30-50%) - mycoplasma genitalium (20-25%) - ureaplasma urealyticum (del af normalflora) - herpes simplex - Trichomonas

Answer 747

- infertilitet - ektopisk graviditet - kroniske underlivssmerter Vi er bekymrede for dem dels fordi de er meget smitsomme, dels fordi de kan medføre alvorlige komplikationer i form af kronisk adneksinflammation og ledaffektion samt fertilitetsproblemer og smitte af det nyfødte barn.

Answer 748

Svie og smerte, ofte ifm vandladning Hyppigst symptomatisk hos mænd

Answer 749

Udflåd, kontaktblødning og evt underlivssmerter

Answer 750

Påvisning af intracellulære diplokokker ved mikroskopi af methylenblåtfarvet udstrygningspræparat fra uretra (mænd) og cervix (kvinder). - laves i AP ved mikroskopi

Answer 751

Manglende påvisning af intracellulære diplokokker ved mikroskopi af methylenblåtfarvet udstrygningspræparat fra uretra (mænd) og cervix (kvinder), men påvisning af et øget antal leukocytter pr synsfelt i flere synsfelter.

Answer 752

- strikturdannelse - fremmedlegemer - behandling af meatuskondylomer Der er ved uretrit hos mænd en betragtelig gruppe hvor sikker ætiologi til uretrit (primær eller sekundær) ikke kan påvises - muligvis pga mikrobielle årsager vi ikke kender endnu

Answer 753

1. doxycyklin* 100mg x2 dgl i en uge 2. Hvis uretrit generne persisterer podes der for Mycoplasma genitalium og evt andre sjældnere agens 3. Hvis der ikke kan findes mikrobiel årsag og doxycyklin ikke har effekt, forsøges behandling med azithromycin i 5 dage (1. dag 500 mg, dag 2-5 250 mg) 4. Ved fortsatte symptomer må man udelukke reinfektion fra ubehandlet partner, og der kan henvises til specialist til videre udredning evt inkl prostatafokus og urologisk US * tidligere azithromycin 1g som engangsdosis men ikke længere grundet risiko for resistensudvikling (bruges dog stadig ved positiv klamydiatest?)

Answer 754

Lejrer sig parvist som kaffebønneformede kokker med den flade side mod hinden i cylinderepitelet i urethra, cervix, anorectum, fauces og conjunctiva. Trænger igennem mucosa og fremkalder i submucosa en inflammatorisk reaktion med mange polymorfkernede leukocytter.

Answer 755

Svingende incidens gennemtiden, med peak i verdenskrigene samt efter lanceringen af p-pillen. Transmissionsraten er højere for kvinder end for mænd. - smitterisikoen for en kvinde der har sex med en inficeret mand er 60-90%, mod 20-50% for manden. Inkubationstiden varierer men ofte 3-7 dage. En overstået infektion giver ikke immunitet og en vaccination er ikke mulig da bakterien hele tiden ændre sine overfladeantigener.

Answer 756

Mænd: - udflåd og svie ved vandladning - tykt og gulligt udflåd, ofte rigeligt, kan være blodigt - hos 25% er det så sparsomt at pt ikke bemærker det - rødme og hævelse af uretrallæberne - forstørrede og ømme regionale lymfeknuder Kvinder - ofte asymptomatisk (70%) (dvs større risiko for udvikling af komplikationer) - vaginal udflåd - dysuri - evt pollakisuri - pletblødning/ kraftig menstruation - rødme og hævelse af orificium urethrae externum, evt med muco-pus - dysparenuri - nedre mavesmerter Gonokokker findes i rectum hos 25-30% og er ofte asymptomatisk - kvinder, autoinfektion fra vulva - mænd, analsex Hos 5% er den gonoroiske proktit isoleret. Der kan være svie og kløe og fornemmelse af fugt analt. Gonoroisk tonsillit ses hos både mænd og kvinder, og er isoleret i 5%. - ofte asymptomatisk, men febril tonsillit kan ses.

Answer 757

Mænd: 1. kanalikulær spredning og epididymitis (1%) 2. sterilitet ved dobbeltsidig epididymitis Kvinder: 1. salpingitis (10%) --> senfølger (20%) med ekstrauterin graviditet, sterilitet eller kroniske underlivssmerter 2. bartholinitis 3. gonoroisk oftalmi hos nyfødte med destruktion af conjunctiva og cornea ulcerationer 4. dissemineret gonore med hæmatogen spredning (<1%)

Answer 758

- kolikagtige nedre abdominalsmerter - adneksømhed - utilpashed - feber - rokkeømhed - øm udfyldning lateralt

Answer 759

Debuterer ofte i tilslutning til menses eller abort. Type 1: den bakteriæmiske type - kulderystelser, papulopustuløst udslæt (patognomonisk), udvikling af en aseptisk polyartikulær artrit med tendosynovit. Ofte positiv bloddyrkning. Type 2: ledseptiske type - efter nogle dage rammes ét enkelt af de store led og i ledvæsken kan N. gonorrhoeae påvises. Ofte intet udslæt, og negativ bloddyrkning. Ledbrusken destrueres hurtigt.

Answer 760

Behandles uanset lokalisation med injektion af ceftriaxon 500 mg i.m. + 2g tbl azitromycin (engangsdosis) Ved ukompliceret urogenital gonore påvist ved dyrkning kan man dog nøjes med ceftriaxon 500 mg i.m. Dissemineret gonore behandles under indlæggelse, enten med ceftriaxon 1g i.m. dgl, eller i.v. dgl i 5-7 dage. Stor tendens til resistensudvikling! Efterkontrol ved NAT 2 uger efter behandlingen.

Answer 761

Hyppigste bakterielle kønssygdom Lille gram negativ, ikke-bevægelig bakterie, der fylogenetisk er adapteret til et parasitært intracellulært liv, primært cylinderepitelet i uretra og cervikalkanalen, men også slimhinden i anorectum og conjunctiva. Findes i 15 serotyper, hvoraf: - nogle er okkulære og kan fremkalde trakom. - nogle er årsag til lymphogranuloma venerum Transmissionsraten er lavere end ved gonore Inkubationstiden er 1-3 uger, men kan varierer meget. 15% af ptt har efter 6 mdr efter end klamydiabehandling igen en klamydiainfektion pga gensmitte. Behandling: 1g azitromycin

Answer 762

Bakterien gennemgår en helt unik livscyklus der veksler imellem 1) et ekstracellulært smitsomt sporelignende elementar-legeme, som er metabolisk inaktivt, og 2) et intracellulært retikulærlegeme der er metabolisk aktivt og replikerer sig. Den beskyttede intracellulære formering og udvikling til at interferere med værtens cellulære immunrespons gør den i stand til at etablere både akutte og mere kroniske infektioner. Ubehandlet kan C. trachomatis findes latent i slimhinderne i mdr til år, men kan hos nogle efter en periode cleares spontant.

Answer 763

KVINDER Mange er asymptomatiske, men ved: Ukomplicerede klamydiatilfælde - øget blakket udflåd - pletblødning - kontaktblødning - dyb smerte ved samleje - evt svie ved vandladning Symptomgivende klamydiatilfælde - mukupurulent udflåd fra orificium 20% har en normal cervix, mens 80% har varierende grader af cervicitis som kan være mukupurulent, og ofte frembringer en ødematøs, let blødende ektopi (sår). Ved kolposkopi kan ses små follikler. MÆND - udflåd, dysuri, svie og kløe i uretra (dog mildere og mindre purulent) Klamydiafaryngit er sjælden og ofte asymptomatisk Klamydiaproktit kan ses, men er sjælden. Kan være asymptomatisk, men kan også give symptomer som afgang af slim og blod pr rectum.

Answer 764

Mænd: 1. kanalikulær spredning og epididymitis (1%) Kvinder: 1. endometrit --> spredning til salpingit (<10%), periappendicit, og perihepatit. - -> senfølger (3%) med ekstrauterin graviditet, sterilitet eller kroniske underlivssmerter

Answer 765

Barnet kan inficeres under fødslen fra cervikalkanalen. 20% af børn født af mødre med C. trachomatis i cervikalkanalen udvikler neonatal oftalmi. Inkubationstiden er 7-14 dage, men varierende fra få dage til en måned Symptomerne er rødme af conjunctiva, tåreflåd og pus i øjenkrogoene. Ofte ensidigt. 5% af børn født af mødre med C. trachomatis i cervikalkanalen udvikler klamydiapneumoni, ofte efter 14 dage med hoste og snue.

Answer 766

En del er asymptomatiske smittebærer. 20-25% af NGU infektionerne. Lille bakterie uden cellevæg der er svær at dyrke. Diagnosticeres ved NAT som chlamydia Det er ikke afklaret om den kan give infertilitet, men det ligner det ikke umiddelbart.

Answer 767

Få symptomer, der ikke kan skelnes fra klamydiauretrit og cervicit, og den kan formentlig også give underlivsbetændelse.

Answer 768

50% er resistente overfor azithromycin - Hvis de er følsomme overfor azithromycin gives 500mg 1. dag, og 250 mg dag 2-5. - Ved resistens behandles med moxifloxacin 400 mg dgl i 7 dage

Answer 769

Opstår hos 1% af ptt med NGU (primært klamydia) og karakteriseres ved et symptomkompleksbestående af: 1. seksuelt erhvervet reaktiv artrit (SARA) 2. uretrit / prostatit 3. konjunctivit /irit 4. slimhinde/ hudlæsioner Det er ikke altid alle elementer er til stede, og en del ptt har kun SARA. Hyppigst hos yngre mænd, sjældent kvinder. Dispositionen er vigtigt, og vævstype HLA-B27 ses hos 75-90% af ptt. Kan optræde efter en tarminfektion med (Shigella, campylobacter, yersenia, salmonella), men hos seksuelt aktive yngre mænd ses den hyppigst efter partnerskifte de forudgående mdr.

Answer 770

Debuterer ofte med dysuri og udflåd, men uretrit kan være asymptomatisk. I den akutte fase kan der være vægttab, feber og appetitløshed, artrit i større led og lænd, samt inflammation ved fascie- og senetilhæftningerne. Hudlæsioner findes i 10% af tilfældene og kan ligne udslættet ved pustuløs psoriasis (pustulosis palmoplantaris). Ofte er fodsåler og hæle angrebet, og affektion er betydelig keratotisk (keratoderma blenorrhagicum). Hos 25% ses der på glans uømme overfladiske erosive læsioner med en velafgrænset slynget randzone (balanitis circinata).

Answer 771

Hos 2/3 svinder symptomerne indenfor 6 mdr men med tendens til recidiv evt med skiftende eksacerbationer og remission over flere år. Ved klamydiaassocieret Mb Reiter gives doxyxyklin 100 mg x2 dgl i 2 uger. Ledgenerne kan lindres med NSAID Svært afficerede ptt kan gives methotrexat eller systemisk steroid.

Answer 772

Skyldes infektion med spirokæten treponema pallidum, lang spiralformet bakterie med karakteristisk bevægemønster, der kan overføres seksuelt, kongenitalt eller via blod. Forløber i flere stadier: 1. primærstadie med chanker (efter uger) 2. sekundærstadie med febrilia og udslæt (efter mdr) 3. latent stadium uden symptomer 4. tertiært stadie med symptomer fra især hud, kar og CNS (efter år) Diagnosticeres med NAT (primært) med sekret fra chanker eller eroderede papler, mørkefeltmikroskopi, PCR eller serologi (primært, måling af antistoffer i blodprøver). - Uspecifikke lipoidale antistoffer svinder efter behandling - Specifikke treponale antistoffer forbliver livslangt Smitterisiko på op til 25% ved et enkelt samleje The great imitator

Answer 773

Treponema pallidum trænger intialt ind lokalt gennem hud eller slimhinde, men udvikler sig tidligt til en systemisk infektion. Bakterien har udviklet mekanismer så den kan undgå immunsystemet.

Answer 774

Uden behandling vil infektionen være livslang med sygdomsmanifestationer der veskler over tid i forskellige stadier og med lange perioder uden symptomer.

Answer 775

Tidligt stadium (hvor pt smitter ved sex) 1. primær stadie 2. sekundær stadie 3. tidlig latent stadie Sen stadium (hvor pt ikke længere smitter ved sex) 4. sent latent stadie 5. tertiær stadie Behandlet syfilis antages at smitte i op til 2 år efter infektionen. I både sen og tidlig stadium er der risiko for vertikal smitte - dog størst risiko ved tidlig stadie. Behandlingsmålet er for: tidlig stadie klinisk helbredelse sen stadie hindring af sygdomsprogression

Answer 776

Inkubationstid 9-90 dage. Den primære læsion er en chanker som udvikler sig der hvor treponemerne er trænt ind. Chankeren er typisk en uøm sårdannelse med en glat "ferniseret" overflade. Såret har en karakteristisk bruskhård konsistens (indureret) og formen er ruhnd eller oval, oftest omkring 10 mm i diameter. Hyppigst er der én chanker, men der kan være flere. Chankeren kan være dyb og øm pga sekundær infektion. Chankeren forsvinder efter 3-6 uger. Chankeren kan findes overalt på genitalierne, og sjældent på læber, i mundhule eller i analregionen. Få dage efter chankerens fremkomst bliver de regionale lymfeknuder hævede med en hård konsistens som massivt gummi. Initialt er lymfeadenitten oftest ensidig, og der er kun ømhed ved en sekundært inficeret chanker. DVS: - chanker - lokal adenit

Answer 777

Følger primærstadiet og fremkommer indenfor 6 mdr, hyppigst 6-8 uger, efter smitte. Udbruddet i sekundær stadiet kan være uger til mdr, men indenfor de første 2 år, kan der optræde recidiverende udbrud. Hos 1/3 ses chankeren stadig. Ofte er pt sløj med influenzalignende almensymptomer og let feber. Ofte universel lymfeknudesvulst og >80% har ikke-kløende hudlæsioner. Det første udslæt, det pletformede syfilis (roseola), er et diskret lydesrødt eksantem der kan svinde på få uger, eller bestå og ændre karakter. Elementerne bliver da karakteristisk kobberrøde og bliver mere infiltrerende og papuløse. Senere bliver det mere skællende og kan ligne psoriasis. I nogle tilfælde er udbruddet lokaliseret fx i ansigtet langs hårgrænsen (venuskronen) eller på glans og preputium lignende balanopostit. Papler i håndflader og fodsåler er karakteristisk. Ved dårlig almentilstand eller immundefekt kan pustuløse syfilis med papulopustler og sårdannelse ses (lues maligna). I fugtige hudområder (anogenitalt) hypertrofierer paplerne så læsionerne ligner kondylomer. - elementerne vrimler med treponemer og er meget smitsomme! Hos 1/3 ses slimhindelæsioner med runde eller ovale grå områder omgivet af en erytematøs zone. Hårtab kan ses 3-6 mdr efter en infektion som pletformet syfilisalopeci eller som telogent hårtab. <10% har manifestationer fra andre organer fx knoglesmerter pga periostit, heptatit, glomerulonefrit, iridocyklit og forskellige neurologiske symptomer pga meningoencefalit eller neurit. - delvist irreversibelt høretab

Answer 778

- chanker (33%) - influenza lignende almensymptomer (feber) - generel glandelsvulst - roseola - papuløst syfilis (lues maligna) - syfilis-papler i fodsåler - condyloma lata - pletformet syfilisalopeci - affektion af andre organer (<10%)

Answer 779

Uden kliniske symptomer og opdages ved rutineundersøgelse af blodet for syfilis. Tidlig latent fase: det første år (størst risiko for smitte) Sen latent fase: efter det første år En del ptt gennemgår ikke primær- og sekundærstadiet eller har ikke været bevidst om sygdommen. De er fra starten i det latente stadium.

Answer 780

Indtræder 5-20 år efter infektionen og nu sjælden. 1. Gummadannelser - Hudlæsioner med små faste rødlige knuder (gummata), der ulcererer med fremkomst af udstansede sår. 2. Kardiovaskulær syfilis - Kar-affektionen kan vise sig ved aneurisme i aorta ascendens og angreb på aortaklapper med insufficiens til følge. 3. Neurosyfilis - Infektionen af CNS kan være asymptomatisk. Ved undersøgelse af CSV findes forandringer med øget celletal, øget protein og reaktivitet i syfilisreaktionerne. Nogle af disse ptt vil uden behandling udvikle symptomatisk neurosyfilis med dementia paralytica eller tabes dorsalis (demyelinisering)

Answer 781

Det syfiliske sår øger risikoen for transmission af HIV, og omvendt øger HIV infektion risikoen for et alvorligt forløb af syfilis. HIV-positive har ofte multiple chankere og sekundærudbruddet kan være præget af pusler og sår (malign syfilis). Neurosyfilis er hyppigere hos HIV-patienter og kan præsenterer sig med akut meningitis, kranienerveudfald, sensorineural døvhed eller pludseligt meningovaskulært attak, evt med hemiplegi.

Answer 782

Sjælden i DK. Hvis mor har en ubehandlet syfilis kan smitte ske gennem placenta under hele graviditeten, og infektionen kan medføre abort. Ved medfødt syfilis kan der ses symptomer svt sekundær stadie, dog ofte med udtalt nasalsekret og skeletinvolvering med osteokondrit. Barnet kan have latent sygdom fra starten hvor positive syfilisblodprøver er eneste symptom. I løbet af barndommen kan der komme forskellige sensyfiliske symptomer bl.a. Hutchinsons triade: 1) labyrintær døvhed, 2) interstitiel keratit 3) tandanomalier Ved mistanke mål da barnets IgM antistof, da moderens IgG kan passere placenta, men IgM ikke kan.

Answer 783

Bakterien har en lang delingstid på ca 30 timer hvorfor der behandles med specielle protraherede penicilliner der giver en langvarig konstant høj koncentration, så bakterien rammes på delingstidspunktet. Fx - benzathinpenicillin 2,4 mio enheder som engangsdosis (primær, sekundær og tidlig latent stadie) - benzathinpenicillin 2,4 mio enheder 3x med en uges mellemrum (sen latent syfilis, syfilis af ukendt varighed eller tertiæer syfilis) - intravenøst G-penicillin 3 mio IE x6 dgl i 10 dage (neurosyfilis) HUSK grundig smitteopsporing! Efter behandling følges ptt klinisk og serologisk - de non-treponale serologiske reaktioner bliver negative efter 3-6 mdr - de treponale reaktioner holdes i årevis

Answer 784

Jarish-Herxheimers reaktion: - kuldefornemmelser og -rystelser 4-6 timer efter første penicillin injektion med temperaturstigning op til 39-40 grader efterfulgt af temperaturfald og svedudbrud. - varer som regel 8 timer - menes at skyldes en inflammatorisk reaktion udløst ved henfald af treponemer og frigivelse af toksiner

Answer 785

Hyppigste seksuelt overføre sygdom. Kan give synlige kondylomer, men er oftest asymptomatisk og transient. Skyldes primært lav-risiko HPV typer, især HPV-6 og HPV-11 Dysplasi og invasiv cervixcancer samt visse andre anogenital- og oropharynxcancere skyldes persisterende infektion med højrisiko-HPV-typer, især 16 og 18. Kondylomer kan behandles med cytotoksiske, destruktive eller immunmodulerende midler. Der er indført vaccination med HPV-6, -11, -16, og -18 i bøenevaccinationsprogrammet.

Answer 786

Findes >150 HPV typer, hvoraf 25 kan inficere det anogenitale epitel. HPV trænger igennem den epidermale barriere via smålæsioner i hud og slimhinder og inficerer keratinocytter i basallaget, hvor virus vedligeholdes i et lavt kopiantal. Når keratinocytten forlader basallaget, starter HPV sin formering tæt koordineret med værtscellens differentieringsprogram op igennem epitelet. HPV er helt afhængig af cellens DNA-replikationsmekanismer og har derfor udviklet strategier til at holde keratinocytten proliferativt aktiv. Til sidst frigives de færdige virioner til omgivelserne via den naturlige afstødning af stratum corneums yderste keratinocytter. HPV undgår det innate immunforsvar og forsinker aktiveringen af det adaptive immunforsvar bla ved den skjulte intraepiteliale infektion uden inflammation, celledød eller viræmi og ved en nedregulering af type 1-interferong.

Answer 787

Lav og høj risiko typer Højrisikotyper, 16 og 18: - hovedårsagen til cervixcancer Lavrisikotyper 6 og 11: - de fleste anogenitale kondylomer (>90%)

Answer 788

Inkubationstid 3 uger til 9 mdr, gnm 3 mdr De fleste infektioner forløber subklinisk. Ca 20% af seksuelt aktive unge kan være være smittet på et givent tidspunkt, men kun en mindre del udvikler synlige kondylomer. - de fleste (kvinder>mænd) udvikler efter en periode immunitet mod den pågældende HPV-type, hvorefter infektionen slutter. -- 8-16 mdr for højrisikotyper -- 4-8 mdr for lavrisikotyper Manglende respons mod lavrisikotyperne kan medføre recidiverende og behandlingsrefraktære kondylomer HPV er meget smitsomt og op til 60% af partnerne vil blive smittet

Answer 789

Der er to typer af kliniske læsioner: 1. Papillomatøse blomkålslignende tumorer på slimhinde - bløde, lyserøde eller hvide 2. vortelignende tumorer på den tørre hud - hyperkeratotisk overflade De kan findes overalt på eksterne og interne genitalier samt i perineum. Evt i urethra. - 20% af kvinder med vulva kondylomer har også perianale kondylomer pga autoinficering

Answer 790

- graviditet - immunsuppression - diabetes - tilstande med rigeligt udflåd

Answer 791

Koilocytose med store vakuoliserede celler med kondenseret cytoplasma perifert og irregulært samt hyperkromatisk nucleus. Koilocytose betragtes som den cytopatiske effekt af HPV.

Answer 792

1) Cervix cancer - HPV-16 og -18 (70%) - svær cervikal intraepitelial neoplasi (CIN3) Cervikal intraepitelial neoplasi (CIN) gradueres efter graden af dysplasi som 1 (let), 2(moderat), og 3 (svær) eller carcinoma in situ. Progressionen af CIN til invasivt karcinom er sjælden og tager mange år - ca 1% af CIN1 udvikles til cancer. De fleste HPV-16 og -18 infektioner er (især hos yngre kvinder) transiente og forsvinder efter en periode med normalisering af cellerne til følge. 2) Perianal og anal intraepitelial neoplasi (PAIN) - er ikke ualmindeligt hos homo-mænd - spinocellulært analkarcinom 3) Vulval og penil intraepitelial neoplasi (VIN og PIN) - ses som solitære eller multiple pigmenterede eller non-pigmenterede erosive eller papuløse elementer (Bowenoid papulose) - spinocellulært carcinoma in situ (Mb Bowen og på glans penis Queyrats erythroplasi) 4) Juvenil eller ault laryngeal papillomatose - hyppigst HPV-6 eller -11 infektion af mucose i mundhule og orofarynx (enten sexuelt eller via fødsel) 5) Cancer i oropharynx (tonsil & tungebasis) - hyppigst HPV-16 - associeret med yngre alder, mere fremskredent stadium, lavt differentieret cancer og hyppigere spredning til lymfeknuder - bedre prognose end HPV-negative tumorer pga bedre respons på kemo og mindre risiko for sekundærtumor

Answer 793

- høj alder - rygning - multiparitet (mange partnere) - immunsuppression - lang tids brug af p-piller - HIV infektion og anden immunsupprision

Answer 794

1. Cervix cancer og CIN 2. Perianal og anal intraepitelial neoplasi (PAIN) 3. Vulval og penil intraepitelial neoplasi (VIN og PIN) 4. Juvenil eller ault laryngeal papillomatose 5. Cancer i oropharynx (tonsil & tungebasis)

Answer 795

- Syfilitiske papler (condyloma lata) (!!) - Spicula glandis (almindeligt forekommende papler på glans) (!!) - Vaginale papiller - Ektopiske talgkirtler på preputium og skaft (Fordyces pletter) - Mollusker

Answer 796

1. Cytotoksisk - podophyllin - podophyllotoxin (mitosehæmmer) 2. Fysisk - afklipning - kryoterapi - laserbehandling - elektrokirurgi 3. Immunmodulerende (!!) - imiquimod (stimulerer cytokinresponset og øger immunangrebet lokalt) Ingen af behandlingerne er rigtigt gode Profylakse kan på sin vis gøres med kondom, men kræver at kondomet dækker læsionen. Profylakse med vaccination

Answer 797

HSV 1 (33%) og 2 (66%) er den hyppigste årsag til genitale sår. Førstegangsinfektion med herpes er ofte asymptomatisk, men kan have et svært forløb over 2-3 uger med udtalte lokal- og almensymptomer. Inkubationstid 4-7 dage. Recidivsygdom er det hyppigste og har lettere lokalsymptomer og varer kortere. Subklinisk reaktivering af virus i udbredte områder anogenitalt er vigtig for smitten Ved behandling af herpesrecidiver må pt have medicinen udskrevet på forhånd til start ved de første symptomer.

Answer 798

Under primærinfektionen vandrer virus langs nerverne til til de dorsale ganglier, der hører til det afficerede dermatom. Her er virus i latent stadie resten af livet. Virus kan reaktiveres og fremkalde recidivudbrud, der er mildere og af kortere varighed end det primære udbrud. Hos voksne kan antistoffer mod HSV-1 påvises hos ca 80% og mod HSV-2 i 20-30%.

Answer 799

Pt smitter selvfølgelig under udbrud, men asymptomatisk virusudskillelse spiller formentlig en store rolle for smittespredningen og det antages at mindst 70% af smittetilfældene sker ved virusudskillelse fra personer der ikke selv er klar over de har herpes. Smitte sker: - Gennem sex, inkl oral sex. - Autoinfektion - Vertikalt

Answer 800

De fleste får ikke symptomer ved primærudbrud. Dem som får svær primærinfektion ses med almensymptomer ved feber, myalgier og hovedpine. Genital primærinfektion - samtidig eller forud er der smerter genitalt evt med dysuri - kvinder kan ses med smertebetinget urinretention. - symptomerne når max efter den første uge - udbruddet ses med tætstillede vesikler i mosaik, der hurtigt brister og danner smertefulde ømme overfladiske ulcerationer begrænset af en smal erytematøs zone. - ømhed og hævelse af lymfeknuder - ved kvinder findes læsionerne hyppigst på labia og der kan samtidig være læsioner på cervix (herpetisk cervicit) som kan ses med erythematøse områder med spredte vesikler, evt er der nekrotiserende sår eller en diffus inflammation. Kan også være asymptomatisk. - ved manden er læsionerne oftest på preputiet og glans. Anorektal primærinfektion - den primære anorektale herpes infektion er ofte meget smertefuld med tenesemi og blodtingeret rektalt udflåd evt med sakral radikulopati. Oral primærinfektion - herpetisk faryngit med feber, svære halssmerter, dysfagi og meningismus - erytematøse områder eller større ulcerationer på farynxvæggen - ømme lymfeknuder på hals Sjælden ses der under forløbet af primærinfektionen komplikationer som meninigitis og sakral radikulopati med urinretention og obstipation pga atoni som følge af en neuronbeskadigelse i det sakrale autonome plexus. - svinder efter nogle uger oftest uden følger

Answer 801

= Tilfælde hvor man er smittet med den ene type HSV og har antistoffer mod denne, og man senere smittes med den anden type Denne vil ofte være asymptomatisk eller med et mildere forløb

Answer 802

Af kortere varighed og symptomerne er mindre udtalt. Men gentagne recidiver kan være en stor belastning. Udbruddet forsvinder efter 7-10 dage. De fleste får recidivudbrud inden for det første år efter symptomatisk smitte med HSV-2, mens det er færre for HSV-1. Prodromer med prikken og stikken, brænden og svien genitalt, og få har jagende smertefornemmelse i baller eller UE, der er langt mere generende end selve udbruddet. Frekvensen af udbrud aftager med tiden.

Answer 803

Smitte sker ved: - aktive udbrud - udbrud pt ikke erkender som herpes, fx smertende fissurer, små lineære sår, rødme eller erosioner - i perioder uden symptomer hvor virus reaktiveres i større områder perianalt, i perineum, i rectum og genitalt Dvs kondom er ikke 100% sikkert da virus kan udskilles fra områder kondomet ikke dækker

Answer 804

Primær herpes genitalis med svære symptomer under graviditeten medfører i sjældne tilfælde smitte af fosteret og fosterdød ved ascenderende eller transplacental smitte. - recidiverende herpes genitalis smitter ikke fosteret under graviditeten Risiko for smitte af barnet under fødslen er stor ved primærinfektionen, derfor hvis kvinden har primær herpes i måneden op til fødslen --> sectio - ikke en risiko ved recidiv herpes pga maternelle antistoffer hos barnet

Answer 805

- Anamnese - Klinik - afskrab af vesikler kan diagnosticeres med NAT

Answer 806

- syfilis (der kan ses forbigående biologisk falsk positive seroreaktioner for syfilis ved HSV)

Answer 807

Primærudbrud: - 7-10 dage med aciclovir 200 mg x5 dgl Recidivudbrud (lille effekt, og skal begyndes <24 timer fra symptomstart): - 5 dage med aciclovir 200 mg x5 dgl Supplerende konservativ behandling med udtørrende omslagsbehandling og lidokain kan lindre svære smerter Det er afgørende ved recidivudbrud at pt har medicinen hjemme og starter ved de første prodromale symptomer. Ved ptt som er invalideret af gentagne udbrud kan der langtidsbehandles med suppressionsdoser

Answer 808

- HPV | - hepatitis A og B

Answer 809

Retrovirus der findes i to former: HIV-1 og HIV-2 Smitter ved: - sex - blod (fx kanyler) - fra og vertikalt fra mor til barn Virus findes i sæd, vaginalsekret og blod og smitter via slimhinderne - risikoen for smitte ved et enkelt ubeskyttet samleje er 0,1-1%, størst ved analsex og mindre vaginalt - risikoen er x5 hvis der er andre samtidige kønssygdomme med inflammation eller sår på slimhinderne Diagnosticeres serologisk - ca 250 nye tilfælde årligt, primært homomænd - det årlige antal af AIDS i DK er ca 30 1-4 uger efter smitte kan ses akut HIV med febrilia og udslæt. Ved faldende immunitet ses senere på huden infektioner, tumorer, opblussen af hudsygdomme og medikamentelle eksantemer. Overlevelsen er bedret efter indførslen af antiretroviral kombinationsbehandling

Answer 810

HIV arvematerialet består af RNA som omdannes til DNA der integreres i kromosomet på de inficerede CD-4 T-lymfocytter og makrofager, hvorved der efter en årelang asymptomatisk fase udvikles en svær immundefekt.

Answer 811

Inkubationstid 1-4 uger. Herefter udvikler ca 50% akut febersygdom, primærinfektion. Symptomerne svinder ofte efter 2-4 uger. Efter en overstået primærinfektion går sygdommen over i en asymptomatisk fase der kan vare mange år. Der vil udvikles abnorme laboratorieparametre fx lavt CD4-tal og virusmængden (viral load) stiger.

Answer 812

Kræver optræden af en eller flere indikatorsygdomme (pneumocystis carinii-pneumoni, candida øsofagit)

Answer 813

Påvisning af anti-HIV-1 og -2 samt HIV-antigen. OBS de første 4 uger efter smitte kan pt være seronegativ og testen må gentages senere - alternativt kan PCR bruges

Answer 814

HAART (highly active anti retroviral therapy) - ptt som er nyligt udsatte for smitte gives posteksponeringsprofylakse (PEP), helst indenfor 24 timer. Tidlig behandling nedsætter risikoen for følgesygdomme. Ca 4.500 ptt i DK er i behandling Måling af virusmængde og CD4-bestemmelse anvendes til kontrol af sygdomsaktivitet og monitorering af antiretroviral terapi

Answer 815

- HIV | - gonore

Answer 816

Rødt ikke-kløende makuløst eller makulopapuløst udslæt der består af runde eller ovale elementer med en diameter på 5-30 mm En fin afskalning kan ses (ligner pityriasis rosea) Hyppigst på truncus og i ansigtet, men ekstremiteterne, inkl palmae og plantae kan være inddraget. Der kan ses eksantem med små velafgrænsede runde sår på indersiden af kinderne, i ganen og på gingiva.

Answer 817

- pityriasis rosea - syfilis i sekundær stadie - infektiøs mononucleose - andre virus infektioner

Answer 818

Kan være første tegn på den kriniske HIV-infektion og dermed lede til diagnosen - usædvanligt svære eller langvarige infektioner med virus, bakterier, svampe, protozoer eller ektoparasitter - maligne tumorer i huden - opblussen i hudsygdomme - medikamentelle eksantemer De VIGTIGSTE kliniske markører for sygdomsprogression er: - svær seboroisk dermatitis - oral candidiasis - herpes zoster - håret leukoplaki på tungerande

Answer 819

``` VIRUS Hyppigt med udbredte infektioner som: - herpes simplex - varicella-zoster - molluscum contagiosum - condylomata acuminata ``` Herpes zoster kan være en af de tidligste manifestationer af en HIV infektion og HSV kan give kroniske progredierende sår omkring legemesåbningerne. EBV i munden kan give hyperplastiske verrukøse hvide eller gråhvide plaques med ujævn overflade (håret leukoplaki) oftest på siden af tungen ``` BAKTERIER Hyppigst S aureus med: - impetigo - ektyma - furunkler - karbunkler ``` Derudover syfilis SVAMPE Almindelige. Dermatofyser ofte lokaliseret til lyskeregion, fødder og negle. Oral og genital candidiasis Malassezia furfur PARASITTER Scabies

Answer 820

1) Karposis sarkom - vaskulær malign multifokal tumor der udgår fra endotelceller. - HSV 8 - ofte ansigt, specielt næsen, cavum oris, og genitalia - -> Eksentematøse rødlige eller rødviolette elementer som udvikler sig til blåviolette faste uømme tumorer. - Diagnostik ved histologisk US. 2) Lymfom 3) Spinocellulært karcinom

Answer 821

Øget incidens af og forværring af: - seboroisk dermatitis (!!) - psoriasis - udbredte erytematøse udbrud (follikulære papuløse især den eosinofile pustuløse folliculitis) - vasculitis - medikamentelle eksantemer (især sulfabehandlede ptt) Den antiretrovirale behandling gav tidligere ændret fedtfordeling og HIV-associeret lipodystrofisyndrom (HALS)

Answer 822

Der kan ses øget vaginalt udflåd. Vaginitis medfører herudover inflammation og irritation i modsætning til vaginose Bakteriel vaginose er en forskydning i vaginalfloraen med svind af normale laktobaciller og overvækst af andre bakterier Viginitis skyldes hyppigst candida albicans Bakteriel vaginose og Candida-vaginitis er ikke egentlige seksuelt overførte sygdomme og partnerbehandling er normalt ikke indiceret.

Answer 823

Hyppig tilstand hos seksuelt aktive kvinder. Ikke en STD. - er associeret til seksuel aktivitet Den normale dominans af lactobaciller afløses af en bakterieflora domineret af Gardnerella vaginalis, mycoplasma hominis og forskellige anaerobe bakterier. - skyldes FLORAFORSKYDNING fra mælkesyrebakterier til anaerobe bakterier (garderella vaginalis, prevotella) Undersøgelse af vaginalsekretet findes øget aminindhold og nedsat laktat. Ved wetsmear påvises clue cells (epitelceller med adhærente kokker) og små stavformede bakterier - få eller ingen betændelsesceller Behandles effektivt med metronidazol og clindamycin

Answer 824

Er hyppigste årsag til udflåd og fiskeagtige lugtgener hos midaldrende kvinder (også den største klage) - objektivt findes et homogent gråhvidt viskøst udflåd der adhærere til vaginal væggen Slimhinden er uden inflammation Forløbet er præget af spontan bedring og relapses.

Answer 825

Amsels 4 kriterier: 1) homogent sekret 2) pH >4,5* 3) positiv amin test (fiskelugt) (10% KOH) 4) clue cells (ingen eller få lactobaciller, ingen eller få betændelsesceller) mindst 3 kriterier skal være opfyldt Alternativt kan der laves wetsmear hvor diagnosen kan stilles hvis der er færre end 6 lactobaciller, ofte sammen med mange små kokoide stave (BV-bakterier) *falsk forhøjede værdier ses ved tilblanding af blod, spermier og mucus

Answer 826

1) Bakteriel vaginose under graviditet er associeret til: - præterm / lavfødselsvægt - chorioamnionitis - postpartum endometrit Gravide med bakteriel vaginose der tidligere har født prætermt bør behandling. Og behandling før evt GU ingreb. 2) Øget risiko for at erhverve sig STDs hvis eksponeret

Answer 827

Tablet metronidazol 500 mg x 2dgl x 7 dage alternativt clindamycin vaginalcreme i 7 dage. Recidiv hos 30% trods effektiv behandling

Answer 828

Metronidazol har antabuslignende effekt

Answer 829

Kandidose giver vulvovaginit og hos manden balanopostit. Hyppig hos kvinder. - 80% candida albicans, candida glabrata (12%), candida tropicalis (5%) - mindre antal gærsvampe Candida albicans er en opportunist der hyppigt findes i munden, tarmen, anorektum og vagina. - findes saprofysært hos optil 25% af kvinder, men kun få udvikler symptomer Ved 4 eller flere episoder om året taler man om recidiverende vulvovaginal candicadiasis - samme stamme, ikke ny infektion

Answer 830

- AB bredspektret - graviditet - immunsuppression

Answer 831

- intens kløe - brænden i genitalia - grynet hvidt udflås - rød irriteret slimhinde med flødeskinsbelægninger Evt kan opleves dyspareuni, fornemmelse af tørhed med bristninger,

Answer 832

Kan bekræftes ved fasekontrastmikroskopi af KOH-behandlet sekret eller ved mikroskopi af sekret farvet med methylenblå og dyrkning. Wet smear viser stort antal candidasporer med eller uden hyfedannelse - hyfer tyder på infektion og ikke kun kolonisering

Answer 833

Behandlings gives ved symptomer og tegn på inflammation Azolpræparat lokalt eller systemisk. 80% helbredes ved en enkelt dosis. Fx fluconazol. (canesten eller brentan) Ved recidiverende candidiasis: - systemisk behandling af den af akutte episode efterfulgt af recidivprofylakse med azolpræparat peroralt 1 dag én gang om måneden i tilslutning til menstruation i 4-6 måneder. - obs pas på resistensudvikling

Answer 834

Kan forårsage vaginitis og uretrit hos kvinder og sjældent hos mænd. - overføres seksuelt - nu sjælden Findes i en asymptomatisk bærer tilstand. Trichomonas er en bevægelig pæreformet protozo ca 10-20 um i længe og 5-10mm i bredden. Inkubationstiden er ca 7 dage.

Answer 835

50% har ingen eller få gener. De hyppigste symptomer er ildelugtende og rigelift udflåd. Evt dysuri, svie og smerter i vagina og kløe i vulva. Udflådet ses i toppen af skeden og ses gullig-grønt, skummende og tyndt. Der er ledsagende rødme og irritation af vulva og det perovulvale område.

Answer 836

Infektion med T. vaginalis under graviditet giver øget risiko for præterm fødsel

Answer 837

Wet smear med polymorfkernede leukocytter og protozoer der bevæger sig rykvis med flageller i halen. NAT har højere sensitivitet og en høj specificitet

Answer 838

Tbl metronidazol 2g som engangsdosis eller 500 mg dgl i 7 dage For at hindre reinfektion behandles partneres samtidig.

Answer 839

En overfladisk inflammation på glans, postit på preputium og balanopostit i begge områder. Oftest bruges bare balanit. Vulvit er en overfladisk inflammation i vulvaområdet. Ved de akutte former er der kløe og svie med diffus rødme og evt sekretion.

Answer 840

- dårlig hygiejne - langt og snævert preputium - diabetes

Answer 841

- irritation (overdreven hygiejne) - allergi (gummi, cremer, vagitorier - infektion (fx candida albicans) - være symptom på en underliggende hudsygdom fx psoriasis, lichen ruber, mb Reiter, circinat balanit

Answer 842

Akut balanit - symptomatisk med 0,2% kloramin eller klorhexidinomslag - efterfølgende kan der behandles med lokal steroid gruppe II

Answer 843

- erythema fixum | - Zoons plasmacellebalanitis

Answer 844

Sjælden, kan udløses af en række medikamenter fx sulfonamider, salicylater, tetracyklin - kan også ses ved behandling af kønsvorter med podophylotoxin eller imiquimod

Answer 845

Vedvarnde erythematøse områder genitalt kan skyldes kronisk inflammation ifa Zoons plasmacellebalanitis hvor der histologisk ses mange plasmaceller og ingen karcinomforandringer. Ukendt årsag

Answer 846

- lichen sclerosus et atrophicus - carcinoma in situ som ved erythroplasia Queyrat, Mb Bowen eller bowenoid papulose. - sår efter bidlæsioner - spinocellulært carcinom - erythema fixum - Zoons plasmacellebalanitis

Answer 847

Huden i genitalregionen er løs og eftergivelig hvilket fremmer ødemdannelse. Genitalt ødem kan ses ved: - urticaria og angioødem - infektioner som syfilis - traumer - efter udtalt seksuelaktivitet (evt med ormelignende fortykkelser rundt om sulcus coronarius med lymfocele) Hvis preputium er trukket tilbage og ikke kan føres frem, kan der opstå paraphimosis

Answer 848

= høj rød på >90% af det observerede område Hyppigste årsager - psoriasis - eksem - medikamentel kesem - idiopatisk - T-celle lymfom (sézary syndrom)

Answer 849

En reaktiv svampe infektion

Answer 850

Lave trombocytter med blødning i sårranden som kan ses lilla/mørk

Answer 851

Systemisk sygdom