Orto Flashcards

Question

Symptomer på C4/C5 diskusprolaps

Answer 1

- radierende smerter til skulder og overarm evt med svækkelse af deltoideusmuskulaturen

Answer 2

- smerter stråler ned i de midterste og der er svækkelse af håndledsfleksion og -ekstension, bortfald af radialrefleks og tricepsrefleks, evt tricepsmuskelsvækkelse.

Answer 3

- smerter på ulnarsiden af antebrachium, i lillefingeren med svækkelse af fingerfleksorer og -ekstensorer.

Answer 4

- Store centrale prolapserkan kompromittere funktionen af medulla --> tetra- eller paraplegi. - Pludseligt opståede, svære neurologiske udfald efter et mindre traume, med normalt røntgenfund, kræver akut MR (og ved stor midtlinje prolaps et akut indgreb forfra) - Centrale prolapser kan præsentere sig med fornemmelse af at gå på vat, svækkelse i benene, hypæstesi, og pareser, spasticitet og positiv Babinski.

Answer 5

Konservativ behandling med nogle dages sengeleje --> halskrave i nogle uger Ved vedvarende symptomer efter mindst 3-6 uger, vil man gå videre med neuroradiologisk udredning med MR eller cervikal myelografi/CT Hvis symptomer og radiologi passer sammen --> operation.

Answer 6

80-90% opnår gode resultater efter primær cervikal prolapskirurgi med bedst effekt på de radikulære symptomer.

Answer 7

Primært diskusdegeneration og interkorporal spondylose, mens forandringer i intervertebralleddene kommer senere. Hyppigst i den nedersye del af cervikal columna.

Answer 8

- osteofytdannelse kan forårsage forsnævring af foramina intervertebralis og spinalkanalen med påvirkning af cervikale nerverødder og rygmarv. - smerter i nakkeregionen og indskrænket bevægelighed. - smerteudstråling til skulderregionen og hele overekstremiteten - intermitterende føleforstyrrelser længere perifert - symptomerne er værst om natten - ofte samtidige degenerative forandringer i lænderyggen (10%) - hos ældre mennesker kan ses medullære, myelopatiske forandringer med progredierende spastisk gang evt kombineret med progressivt funktionstab af OE og svære nakkesmerter. - hos 25% med svær cervikal spondylose ses vertebra-basilar vaskulær insufficiens med svimmelhed, periodevis bevidsthedssvækkelse, nystagmus, ofte med forværring ved bestemte cervikale bevægelser (især ekstension)

Answer 9

Lette tilfælde: analgetika, varmebehandling evt halskrave Ved vedvarende neurologisk påvirkning i >3 mdr laves neurologisk US mhp operation.

Answer 10

forårsager sommetider pannusdannelse foran dens, destruktion af lig transversus dentis, og kapselapparatet i C1/C2-leddene i massa lateralis. --> instabilitet både transversalt og vertikalt med dislokation af dens mod foramen magnum posterior(transversalt) dislokation af dens axis kan give myelopato, mens den vertikale subluksation kan forårsage en kritisk påvirkning af columna cervikalis. 35% af indlagte RA ptt findes atlantoaksial instabilitet, mens den vertikale instabilitet er mere sjælden.

Answer 11

- svære nakkesmerter strålende op i baghovedet - radikulære (C2) smerter der kan være vanskelige at adskille fra den reumatoide affektion i skulder-, albue- og håndled. - i svære tilfælde ses medullære kompressionssymptomer med sensibilitetsudfald, spastisk parese og påvirket sphincter funktion (især ved den atlanto-aksiale instabilitet) OBS RA ptt der skal opereres under intubation bør forinden undersøges for C1/C2 instabilitet med funktionsundersøgelse af columna cervikalis

Answer 12

alvorlig - 50% mortalitet indenfor det første år

Answer 13

MR er mest præcis

Answer 14

1. skoliose 2. kyfosedeformiteter 3. medfødte lumbosakrale deformiteter 4. andre rygdeformiteter 5. lumbal spondylolistese 6. degeneratio disci intervertebralis lumbalis 7. lumbago (det akutte lændehold) 8. lumbal diskusprolaps 9. thorakal og lumbal spondylose 10. spinalstenose

Answer 15

NON-STRUKTURELLE SKOLIOSER - statiske (benlængdeforskel) - postural (holdningsbetinget) - ischias (smertebetinget) - inflammatorisk (appendicitis) STRUKTURELLE SKOLIOSER - idiopatiske - kongenitte - neuromuskulære - neurofibromatosis - von Recklinghausen - mesenkymale lidelser - sekundære skolioser

Answer 16

- infantil (<3 år) - juvenil (3-10 år) - adolscent (>10 år)

Answer 17

- hemivertebra - barredannelse - blandede defekter

Answer 18

- cerebral parese - Freidreich ataxi - Charcot-Marie-Tooth - syringomyeli - medullær tumor - medullær skade - poliomyelitis - spinal muskulær atrofi (SMA) - myelomeningocele - muskeldystrofier - arthrogryposis

Answer 19

- osteogenesis imperfecta

Answer 20

- Ehlers-Danlos

Answer 21

- reumatoid artrit (RA) - vertebrale tumorer - spondylodiscit - osteokondrodystrofi - spondylolitese - posttraumatiske: frakturer, brandsår, operationer (åbning af thorax, laminektomi, strålebehandling)

Answer 22

1. Grads forbrænding: rødme af huden, bevaret følesans 2. Grads forbrænding: bullae. Superficielt, bevaret kapillærrespons. Profund, ingen kapillærrespons 3. Grads forbrænding: manglende følesans og ingen kapillærblødning ved stik - kan også omfatte også muskler og sener

Answer 23

Voksne med brandsår. | Hovedet 9%, arm 9% x2, truncus 18%x2, ben 18%x2

Answer 24

- 2. og 3. grads forbrændinger der omfatter mere end 15% af legemesoverfladen hos voksne og mere end 10% hos børn og voksne >65 år, samt hos voksne med alvorlige komplicerende lidelser - 3. grads forbrænding på hals, ansigt og hænder - elektriske forbrændninger - alle 4. grads forbrændinger - skader der kan komprimere blodforsyningen og føre til kompartmentsyndrom fx circulære forbrændinger - forbrændinger som strækker sig over større led - større eller moderate forbrændinger med inhalationsskader - forbrændinger kompliceret med brud eller andre større traumer

Answer 25

Alle med mindre end 3% udbredning af 2. gradsforbrænding, der ikke fejler noget andet

Answer 26

- ved indlæggelse tages: Hb, Na, K, kreatinin, glucose, L+D, myoglobin og CK 1. Afkøling: hurtigst muligt. 17-20 grader vand (ikke koldere pga evt karspasmer) og indtil smerterne fortager sig. Dog mindst en time. Evt anlægges kølende brandskadekompressor - de må kun ligge en time. Aldrig is da det skader vævet. Lige ledes må der ikke skylles i badekar da det medføre generel hypotermi. 2. Vask: hele pt i 10 min med sterilt saltvand og flydende natursan sæbe der har pH 4,5. 3. BT og puls: ved indlæggelseskrævende skader observeres BT og puls hver 1/2 time mhp hypovolæmisk chok 4. Smertebehandling 5. Afklipning af bullae: store bullae og løs hud afklippes og såresvaskes med klorhexidin og skyldes med saltvand. Læg salvekompres på og kompresser fugtet med saltvand. Ansigtsskader bandageres ikke men dækkes med steril vaseline Forbindingen lades urørt til 10. dag med mindre den bliver 1) gennemsivet, 2) snavset, 3) ildelugtende, 4) tiltagende smerter eller feber 5) den forskubber sig. Eller hvis fingrene bliver hvide eller føles kolde. Ved forbrændinger på fingre fra og med knoer behandles med pose/salvebehandling 6. Væskebehandling: - pr os: startes oral tilførsel af væske, protein og kalorier senest 3 timer efter forbrændingens opståen mindskes risikoen for at tarmens mucosa tager skade. - i.v.: ved >15% forbrænding og hos børn og voksne >65 år med >10% forbrænding opsættes straks Ringer laktat. 7. Nirax: svære brandskader kan give paralytisk ileus, ventrikelretention, og blødning fra ulcera. Derfor gives Nirax. 8. Tetanus profylakse: gives til alle med 2. og 3. gradsforbrænding. 9. Penicillin: gives profylaktisk ved 2. og 3. gradsforbrændning 10. Aflastende incisioner: ved cirkulære 3. gradsforbrændinger på en ekstremitet eller thorax lægges et længdesnit gennem hud og fascie til sundt væv oven- og nedenfor det forbrændte område. 11. Revision: Ved 3. og dyb 2. grads forbrændning foretages excision og transplantation når chokrisikoen er svundet 3-5 dage efter skaden. Alle brandsår som ikke er ophelet efter 14 dage bør revideres og transplanteres

Answer 27

På grund af kapillær beskadigelse tabes så store mængder væske og elektrolytter, at der er risiko for hypovolæmisk chok og nyreskade. Pga frigørelse af myoglobin er der fare for nyresvigt. Derfor tilstræbes en timediurese på 100ml.

Answer 28

Reaktion på en inhalationsforbrænding ifa ødem kan udvikles relativt hurtigt, men ses ofte efter 2-4 døgn. Intubation kan derfor være aktuelt ved sod i svælget, forbrændinger i ansigtet, på hals eller thorax.

Answer 29

Ved en kerne temp under 32 grader. Et normalt termometer kan kun måle ned til 34 grader, hvorfor der ved lav rektal temperatur suppleres med en temperatur måling af kropskernen fx med termoføler i spiserøret.

Answer 30

1) Excitationsstadiet (37-34 C): kulderystelser, træthed, desorientering, og ofte vrøvlende tale 2) Adynamiske stadie (34-30 C): pt bliver apatisk, uklar, får hovedpine, dårlig muskelkoordination, kramper og BT fald 3) Paralytisk stadie: tiltagende stivhed, bevidstløshed, hjerterytmeforstyrrelse, og åndedræts ændringer. Døden kan indtræde ved 28-25C på grund af ventrikelflimmer

Answer 31

- varmlufttæppe - peritonealdialyse - blodvarmeveksler - ventrikelballon der fyldes med varmt vand - hjertelungemaskine Legemes temperaturen kan øges med 0,6C pr time

Answer 32

1. grad: huden er hvid indtil optøning. Der er forbigående svien og brænden samt nedsat sensibilitet i 12-24 timer. Det afficerede hudparti kan bevæges i forhold til underliggende væv. Efter optøning erythem, moderat ødem og hyperæmi. 2. grad: Følelsesløshed og vasomotoriske forstyrrelser 24-48 timer efter skaden. Hudpartiet kan bevæges ift underliggende væv. Der dannes bullae med klar væske indhold. Erythem og kraftigt ødem efter optøning. 3. grad: primært ingen sensibilitet, senere brændende smerter. Hudpartiet kan ikke bevæges ift underliggende væv. Der er blodfyldte bullae. Hudnekrose. 4. grad: Hudpartiet kan ikke bevæges ift underliggende væv. Der er ledsmerter. Huden er dybt rød eller cyanotisk, senere bliver den tør, sort og mumificeret.

Answer 33

1: nedkøling af perifere kropsdele (fødder, fingre, ørem kinder, næse). Med med opretholdelse af kerne temperaturen. I de nedkølede områder er der skiftevis vasokonstriktion og vasodilatation med en cyklus på 5-10 min. Dette er "Hunting Reaktion" og beskytter vævet samt opretholder kernetemperaturen. 2: Kuldepåvirkning hvor kernetemperaturen påvirkes, Hunting Reaktion ophører og der kommer vedvarende vasokonstriktion i det perifere væv der giver en hurtig nedkøling. Når temp i vævet er faldet til -2 C omdannes ECV til iskrystaller. Der opstår ICL dehydrering med celleskader på især nerver og blodkar. Iskrystaller kan give stase og stop af cirkulation til et område. 3: Ved hurtig afkøling med temp fald på mere end 10 grader pr min dannes ICL iskrystaller med celledød.

Answer 34

Hvis kernetemp er normal eller stabilt stigende fra 32C anbringes ekstremiteten i et vandbad med 40-42C varmt circulerende vand indtil huden bliver rød. Det tager ca 1/2-2 timer. OBS kan være smertefuldt så husk smertedække. NSAID mindsker vævsiskæmi, men morfin er ofte nødvendigt. I efterforløbet holdes ekstremiteten eleveret og der instrueres i aktive øvelser for at modvirke kontrakturer. Evt amputation bør først overvejes efter 2-3 mdr. Husk tetanusprofylakse.

Answer 35

- epifysiolysis - subcapitale brud - knusningsbrud - intraartikulære brud - ikke-forskudte brud i skaftet - Forskudte brud i skaftet

Answer 36

Hos børn. Oftest i distale phalanx. Reposition er let. Er neglen disloceret reponeres den hurtigst muligt inden der kommer ødem. Herefter gipsbandage eller Carstam skinne i 3 uger. Hvis stillingen ikke holder må den fikseres med K-tråde.

Answer 37

Mindre børn: Indlægges til reposition og fiksation med K-tråde. K-tråden fjernes efter 2-3 uger.

Answer 38

En typisk hammer læsion. | Behandles med metal- eller gipsskinne til beskyttelse af fingerspidsen i 2-3 uger.

Answer 39

Hvis brudet omfatter <1/3 af ledfladen er taping til nabofinger og tidlig mobilisering en god behandling. Undtagelsen er drop finger som skal fikseres med en skinne i 6 uger. Hvis brudet involverer >1/3 af ledfladen bør frakturen reponeres og fikseres med K-tråde. Herefter gipsbandage i 3 uger.

Answer 40

Kan fikseres til nabofinger med velco bandage. | Kontrolrøntgen på 5. dag. I alt 2-3 ugers taping.

Answer 41

Skal reponeres nøjagtigt. Bemærk især om rotation er normal ved observation af neglenes indbyrdes stilling. Rotationsfejlstilling kan ikke ses på røntgen. Hvis brudet er ustabilt foretages osteosyntese med K-tråde. Gips i 3-4 uger.

Answer 42

Radial kantgips, idet metalskinner er vanskelige at fiksere tilfredstillende Fingeren bandageres med håndled i 45 grader dorsal fleksion, grundled 80 grader bøjet og øvrige fingerled bøjet 10-15 grader.

Answer 43

Distorsio (forstuvet finger)

Answer 44

Skyldes en overstrækning af ledbånd og ledkapsel. Eksklusionsdiagnose, der forudsætter en stabil finger med intakt sensibilitet og normal senefunktion samt normale røntgenbilleder. Fingeren er hævet og øm ved palpation. Bevægelighed især fleksion er indskrænket.

Answer 45

Kompression, kulde, elevation. Fingeren tapes til nabofinger. Idræt kan genoptages så snart smerterne tillader det. Gerne indenfor få uger. Der kan være hævelse og indskrænket bevægelighed i op til et år.

Answer 46

Hvis der på røntgen ses afsprængning svt. mere end 1/3 af ledfladen, indlægges pt til fiksation af leddet med K-tråd som fjernes efter 3 uger. Hvis der kun er en mindre afsprængning og leddet er stabilt, lægges kort volar Carstamskinne i 1 uge, med 20 grader bøjet fingerled.

Answer 47

1) dislokation af grundled | 2) dislokation af 2-5 fingers mellemled

Answer 48

Oftest en dorsal dislokation efter hyperekstension. Hyppigst i pegefingeren. Objektivt ses fejlstilling, hævelse, ømhed og indskrænket bevægelighed. Røntgen viser evt afrivning. Sideligamenter i grundled testes med grundleddet i bøjet stilling undtaget i tommelfingeren, som testes dels med leddet strakt og dels med 30 graders fleksion. Behandling: xLite skinne i 5 uger

Answer 49

Dorsal luksation er altid ledsaget af bristning af volar pladen, men sjældent af de collaterale ligamenter. Behandling: reponeres i lokal anæstesi. Det er vigtigt at undersøge sidestabilitet efter reposition. - Er leddet sidestabilt efter reponering: Carstam-skinne i 1-2 uger og herefter plastring til nabofinger til smertefri bevægelse. - Er leddet med sideløshed efter reponering: operativ reparation af collaterale ligament og volarplade.

Answer 50

Røntgen viser i 50% af tilfældene en lille afspræning. Der bør foretages undersøgelse for sideløshed i lokalbedøvelse. Ved udtalt sideløshed anbefales operation. Ligamentet er oftest revet af ved proksimale tilhæftning. I de fleste tilfælde er sideløsheden moderat (partiel ruptur) og behandlingen kan være en Carstamskinne i 3 uger og herefter sammen taping til nabofinger eller 8-tal-strop i 3 uger. Ved en del ledbåndslæsioner er der hævelse, ømhed og funktionssmerter i optil 1 år efter heling.

Answer 51

1) læsion af tommelfingerens ulnare collaterale ligament 2) læsioner udfor 2-5 fingers grundled 3) læsioner udfor tommelfingerens grundled

Answer 52

Ved løshed indlægges pt til sutur eller reinsertion af ligamentet, der ofte er slået op bag adductersenen. Efter OP lægges xLite skinne med fri bevægelighed i yderled i 5 uger. Er der tvivl om løshed lægges lokalbedøvelse og undersøges, evt med røntgen gennemlysning. Er der stadig tvivl lægges en radial kantgips og fingeren revurderes 5. dag i ambulatoriet evt med undersøgelse af løshed under røntgen gennemlysning.

Answer 53

Behandles med dorsal, radial eller ulnar kantgips fra mellemled til albue

Answer 54

Behandling med radial kantgips fordi det er svært at få en skinne til at ligge på plads. Hvis der er udtalt løshed tilrådes operation.

Answer 55

Ekstensor senelæsion: 1) på håndryg til udfor knoer 2) udfor knoer 3) ekstensorseneskade udfor mellemled (knaphulslæsion) 4) ekstensorseneskade udfor yderled (dropfinger)

Answer 56

Kan sutureres på skadestuen

Answer 57

Ved skarpe læsioner kan ses sys, men hvis det er efter skalsmål hvor læsionen kan stamme fra tænder er infektionsrisikoen så stor at man fraråder primær suturering. I så fald foretages revision og lægges en gipsbandage men håndleddet ekstenderet og grundleddet bøjet 30 grader. Såret ses 5. dag i ambulatoriet mhp senesutur. Evt sutures såret primært samtidig med at der gives ampicillin i en uge med daglig kontrol mhp spaltning ved infektionstegn.

Answer 58

- En åben skarp læsion af strækkesenens midtersnip kan sutureres primært. - En lukket læsion er hyppig hos basketballspillere. Skaden opstår når yderleddet bliver krafttigt bøjet, mens det er aktivt strakt. Der er smerter omkring mellemleddet og det kan ikke strækkes aktivt. Test: Når mellemleddet holder i 30 graders fleksion kan pt ikke strække det. Skaden behandles med exeter skinne. - I begge tilfælde laves fiksation med K-tråd i 5 uger for at undgå en knaphulslæsion. Der lægges gips i 3 uger. Yderleddet skal hele tiden være fritbevægeligt. Herefter dynamisk skinne i 3 uger.

Answer 59

Sidesnipperne i ekstensoraponeurosen glider ned på siden af caput når leddet bøjes og låser derved fingeren.

Answer 60

- Hvis røntgenbilledet viser afspængning af 1/3 eller mere af ledfladen med >2mm dislokation eller subluksation, indlægges pt til fiksation med K-tråd. - Hvis der ikke er en større afsprængning behandles med en Carstam skinne i 6 uger. Skinnen lægges volart med let overstrakt yderled og kan bruges som natskinne i yderligere 6 uger eller så længe yderleddet har en tendens til at "hænge" --> mindsker risikoen for ruptur. Hvis fingeren ikke passivt kan strækkes helt skyldes det ofte interposition som kræver kirurgi. Behandling er effektiv selvom skaden er sket for flere dage/uger siden. Det kan tage 6-12 mdr før yderleddet kan strækkes helt.

Answer 61

Åbne skarpe læsioner vaskes med sæbe, gives penicillin og sutureres.

Answer 62

1) overskæring af både profundus og superficialis sener 2) læsion af superficialis senen 3) åben læsion af profundus senen 4) lukkede fleksorsene læsioner

Answer 63

Når hånden holdes i hvilestilling med håndfladen opad, vil fingeren ikke flekteres som de andre fingre. Fleksorseneskader skal sutureres på specialafdeling.

Answer 64

Test: hold de tre ikke afficerede fingre strakt og bed pt bøje den skadede finger. Det kan kun lade sig gøre hvis superficialis senen fungerer

Answer 65

Bør sutureres af håndkirurg og optræning begyndes straks for at undgå adhærencer i den fælles seneskede.

Answer 66

1) Jersey finger | 2) Pulley ruptur

Answer 67

Lukket læsion af fleksor profundus senen, der opstår ved at en boldspiller griber fat i modstanderens trøje. Skaden skyldes en forceret ekstension i yderleddet under en aktiv fleksion. Hyppigst i ringfingeren. Der er smerter og hævelse volart ved yderleddet. Fingeren holdes extenderet og der kan ofte føles en lille kugle volart ved yderleddet. Test: hold fingerens grundled og mellemled fikseret i strakt stilling, hvis yderleddet ikke kan bøjes er der ruptur

Answer 68

Læsionen kan opstår ved ekstrem belastning af fleksorsenerne ved klatring. Der er smerter, ømhed og hævelse på volarsiden af fingeren. Hvis flere pulleys er bristet kan fleksorsenen føles som en spændt streng. Afrivningen kan ses ved UL. En pulley kan rekonstrueres. I enkelte tilfælde behandles med en ringortose. Der kan komme adhærencer som giver nedsat bøjeevne.

Answer 69

- paronychion - panaritium - abscessus manus

Answer 70

- podegra - leddegigt - eprysipelas - nekrotiserende fasciitiis

Answer 71

Tidlige tilfælde kan klares med sæbebade x3 dgl. Men er der udtalt rødme, hævelse og smerter må der incideres parallelt med neglen. Hvis betændelsen strækker sig under neglen må halvdelen eller hele neglen fjernes.

Answer 72

Kan være lokaliseret i epidermis, subcutis, seneskeden, knoglen eller led. ALTID AB ved sene, knogle eller ledaffektion. Den epidermale panaritium behandles med fjernelse af toppen med en pince. De øvrige indlægges til akut incision.

Answer 73

- subepidermalt panaritium - kraveknapsabsces på pulpa - subcutant panaritium - ossøst panaritium - artikulært panaritium - tendinøst panaritium

Answer 74

indlægges til akut incision og immobilisering med gipsskinne.

Answer 75

En skadet digitalnerve på dorsalsiden behøver almindeligvis ikke at sys, mens en volar digitalnerve skal sys indenfor 1-2 uger. De volare fingernerver kan sys til udfor yderleddet hos børn og yngre, og hos ældre kun til lige distalt for mellemleddet Er nerven læderet over et længere stykke, indsættes nervetransplantat traget fra proksimale del af ulnarsiden af underarmen.

Answer 76

Bør udtømmes ved rotation af spids knivblad, stor kanyle eller den glødende spids af en udrettet papirclips. Læsioner i neglevolden eller neglelejet skal sutureres omhyggeligt for at undgå en deform negl. Hvis hæmatomet fylder mere end 1/2 af neglen, må neglen fjernes og neglelejet sys.

Answer 77

Hos børn og unge: En skarp afskæring af op til halvdelen af yderstykket af en finger. Heler i de fleste tilfælde efter hudsutur. Hos voksne: - Hvis knogle er dækket af bløddele: efter vask lægges en forbinding med vaselingaze, der beskyttes med stor tør forbinding og elastikbind. Forbindingen skiftes kun én gang om ugen, indtil der efter 3-8 uger er vokset granulationsvæv og hud over defekten. Efter 3 uger begyndes optræning af fingerled. - Hvis knoglen ikke kan dækkes med bløddele: På tommelfingeren vil man vælge forskydningslap eller hudtransplantation. På de øvrige fingre vælges oftest afbidning af knogle til denne kan dækkes af bløddele. Pt skal henvende sig til egen læge hvis der kommer dunkende smerter. Hvis knoglen har været blottet gives penicillin profylaktisk i 3 dage.

Answer 78

1) uden blottet knogle 2) med blottet knogle 3) side læsion

Answer 79

Der fjernes så meget af knoglen at der bliver bløddelsdække over kngolen. Ved evt exarticulation afbides kondylkanterne så der bliver en pæn afrundet knoglestump, men brusken bevares centralt. Senerne skal efter amputation have lov til at retrahere sig. Nerver kuperes til proksimalt for amputationsniveauet, så der ikke kommer adhærencer mellem neurom og arvæv.

Answer 80

Kontakt retransplantationscenter på OUH. Behandling af hånden: Såret skylles med fysiologisk saltvand, men ikke med sæbe da det er vævstoksisk. Der må ikke sættes pean eller ligatur på de blødende kar. Der laves manuel kompression i 5 min, herefter lægges komprimerende forbinding og hånden eleveres. Der gives - penicilli 2 mio enheder - tetanus profylakse - saltvandsdrop i rask arm Den amputerede finger skylles med saltvand og dækkes med en fugtig serviet og lægges i en plastpose som lukkes lufttæt før den anbringes i en plastpost med vand og isterninger. IKKE direkte kontakt med isen.

Answer 81

Indlægges til elevation af hånden de første døgn. Defekten dækkes med fuldhudstransplantat eller hudlapsplastik. Hvis fingerens blodforsyning er ødelagt fx ved læsion fra fingerring (ringavulsion), vil det ofte være muligt at foretage en mikrokirurgisk rekonstruktion af karrene.

Answer 82

Olders typeinddeling: - type 1: tværfraktur uden dislokation og forkortning - type 2: tværfraktur med let forkortning og dorsal vinkling - type 3: tværfraktur med forkortning og dorsal kipning - type 4: forkortning, dorsal kipning, brudlinjer i radius ledflade

Answer 83

Type 1: Gips 3-5 uger Type 2: Bruddet kan reponeres i lokal analgesi sv.t. proc. styloideus ulnae. Reponering kan gøres ved: - den kinesiske fiskenet metode, hvor armen ophænges med fiskenet i de 3 radiale fingre i 10-15 min med retvinklet albue. Armens vægt kan reponere bruddet ellers lægges lidt ekstra vægt på overarmen. - den klassiske metode hvor 1) der trækkes i tommelfinger og radiale fingre. 2) Bruddet løsnes ved fortsat træk og let bagover bøjning af håndleddet. Det distale brudstykke presses volart med tommelfinger. 3) Radialforskydning korrigeres, 4) hånden volarflekteres under tryk på distale fragment. Der må kun gøres 2 forsøg i skadestuen. Stillingen er acceptabel hvis der højest er 5 grader dorsalvinkling og 3-4 mm forkortning. Lykkes reponeringen ikke indlægges pt til reponering i fuld anæstesi og ekstern fiksation med fx K-tråde mellem proksimale og distale fragment. Kvalitetskrav: forkortning af radius måles i forhold til ledfladen på ulnae. Der må ikke være niveau forskel. Hvis der er tvivl tages røntgen af det raske håndled til sammenligning. Volarvinkling ca 15 grader- Carpalaksen i sideplan skal fortsætte i radius akse. Det distale fragment må ikke være radialt forskudt. Efter reposition kontrolleres stillingen i røntgen gennemlysning og der lægges dorsal gips med håndledet 15 grader volarflekteret og 15 grader ulnarflekteret. Røntgenkontrol 8 dage efter reponering. Gipsen kan skiftes efter 14 dage til skinne med let dorsal fleksion. Røntgenkontrol igen efter gips-skiftning. Gips i alt 3-5 uger. Hvis der ikke er normal bevægelighed i fingrene efter fjernelse af gips, henvises til ergo eller fys.

Answer 84

Kan regnes til Olders type 4 i Colles fraktur. Behandling: - uden dislokation: dorsal gipsskinne i 3-5 uger røntgenkontrol 8. dag. - med dislokation: hvis reponering til acceptabel stilling ikke lykkes, indlægges pt til reponering og ekstern eller intern fiksering + gips i 5 uger

Answer 85

- Uden dislokation og <15 graders vinkling. Dorsal hexalite skinne i 2 uger. - Med dislokation: kan ofte reponeres i stesolidrus. Kan dette ikke lade sig gøre, kan det skyldes interposition af periost og pt indlægges til operativ reposition og fiksering af K-tråde. Dorsal hexalite skinne i 3-4 uger. Røntgenkontrol.

Answer 86

fraktur med dorsal dislokation af det distale fragment og eventuelt afsprængning af processus styloideus - er langt hyppigere end andre brudtyper

Answer 87

fraktur med volar dislokation af det distale fragment

Answer 88

Type 1-3 --> type 3 kaldes også Bartons fraktur. Der lægges volar gips fra albueleddet til knoer med dorsalflektering og supineret håndled. 3-5 uger. Hvis frakturen ikke kan retineres, foretages osteosyntese med volar T-skinne. Røntgenkontrol 8. dag. Hvis frakturen ikke holder stillingen, indlægges pt til fiksation med volar T-formet Kleinfragmentskinne. NB: husk at spørge til paræstesier i 1-3 finger mhp kompression af n. medianus før repositionen.

Answer 89

Bruddet holder sjældent stillingen efter reposition. Pt bør derfor indlægges til operativ reposition og fiksation med fx volar T-skinne. Derefter dorsag gips med hånden i let suppination i 3 uger.

Answer 90

- uden dislokation: dorsal gipsskinne i 5 uger - med dislokation: eksakt reposition i LA herefter gips i 3 uger Røntgenkontrol 8. dag. operativ fiksation kan være nødvendig. CAVE: frakturen kan være ledsaget af subluksation eller luksation i carpalknoglerne.

Answer 91

Dorsap gipsskinne eller støttebind til smertefrihed. Ca 2-3 uger.

Answer 92

- Ved klinisk mistanke om fraktur, men ingen fraktur på røntgen, lægges støttebind hvis der kun er moderat ømhed. Hvis der er udtalt ømhed lægges radial kantgips fra under albuen til tommelfingerens yderled. Pt ses til radiologisk kontrol 14 dage efter. Hvis der stadig er ømhed tages nye røntgenbilleder. Viser disse fortsat ingen fraktur, fortsætte med støttebind eller gips i 2 uger mere. Hvis der stadig er ømhed eller smerter, tages nye røntgenbiller suppleret med MR skanning eller scintigrafi. - Ved corpus fraktur uden diastase eller vinkling lægges en cirkulær xLite fra albue til knoer, medinddragende tommelfingerens grundled med 10 graders volarfleksion i håndled, let radialfleksion og abduceret tommelfinger med frit yderled i 8 uger. Røntgen mhp dislokation efter 2 uger samt uden gips efter 8 uger obs heling. Hvis der ikke er heling efter 4-5 mdr må skrueosteosyntese med eller uden knogle transplantation overvejes. - Corpusfraktur med diastase på >1 mm er en ustabil type som bør indlægges til osteosyntese. Derefter gips i 8 uger. - Brud udfor proksimale pol tilrådes osteosyntese. - Brud i distale radiale hjørne: xLite skinne i 3-4 uger.

Answer 93

Ofte afsprængninger fra dorsalsiden (kapsellæsion). Næsthyppigste fraktur i håndroden, den ses bedst på sidebillede. Behandling: Dorsal gipsskinne i 2-3 uger

Answer 94

Brud på hamulus kan kun ses på specialoptagelse (carpaltunnel projektion) med CT eller MR Behandling: skrueosteosyntese er sikreste behandling. Gips i 4 uger efter.

Answer 95

Fraktur i os hamatum/ brud på hamulus

Answer 96

- carpaltunnel syndrom - compartment syndrom - regionalt smertesyndrom (refleksdystrofi) - distorsio manus (forstuet håndled) - dorsal fleksions instabilitet - volar fleksions instabilitet - håndledsluksation - luksationsbrud - subluksation af caput ulnae - triangulærbrusk kompleks skade - ekstensorsene læsion ud for håndled - De Quervains syndrom (også ekstensorsene læsion)

Answer 97

Smerter og dysæstesi i 3 1/2 radiale fingre. Ses hos 5-10% af de pt der har fået foretaget reponering. Gipsen løsnes straks. Har hånden været volarflekteret, rettes den op. Hjælper dette ikke indenfor kort tid, indlægges pt til elevation af hånden og evt spaltning af retinaculum flexorum i LA

Answer 98

Symptomer: tiltagende stærke smerter, smerteøgning ved passiv strækning af musklerne i compartmentet, nedsat kraft. Objektivt: ved palpation føles øget spænding (kan være svært at føle ved meget ødem). Sent i forløbet er der paræstesier eller hypæstesi. OBS: der er bevaret puls perifert for logen. Hvis der er mistanke om compartmensyndrom efter at hånden eller underarmen har været i klemme eller fået et slag, indlægges pt til elevation af armen på skråkile og observation. Hvis symptomerne tyder på compartmentsyndrom, skal fascien på dorsal siden spaltes indenfor 6 timer efter symptomerne opstod. Ved tvivl om diagnosen måles trykkes i compartmentet vha trykkanyle og apparat. Trykket er normalt omkring 9 mm og må ikke overstige 30 mm.

Answer 99

Syndromet kan opstå dage til mdr efter et traume. Syndrom kan opstå selv ved beskeden stumpe traumer mod en finger eller en hånd hos disponerede ptt. Der kommer stærke, konstante, brændende smerter i hånden og smerterne fortsætter efter omlægning af bandage. Pt kan have svært ved at kooperere til aktive finger- og håndledsbevægelser. Der er ændringer i hudtemperaturen og hudfarve, samt hævelse og stivhed af musklerne og efterhånden udvikles muskelsvind med stive led og muskelkramper. (Måske sekundært til immobilering pga smerter?) Primær behandling er sedation og analgesi. Elevation af hånden, gips og corticosteroid per os kan forsøges. Ergo er vigtigt for at opnå maksimal bevægelighed i fingrenes grundled og mellemled.

Answer 100

Minutiøs klinisk undersøgelse er påkrævet! Røntgen kan vise små-afsprængninger, hyppigst svt dorsalsiden af os triquetum. Behandling: i lette tilfælde støttebind til smerte-frihed (1-2 uger). Hvis der er udtalt ømhed i tabatieren eller mange smerter ved bevægelse, tilrådes dorsal gips i 2 uger. Hvis der stadig er ømhed, bør der tages nye røntgen billeder og evt MR obs scaphoideumfraktur. Er der ikke fraktur, kan almindelig røntgenundersøgelse suppleres med optagelser med maksimal radial og ulnarfleksion mhp instabilitet ifm ledbåndsskade i håndleddet.

Answer 101

Ved klinisk eller radiologisk mistanke om subluxatio carpi er der potentielt tale om en alvorlig skade på ledbånd, brusk og knogler. Derfor bør der suppleres med CT/MR samt artroskopi. Insufficient behandling kan give kroniske smerter. Behandlingen bestemmes af erfaren ortopæd. Ved luxatio carpi bør der efter akut reposition, suppleres med CT og MR. Pt ses af håndkirurg.

Answer 102

- afstanden mellem os scaphoideum og os lunatum er >2 mm (Terry Thomas tegn) - overlapning af knogler i distale og proksimale række i håndroden - kileform af os lunatum på forfra-billede (knoglen er normalt trapezformet)

Answer 103

Er den hyppigste variant. På sidebillede af håndleddet er os lunatums distale ledflade drejet dorsalt. Scapho-lunatum vinklen er >80 grader. Behandling: reposition og gips i 6 uger. Viser kontrolrøntgen ikke normale forhold indsættes K-tråde, og evt suturering af ligamenterne.

Answer 104

Lunatums distale flade er drejet volart. Behandling: reposition og gips i 6 uger. Viser kontrolrøntgen ikke normale forhold indsættes K-tråde, og evt suturering af ligamenterne.

Answer 105

1) dorsal perilunar luksation 2) volar perilunar luksation 3) dorsal lunatum luksation 4) volar lunatum luksation

Answer 106

Indlæggelse til reposition og fiksation af bruddet med K-tråde

Answer 107

Luksation kombineret med brud på en eller flere karpalknogler, hyppigst os scarphoideum og os capitatum.

Answer 108

Indlægges til reposition og fiksation af bruddet

Answer 109

Røntgen viser dorsal eller volar subluksation, dvs at ulna og os triquetum ikke ligger på linje. Behandling: - Ved dorsal subluksation lægges vinkelgips med hånden supineret. - Ved volar subluksation lægges vinkelgips med hånden proneret.

Answer 110

TBK skader ses hos målmænd og ved uheld hvor en el-boremaskine roterer håndleddet. Opdeles vha Palmer: - en central perforation - en ulnar avulsion med eller uden fraktur i ulna - en distal avulsion - en distal avulsion med eller uden fraktur i os triquetum Symptomer: smerter og ømhed ulnart i håndleddet. Klik ved bevægelse i yderstillinger. Et ustabilt radioulnarled med svaghedsfornemmelse. Piano key sign: ved fuld pronation af underarmen glider ulna op på dorsalsiden af håndleddet.

Answer 111

Artroskopisk reparation af TBK. | Evt 1) gips med ulnar deviation og let volarfleksion i 4-6 uger, samt 2) håndledsbandage i yderligere 4-6 uger.

Answer 112

Den proksimale del af senen er som regel smuttet op gennem retinaklet og kan findes gennem hjælpeincision. Ved overskæring kan senerne sys med et godt resultat. M. extensor pollicis longus senen kan briste spontant flere uger efter en Colles fraktur og ved rheumatoid artritis. Ved en spontanruptur og ved en ældre læsion kan senen ikke sys. Der foretages i stedet en transposition af m extensor indicis proprius senen til distale del af m extensor pollicis longus.

Answer 113

Senerne fra m extensor pollicis brevis og m abductor pollicis longus passerer gennem 1. kulisse på håndryggen. Traumer eller overbelastning kan give hævelse og smerter udfor 1. kulisse. Udspænding af senerne kan give smerter --> Finkelsteins prøve

Answer 114

Omlægning af provokerende arbejde evt steroid injektion eller kirurgisk spaltning af loftet i 1. kulisse.

Answer 115

Sensibilitet og motorik: - N. Medianus (OK-test): ved parese af n. medianus kan m. abduktor pollicis ikke abducere tommelfingeren og dermed ikke lave OK-tegn med tommelfingeren op. - N. Radialis: ekstension af fingre eller håndled mod modstand - N. Ulnaris: sprede fingre mod modstand

Answer 116

- distal radius metafyse fraktur - corpus radii fraktur uden vinkling - corpus radii fraktur med vinkling - corpus radii fraktur med dislokation

Answer 117

Maks 10 graders vinkling er acceptabelt. | Dorsal gipsskinne fra knoer til albue i 2-3 uger.

Answer 118

Vinkelgips fra midt på overarm til knoer i 2-3 uger

Answer 119

Op til 15 graders vinkling er acceptabelt. I GA laves forsigtig udretning. Der må ikek trækkes for meget, hvis periosten holder. Vinkelgips fra midt på overarm til knoer i 4-6 uger. Røntgenkontrol efter 1-2 uger.

Answer 120

Indlæggelse med reponering og ofte også osteosyntese. Efter reponering eller osteosyntese lægges vinkelgips fra midt på overarm til knoer. Hvis bruddet er lokaliseret til: - øverste 1/3 af corpus radii lægges gipsen med underarmen supineret - i midterste 1/3 med underarmen i neutral stilling - i distale 1/3 med underarmen proneret Ved en stabil osteosyntese kan gipsen fjernes efter 2-4 uger. Efter simpel reposition lægges gips i 4-6 uger. Røntgenkontrol efter reposition efter 1, evt 2 uger samt ved gipsseponering. Voksne: midtskaft frakturer er altid ustabile og vanskelige at holde reponeret i god stilling. Derfor bliver alle brud i praksis opereret. Isolerede radius og ulna brud med aksevinkling på <10 grader kan behandles konservativt med gips. Der er ofte indikation for indlæggelse til reposition og osteosyntese. Det er essentielt at få eksakt reposition i alle planer. Også rotationsfejlstilling! Vinkelgips i 4-6 uger. Røntgenkontrol med 4-6 ugers interval.

Answer 121

Brud på ulna og anterior luksation af caput radii

Answer 122

Brud på corpus radii og luksation i distale radio-ulnar led

Answer 123

Galeazzis fraktur skal altid opereres, men man ved Monteggias fraktur kan forsøge med reposition og gips.

Answer 124

1) fractura collum radii 2) fractura capitis radii 3) fractura capitulum humeri 4) fractura olecrani 5) fractura epicondylus medialis humeri 6) fractura fractura condylus lateralis humeri 7) fractura condylus medialis humeri 8) fractura intercondylaris humeri 9) fractura supracondylaris humeri

Answer 125

Hos børn Behandling: - Vinkling <20 grader lægges vinkelgips og mitella i 2 uger - Vinkling >20 grader indlægges pt til reposition i GA og vinkelgips i 3 uger. Røntgenkontrol 4. dag. Hos voksne Hæmatomer bør aspireres og der lægges LA - Vinkling <30 grader og uden dislokation, anlægges mitella i 2 uger med bevægeøvelser indenfor smertegrænsen - Vinkling >30 grader eller hvis der er dislokation svt >1/3 af knoglebredden, indlægges pt til operativ reposition og fiksation af bruddet. Gips i 4 uger.

Answer 126

Ses kun hos voksne Et stort hæmatom kan give mange smerter og kan evt aspireres op til 24 timer efter traumet. Behandling: 1) Fraktur uden væsentlig dislokation gives mitella 2-3 uger. Bevægelsesøvelser fra 2. dag efter traumet. 2) Fraktur med dislokation CT-skannes. Hvis det afsprængte stykke omfatter 1/3 af ledfladen, indlægges pt til reposition og fiksation. Ved mindre afspræning startes tidlig genoptræning som ved udislocerede brud. Det afsprængte stykke kan senere fjernes i de få tilfælde hvor det udfør en mekanisk hindring. 3) Knusningsbrud CT-skannes. Behandlingen er varierende fra konservativ behandling med mitella i 2 uger, mens hvis drejebevægeligheden ikke bliver acceptabel, kan excision senere blive aktuelt. Det er en sjælden og kompleks fraktur som behandles af ekspert! Ved komminutte brud i caput radii kan der være bristning af membrana interossa med luksation i distale radio-ulnarled.

Answer 127

Ofte indikation for CT skanning. Hvis der kun er en minimal skalformet afsprængning gives armslynge til smertefrihed. Hvis et større stykke er afsprængt, eller der er udtalt bevæge indskrænkning, må osteosyntese overvejes. Herefter gips i 3-6 uger. - senfølger ifa stivhed, indskrænket bevægelighed og smerter er almindelige.

Answer 128

Hos børn ses dette brud ofte sammen med collum radii fraktur Ikke-dislocerede brud: tricepssenen holder, hvis der er <1mm diastase. Sidebillede med 90grader bøjet albue er vigtigt. Der lægges dorsal vinkelgips med albueled i 45 grader fleksion i 2-3 uger. Dislocerede brud: Indlægges til operativ repostion og fiksation med K-tråde og cerclage. Der lægges dorsal vinkelgips i 2 uger. Herefter optræning indenfor smertegrænsen. Røntgenkontrol med 2-6 ugers interval.

Answer 129

Alder. | Tal (side 52) angiver forbeningsalder (år) hvor de kan ses på røntgen.

Answer 130

Udislocerede brud: vinkelgips i 3 uger, herefter klinisk kontrol Dislocerede brud: CT-skanning. Der ses ofte et forbigående udfald af n. ulnaris. Pt indlægges til reposition og fiksation med K-tråde eller skrue. Vinkelgips i 3 uger. Hos børn fjernes osteosyntesematerialet efter 6 uger. OBS der går ofte flere mdr før bevægeligheden i albuen er normal.

Answer 131

- Udislocerede brud, hvor brudlinjen ikke når ind i leddet er stabile og behandles med vinkelgips i 2 uger. Herefter gives leddet ortose og optræning til efter 6 uger. Røntgenkontrol efter 1 og 2 uger uden gips. - Dislocerede brud, eller brud hvor brudlinjen når ledlinjen, indlægges til åben reposition og osteosyntese. Vinkelgips i 1-3 uger, og herefter ortose med led. Præoperativ CT! Hos børn fjernes osteosyntesematerialet. Ved laterale kondylfrakturer hos børn kan træk via caput commune extensorum dislocere bruddet.

Answer 132

Ved >1-2 mm forskydning tilrådes åben reposition og osteosyntese. Evt præoperativ CT.

Answer 133

Udislocerede brud: vinkelgips i 2 uger, herefter ortose med led i yderligere 4 uger og forsigtig genoptræning. Dislocerede brud: indlægges til reposition og fiksation helst indenfor 24 timer. Evt CT skanning. Efter operationen lægges en gips i 4-6 uger og herefter træning med leddet ortose.

Answer 134

Børn: - Udislocerede brud: behandlingen afhænger af alder. Vinkelgips i 3-5 uger, røntgenkontrol efter 1 og 3-5 uger(??) - Dislocerede brud: indlægges til reposition og fiksation med K-tråde. Herefter vinkelgips i 3 uger. Røntgenkontrol efter 4-8 dage. K-tråde fjernes efter 3-6 uger. Voksne: - Udislocerede brud: dorsal gips eller cirkulær gips fra skulder til håndled i 2 uger. Herefter ortose med led. - Dislocerede brud: skinne osteosyntese. OBS husk undersøgelse af kar og nervefunktion før og efter behandling!

Answer 135

1) subluxatio capitis radii 2) luxatio capitis radii 3) luxatio cubiti

Answer 136

Opstår ofte ved træk i armen på børn. Barnet holder albuen bøjet og kan ikke lokkes til at bruge armen. Der er ikke hævelse eller misfarvning. Subluksation kan ikke ses på røntgen. Ved subluksation er en del af ligamentum annulare trukket over kanten af caput radii. Subluksation reponeres ved stræk af albuen og samtidig udadrotation af underarm og tryk på caput radii med tommelfingeren. Evt. kan underarmen roteres lidt frem go tilbage under let tryk i længderetningen. Lykkes repositionen vil barnet bruge armen igen indenfor et kvarter. Lykkes den ikke, gives armslynge i et par dage. Subluksationen vil så reponere spontant.

Answer 137

Luksation ses ifm Monteggia fraktur, men kan også ses ved pronations traume uden fraktur. Der tages røntgen af hele underarmen for ikke at overse en ulna fraktur! Objektivt findes indskrænket fleksion og rotation. Behandling: pt indlægges til reposition, rekonstruktion af radiale ligamenter og osteosyntese af evt ulna fraktur. Efter reposition lægges vinkelgips i 3-4 uger. Røntgen kontrol efter operation.

Answer 138

Den posterior luksation er hyppigst, evt med afsprængning af proc coronoideus. Opstår ved fald på hånden hvor albuen er bøjet. Behandling: i sedation eller GA strækkes albuen med maksimal supination af underarm og der trækkes i underarmens længderetning, og samtidig trykkes olecranon fremad med tommelfingeren. Vinkelgips med underarmen maks proneret. Hvis albuen nemt relukserer er skaden kompleks og præoperativ CT laves. Specielt ved samtidig frakturer. Og pt indlægges mhp ligement rekonstruktion. Efter 3 uger i gips optrænes. NSAID kan hindre udvikling af capsulitis ossificans. Røntgen efter reposition og evt igen efter en uge.

Answer 139

1) Afrivning af bicepssenens tilhæftning på radius 2) Bursitis olecrani 3) Distorsio cubiti (målmandsalbue) 4) Snapping triceps 5) Epicondylitis lateralis humeri (tennis albue) 6) Epicondylitis medialis humeri (golfalbue, servitrice-arm)

Answer 140

Verificeres ved UL. - bicepssenen hæfter på radius og i lacertus fibrosus Pt indlægges til reinsertion af senen fx med anker.

Answer 141

Trickspørgsmål, det er IKKE biceps men m- brachialis

Answer 142

Hvis der er rødme, varme, hævelse go smerter er der sandsynligvis infektion. Derfor måles temperatur, SR, CRP, L+D, der aspireres væske til D+R. Vinkelgips i 2-3 uger + dicloxacillin Evt kirurgisk behandling kan være artroskopisk bursa fjernelse eller simpel excision. - Ved recidiv obs knoglefremspring på olecranon (påvises ved røntgen) Hvis der kun er hævelse vil NSAID og ro (slynge eller gips) være sufficient. Evt punktur og injektion af steroid i bursa.

Answer 143

Rammer 3/4 målmænd og skyldes formentlig en hyper ekstension og evt et valgus stress ifm blokering af skud. Der er smerter på forsiden af albuen, ofte medialt på forsiden, svaghedsfølelse, følelsesløshed med udstråling til lillefingeren, hævelse, indskrænket bevægelighed og låsnings fornemmelse. MR kan vise bløddelsskader. Behandling: NSAID. Idræt kan genoptages når symptomerne er tolerable og 90% af styrken er genvundet.

Answer 144

Tricepssenens mediale hoved eller n. ulnaris smutter over mediale epicondyl. Lidelsen opstår oftest spontant hos kastere og tennis spillere, eller hos 'bodybuildere' der træner triceps så meget at den bliver "for stor" og derfor smutter. Symptomer: fornemmelse af noget der smutter bagtil. Behandling: OP

Answer 145

Skyldes overbelastning af senetilhæftningen for håndleddets strækkesener på laterale epicondyl. Symptomer: ømhed ved tryk lige under laterale epicondyl, smerter ved ekstension af håndled mod modstand, og ved udspænding af musklerne. Behandling: korrektion af udløsende faktorer, aflastning, udspænding og styrketræning. Blokade med corticosteroid dybt i caput commune ekstensorum.

Answer 146

Overbelastning af senetilhæftningen for håndleddets bøjesener ved mediale epicondyl. Symptomer: ømhed ved mediale epicondyl, smerter ved fleksion af håndled mod modstand og ved udspænding. UL kan vise forandringer i senetilhæftningen. Behandling: korrektion af udløsende faktorer, aflastning, udspænding og styrketræning. Blokade med lidocain og corticosteroid i caput commune fleksorum.

Answer 147

- Distinkt ømhed foran laterale malleol tyder på læsion i det forreste talofibulære ligament.

Answer 148

- nedsat kraft - styringsbesvær - føleforstyrrelser

Answer 149

Menisk læsion

Answer 150

Læsion i det forreste talofibulære ligament

Answer 151

"point de repaire" - relation til nærmest beliggende veldefinerede knoglekontur

Answer 152

Når de er beliggende perifert for skulde og hofte.

Answer 153

Skurren, knækken

Answer 154

En reduceret bevægelighed, således at yderstilling ikke kan opnås. Den betegnes ved den retning den patologiske bevægelsesindskrænkning har udviklet sig. Fx vil en hofte med en fleksionsbevægelighed fra 20-120 grader have en ekstensionsdefekt på 20 grader, identisk med en fleksionskontraktur på 20 grader.

Answer 155

En kontrakt led som er blevet helt stift Kan være ossøs eller fibrøs alt efter sammenvoksningens karakter.

Answer 156

Skade på: - ledkapsel (yngre) - ligamenter (gamle)

Answer 157

Grad 5 (normal): normal bevægelighed mod kraftig modstand Grad 4 (god): normal bevægelighed mod tyngden + modstand, dog mindre end normalt Grad 3 (svag): normal bevægelighed mod tyngden, men ikke mod yderligere modstand Grad 2 (meget svag): Kan bevæges, men ikke mod tyngden eller let modstand Grad 1 (antydningsvis aktivitet): palpabel muskelkontraktion, men kan ikke bevæge aktivt Grad 0 (ingen): ingen klinisk erkendelig muskelkontraktion

Answer 158

En hvilken som helst længerevarende dysfunktion af et led vil altid afspejle sig ved en svækkelse af den muskulatur som aktiverer leddet. Det vil sige de proksimalt beliggende muskelgrupper --> atrofi --> vurderes ved udmåling.

Answer 159

- spina-malleol afstand (reelle benlængde --> den reelle forkortning) - umbilikal-malleol afstand (praktiske benlængde --> den praktiske forkortning)

Answer 160

Uens benlængde kan påvirke gang og evt medføre sekundære ryglidelser

Answer 161

Ved kontrakturer i hofte eller knæ. Fx vil en adduktionskontraktur i en hofte medføre en praktisk forkortning på den pågældende side, mens den reelle benlængde fortsat er uændret.

Answer 162

abnorm bevægelighed på frakturstedet og evt strepitus

Answer 163

En knækkende fornemmelse som følge af fraktur-endernes kollision

Answer 164

Om hånden kan føres til mund, øre og nakke.

Answer 165

Colles fraktur

Answer 166

En hånd med nedsat eller ophævet følelse kan ikke bruges uden synets hjælp, idet formsansen (stereognostisk sans) er ophævet. 2-punkts-diskriminationen giver et udtryk for dette. Normalt er den 2-3 mm på pulpa

Answer 167

Fremkaldes ver perkussion af en nerve. Ved overskæring med neuromdannelse eller ved nervekompression fornemmer pt paræstesier ud i pågældende nerves udbredningsområde. Efter sutur af nerve eller ophævning af kompressionen kan man følge nervens regeneration, idet Tinels tegn rykker distalt i takt med regenerationen. Ca. 1mm dagligt.

Answer 168

Ved undersøgelse af ekstension, især afsløring af fleksionskontraktur, idet pt ved at holde den modsidige hofte i maksimal fleksion, blokerer en lordosering i lænderyggen og dermed demaskerer en ekstensionsdefekt i den sygehofte.

Answer 169

M gluteus medius. Positiv Trendelsburgstest ses fx ved hoftelidelser, der medfører oprykning af trochanter og dermed forkortning af glutealmuskulaturen.

Answer 170

- eksotose - ledmus - kapselsvulst - meniskcyste - Bakers cyste - tumor

Answer 171

Sideløshed på det flekterede knæ tyder på en læsion i knæets kollaterale ligamentkompleks medialt eller lateralt, og hvis sideløsheden genfindes på strakt knæ, involverer læsionen også kapslen bagtil samt bagre korsbånd.

Answer 172

Skuffeløshed testes på retvinklet knæ, mens Lachmanns test udføres på et 20 grader flekteret knæ. Lachmanns test er mest skånsom og bruges oftere på det akutte knæ.

Answer 173

Korsbåndslæsioner opstår sjældent isoleret, men er i reglen kombineret med læsioner af det mediale eller laterale kollaterale ligamentkompleks. Det vil give asymmetrisk skuffeløshed (rotationsinstabilitet), som kan afsløres ved undersøgelse for skuffeløshed med underbenet i indadrotation og i udadrotation. Ved ligamentlæsion der inkluderer forreste kortbånd, kan der ses lateral rotationsinstabilitet (Alle Landmænd), som manifesterer sig ved, at laterale tibiaplateau under fleksion fra strakt stilling pludseligt omkring 30 graders position, sublukserer bagud under et mærkbart klik. Dette accentueres hvis knæet under bevægelsen samtidig valgusbelastes (Pivot shift)

Answer 174

Til diagnostik af menisk læsioner Suppleret med McMurrays test

Answer 175

M vastus medialis

Answer 176

- ømhed dybt i lægmuskulaturen (tidligt tegn) - ømhed langs de dybe vener på femur - øget venetegning distalt på UE - ødemtendens af crus og fod - dybe lægsmerter ved passiv ekstension af fod (Homans tegn)

Answer 177

- ledlinje: fremspring, kapselsvulst - medialt: lig deltoideum med dets tilhæftninger - lateralt: lig tibiofibulare anterior, syndesmosen, lig talofibulare anterior, calcaneofibulare og talofibulare posteior - sener og senesker: især bag mediale og laterale malleol hvor tendovaginitter er hyppige

Answer 178

- fraktur sequelae - artrose - reumatoid artrit

Answer 179

- subkondral sklerose - randosteofytter - cystedannelse - nedslidning af knoglen - subluksation

Answer 180

- multitraumer - luksationer - frakturer - osteoide osteomer (!!) - metastaser - infektiøse skeletale forandringer - fistler - sternoclaviculær regionen da denne er svær at visualisere på røntgen og MR

Answer 181

- bløddelstumorer - de fleste knogletumorer - led og columna patologi (diskusprolaps, menisk, korsbånd) - osteomyelit - spondylit - septisk artrit - multifokal infektion - osteokondral læsion - osteonekrose - stres og insufficiens frakturer - scaphoideum fraktur - traumatiske og degenerative forandringer

Answer 182

MR med kontrast

Answer 183

Metal i kroppen Hvis med kontrast: - nedsat nyrefunktion pga risiko for udvikling af nefrogen systemisk fibrose

Answer 184

- ledansamlinger - cyster/ganglier - tenosynovitter - muskel-/senelæsioner - hæmatomer - hofteluksation hos nyfødte - karpatologi - biopsi, punktur og blokade

Answer 185

- påvisning af forbindelse mellem led og en periartikulær ansamling - intraartikulær kontrast i sammenhold med MR ifm labrumlæsioner i skulder og hofte

Answer 186

- trombose og insufficiente kommunikanter på crus hvor UL er for vanskelig

Answer 187

Kontrast i subarachnoidalrummet. Kan bruges til visualisering af prolaps, men er mindre sikkert end MR - spinalstenose - spondylolisteser

Answer 188

- screening af hele skelettet mhp udbredning af patologiske processer fx metastaser og multifokal osteomyelit

Answer 189

Skulder: brusk, ledkapsel, labrum glenoidale, bicepssene Knæ: brusk, menisk, korsbånd Subakromialrummet: bursa, rotator cuff, undersiden af akromioklavikulærleddet.

Answer 190

Diagnostisk blokade af fx skulder hvis man mistænker patologi uden for skulderen der giver referred pain OBG 1/3 oplever placebo effekt

Answer 191

- kompressionssyndromer fx n medianus ved carpaltunnelsyndrom

Answer 192

- peroperativt i rygkirurgien fx skoliose kirurgi hvor medulla testes under vejs for skade

Answer 193

- hvile og aflastning - vægttab - immobilisering - elevation - bandagering - fysioterapi og ergoterapi - manipulationsbehandling - blokade behandling

Answer 194

Ca x3 kropsvægt. Dvs 300kg hvis man vejer 100kg. | Et vægttab giver ved en mindst x3 så stor belastningsreduktion i knæleddet.

Answer 195

En fodfri bandage hvor fod og ankel er fri og ubelastet Dette er et aflastningsstativ som fører belastningen uden om det læderede område til en mere proksimalt beliggende og bæredygtig knoglestruktur.

Answer 196

- visse typer børnefrakturer fx diafysære femurfrakturer hos små børn - initial behandling af komplicerede ekstremitetslæsioner - præoperativ behandling af en ekstremitetslæsion hos en pt hvis tilstand ikke tillader primær kirurgi

Answer 197

Ødemprofylakse fx postoperativt mens ekstremiteten stadig er slank Kan forstærkes med tensoplast som især er er effektiv ved behandling af ødem betinget af venøs insufficiens og venøst ulcus cruris.

Answer 198

kroniske ødemtilstande

Answer 199

Når ledstatus er præget af inflammation dvs kapselsvulst, evt ansamling og leddet føles varmt.

Answer 200

Hydrocortisat må ikke injiceres i ligamentum patella eller achillessenen, idet det kan bevirke svækkelse af senestrukturen med ruptur til følge.

Answer 201

længerevarende relaksation af spasticitet ved CP for at modvirke udvikling af egentlig kontraktur

Answer 202

- osteosyntese - osteotomi - knogletransplantation - biologisk rekonstruktion - callusdistraktion - osteoplastik - epifysiodese - forlængelsesosteotomi

Answer 203

- intern fiksation (skrue, plade, søm) | - ekstern fiksation (stativ)

Answer 204

Fx - derotationsosteortomi på femur ved en for stor anteversion af collum femoris - valgiserende osteotomi proksimalt i tibia ved en varusfejlstilling i knæleddet - forkortelsesosteotomi - forlængelsesosteotomi fx posttraumatiske og kongenitte forkortninger

Answer 205

Kan anvendes til udfyldning eller overbygning af knogledefekter. Der kan anvendes autolog knogle, oftest stykker af trabekulær knogle udtaget lige under crista iliaca (knoglechips). Knoglechops kan anvendes til at udfylde knogledefekter efter udskrabning af cyster eller tumorer, eller til behandling af fraktur uden helingstendens (pseudoartrose). Kortikale spanger kan også anvendes som en graft fx til kæbe-rekonstruktion.

Answer 206

De seneste år er det blevet muligt at rekonstruere kngole via lokal behandling med vækstfaktorer, stamceller og passende osteokonduktivt materiale (dva resorberbart 3-dimensionelt gitterværk som akkomoderer de tilførste celler og som understøtter opbygningen af en trabekulær knoglestruktur (corematrix-agtig). Fortsat eksperimentel behandling.

Answer 207

Anvendes til forlængelse af ben samt rekonstruktion af større knogledefekter, hvor der transporteres et knoglefragment ved hjælp af eksternt apparatur med hastighed af 0,5-1mm pr døgn henover defekten, således at der under transporten successivt dannes callus bag fragmentet. s. 76

Answer 208

Operativ behandling af maligne knogletumorer hvor det er nødvendigt at fjerne større knogle-led-områder. Det erstattes med en endoprotese.

Answer 209

Bremsning af vækst, hvis der der er uens længdevækst af UE som følge af kongenit defekt eller traume. Udføres på det lange ben, efter beregning af pt resterende vækstpotentiale. Udføres på de knænære epifyser, enten begge eller kun på femur. Rent praktisk opborer man perkutant epifyseskiven vha røntgengennemlysning.

Answer 210

- artrotomi - artroskopi - artrolyse - synvektomi (fjernelse af led-slimhinden) - brusktransplantation (mosaikplastik i knæ) - artroplastik (autolog transplantat, fx Kellers operation eller tidl Girdlestones operation) - alloplastik (endoprotese) - artrodese

Answer 211

Stivgøring af et led ved at dette fjernes, hvorefter knogleenderne samles. God ved led hvor stabilitet og smertefrohed er afgørende, mens bevægelighed er relativt underordnet. Fx i subtalærleddene ved smertefuld artrose som kan ses efter intraartikulær calcaneusfraktur. Men er også brugt i ankel og andre småled.

Answer 212

- suturering - transplantation (ofte palmaris longussenen, alternativt plantarissenen) - senetransposition - tenolyse

Answer 213

Ifm rheumatoid artrit ses ofte læsion af extensor pollicis longus-senen, men dertil svarende manglende aktiv ekstension i tommelens yderled. Denne læsion rekonstrueres ved overførsel af extensor indicis proprius-senen til den distale del af den læderede sene.

Answer 214

Senernes glidefunktion i seneskeden kan kompromitteres som følge af inflammation eller traume. Det kan så være indiceret at lave tenolyse som er en simpel spaltning af seneskeden. Foretages ofte ved springfinger (digitus saltans), hvor det er profundussenens funktion, der er vanskeliggjort pga en fortykkelse af sene og også ofte seneskeden.

Answer 215

- ligatur - gennemstikning - suturering (patch ofte v saphena magna) - venekirurgi fx ved venøs insufficiens - mikrokirurgi ved anastomose

Answer 216

- neurolyse - sutur - transplantation - ekscision af neurom

Answer 217

= frilægning af nerven med spaltning af de stramme strøg Fx carpaltunnelsyndrom, cubitaltunnelsyndrom, tarsaltunnelsyndrom)

Answer 218

N. suralis

Answer 219

fjernelse af ekstremitet med cut uden for led fx crus- eller femur amputation

Answer 220

fjernelse af ekstremitet med cut i led fx knæ- eller hofte eksartikulation

Answer 221

At bevare størst mulig del af ekstremiteten, dog undtagelse af distale 1/3 af crus, hvor de anatomiske forhold før området uegnet som protesestump.

Answer 222

Reduktion af opioidrelaterede bivirkninger er veldokumenterede for NSAID og gabapentin