Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

12. semester > Orto > Flashcards

Orto Flashcards

1
Q

Hvor hyppige er ryglidelser

A

Ansvarlige for 8% af samtlige sygemeldinger i DK, og hyppigste årsag til førtidspension <50 år.

5% hos 25-34 år
13% hos 45-54 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hyppigste ryglidelser hos børn og voksne

A

Voksne: degenerative ryglidelser
Børn: rygdeformiteter, udviklingsanomalier, traumer og betændelsestilstande
Ældre: svære degenerative problemer, osteoporose, malign lidelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke andre sygdomme kan manifestere sig som rygsmerter

A

systemtisk sygdom, hjertesygdom, ventrikel-, galde- og pancreas sygdom, nyrelidelser og gynækologiske lidelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er den spinopelvine balance

A

En lodlinjen gennem C7 passerer normalt gennem eller lige bag hofteleddets rotationsakse. Den spinopelvine balance er afstanden mellem lodlinjen og aksen.

Det er vigtigt at den er positiv for at undgå udtrætning af rygmuskler og abnorm belastning af disci intervertebralis i lænden.

Findes ved røntgen US

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

I hvilke cervikalled sker den største rotation

A

C0-C2.1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv formålet med lændelordose

A

En aksial belastning af lænderyggen uden lordose medfører at al vægten overføres gennem diskus, mens den normale lordose i lænden giver en fordeling af belastningen med ca 16% gnm facetleddene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv sygdomme i columna cervicalis

A
  • torticollis
  • morbus Klippel-Feil
  • cervikale degenerative lidelser
  • akut cervikal diskusprolaps
  • spondylosis cervikalis
  • den reumatoide columna cervikalis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Definer torticollis

A

En klinisk diagnose med kipning og rotationsfejlstilling af hovedet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er prognosen ved torticollis

A

jo længere det har varet jo mere resistent bliver den mor behandlingen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Differentialdiagnoser til torticollis

A
  • kongenitte

- erhvervede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hyppigste ætiologi af torticollis

A

Kongenit muskulær torticollis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv kongenit muskulær torticollis

A

Deformiteten kan ses de første mdr efter fødslen og viser sig også ved en fibrøs masse i sternokleidmuskulaturen.

Hofteleddene bør samtidig testes idet der hos ca 20% også optræder hoftedysplasi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Andre ætiologier ved torticollis

A
  • sekundært til hvirveldeformiteter som ved morbus Klippel-Feil eller isoleret hemiaplasi af atlas
  • sekundært til traumer ifm forstrækning, dislokation eller fraktur af columna cervicalis
  • inflammation i de atlantoaksial, rotatorisk subluksation (Grisels syndrom)

sjældne årsager:

  • øjenmuskel parese
  • fossa post turmorer
  • neoplasmer i cervikal regionen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Behandling af torticollis

A

Hovedstræk og antiflogistica.
Den kongenitte version behandles i lette tilfælde med tidlig manipulation, og i svære tilfælde med operativ gennemskæring af sternokleidmuskulaturen efterfulgt af bandagering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Udredning af torticollis

A

Alle pludselige tilfælde bør følges af røntgen- og MR undersøgelse af columna cervicalis og kraniet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Definer Morbus Klippel-Feil

A

En ikke-arvelig, kongenit, deformitet i halscolumna, hvor hvirvellegemerne er abnormt anlagte. Ofte er to eller flere hvirvler helt eller delvist sammenvoksede.

Hals columna er altså kort og lidt bevægelig.

Klinisk diagnoser og ingen behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Symptomer på Morbus Klippel-Feil

A
  • pterygium colli (kort hals)

- andre skeletdeformiteter som Sprengels deformitet, hals ribben, skoliose, eller kyfore

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv cervikale degenerative lidelser

A

Opdeles i yngre mennesker med regelret diskusprolaps og en ældre aldersgruppe med kroniske, degenerative bevægesegment-problemer forårsaget af osteofytdannelse, tillukning af foramina og bagre knoglebrodannelse.

Ofte ses kombination af prolaps og osteofytter som årsag til snævre pladsforhold.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Diagnostik af cervikale degenerative lidelser

A

Kombi af klinisk US, MR og evt myelografi/CT

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Symptomer på cervikale degenerative lidelser

A

Funktionsmæssig, stillingsbetinget forværring af symptomer til overekstremiteter eller nakke, i sjældne tilfælde gangproblemer ved medullær påvirkning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv akut cervikal diskusprolaps

A

Optræder i 40-60 års alderen. I 80% af tilfældene opstår den akutte, bløde, laterale diskusprolaps ifm direkte eller indirekte traume.

Det kan opstå ved simpelt traume såsom en chauffør der drejer hovedet hurtigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Generelle symptomer på akut cervikal diskusprolaps

A
  • smerter i nakken med udstråling til OE
  • begrænsning af halsens bevægelighed med evt ledsagende reflekstab eller sensibilitetstab over det relevante dermatom
  • muskelparese og fascikulationer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvor sidder de akutte cervikale prolapser hyppigst

A

Hyppigst i C5/C6-, C6/C7- området efterfulgt af C4/C5, C3/C4 og sidst C7/Th1-området.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Symptomer på C5/C6 diskusprolaps

A
  • Radikulære smerter ned i armen, evt til håndleddet, med svækkelse af albuerefleksorer og håndledsfleksorer.
  • Radialisflekserne kan være svækkede.
  • Funktionstab svarende til affektion af C6 nerveroden, sensibilitetstab på radialsiden af underarmen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Symptomer på C4/C5 diskusprolaps

A
  • radierende smerter til skulder og overarm evt med svækkelse af deltoideusmuskulaturen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Symptomer på C6/C7 diskusprolaps

A
  • smerter stråler ned i de midterste og der er svækkelse af håndledsfleksion og -ekstension, bortfald af radialrefleks og tricepsrefleks, evt tricepsmuskelsvækkelse.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Symptomer på C7/Th1 diskusprolaps

A
  • smerter på ulnarsiden af antebrachium, i lillefingeren med svækkelse af fingerfleksorer og -ekstensorer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Obs ved cervikal diskusprolaps

A
  • Store centrale prolapserkan kompromittere funktionen af medulla –> tetra- eller paraplegi.
  • Pludseligt opståede, svære neurologiske udfald efter et mindre traume, med normalt røntgenfund, kræver akut MR (og ved stor midtlinje prolaps et akut indgreb forfra)
  • Centrale prolapser kan præsentere sig med fornemmelse af at gå på vat, svækkelse i benene, hypæstesi, og pareser, spasticitet og positiv Babinski.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Behandling af akut cervikal prolaps

A

Konservativ behandling med nogle dages sengeleje –> halskrave i nogle uger

Ved vedvarende symptomer efter mindst 3-6 uger, vil man gå videre med neuroradiologisk udredning med MR eller cervikal myelografi/CT

Hvis symptomer og radiologi passer sammen –> operation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Prognose ved cervikal prolapskirurgi

A

80-90% opnår gode resultater efter primær cervikal prolapskirurgi med bedst effekt på de radikulære symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Beskriv spondylosis cervicalis

A

Primært diskusdegeneration og interkorporal spondylose, mens forandringer i intervertebralleddene kommer senere.

Hyppigst i den nedersye del af cervikal columna.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Symptomer på spondylosis cervicalis

A
  • osteofytdannelse kan forårsage forsnævring af foramina intervertebralis og spinalkanalen med påvirkning af cervikale nerverødder og rygmarv.
  • smerter i nakkeregionen og indskrænket bevægelighed.
  • smerteudstråling til skulderregionen og hele overekstremiteten
  • intermitterende føleforstyrrelser længere perifert
  • symptomerne er værst om natten
  • ofte samtidige degenerative forandringer i lænderyggen (10%)
  • hos ældre mennesker kan ses medullære, myelopatiske forandringer med progredierende spastisk gang evt kombineret med progressivt funktionstab af OE og svære nakkesmerter.
  • hos 25% med svær cervikal spondylose ses vertebra-basilar vaskulær insufficiens med svimmelhed, periodevis bevidsthedssvækkelse, nystagmus, ofte med forværring ved bestemte cervikale bevægelser (især ekstension)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Behandling af spondylosis cervikalis

A

Lette tilfælde: analgetika, varmebehandling evt halskrave

Ved vedvarende neurologisk påvirkning i >3 mdr laves neurologisk US mhp operation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Beskriv den reumatoide columna cervicalis

A

forårsager sommetider pannusdannelse foran dens, destruktion af lig transversus dentis, og kapselapparatet i C1/C2-leddene i massa lateralis.
–> instabilitet både transversalt og vertikalt med dislokation af dens mod foramen magnum

posterior(transversalt) dislokation af dens axis kan give myelopato, mens den vertikale subluksation kan forårsage en kritisk påvirkning af columna cervikalis.

35% af indlagte RA ptt findes atlantoaksial instabilitet, mens den vertikale instabilitet er mere sjælden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Symptomer ved reumatoid columna cervikalis

A
  • svære nakkesmerter strålende op i baghovedet
  • radikulære (C2) smerter der kan være vanskelige at adskille fra den reumatoide affektion i skulder-, albue- og håndled.
  • i svære tilfælde ses medullære kompressionssymptomer med sensibilitetsudfald, spastisk parese og påvirket sphincter funktion (især ved den atlanto-aksiale instabilitet)

OBS RA ptt der skal opereres under intubation bør forinden undersøges for C1/C2 instabilitet med funktionsundersøgelse af columna cervikalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Prognose ved ptt med tegn på medullær kompression

A

alvorlig - 50% mortalitet indenfor det første år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Diagnostik af de intraspinale pladsforhold

A

MR er mest præcis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Sygdomme i columna thoracalis og lumbalis

A
  1. skoliose
  2. kyfosedeformiteter
  3. medfødte lumbosakrale deformiteter
  4. andre rygdeformiteter
  5. lumbal spondylolistese
  6. degeneratio disci intervertebralis lumbalis
  7. lumbago (det akutte lændehold)
  8. lumbal diskusprolaps
  9. thorakal og lumbal spondylose
  10. spinalstenose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Klassifikation af skolioser (Scoliosis Research Society)

A

NON-STRUKTURELLE SKOLIOSER

  • statiske (benlængdeforskel)
  • postural (holdningsbetinget)
  • ischias (smertebetinget)
  • inflammatorisk (appendicitis)

STRUKTURELLE SKOLIOSER

  • idiopatiske
  • kongenitte
  • neuromuskulære
  • neurofibromatosis
  • von Recklinghausen
  • mesenkymale lidelser
  • sekundære skolioser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Opdeling af idiopatiske skolioser (Scoliosis Research Society)

A
  • infantil (<3 år)
  • juvenil (3-10 år)
  • adolscent (>10 år)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Opdeling af kongenitte skolioser (Scoliosis Research Society)

A
  • hemivertebra
  • barredannelse
  • blandede defekter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Opdeling af neuromuskulære skolioser (Scoliosis Research Society)

A
  • cerebral parese
  • Freidreich ataxi
  • Charcot-Marie-Tooth
  • syringomyeli
  • medullær tumor
  • medullær skade
  • poliomyelitis
  • spinal muskulær atrofi (SMA)
  • myelomeningocele
  • muskeldystrofier
  • arthrogryposis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Opdeling af neurofibromatose skolioser (Scoliosis Research Society)

A
  • osteogenesis imperfecta
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Opdeling af von Recklinghausen skolioser (Scoliosis Research Society)

A
  • Marfan
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Opdeling af mesenkymale lidelser skolioser (Scoliosis Research Society)

A
  • Ehlers-Danlos
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Opdeling af sekundære skolioser (Scoliosis Research Society)

A
  • reumatoid artrit (RA)
  • vertebrale tumorer
  • spondylodiscit
  • osteokondrodystrofi
  • spondylolitese
  • posttraumatiske: frakturer, brandsår, operationer (åbning af thorax, laminektomi, strålebehandling)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

karakteriser de forskellige typer brandsår ud fra klinikken

A
  1. Grads forbrænding: rødme af huden, bevaret følesans
  2. Grads forbrænding: bullae. Superficielt, bevaret kapillærrespons. Profund, ingen kapillærrespons
  3. Grads forbrænding: manglende følesans og ingen kapillærblødning ved stik
    - kan også omfatte også muskler og sener
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvor meget udgør håndflade areal af kroppens samlede areal

A

1%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er 9% reglen og hvem gælder den for

A

Voksne med brandsår.

Hovedet 9%, arm 9% x2, truncus 18%x2, ben 18%x2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvilke patienter bør overflyttes til akut brandsårsafdeling

A
    1. og 3. grads forbrændinger der omfatter mere end 15% af legemesoverfladen hos voksne og mere end 10% hos børn og voksne >65 år, samt hos voksne med alvorlige komplicerende lidelser
    1. grads forbrænding på hals, ansigt og hænder
  • elektriske forbrændninger
  • alle 4. grads forbrændinger
  • skader der kan komprimere blodforsyningen og føre til kompartmentsyndrom fx circulære forbrændinger
  • forbrændinger som strækker sig over større led
  • større eller moderate forbrændinger med inhalationsskader
  • forbrændinger kompliceret med brud eller andre større traumer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvilke brandsårspatienter kan behandles ambulant og derefter hjemsendes

A

Alle med mindre end 3% udbredning af 2. gradsforbrænding, der ikke fejler noget andet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Generelle behandlingsprincipper ved brandsår

A
  • ved indlæggelse tages: Hb, Na, K, kreatinin, glucose, L+D, myoglobin og CK
    1. Afkøling: hurtigst muligt. 17-20 grader vand (ikke koldere pga evt karspasmer) og indtil smerterne fortager sig. Dog mindst en time. Evt anlægges kølende brandskadekompressor - de må kun ligge en time. Aldrig is da det skader vævet. Lige ledes må der ikke skylles i badekar da det medføre generel hypotermi.
    2. Vask: hele pt i 10 min med sterilt saltvand og flydende natursan sæbe der har pH 4,5.
    3. BT og puls: ved indlæggelseskrævende skader observeres BT og puls hver 1/2 time mhp hypovolæmisk chok
    4. Smertebehandling
  1. Afklipning af bullae: store bullae og løs hud afklippes og såresvaskes med klorhexidin og skyldes med saltvand. Læg salvekompres på og kompresser fugtet med saltvand.
    Ansigtsskader bandageres ikke men dækkes med steril vaseline

Forbindingen lades urørt til 10. dag med mindre den bliver 1) gennemsivet, 2) snavset, 3) ildelugtende, 4) tiltagende smerter eller feber 5) den forskubber sig.
Eller hvis fingrene bliver hvide eller føles kolde.

Ved forbrændinger på fingre fra og med knoer behandles med pose/salvebehandling

  1. Væskebehandling:
    - pr os: startes oral tilførsel af væske, protein og kalorier senest 3 timer efter forbrændingens opståen mindskes risikoen for at tarmens mucosa tager skade.
    - i.v.: ved >15% forbrænding og hos børn og voksne >65 år med >10% forbrænding opsættes straks Ringer laktat.
  2. Nirax: svære brandskader kan give paralytisk ileus, ventrikelretention, og blødning fra ulcera. Derfor gives Nirax.
  3. Tetanus profylakse: gives til alle med 2. og 3. gradsforbrænding.
  4. Penicillin: gives profylaktisk ved 2. og 3. gradsforbrændning
  5. Aflastende incisioner: ved cirkulære 3. gradsforbrændinger på en ekstremitet eller thorax lægges et længdesnit gennem hud og fascie til sundt væv oven- og nedenfor det forbrændte område.
  6. Revision: Ved 3. og dyb 2. grads forbrændning foretages excision og transplantation når chokrisikoen er svundet 3-5 dage efter skaden.
    Alle brandsår som ikke er ophelet efter 14 dage bør revideres og transplanteres
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Obs ved væske og større brandsår

A

På grund af kapillær beskadigelse tabes så store mængder væske og elektrolytter, at der er risiko for hypovolæmisk chok og nyreskade. Pga frigørelse af myoglobin er der fare for nyresvigt. Derfor tilstræbes en timediurese på 100ml.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Obs ved inhalationsskader ifb med brandsår

A

Reaktion på en inhalationsforbrænding ifa ødem kan udvikles relativt hurtigt, men ses ofte efter 2-4 døgn.
Intubation kan derfor være aktuelt ved sod i svælget, forbrændinger i ansigtet, på hals eller thorax.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvornår har man universel hypotermi og hvordan måles det?

A

Ved en kerne temp under 32 grader. Et normalt termometer kan kun måle ned til 34 grader, hvorfor der ved lav rektal temperatur suppleres med en temperatur måling af kropskernen fx med termoføler i spiserøret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Beskriv de forskellige stadier af akut hypotermi

A

1) Excitationsstadiet (37-34 C): kulderystelser, træthed, desorientering, og ofte vrøvlende tale
2) Adynamiske stadie (34-30 C): pt bliver apatisk, uklar, får hovedpine, dårlig muskelkoordination, kramper og BT fald

3) Paralytisk stadie: tiltagende stivhed, bevidstløshed, hjerterytmeforstyrrelse, og åndedræts ændringer.
Døden kan indtræde ved 28-25C på grund af ventrikelflimmer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Behandling af akut hypotermi

A
  • varmlufttæppe
  • peritonealdialyse
  • blodvarmeveksler
  • ventrikelballon der fyldes med varmt vand
  • hjertelungemaskine

Legemes temperaturen kan øges med 0,6C pr time

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Beskriv graderingen af frostskader

A
  1. grad: huden er hvid indtil optøning. Der er forbigående svien og brænden samt nedsat sensibilitet i 12-24 timer. Det afficerede hudparti kan bevæges i forhold til underliggende væv. Efter optøning erythem, moderat ødem og hyperæmi.
  2. grad: Følelsesløshed og vasomotoriske forstyrrelser 24-48 timer efter skaden. Hudpartiet kan bevæges ift underliggende væv. Der dannes bullae med klar væske indhold. Erythem og kraftigt ødem efter optøning.
  3. grad: primært ingen sensibilitet, senere brændende smerter. Hudpartiet kan ikke bevæges ift underliggende væv. Der er blodfyldte bullae. Hudnekrose.
  4. grad: Hudpartiet kan ikke bevæges ift underliggende væv. Der er ledsmerter. Huden er dybt rød eller cyanotisk, senere bliver den tør, sort og mumificeret.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvordan opstår kuldeskader (3 forskellige måder)

A

1: nedkøling af perifere kropsdele (fødder, fingre, ørem kinder, næse). Med med opretholdelse af kerne temperaturen. I de nedkølede områder er der skiftevis vasokonstriktion og vasodilatation med en cyklus på 5-10 min. Dette er “Hunting Reaktion” og beskytter vævet samt opretholder kernetemperaturen.

2: Kuldepåvirkning hvor kernetemperaturen påvirkes, Hunting Reaktion ophører og der kommer vedvarende vasokonstriktion i det perifere væv der giver en hurtig nedkøling.
Når temp i vævet er faldet til -2 C omdannes ECV til iskrystaller. Der opstår ICL dehydrering med celleskader på især nerver og blodkar. Iskrystaller kan give stase og stop af cirkulation til et område.

3: Ved hurtig afkøling med temp fald på mere end 10 grader pr min dannes ICL iskrystaller med celledød.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Behandling af kuldeskader

A

Hvis kernetemp er normal eller stabilt stigende fra 32C anbringes ekstremiteten i et vandbad med 40-42C varmt circulerende vand indtil huden bliver rød. Det tager ca 1/2-2 timer.

OBS kan være smertefuldt så husk smertedække. NSAID mindsker vævsiskæmi, men morfin er ofte nødvendigt.

I efterforløbet holdes ekstremiteten eleveret og der instrueres i aktive øvelser for at modvirke kontrakturer. Evt amputation bør først overvejes efter 2-3 mdr.

Husk tetanusprofylakse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Typer af brud på distale fingrer

A
  • epifysiolysis
  • subcapitale brud
  • knusningsbrud
  • intraartikulære brud
  • ikke-forskudte brud i skaftet
  • Forskudte brud i skaftet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Beskriv epifysiolysis på distale phalanx

A

Hos børn. Oftest i distale phalanx.
Reposition er let. Er neglen disloceret reponeres den hurtigst muligt inden der kommer ødem.
Herefter gipsbandage eller Carstam skinne i 3 uger.
Hvis stillingen ikke holder må den fikseres med K-tråde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Beskriv subcapitale brud på distale phalanx

A

Mindre børn: Indlægges til reposition og fiksation med K-tråde. K-tråden fjernes efter 2-3 uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Beskriv knusningsbrud på distale phalanx

A

En typisk hammer læsion.

Behandles med metal- eller gipsskinne til beskyttelse af fingerspidsen i 2-3 uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Beskriv distale intraartikulære phalanx brud

A

Hvis brudet omfatter <1/3 af ledfladen er taping til nabofinger og tidlig mobilisering en god behandling.
Undtagelsen er drop finger som skal fikseres med en skinne i 6 uger.

Hvis brudet involverer >1/3 af ledfladen bør frakturen reponeres og fikseres med K-tråde. Herefter gipsbandage i 3 uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Beskriv ikke-forskudte brud i distale phalanx

A

Kan fikseres til nabofinger med velco bandage.

Kontrolrøntgen på 5. dag. I alt 2-3 ugers taping.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Beskriv forskudte brud i skaftet på distale phalanx

A

Skal reponeres nøjagtigt. Bemærk især om rotation er normal ved observation af neglenes indbyrdes stilling. Rotationsfejlstilling kan ikke ses på røntgen.
Hvis brudet er ustabilt foretages osteosyntese med K-tråde.
Gips i 3-4 uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hvordan behandles brud i tommelfingerens phalanges

A

Radial kantgips, idet metalskinner er vanskelige at fiksere tilfredstillende

Fingeren bandageres med håndled i 45 grader dorsal fleksion, grundled 80 grader bøjet og øvrige fingerled bøjet 10-15 grader.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Hvad er den hyppigste finger skade?

A

Distorsio (forstuvet finger)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Karakteriser forstuvet finger (distorsio)

A

Skyldes en overstrækning af ledbånd og ledkapsel.

Eksklusionsdiagnose, der forudsætter en stabil finger med intakt sensibilitet og normal senefunktion samt normale røntgenbilleder.

Fingeren er hævet og øm ved palpation. Bevægelighed især fleksion er indskrænket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Behandling af forstuvet finger

A

Kompression, kulde, elevation.
Fingeren tapes til nabofinger.

Idræt kan genoptages så snart smerterne tillader det. Gerne indenfor få uger.

Der kan være hævelse og indskrænket bevægelighed i op til et år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Karakteriser generelt diagnostik og behandling af fibrocartilago-læsioner

A

Hvis der på røntgen ses afsprængning svt. mere end 1/3 af ledfladen, indlægges pt til fiksation af leddet med K-tråd som fjernes efter 3 uger.

Hvis der kun er en mindre afsprængning og leddet er stabilt, lægges kort volar Carstamskinne i 1 uge, med 20 grader bøjet fingerled.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Angiv typer af fibrocartilago læsioner

A

1) dislokation af grundled

2) dislokation af 2-5 fingers mellemled

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Karakteriser dislokation af grundled

A

Oftest en dorsal dislokation efter hyperekstension.

Hyppigst i pegefingeren.

Objektivt ses fejlstilling, hævelse, ømhed og indskrænket bevægelighed. Røntgen viser evt afrivning.

Sideligamenter i grundled testes med grundleddet i bøjet stilling undtaget i tommelfingeren, som testes dels med leddet strakt og dels med 30 graders fleksion.

Behandling: xLite skinne i 5 uger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Karakteriser dislokation af 2-5 fingers mellemled

A

Dorsal luksation er altid ledsaget af bristning af volar pladen, men sjældent af de collaterale ligamenter.

Behandling: reponeres i lokal anæstesi. Det er vigtigt at undersøge sidestabilitet efter reposition.

  • Er leddet sidestabilt efter reponering: Carstam-skinne i 1-2 uger og herefter plastring til nabofinger til smertefri bevægelse.
  • Er leddet med sideløshed efter reponering: operativ reparation af collaterale ligament og volarplade.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Karakteriser generelt diagnostik og behandling af læsion af collaterale ligamenter

A

Røntgen viser i 50% af tilfældene en lille afspræning. Der bør foretages undersøgelse for sideløshed i lokalbedøvelse.

Ved udtalt sideløshed anbefales operation.
Ligamentet er oftest revet af ved proksimale tilhæftning.
I de fleste tilfælde er sideløsheden moderat (partiel ruptur) og behandlingen kan være en Carstamskinne i 3 uger og herefter sammen taping til nabofinger eller 8-tal-strop i 3 uger.

Ved en del ledbåndslæsioner er der hævelse, ømhed og funktionssmerter i optil 1 år efter heling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Angiv typer af læsioner af collaterale ligamenter

A

1) læsion af tommelfingerens ulnare collaterale ligament
2) læsioner udfor 2-5 fingers grundled
3) læsioner udfor tommelfingerens grundled

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Karakteriser læsion af tommelfingerens ulnare collaterale ligament

A

Ved løshed indlægges pt til sutur eller reinsertion af ligamentet, der ofte er slået op bag adductersenen.
Efter OP lægges xLite skinne med fri bevægelighed i yderled i 5 uger.

Er der tvivl om løshed lægges lokalbedøvelse og undersøges, evt med røntgen gennemlysning.
Er der stadig tvivl lægges en radial kantgips og fingeren revurderes 5. dag i ambulatoriet evt med undersøgelse af løshed under røntgen gennemlysning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Karakteriser læsioner udfor 2-5 fingers grundled

A

Behandles med dorsal, radial eller ulnar kantgips fra mellemled til albue

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Karakteriser læsioner ud for tommelfingerens grundled

A

Behandling med radial kantgips fordi det er svært at få en skinne til at ligge på plads. Hvis der er udtalt løshed tilrådes operation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Typer af ekstensor senelæsioner

A

Ekstensor senelæsion:

1) på håndryg til udfor knoer
2) udfor knoer
3) ekstensorseneskade udfor mellemled (knaphulslæsion)
4) ekstensorseneskade udfor yderled (dropfinger)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Karakteriser ekstensor senelæsion på håndryg til udfor knoer

A

Kan sutureres på skadestuen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Karakteriser ekstensor senelæsion udfor knoer

A

Ved skarpe læsioner kan ses sys, men hvis det er efter skalsmål hvor læsionen kan stamme fra tænder er infektionsrisikoen så stor at man fraråder primær suturering.
I så fald foretages revision og lægges en gipsbandage men håndleddet ekstenderet og grundleddet bøjet 30 grader. Såret ses 5. dag i ambulatoriet mhp senesutur.

Evt sutures såret primært samtidig med at der gives ampicillin i en uge med daglig kontrol mhp spaltning ved infektionstegn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Karakteriser ekstensorseneskade udfor mellemled (knaphulslæsion)

A
  • En åben skarp læsion af strækkesenens midtersnip kan sutureres primært.
  • En lukket læsion er hyppig hos basketballspillere. Skaden opstår når yderleddet bliver krafttigt bøjet, mens det er aktivt strakt.
    Der er smerter omkring mellemleddet og det kan ikke strækkes aktivt.
    Test: Når mellemleddet holder i 30 graders fleksion kan pt ikke strække det.
    Skaden behandles med exeter skinne.
  • I begge tilfælde laves fiksation med K-tråd i 5 uger for at undgå en knaphulslæsion.
    Der lægges gips i 3 uger.
    Yderleddet skal hele tiden være fritbevægeligt.
    Herefter dynamisk skinne i 3 uger.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

Hvad er en knaphulslæsion (hvad ses)

A

Sidesnipperne i ekstensoraponeurosen glider ned på siden af caput når leddet bøjes og låser derved fingeren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
86
Q

Karakteriser ekstensorseneskade udfor yderled (dropfinger)

A
  • Hvis røntgenbilledet viser afspængning af 1/3 eller mere af ledfladen med >2mm dislokation eller subluksation, indlægges pt til fiksation med K-tråd.
  • Hvis der ikke er en større afsprængning behandles med en Carstam skinne i 6 uger.
    Skinnen lægges volart med let overstrakt yderled og kan bruges som natskinne i yderligere 6 uger eller så længe yderleddet har en tendens til at “hænge” –> mindsker risikoen for ruptur.

Hvis fingeren ikke passivt kan strækkes helt skyldes det ofte interposition som kræver kirurgi.

Behandling er effektiv selvom skaden er sket for flere dage/uger siden.

Det kan tage 6-12 mdr før yderleddet kan strækkes helt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
87
Q

Generel behandling af fleksorsenelæsioner

A

Åbne skarpe læsioner vaskes med sæbe, gives penicillin og sutureres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
88
Q

Angiv typer af fleksorsenelæsioner

A

1) overskæring af både profundus og superficialis sener
2) læsion af superficialis senen
3) åben læsion af profundus senen
4) lukkede fleksorsene læsioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
89
Q

Karakteriser overskæring af både profundus og superficialis sener

A

Når hånden holdes i hvilestilling med håndfladen opad, vil fingeren ikke flekteres som de andre fingre.
Fleksorseneskader skal sutureres på specialafdeling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
90
Q

Karakteriser læsioner af superficialis senen

A

Test: hold de tre ikke afficerede fingre strakt og bed pt bøje den skadede finger. Det kan kun lade sig gøre hvis superficialis senen fungerer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
91
Q

Karakteriser åben læsion af profundussenen

A

Bør sutureres af håndkirurg og optræning begyndes straks for at undgå adhærencer i den fælles seneskede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
92
Q

Angiv typer af lukkede fleksorsene læsioner

A

1) Jersey finger

2) Pulley ruptur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
93
Q

Karakteriser Jersey finger

A

Lukket læsion af fleksor profundus senen, der opstår ved at en boldspiller griber fat i modstanderens trøje. Skaden skyldes en forceret ekstension i yderleddet under en aktiv fleksion. Hyppigst i ringfingeren.
Der er smerter og hævelse volart ved yderleddet.
Fingeren holdes extenderet og der kan ofte føles en lille kugle volart ved yderleddet.

Test: hold fingerens grundled og mellemled fikseret i strakt stilling, hvis yderleddet ikke kan bøjes er der ruptur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
94
Q

Karakteriser Pulley ruptur

A

Læsionen kan opstår ved ekstrem belastning af fleksorsenerne ved klatring. Der er smerter, ømhed og hævelse på volarsiden af fingeren.
Hvis flere pulleys er bristet kan fleksorsenen føles som en spændt streng. Afrivningen kan ses ved UL.
En pulley kan rekonstrueres.
I enkelte tilfælde behandles med en ringortose. Der kan komme adhærencer som giver nedsat bøjeevne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
95
Q

Angiv typer af betændelsestilstande i hånden

A
  • paronychion
  • panaritium
  • abscessus manus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
96
Q

Differentialdiagnoser til betændelsestilstande i hånden

A
  • podegra
  • leddegigt
  • eprysipelas
  • nekrotiserende fasciitiis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
97
Q

Karakteriser paronychion (betændt neglerod?)

A

Tidlige tilfælde kan klares med sæbebade x3 dgl.
Men er der udtalt rødme, hævelse og smerter må der incideres parallelt med neglen.
Hvis betændelsen strækker sig under neglen må halvdelen eller hele neglen fjernes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
98
Q

Karakteriser panaritium

A

Kan være lokaliseret i epidermis, subcutis, seneskeden, knoglen eller led.
ALTID AB ved sene, knogle eller ledaffektion.

Den epidermale panaritium behandles med fjernelse af toppen med en pince.
De øvrige indlægges til akut incision.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
99
Q

Angiv typer af panaritium

A
  • subepidermalt panaritium
  • kraveknapsabsces på pulpa
  • subcutant panaritium
  • ossøst panaritium
  • artikulært panaritium
  • tendinøst panaritium
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
100
Q

Behandling af abscessus manus

A

indlægges til akut incision og immobilisering med gipsskinne.

101
Q

Karakteriser behandling af generelle nervelæsioner på fingrene

A

En skadet digitalnerve på dorsalsiden behøver almindeligvis ikke at sys, mens en volar digitalnerve skal sys indenfor 1-2 uger.

De volare fingernerver kan sys til udfor yderleddet hos børn og yngre, og hos ældre kun til lige distalt for mellemleddet

Er nerven læderet over et længere stykke, indsættes nervetransplantat traget fra proksimale del af ulnarsiden af underarmen.

102
Q

Behandling af hæmatom under negl

A

Bør udtømmes ved rotation af spids knivblad, stor kanyle eller den glødende spids af en udrettet papirclips. Læsioner i neglevolden eller neglelejet skal sutureres omhyggeligt for at undgå en deform negl.

Hvis hæmatomet fylder mere end 1/2 af neglen, må neglen fjernes og neglelejet sys.

103
Q

Karakteriser behandling af amputation af fingerspids

A

Hos børn og unge:
En skarp afskæring af op til halvdelen af yderstykket af en finger. Heler i de fleste tilfælde efter hudsutur.

Hos voksne:

  • Hvis knogle er dækket af bløddele: efter vask lægges en forbinding med vaselingaze, der beskyttes med stor tør forbinding og elastikbind. Forbindingen skiftes kun én gang om ugen, indtil der efter 3-8 uger er vokset granulationsvæv og hud over defekten. Efter 3 uger begyndes optræning af fingerled.
  • Hvis knoglen ikke kan dækkes med bløddele: På tommelfingeren vil man vælge forskydningslap eller hudtransplantation. På de øvrige fingre vælges oftest afbidning af knogle til denne kan dækkes af bløddele.

Pt skal henvende sig til egen læge hvis der kommer dunkende smerter.

Hvis knoglen har været blottet gives penicillin profylaktisk i 3 dage.

104
Q

Angiv typer af amputation

A

1) uden blottet knogle
2) med blottet knogle
3) side læsion

105
Q

Behandling af amputation af finger over negle niveau

A

Der fjernes så meget af knoglen at der bliver bløddelsdække over kngolen.

Ved evt exarticulation afbides kondylkanterne så der bliver en pæn afrundet knoglestump, men brusken bevares centralt. Senerne skal efter amputation have lov til at retrahere sig.

Nerver kuperes til proksimalt for amputationsniveauet, så der ikke kommer adhærencer mellem neurom og arvæv.

106
Q

Behandling af amputation af tommelfinger eller fingre

A

Kontakt retransplantationscenter på OUH.

Behandling af hånden: Såret skylles med fysiologisk saltvand, men ikke med sæbe da det er vævstoksisk. Der må ikke sættes pean eller ligatur på de blødende kar. Der laves manuel kompression i 5 min, herefter lægges komprimerende forbinding og hånden eleveres.

Der gives

  • penicilli 2 mio enheder
  • tetanus profylakse
  • saltvandsdrop i rask arm

Den amputerede finger skylles med saltvand og dækkes med en fugtig serviet og lægges i en plastpose som lukkes lufttæt før den anbringes i en plastpost med vand og isterninger. IKKE direkte kontakt med isen.

107
Q

Behandling af større huddefekter på fingre

A

Indlægges til elevation af hånden de første døgn.

Defekten dækkes med fuldhudstransplantat eller hudlapsplastik.

Hvis fingerens blodforsyning er ødelagt fx ved læsion fra fingerring (ringavulsion), vil det ofte være muligt at foretage en mikrokirurgisk rekonstruktion af karrene.

108
Q

Hvordan inddeles Colles fraktur

A

Olders typeinddeling:

  • type 1: tværfraktur uden dislokation og forkortning
  • type 2: tværfraktur med let forkortning og dorsal vinkling
  • type 3: tværfraktur med forkortning og dorsal kipning
  • type 4: forkortning, dorsal kipning, brudlinjer i radius ledflade
109
Q

Behandling af Colles fraktur (baseret på typeindeling)

A

Type 1: Gips 3-5 uger

Type 2: Bruddet kan reponeres i lokal analgesi sv.t. proc. styloideus ulnae.
Reponering kan gøres ved:
- den kinesiske fiskenet metode, hvor armen ophænges med fiskenet i de 3 radiale fingre i 10-15 min med retvinklet albue. Armens vægt kan reponere bruddet ellers lægges lidt ekstra vægt på overarmen.
- den klassiske metode hvor 1) der trækkes i tommelfinger og radiale fingre. 2) Bruddet løsnes ved fortsat træk og let bagover bøjning af håndleddet. Det distale brudstykke presses volart med tommelfinger. 3) Radialforskydning korrigeres, 4) hånden volarflekteres under tryk på distale fragment.

Der må kun gøres 2 forsøg i skadestuen.

Stillingen er acceptabel hvis der højest er 5 grader dorsalvinkling og 3-4 mm forkortning.

Lykkes reponeringen ikke indlægges pt til reponering i fuld anæstesi og ekstern fiksation med fx K-tråde mellem proksimale og distale fragment.

Kvalitetskrav: forkortning af radius måles i forhold til ledfladen på ulnae. Der må ikke være niveau forskel. Hvis der er tvivl tages røntgen af det raske håndled til sammenligning.

Volarvinkling ca 15 grader-
Carpalaksen i sideplan skal fortsætte i radius akse.
Det distale fragment må ikke være radialt forskudt.

Efter reposition kontrolleres stillingen i røntgen gennemlysning og der lægges dorsal gips med håndledet 15 grader volarflekteret og 15 grader ulnarflekteret.

Røntgenkontrol 8 dage efter reponering. Gipsen kan skiftes efter 14 dage til skinne med let dorsal fleksion. Røntgenkontrol igen efter gips-skiftning.
Gips i alt 3-5 uger.
Hvis der ikke er normal bevægelighed i fingrene efter fjernelse af gips, henvises til ergo eller fys.

110
Q

Karakteriser fractura comminutae extremitas distalis radii (4 fragmentfraktur)

A

Kan regnes til Olders type 4 i Colles fraktur.

Behandling:

  • uden dislokation: dorsal gipsskinne i 3-5 uger røntgenkontrol 8. dag.
  • med dislokation: hvis reponering til acceptabel stilling ikke lykkes, indlægges pt til reponering og ekstern eller intern fiksering + gips i 5 uger
111
Q

Behandling af epifysiolysis partis distalis radii

A
  • Uden dislokation og <15 graders vinkling.
    Dorsal hexalite skinne i 2 uger.
  • Med dislokation: kan ofte reponeres i stesolidrus. Kan dette ikke lade sig gøre, kan det skyldes interposition af periost og pt indlægges til operativ reposition og fiksering af K-tråde. Dorsal hexalite skinne i 3-4 uger. Røntgenkontrol.
112
Q

Definer en colles fraktur

A

fraktur med dorsal dislokation af det distale fragment og eventuelt afsprængning af processus styloideus
- er langt hyppigere end andre brudtyper

113
Q

Definer smiths fraktur

A

fraktur med volar dislokation af det distale fragment

114
Q

Karakteriser smiths fraktur samt behandling

A

Type 1-3 –> type 3 kaldes også Bartons fraktur.

Der lægges volar gips fra albueleddet til knoer med dorsalflektering og supineret håndled. 3-5 uger. Hvis frakturen ikke kan retineres, foretages osteosyntese med volar T-skinne.

Røntgenkontrol 8. dag.
Hvis frakturen ikke holder stillingen, indlægges pt til fiksation med volar T-formet Kleinfragmentskinne.

NB: husk at spørge til paræstesier i 1-3 finger mhp kompression af n. medianus før repositionen.

115
Q

Karakteriser Bartons fraktur

A

Bruddet holder sjældent stillingen efter reposition. Pt bør derfor indlægges til operativ reposition og fiksation med fx volar T-skinne.
Derefter dorsag gips med hånden i let suppination i 3 uger.

116
Q

Behandling af fractura proc styloideus radii

A
  • uden dislokation: dorsal gipsskinne i 5 uger
  • med dislokation: eksakt reposition i LA herefter gips i 3 uger

Røntgenkontrol 8. dag.
operativ fiksation kan være nødvendig.

CAVE: frakturen kan være ledsaget af subluksation eller luksation i carpalknoglerne.

117
Q

Behandling af fractura proc styloideus ulnae

A

Dorsap gipsskinne eller støttebind til smertefrihed. Ca 2-3 uger.

118
Q

Fremgang og behandling ved Os scarphoideum fraktur

A
  • Ved klinisk mistanke om fraktur, men ingen fraktur på røntgen, lægges støttebind hvis der kun er moderat ømhed.

Hvis der er udtalt ømhed lægges radial kantgips fra under albuen til tommelfingerens yderled.
Pt ses til radiologisk kontrol 14 dage efter.

Hvis der stadig er ømhed tages nye røntgenbilleder. Viser disse fortsat ingen fraktur, fortsætte med støttebind eller gips i 2 uger mere.
Hvis der stadig er ømhed eller smerter, tages nye røntgenbiller suppleret med MR skanning eller scintigrafi.

  • Ved corpus fraktur uden diastase eller vinkling lægges en cirkulær xLite fra albue til knoer, medinddragende tommelfingerens grundled med 10 graders volarfleksion i håndled, let radialfleksion og abduceret tommelfinger med frit yderled i 8 uger.

Røntgen mhp dislokation efter 2 uger samt uden gips efter 8 uger obs heling. Hvis der ikke er heling efter 4-5 mdr må skrueosteosyntese med eller uden knogle transplantation overvejes.

  • Corpusfraktur med diastase på >1 mm er en ustabil type som bør indlægges til osteosyntese. Derefter gips i 8 uger.
  • Brud udfor proksimale pol tilrådes osteosyntese.
  • Brud i distale radiale hjørne: xLite skinne i 3-4 uger.
119
Q

Karakteriser fraktur i os triquetrum

A

Ofte afsprængninger fra dorsalsiden (kapsellæsion). Næsthyppigste fraktur i håndroden, den ses bedst på sidebillede.

Behandling: Dorsal gipsskinne i 2-3 uger

120
Q

Karakteriser fraktur i os hamatum/ os pisiforme

A

Brud på hamulus kan kun ses på specialoptagelse (carpaltunnel projektion) med CT eller MR

Behandling: skrueosteosyntese er sikreste behandling. Gips i 4 uger efter.

121
Q

Hvilket håndrodsbrud kan kun ses på en carpaltunnel projektion

A

Fraktur i os hamatum/ brud på hamulus

122
Q

Angiv komplikationer til håndledsbrud

A
  • carpaltunnel syndrom
  • compartment syndrom
  • regionalt smertesyndrom (refleksdystrofi)
  • distorsio manus (forstuet håndled)
  • dorsal fleksions instabilitet
  • volar fleksions instabilitet
  • håndledsluksation
  • luksationsbrud
  • subluksation af caput ulnae
  • triangulærbrusk kompleks skade
  • ekstensorsene læsion ud for håndled
  • De Quervains syndrom (også ekstensorsene læsion)
123
Q

Karakteriser carpaltunnelsyndrom (karpaltunnelsyndrom)

A

Smerter og dysæstesi i 3 1/2 radiale fingre. Ses hos 5-10% af de pt der har fået foretaget reponering.

Gipsen løsnes straks. Har hånden været volarflekteret, rettes den op. Hjælper dette ikke indenfor kort tid, indlægges pt til elevation af hånden og evt spaltning af retinaculum flexorum i LA

124
Q

Karakteriser compartmentsyndrom (kompartmentsyndrom)

A

Symptomer: tiltagende stærke smerter, smerteøgning ved passiv strækning af musklerne i compartmentet, nedsat kraft.

Objektivt: ved palpation føles øget spænding (kan være svært at føle ved meget ødem).
Sent i forløbet er der paræstesier eller hypæstesi.
OBS: der er bevaret puls perifert for logen.

Hvis der er mistanke om compartmensyndrom efter at hånden eller underarmen har været i klemme eller fået et slag, indlægges pt til elevation af armen på skråkile og observation.

Hvis symptomerne tyder på compartmentsyndrom, skal fascien på dorsal siden spaltes indenfor 6 timer efter symptomerne opstod.

Ved tvivl om diagnosen måles trykkes i compartmentet vha trykkanyle og apparat. Trykket er normalt omkring 9 mm og må ikke overstige 30 mm.

125
Q

Karakteriser regionalt smertesyndrom (refleksdystrofi)

A

Syndromet kan opstå dage til mdr efter et traume. Syndrom kan opstå selv ved beskeden stumpe traumer mod en finger eller en hånd hos disponerede ptt.

Der kommer stærke, konstante, brændende smerter i hånden og smerterne fortsætter efter omlægning af bandage. Pt kan have svært ved at kooperere til aktive finger- og håndledsbevægelser. Der er ændringer i hudtemperaturen og hudfarve, samt hævelse og stivhed af musklerne og efterhånden udvikles muskelsvind med stive led og muskelkramper.
(Måske sekundært til immobilering pga smerter?)

Primær behandling er sedation og analgesi. Elevation af hånden, gips og corticosteroid per os kan forsøges.

Ergo er vigtigt for at opnå maksimal bevægelighed i fingrenes grundled og mellemled.

126
Q

Beskriv frem og behandling af det forstuvede håndled (distorsio manus)

A

Minutiøs klinisk undersøgelse er påkrævet!

Røntgen kan vise små-afsprængninger, hyppigst svt dorsalsiden af os triquetum.

Behandling: i lette tilfælde støttebind til smerte-frihed (1-2 uger). Hvis der er udtalt ømhed i tabatieren eller mange smerter ved bevægelse, tilrådes dorsal gips i 2 uger. Hvis der stadig er ømhed, bør der tages nye røntgen billeder og evt MR obs scaphoideumfraktur.

Er der ikke fraktur, kan almindelig røntgenundersøgelse suppleres med optagelser med maksimal radial og ulnarfleksion mhp instabilitet ifm ledbåndsskade i håndleddet.

127
Q

Karakteriser det instabile håndled

A

Ved klinisk eller radiologisk mistanke om subluxatio carpi er der potentielt tale om en alvorlig skade på ledbånd, brusk og knogler.

Derfor bør der suppleres med CT/MR samt artroskopi.

Insufficient behandling kan give kroniske smerter. Behandlingen bestemmes af erfaren ortopæd.

Ved luxatio carpi bør der efter akut reposition, suppleres med CT og MR. Pt ses af håndkirurg.

128
Q

Radiologiske (røntgen) tegn på ligamentlæsion i håndled

A
  • afstanden mellem os scaphoideum og os lunatum er >2 mm (Terry Thomas tegn)
  • overlapning af knogler i distale og proksimale række i håndroden
  • kileform af os lunatum på forfra-billede (knoglen er normalt trapezformet)
129
Q

Karakteriser dorsalfleksions instabilitet (DISI)

A

Er den hyppigste variant.
På sidebillede af håndleddet er os lunatums distale ledflade drejet dorsalt.
Scapho-lunatum vinklen er >80 grader.

Behandling: reposition og gips i 6 uger.
Viser kontrolrøntgen ikke normale forhold indsættes K-tråde, og evt suturering af ligamenterne.

130
Q

Karakteriser volarfleksions instabilitet (VISI)

A

Lunatums distale flade er drejet volart.

Behandling: reposition og gips i 6 uger.
Viser kontrolrøntgen ikke normale forhold indsættes K-tråde, og evt suturering af ligamenterne.

131
Q

Angiv de 4 typer af håndledsluksation

A

1) dorsal perilunar luksation
2) volar perilunar luksation
3) dorsal lunatum luksation
4) volar lunatum luksation

132
Q

Behandling af håndledsluksation

A

Indlæggelse til reposition og fiksation af bruddet med K-tråde

133
Q

Definer luksationsbrud

A

Luksation kombineret med brud på en eller flere karpalknogler, hyppigst os scarphoideum og os capitatum.

134
Q

Behandling af luksationsbrud

A

Indlægges til reposition og fiksation af bruddet

135
Q

Diagnostik og behandling af subluksation af caput ulnae

A

Røntgen viser dorsal eller volar subluksation, dvs at ulna og os triquetum ikke ligger på linje.

Behandling:

  • Ved dorsal subluksation lægges vinkelgips med hånden supineret.
  • Ved volar subluksation lægges vinkelgips med hånden proneret.
136
Q

Karakteriser triangulærbrusk kompleksskader (TBK skader)

A

TBK skader ses hos målmænd og ved uheld hvor en el-boremaskine roterer håndleddet.

Opdeles vha Palmer:

  • en central perforation
  • en ulnar avulsion med eller uden fraktur i ulna
  • en distal avulsion
  • en distal avulsion med eller uden fraktur i os triquetum

Symptomer: smerter og ømhed ulnart i håndleddet. Klik ved bevægelse i yderstillinger.
Et ustabilt radioulnarled med svaghedsfornemmelse.

Piano key sign: ved fuld pronation af underarmen glider ulna op på dorsalsiden af håndleddet.

137
Q

Behandling af triangulærbrusk kompleksskader (TBK skader)

A

Artroskopisk reparation af TBK.

Evt 1) gips med ulnar deviation og let volarfleksion i 4-6 uger, samt 2) håndledsbandage i yderligere 4-6 uger.

138
Q

Karakteriser ekstensorsenelæsion udfor håndled

A

Den proksimale del af senen er som regel smuttet op gennem retinaklet og kan findes gennem hjælpeincision.
Ved overskæring kan senerne sys med et godt resultat.

M. extensor pollicis longus senen kan briste spontant flere uger efter en Colles fraktur og ved rheumatoid artritis.
Ved en spontanruptur og ved en ældre læsion kan senen ikke sys. Der foretages i stedet en transposition af m extensor indicis proprius senen til distale del af m extensor pollicis longus.

139
Q

Karakteriser De Quervains syndrom

A

Senerne fra m extensor pollicis brevis og m abductor pollicis longus passerer gennem 1. kulisse på håndryggen. Traumer eller overbelastning kan give hævelse og smerter udfor 1. kulisse. Udspænding af senerne kan give smerter –> Finkelsteins prøve

140
Q

Behandling af De Quervain syndrom

A

Omlægning af provokerende arbejde evt steroid injektion eller kirurgisk spaltning af loftet i 1. kulisse.

141
Q

Ved underarms frakturer, hvilke nerver skal man da være obs på og hvordan tjekker man det

A

Sensibilitet og motorik:
- N. Medianus (OK-test): ved parese af n. medianus kan m. abduktor pollicis ikke abducere tommelfingeren og dermed ikke lave OK-tegn med tommelfingeren op.

  • N. Radialis: ekstension af fingre eller håndled mod modstand
  • N. Ulnaris: sprede fingre mod modstand
142
Q

Angiv typer af underarms frakturer

A
  • distal radius metafyse fraktur
  • corpus radii fraktur uden vinkling
  • corpus radii fraktur med vinkling
  • corpus radii fraktur med dislokation
143
Q

Beskriv behandlingsindikation og behandling af distal radius metafyse fraktur

A

Maks 10 graders vinkling er acceptabelt.

Dorsal gipsskinne fra knoer til albue i 2-3 uger.

144
Q

Behandling af corpus radii fraktur uden vinkling

A

Vinkelgips fra midt på overarm til knoer i 2-3 uger

145
Q

Beskriv behandlingsindikation og behandling af corpus radii fraktur med vinkling

A

Op til 15 graders vinkling er acceptabelt.
I GA laves forsigtig udretning. Der må ikek trækkes for meget, hvis periosten holder.
Vinkelgips fra midt på overarm til knoer i 4-6 uger.
Røntgenkontrol efter 1-2 uger.

146
Q

Behandling af corpus radii fraktur med dislokation

A

Indlæggelse med reponering og ofte også osteosyntese. Efter reponering eller osteosyntese lægges vinkelgips fra midt på overarm til knoer.

Hvis bruddet er lokaliseret til:

  • øverste 1/3 af corpus radii lægges gipsen med underarmen supineret
  • i midterste 1/3 med underarmen i neutral stilling
  • i distale 1/3 med underarmen proneret

Ved en stabil osteosyntese kan gipsen fjernes efter 2-4 uger. Efter simpel reposition lægges gips i 4-6 uger.
Røntgenkontrol efter reposition efter 1, evt 2 uger samt ved gipsseponering.

Voksne: midtskaft frakturer er altid ustabile og vanskelige at holde reponeret i god stilling. Derfor bliver alle brud i praksis opereret.
Isolerede radius og ulna brud med aksevinkling på <10 grader kan behandles konservativt med gips.

Der er ofte indikation for indlæggelse til reposition og osteosyntese. Det er essentielt at få eksakt reposition i alle planer. Også rotationsfejlstilling!
Vinkelgips i 4-6 uger.
Røntgenkontrol med 4-6 ugers interval.

147
Q

Definer Monteggia fraktur

A

Brud på ulna og anterior luksation af caput radii

148
Q

Definer Galeazzi fraktur

A

Brud på corpus radii og luksation i distale radio-ulnar led

149
Q

De behandlingsmæssige forskelle mellem en Monteggia fraktur og en Galeazzi fraktur

A

Galeazzis fraktur skal altid opereres, men man ved Monteggias fraktur kan forsøge med reposition og gips.

150
Q

Angiv typer af albue frakturer

A

1) fractura collum radii
2) fractura capitis radii
3) fractura capitulum humeri
4) fractura olecrani
5) fractura epicondylus medialis humeri
6) fractura fractura condylus lateralis humeri
7) fractura condylus medialis humeri
8) fractura intercondylaris humeri
9) fractura supracondylaris humeri

151
Q

Beskriv behandling af fractura collum radii

A

Hos børn
Behandling:
- Vinkling <20 grader lægges vinkelgips og mitella i 2 uger
- Vinkling >20 grader indlægges pt til reposition i GA og vinkelgips i 3 uger. Røntgenkontrol 4. dag.

Hos voksne
Hæmatomer bør aspireres og der lægges LA
- Vinkling <30 grader og uden dislokation, anlægges mitella i 2 uger med bevægeøvelser indenfor smertegrænsen
- Vinkling >30 grader eller hvis der er dislokation svt >1/3 af knoglebredden, indlægges pt til operativ reposition og fiksation af bruddet. Gips i 4 uger.

152
Q

Karakteriser fractura capitis radii

A

Ses kun hos voksne
Et stort hæmatom kan give mange smerter og kan evt aspireres op til 24 timer efter traumet.

Behandling:
1) Fraktur uden væsentlig dislokation gives mitella 2-3 uger. Bevægelsesøvelser fra 2. dag efter traumet.
2) Fraktur med dislokation CT-skannes. Hvis det afsprængte stykke omfatter 1/3 af ledfladen, indlægges pt til reposition og fiksation.
Ved mindre afspræning startes tidlig genoptræning som ved udislocerede brud.
Det afsprængte stykke kan senere fjernes i de få tilfælde hvor det udfør en mekanisk hindring.
3) Knusningsbrud CT-skannes. Behandlingen er varierende fra konservativ behandling med mitella i 2 uger, mens hvis drejebevægeligheden ikke bliver acceptabel, kan excision senere blive aktuelt. Det er en sjælden og kompleks fraktur som behandles af ekspert!

Ved komminutte brud i caput radii kan der være bristning af membrana interossa med luksation i distale radio-ulnarled.

153
Q

Behandling af fractura capitulum humeri

A

Ofte indikation for CT skanning.
Hvis der kun er en minimal skalformet afsprængning gives armslynge til smertefrihed.
Hvis et større stykke er afsprængt, eller der er udtalt bevæge indskrænkning, må osteosyntese overvejes. Herefter gips i 3-6 uger.
- senfølger ifa stivhed, indskrænket bevægelighed og smerter er almindelige.

154
Q

Karakteriser fractura olecrani

A

Hos børn ses dette brud ofte sammen med collum radii fraktur

Ikke-dislocerede brud: tricepssenen holder, hvis der er <1mm diastase. Sidebillede med 90grader bøjet albue er vigtigt. Der lægges dorsal vinkelgips med albueled i 45 grader fleksion i 2-3 uger.

Dislocerede brud: Indlægges til operativ repostion og fiksation med K-tråde og cerclage.
Der lægges dorsal vinkelgips i 2 uger. Herefter optræning indenfor smertegrænsen.
Røntgenkontrol med 2-6 ugers interval.

155
Q

Hvad kan knoglekerner i albuen sige noget om

A

Alder.

Tal (side 52) angiver forbeningsalder (år) hvor de kan ses på røntgen.

156
Q

Behandling af fractura epicondylus medialis humeri

A

Udislocerede brud: vinkelgips i 3 uger, herefter klinisk kontrol

Dislocerede brud: CT-skanning. Der ses ofte et forbigående udfald af n. ulnaris.
Pt indlægges til reposition og fiksation med K-tråde eller skrue. Vinkelgips i 3 uger.

Hos børn fjernes osteosyntesematerialet efter 6 uger.

OBS der går ofte flere mdr før bevægeligheden i albuen er normal.

157
Q

Behandling af fractura condylis lateralis humeri

A
  • Udislocerede brud, hvor brudlinjen ikke når ind i leddet er stabile og behandles med vinkelgips i 2 uger. Herefter gives leddet ortose og optræning til efter 6 uger. Røntgenkontrol efter 1 og 2 uger uden gips.
  • Dislocerede brud, eller brud hvor brudlinjen når ledlinjen, indlægges til åben reposition og osteosyntese. Vinkelgips i 1-3 uger, og herefter ortose med led.
    Præoperativ CT!
    Hos børn fjernes osteosyntesematerialet.

Ved laterale kondylfrakturer hos børn kan træk via caput commune extensorum dislocere bruddet.

158
Q

Behandling af fractura condylus medialis humeri

A

Ved >1-2 mm forskydning tilrådes åben reposition og osteosyntese.
Evt præoperativ CT.

159
Q

Behandling af fractura intercondylaris humeri

A

Udislocerede brud: vinkelgips i 2 uger, herefter ortose med led i yderligere 4 uger og forsigtig genoptræning.

Dislocerede brud: indlægges til reposition og fiksation helst indenfor 24 timer. Evt CT skanning. Efter operationen lægges en gips i 4-6 uger og herefter træning med leddet ortose.

160
Q

Behandling af fractura supracondyloidea humeri

A

Børn:

  • Udislocerede brud: behandlingen afhænger af alder. Vinkelgips i 3-5 uger, røntgenkontrol efter 1 og 3-5 uger(??)
  • Dislocerede brud: indlægges til reposition og fiksation med K-tråde. Herefter vinkelgips i 3 uger. Røntgenkontrol efter 4-8 dage. K-tråde fjernes efter 3-6 uger.

Voksne:

  • Udislocerede brud: dorsal gips eller cirkulær gips fra skulder til håndled i 2 uger. Herefter ortose med led.
  • Dislocerede brud: skinne osteosyntese.

OBS husk undersøgelse af kar og nervefunktion før og efter behandling!

161
Q

Angiv typer af kapsel og ligamentlæsioner i albuen

A

1) subluxatio capitis radii
2) luxatio capitis radii
3) luxatio cubiti

162
Q

Karakteriser subluxatio capitis radii

A

Opstår ofte ved træk i armen på børn.
Barnet holder albuen bøjet og kan ikke lokkes til at bruge armen. Der er ikke hævelse eller misfarvning. Subluksation kan ikke ses på røntgen.

Ved subluksation er en del af ligamentum annulare trukket over kanten af caput radii.

Subluksation reponeres ved stræk af albuen og samtidig udadrotation af underarm og tryk på caput radii med tommelfingeren.
Evt. kan underarmen roteres lidt frem go tilbage under let tryk i længderetningen.
Lykkes repositionen vil barnet bruge armen igen indenfor et kvarter.
Lykkes den ikke, gives armslynge i et par dage. Subluksationen vil så reponere spontant.

163
Q

Karakteriser luxatio capitis radii

A

Luksation ses ifm Monteggia fraktur, men kan også ses ved pronations traume uden fraktur. Der tages røntgen af hele underarmen for ikke at overse en ulna fraktur!
Objektivt findes indskrænket fleksion og rotation.

Behandling: pt indlægges til reposition, rekonstruktion af radiale ligamenter og osteosyntese af evt ulna fraktur.
Efter reposition lægges vinkelgips i 3-4 uger.
Røntgen kontrol efter operation.

164
Q

Karakteriser luxatio cubiti

A

Den posterior luksation er hyppigst, evt med afsprængning af proc coronoideus.
Opstår ved fald på hånden hvor albuen er bøjet.

Behandling: i sedation eller GA strækkes albuen med maksimal supination af underarm og der trækkes i underarmens længderetning, og samtidig trykkes olecranon fremad med tommelfingeren.
Vinkelgips med underarmen maks proneret. Hvis albuen nemt relukserer er skaden kompleks og præoperativ CT laves. Specielt ved samtidig frakturer. Og pt indlægges mhp ligement rekonstruktion.

Efter 3 uger i gips optrænes.

NSAID kan hindre udvikling af capsulitis ossificans.

Røntgen efter reposition og evt igen efter en uge.

165
Q

Angiv typer af senelæsioner i albuen

A

1) Afrivning af bicepssenens tilhæftning på radius
2) Bursitis olecrani
3) Distorsio cubiti (målmandsalbue)
4) Snapping triceps
5) Epicondylitis lateralis humeri (tennis albue)
6) Epicondylitis medialis humeri (golfalbue, servitrice-arm)

166
Q

Behandling af afrivning af bicepssenens tilhæftning på radius

A

Verificeres ved UL.
- bicepssenen hæfter på radius og i lacertus fibrosus

Pt indlægges til reinsertion af senen fx med anker.

167
Q

Hvilken muskel står primært for fleksion af overarmen

A

Trickspørgsmål, det er IKKE biceps men m- brachialis

168
Q

Diagnostik og behandling af bursitis olecrani

A

Hvis der er rødme, varme, hævelse go smerter er der sandsynligvis infektion.
Derfor måles temperatur, SR, CRP, L+D, der aspireres væske til D+R.

Vinkelgips i 2-3 uger + dicloxacillin

Evt kirurgisk behandling kan være artroskopisk bursa fjernelse eller simpel excision.
- Ved recidiv obs knoglefremspring på olecranon (påvises ved røntgen)

Hvis der kun er hævelse vil NSAID og ro (slynge eller gips) være sufficient. Evt punktur og injektion af steroid i bursa.

169
Q

Karakteriser distorsio cubiti (målmandsalbue)

A

Rammer 3/4 målmænd og skyldes formentlig en hyper ekstension og evt et valgus stress ifm blokering af skud.

Der er smerter på forsiden af albuen, ofte medialt på forsiden, svaghedsfølelse, følelsesløshed med udstråling til lillefingeren, hævelse, indskrænket bevægelighed og låsnings fornemmelse.

MR kan vise bløddelsskader.

Behandling: NSAID. Idræt kan genoptages når symptomerne er tolerable og 90% af styrken er genvundet.

170
Q

Karakteriser snapping triceps

A

Tricepssenens mediale hoved eller n. ulnaris smutter over mediale epicondyl. Lidelsen opstår oftest spontant hos kastere og tennis spillere, eller hos ‘bodybuildere’ der træner triceps så meget at den bliver “for stor” og derfor smutter.

Symptomer: fornemmelse af noget der smutter bagtil.

Behandling: OP

171
Q

Karakteriser epicondylitis lateralis humeri

A

Skyldes overbelastning af senetilhæftningen for håndleddets strækkesener på laterale epicondyl.

Symptomer: ømhed ved tryk lige under laterale epicondyl, smerter ved ekstension af håndled mod modstand, og ved udspænding af musklerne.

Behandling: korrektion af udløsende faktorer, aflastning, udspænding og styrketræning. Blokade med corticosteroid dybt i caput commune ekstensorum.

172
Q

Karakteriser epicondylitis medialis (golfalbue, servitricearm)

A

Overbelastning af senetilhæftningen for håndleddets bøjesener ved mediale epicondyl.

Symptomer: ømhed ved mediale epicondyl, smerter ved fleksion af håndled mod modstand og ved udspænding. UL kan vise forandringer i senetilhæftningen.

Behandling: korrektion af udløsende faktorer, aflastning, udspænding og styrketræning.
Blokade med lidocain og corticosteroid i caput commune fleksorum.

173
Q

Diagnostisk mistanke og fund ved palpation af ankel efter forvridnings traume

A
  • Distinkt ømhed foran laterale malleol tyder på læsion i det forreste talofibulære ligament.
174
Q

Hvilke symptomer skal altid medføre supplerende neurologisk undersøgelse

A
  • nedsat kraft
  • styringsbesvær
  • føleforstyrrelser
175
Q

Hvad kan ømhed på knæets ledlinje efter knætraume tyde på?

A

Menisk læsion

176
Q

Hvad kan distinkt ømhed foran laterale malleol tyde på?

A

Læsion i det forreste talofibulære ligament

177
Q

Hvis der palperes en tumor hvad er da vigtigt i beskrivelsen af denne

A

“point de repaire” - relation til nærmest beliggende veldefinerede knoglekontur

178
Q

Hvornår angives led at være med sparsomt bløddelsdække

A

Når de er beliggende perifert for skulde og hofte.

179
Q

Angiv eksempler på inkongruens fænomener

A

Skurren, knækken

180
Q

Definer en kontraktur

A

En reduceret bevægelighed, således at yderstilling ikke kan opnås.
Den betegnes ved den retning den patologiske bevægelsesindskrænkning har udviklet sig.
Fx vil en hofte med en fleksionsbevægelighed fra 20-120 grader have en ekstensionsdefekt på 20 grader, identisk med en fleksionskontraktur på 20 grader.

181
Q

Hvad er ankylose

A

En kontrakt led som er blevet helt stift

Kan være ossøs eller fibrøs alt efter sammenvoksningens karakter.

182
Q

Hvad kan føre til led instabilitet

A

Skade på:

  • ledkapsel (yngre)
  • ligamenter (gamle)
183
Q

Hvordan graderes muskelstyrke

A

Grad 5 (normal): normal bevægelighed mod kraftig modstand

Grad 4 (god): normal bevægelighed mod tyngden + modstand, dog mindre end normalt

Grad 3 (svag): normal bevægelighed mod tyngden, men ikke mod yderligere modstand

Grad 2 (meget svag): Kan bevæges, men ikke mod tyngden eller let modstand

Grad 1 (antydningsvis aktivitet): palpabel muskelkontraktion, men kan ikke bevæge aktivt

Grad 0 (ingen): ingen klinisk erkendelig muskelkontraktion

184
Q

Hvorfor er en bedømmelse af muskulatur vigtig ved ledundersøgelse

A

En hvilken som helst længerevarende dysfunktion af et led vil altid afspejle sig ved en svækkelse af den muskulatur som aktiverer leddet. Det vil sige de proksimalt beliggende muskelgrupper –> atrofi –> vurderes ved udmåling.

185
Q

Hvilke afstande bruges til vurdering af benlængde

A
  • spina-malleol afstand (reelle benlængde –> den reelle forkortning)
  • umbilikal-malleol afstand (praktiske benlængde –> den praktiske forkortning)
186
Q

Hvorfor er udmåling af benlængde vigtigt

A

Uens benlængde kan påvirke gang og evt medføre sekundære ryglidelser

187
Q

Hvornår vil man se forskel på den reelle og praktiske benlængde

A

Ved kontrakturer i hofte eller knæ.
Fx vil en adduktionskontraktur i en hofte medføre en praktisk forkortning på den pågældende side, mens den reelle benlængde fortsat er uændret.

188
Q

Hvad er sikre frakturtegn

A

abnorm bevægelighed på frakturstedet og evt strepitus

189
Q

Definer strepitus

A

En knækkende fornemmelse som følge af fraktur-endernes kollision

190
Q

Hvad er vigtigt at have med i beskrivelsen af armens bevægelser udfor det gænse

A

Om hånden kan føres til mund, øre og nakke.

191
Q

Hvad er en bajonet stillet hånd tegn på

A

Colles fraktur

192
Q

Hvornår bruges 2-punkts-diskrimination

A

En hånd med nedsat eller ophævet følelse kan ikke bruges uden synets hjælp, idet formsansen (stereognostisk sans) er ophævet.
2-punkts-diskriminationen giver et udtryk for dette.
Normalt er den 2-3 mm på pulpa

193
Q

Hvad er Tinel fænomenet

A

Fremkaldes ver perkussion af en nerve. Ved overskæring med neuromdannelse eller ved nervekompression fornemmer pt paræstesier ud i pågældende nerves udbredningsområde.
Efter sutur af nerve eller ophævning af kompressionen kan man følge nervens regeneration, idet Tinels tegn rykker distalt i takt med regenerationen. Ca. 1mm dagligt.

194
Q

Hvornår bruges Thomas’ håndgreb

A

Ved undersøgelse af ekstension, især afsløring af fleksionskontraktur, idet pt ved at holde den modsidige hofte i maksimal fleksion, blokerer en lordosering i lænderyggen og dermed demaskerer en ekstensionsdefekt i den sygehofte.

195
Q

Hvad vurderes ved Trendelburgstest

A

M gluteus medius.
Positiv Trendelsburgstest ses fx ved hoftelidelser, der medfører oprykning af trochanter og dermed forkortning af glutealmuskulaturen.

196
Q

Eksempler på udfyldninger i poples (knæ)

A
  • eksotose
  • ledmus
  • kapselsvulst
  • meniskcyste
  • Bakers cyste
  • tumor
197
Q

Hvad tyder sideløshed på

A

Sideløshed på det flekterede knæ tyder på en læsion i knæets kollaterale ligamentkompleks medialt eller lateralt, og hvis sideløsheden genfindes på strakt knæ, involverer læsionen også kapslen bagtil samt bagre korsbånd.

198
Q

Hvad er forskellen på test for skuffeløshed og Lachmanns test

A

Skuffeløshed testes på retvinklet knæ, mens Lachmanns test udføres på et 20 grader flekteret knæ. Lachmanns test er mest skånsom og bruges oftere på det akutte knæ.

199
Q

Hvad er specielt ved korsbåndslæsioner

A

Korsbåndslæsioner opstår sjældent isoleret, men er i reglen kombineret med læsioner af det mediale eller laterale kollaterale ligamentkompleks. Det vil give asymmetrisk skuffeløshed (rotationsinstabilitet), som kan afsløres ved undersøgelse for skuffeløshed med underbenet i indadrotation og i udadrotation.

Ved ligamentlæsion der inkluderer forreste kortbånd, kan der ses lateral rotationsinstabilitet (Alle Landmænd), som manifesterer sig ved, at laterale tibiaplateau under fleksion fra strakt stilling pludseligt omkring 30 graders position, sublukserer bagud under et mærkbart klik. Dette accentueres hvis knæet under bevægelsen samtidig valgusbelastes (Pivot shift)

200
Q

Hvornår bruges Appleys test

A

Til diagnostik af menisk læsioner

Suppleret med McMurrays test

201
Q

Hvilken lårmuskel ses oftest atrofisk

A

M vastus medialis

202
Q

Objektive tegn på DVT

A
  • ømhed dybt i lægmuskulaturen (tidligt tegn)
  • ømhed langs de dybe vener på femur
  • øget venetegning distalt på UE
  • ødemtendens af crus og fod
  • dybe lægsmerter ved passiv ekstension af fod (Homans tegn)
203
Q

Hvad palperes ved en ankelundersøgelse

A
  • ledlinje: fremspring, kapselsvulst
  • medialt: lig deltoideum med dets tilhæftninger
  • lateralt: lig tibiofibulare anterior, syndesmosen, lig talofibulare anterior, calcaneofibulare og talofibulare posteior
  • sener og senesker: især bag mediale og laterale malleol hvor tendovaginitter er hyppige
204
Q

Angiv eksempler på lidelser i subtalærleddene

A
  • fraktur sequelae
  • artrose
  • reumatoid artrit
205
Q

Hvilke diagnostiske tegn på artrose kan ses på røntgen

A
  • subkondral sklerose
  • randosteofytter
  • cystedannelse
  • nedslidning af knoglen
  • subluksation
206
Q

Hvornår er CT især at foretrække

A
  • multitraumer
  • luksationer
  • frakturer
  • osteoide osteomer (!!)
  • metastaser
  • infektiøse skeletale forandringer
  • fistler
  • sternoclaviculær regionen da denne er svær at visualisere på røntgen og MR
207
Q

Hvornår er MR især at foretrække

A
  • bløddelstumorer
  • de fleste knogletumorer
  • led og columna patologi (diskusprolaps, menisk, korsbånd)
  • osteomyelit
  • spondylit
  • septisk artrit
  • multifokal infektion
  • osteokondral læsion
  • osteonekrose
  • stres og insufficiens frakturer
  • scaphoideum fraktur
  • traumatiske og degenerative forandringer
208
Q

Hvordan kan man billeddiagnostisk adskille avaskulært væv fx nekrose eller væske, fra andet patologisk eller normalt væv

A

MR med kontrast

209
Q

Hvornår er MR kontraindiceret

A

Metal i kroppen

Hvis med kontrast:
- nedsat nyrefunktion pga risiko for udvikling af nefrogen systemisk fibrose

210
Q

Hvornår er UL især at foretrække

A
  • ledansamlinger
  • cyster/ganglier
  • tenosynovitter
  • muskel-/senelæsioner
  • hæmatomer
  • hofteluksation hos nyfødte
  • karpatologi
  • biopsi, punktur og blokade
211
Q

Indikationer for artrografi

A
  • påvisning af forbindelse mellem led og en periartikulær ansamling
  • intraartikulær kontrast i sammenhold med MR ifm labrumlæsioner i skulder og hofte
212
Q

Indikationer for flebografi

A
  • trombose og insufficiente kommunikanter på crus hvor UL er for vanskelig
213
Q

Indikationer for myelografi

A

Kontrast i subarachnoidalrummet. Kan bruges til visualisering af prolaps, men er mindre sikkert end MR

  • spinalstenose
  • spondylolisteser
214
Q

Indikationer for knogleskintigrafi

A
  • screening af hele skelettet mhp udbredning af patologiske processer fx metastaser og multifokal osteomyelit
215
Q

Hvad kan visualiseres med artroskopi

A

Skulder: brusk, ledkapsel, labrum glenoidale, bicepssene

Knæ: brusk, menisk, korsbånd

Subakromialrummet: bursa, rotator cuff, undersiden af akromioklavikulærleddet.

216
Q

Hvilken undersøgelse kan hjælpe med at afgrænse smertegenese

A

Diagnostisk blokade af fx skulder hvis man mistænker patologi uden for skulderen der giver referred pain

OBG 1/3 oplever placebo effekt

217
Q

Ortopædiske indikationer for ENG

A
  • kompressionssyndromer fx n medianus ved carpaltunnelsyndrom
218
Q

Ortopædiske indikationer for SEP (somatosensoriske evokerede potentialer)

A
  • peroperativt i rygkirurgien fx skoliose kirurgi hvor medulla testes under vejs for skade
219
Q

hvad omfatter konservativ behandling

A
  • hvile og aflastning
  • vægttab
  • immobilisering
  • elevation
  • bandagering
  • fysioterapi og ergoterapi
  • manipulationsbehandling
  • blokade behandling
220
Q

Hvor stor er belastningen af knæet ved gang

A

Ca x3 kropsvægt. Dvs 300kg hvis man vejer 100kg.

Et vægttab giver ved en mindst x3 så stor belastningsreduktion i knæleddet.

221
Q

Hvilken bandage anvendes til calcaneus fraktur

A

En fodfri bandage hvor fod og ankel er fri og ubelastet
Dette er et aflastningsstativ som fører belastningen uden om det læderede område til en mere proksimalt beliggende og bæredygtig knoglestruktur.

222
Q

Indikationer for behandling med stræk/ekstension (immobilisering)

A
  • visse typer børnefrakturer fx diafysære femurfrakturer hos små børn
  • initial behandling af komplicerede ekstremitetslæsioner
  • præoperativ behandling af en ekstremitetslæsion hos en pt hvis tilstand ikke tillader primær kirurgi
223
Q

Indikationer for zinklimbandage

A

Ødemprofylakse fx postoperativt mens ekstremiteten stadig er slank
Kan forstærkes med tensoplast som især er er effektiv ved behandling af ødem betinget af venøs insufficiens og venøst ulcus cruris.

224
Q

Indikationer for støttestrømpe

A

kroniske ødemtilstande

225
Q

Indikationer for injektion af LA og hydrocortisat

A

Når ledstatus er præget af inflammation dvs kapselsvulst, evt ansamling og leddet føles varmt.

226
Q

Kontraindiceret anatomi for insprøjtning af hydrocortisat

A

Hydrocortisat må ikke injiceres i ligamentum patella eller achillessenen, idet det kan bevirke svækkelse af senestrukturen med ruptur til følge.

227
Q

Indikationer for muskulær injektion af botox

A

længerevarende relaksation af spasticitet ved CP for at modvirke udvikling af egentlig kontraktur

228
Q

Angiv typer af operation på knogle

A
  • osteosyntese
  • osteotomi
  • knogletransplantation
  • biologisk rekonstruktion
  • callusdistraktion
  • osteoplastik
  • epifysiodese
  • forlængelsesosteotomi
229
Q

Hvordan inddeles osteosyntese

A
  • intern fiksation (skrue, plade, søm)

- ekstern fiksation (stativ)

230
Q

Indikationer (fx) for osteotomi (gennemskæring af kngole)

A

Fx

  • derotationsosteortomi på femur ved en for stor anteversion af collum femoris
  • valgiserende osteotomi proksimalt i tibia ved en varusfejlstilling i knæleddet
  • forkortelsesosteotomi
  • forlængelsesosteotomi fx posttraumatiske og kongenitte forkortninger
231
Q

Karakteriser knogletransplantation

A

Kan anvendes til udfyldning eller overbygning af knogledefekter.
Der kan anvendes autolog knogle, oftest stykker af trabekulær knogle udtaget lige under crista iliaca (knoglechips). Knoglechops kan anvendes til at udfylde knogledefekter efter udskrabning af cyster eller tumorer, eller til behandling af fraktur uden helingstendens (pseudoartrose).

Kortikale spanger kan også anvendes som en graft fx til kæbe-rekonstruktion.

232
Q

Karakteriser biologisk rekonstruktion

A

De seneste år er det blevet muligt at rekonstruere kngole via lokal behandling med vækstfaktorer, stamceller og passende osteokonduktivt materiale (dva resorberbart 3-dimensionelt gitterværk som akkomoderer de tilførste celler og som understøtter opbygningen af en trabekulær knoglestruktur (corematrix-agtig).

Fortsat eksperimentel behandling.

233
Q

Karakteriser callusdistraktion

A

Anvendes til forlængelse af ben samt rekonstruktion af større knogledefekter, hvor der transporteres et knoglefragment ved hjælp af eksternt apparatur med hastighed af 0,5-1mm pr døgn henover defekten, således at der under transporten successivt dannes callus bag fragmentet.

s. 76

234
Q

Karakteriser osteoplastik

A

Operativ behandling af maligne knogletumorer hvor det er nødvendigt at fjerne større knogle-led-områder. Det erstattes med en endoprotese.

235
Q

Karakteriser epifysiodese

A

Bremsning af vækst, hvis der der er uens længdevækst af UE som følge af kongenit defekt eller traume.
Udføres på det lange ben, efter beregning af pt resterende vækstpotentiale. Udføres på de knænære epifyser, enten begge eller kun på femur.

Rent praktisk opborer man perkutant epifyseskiven vha røntgengennemlysning.

236
Q

Angiv typer af operationer på led

A
  • artrotomi
  • artroskopi
  • artrolyse
  • synvektomi (fjernelse af led-slimhinden)
  • brusktransplantation (mosaikplastik i knæ)
  • artroplastik (autolog transplantat, fx Kellers operation eller tidl Girdlestones operation)
  • alloplastik (endoprotese)
  • artrodese
237
Q

Definer artrodese

A

Stivgøring af et led ved at dette fjernes, hvorefter knogleenderne samles.

God ved led hvor stabilitet og smertefrohed er afgørende, mens bevægelighed er relativt underordnet. Fx i subtalærleddene ved smertefuld artrose som kan ses efter intraartikulær calcaneusfraktur. Men er også brugt i ankel og andre småled.

238
Q

Angiv typer af operationer på sener

A
  • suturering
  • transplantation (ofte palmaris longussenen, alternativt plantarissenen)
  • senetransposition
  • tenolyse
239
Q

Hyppigt eksempel på senetransposition

A

Ifm rheumatoid artrit ses ofte læsion af extensor pollicis longus-senen, men dertil svarende manglende aktiv ekstension i tommelens yderled.
Denne læsion rekonstrueres ved overførsel af extensor indicis proprius-senen til den distale del af den læderede sene.

240
Q

Beskriv tenolyse

A

Senernes glidefunktion i seneskeden kan kompromitteres som følge af inflammation eller traume. Det kan så være indiceret at lave tenolyse som er en simpel spaltning af seneskeden.

Foretages ofte ved springfinger (digitus saltans), hvor det er profundussenens funktion, der er vanskeliggjort pga en fortykkelse af sene og også ofte seneskeden.

241
Q

Angiv typer af operationer på kar

A
  • ligatur
  • gennemstikning
  • suturering (patch ofte v saphena magna)
  • venekirurgi fx ved venøs insufficiens
  • mikrokirurgi ved anastomose
242
Q

Angiv typer af operationer på nerver

A
  • neurolyse
  • sutur
  • transplantation
  • ekscision af neurom
243
Q

Hvad er neurolyse og hvornår bruges det

A

= frilægning af nerven med spaltning af de stramme strøg

Fx carpaltunnelsyndrom, cubitaltunnelsyndrom, tarsaltunnelsyndrom)

244
Q

Hvilken nerve er ofte donornerve ved nervetransplantation

A

N. suralis

245
Q

Definer amputation

A

fjernelse af ekstremitet med cut uden for led fx crus- eller femur amputation

246
Q

Definer eksartikulation

A

fjernelse af ekstremitet med cut i led fx knæ- eller hofte eksartikulation

247
Q

Hvad er princippet bag amputation

A

At bevare størst mulig del af ekstremiteten, dog undtagelse af distale 1/3 af crus, hvor de anatomiske forhold før området uegnet som protesestump.

248
Q

Hvilke kombinationer er gode i den multimodale smertebehandling

A

Reduktion af opioidrelaterede bivirkninger er veldokumenterede for NSAID og gabapentin

12. semester (6 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions