eksamens opgaver integreret > Ordniær eksamen 100516 > Flashcards
Ordniær eksamen 100516 Flashcards
Apolipoprotein B (ApoB) er et protein bestående af 4563 aminosyrer, som er essentielt for dannelse af low density lipoprotein (LDL) partikler, der transporterer kolesterol i blodbanen. Ved forøget indhold af LDL i blodet (hyperlipidemia (”højt kolesterol”)) forøges risikoen for aterosklerose og hjerteinfarkt meget betydeligt. Visse genetiske sygdomme resulterer i kritisk forøget LDL niveau. ApoB kodes af en transskriptions-enhed på 40.000 basepar indeholdende 28 exons. 5’- og 3’-delen af ApoB mRNA sekvensen er vist i figur 1.
Den aminoterminale ende af ApoB proteinet indeholder en signalsekvens, der genkendes af SRP (”signal recognition particle”).
1.
a. Angiv de første 4 aminosyrer i den aminoterminale ende af ApoB.
b. Redegør for betydningen af signalsekvensen.
c. Redegør for den gennemsnitlige længde af introns i ApoB genet.
Apolipoprotein B (ApoB) er et protein bestående af 4563 aminosyrer, som er essentielt for dannelse af low density lipoprotein (LDL) partikler, der transporterer kolesterol i blodbanen. Ved forøget indhold af LDL i blodet (hyperlipidemia (”højt kolesterol”)) forøges risikoen for aterosklerose og hjerteinfarkt meget betydeligt. Visse genetiske sygdomme resulterer i kritisk forøget LDL niveau. ApoB kodes af en transskriptions-enhed på 40.000 basepar indeholdende 28 exons. 5’- og 3’-delen af ApoB mRNA sekvensen er vist i figur 1. Den aminoterminale ende af ApoB proteinet indeholder en signalsekvens, der genkendes af SRP (”signal recognition particle”).
2.
a. Redegør for positionen af stop-codonet i ApoB mRNA.
b. Redegør for translations-terminering.
- Redegør for transskriptionsinitieringen af ApoB genet herunder HNF4α’s rolle i denne.
Et nyligt studie har vist, at forøget mængde mikroRNA 30c (miR-30c) i leveren reducerer mængden af LDL i blodet (og dermed risikoen for aterosklerose).
4. Forklar dette resultat med udgangspunkt i figur 2.
5.
a. Beskriv hvordan HNF4α genkender DNA helixen.
b. Angiv hele bindingssekvensen.
ApoB genet i leverceller er hypersensitivt for DNAse I, hvilket indikerer, at genet er lokaliseret i
eukromatin.
6.
a. Redegør for den forventede grad af DNA methylering, histon acetylering og histon
methylering i kromatinområdet, hvor ApoB genet befinder sig.
b. Angiv de nukleotider/aminosyrer som hhv. acetyleres og methyleres.
1.
a. Angiv navn på I, II og III.
b. Redegør for forskellen på udsnit (A) og (B) i relation til I.
c. Redegør for hvorfor IV synes at mangle i udsnit (B).
- Beskriv den strukturelle opbygning af en hjertemuskelcelle på lysmikroskopisk og elektronmikroskopisk niveau.
- Redegør for hvorvidt nedenstående udsagn er sande eller falske:
a. Neutrofile granulocytter og lymfocytter forekommer omtrent lige hyppigt i perifert blod.
b. I arteriers og veners tunica media findes kollagene og elastiske fibre syntetiseret af fibroblaster.
c. Spongiøst/trabekulært knoglevæv er generelt avaskulært.
d. Periost dækker altid hele knoglens yderside.
e. Gap junction er en type okkluderende kontakt.
I. K+ og excitabilitet
En patient bliver indlagt, mistænkt for at have hyperkaliæmi.
1. Angiv rimelige værdier for den normale intra- og ekstracellulære kaliumkoncentration for neuroner.
2. Beregn det normale ligevægtspotential for kalium.
Lægen måler kaliumkoncentrationen i blodet og finder den er 7 mM.
3. Redegør kort for, hvorledes hyperkaliæmi påvirker membranpotentialet og neuroners excitabilitet.
4. Redegør kort for, hvad risikoen er hvis den ekstracellulære kaliumkoncentration stiger til mere end 7 mM.
- Skitser en synapse med angivelse af ionotrope og metabotrope receptorers lokalisering.
- Angiv en inhibitorisk transmitter, som kan aktivere ionotrope og metabotrope postsynaptiske receptorer.
- Angiv synaptisk latenstid og ionmekanisme for den ionotrope inhibition.
- Angiv synaptisk latenstid og ionmekanisme for den metabotrope inhibition.
- Angiv en excitatorisk transmitter, som kan aktivere ionotrope og metabotrope postsynaptiske receptorer.
En forsker monterer en glat muskel i en myograf og måler kraftudviklingen. Forskeren øger derefter kaliumkoncentrationen i den ekstracellulære væske.
1. Redegør for effekten af øget kalium på musklen og den forventede ændring i kraftudvikling.
Nu tilsætter forskeren ydermere noradrenalin til den ekstracellulære væske og måler en øget kraft i musklen.
2. Redegør for effekten af noradrenalin på musklen.
Forskeren tager nu en anden glat muskel, monterer den i myografen, og tilsætter noradrenalin til den ekstracellulære væske. Denne gang resulterer noradrenalin i en nedsat kraft i musklen.
3. Redegør for effekten af noradrenalin på musklen.