ordinær eksamen maj 2015 Flashcards

1
Q

Medicinsk celle og vævsbiologi

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Medicinsk celle og vævsbiologi II

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Medicinsk celle- og vævsbiologi II.2

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Medicinsk celle og vævsbiologi III

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Medicinsk celle- og vævsbiologi III.2

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Medicinsk celle- og vævsbiologi III.3

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Medicinsk celle- og vævsbiologi IV

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Medicinsk celle- og vævsbiologi IV.1

fra opgave c af

A

c) Translation af mRNA der koder for antistof (immunglobulin) initieres på frie ribosomer, hvorved en ER signalsekvens fremkommer, således at signalgenkendelsesproteinet (SRP) kan binde hertil og lede peptidet til rER. Ved binding mellem SRP og dennes receptor genoptages translationen af peptidet som føres gennem en translokationskanal ind i lumen på ER. I rER modificeres peptidkæden, bl.a. ved N-bundet glykosylering, og peptid-underenheder ansamles. Proteinet transporteres herefter i COP-coatede vesikler til Golgi apparatet, hvor det undergår yderligere
modifikationer, og pakkes i sekretoriske vesikler i trans-golgi netværket. Disse vesikler transporteres til plasmamembranen og immunglobulin-molekylerne exocyteres. Processen foregår ved konstitutiv sekretion.
d) Børstesømmen er en lysmikroskopisk betegnelse for tilstedeværelsen af mange mikrovilli lokaliseret til den apikale overflade af et dækepithel. De enkelte mikrovilli har en størrelse (typisk 0,1μm brede og 1μm høje), der ikke tillader at enkeltstrukturer opløses lysmikroskopisk. Strukturelt er mikrovilli cylindriske udposninger af plasmalemma, der intracellulært understøttes af aktinfilamenter (og hertil associerede proteiner, bl.a. villin og fimbrin), der dels forankres under plasmalemma i spidsen, og ved basis associerer til terminalnettet. Mikrovillis funktion er at forøge cellens frie apikale overflade, og forekommer udpræget i epitheler med absorptiv funktion.
e) (Bægerceller secernerer det meget kraftigt glykosylerede protein mucin, mens plasmaceller secernerer antistoffer. Begge dele foregår via den sekretoriske pathway, der følger syntese til rER, med efterfølgende modificering her og i Golgi, pakning i sekretoriske vesikler i trans-Golgi netværket (TGN) og sekretion ved exocytose.) Bægercellens sekretion af mucin foregår ved reguleret sekretion, hvor plasmacellens afgivelse af antistof følger den konstitutive pathway. Reguleret sekretion udøves af celler som respons på et specifikt udefrakommende stimulus.
f). Cellen til venstre indeholder udover kernen og mitochondrier, fremherskende rER, Golgi og vesikler lokaliseret på en måde, som er karakteristisk for en celle med høj synteserate af proteiner, der skal secerneres ud af cellen ved exocytose. Ophobningen af vesikler tyder på at der er tale om reguleret sekretion. (Cellen kunne være en exokrin kirtelepithelcelle.)
Cellen til højre har udover kernen og mitochondrier mange frie ribosomer. Dette tyder på, at denne celle også har en høj proteinsynteserate, men da det er på frie ribosomer, bliver de proteiner som dannes anvendt intracellulært, f.eks. i cytosolen, kernen og mitochondrier. (Cellen kunne være en hyppigt delende celletype, som embryonale stamceller eller et tidligt hæmoglobinsyntetiserende erythrocytforstadie.)
g). (Små proteiner kan frit passere ind i kernen igennem kerneporerne.) Derimod kan store proteiner ikke frit passere kerneporerne og har derfor et nukleært lokaliserings signal (NLS). Dette signal består af en eller to korte sekvenser af positivt ladede aminosyrer. Dette signal bindes af nukleære importreceptorer som fører proteinet hen til en kernepore. Nukleære importreceptorer er i stand til at passere kerneporen og derved bliver det bundne protein transporteret med ind i kernen. (Inde i kernen binder Ran-GTP til den nukleære import receptor og dette medfører at det bundne protein frigives i kernen.)
Geneser 1. udgave: kapitel 6-8 / Pawlina (2016) kapitel 5 og 6.
ECB 4. udgave: kapitel 15.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Medicinsk celle- og vævsbiologi IV.2

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Medicinsk celle- og vævsbiologi IV.3

opgave g)

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Excitable Celler
I. Nerveimpulsen og synaptisk transmission

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Excitable Celler
I. Nerveimpulsen og synaptisk transmission (2)

fra opgave 4 af

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

II. Sensoriske receptorer og III. muskelfysiolgoi

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

III. muskelfysiolgoi

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly