Onkologi, hæmatologi, plastikkirurgi Flashcards

1
Q

Angiv tre årsager til forstørrede lymfeknuder i ve. fossa supraclavikularis.

A
  • Infektion
  • Lymfeknudekræft (malignt lymfom)
  • Lymfeknudemetastase
  • Sarcoidose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Skitser et relevant udredningsprogram ved patient med uøm/asymptomatisk knude over ve. kraveben og forstørret lymfeknude i ve. fossa supraclavikularis.

A
  • Objektiv undersøgelse
  • Øre-næse-hals-undersøgelse
  • Blodprøver: hæmoglobin, leukocytter med differentialtælling, thrombocytter, kreatinin, Na, K, og ioniseret Ca, kreatinin, levertal inkl. LDH og CRP
  • Røntgen af thorax
  • Ultralydsundersøgelse af halsen med finnålsaspirat
  • CT-scanning af hals, thorax og abdomen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Den mikroskopiske undersøgelse af forstørret lymfeknude i ve. fossa supraclavikularis viser adenokarcinom.

Angiv sandsynlige lokalisationer af primærtumor (54-årig kvinde).

A
  • Mamma
  • Mave-tarm kanal
  • Lunge
  • Pancreas
  • Ovarier
  • Uterus
  • Thyreoidea
  • Nyre
  • Galdeveje
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Efter fjernelse af forstørret lymfeknude i ve. fossa supraclavikularis viser mikroskopisk undersøgelse adenokarcinom.

Angiv et udredningsprogram for at finde primærtumor.

A
  • Helkrops PET/CT-scanning
  • Mammografi
  • Gynækologisk undersøgelse
  • Immunhistokemiske undersøgelser af den fjernede lymfeknude (CK7, MUC5AC, CA-125, CK20, CDx2, TTF-1, ER, TGB).
  • Oesophago-gastroskopi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn mindst 5 bivirkninger til medicinsk kræftbehandling med cytostatika.

A
  • Leukopeni med risiko for infektion, sepsis
  • Thrombocytopeni med risiko for blødning
  • Kvalme og evt. opkastning
  • Anæmi
  • Træthed
  • Hårtab
  • Nyretoxicitet
  • Lungetoxicitet
  • Hjertetoxicitet
  • Neurotoxicitet
  • Kognitive ændringer
  • Mundbetændelse, specielt svampeinfektion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

MR-scanning af rygsøjlen. Den viser en knoglemetastase i Th 7 med tryk på bagud mod rygmarven.

Hvilke behandlingsmuligheder er der i denne situation, og hvad er formålet med behandlingen?

A
  • Binyrebarkhormon straks
  • Dekomprimerende, stabiliserende operation hvis muligt
  • Strålebehandling, enten alene eller efter operation.
  • Behandlingen startes inden for 24 timer
  • Formålet med behandlingen er at opnå svind af svulstvævet på det sted, hvor der er tryk på rygmarven, således at den neurologiske funktion bedres/ikke forværres, så vidt muligt i resten af patientens levetid.
  • Målet er at patienten skal tilbringe sin restlevetid neurologisk intakt uden lammelser og med kontrol over vandladning og afføring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Patient med pneumoni i 2-3 dage (pos. for Legionella). Der foreligger følgende abnorme svar på blodprøver:

  • CRP (C-reaktivt protein) 120 mg/L (normal <10)
  • Hb 6.0 mM/L (normal 8-11)
  • leukocyttal 27 x 109/L (normal 3-9)
    • lymfocytter 12 x 109/L (normal 1,0-3,5)
    • neutrofile granulocytter 15 x 109/L (normal 2.0-6.0)
  • trombocytter 80 x 109/L (normal 150-400)
  • samtlige virale undersøgelser viste ikke tegn på viral genese.

Beskriv, om disse abnorme tal kan forklares ud fra patientens pneumoni.

A
  • CRP-forhøjelsen og den neutrofile granulocytose er en naturlig reaktion på pneumonien
  • Anæmien kan forklares ved infektionen (andre årsager bør dog overvejes, da patientens akutte infektion kun har varet få dage)
  • Trombocytopenien kan være led i en forbrugskoagulopati (DIC), som kan være udløst af infektionen, men opmærksomheden må være skærpet mod anden årsag
  • Lymfocytosen kan ikke forklares ud fra patientens legionellainfektion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Pt. med pneumoni (Legionella) kommer sig hurtigt på den givne antibiotiske behandling og planlægges udskrevet efter 1 uges behandling, hvor han er afebril og cerebralt upåfaldende.

Ved udskrivelse er følgende blodprøver fortsat abnorme:

  • Hb: 6,5 mM/L, tidl. 6,0 (normal 8-11)
  • leukocytter 30 x 109/L, tidl. 27 (normal 3-9)
    • neutrofile granulocytter 4,0 x 109/L, tidl. 15 (normal 2.0-6.0)
    • lymfocytter 25 x 109/L, tidl. 12 (normal 1,0-3,5)
  • trombocytter 85 x 109/L, tidl. 80 (normal 150-400)

Er der grund til yderligere opfølgning, og i givet fald hvordan?

A
  • Den persisterende anæmi og trombocytopeni samt det absolut forhøjede lymfocyttal er abnorme og skal udredes på specialafdeling, men kan foregå ambulant, da patienten er relativt velbefindede
  • Specielt det forhold, at lymfocyttallet er steget yderligere, tyder på en tilgrundliggende lymfoproliferativ sygdom, som delvist har været undertrykt af patientens endogene glucocorticoidrespons ifm. legionalla-infektionen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv stadieinddelingen (A,B,C) af kronisk lymfocytær leukæmi.

A
  • Stadium A: normal hæmoglobin, normale trombocytter og normale neutrofile granulocytter. Ingen generende lymfeglandelsvulst og højst 2 glandelregioner med abnormt store lymfeglandler
  • Stadium B: normal hæmoglobin, normale trombocytter og normale granulocytter, abnormt store lymfeglandler i mere end 2 regioner, eventuelt hypermetabolisme
  • Stadium C: anæmi (hæmoglobin <6.2 mM/L) og/eller trombocytopeni (<100 x109/L) som ikke er immunbetinget. Marv domineret af CLL-celler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv hvornår der er indikation for behandling af kronisk lymfocytær leukæmi.

Hvad er behandlingsprincipperne?

A
  • Stadium A behandles ikke
  • Stadium B behandles, såfremt patienten har subjektive gener
  • Stadium C behandles

Behandlingsprincipper:

  • Peroral kemoterapi (fludarabin og cyclofosfamid), eventuelt suppleret med anti-CD20 antistof
  • Behandlingsmålet er at bringe sygdommen til ro. Sygdommen kan ikke kureres med kemoterapi eller ved brug af monoklonale antistoffer. Når sygdommen er bragt i ro behandles sygdommen ved opblussen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv mindst én hyppig følgetilstand til kronisk lymfocytær leukemi.

A
  • Autoimmun (dvs. DAT positiv) hæmolytisk anæmi
  • Autoimmun trombocytopeni (ITP)
  • Hypogammaglobulinæmi og dermed associerede hyppige luftvejsinfektioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv prognostisk ugunstige faktorer for sygdommen kronisk lymfocytær leukæmi (udover avanceret klinisk stadium).

A
  • Umuteret immunglobulin tunge kæde gen
  • Ekspression af ZAP70
  • Deletion af kromosom 11q og 17p
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv prognostisk gunstige faktorer for sygdommen kronisk lymfocytær leukæmi.

A
  • Hypermuteret (>2% somatiske mutationer) IgH
  • deletion 13q
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke monoklonale antistoffer kan komme på tale i behandlingen af kronisk lymfocytær leukæmi?

A
  • anti-CD20 antistof (rituximab)
  • anti-CD52 antistof (alemtuzimab)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv hvilke undersøgelser der vil kunne bekræfte diagnosen dyb venetrombose i venstre femur.

A
  • UL af venstre UE, D-dimer
  • evt. flebografi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Skal dyb venetrombose i venstre femur behandles og i givet fald hvordan?

A
  • Initialt lavmolekylært heparin s.c. dgl.
  • samt K-vitaminantagonist i 3 mdr. med dosering efter INR
  • Når INR er i terapeutisk niveau (2,0 - 3,0) seponeres heparin
  • Støttestrømpe
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er mulige årsager til kreatininforhøjelse?

A
  • Dehydratio
  • Hyperuricæmi med uratudfældning i nyrerne
  • Hydronefrose (hypertrophia prostatae)
  • Hypertensio arterialis
  • evt.
    • Polycystisk nyresygdom
    • Anden årsag til postrenal afløbshindring
    • Nyrearteriestenose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv årsager til hæmoglobinniveau over normalområdet.

A
  • Tobaksrygning
  • Hjerte-/lungesygdomme med nedsat arteriel ilttension
  • Dehydrering (evt. udløst af diuretikabehandling)
  • Polycytaemia vera
  • Længerevarende ophold højt over havoverfladen
  • Nyretumorer med erytropoietin produktion
  • Overbehandling med erytropoietin
  • Misbrug af anabole steroider
  • Intravaskulær dehydrering (polycytaemia spuria, nedsat P-volumen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv undersøgelser og deres niveau i forhold til normale, som kan anvendes ved vurdering af diagnosen polycytaemia vera.

A
  • Hgb, leukocyttal, og trombocyttal (øget­),
  • E-volumen (­øget),
  • S-erytropoietin (nedsat),
  • Øget cellularitet i knoglemarv
  • Kromosomforandring (i knoglemarvsprøve), anfør gerne JAK2 mutation (i blod) (til stede).
  • Jernmangel

(NB: ikke Philadelphia-kromosom)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvorledes behandles polycytaemia vera?

A

Primære behandling er venesectio for at holde hct. < 0.45

Ved trombocytose og leukocytose kan tillige gives cytoreduktiv behandling

Behandling med tabl. magnyl dgl. (med mindre acetylsalicylsyre er kontraindiceret).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv nogle hyppige symptomer ved polycytaemia vera.

A
  • Hudkløe (specielt efter bad, aquagen pruritus)
  • Svedtendens
  • Hovedpine
  • Synsforstyrrelser
  • Erytromelalgi
  • Angina pectoris
  • Claudicatio
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er de hyppigste komplikationer til polycytaemia vera?

A
  • Tromber, både arterielle og venøse (specielt ses tromber i vv. hepaticae)
  • GI-blødning
  • Podagra
  • Uratsten
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv mulige forløbsformer for polycytaemia vera set over et 20 års perspektiv.

A
  • Overgang i et myelofibrose stadie
  • Transformation til akut myeloid leukæmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

En 49-årig tidligere rask kvinde bliver indlagt akut via EL pga. svimmelhed, træthed og dyspnø. Ved indlæggelsen har pt hgb 3,5 mmol/l (ref. 7-10 mmol/l). Leukocyttal og trombocyttal er normale.

Hvilke blodprøver vil du tage for at udrede patienten for erhvervet hæmolytisk anæmi?

Beskriv det forventede resultat af undersøgelserne ved aktiv hæmolyse.

A
  • Hæmoglobin: Nedsat ved inkompenseret hæmolyse, normal ved kompenseret hæmolyse
  • MCV: Normal eller forhøjet
  • Retikulocyttal: Forhøjet antal/andel
  • Laktatdehydrogenase (LDH): Forhøjet
  • Bilirubin (ukonjugeret): Forhøjet
  • Haptoglobin: Lavt eller umåleligt
  • Plasmajern: Forhøjet
  • Frit hæmoglobin: Normalt eller forhøjet
  • DAT (Coomb’s test): Positiv eller negativ
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Forklar hvad man undersøger ved Coomb’s test (direkte antihuman globulin test, DAT), og beskriv resultatet ved autoimmun hæmolyse forårsaget af varmeantistof respektive kuldeantistof?

A

Påvisning af autoantistoffer rettet mod erytrocytmembran-antigener eller påvisning af komplement på erytrocytternes overflade.

Påvisning af IgG og/eller komplement ved autoimmun hæmolytisk anæmi med varmeantistof.

Påvisning af komplement ved autoimmun hæmolytisk anæmi med kuldeantistof.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Patienten har autoimmun hæmolytisk anæmi med et varmeantistof (maksimal virkning ved legemstemperatur).
Beskriv forventede fund i knoglemarv og perifert blod hos denne patient.

A

Knoglemarv: Øget (hyperplastisk) erytropoiese

Blod: Retikulocytose, evt. erytroblaster og sfærocyter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Beskriv mulige kliniske fund på grund af svær hæmolytisk anæmi.

A
  • Bleghed
  • Takykardi (sinusrytme eller evt. AFLI)
  • Funktionel systolisk mislyd
  • Hypotension
  • Funktionsdyspnø
  • Icterus
  • Evt. splenomegali
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Patienten har autoimmun hæmolytisk anæmi med et varmeantistof (maksimal virkning ved legemstemperatur).

Hvordan vil du behandle patienten, og hvordan monitoreres effekten af behandlingen i blodprøver?

A
  • Binyrebarkhormon
  • Folinsyretilskud
  • Blodtransfusion ved behov
  • Behandlingen monitoreres ved måling af:
    • Hæmoglobin
    • retikulocyttal
    • LDH
    • haptoglobin
    • bilirubin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Nævn tre sygdomsgrupper, som kan omfatte, forårsage eller er associeret til erhvervet hæmolytisk anæmi og giv eksempler på disse.

A
  • Hæmatologisk sygdom: Lymfoproliferativ B-celle sygdom (fx kronisk lymfatisk leukæmi, andre non-Hodgkin lymfomer), PNH
  • Autoimmune sygdomme: Fx SLE
  • Infektioner: Fx Mycoplasma, CMV, EBV, HIV, malaria
  • Mangeltilstande: Især vitamin B12, folinsyre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Nævn mindst 4 forskellige mekanismer for udvikling af hæmolytisk anæmi (både medfødt og erhvervet) og giv eksempler på disse.

A
  • Autoimmun hæmolyse: Varmeantistofbetinget, kuldeantistofbetinget
  • Erytrocytmembranbetinget: Sfærocytose, elliptocytose
  • Erytrocytfragmentering: Makroangiopatisk hæmolyse (mekanisk hjerteklap, dialyse), mikroangiopatisk hæmolyse (TTP, HUS, DIC)
  • Enzymdefekter: G6PD-mangel, pyruvatkinasemangel, PNH (decay accelerating factor mangel)
  • Hæmoglobinopatier: Seglcelleanæmi, thalassæmi
  • Megaloblastær anæmi: Perniciøs anæmi, vitamin B12 mangel af andre årsager, folatmangel
  • Hypersplenisme: Primær myelofibrose, Mb. Gaucher
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er Hodgkin lymfom, hvad kendetegner sygdommen histologisk, hvilke undertyper skelner man imellem?

A

Hodgkin lymfom er en malign lymfoproliferativ sygdom.

Histologisk ses et blandet infiltrat bestående af de maligne celler- Hodgkin celler (Reed Sternberg celler) - sammen med et godartet/reaktivt betændelsesinfiltrat med små lymfocytter, neutrofile og eosionfile granulocytter, makrofager. Fibrose ses ved nogle undertyper.

De vigtigste histologiske undertyper er: nodulær sclerose, mixed cellularity, lymphocyte predominance.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er incidens, køn og aldersfordeling for Hodgkin lymfom (i DK).

Hvilke lymfeknuderegioner er hyppigst afficerede?

A
  • 125/år i DK, bimodal med top hos yngre og midaldrende, hyppigere hos mænd end kvinder.
  • Lymfeknuder på hals og i mediastinum
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hodgkin lymfom inddeles i forskellige stadier efter sygdomsudbredningen på diagnosetidspunktet, hvilke?

A

Stadium I-IV

I : forstørrede lymfeknuder i een region

II : forstørrede lymfeknuder i flere regioner, men samme side af diafragma

III : forstørrede lymfeknuder på begge sider af diafragma

IV : spredning til andre organer e.g. lever, knoglemarv.

Hvert stadium opdeles yderligere i

A : (ingen almensymptomer)

B : (almensymptomer, dvs feber (>38°C), vægttab (>10% over ½ år), nattesved)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilke undersøgelser skal gennemføres for at bestemme sygdomsudbredningen af Hodgkin lymfom?

A
  • ØNH-undersøgelse med fiberbronchoskopi
  • CT-scanning af thorax og abdomen
  • knoglemarvsundersøgelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvordan er prognosen for Hodgkin lymfom?

Hvorledes behandles patienterne?

A

Prognosen afhænger især af stadiet på diagnose tidspunktet.

  • god ved limiteret sygdom uden almensymptomer (5 års overlevelse 80-90%)
  • ringere med ved mere avanceret sygdom (5 års overlevelse 40-50%)

Behandling Klassisk Hodgkin:

  • stadium I og IIA: kombination of kemoterapi (ABVD) og lokaliseret strålebehandling
  • stadium IIB og højere: alene kemopterapi (dog suppleret med strålebehandling mod evt resttumor)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Maligne lymfoproliferative sygdomme inddeles i 3 store grupper og i en lang række undertyper.

Nævn hovedgrupperne.

Hvilke 4 undertyper er hyppigst i DK og andre vestlige lande?

Hvilke undertyper ses især hos børn og unge?

A
  1. Hodgkin lymfom
  2. B-celle neoplasier
  3. T-celle neoplasier

De hyppigste lymfomer i vestlige lande er B-celle neoplasierne.

De 4 hyppigste undertyper er

  1. kronisk lymfatisk leukæmi/småcellet lymfocytært lymfom
  2. follikulært lymfom
  3. diffust storcellet B-celle lymfom
  4. myelomatose

Hyppigst hos børn og unge er

  • Hodgkin lymfom
  • akut lymfoblastær leukæmi/lymfoblast lymfom
  • diffust storcellet B-celle lymfom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Beskriv kort de vigtigste histologiske karakteristika for de 4 grupper af maligne lymfoproliferative sygdomme.

A
  1. Kronisk lymfatisk leukæmi: diffus infiltration af små lymfocytter, regelmæssige cellekerner, sparsomt cytoplasma
  2. Follikulært lymfom: follikulære infiltrater bestående af en blanding af store celler (centroblaster) og små celler (centrocytter)
  3. Diffust storcellet B-celle lymfom: diffus infiltration af store lymfocytter
  4. Myelomatose: infiltration af atypiske plasmaceller (atypiske vil sige at cellekernerne ofte er forstørrede, nucleoleholdige)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

70-årig kvinde med svær anæmi (hgb 4,3 mmol/l, MCV 120 fL, (reference 80-100 fL)), ændret afføringsvaner og nedsat følelse i benene.

Hvad er den mest sandsynlige årsag?

A

B12-vitamin mangel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

31-årig kvinde fra Pakistan, som i forbindelse med graviditet får påvist mikrocytær anæmi på 5,4 mmol/l. MCV 69 fL (reference 80-100 fL).

Nævn 2 tilstande, som kan forklare dette, og hvilke undersøgelser der kan anvendes for at adskille de to årsager.

A
  • Jernmangel
  • bærertilstand for beta-thalassæmi (heterozygoti).
  • undersøgelser:
    • S-ferritin
    • fraktioneret hæmoglobin (hæmoglobinelektroforese)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvad er den hyppigste årsag til hæmolytisk anæmi i Danmark?

A

Autoimmun hæmolytisk anæmi (Coomb’s positiv hæmolytisk anæmi).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Nævn mindst 3 årsager til mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi.

A
  • Trombotisk trombocytopenisk purpura
  • Hæmolytisk uræmisk syndrom
  • Dissimineret intravaskulær koagulation
  • Eclampsi/præeclampse
  • Malign hypertension.
  • Vaskulitsygdom
  • Visse maligne sygdomme
  • Visse medikamenter (cytostatika, clopidogrel, Sandimmun)
  • Knoglemarvstransplantation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Kvinde, som gennem den sidste måned har følt sig svært syg med nattesved og infektionstegn fra hals og lunger, som har været behandlingsresistente overfor almindelig antibiotika. Egen læge finder leukocyttal på 0,7 x 109/l (3-9 x 109/l), hæmoglobin på 4,8 mmol/l (7-10 mmol/l) og trombocyttal på 34 x 109/l. (150-450 x109/l)

Nævn 3 sandsynlige diagnoser og hvilke(n) undersøgelse(r) er indiceret?

A
  • Akut leukæmi
  • Myelodysplastisk syndrom
  • Aplastisk anæmi
  • Undersøgelse: Knoglemarvsundersøgelse

Der er mange tilstande, som kan medføre pancytopeni, men på grund af de ret svære symptomer og ikke mindst den udtalte infektionstendens, er de 3 nævnte de mest sandsynlige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvad forstås ved sentinel node (skildvagts-lymfeknude)-diagnostik?

A

Excisionsbiopsi af lymfeknude til hvilken lymfedrænagevejen fra tumorlejet er påvist med radioaktiv tracer eller/og farvestof

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad forstås ved et delhudstransplantat eller split-skin transplantat?

A

Et tyndt hudparti (ca. 0.3 mm tykt) med indhold af epidermis og en del af dermis, oftest høstet med en speciel transplantationskniv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Ved amputationsskader er det vigtigt med henblik på reimplantation at medsende alt amputeret væv til den afdeling, der foretager mikrokirurgisk reimplantation.

Hvorledes bør det amputerede væv forsendes?

A

Med patienten og afkølet til ca. + 4 grader Celsius. Må ikke fryses!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Nævn de 3 almindeligste former for hudkræft og den omtrentlig gennemsnitlige 5-års overlevelse for hver af dem.

A
  • basalcellekræft -overlevelse tæt på 100 %
  • pladecellekræft -overlevelse ca. 95 %
  • malignt melanom -overlevelse ca. 80 %
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad er den vigtigste prognostiske faktor ved primært cutant malignt melanom uden tegn på metastasering?

A

Tumors invasionsdybde, tykkelsen (målt i millimeter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

42-årig kvinde med nydiagnosticeret hyperthyreose. På grund af denne påbegyndes antithyreoid medikamentel behandling (thycapzol). En måneds tid efter henvender kvinden sig hos vagtlæge med høj feber og svær halsbetændelse.

Hvad er den mest sandsynlige årsag?

A

Medikamentel agranulocytose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvordan stilles diagnosen kronisk myeloid leukæmi?

A
  • Knoglemarvsundersøgelse
  • Påvisning af Philadelphia-kromosom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

57-årig mand med hovedpine og åndenød. Tidligere rask, men gennem de sidste år er han blevet tiltagende rødmosset i ansigtet. Han får målt en hæmoglobin på 14,2 mmol/l samt en hæmatokrit på 63.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose i dette tilfælde?

Nævn mindst to andre tilstande (differentialdiagnoser), som kan give de samme blodprøveværdier.

A
  • mest sandsynligt: Polycytæmia vera
  • Svær kronisk lungeinsufficiens
  • Medfødt hjertesygdom
  • Hypernefrom med ektopisk erytropoietinproduktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

En brandsårspatients akutte tilstand afhænger blandt andet af (nævn mindst 3 faktorer)…?

A
  • Det forbrændte areals størrelse
  • Destruktionens dybde
  • Eventuelt inhalationsskade (røggas)
  • Alder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Nævn forskellige måder at transplantere hud på.

A
  • Delhudstransplantation
  • Fuldhudstransplantation
  • Stilket laptransposition
  • Fri lap med karanastomoser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvad forstås ved en aksial lap, en ø-lap og en random-lap?

A
  • Aksial lap: et stilket vævsparti (en lap), hvis arterielle blodforsyning sker gennem en benævnt arterie
  • Ø-lap: et stilket vævsparti (en lap) isoleret på en arteriovenøs karstilk
  • Random-lap: et stilket vævsparti (en lap), hvis blodforsyning sker gennem dermale kar
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad forstås ved brandsår af grad I, grad II og grad III?

A
  • Grad I = destruktion af epidermis med rødme og smerter
  • Grad II = destruktion af epidermis og dermis med vabeldannelse rødme og smerter
  • Grad III = destruktion af alle hudens lag med lividitet og anæstesi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Angiv mindst 2 organer, hvor planocellulært karcinom forekommer (udgør mindst 20% af det pågældende organs karcinomer).

A
  • Huden
  • Esofagus
  • Bronkier/lunger
  • Cervix uteri
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Beskriv kort de typiske forandringer i knoglemarven hos patient med myelomatose.

A

Infiltrater af maligne plasmaceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvilken forandring findes typisk i udstrygningspræparater af blodet hos en patient med myelomatose – og hvad forårsager denne forandring?

A

Pengeruller (sammenklistrede røde blodlegemer) – forårsaget af sekretion af abnormt, monoklonalt immunglobulin fra de maligne plasma celler (M-komponent).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Røntgenbilleder af knoglerne viser ofte karakteristiske forandringer hos patienter med myelomatose, hvilke?

A

Multiple, osteolytiske foci (destruktioner)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Nævn 2 meget hyppige debutsymptomer ved myelomatose

A

Knoglesmerter

Fraktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvad kaldes den maligne celle ved Hodgkin lymfom?

A

Hodgkin celler, Reed Sternberg celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvordan ser den typiske celle ud i et lysmikroskop ved Hodgkin lymfom?

A
  • Store celler
  • en eller flere cellekerner med åben/lys kromatintegning
  • meget tydelige/prominerende, violette/eosinophile nukleoler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Anfør mindst 4 cytologiske malignitetskriterier.

A
  • høj kerne/cytoplasma ratio
  • pleomorfi (kernepleomorfi)
  • polymorfi (kernepolymorfi)
  • mange mitoser
  • abnorme mitoser
  • mange nukleoler
  • store nukleoler
  • grov kromatintegning (hyperkromasi)
  • vekslende tykkelse af kernemembranen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvordan stiller du biokemisk diagnosen DIC?

A
  • B-Trombocytter falder
  • P-Koag.faktor II+VII+X falder (INR stiger)
  • P-APTT forlænges
  • P-Antitrombin falder
  • P-D-dimer stiger
  • P-Fibrinogen falder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvilke 2 af de klassiske koagulationsfaktorer screenes med henblik på arvelige årsager ved udredning af venøs trombofili?

A
  • DNA-koagulationsfaktor II,
  • DNA-koagulationsfaktor V (Leidenfaktoren)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvilke(n) blodprøve(r) er de(n) optimale til at vurdere leverens syntese-kapacitet?

A
  • P-koagulationsfaktor II+VII+X
  • P-albumin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

65-årig mand henvist pga. træthed og abdominalsmerter. Objektiv undersøgelse viser massiv splenomegali. Ingen rejseanamnese.

Nævn mindst 3 årsager til splenomegali.

Hvilke diagnoser vil man især overveje hos den aktuelle patient?

Hvorledes vil du komme diagnosen nærmere?

A
  1. Infektion (malaria, EBV), stase (akut og kronisk), neoplasi (især tumorer indenfor det hæmatopoietiske system).
  2. CML, myelofibrose.
  3. Blod og knoglemarvsundersøgelse til histologi og cytogenetik.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Nævn (mindst) otte blodprøver, der bruges i anæmidiagnostik.

A
  • B-hæmoglobin
  • B-MCV
  • B-MCHC
  • B-retikulocytter
  • P-jern
  • P-transferrin
  • P-ferritin
  • P-cobalamin (P-B12)
  • Ery-folat
  • B-leukocytter, total
  • B-leukocytfraktioner
  • B-trombocytter
  • B-hæmoglobinelektroforese
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

På hvilket niveau ligger B-MCV ved thalassæmier, og hvilke blodprøver bruges til at fastslå diagnosen thalassæmi?

A

Ved thalassæmi ligger B-MCV under referenceintervallet.

Til at stille diagnosen thalassæmi bruges:

  • Mikroskopi af udstrygning af perifert blod (anisocytose, targetceller)
  • Hæmoglobinelektroforese
  • Gen-diagnostik
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Hvilke blodprøver bruges til at skelne mellem jernmangelanæmi og anæmi ved kronisk sygdom?

A
  • Ferritin

Gode supplerende prøver:

  • B-MCV
  • B-MCHC
  • P-Transferrin
  • P-Transferrin receptor
  • B-Hæmoglobin

(Hvad der ikke må stå: P-Jern, B-Retikulocytter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Nævn cancerkemoterapeutikas vigtigste generelle bivirkninger.

A
  • Kvalme
  • opkastninger
  • knoglemarvsdepression
  • alopeci
  • toksicitet på slimhinder i mundmave-tarmkanal
  • påvirkning af gonaderne
  • risiko for teratogenicitet, mutagenicitet og carcinogenicitet, sidstnævnte specielt hos alkylerende midler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Angiv årsager til anæmi ved malignt lymfom.

A

Marvinfiltration

Anæmi ved kronisk sygdom

Autoimmun hæmolytisk anæmi

Blødningsanæmi

Erytrofagocytose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Angiv mindst 3 differentialdiagnoser ved vena cava superior syndrom?

A
  • Cancer pulmonis
  • Malignt lymfom
  • Malignt thymom
  • Andre maligne tumorer med spredning til mediastinale glandler
  • Visse benigne tilstande: aorta aneurisme, kronisk mediastinitis, Cushing syndrom
  • Iatrogen (efter CVK)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

En 55-årig kvinde har bemærket en ca. 2 cm stor knude i venstre aksil.

Giv foreslag til primær udredning.

A
  • Anamnese
  • Blodprøver bl.a. mhp. infektion
  • Objektiv undersøgelse med fokus på
    • aksillen og de øvrige glandel stationer
    • mammae
    • forandringer af venstre arm (ødem, sår, infektionstegn mv.)
  • Ultralydscanning af knuden i aksillen med biopsi
  • Mammografi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

En patient kontakter afdelingen telefonisk og oplyser, at han har temperatur på 38,7 og at han går i kemoterapi.

Hvad er anamnestisk vigtigt, og hvilke undersøgelser skal udføres før stillingtagen til evt. behandling?

A

Anamnestisk:

  • hvornår sidst fået kemoterapi og om muligt hvilke stoffer der er givet
  • andre symptomer end feberen?

Hvis det er mellem 5-14 dage siden, der sidst er givet kemoterapi, skal patienten under alle omstændigheder indkaldes akut til:

  • objektiv undersøgelse (specielt mhp. infektions- foci, petekkier)
  • måling af værdier, akutte blodprøver (hgb, leukocytter, trombocytter, differentialtælling, bloddyrkning)
  • røntgen af thorax
  • evt. prøver fra relevante foci
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Nævn den tumormarkør, der kan bidrage til at stille diagnosen prostata cancer.

Hvordan tolkes markøren?

A

P-Prostataspecifikt antigen (PSA).

Tolkning:

  • PSA kan også være forhøjet ved BPH
  • PSA kan være normalt ved prostatacancer
  • Ratioen frit/total PSA er >20% hos normale og <20% hos patienter med prostatacancer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

50-årig mand møder til forundersøgelse, efter han hos hudlæge har fået fjernet et modermærke lokaliseret til ryggen 5 cm kaudalt for angulus inferioris scapulae dxt.

Mikroskopi viste: Malignt melanom SSM (superficielt spredende melanom), level 3, tykkelse 1,8 mm uden ulceration.

Nævn de vigtigste dele af anamnesen og den kliniske undersøgelse.

A
  • modermærkekræft i familien
  • symptomer fra det fjernede modermærke og i hvor lang tid
  • symptomer på fjernspredning, såsom knuder under huden, hoste, træthed, symptomer fra CNS og mavetarmkanalen
  • huden på hele kroppen skal undersøges for at bestemme hudtypen mht. følsomhed for sollys, antal modermærker, type og fordelingen af dem mhp. at finde ud af, om patienten tilhører en population med en højere risiko for at udvikle modermærkekræft, og mhp. at afgøre om der er andre modermærker, der bør undersøges nærmere
  • afhængig af lokalisationen af biopsistedet skal lægen danne sig et overblik over, hvilken lokal radikal behandling man eventuelt vil kunne tilbyde patienten
  • undersøgelse af samtlige lymfeknuderegioner mhp. forstørrede lymfeknuder (hals, armhuler og lyskeregioner).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Hvilke typer af lægemidler kan anvendes til behandling af cytostatika-udløst kvalme?

A

5HT3-receptor antagonister, metoclopramid, antikolinergika, antihistaminika, glukokortikoider (neurokinin receptor-blokker, benzodiazepiner).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Nævn de vigtigste histologiske typer ved lungecancer.

Angiv hvilken af disse, der vil være typisk, når en ikke-ryger får lungecancer.

A

Planocellulært karcinom, adenocarcinom, småcellet lungecancer, storcellet lungecancer

Typsik for ikke-rygere: adenokarcinom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Angiv 3 eksempler på tumortyper, hvor der i dag anvendes strålebehandling samtidig med cytostatisk behandling (konkomitant behandling)?

A

cancer cervicis uteri

oesophaguscancer

hoved-hals cancer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Akut myeloid leukæmi (AML):

  • Incidens og aldersfordeling
  • De typiske mikroskopiske forandringer i blod og knoglemarv
  • De hyppigste symptomer
  • De vigtigste prognostiske faktorer
A
  • ca. 100 pr år, hyppigst hos ældre/midaldrende
  • I blodet ses myeloblaster. Knoglemarven er hyperplastisk med infiltrater af myeloblaster og fortrængning af det normale hæmatopoietiske væv.
  • træthed (anæmi), blødningstendens (trombocytopeni), feber og infektioner (granulocytopeni)
  • vigtige prognostiske faktorer er de cytogenetiske forhold
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Nævn undertyperne af kronisk myeloproliferative sygdomme.

A

Polycytæmia vera

Essentiel trombocytose

Myelofibrose

Kronisk myeloid leukæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Hvilke undersøgerlser af knoglemarven er nødvendige for at stille diagnosen kronisk myeloproliferativ sygdom?

A

histologisk undersøgelse

kromosomundersøgelse/PCR [t(9;22)] ved CML

JAK2-mutationer ved de øvrige undertyper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Angiv mindst 3 årsager til anæmi ved malignt lymfom.

A

marvinfiltration

anæmi ved kronisk sygdom

autoimmun hæmolytisk anæmi

blødningsanæmi

hypersplenisme

erythrofagocytose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Du er læge i almen praksis, hvor en 65-årig kvinde henvender sig, fordi hun har følt en knude i brystet på venstre side. Mammografiscreening 8 måneder før var beskrevet normal.

Hvad gør du i forbindelse med konsultationen? Angiv hvilke(n) undersøgelse(r), du vil henvise til, såfremt du finder videre udredning indiceret.

A

Klinisk undersøgelse: palpation af mammae samt regionale glandler (axiller og periclave område).

Henvisning til mammografi, ultralyd af mammae og biopsi (tripletest).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

Hvad er kriterierne for at betragte en c. mammae som “høj risiko”?

A

Tumor >10 mm

malignitetsgrad II

HER2 over-ekspression

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
86
Q

En patient bliver efter lumpektomi anbefalet kemoterapi (cyclofosfamid kombineret med epirubicin og derefter paclitaxel), trastuzumab og endokrin behandling, samt strålebehandling af det opererede bryst.

Redegør kort for de fire foreslåede behandlingers formål og virkningsmekanismer.

A

Cytostatika er cellegift. Der er forskellige klasser: alkylerende, anti-metabolitter, topo-isomerase hæmmere, anti-mikrotubuli stoffer. Princippet for kombinationskemoterapi er, at præparater fra forskellige klasser kombineres for at øge chancen for effekt og samtidig søge at sikre, at stoffernes bivirkningsprofiler såvidt muligt er forskellige.

Targeteret behandling

Trastuzumab er targeteret behandling og er et antistof mod HER-2 (human epidermal growth factor receptor-2), som kan udtrykkes på kræftcellers overflade. Antistoffets binding til receptoren hæmmer vækstsignalet i tumorceller. Desuden aktiveres et cellulært immunrespons mod tumorceller grundet binding af antistoffet til celleoverfladen (antibody-dependent cellular cytotoxicity, ADCC).

Endokrin behandling

Østrogen-receptoren er en nukleær transkriptionsfaktor i østrogen-receptor positive brystkræftceller. Blokade eller inhibition af denne receptor/signalvej virker væksthæmmende.

Strålebehandling

Formålet med strålebehandling efter lumpektomi er, at reducere risikoen for lokalt recidiv og ny primærtumor i det opererede bryst. Den primære virkningsmekanisme ved strålebehandling er DNA-skade.

Stråleterapien gives for at reducere risikoen for lokalt og/eller lokoregionalt recidiv. Systemisk behandling gives for at reducere risikoen for metastatisk sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
87
Q

Patient efter lumpektomi påbegynder kemoterapi med epirubicin og cyclofosfamid, og 10 dage efter behandlingen får patienten feber. Patienten føler sig træt og ringer til hospitalet og rådes til at komme til Akutmodtagelsen.

Angiv hvilke blodprøver vil tage, hvilke symptomer vil du spørge efter, og hvilke kliniske undersøgelser vil du foretage.

A

Symptomer: Fokale klager fra øvre og nedre luftveje, abdomen, hud, evt. cicatricer og evt. katetre, port-a-cath og lignende iv adgange.

Undersøgelse mhp infektionsfokus: cavum oris, hjerte- og lungestetoskopi, undersøgelse af abdomen inkl. nyreloger. Undersøgelse af hud inkl. inspektion af evt. cicatricer og fremmedlegemer så som katetre og iv-adgange.

Blodprøver: Leukocytter med differentialtælling, trombocytter, hæmoglobin, CRP, elektrolytter, kreatinin, levertal.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
88
Q

Patient efter lumpektomi påbegynder kemoterapi med epirubicin og cyclofosfamid, og 10 dage efter behandlingen får patienten feber. Patienten føler sig træt og ringer til hospitalet og rådes til at komme til Akutmodtagelsen.

Blodprøver viser nu leukocytter på 0,5×109/L (3,5 - 8,8×109/L) med neutrofile granulocytter på 0,1×109/L (2,0 - 8,8×109/L). CRP er 8 mg/L (<10 mg/L). Temperaturen er 38,6 °C. Patienten er upåvirket.

Hvad kaldes tilstanden?

A

Febril neutropeni (/leukopeni)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
89
Q

Nævn mindst 2 almindelige bivirkninger til anti-østrogen behandling med aromatasehæmmere.

A

hedeture

ledsmerter

træthed

øget svedtendens

muskelsmerter

nedsat knoglemasse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
90
Q

En patient får påvist knoglemetastaser i flere hvirvelcorpora, samt medullær kompression i niveau med Th8.

Hvilke symptomer vil du spørge efter?

Hvilke kliniske undersøgelser vil du foretage?

Hvilke behandlingsmodaliteter kan komme på tale?

A

Smerter, inklusiv præcis beskrivelse af intensitet, type og lokalisation. Ændrede motoriske evner i underekstremiteterne? Urinretention (eller pludselig inkontinens)? Fækal inkontinens? Føleforstyrrelser?

Klinisk undersøgelse skal omfatte neurologisk undersøgelse, perkussion for blæredæmpning og exploratio rectalis.

Patienten skal behandles enten med kirurgi og strålebehandling eller strålebehandling alene. Steroidbehandling (prednisolon) gives for at afhjælpe tryksymptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
91
Q

En 63-årig mand går til sin praktiserende læge i november 2018, da han har hyppig vandladning og flere gange har observeret lidt blod i urinen.

Beskriv mindst 4 sandsynlige årsager til makroskopisk hæmaturi hos denne patient.

A
  • Urinvejsinfektioner (hæmoragisk cystitis), fx som følge af dårlig blæretømning grundet infravesikal obstruktion.
  • Sten i urinvejene, som kan føre til infektion eller mekanisk irritation.
  • Blødning kan skyldes koagulopati. Hyppigst vil dette være iatrogent, ved indtag af blodfortyndende medicin, som f.eks. warfarin (Marevan) eller NOAK. Sjældnere kan det skyldes hæmatologiske lidelser.
  • Blæretumor. Sjældnere ses tumores i øvre urinveje, uroteliale eller renale.
  • Prostatacancer kan i sjældne tilfælde debutere med blod i urinen.
  • Nefrologiske lidelser kan føre til blod i urinen, f.eks. nefritis.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
92
Q

Hvor hyppigt ses monosymptomatisk mikroskopisk hæmaturi i normalbefolkningen?

Hvor mange med mikroskopisk hæmaturi uden ledsagesymptomer har patologi i urinvejene ved udredning?

A

Monosymptomatisk mikroskopisk hæmaturi ses hos 10-20 % af normalbefolkningen.

Mindre end 0,1 % af disse har alvorlige årsager til hæmaturien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
93
Q

Nævn fejlkilder til rødfarvet urin eller til positiv urinstix for blod.

A

Frit hæmoglobin og myoglobin i urinen kan give positiv stix for blod.

Rødfarvet urin kan skyldes indtag af bestemte fødevarer (fx rødbeder), lægemidler (fx rifampicin) eller porfyri.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
94
Q

Hvor stor er risikoen for malignitet i urinvejene ved makroskopisk hæmaturi?

Hvilken malignitet findes hyppigst ved udredning af makroskopisk hæmaturi?

A

10-35% med makroskopisk hæmaturi har malignitet i urinvejene, hyppigst tumor i blæren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
95
Q

Hvilke symptomer eller fund skal give anledning til mistanke om medicinsk nyresygdom ved fund af hæmaturi?

A

forhøjet kreatinin

ødemer

proteinuri

oliguri

svær hypertension

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
96
Q

En 63-årig mand går til sin praktiserende læge i november 2018, da han har hyppig vandladning og flere gange har observeret lidt blod i urinen.

Hvad vil du spørge til i anamnesen for patienten nævnt indledningsvist?

A

Varighed af hæmaturi

Ledsagesymptomer inkl. LUTS

Smerter

Vægttab

Tidligere kirurgisk og medicinsk historik

Ekspositioner: Rygning, erhvervseksponering for benzenderivater, aromatiske aminer, tidligere strålebehandling, bilharziainfektion

Rejseanamnese

Medicinstatus

Dispositioner: Familiemedlemmer med cancer i urinvejene. Kronisk blæreinfektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
97
Q

Hos hvilke patienter skal makroskopisk og mikroskopisk hæmaturi udredes?

Hvad er de vigtigste 2 undersøgelser i udredningen?

A

Patienter, der skal udredes:

  • Makroskopisk hæmaturi skal udredes i kræftpakkeforløb, undtagen hos patienter under 40 år ved oplagt anden årsag som f.eks. første gangs urinvejsinfektion, hvor hæmaturien svinder helt efter behandling.
  • Mikroskopisk hæmaturi skal kun udredes, hvis der er ledsagende symptomer fra urinvejene. Er patienten >60 år skal udredningen foregå i pakkeforløb.
  • Patienter under 40 år har lav risiko for malignitet i urinveje, hvorfor udredning kan undlades, hvis der ikke er andre risikofaktorer for malignitet i urinveje.

Undersøgelser:

  • Udredning med CT-urografi (kontrast-CT med udskillelsesfase)
  • Cystoskopi
98
Q

På CT-urografi ses tumor i højre side af blæren lige ved højre ureters ostie.

Hvilken undersøgelse eller behandling vil du nu anbefale?

A

Cystoskopi

TUR-B

evt. aflastning af højre nyre
evt. renografi

99
Q

Anfør kort hvad det hyppigste histologiske fund er ved malignitet i urinblæren og hvilken histologisk gradering, man anvender.

Angiv hyppigste alder og køn for patienter med blæretumorer i Danmark.

A

Urotelialt carcinom ses hos 95% i Danmark.

Til histologisk gradering bruges high grade eller low grade forandringer, som er relateret til risiko for recidiv og progression. Desuden vurderes T stadium, fra pTa til T4.

Hyppigst 50-80 år, 3⁄4 er mænd.

100
Q

På urologisk afdeling konstateres det, at patienten har T2 blærecancer.

Hvad er 5-års overlevelsen hos patienter med nydiagnosticeret invasiv blærecancer, og hvad er de hyppigste steder for metastaser fra blærecancer?

A

5-års overlevelsen er ca. 50%.

Lymfeknuder, lunger, knogler.

101
Q

Hvilken behandling kan patienten med cT2 ikke-metastatisk blærecancer tilbydes?

A

Radikal cystektomi med urinafledning, eller kurativt intenderet strålebehandling.

Patienten kan endvidere tilbydes neoadjuverende kemoterapi.

102
Q

Beskriv i korte træk opfølgningen efter operation af muskelinvasiv blærecancer.

A

CT-skanning af thorax og abdomen med henblik på recidiv og metastaser.

Renografi og kreatinin mhp nyrefunktion.

B12 vitamin og bikarbonat, hvis pt er urinafledt.

103
Q

Beskriv i korte træk behandling og kontrol af non-invasiv blærecancer.

A

Behandling:

TUR-B, evt blæreskylning med mitomycin eller BCG

Kontrol:

cystoskopi, evt urincytologi

104
Q

Nævn kort hvordan man kan forebygge udvikling af malignt melanom i huden.

A

Gå i skygge, dæk kroppen med egnet tøj, brug hat og anvend solfaktorcreme.

Gør det samme for dine børn da solskoldninger pådraget i barnealderen kan have betydning for senere udvikling af malignt melanom.

105
Q

Hvilken behandling kan tilbydes patienter, som har Ta tumorer med lav malignitet af urothelial type?

A

TUR-B

106
Q

Hvilken/hvilke behandling/behandlinger og eventuelt supplerende udredninger bør der foretages ved en blærecancer hvor tumoren er Ta eller T1a, høj malignitetsgrad?

A

TUR-B / re-resektion af tumor, flourescens assisteret (Hexvix).

Randombiopsier og BCG skylninger.

107
Q

En patient med blærecancer. Din patient har valgt at modtage tilbud om at blive opereret for blærecancer med anlæggelse af en neoblære. Han har fået fjernet katetret 3 uger efter operationen og ringer nu til dig, som er vagthavende på den afdeling han blev opereret. Han har igennem 2 dage fået smerter i nedre abdomen især i venstre side. Næsten samtidig et hævet venstre ben.

Hvad er de 2 mest sandsynlige årsager?

Hvordan behandles disse?

A

Lymfocele (UL med drænage)

DVT (UL og heparin)

108
Q

Nævn mindst 3 symptomer ved tilstanden uræmi.

A

Træthed, bevidsthedspåvirkning, kramper

Nedsat appetit

Kvalme

Hudkløe

109
Q

Nævn mindst 6 kliniske fund ved tilstanden uræmi.

A
  • Perikarditis
  • Overhydrering, lungestase
  • Hypertension
  • Gastritis
  • Polypnoe
  • Uræmisk foetor ex ore
  • Pleuritis
  • Polyneuropati
  • Knogleskørhed
  • Kalkaflejringer
  • Urinsyregigt
  • Blødningstendens
  • Arytmi /hjertestop
110
Q

Navngiv en Topoisomerase I hæmmer og en Topoisomerase II hæmmer, der bliver brugt i cancer kemoterapi.

A

Irinotecan
Doxorubicin

111
Q

Ved operation (coloncancer) fandtes en stenoserende, afgrænset tumor, med involvering af muscularis mucosa og spredning til kun to regionale lymfekirtler.

Angiv tumors stadieinddeling i TNM systemet.

A

T2 N1 M0

112
Q

Hvilke anæmisymptomer kan en patient have som følge af lav B-hæmoglobin?

A
  • Træthed med øget søvnbehov
  • Hovedpine
  • Tendens til hjertebanken ved mindre aktivitet
  • Påfaldende forpustet ved trappegang eller anden fysisk aktivitet
  • Kuldefornemmelse
  • Bleghed
  • Føler og hører pulsslaget i ørene
  • Svimmelhed
  • Evt. angina eller claudicatio
  • Evt. koncentrationsbesvær
113
Q

Beskriv virkningsmekanisme for et terapeutisk IgG antistof.

A

ADCC (Antibody Directed Cell Cytotoxicity), der involverer celledrab ved binding af antistof til en cytolytisk immuncelle

CDC (Complement Directed Cytotoxicity), der involverer celledrab ved binding af antistoffet til komplementfaktor C5a

114
Q

Vinkristin er cellecyklus-specifikt lægemiddel.

Hvor i cellecyklus virker Vinkristin, og hvad er virkningsmekanismen?

A

Vinkristin virker i M-fasen (metafase) ved at destabilisere mikrotubuli intracellulært med følgende hæmning af mitosetensdannelse og DNA segregering og hermed celledeling.

115
Q

Hvad er kriteriet for at bruge Tamoxifen til behandling af mammacancer?

A

Brystcanceren er østrogen-afhængig (østrogen recepter positiv)

116
Q

Tumor i blæren (Ta/T1a med høj malignitetsgrad).

Hvilket yderligere histologisk fund i blære indicerer ”aggressiv” behandlingsstrategi?

A

CIS (carcinoma in situ)

117
Q

Beskriv det i Danmark anvendte klassifikationssystem for maligne processer i tarmen.

A

TNM: T1-4, N0-2, M0-1

  • T1: Tumor i submucosa
  • T2: Tumor i muscularis propria
  • T3: Tumor i perirektalt/perikolisk fedtvæv
  • T4: Tumor invaderer naboorganer eller vokset igennem til peritoneum
  • TX: Tumors udbredelse kan ikke vurderes
  • N0: Ingen regionale lymfeknudemetastaser
  • N1: Metastase i 1 - 3 lymfeknuder
  • N2: Metastaser i 4 eller flere lymfeknuder
  • M0: Ingen fjernmetastaser
  • M1: Fjernmetastaser
118
Q

Hvilke to årsager til anæmi er de hyppigste i Danmark?

A

Jernmangel og anæmi ved kronisk sygdom.

119
Q

Angiv hvilke analyser på blod/plasma du vil bestille, og hvilket analysesvar (forhøjet, nedsat, normalt) du vil forvente, hvis anæmien skyldes blødningsanæmi.

A

E-MCV: lavt (mikrocytær)

ferritin (nedsat)

evt. samtidigt CRP (for at vurdere evt påvirkning fra fasereaktant, CRP og evt ferritin da øget)

P-Jern (nedsat)

P-transferrin (øget)

B-reticulocyttal (som regel øget)

120
Q

Nævn 7 diagnoser der hver kan give samtidig anæmi, leuko/neutropeni og trombocytopeni.

A
  • myelodysplasi (MDS, refraktær anæmi)
  • vitamin B12-mangel (perniciøs anæmi)
  • folinsyre mangel
  • alkoholisk leversygdom (cirrose)
  • svær malnutrition
  • hypersplenisme
  • svær infektion med sepsis
  • dissemineret cancer med knoglemarvsinvolvering
  • aplastisk anæmi
  • myelofibrose (primær eller sekundær til polycytæmi/essentiel trombocytose i sent stadium)
  • hårcelleleukæmi
  • akut leukæmi (myeloid/lymfatisk)
  • myelomatose
  • lymfom involvering i knoglemarv
121
Q

Angiv hvilke undersøgelser, der kan udføres ved knoglemarvsundersøgelse.

A
  • Morfologi i blod og marv (cellularitet, erytro-, leuko- trombopoiese, carcinose)
  • Immunhistokemi (karakter af cellefordeling, modenhed, evt carcinose)
  • Flowcytometri (markøranalyse, samme forhold som b)
  • Kromosom-undersøgelse (cytogenetik, mhp karyotype)
  • Molekylærbiologiske undersøgelser (mere specifik, følsom end d)
  • Dyrkning (eks for TB)
122
Q

Angiv to autoantistoffer, der undersøges for ved udredning af perniciøs anæmi.

A

Intrinsic faktor-antistof

parietalcelle-antistof

123
Q

Angiv et generisk navn for epidermal growth factor receptor 1 (EGFR1) hæmmende antistoffer og angiv to virkningsmekanismer for lægemidlerne.

A
  • Cetuximab/panitumumab binder til EGFR1 og forhindrer hermed ligandbinding og receptoraktivering
  • Cetuximab/panitumumab er et monoklonalt antistof (monoclonal anti-body: mab), der binder specifikt til EGFR1 via den variable del af antistoffet.
  • Den anden del af antistoffet (den konstante del: Fc-delen) er frit tilgængelig for genkendelse via immunsystemets effektorceller, hvorved der igangsættes et antistof afhængigt cellemedieret cytotoksisk immunrespons hvor immunceller, herunder NK-celler (NK: natural killer), genkender Fc-delen af antistoffet og begynder at udskille stoffer, der får cancercellen til at lysere.
124
Q

Beskriv kort virkningsmekanismerne for cyklofosfamid og metotrexat.

A
  • Cyklofosfamid hører til gruppen af alkylerende lægemidler. Cyklofosfamid reagerer med DNA, (med præference for guanin). Resultatet bliver: 1) modificeret guanin, hvilket kan medføre fejlkodning eller brud på DNA-strengen, 2) krydsbinding af DNA-strengene ved reaktion (bifunktionel) med en base i hver streng; sidstnævnte reaktion er vigtigst. Templatefunktionen ødelægges derfor med konsekvens både for DNA- og RNA-syntese, og hermed tillige for proteinsyntese. Alle aspekter af cellens “liv” bliver påvirket; men effekten vil selvsagt være mest udtalt hos celler i vækst.
  • Metotrexat hører til gruppen af antimetabolitter. Metotrexat ligner strukturelt set dihydrofolsyre og hæmmer dannelsen af tetrahydrofolsyre (den aktive form) ved binding til enzymet dihydrofolsyrereduktase (dihydrofolatreduktase), hvorved purin- og thymidin- syntesen forhindres og hermed dannelse af DNA og RNA.
125
Q

Beskriv kort virkningsmekanismerne for doxorubicin og vinkristin.

A
  • Doxorubicin hører til gruppen af topoisomerase-hæmmere. Doxorubicin virker primært ved at hæmme enzymet topoisomerase II, der er nødvendigt for at inducere negativ supercoiling i forbindelse med replikation.
  • Vinkristin hører til gruppen af mitosehæmmere. Vinkristin binder til tubulin, hvilket fører til en hæmmet polymerisering af mikrotubuli og hæmmet “spindel-funktion” => standsning af mitosen i metafase.
126
Q

Beskriv kort virkningsmekanismen for cetuximab.

A

Cetuximab hører til gruppen af antineoplastiske monoklonale antistoffer. Cetuximab binder til EGFR (epidermal growth factor receptor (også kaldet HER1)) og hæmmer derved vækstsignaler og cellevækst.

127
Q

En patient er nyligt blevet opereret for tyktarmskræft med den patologiske diagnose adenocarcinoma coli sigmoidei, pTNM-stadie T4N1M0 med frie resektionsrande.

Forklar hvad den patologiske diagnose betyder og forklar kort TNM klassifikationen.

A

Adenocarcinoma coli sigmoidei betyder kræft i tyktarmen (colon sigmoideum).

T-stadie beskriver udbredelsen af tumor gennem tarmvæggen. T4 betyder at tumor vokser igennem hele tarmvæggen og ud på serosa-siden eller ind i andre tilstødende organer

N-stadie beskriver graden af lymfeknudemetastasering. N1 betyder metastaser i op til 3 fjernede lymfeknuder.

M-stadie beskriver tilstedeværelse af fjernmetastaser. M0 betyder ingen fjernmetastaser

Frie resektionsrande betyder, at der er foretaget en mikroradikal operation uden efterladt tumorvæv (=R0-resektion), dvs. minimum 1 mm afstand fra resektionsranden til nærmeste tumorceller.

128
Q

Nævn 4 forskellige metoder til hudtransplantation.

A

Delhudstransplantation

Fuldhudstransplantation

Stilket laptransposition

Fri lap med karanastomoser

129
Q

Definer begreberne ø-lap, aksial lap og random-lap.

A

Ø-lap: et stilket vævsparti (en lap) isoleret på en arteriovenøs karstilk

Aksial lap: et stilket vævsparti (en lap), hvis arterielle blodforsyning sker gennem en

benævnt arterie

Random-lap: et stilket vævsparti (en lap), hvis blodforsyning sker gennem dermale kar

130
Q

Er screening for kræft et udtryk for primær, sekundær eller tertiær forebyggelse?

Hvilke kræftformer screenes der systematisk for i Danmark?

A

Sekundær forebyggelse

Cervix-cancer
Mammacancer
Colorectalcancer

131
Q

Nævn – ud over en knude i brystet – mindst tre andre symptomer på brystkræft.

A
  • Erytem eller dermal inflammation Peau d ́orange
  • Papil sekretion
  • Eksem (Pagets sygdom)
  • Sår
  • Forstørrede lymfekirtler i armhulen
132
Q

Hvad er de to mest almindelige histologiske former for brystkræft?

A

Invasivt ductalt carcinom

Invasivt lobulært carcinom

133
Q

Hvor mange brystkræfttilfælde diagnosticeres årligt i Danmark?

A

ca. 4900

134
Q

Nævn kort mindst 4 almindelige behandlinger ved primær brystkræft, og nævn mindst 2 bivirkninger ved hver af de beskrevne behandlinger.

A
  • Operation (lumpektomi, mastektomi)
    • Komplikation: absces, blødning, sårruptur, strengdannelse, fibrose, lymfødem
  • Strålebehandling,
    • Komplikationer: erythem, teleangioektasier, fibrose, pneumonit, lungefibrose, hjertepåvirkning, sekundær cancer
  • Kemoterapi,
    • komplikationer: kvalme/opkastning, mundbetændelse, neutropeni inkl. febril neutropeni, træthed/fatique, muskel/led smerter, neuropathi, overgangsalder
  • Antihormonel behandling, (tamoxifen, aromatasehæmmer)
    • Komplikationer: hedeture/svedeture, vægtøgning, ledsmerter, muskelsmerter, øget hårtab.
    • Ved aromatasehæmmer: osteoporose.
    • Ved tamoxifen: tromber, livmoderkræft
  • Antistofbehandling (trastuzumab/Herceptin)
    • Komplikationer: allergisk reaktion, influenzalignende symptomer, kardiomyopati
  • Zoledronsyre.
    • Komplikationer: infusionsreaktioner, knoglenekrose/kæbeknoglenekrose, hypocalcæmi
135
Q

Rituximab er et antistof der bruges til bl.a. behandling af B-celle lymfomer og kronisk lymfatisk leukemi.

Hvad er rituximabs target?

A

CD20, som er en B-celle markør

136
Q

Diagnosen akut myeloid leukæmi kan stilles ved forekomst af blaster i en blodprøve.

Hvor mange procent blaster skal der være i differential tællingen ved akut myeloid leukæmi?

A

> 20 %

137
Q

Angiv mindst 4 disponerende faktorer til renalcelle-carcinom.

A

Alder

Køn

Rygning

Overvægt

Hypertension

Visse arvelige sygdomme: von Hipple Lindaus sygdom, Birt-Hogg-Dubé sygdom, tuberøs sclerose

138
Q

Angiv betegnelsen for forhøjelse af alle tre cellelinjer.

A

Pancytose

139
Q

Hvilken mutationsanalyse vil typisk være positiv ved polycytæmia vera? Angiv endvidere hvor stor en andel af patienter med polycytæmia vera, der har denne mutation.

A

JAK2-mutationsanalyse

positiv hos ca. 98 % af patienter med polycytæmia vera

140
Q

Beskriv de typiske knoglemarvsforandringer ved polycytæmia vera.

A

Panmyelose med øget erytropoiese, granulopoiese og megakaryopoiese.

Marvens jernindhold er nedsat eller ikke til stede.

Eventuelt beskeden marvfibrose.

141
Q

Beskriv behandlingsmål og -principper ved polycytæmia vera.

A

Behandlingsmål:

  • Reducere risikoen for tromboser og blødninger, som er komplikationer til polycytæmia vera
  • Reducere risikoen for senere udvikling af myelofibrose (10-15 % efter 10-15 år) og akut myeloid leukæmi
  • Sikre relevant behandling af polycytæmia vera-associeret komorbiditet, herunder kardiovaskulær og pulmonal komorbidititet (ca. 40 % hypertension, ca. 10-20 % pulmonal hypertension)

Behandlingsprincipper:

  • Venesectioner dagligt eller hver anden dag med (mål: hæmatokrit < 0.45)
  • Hjertemagnyl 75 mg/daglig forudsat at patienten ikke har haft en øget blødningstendens.
  • Cytoreduktion. Behandlingsmålet med cytoreduktion er at opnå aftagende behov for venesektioner – ofte ophører behovet efter 1-2 år under IFN-behandling - samt opnå normalt leukocyt-og trombocyttal
  • Allopurinol ved forhøjet plasma-urat for at forebygge anfald med urinsurgigt og ultimativt senere udvikling af nyrepåvirkning
142
Q

Beskriv forløbsformer for polycytæmia vera, herunder sygdommens komplikationer og prognose.

A
  • Tromboser (herunder bl.a. apoplexia cerebri, sinus sagittalis trombose, lungeembolier, akut myokardieinfarkt, mesenterialtrombose, levervenetrombosering, portåretrombose, dyb phlebotrombose) og blødninger som sygdommens vigtigste komplikationer
  • Post-polycytæmisk myelofibrose (ca. 10-15 % efter ca. 10-15 år). Udviklingen hen imod denne tilstand er karakteriseret ved tiltagende leukocytose eller leukopeni, umodne røde og hvide forstadier i blodet (leukoerytroblastose), tiltagende miltstørrelse, faldende hæmoglobin- koncentration og ofte også faldende trombocyttal samt stigende plasma-LDH. Til denne udvikling hører også tiltagende hypermetabole symptomer (træthed, vægttab, nattesved og subfebrilia)
  • Terminal udvikling af akut leukæmi med hastigt stigende leukocyttal og blasttal over uger i det perifere blod, ledsaget af ofte svær anæmi og trombocytopeni samt stærkt stigende LDH
  • Interferon gennem 4-5 år kan hos nogle polycytæmia vera-patienter inducere en normal knoglemarv med lav-byrde JAK2V617F (< 1-5 %), såkaldt ”minimal residual disease”.
  • Sygdommen har ubehandlet en meget dårlig prognose med medianoverlevelse på < 2 år
  • Behandlet korrekt med venesektioner, er prognosen relativ god med mange års overlevelse, som dog ligger lavere end baggrundspopulationens.
143
Q

Østrogen-receptor-afhængig brystcancer kan behandles med bl.a. aromatasehæmmere.

Hvad er effekten af at hæmme aromatase?

A

Hæmning af aromatase sænker østrogenniveauet, fordi testosteron ikke kan omdannes til østrogen.

144
Q

Hvorfor sænker behandling med aromatasehæmmere væksten af østrogen-receptor-positive brystcancertyper?

A

Østrogen binder normalt til østrogenreceptoren, som herved aktiveres og stimulerer transskription af gener involveret i cellevækst (østrogenreceptoren er en transskriptionsfaktor, der aktiveres ved ligandbinding).

145
Q

Hvordan defineres tilstanden febril neutropeni?

A

Leukocytopeni (< 1,0 mia/l) eller granulocytopeni (< 0,5 mia/l) og temperatur ≥ 38,5 ̊C

146
Q

Hvilke kliniske og parakliniske undersøgelser bør foretages ved mistanke om febril neutropæni?

A
  • Klinisk objektiv undersøgelse (med fokus på infektionsfokus f.eks. mundhule, hud, katetre)
  • BT, puls, temp, respirationsfrekvens
  • Røntgen af thorax
  • Dyrkning fra svælg, urin, blod (både perifert og fra evt. centralt venekateter)
147
Q

Hvilken undersøgelse benyttes til at stille diagnosen medullært tværsnitssyndrom?

A

MR-skanning af columna

148
Q

Hvordan behandles medullært tværsnitssyndrom?

A

Prednisolon

Strålebehandling

evt. operation

Systemisk behandling af patientens grundsygdom

149
Q

Angiv symptomer og årsag til vena cava superior syndrom.

A

Symptomer

  • Dyspnøe
  • Dilaterede vener på hals og thoraxvæg
  • Ødem og cyanose af ansigt og arme
  • Hovedpine
  • Hoste
  • Brystsmerter
  • Dysfagi

Årsag

  • Obstruktion af blodgennemstrømning gennem v. cava superior
    • Oftest tryk fra tumorer i mediastinum
    • (Trombose i venen (typisk pga centralt venekateter))
150
Q

Nævn symptomer på hjernemetastaser og beskriv principperne for behandling.

A

Symptomer:

  • Globale symptomer: hovedpine, kvalme/opkastning, synspåvirkning, bevidsthedspåvirkning, kramper, svimmelhed
  • Fokale: pareser, sensibilitetsudfald

Behandling:

  • Højdosis steroid, f. eks. 150 mg prednisolon (ved symptomer)
  • Strålebehandling
  • Evt. neurokirurgisk behandling
  • Ved kramper: antikonvulsiva (f.eks. diazepam i.v.)
151
Q

Nævn 2 årsager til forlænget APTT, som ikke skyldes koagulationsfaktormangel.

A

Lupus antikoagulans

Antikoagulations-behandling (heparin, direkte orale antikoagulantia, vitamin K-antagonister)

152
Q

Angiv diagnostiske kriterier for symptomatisk myelomatose.

A

M-komponent af typen IgG eller IgA

eller

Letkæde sygdom med overskud af frie lette kæder af κ (kappa) eller λ (lambda) type

OG

Monoklonal plasmacelleinfiltration i knoglemarven uanset infiltrationsgrad

153
Q

Angiv behandlingskriterier for symptomatisk myelomatose.

A
  • Anæmi < 6,3 mmol/L
  • Nyreinsufficiens med kreatininclearence < 40 ml/min
  • Hyperkalcæmi med ioniseret calcium > 1,40 mmol/L
  • Knoglesygdom med påviste osteolytiske foci ved rtg. eller CT/MR
  • Amyloidose påvist ved amyloid- og kappa/lambda farvning.
154
Q

Nævn minimum 3 prognostiske faktorer af betydning for overlevelsen ved diffus storcellet B-celle lymfom.

A

Alder

LDH

Performance status

Stadium

> 1 ekstranodalt lymfom site

155
Q

Hvad er hyppige årsager til tarmobstruktion hos patienter med cancer, og hvad er symptomerne?

A

Årsager:

  • tumorindvækst eller -tryk (oftest mave-tarm tumorer og gynækologiske cancere)
  • peritoneal carcinose/ascites (især ovariecancer)
  • evt. strengileus.

Symptomer:

  • mavesmerter (kan være kolikagtige/turevise, eller konstante og murrende afhængig af lokalisation af tarmobstruktionen)
  • udspilet abdomen
  • manglende afføring/flatus
  • kvalme/opkast
  • opdrevet abdomen.
156
Q

Hvilke principper anvendes ved kurativ strålebehandling med hensyn til strålefelter, stråledoser, fraktionering af behandlingen og behandlingsvarighed?

A

Store strålefelter, der omfatter alt svulstvæv

Store stråledoser, der er i stand til at udrydde alt svulstvæv af den pågældende type

Små (men mange) fraktioner (enkeltbehandlinger) for at skåne de normale væv

Så kort samlet behandlingstid som muligt, derfor ingen pauser

157
Q

Hvilke kræftsygdomme kan give hypercalcæmi?

A

Myelomatose

Brystkræft

Lungekræft (planocellulær)

Nyrekræft

Hoved-hals-kræft (planocellulær)

158
Q

Hvordan behandles hypercalcæmi?

A

Hydrering (evt. med tillæg af furosemid i lav dosering)

Calciumsænkende stoffer: Bisphosphonater

Dialyse ved svært forhøjet calcium

Monoklonalt antistof (Denosumab)

159
Q

Hvad er det hyppigste histologiske fund ved prostatacancer, og hvilken histologisk gradering anvender man?

A

Adenocarcinomer ses hos 95 %. Neuroendokrine tumorer forekommer hos få procent.

Til histologisk gradering anvendes Gleason score, som er relateret til prognose. Grad 1 tumorer er mest differentierede og grad 5 mest udifferentierede. Den samlede score beregnes som summen af den grad der er mest udbredt og den, der er næst mest udbredt

160
Q

Egen læge henviser patienten til urologisk afdeling, hvor man finder, at patienten har prostatacancer i T3 tumorstadie og dermed tilhører højrisikogruppen.

Hvilken behandling vil du tilbyde patienten?

A

Kurativt intenderet behandling overvejes til patienten med lokal, avanceret sygdom (T3).

PSA < 20 : radikal prostatektomi kan overvejes

PSA < 70-75 : kurativt intenderet strålebehandling overvejes

PSA > 70 -75 : risikoen for metastasering er for høj til, at man kan anbefale lokalbehandling

Prostatacancer er ret følsom overfor androgenblokade: mere end 80 % af patienterne opnår klinisk respons, ofte i løbet af ganske kort tid. Behandlingen har imidlertid kun effekt i 1,5 - 2 år.

161
Q

Beskriv antiandrogen behandling ved prostatacancer.

A
  • Fjernelse af androgenproduktion ved bilateral orkiektomi (kirurgisk kastration)
  • LHRH-agonister. LHRH dannes i hypothalamus og stimulerer hypofysens LH-produktion, som igen stimulerer Leydigcellernes testosteronproduktion. Ved vedvarende højdosis-LHRH-agonistbehandling nedreguleres LHRH-receptorerne i hypofysen, LH-produktionen ophører, og testosteronproduktionen falder til kastrationsniveau (”medicinsk kastration”). Behandlingen ledsages typisk af en stimulation af LH-produktion og dermed af testosteronproduktion i testis i starten (flare), en effekt, der kan hæmmes ved samtidig indgift af antiandrogen.
  • LHRH-antagonister. Stoffer der blokkerer LHRH (GnRH) og nedsætter testosteronproduktionen, uden at forårsage flare, f.eks. Degarelix.
  • Blokering af androgenreceptoren på androgenafhængige celler, som f.eks. prostatacancerceller. Disse medikamenter kan enten være steroide (cyproteronacetat (Androcur)) eller nonsteroide (flutamid (Eulexin), bicalutamid (Casodex)). Da denne behandling ikke medfører fald i testosteronkoncentration i blodet, snarere tværtimod, kan seksualfunktion bevares.
162
Q

Diagnosen akut leukæmi forudsætter, at der dokumenteres en klonal forandring.

Hvilke metoder kan dokumentere klonalitet i cellekernen?

A

kromosomanalyse

FISH

PCR

163
Q

Angiv 2 metoder, der kan påvise klonalitet på celleoverfladen af celler fra et knoglemarvsaspirat ved akut myeloid leukæmi.

A

Flowcytometri (markøranalyse for CD-profil)

Immunhistokemi for klonalitet på celleoverfladen

164
Q

Akut promyelocyt leukæmi er en særlig form for akut myeloid leukæmi.

Hvilken cytogenetisk ændring karakteriserer akut promyelocyt leukæmi?

A

t(15;17)

165
Q

Hvilken klinisk manifestation ved debut af sygdommen er karakteristisk for akut promyelocyt leukæmi og indebærer størst risiko for fatal komplikation?

A

Koagulopati

166
Q

Som vagthavende på en modtage-afdeling møder du en 47 årig mand med feber, åndenød og hoste gennem 4 dage samt træthed og nattesved over 2-3 uger. Der foreligger følgende foreløbige blodprøver.

  • B-hæmoglobin 5,6 mmol/L (8,3 – 10,5)
  • B-leukocyttal 121 x 109/L (3,5 – 8,8)
  • B-neutrocyttal 0,7 x 109/L (1,6 – 5,9)
  • B-promyelocytter 1,1 x 109/L (0)
  • B-lymfocytter 4,4 x 109/L (1,0 – 3,5)
  • B-monocytter 0,9 x 109/L (0,2 – 0,7)
  • B-eosinofile 0,4 x 109/L (< 0,5)
  • B-basofile 0,9 x 109/L (< 0,1)
  • B-trombocyttal 17 x 109/L (145 – 390)

Nævn sandsynlige differentialdiagnoser.

A

akut myeloid leukæmi (AML)

akut lymfatisk leukæmi (ALL)

167
Q

En biopsi viser lymfom af typen diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL) med højt proliferationsindeks, men med immunhistokemiske tegn til transformation fra follikulært lymfom (FL). Knoglemarvsbiopsien viser follikulært lymfom.

Nævn mindst én hyppig immunfænotype (overflademarkør) ved B-celle lymfom.

Hvorledes udnyttes immunfænotypen i behandlingen?

A

CD19, CD20, CD22 og CD79a

Antistofbehandling: anti-CD20 antistof (rituximab)

168
Q

Nævn den typiske translokation ved follikulært lymfom, hvilke gener den involverer og funktionen af det translokerede gen.

A

t(14;18)

Involverer IgH og BCL2 generne

Medfører overudtryk af BCL2, som virker anti-apoptotisk

169
Q

Beskriv Ann Arbor stadieinddeling af lymfomer.

A
  • I : Involvering af én lymfeknuderegion
  • II : Involvering af flere lymfeknuderegioner på en side af diaphragma
  • III : Involvering af lymfeknuderegioner på begge sider af diaphragma og muligt også milt
  • IV : Diffus eller dissemineret involvering af ekstralymfatiske organ(er) med eller uden lymfeknudeengagement. Knoglemarvsinfiltration.
  • A eller B angiver fravær eller tilstedeværelse af et eller flere af almensymptomerne
    • Temperatur over 38 ̊C sidste måned
    • Kraftig nattesved
    • Vægttab på over 10% af legemsvægten over 6 måneder
170
Q

Nævn i hovedtræk de overordnede lægemiddelgrupper, som indgår i standardbehandlingen for dissemineret DLBCL (stadium II-IV).

A

Standardbehandling er R-CHOP:

  • Antistofbehandling (R):
    • Rituximab (anti-CD-20 antistof)
  • Kemoterapi (CHO):
    • Cyclofosfamid (alkylerende)
    • Hydroxyldaunorubicin (topoisomerasehæmmer)
    • Oncovin (=vinkristin)
  • Prednisolon (P)
171
Q

Hvad er de generelle bivirkninger ved kemoterapibehandling?

A
  • Knoglemarv: knoglemarvssuppression, anæmi, trombocytopeni, leukopeni, cytopeni, svækket immunforsvar, øget risiko for infektioner
  • Gastrointestinalt: Kvalme, opkastning, diarre, obstipation, vægttab, mucositis, stomatitis
  • Lever: påvirket leverfunktion
  • Nyrer: urat-ophobning, påvirket nyrefunktion, evt. tumorlyse og nyreinsufficiens
  • Hårtab
  • Neglebivirkninger (fortykkelse, misfarvning, negleløsning og tab af negle)
  • Udslæt/tør hud
172
Q

Hvad er behandlingsmål ved henholdsvis DLBCL, FL og transformeret FL?

A

Diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL):
Aggressivt lymfom: Målet er at kurere sygdommen, ca. 70% helbredes ved 1. liniebehandling

Follikulært lymfom (FL):
Indolent lymfom: Målet er at gøre patienten ”sygdomsfri”/ikke-behandlingskrævende for en længere periode dvs. kronisk/ikke kurabel sygdom.

Transformeret FL:
Den aggressive komponent (DLBCL) kan kureres, mens den indolente komponent (FL) kun kan ”behandles ned” for en kortere eller længere periode.

173
Q

Angiv de hyppigste lokalisationer for metastaser fra nyrekræft.

A

Lunge

hjerne

knogle

binyre

lever

modsatte nyre

174
Q

Angiv de 3 klassiske symptomer og/eller fund ved nyrecancer.

A

Flankesmerter

Hæmaturi

Udfyldning i nyrelogen ved objektiv undersøgelse

175
Q

Hvad er hovedsymptomet ved cancer oesophagi?

A

dysfagi

176
Q

Hvordan stilles diagnosen øsofaguscancer?

A

Diagnosen stilles ved endoskopi (gastroskopi) med biopsi.

177
Q

Hvad er de(n) typiske histologiske type(r) ved cancer oesophagi?

A

Typisk er det planocellulært carcinom i øvre del af esophagus og adenocarcinom i nedre del af esophagus.

178
Q

Nævn de to hyppigste gener, der er muteret ved arvelig brystkræft.

A

BRCA1 og BRCA2

179
Q

Nævn mindst syv risikofaktorer for brystkræft – ud over arv.

A
  • køn, alder, race
  • tidlig menache, sen menopause
  • nulliparitet, høj alder ved 1. fødsel
  • eksogen hormontilførsel (især efter menopause)
  • høj socialklasse
  • fedme
  • natarbejde
  • godartede tilstande i brystet (f.eks. hyperplasi, papillom(er), mastitis)
  • alkohol
  • strålebehandling mod brystet
  • rygning i tidlig alder
180
Q

Forklar A) begrebet adjuverende medicinsk kræftbehandling og angiv B) formål med denne, C) hvordan og hvornår behandlingseffekt kan vurderes, samt D) den forventede størrelse af effekten.

A
  • A) Supplerende behandling til (tilsyneladende) radikalt behandlede patienter (ofte operation)
    • Ingen tegn på restsygdom
    • Høj risiko for recidiv (mikroskopisk restsygdom, lokalt eller spredt)
  • B) Formål
    • nedsætte risikoen for recidiv
    • forlænge (recidivfri) overlevelse og total overlevelse
  • C) Måling af effekt
    • Ingen vurdering af tumorsvind, men vurdering af recidivfri og total overlevelse
    • Resultat efter (mange) år
  • D) Forventede størrelse af effekten
    • Små forskelle (5-10 %)
181
Q

Patienten modtager strålebehandling for mamma-canceren.

Angiv samlet mindst 5 potentielle bivirkninger til denne strålebehandling opdelt efter om bivirkningerne er akutte eller sene.

A

Akutte bivirkninger:

Rødme, kløe, bullae, denuderet hud, ødem af området

Sene bivirkninger:

Lymfødem, nedsat bevægelighed af skulderen, skade på plexus brachialis (sjældent), teleangiectasier, ændring i brystets udseende, subkutan fibrose, ribbensfrakturer (sjældent), pneumonitis, lungefibrose, iskæmisk hjertesygdom samt behandlingsinduceret cancer (sarkom)

182
Q

Nævn 3 typer antiemetika der anvendes til behandling af kemoterapi-induceret kvalme.

A

Dopaminantagonister (f.eks. primperan)

Serotoninantagonister (f.eks. zofran)

Neurokininantagonister (emend)

Binyrebarkhormon (prednisolon)

Anxiolytica (f.eks. lorabenz) virker også på forventningskvalme

183
Q

Nævn mindst 2 typiske komplikationer til myelomatose.

A

Fraktur

Tværsnitssyndrom

Nefropati

Amyloidose

184
Q

Hos en patient med kendt prostatacancer ses stigende PSA og smerter trods iværksat kastrationsbehandling. Der skal foretages en billeddiagnostisk evaluering.

Nævn de(n) hyppigste metoder til undersøgelse af knogler i denne situation.

A

Hyppigst anvendt til rutineundersøgelse er technecium skintigrafi.

Alternativer er NaF-PET, (prostate-specific membrane antigen) PSMA-PET og helkrops-MR-skanning

185
Q

En 35-årig normalvægtig og rask mand får tilfældigt i forbindelse med sundhedsundersøgelse påvist ferritin 700 μg/L (ref. 22 – 355). Patienten har intet større alkoholindtag og tager ingen medicin. Patientens farfar døde af skrumpelever.

Hvilken sygdom skal patienten undersøges for?

A

(Hereditær) hæmokromatose

186
Q

Hvordan bekræfter man sygdommen (hereditær) hæmokromatose?

A

Jern, ferritin, transferrin og transferrin jernmætning høj (55%).

Endelig diagnose stilles ved hæmokromatose gentest (HFE-gentest).

187
Q

Hvorledes behandles sygdommen hæmokromatose?

A

regelmæssig venesectio

188
Q

Patienten møder til histologisvar fra blæretumor. Svaret fra patologerne lyder: pT1 high grade svarende til den resecerede tumor. Herudover er der foretaget 6 tilfældige biopsier fra forskellige områder i blærevæggen, hvor der er vist CIS forandringer i to ud af de 6 biopsier.

Hvilken diagnose har patienten?

Hvor dybt i blærevæggen vokser tumor?

A

Patienten har overfladisk blærecancer (ikke muskelinvaderende blærecancer) samt carcinoma in situ (CIS).

Tumor vokser ned i den overfladiske del af lamina propria.

189
Q

Angiv indikation(er) for Bacillus Calmette-Guérin (BCG) vaccine skylninger af blæren samt almindelige bivirkninger til BCG-skylninger.

A

Indikationer:

Hyppige eller talrige Ta recidiver, samt højrisiko Ta, T1 og CIS

Bivirkninger:

Irritative vandladningssymptomer

Influenzalignende symptomer med hovedpine, muskelsmerter og feber 38-39 ̊ C

190
Q

Hvilke former for lungecancer findes der?

A

adenocarcinom

planocellulært carcinom

småcellet carcinom

191
Q

Angiv overordnet behandlingsmulighederne ved lungecancer med spredning til pleuravæsken.

A

kemoterapi

immunterapi

målrettet (targeteret) behandling

192
Q

Angiv andelen af nydiagnosticerede lungecancer patienter, der har sygdom i et ikke operabelt stadie - og anfør prognosen (medianoverlevelse og 5-års overlevelse) for lungecancer i ikke-operabelt stadie.

A

Andel:

Ca. 75-80% er ikke operable.

Prognose:

Metastatisk: median-overlevelse ca. 1 år, 5-års overlevelse 1-2%

Lokal avanceret: Ved kombinationen kemoterapi og stråler: 25% 5-års overlevelse og median overlevelse på 18-20 mdr.

193
Q

Hvilke terapeutiske tiltag vil du iværksætte før at reducere risikoen for tumorlyse?

A

intensiv væsketerapi

uratsænkende medicin (allopurinol, evt. rasburicase)

evt. alkalisering af urin

194
Q

Nævn de mest relevante blodprøver, som benyttes til at følge udvikling af tumorlyse.

A

S-LDH

S-urat

S-kalium

S-calcium

S-fosfat

S-kreatinin

195
Q

Beskriv kort det kliniske billede ved tumorlysesyndrom.

A

hyperfosfatæmi

hyperkaliæmi med risiko for hjertearytmi

hyperurikæmi

hypocalcæmi

eventuelt akut nyresvigt

196
Q

Angiv navnet på den kromosomforandring, der er ses ved CML.

A

Philadelphiakromosomet; t(9;22)

197
Q

Nævn overordnet behandlingsprincippet ved CML.

A

Tyrosinkinase inhibition (hæmmer).

198
Q

Hvilke primære non-melanom carcinomer findes i huden?

A

Basocellulære carcinomer

Planocellulære/spinocellulære carcinomer

Merkelcelle carcinomer

199
Q

Nævn mindst 3 eksempler på palliative effekter ved prednisolon-behandling.

A

Analgetisk

Antiemetisk

Behandling af dyspnø

Appetitstimulerende

Behandling af træthed

200
Q

Beskriv den antineoplastiske virkning af antistoffet rituximab.

A

Rituximabs cellulære target er pan-B-celle markøren CD20. Rituximab binder dermed til B-celler.

Antistoffets binding til CD20 medfører hæmning af B-cellens aktivering og differentiering.

Endvidere aktiveres komplementsystemet, med efterfølgende cytolyse af B-cellen.

201
Q

Beskriv rationale og metode for screening for tyktarmskræft i Danmark.

A

Ved screening findes flere cancere i tidligt stadie.

Prøvens sensitivitet er afgørende (minimere falsk-negative). I kombination med en anden undersøgelse af høj specificitet (koloskopi) opnås både høj sensitivitet og høj specificitet.

Der sendes afføringsprøve-kit til borgere (50-74 år) hvert 2. år. Afføringen returneres med posten og undersøges for (mikroskopisk) blod i fæces. Ved positiv test indkaldes til koloskopi.

202
Q

Nævn mindst 3 væsentlige faktorer, der påvirker 5-års-overlevelsen ved tyktarmskræft.

A

TNM-stadie

komorbiditet

højre/venstre side af colon

B-raf status

alder ved debut

behov for akut kirurgi

203
Q

Hvad er de almindelige symptomer ved tarmkræft?

A

blod og slum per rectum

smerter

vægttab

nyopstået obstipation/ileus

anæmisymptomer

204
Q

Hvordan udredes ved mistanke om tarmkræft?

A

koloskopi

evt. CT-kolografi

205
Q

Hvilke patienter tilbydes adjuverende kemoterapi for tyktarmskræft?

A

stadie II + risikofaktorer

stadie III

(risikofaktorer: akut op, anastomoselækage, < 12 lymfeknuder undersøgt, T4-tumor, signetringcellecarcinom)

206
Q

Nævn molekylærbiologiske prædiktive markører for onkologisk behandling af tyktarmskræft.

A

RAS

RAF

MMR-defekt

207
Q

Angiv arvelige tarmkræft-former.

A

HNPCC (heriditær non-polypøs coloncancer)

Lynch-syndrome

FCC (familiær coloncancer)

FAP (familiær adenomatøs polyposis)

208
Q

Hvilke 2 kriterier afgør indikationen for præoperativ neoadjuverende kemostrålebehandling til patienter med nydiagnosticeret rectumcancer?

A

T-stadiet

tumors afstand til rectum

209
Q

Angiv kriterierne, der anvendes med henblik på påbegyndelse af behandling for myelomatose.

A

CRAB-kriterier

Calcium: hypercalcæmi

Renal: nyreinsufficiens

Anæmi

Bone: knoglesygdom med osteolytiske destruktioner

210
Q

Angiv behandlingsprincippet for patienter med myelomatose under 65 år og anfør mindst 2 medikamenter, der kan indgå i behandlingen.

A

Standardbehandlingen til personer under 65 år med myelomatose, der kan tåle autolog stamcelletransplantation, inkluderer induktionsbehandling, stamcellehøst, højdosis kemoterapi med stamcelle-støtte og profylakse mod knoglesygdom.

Førstelinje behandling af yngre, der tåler højdosisterapi (HDT), er Cyklofosfamid-Velcade-Dexamethason (VCD). Efterfulgt af stamcellehøst på cyklofosfamid - og sluttelig højdosis kemoterapi med Melfalan med efterfølgende stamcellestøtte.

211
Q

Nævn tre kendte ætiologiske faktorer for udvikling af hoved-hals cancer.

A

tobak

alkohol

infektion med HPV (human papillomavirus)

212
Q

Hvilke risikokriterier giver mistanke om malignitet i et nævus under den objektive undersøgelse?

A

Asymmetri

Border: ikke velafgrænset

Colour: flere farver, ikke ensartet

Diameter: over 6 mm

Elevation (objektivt tegn) eller Evolving (udvikling/vækst i tumor, anamnestisk oplysning).

213
Q

Nævn mindst 4 risikofaktorer for udvikling af modermærkekræft (malignt melanom).

A

UV-eksposition, særligt forbrænding som barn

Høj intermitterende soludsættelse

Solariebrug

Rødhåret, lys hudtype

Mange nævi, mange atypiske nævi

Tidligere melanom

Melanom i familien

214
Q

Der findes indikation for at undersøge, om der er tale om melanom.

Angiv kort hvilken type biopsi, der foretages i dette tilfælde, og hvilke lag i huden, der bør indgå i biopsien.

A

Der skal foretages en eksicionsbiopsi, hvor nævus fjernes i sin helhed og inkluderer alle hudens lag, dvs. epidermis, dermis og en bræmme af subcutis.

215
Q

Nævn mindst 2 fund/risikofaktorer i den patologiske vurdering af et melanom, der medfører øget risiko for spredning til regionale lymfeknuder.

A

Tykkelse af melanomet over 1 mm

Ulceration

Satellitter

Karinvasion

Perineural indvækst

Mitoser

216
Q

Redegør for principperne ved delhudstransplantation.

A
  • Der høstes hud med dermatom (håndholdt ”ostehøvlslignede kniv” eller bedre en maskinel tilsvarende) fra et område, hvor pt. har intakt hud; hvor donorsted er kosmetisk bedst, og hvor det praktisk kan forbindes efterfølgende. Ofte lår, men i princippet kan alle hudområder bortset fra ansigt/hals anvendes.
  • Den høstede hud meshes – dvs der dannes huller så den kan strækkes og derved dække et større areal.
  • Den meshede hud lægges over huddeffekten på recipientstedet og fikseres i kanten.
217
Q

Nævn to eksempler på brystrekonstruktion (”lapper”) med autologt væv.

A

Væv fra maven i form af fri lap.

Væv fra ryggen i form af stilket lap – ofte i kombination med implantat.

218
Q

Nævn mindst 5 blodprøver vil du tage ved mistanke om dissemineret intravaskulær koagulation (DIC).

A

INR /koagulationsfaktor 2+7+10

APTT

Trombocytter

Antitrombin

Fibrinogen

(D-dimer)

219
Q

Angiv den genetiske ændring, der forekommer ved CML på kromosom, gen og/eller proteinniveau.

A

Philadelphia kromosom = t9;22

220
Q

Nævn de mulige kliniske stadier af prostatacancer ved diagnosetidspunktet.

A

Klinisk lokaliseret prostatacancer

Klinisk lokalavanceret ikke-metastatisk prostatacancer

Lokalavanceret, lymfeknude positiv prostatacancer

Fjernmetastatisk / knoglemetastatisk prostatacancer

221
Q

Angiv mindst 4 faktorer som bivirkninger til kemoterapi afhænger af.

A

Det specifikke cytostatikum alene eller kombineret med andre cystostatika eller antistoffer.

Kombination med andre modaliteter (f.eks. strålebehandling).

Dosis/styrke af selve behandlingen.

Behandlingsskemaet (f.eks. hvor hyppigt det gives) / intervallet mellem behandlingerne.

Administrationsvejen (peroralt, intravenøst, osv.).

Tilstande hos patienten, der disponerer til bestemte former for toksicitet (co-morbiditet).

222
Q

Hvad er forskellen på en primær og en sekundær brystrekonstruktion?

A

Primær brystrekonstruktion bliver foretaget under samme seance som fjernelse af brystet.

En sekundær brystrekonstruktion foretages på et senere tidspunkt.

223
Q

Det kvindelige bryst kan rekonstrueres ved forskellige typer af operative indgreb.

Nævn mindst tre typer af operationer, der kan benyttes til brystrekonstruktion.

A

Protese (ekspander)

Stilket lap (TAP/LD/TRAM)

Fri lap (TRAM/DIEP)

Fedtvæv (lipofilling/fedttransplantation)

Kombination af flere af ovenstående

224
Q

Hvorfor anvendes der hos nogle kvinder en ekspander forud for en brystrekonstruktion med en blivende (silikone)protese?

A

En ekspander kan placeres submuskulært under pectoralis major (over m. pectorialis minor) efter en mastektomi, hvor der er blevet fjernet så meget væv, at en brystrekonstruktion med et silikoneimplantat ikke kan foregå med det samme. Ekspanderprotesen anvendes til at udvide huden og muskulaturen langsomt ved at injicere saltvand gennem en ventil over en længere periode. Herefter kan ekspanderprotesen udskiftes med en blivende silikoneprotese i en separat operation.

225
Q

Angiv mindst 4 komplikationer til protesekirurgi i brystet.

A
  • Infektion
  • Blødning
  • Seromdannelse
  • Implantatdisplacering/rotation (ved brug af anatomiske implantater)
  • Kapseldannelse
  • Spredning af silikone til lokale lymfeknuder
  • BIA-ALCL (breast implant associated-anaplastic large cell lymphoma)
  • Hypertrofisk/smertegivende arvæv
  • Kroniske smerter
226
Q

Hvad er den mediane overlevelse efter radikal operation for pancreascancer?

A

ca. 24-26 måneder

227
Q

Angiv mindst 3 hyppige symptomer ved klinisk debut af cancer ventriculi.

A

Smerter

Dysfagi

Kvalme og opkastninger

Træthed

Vægttab (ikke egentlig et symptom men i stedet et objektivt fund)

228
Q

Angiv hvilke symptomer, der bør føre til udredning for tyk-/endetarmskræft hos en patient over 40 år.

A

Blødning per rectum

ændrede afføringsvaner > 4 uger

jernmangelanæmi

almensymptomer (uforklaret vægttab, abdominalsmerter, dyspepsi, generel svækkelse)

229
Q

Angiv årlig hyppighed i Danmark af tyk- og endetarmskræft hos hhv. kvinder og mænd.

A

Mænd: 2.450

Kvinder: 2.200

230
Q

Angiv de biomarkører, der bestemmes ved kolorektal cancer for at afklare kemoterapibehandling. Begrund svaret.

A

MMR-proteiner (mismatch-repair). Tumorer med defekter i mismatchrepair-systemet responderer dårligt på adjuverende kemoterapi (5-FU monoterapi). Immunterapi med checkpoint-hæmmer (fx pembrolizumab, nivolumab) forventes at have effekt.

Ekpression af KRAS, NRAS og/eller BRAF. Ved mutation af disse gener vil der ikke være effekt af HER1-rettet behandling (cetuximab/panitumumab).

231
Q

Angiv hvilke forskellige typer af monoklonale antistoffer, der kan anvendes ved behandling af kolorektal cancer. Stofnavne behøves ikke angivet.

A

Behandling rettet mod EGFR: cetuximab, panitumumab

Behandling rettet mod VEGF: bevacizumab

Checkpoint-inhibitorer (PD-1): pembrolizumab, nivolumab

[epitdermal growth factor]

[vascular endothelial growth factor]

232
Q

Nævn mindst 5 generelle bivirkninger til medicinsk cancerbehandling med kemoterapeutika.

A
  • leuko-/neutropeni med risiko for infektion (sepsis)
  • anæmi
  • trombocytopeni med risiko for blødning
  • kvalme og opkastning
  • diarre
  • træthed
  • hårtab
  • neurotoxicitet
  • kariotoxicitet
  • lungetoxicitet
  • hudtoxicitet (hånd-fod syndrom)
  • stomatitis (= betændelse i mundens slimhinder; især svampeinfektion)
  • kognitive ændringer
  • infertilitet
233
Q

Ti dage efter start af kemoterapien møder pt. akut i ambulatoriet pga. almen sygdomsfølelse og tp. på 39°C.

Angiv dine diagnostiske overvejelser.

A

Neutropen feber med/uden bakteriæmi, infektion.

Leukocytter < 1 x 109/L eller granulocytter < 0,5 x 109/L giver betydelig risiko for infektion/sepsis, der kan være letalt forløbende.

Alternativt skyldes feberen en bivirkning til selve behandlingen, men det er vigtig at infektion udelukkes.

234
Q

Hvornår bør pt. screenes for trombofili?

A

åbenbar familiær disposition

spontan VTE i alder < 50 år

recidiverende VTE

gravide med habituel eller sen abort med placentainfarkter

235
Q

Nævn nogle former for arvelig trombofili.

A

Faktor-V-Leiden mutation

protrombin-mutation

protein S-mangel

protein C-mangel

antitrombin-mangel

236
Q

Nævn mindst 3 årsager til forhøjet hæmatokrit (polycytæmi) ud over polycytæmia vera.

A
  • lungesygdom
  • hjertesygdom
  • rygning
  • vanddrivende behandling, dehydratio
  • EPO-producerende tumor
  • langvarigt ophold i højderne
  • anabole steroider
  • kronisk myeloproliferativ sygdom/CML
237
Q

Hvilke parakliniske undersøgelser vil du udføre ved mistanken polycytæmia vera?

A

Blod: hgb, hæmatokrit, leukocytter + diff.tælling, tromocytter, LDH, s-EPO, JAK2-mutation (ved 98%)

Knoglemarv: myeloid hyperplasi

Kromosomanalyse: kromosomforandringer hos 10-15%

UL abdomen: vurdere milt- og leverstørrelse

238
Q

Angiv hvilke to sygdomme polycytæmia vera kan udvikle sig til.

A

Akut leukæmi (AML)

Myelofibrose

239
Q

Nævn nogle faktorer, som disponerer for postoperativ sårinfektion. Begrund kort.

A
  • Diabetes (mikroangiopati og øget konc. af glukose interstitielt)
  • Rygning (væksthypoksi)
  • Forudgående terapeutisk bestråling (vævsatrofi)
  • Kemoterapi (inhiberet celledeling, vævsatrofi)
  • Dårlig approksimering af sårrande (skaber indgangsport for mikroorganismer)
  • Drøn og andre fremmedlegemer i såret (biofilm, indgangsport)
  • Postoperativt hæmatom (substrat for mikrobiel vækst)
240
Q

Forklar virkningsmekanismen af depleterende antistoffer.

Giv eksempler på et sådant stof.

A

Bevirker drab af targetcellen.

Antistoffets konstante Fc-domæne binder

enten til receptorer på cytolytiske celler (antibody directed cell cytotoxicity, ADCC)

eller til komplementfaktorer (complement directed cell cytotoxicity, CDCC)

Eksempler: basiliximab (anti-CD25-antistof; B-celler), rituximab (anti-CD20-antistof, T-celler), alemtuzumab (anti-CD52-antistof, B- og T-celler)