Onkologi, hæmatologi, plastikkirurgi Flashcards
Angiv tre årsager til forstørrede lymfeknuder i ve. fossa supraclavikularis.
- Infektion
- Lymfeknudekræft (malignt lymfom)
- Lymfeknudemetastase
- Sarcoidose
Skitser et relevant udredningsprogram ved patient med uøm/asymptomatisk knude over ve. kraveben og forstørret lymfeknude i ve. fossa supraclavikularis.
- Objektiv undersøgelse
- Øre-næse-hals-undersøgelse
- Blodprøver: hæmoglobin, leukocytter med differentialtælling, thrombocytter, kreatinin, Na, K, og ioniseret Ca, kreatinin, levertal inkl. LDH og CRP
- Røntgen af thorax
- Ultralydsundersøgelse af halsen med finnålsaspirat
- CT-scanning af hals, thorax og abdomen
Den mikroskopiske undersøgelse af forstørret lymfeknude i ve. fossa supraclavikularis viser adenokarcinom.
Angiv sandsynlige lokalisationer af primærtumor (54-årig kvinde).
- Mamma
- Mave-tarm kanal
- Lunge
- Pancreas
- Ovarier
- Uterus
- Thyreoidea
- Nyre
- Galdeveje
Efter fjernelse af forstørret lymfeknude i ve. fossa supraclavikularis viser mikroskopisk undersøgelse adenokarcinom.
Angiv et udredningsprogram for at finde primærtumor.
- Helkrops PET/CT-scanning
- Mammografi
- Gynækologisk undersøgelse
- Immunhistokemiske undersøgelser af den fjernede lymfeknude (CK7, MUC5AC, CA-125, CK20, CDx2, TTF-1, ER, TGB).
- Oesophago-gastroskopi
Nævn mindst 5 bivirkninger til medicinsk kræftbehandling med cytostatika.
- Leukopeni med risiko for infektion, sepsis
- Thrombocytopeni med risiko for blødning
- Kvalme og evt. opkastning
- Anæmi
- Træthed
- Hårtab
- Nyretoxicitet
- Lungetoxicitet
- Hjertetoxicitet
- Neurotoxicitet
- Kognitive ændringer
- Mundbetændelse, specielt svampeinfektion
MR-scanning af rygsøjlen. Den viser en knoglemetastase i Th 7 med tryk på bagud mod rygmarven.
Hvilke behandlingsmuligheder er der i denne situation, og hvad er formålet med behandlingen?
- Binyrebarkhormon straks
- Dekomprimerende, stabiliserende operation hvis muligt
- Strålebehandling, enten alene eller efter operation.
- Behandlingen startes inden for 24 timer
- Formålet med behandlingen er at opnå svind af svulstvævet på det sted, hvor der er tryk på rygmarven, således at den neurologiske funktion bedres/ikke forværres, så vidt muligt i resten af patientens levetid.
- Målet er at patienten skal tilbringe sin restlevetid neurologisk intakt uden lammelser og med kontrol over vandladning og afføring
Patient med pneumoni i 2-3 dage (pos. for Legionella). Der foreligger følgende abnorme svar på blodprøver:
- CRP (C-reaktivt protein) 120 mg/L (normal <10)
- Hb 6.0 mM/L (normal 8-11)
- leukocyttal 27 x 109/L (normal 3-9)
- lymfocytter 12 x 109/L (normal 1,0-3,5)
- neutrofile granulocytter 15 x 109/L (normal 2.0-6.0)
- trombocytter 80 x 109/L (normal 150-400)
- samtlige virale undersøgelser viste ikke tegn på viral genese.
Beskriv, om disse abnorme tal kan forklares ud fra patientens pneumoni.
- CRP-forhøjelsen og den neutrofile granulocytose er en naturlig reaktion på pneumonien
- Anæmien kan forklares ved infektionen (andre årsager bør dog overvejes, da patientens akutte infektion kun har varet få dage)
- Trombocytopenien kan være led i en forbrugskoagulopati (DIC), som kan være udløst af infektionen, men opmærksomheden må være skærpet mod anden årsag
- Lymfocytosen kan ikke forklares ud fra patientens legionellainfektion
Pt. med pneumoni (Legionella) kommer sig hurtigt på den givne antibiotiske behandling og planlægges udskrevet efter 1 uges behandling, hvor han er afebril og cerebralt upåfaldende.
Ved udskrivelse er følgende blodprøver fortsat abnorme:
- Hb: 6,5 mM/L, tidl. 6,0 (normal 8-11)
- leukocytter 30 x 109/L, tidl. 27 (normal 3-9)
- neutrofile granulocytter 4,0 x 109/L, tidl. 15 (normal 2.0-6.0)
- lymfocytter 25 x 109/L, tidl. 12 (normal 1,0-3,5)
- trombocytter 85 x 109/L, tidl. 80 (normal 150-400)
Er der grund til yderligere opfølgning, og i givet fald hvordan?
- Den persisterende anæmi og trombocytopeni samt det absolut forhøjede lymfocyttal er abnorme og skal udredes på specialafdeling, men kan foregå ambulant, da patienten er relativt velbefindede
- Specielt det forhold, at lymfocyttallet er steget yderligere, tyder på en tilgrundliggende lymfoproliferativ sygdom, som delvist har været undertrykt af patientens endogene glucocorticoidrespons ifm. legionalla-infektionen
Beskriv stadieinddelingen (A,B,C) af kronisk lymfocytær leukæmi.
- Stadium A: normal hæmoglobin, normale trombocytter og normale neutrofile granulocytter. Ingen generende lymfeglandelsvulst og højst 2 glandelregioner med abnormt store lymfeglandler
- Stadium B: normal hæmoglobin, normale trombocytter og normale granulocytter, abnormt store lymfeglandler i mere end 2 regioner, eventuelt hypermetabolisme
- Stadium C: anæmi (hæmoglobin <6.2 mM/L) og/eller trombocytopeni (<100 x109/L) som ikke er immunbetinget. Marv domineret af CLL-celler
Angiv hvornår der er indikation for behandling af kronisk lymfocytær leukæmi.
Hvad er behandlingsprincipperne?
- Stadium A behandles ikke
- Stadium B behandles, såfremt patienten har subjektive gener
- Stadium C behandles
Behandlingsprincipper:
- Peroral kemoterapi (fludarabin og cyclofosfamid), eventuelt suppleret med anti-CD20 antistof
- Behandlingsmålet er at bringe sygdommen til ro. Sygdommen kan ikke kureres med kemoterapi eller ved brug af monoklonale antistoffer. Når sygdommen er bragt i ro behandles sygdommen ved opblussen
Angiv mindst én hyppig følgetilstand til kronisk lymfocytær leukemi.
- Autoimmun (dvs. DAT positiv) hæmolytisk anæmi
- Autoimmun trombocytopeni (ITP)
- Hypogammaglobulinæmi og dermed associerede hyppige luftvejsinfektioner
Angiv prognostisk ugunstige faktorer for sygdommen kronisk lymfocytær leukæmi (udover avanceret klinisk stadium).
- Umuteret immunglobulin tunge kæde gen
- Ekspression af ZAP70
- Deletion af kromosom 11q og 17p
Angiv prognostisk gunstige faktorer for sygdommen kronisk lymfocytær leukæmi.
- Hypermuteret (>2% somatiske mutationer) IgH
- deletion 13q
Hvilke monoklonale antistoffer kan komme på tale i behandlingen af kronisk lymfocytær leukæmi?
- anti-CD20 antistof (rituximab)
- anti-CD52 antistof (alemtuzimab)
Beskriv hvilke undersøgelser der vil kunne bekræfte diagnosen dyb venetrombose i venstre femur.
- UL af venstre UE, D-dimer
- evt. flebografi
Skal dyb venetrombose i venstre femur behandles og i givet fald hvordan?
- Initialt lavmolekylært heparin s.c. dgl.
- samt K-vitaminantagonist i 3 mdr. med dosering efter INR
- Når INR er i terapeutisk niveau (2,0 - 3,0) seponeres heparin
- Støttestrømpe
Hvad er mulige årsager til kreatininforhøjelse?
- Dehydratio
- Hyperuricæmi med uratudfældning i nyrerne
- Hydronefrose (hypertrophia prostatae)
- Hypertensio arterialis
- evt.
- Polycystisk nyresygdom
- Anden årsag til postrenal afløbshindring
- Nyrearteriestenose
Angiv årsager til hæmoglobinniveau over normalområdet.
- Tobaksrygning
- Hjerte-/lungesygdomme med nedsat arteriel ilttension
- Dehydrering (evt. udløst af diuretikabehandling)
- Polycytaemia vera
- Længerevarende ophold højt over havoverfladen
- Nyretumorer med erytropoietin produktion
- Overbehandling med erytropoietin
- Misbrug af anabole steroider
- Intravaskulær dehydrering (polycytaemia spuria, nedsat P-volumen)
Angiv undersøgelser og deres niveau i forhold til normale, som kan anvendes ved vurdering af diagnosen polycytaemia vera.
- Hgb, leukocyttal, og trombocyttal (øget),
- E-volumen (øget),
- S-erytropoietin (nedsat),
- Øget cellularitet i knoglemarv
- Kromosomforandring (i knoglemarvsprøve), anfør gerne JAK2 mutation (i blod) (til stede).
- Jernmangel
(NB: ikke Philadelphia-kromosom)
Hvorledes behandles polycytaemia vera?
Primære behandling er venesectio for at holde hct. < 0.45
Ved trombocytose og leukocytose kan tillige gives cytoreduktiv behandling
Behandling med tabl. magnyl dgl. (med mindre acetylsalicylsyre er kontraindiceret).
Angiv nogle hyppige symptomer ved polycytaemia vera.
- Hudkløe (specielt efter bad, aquagen pruritus)
- Svedtendens
- Hovedpine
- Synsforstyrrelser
- Erytromelalgi
- Angina pectoris
- Claudicatio
Hvad er de hyppigste komplikationer til polycytaemia vera?
- Tromber, både arterielle og venøse (specielt ses tromber i vv. hepaticae)
- GI-blødning
- Podagra
- Uratsten
Beskriv mulige forløbsformer for polycytaemia vera set over et 20 års perspektiv.
- Overgang i et myelofibrose stadie
- Transformation til akut myeloid leukæmi
En 49-årig tidligere rask kvinde bliver indlagt akut via EL pga. svimmelhed, træthed og dyspnø. Ved indlæggelsen har pt hgb 3,5 mmol/l (ref. 7-10 mmol/l). Leukocyttal og trombocyttal er normale.
Hvilke blodprøver vil du tage for at udrede patienten for erhvervet hæmolytisk anæmi?
Beskriv det forventede resultat af undersøgelserne ved aktiv hæmolyse.
- Hæmoglobin: Nedsat ved inkompenseret hæmolyse, normal ved kompenseret hæmolyse
- MCV: Normal eller forhøjet
- Retikulocyttal: Forhøjet antal/andel
- Laktatdehydrogenase (LDH): Forhøjet
- Bilirubin (ukonjugeret): Forhøjet
- Haptoglobin: Lavt eller umåleligt
- Plasmajern: Forhøjet
- Frit hæmoglobin: Normalt eller forhøjet
- DAT (Coomb’s test): Positiv eller negativ
Forklar hvad man undersøger ved Coomb’s test (direkte antihuman globulin test, DAT), og beskriv resultatet ved autoimmun hæmolyse forårsaget af varmeantistof respektive kuldeantistof?
Påvisning af autoantistoffer rettet mod erytrocytmembran-antigener eller påvisning af komplement på erytrocytternes overflade.
Påvisning af IgG og/eller komplement ved autoimmun hæmolytisk anæmi med varmeantistof.
Påvisning af komplement ved autoimmun hæmolytisk anæmi med kuldeantistof.
Patienten har autoimmun hæmolytisk anæmi med et varmeantistof (maksimal virkning ved legemstemperatur).
Beskriv forventede fund i knoglemarv og perifert blod hos denne patient.
Knoglemarv: Øget (hyperplastisk) erytropoiese
Blod: Retikulocytose, evt. erytroblaster og sfærocyter
Beskriv mulige kliniske fund på grund af svær hæmolytisk anæmi.
- Bleghed
- Takykardi (sinusrytme eller evt. AFLI)
- Funktionel systolisk mislyd
- Hypotension
- Funktionsdyspnø
- Icterus
- Evt. splenomegali
Patienten har autoimmun hæmolytisk anæmi med et varmeantistof (maksimal virkning ved legemstemperatur).
Hvordan vil du behandle patienten, og hvordan monitoreres effekten af behandlingen i blodprøver?
- Binyrebarkhormon
- Folinsyretilskud
- Blodtransfusion ved behov
- Behandlingen monitoreres ved måling af:
- Hæmoglobin
- retikulocyttal
- LDH
- haptoglobin
- bilirubin
Nævn tre sygdomsgrupper, som kan omfatte, forårsage eller er associeret til erhvervet hæmolytisk anæmi og giv eksempler på disse.
- Hæmatologisk sygdom: Lymfoproliferativ B-celle sygdom (fx kronisk lymfatisk leukæmi, andre non-Hodgkin lymfomer), PNH
- Autoimmune sygdomme: Fx SLE
- Infektioner: Fx Mycoplasma, CMV, EBV, HIV, malaria
- Mangeltilstande: Især vitamin B12, folinsyre
Nævn mindst 4 forskellige mekanismer for udvikling af hæmolytisk anæmi (både medfødt og erhvervet) og giv eksempler på disse.
- Autoimmun hæmolyse: Varmeantistofbetinget, kuldeantistofbetinget
- Erytrocytmembranbetinget: Sfærocytose, elliptocytose
- Erytrocytfragmentering: Makroangiopatisk hæmolyse (mekanisk hjerteklap, dialyse), mikroangiopatisk hæmolyse (TTP, HUS, DIC)
- Enzymdefekter: G6PD-mangel, pyruvatkinasemangel, PNH (decay accelerating factor mangel)
- Hæmoglobinopatier: Seglcelleanæmi, thalassæmi
- Megaloblastær anæmi: Perniciøs anæmi, vitamin B12 mangel af andre årsager, folatmangel
- Hypersplenisme: Primær myelofibrose, Mb. Gaucher
Hvad er Hodgkin lymfom, hvad kendetegner sygdommen histologisk, hvilke undertyper skelner man imellem?
Hodgkin lymfom er en malign lymfoproliferativ sygdom.
Histologisk ses et blandet infiltrat bestående af de maligne celler- Hodgkin celler (Reed Sternberg celler) - sammen med et godartet/reaktivt betændelsesinfiltrat med små lymfocytter, neutrofile og eosionfile granulocytter, makrofager. Fibrose ses ved nogle undertyper.
De vigtigste histologiske undertyper er: nodulær sclerose, mixed cellularity, lymphocyte predominance.
Hvad er incidens, køn og aldersfordeling for Hodgkin lymfom (i DK).
Hvilke lymfeknuderegioner er hyppigst afficerede?
- 125/år i DK, bimodal med top hos yngre og midaldrende, hyppigere hos mænd end kvinder.
- Lymfeknuder på hals og i mediastinum
Hodgkin lymfom inddeles i forskellige stadier efter sygdomsudbredningen på diagnosetidspunktet, hvilke?
Stadium I-IV
I : forstørrede lymfeknuder i een region
II : forstørrede lymfeknuder i flere regioner, men samme side af diafragma
III : forstørrede lymfeknuder på begge sider af diafragma
IV : spredning til andre organer e.g. lever, knoglemarv.
Hvert stadium opdeles yderligere i
A : (ingen almensymptomer)
B : (almensymptomer, dvs feber (>38°C), vægttab (>10% over ½ år), nattesved)
Hvilke undersøgelser skal gennemføres for at bestemme sygdomsudbredningen af Hodgkin lymfom?
- ØNH-undersøgelse med fiberbronchoskopi
- CT-scanning af thorax og abdomen
- knoglemarvsundersøgelse
Hvordan er prognosen for Hodgkin lymfom?
Hvorledes behandles patienterne?
Prognosen afhænger især af stadiet på diagnose tidspunktet.
- god ved limiteret sygdom uden almensymptomer (5 års overlevelse 80-90%)
- ringere med ved mere avanceret sygdom (5 års overlevelse 40-50%)
Behandling Klassisk Hodgkin:
- stadium I og IIA: kombination of kemoterapi (ABVD) og lokaliseret strålebehandling
- stadium IIB og højere: alene kemopterapi (dog suppleret med strålebehandling mod evt resttumor)
Maligne lymfoproliferative sygdomme inddeles i 3 store grupper og i en lang række undertyper.
Nævn hovedgrupperne.
Hvilke 4 undertyper er hyppigst i DK og andre vestlige lande?
Hvilke undertyper ses især hos børn og unge?
- Hodgkin lymfom
- B-celle neoplasier
- T-celle neoplasier
De hyppigste lymfomer i vestlige lande er B-celle neoplasierne.
De 4 hyppigste undertyper er
- kronisk lymfatisk leukæmi/småcellet lymfocytært lymfom
- follikulært lymfom
- diffust storcellet B-celle lymfom
- myelomatose
Hyppigst hos børn og unge er
- Hodgkin lymfom
- akut lymfoblastær leukæmi/lymfoblast lymfom
- diffust storcellet B-celle lymfom
Beskriv kort de vigtigste histologiske karakteristika for de 4 grupper af maligne lymfoproliferative sygdomme.
- Kronisk lymfatisk leukæmi: diffus infiltration af små lymfocytter, regelmæssige cellekerner, sparsomt cytoplasma
- Follikulært lymfom: follikulære infiltrater bestående af en blanding af store celler (centroblaster) og små celler (centrocytter)
- Diffust storcellet B-celle lymfom: diffus infiltration af store lymfocytter
- Myelomatose: infiltration af atypiske plasmaceller (atypiske vil sige at cellekernerne ofte er forstørrede, nucleoleholdige)
70-årig kvinde med svær anæmi (hgb 4,3 mmol/l, MCV 120 fL, (reference 80-100 fL)), ændret afføringsvaner og nedsat følelse i benene.
Hvad er den mest sandsynlige årsag?
B12-vitamin mangel
31-årig kvinde fra Pakistan, som i forbindelse med graviditet får påvist mikrocytær anæmi på 5,4 mmol/l. MCV 69 fL (reference 80-100 fL).
Nævn 2 tilstande, som kan forklare dette, og hvilke undersøgelser der kan anvendes for at adskille de to årsager.
- Jernmangel
- bærertilstand for beta-thalassæmi (heterozygoti).
- undersøgelser:
- S-ferritin
- fraktioneret hæmoglobin (hæmoglobinelektroforese)
Hvad er den hyppigste årsag til hæmolytisk anæmi i Danmark?
Autoimmun hæmolytisk anæmi (Coomb’s positiv hæmolytisk anæmi).
Nævn mindst 3 årsager til mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi.
- Trombotisk trombocytopenisk purpura
- Hæmolytisk uræmisk syndrom
- Dissimineret intravaskulær koagulation
- Eclampsi/præeclampse
- Malign hypertension.
- Vaskulitsygdom
- Visse maligne sygdomme
- Visse medikamenter (cytostatika, clopidogrel, Sandimmun)
- Knoglemarvstransplantation
Kvinde, som gennem den sidste måned har følt sig svært syg med nattesved og infektionstegn fra hals og lunger, som har været behandlingsresistente overfor almindelig antibiotika. Egen læge finder leukocyttal på 0,7 x 109/l (3-9 x 109/l), hæmoglobin på 4,8 mmol/l (7-10 mmol/l) og trombocyttal på 34 x 109/l. (150-450 x109/l)
Nævn 3 sandsynlige diagnoser og hvilke(n) undersøgelse(r) er indiceret?
- Akut leukæmi
- Myelodysplastisk syndrom
- Aplastisk anæmi
- Undersøgelse: Knoglemarvsundersøgelse
Der er mange tilstande, som kan medføre pancytopeni, men på grund af de ret svære symptomer og ikke mindst den udtalte infektionstendens, er de 3 nævnte de mest sandsynlige.
Hvad forstås ved sentinel node (skildvagts-lymfeknude)-diagnostik?
Excisionsbiopsi af lymfeknude til hvilken lymfedrænagevejen fra tumorlejet er påvist med radioaktiv tracer eller/og farvestof
Hvad forstås ved et delhudstransplantat eller split-skin transplantat?
Et tyndt hudparti (ca. 0.3 mm tykt) med indhold af epidermis og en del af dermis, oftest høstet med en speciel transplantationskniv
Ved amputationsskader er det vigtigt med henblik på reimplantation at medsende alt amputeret væv til den afdeling, der foretager mikrokirurgisk reimplantation.
Hvorledes bør det amputerede væv forsendes?
Med patienten og afkølet til ca. + 4 grader Celsius. Må ikke fryses!
Nævn de 3 almindeligste former for hudkræft og den omtrentlig gennemsnitlige 5-års overlevelse for hver af dem.
- basalcellekræft -overlevelse tæt på 100 %
- pladecellekræft -overlevelse ca. 95 %
- malignt melanom -overlevelse ca. 80 %
Hvad er den vigtigste prognostiske faktor ved primært cutant malignt melanom uden tegn på metastasering?
Tumors invasionsdybde, tykkelsen (målt i millimeter)
42-årig kvinde med nydiagnosticeret hyperthyreose. På grund af denne påbegyndes antithyreoid medikamentel behandling (thycapzol). En måneds tid efter henvender kvinden sig hos vagtlæge med høj feber og svær halsbetændelse.
Hvad er den mest sandsynlige årsag?
Medikamentel agranulocytose
Hvordan stilles diagnosen kronisk myeloid leukæmi?
- Knoglemarvsundersøgelse
- Påvisning af Philadelphia-kromosom
57-årig mand med hovedpine og åndenød. Tidligere rask, men gennem de sidste år er han blevet tiltagende rødmosset i ansigtet. Han får målt en hæmoglobin på 14,2 mmol/l samt en hæmatokrit på 63.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose i dette tilfælde?
Nævn mindst to andre tilstande (differentialdiagnoser), som kan give de samme blodprøveværdier.
- mest sandsynligt: Polycytæmia vera
- Svær kronisk lungeinsufficiens
- Medfødt hjertesygdom
- Hypernefrom med ektopisk erytropoietinproduktion
En brandsårspatients akutte tilstand afhænger blandt andet af (nævn mindst 3 faktorer)…?
- Det forbrændte areals størrelse
- Destruktionens dybde
- Eventuelt inhalationsskade (røggas)
- Alder
Nævn forskellige måder at transplantere hud på.
- Delhudstransplantation
- Fuldhudstransplantation
- Stilket laptransposition
- Fri lap med karanastomoser
Hvad forstås ved en aksial lap, en ø-lap og en random-lap?
- Aksial lap: et stilket vævsparti (en lap), hvis arterielle blodforsyning sker gennem en benævnt arterie
- Ø-lap: et stilket vævsparti (en lap) isoleret på en arteriovenøs karstilk
- Random-lap: et stilket vævsparti (en lap), hvis blodforsyning sker gennem dermale kar
Hvad forstås ved brandsår af grad I, grad II og grad III?
- Grad I = destruktion af epidermis med rødme og smerter
- Grad II = destruktion af epidermis og dermis med vabeldannelse rødme og smerter
- Grad III = destruktion af alle hudens lag med lividitet og anæstesi
Angiv mindst 2 organer, hvor planocellulært karcinom forekommer (udgør mindst 20% af det pågældende organs karcinomer).
- Huden
- Esofagus
- Bronkier/lunger
- Cervix uteri
Beskriv kort de typiske forandringer i knoglemarven hos patient med myelomatose.
Infiltrater af maligne plasmaceller
Hvilken forandring findes typisk i udstrygningspræparater af blodet hos en patient med myelomatose – og hvad forårsager denne forandring?
Pengeruller (sammenklistrede røde blodlegemer) – forårsaget af sekretion af abnormt, monoklonalt immunglobulin fra de maligne plasma celler (M-komponent).
Røntgenbilleder af knoglerne viser ofte karakteristiske forandringer hos patienter med myelomatose, hvilke?
Multiple, osteolytiske foci (destruktioner)
Nævn 2 meget hyppige debutsymptomer ved myelomatose
Knoglesmerter
Fraktur
Hvad kaldes den maligne celle ved Hodgkin lymfom?
Hodgkin celler, Reed Sternberg celler
Hvordan ser den typiske celle ud i et lysmikroskop ved Hodgkin lymfom?
- Store celler
- en eller flere cellekerner med åben/lys kromatintegning
- meget tydelige/prominerende, violette/eosinophile nukleoler
Anfør mindst 4 cytologiske malignitetskriterier.
- høj kerne/cytoplasma ratio
- pleomorfi (kernepleomorfi)
- polymorfi (kernepolymorfi)
- mange mitoser
- abnorme mitoser
- mange nukleoler
- store nukleoler
- grov kromatintegning (hyperkromasi)
- vekslende tykkelse af kernemembranen
Hvordan stiller du biokemisk diagnosen DIC?
- B-Trombocytter falder
- P-Koag.faktor II+VII+X falder (INR stiger)
- P-APTT forlænges
- P-Antitrombin falder
- P-D-dimer stiger
- P-Fibrinogen falder
Hvilke 2 af de klassiske koagulationsfaktorer screenes med henblik på arvelige årsager ved udredning af venøs trombofili?
- DNA-koagulationsfaktor II,
- DNA-koagulationsfaktor V (Leidenfaktoren)
Hvilke(n) blodprøve(r) er de(n) optimale til at vurdere leverens syntese-kapacitet?
- P-koagulationsfaktor II+VII+X
- P-albumin
65-årig mand henvist pga. træthed og abdominalsmerter. Objektiv undersøgelse viser massiv splenomegali. Ingen rejseanamnese.
Nævn mindst 3 årsager til splenomegali.
Hvilke diagnoser vil man især overveje hos den aktuelle patient?
Hvorledes vil du komme diagnosen nærmere?
- Infektion (malaria, EBV), stase (akut og kronisk), neoplasi (især tumorer indenfor det hæmatopoietiske system).
- CML, myelofibrose.
- Blod og knoglemarvsundersøgelse til histologi og cytogenetik.
Nævn (mindst) otte blodprøver, der bruges i anæmidiagnostik.
- B-hæmoglobin
- B-MCV
- B-MCHC
- B-retikulocytter
- P-jern
- P-transferrin
- P-ferritin
- P-cobalamin (P-B12)
- Ery-folat
- B-leukocytter, total
- B-leukocytfraktioner
- B-trombocytter
- B-hæmoglobinelektroforese
På hvilket niveau ligger B-MCV ved thalassæmier, og hvilke blodprøver bruges til at fastslå diagnosen thalassæmi?
Ved thalassæmi ligger B-MCV under referenceintervallet.
Til at stille diagnosen thalassæmi bruges:
- Mikroskopi af udstrygning af perifert blod (anisocytose, targetceller)
- Hæmoglobinelektroforese
- Gen-diagnostik
Hvilke blodprøver bruges til at skelne mellem jernmangelanæmi og anæmi ved kronisk sygdom?
- Ferritin
Gode supplerende prøver:
- B-MCV
- B-MCHC
- P-Transferrin
- P-Transferrin receptor
- B-Hæmoglobin
(Hvad der ikke må stå: P-Jern, B-Retikulocytter)
Nævn cancerkemoterapeutikas vigtigste generelle bivirkninger.
- Kvalme
- opkastninger
- knoglemarvsdepression
- alopeci
- toksicitet på slimhinder i mundmave-tarmkanal
- påvirkning af gonaderne
- risiko for teratogenicitet, mutagenicitet og carcinogenicitet, sidstnævnte specielt hos alkylerende midler
Angiv årsager til anæmi ved malignt lymfom.
Marvinfiltration
Anæmi ved kronisk sygdom
Autoimmun hæmolytisk anæmi
Blødningsanæmi
Erytrofagocytose
Angiv mindst 3 differentialdiagnoser ved vena cava superior syndrom?
- Cancer pulmonis
- Malignt lymfom
- Malignt thymom
- Andre maligne tumorer med spredning til mediastinale glandler
- Visse benigne tilstande: aorta aneurisme, kronisk mediastinitis, Cushing syndrom
- Iatrogen (efter CVK)
En 55-årig kvinde har bemærket en ca. 2 cm stor knude i venstre aksil.
Giv foreslag til primær udredning.
- Anamnese
- Blodprøver bl.a. mhp. infektion
- Objektiv undersøgelse med fokus på
- aksillen og de øvrige glandel stationer
- mammae
- forandringer af venstre arm (ødem, sår, infektionstegn mv.)
- Ultralydscanning af knuden i aksillen med biopsi
- Mammografi
En patient kontakter afdelingen telefonisk og oplyser, at han har temperatur på 38,7 og at han går i kemoterapi.
Hvad er anamnestisk vigtigt, og hvilke undersøgelser skal udføres før stillingtagen til evt. behandling?
Anamnestisk:
- hvornår sidst fået kemoterapi og om muligt hvilke stoffer der er givet
- andre symptomer end feberen?
Hvis det er mellem 5-14 dage siden, der sidst er givet kemoterapi, skal patienten under alle omstændigheder indkaldes akut til:
- objektiv undersøgelse (specielt mhp. infektions- foci, petekkier)
- måling af værdier, akutte blodprøver (hgb, leukocytter, trombocytter, differentialtælling, bloddyrkning)
- røntgen af thorax
- evt. prøver fra relevante foci
Nævn den tumormarkør, der kan bidrage til at stille diagnosen prostata cancer.
Hvordan tolkes markøren?
P-Prostataspecifikt antigen (PSA).
Tolkning:
- PSA kan også være forhøjet ved BPH
- PSA kan være normalt ved prostatacancer
- Ratioen frit/total PSA er >20% hos normale og <20% hos patienter med prostatacancer
50-årig mand møder til forundersøgelse, efter han hos hudlæge har fået fjernet et modermærke lokaliseret til ryggen 5 cm kaudalt for angulus inferioris scapulae dxt.
Mikroskopi viste: Malignt melanom SSM (superficielt spredende melanom), level 3, tykkelse 1,8 mm uden ulceration.
Nævn de vigtigste dele af anamnesen og den kliniske undersøgelse.
- modermærkekræft i familien
- symptomer fra det fjernede modermærke og i hvor lang tid
- symptomer på fjernspredning, såsom knuder under huden, hoste, træthed, symptomer fra CNS og mavetarmkanalen
- huden på hele kroppen skal undersøges for at bestemme hudtypen mht. følsomhed for sollys, antal modermærker, type og fordelingen af dem mhp. at finde ud af, om patienten tilhører en population med en højere risiko for at udvikle modermærkekræft, og mhp. at afgøre om der er andre modermærker, der bør undersøges nærmere
- afhængig af lokalisationen af biopsistedet skal lægen danne sig et overblik over, hvilken lokal radikal behandling man eventuelt vil kunne tilbyde patienten
- undersøgelse af samtlige lymfeknuderegioner mhp. forstørrede lymfeknuder (hals, armhuler og lyskeregioner).
Hvilke typer af lægemidler kan anvendes til behandling af cytostatika-udløst kvalme?
5HT3-receptor antagonister, metoclopramid, antikolinergika, antihistaminika, glukokortikoider (neurokinin receptor-blokker, benzodiazepiner).
Nævn de vigtigste histologiske typer ved lungecancer.
Angiv hvilken af disse, der vil være typisk, når en ikke-ryger får lungecancer.
Planocellulært karcinom, adenocarcinom, småcellet lungecancer, storcellet lungecancer
Typsik for ikke-rygere: adenokarcinom
Angiv 3 eksempler på tumortyper, hvor der i dag anvendes strålebehandling samtidig med cytostatisk behandling (konkomitant behandling)?
cancer cervicis uteri
oesophaguscancer
hoved-hals cancer
Akut myeloid leukæmi (AML):
- Incidens og aldersfordeling
- De typiske mikroskopiske forandringer i blod og knoglemarv
- De hyppigste symptomer
- De vigtigste prognostiske faktorer
- ca. 100 pr år, hyppigst hos ældre/midaldrende
- I blodet ses myeloblaster. Knoglemarven er hyperplastisk med infiltrater af myeloblaster og fortrængning af det normale hæmatopoietiske væv.
- træthed (anæmi), blødningstendens (trombocytopeni), feber og infektioner (granulocytopeni)
- vigtige prognostiske faktorer er de cytogenetiske forhold
Nævn undertyperne af kronisk myeloproliferative sygdomme.
Polycytæmia vera
Essentiel trombocytose
Myelofibrose
Kronisk myeloid leukæmi
Hvilke undersøgerlser af knoglemarven er nødvendige for at stille diagnosen kronisk myeloproliferativ sygdom?
histologisk undersøgelse
kromosomundersøgelse/PCR [t(9;22)] ved CML
JAK2-mutationer ved de øvrige undertyper
Angiv mindst 3 årsager til anæmi ved malignt lymfom.
marvinfiltration
anæmi ved kronisk sygdom
autoimmun hæmolytisk anæmi
blødningsanæmi
hypersplenisme
erythrofagocytose
Du er læge i almen praksis, hvor en 65-årig kvinde henvender sig, fordi hun har følt en knude i brystet på venstre side. Mammografiscreening 8 måneder før var beskrevet normal.
Hvad gør du i forbindelse med konsultationen? Angiv hvilke(n) undersøgelse(r), du vil henvise til, såfremt du finder videre udredning indiceret.
Klinisk undersøgelse: palpation af mammae samt regionale glandler (axiller og periclave område).
Henvisning til mammografi, ultralyd af mammae og biopsi (tripletest).
Hvad er kriterierne for at betragte en c. mammae som “høj risiko”?
Tumor >10 mm
malignitetsgrad II
HER2 over-ekspression
En patient bliver efter lumpektomi anbefalet kemoterapi (cyclofosfamid kombineret med epirubicin og derefter paclitaxel), trastuzumab og endokrin behandling, samt strålebehandling af det opererede bryst.
Redegør kort for de fire foreslåede behandlingers formål og virkningsmekanismer.
Cytostatika er cellegift. Der er forskellige klasser: alkylerende, anti-metabolitter, topo-isomerase hæmmere, anti-mikrotubuli stoffer. Princippet for kombinationskemoterapi er, at præparater fra forskellige klasser kombineres for at øge chancen for effekt og samtidig søge at sikre, at stoffernes bivirkningsprofiler såvidt muligt er forskellige.
Targeteret behandling
Trastuzumab er targeteret behandling og er et antistof mod HER-2 (human epidermal growth factor receptor-2), som kan udtrykkes på kræftcellers overflade. Antistoffets binding til receptoren hæmmer vækstsignalet i tumorceller. Desuden aktiveres et cellulært immunrespons mod tumorceller grundet binding af antistoffet til celleoverfladen (antibody-dependent cellular cytotoxicity, ADCC).
Endokrin behandling
Østrogen-receptoren er en nukleær transkriptionsfaktor i østrogen-receptor positive brystkræftceller. Blokade eller inhibition af denne receptor/signalvej virker væksthæmmende.
Strålebehandling
Formålet med strålebehandling efter lumpektomi er, at reducere risikoen for lokalt recidiv og ny primærtumor i det opererede bryst. Den primære virkningsmekanisme ved strålebehandling er DNA-skade.
Stråleterapien gives for at reducere risikoen for lokalt og/eller lokoregionalt recidiv. Systemisk behandling gives for at reducere risikoen for metastatisk sygdom.
Patient efter lumpektomi påbegynder kemoterapi med epirubicin og cyclofosfamid, og 10 dage efter behandlingen får patienten feber. Patienten føler sig træt og ringer til hospitalet og rådes til at komme til Akutmodtagelsen.
Angiv hvilke blodprøver vil tage, hvilke symptomer vil du spørge efter, og hvilke kliniske undersøgelser vil du foretage.
Symptomer: Fokale klager fra øvre og nedre luftveje, abdomen, hud, evt. cicatricer og evt. katetre, port-a-cath og lignende iv adgange.
Undersøgelse mhp infektionsfokus: cavum oris, hjerte- og lungestetoskopi, undersøgelse af abdomen inkl. nyreloger. Undersøgelse af hud inkl. inspektion af evt. cicatricer og fremmedlegemer så som katetre og iv-adgange.
Blodprøver: Leukocytter med differentialtælling, trombocytter, hæmoglobin, CRP, elektrolytter, kreatinin, levertal.
Patient efter lumpektomi påbegynder kemoterapi med epirubicin og cyclofosfamid, og 10 dage efter behandlingen får patienten feber. Patienten føler sig træt og ringer til hospitalet og rådes til at komme til Akutmodtagelsen.
Blodprøver viser nu leukocytter på 0,5×109/L (3,5 - 8,8×109/L) med neutrofile granulocytter på 0,1×109/L (2,0 - 8,8×109/L). CRP er 8 mg/L (<10 mg/L). Temperaturen er 38,6 °C. Patienten er upåvirket.
Hvad kaldes tilstanden?
Febril neutropeni (/leukopeni)
Nævn mindst 2 almindelige bivirkninger til anti-østrogen behandling med aromatasehæmmere.
hedeture
ledsmerter
træthed
øget svedtendens
muskelsmerter
nedsat knoglemasse
En patient får påvist knoglemetastaser i flere hvirvelcorpora, samt medullær kompression i niveau med Th8.
Hvilke symptomer vil du spørge efter?
Hvilke kliniske undersøgelser vil du foretage?
Hvilke behandlingsmodaliteter kan komme på tale?
Smerter, inklusiv præcis beskrivelse af intensitet, type og lokalisation. Ændrede motoriske evner i underekstremiteterne? Urinretention (eller pludselig inkontinens)? Fækal inkontinens? Føleforstyrrelser?
Klinisk undersøgelse skal omfatte neurologisk undersøgelse, perkussion for blæredæmpning og exploratio rectalis.
Patienten skal behandles enten med kirurgi og strålebehandling eller strålebehandling alene. Steroidbehandling (prednisolon) gives for at afhjælpe tryksymptomer.
En 63-årig mand går til sin praktiserende læge i november 2018, da han har hyppig vandladning og flere gange har observeret lidt blod i urinen.
Beskriv mindst 4 sandsynlige årsager til makroskopisk hæmaturi hos denne patient.
- Urinvejsinfektioner (hæmoragisk cystitis), fx som følge af dårlig blæretømning grundet infravesikal obstruktion.
- Sten i urinvejene, som kan føre til infektion eller mekanisk irritation.
- Blødning kan skyldes koagulopati. Hyppigst vil dette være iatrogent, ved indtag af blodfortyndende medicin, som f.eks. warfarin (Marevan) eller NOAK. Sjældnere kan det skyldes hæmatologiske lidelser.
- Blæretumor. Sjældnere ses tumores i øvre urinveje, uroteliale eller renale.
- Prostatacancer kan i sjældne tilfælde debutere med blod i urinen.
- Nefrologiske lidelser kan føre til blod i urinen, f.eks. nefritis.
Hvor hyppigt ses monosymptomatisk mikroskopisk hæmaturi i normalbefolkningen?
Hvor mange med mikroskopisk hæmaturi uden ledsagesymptomer har patologi i urinvejene ved udredning?
Monosymptomatisk mikroskopisk hæmaturi ses hos 10-20 % af normalbefolkningen.
Mindre end 0,1 % af disse har alvorlige årsager til hæmaturien.
Nævn fejlkilder til rødfarvet urin eller til positiv urinstix for blod.
Frit hæmoglobin og myoglobin i urinen kan give positiv stix for blod.
Rødfarvet urin kan skyldes indtag af bestemte fødevarer (fx rødbeder), lægemidler (fx rifampicin) eller porfyri.
Hvor stor er risikoen for malignitet i urinvejene ved makroskopisk hæmaturi?
Hvilken malignitet findes hyppigst ved udredning af makroskopisk hæmaturi?
10-35% med makroskopisk hæmaturi har malignitet i urinvejene, hyppigst tumor i blæren.
Hvilke symptomer eller fund skal give anledning til mistanke om medicinsk nyresygdom ved fund af hæmaturi?
forhøjet kreatinin
ødemer
proteinuri
oliguri
svær hypertension
En 63-årig mand går til sin praktiserende læge i november 2018, da han har hyppig vandladning og flere gange har observeret lidt blod i urinen.
Hvad vil du spørge til i anamnesen for patienten nævnt indledningsvist?
Varighed af hæmaturi
Ledsagesymptomer inkl. LUTS
Smerter
Vægttab
Tidligere kirurgisk og medicinsk historik
Ekspositioner: Rygning, erhvervseksponering for benzenderivater, aromatiske aminer, tidligere strålebehandling, bilharziainfektion
Rejseanamnese
Medicinstatus
Dispositioner: Familiemedlemmer med cancer i urinvejene. Kronisk blæreinfektion