Blandede godter fra Basisbogen Flashcards
Angiv nøglepunkter for stabil angina pectoris.
Anstrengelsesudløste brystsmerter
Symptomer svinder for nitroglycering og hvile
Utilstrækkelig iltforsyning til myokardiet
EKG-forandringer ikke obligat
Angiv differentialdiagnoser til stabil angina pectoris
- gastritis
- refluks
- ulcus duodeni / ventriculi
- øsofagusspasmer (nitro kan have lindrende effekt)
- interkostal- / pectoralismyoser
- galdevejslidelser
- thorax-, skulder-, ryglidelser
- AKS
Hvilke risikofaktorer skal modificeres ved behandling af stabil angina pectoris - og hvad er behandlingsmålene for disse?
hyperlipidæmi (tot-kolesterol < 4,5 + LDL < 1,8 mmol/L)
hypertension (BT ≤ 140/90)
diabetes (stram BS-regulation)
rygning (rygeophør)
Angina pectoris: angiv medicinsk anfaldsbehandling (præparat og virkningsmekanisme)
Nitroglycerintablet eller -spray.
Reducerer preload ved dilatation af vener (hjertets fyldningstryk), dilaterer koronararterier
Angina pectoris: angiv anfaldsforebyggende og stabiliserende medicinsk behandling (præparat og virkningsmekanisme)
nitrat-depottabletter, β-blokkere, Ca-antagonister
Nitrat: reducerer preload ved dilatation af vener (hjertets fyldningstryk), dilaterer koronararterier; 8 timer medicinfri interval tilstræbes for at undgå toleranceudvikling
β-blokker: reducerer myokardiets iltforbrug ved at sænke frekvens og kontraktilitet; hæmmer optagelsen af Ca2+ over cellemembranen
Ca-antagonist: neg. inotrop effekt ved hæmning af Ca-optagelse; dilaterer arterier (reducerer afterload)
Angina pectoris: angiv antitrombotisk profylakse (præparat og virkningsmekanisme)
hjertemagnyl / ASS og clapidogrel, prasugrel eller ticagrelor
Hæmmer trombocytaggregation
Angiv komplikationer efter hjerteoperation inkl. hyppighed.
sternuminfektino (1-2%)
cerebrale komplikationer, oftest forbigående (1-2%)
pneumoni (10%)
forbigående arytmier, oftest AFLI (33%)
død (Euroscore)
I hvilke 3 undergrupper inddeles akut koronarsyndrom (AKS)?
STEMI
NSTEMI
ustabil angina pectoris
Hvad er de 3 hjørnesten i diagnosen af AKS?
vedvarende isklæmisymptomer
EKG-forandringer
og/eller
forhøjede biomarkører (TnI, CK-MB)
Angiv de 5 typer af akut myokardieinfarkt
Type 1: Spontant myokardieinfarkt (AMI) relateret til iskæmi, der skyldes primært koronart event (oftest plaqeruptur)
Type 2: Sekundært til iskæmi (øget iltkrav eller nedsat tilførsel), f.eks. anæmi, arytmi, hypertension, hypotension, koronarspasme, koronar emboli
Type 3: Pludselig uventet hjertedød, ofte med symptomer eller tegn på myokardieiskæmi, men hvor død indtræffer, før man får konstateret forhøjede biomarkører
Type 4a: Associeret til PCI
Type 4b: Associeret til stenttrombose
Type 5: Associeret til bypass-operation
Angiv nøglepunkter for ustabil angina pectoris (UAP) og non-ST-elevationsmyokardieinfarkt (n-STEMI)
- nyopståede, forværrede eller ophobede anginasymptomer (i hvile, om natten, ved minimal anstrengelse)
- nitroglycerin har ingen effekt
- UAP: normale troponiner; n-STEMI: forhøjede troponiner
- EKG-forandringer ofte tilstede
- medicinsk behandling initialt
- subakut invasiv undersøgelse og behandling
Angiv symptomer og fund ved UAP/n-STEMI
- intense brystsmerter i hvile eller ved minimal aktivitet, retrosternalt evt. med udstråling
- nitroglycerin har beskeden eller ingen effekt
- pt. fremtræder forpint, kan være bleg og svedende
- tp. op til 38 og moderat stigning i infektionstal (fasereaktanter) = infarktfeber
- ST-depression eller inverterede T-takker (kan være dynamiske)
Angiv medicinsk behandling af UAP og n-STEMI
Antitrombotisk: ASS + clapidogrel, prasugral eller ticagrelor
AK: lavmolekylært heparin
Smertestillende: nitroglycerin (drop), morfin og stesolid, BB
Antiinflammatorisk: statin
Angiv nøglepunkter for STEMI
Kraftige og vedvarende retrosternale smerter, ofte med udstråling
EKG med ST-elevationer
Forhøjede iskæmimarkører
Akut invasiv undersøgelse og revaskularisering ud fra EKG-fund
Angiv symptomer og fund ved STEMI
- intense, langvarige og voldsomme smerter og kvælningsfornemmelse (tøndebåndsfornemmelse)
- evt. prodrom i form af angina pectoris
- 50% (oftest kvinder) har diffuse mavesmerter, kvalme, opkastninger
- 15% forløber asymptomatisk
- pt. er forpint og angst
- evt. halsvenestase uden lungestase ved højresidig hjertesvigt
Angiv tidlige og senkomplikationer til AMI
tidlige (24-48 timer):
takyarytmier (VT, VF, AFLI, sinustakykardi)
bradyarytimer (AV-blok, sinusbradykardi)
kardiogent shock, lungeødem
sene (dage til måneder):
embolier, mitralinsufficiens, VSD, tamponade
aneurisme, perikarditis, arytmier, hjerteinsufficiens
Angiv lokalisationer af STEMI ud fra EKG-fund
Forvæg:
V2-4 elevation = anteroseptalt
V5-6 elevation = lateralt
Bagvæg:
II, III, aVF elevation = inferiort
V1-4 depression = posteriort
Angiv medicinsk behandling ved STEMI
Antitrombotisk: ASS + clapidogrel, prasugral eller ticagrelor
AK: ufraktioneret heparin
Smertestillende: nitroglycerin (drop), morfin og stesolid, BB
Antiinflammatorisk: statin
Hvilke udredningsmodaliteter kan anvendes til udredning af pt. mistænkt for stabil angina pectoris?
Hjerte-CT (herunder fractional flow reserve (FFR) CT)
Myokardiescintigrafi
Rubidium-PET CT (hvile og stress)
Stress ekkokardiografi
Arbejds-EKG
Stress MRI
Koronarangiografi
Beskriv NYHA-klassifikationen
NYHA 1: Hjertesygdom, der ikke medfører begrænsning af fysisk aktivitet. Normal fysisk aktivitet forårsager ikke træthed, palpitationer eller dyspnø.
NYHA 2: Hjertesygdom, der medfører let begrænsning i fysisk aktivitet. Normal fysisk aktivitet forårsager træthed, palipitationer og/eller dyspnø.
NYHA 3: Hjertesygdom, der medfører betydelig begrænsning af fysisk aktivitet. Mindre end normal fysisk aktivitet medfører træthed, palpitationer og/eller dyspnø. Ingen hvilesymptomer.
NYHA 4: Hjertesygdom, der medfører træthed, palpitationer og/eller dyspnø ved enhver form for fysisk aktivitet. Ofte til stede i hvile.
Hvornår betegnes tilstanden kongestiv hjerteinsufficiens?
Hvis hjerteinsufficiens er ledsaget af stasefænomener i lungekredsløb eller af perifere ødemer, betegnes tilstanden kongestiv hjerteinsufficiens.
Angiv nøglepunkter for kronisk venstresidig hjerteinsufficiens.
Dyspnø, træthed, ødemer
Anamnese, EKG, ekkokardiografi
ACE-hæmmer, betablokker, diuretika
lette tilfælde: 5-års overlevelse 50%
svære tilfælde: 1-års overlevelse 50%
Definér kronisk venstresidig hjerteinsufficiens.
Tilstand med åndenød, træthed og evt. ødemer betinget af nedsat hjertefunktion, der typisk påvises ved ekkokardiografi.
Blodprøver ved udredning af kronsik venstresidig hjerteinsufficiens?
Hgb, elektrolytter, kreatinin, levertal, p-glukose, TSH, CRP, leukocytter, BNP/pro-BNP (brain natriuretic peptide)