Blandede godter fra Basisbogen Flashcards

1
Q

Angiv nøglepunkter for stabil angina pectoris.

A

Anstrengelsesudløste brystsmerter

Symptomer svinder for nitroglycering og hvile

Utilstrækkelig iltforsyning til myokardiet

EKG-forandringer ikke obligat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv differentialdiagnoser til stabil angina pectoris

A
  • gastritis
  • refluks
  • ulcus duodeni / ventriculi
  • øsofagusspasmer (nitro kan have lindrende effekt)
  • interkostal- / pectoralismyoser
  • galdevejslidelser
  • thorax-, skulder-, ryglidelser
  • AKS
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke risikofaktorer skal modificeres ved behandling af stabil angina pectoris - og hvad er behandlingsmålene for disse?

A

hyperlipidæmi (tot-kolesterol < 4,5 + LDL < 1,8 mmol/L)

hypertension (BT ≤ 140/90)

diabetes (stram BS-regulation)

rygning (rygeophør)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angina pectoris: angiv medicinsk anfaldsbehandling (præparat og virkningsmekanisme)

A

Nitroglycerintablet eller -spray.

Reducerer preload ved dilatation af vener (hjertets fyldningstryk), dilaterer koronararterier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angina pectoris: angiv anfaldsforebyggende og stabiliserende medicinsk behandling (præparat og virkningsmekanisme)

A

nitrat-depottabletter, β-blokkere, Ca-antagonister

Nitrat: reducerer preload ved dilatation af vener (hjertets fyldningstryk), dilaterer koronararterier; 8 timer medicinfri interval tilstræbes for at undgå toleranceudvikling

β-blokker: reducerer myokardiets iltforbrug ved at sænke frekvens og kontraktilitet; hæmmer optagelsen af Ca2+ over cellemembranen

Ca-antagonist: neg. inotrop effekt ved hæmning af Ca-optagelse; dilaterer arterier (reducerer afterload)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angina pectoris: angiv antitrombotisk profylakse (præparat og virkningsmekanisme)

A

hjertemagnyl / ASS og clapidogrel, prasugrel eller ticagrelor

Hæmmer trombocytaggregation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv komplikationer efter hjerteoperation inkl. hyppighed.

A

sternuminfektino (1-2%)

cerebrale komplikationer, oftest forbigående (1-2%)

pneumoni (10%)

forbigående arytmier, oftest AFLI (33%)

død (Euroscore)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

I hvilke 3 undergrupper inddeles akut koronarsyndrom (AKS)?

A

STEMI

NSTEMI

ustabil angina pectoris

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er de 3 hjørnesten i diagnosen af AKS?

A

vedvarende isklæmisymptomer

EKG-forandringer

og/eller

forhøjede biomarkører (TnI, CK-MB)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv de 5 typer af akut myokardieinfarkt

A

Type 1: Spontant myokardieinfarkt (AMI) relateret til iskæmi, der skyldes primært koronart event (oftest plaqeruptur)

Type 2: Sekundært til iskæmi (øget iltkrav eller nedsat tilførsel), f.eks. anæmi, arytmi, hypertension, hypotension, koronarspasme, koronar emboli

Type 3: Pludselig uventet hjertedød, ofte med symptomer eller tegn på myokardieiskæmi, men hvor død indtræffer, før man får konstateret forhøjede biomarkører

Type 4a: Associeret til PCI

Type 4b: Associeret til stenttrombose

Type 5: Associeret til bypass-operation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv nøglepunkter for ustabil angina pectoris (UAP) og non-ST-elevationsmyokardieinfarkt (n-STEMI)

A
  • nyopståede, forværrede eller ophobede anginasymptomer (i hvile, om natten, ved minimal anstrengelse)
  • nitroglycerin har ingen effekt
  • UAP: normale troponiner; n-STEMI: forhøjede troponiner
  • EKG-forandringer ofte tilstede
  • medicinsk behandling initialt
  • subakut invasiv undersøgelse og behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv symptomer og fund ved UAP/n-STEMI

A
  • intense brystsmerter i hvile eller ved minimal aktivitet, retrosternalt evt. med udstråling
  • nitroglycerin har beskeden eller ingen effekt
  • pt. fremtræder forpint, kan være bleg og svedende
  • tp. op til 38 og moderat stigning i infektionstal (fasereaktanter) = infarktfeber
  • ST-depression eller inverterede T-takker (kan være dynamiske)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv medicinsk behandling af UAP og n-STEMI

A

Antitrombotisk: ASS + clapidogrel, prasugral eller ticagrelor

AK: lavmolekylært heparin

Smertestillende: nitroglycerin (drop), morfin og stesolid, BB

Antiinflammatorisk: statin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv nøglepunkter for STEMI

A

Kraftige og vedvarende retrosternale smerter, ofte med udstråling

EKG med ST-elevationer

Forhøjede iskæmimarkører

Akut invasiv undersøgelse og revaskularisering ud fra EKG-fund

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv symptomer og fund ved STEMI

A
  • intense, langvarige og voldsomme smerter og kvælningsfornemmelse (tøndebåndsfornemmelse)
  • evt. prodrom i form af angina pectoris
  • 50% (oftest kvinder) har diffuse mavesmerter, kvalme, opkastninger
  • 15% forløber asymptomatisk
  • pt. er forpint og angst
  • evt. halsvenestase uden lungestase ved højresidig hjertesvigt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv tidlige og senkomplikationer til AMI

A

tidlige (24-48 timer):

takyarytmier (VT, VF, AFLI, sinustakykardi)

bradyarytimer (AV-blok, sinusbradykardi)

kardiogent shock, lungeødem

sene (dage til måneder):

embolier, mitralinsufficiens, VSD, tamponade

aneurisme, perikarditis, arytmier, hjerteinsufficiens

17
Q

Angiv lokalisationer af STEMI ud fra EKG-fund

A

Forvæg:

V2-4 elevation = anteroseptalt

V5-6 elevation = lateralt

Bagvæg:

II, III, aVF elevation = inferiort

V1-4 depression = posteriort

18
Q

Angiv medicinsk behandling ved STEMI

A

Antitrombotisk: ASS + clapidogrel, prasugral eller ticagrelor

AK: ufraktioneret heparin

Smertestillende: nitroglycerin (drop), morfin og stesolid, BB

Antiinflammatorisk: statin

19
Q

Hvilke udredningsmodaliteter kan anvendes til udredning af pt. mistænkt for stabil angina pectoris?

A

Hjerte-CT (herunder fractional flow reserve (FFR) CT)

Myokardiescintigrafi

Rubidium-PET CT (hvile og stress)

Stress ekkokardiografi

Arbejds-EKG

Stress MRI

Koronarangiografi

20
Q

Beskriv NYHA-klassifikationen

A

NYHA 1: Hjertesygdom, der ikke medfører begrænsning af fysisk aktivitet. Normal fysisk aktivitet forårsager ikke træthed, palpitationer eller dyspnø.

NYHA 2: Hjertesygdom, der medfører let begrænsning i fysisk aktivitet. Normal fysisk aktivitet forårsager træthed, palipitationer og/eller dyspnø.

NYHA 3: Hjertesygdom, der medfører betydelig begrænsning af fysisk aktivitet. Mindre end normal fysisk aktivitet medfører træthed, palpitationer og/eller dyspnø. Ingen hvilesymptomer.

NYHA 4: Hjertesygdom, der medfører træthed, palpitationer og/eller dyspnø ved enhver form for fysisk aktivitet. Ofte til stede i hvile.

21
Q

Hvornår betegnes tilstanden kongestiv hjerteinsufficiens?

A

Hvis hjerteinsufficiens er ledsaget af stasefænomener i lungekredsløb eller af perifere ødemer, betegnes tilstanden kongestiv hjerteinsufficiens.

22
Q

Angiv nøglepunkter for kronisk venstresidig hjerteinsufficiens.

A

Dyspnø, træthed, ødemer

Anamnese, EKG, ekkokardiografi

ACE-hæmmer, betablokker, diuretika

lette tilfælde: 5-års overlevelse 50%

svære tilfælde: 1-års overlevelse 50%

23
Q

Definér kronisk venstresidig hjerteinsufficiens.

A

Tilstand med åndenød, træthed og evt. ødemer betinget af nedsat hjertefunktion, der typisk påvises ved ekkokardiografi.

24
Q

Blodprøver ved udredning af kronsik venstresidig hjerteinsufficiens?

A

Hgb, elektrolytter, kreatinin, levertal, p-glukose, TSH, CRP, leukocytter, BNP/pro-BNP (brain natriuretic peptide)

25
Q

Hvilke diagnostiske oplysninger får man ved ekkokardiografi?

A

hjertesvigt

kaviteternes størrelse

ventrikelvæggens tykkelse

forhold i perikardiet

hjerteklaplidelser

LVEF

26
Q

Hvad er den medicinske basisbehandling ved venstresidig hjertesvigt (LVEF < 45%)?

A

ACE-hæmmer

Ved bivirkning til ACE-hæmmer (tør hoste) gives angiotensin-II-antagonister (angiotensinreceptor-blokker ARB, fx losartan)

27
Q

Nævn en væsentlig bivirkning ved spironolacton - og hvilket alternativt præparat man kan skifte til

A

Gynækomasti - der kan skiftes til eplerenon

28
Q

Angiv behandling for patienter med systolisk hjertesvigt i henholdsvis NYHA (New York Heart Association) gruppe I, II, III og IV.

A
  • NYHA I: betablokker og ACE-hæmmer/ARB (angiotensin II-receptorblokkere)
  • NYHA II: betablokker, ACE-hæmmer/ARB, spironolacton eller epleronon). Man kan overveje diuretisk behandling, digoxin, biventrikulær PM og ICD
  • NYHA III: Som ovenfor samt diuretisk behandling, overvej hjertetransplantation
  • NYHA IV: Som ovenfor, overvej inotropi
29
Q

Angiv nøglepunkter for mekanisk tyndtarmsileus.

A

Meteorisme, turevise abdominalsmerter, afførings- og flatusstop

rigelige og højfrekvente/metalliske tarmlyde

stort væsketab til tarmen og opkastninger → svær hypovolæmi og elektrolytdérangement

Akut operation; trods korrekt behandling høj morbiditet og mortalitet

30
Q

Hvad er hyppigste årsag til mekanisk tyndtarmsileus? Angiv også andre årsager.

A

Hyppigste: adhærencer fra tidl. op eller peritonitis

  • inkarcererede hernier
  • dissemineret cancer
  • Mb. Crohn
  • galdesten
  • tyndtarmstumorer
  • stråleskader
31
Q

Hvad er en strangulationsileus?

A

Mekanisk tyndtarmsileus, hvor der er afklemning af blodforsyningen.

32
Q

Hvad er de hyppigste årsager til mekanisk colonileus?

A
  • colon- / rektumcancer
  • volvulus (tarmslyng, strangulationsileus)
  • divertikulitis
  • Mb. Crohn
  • invagination
  • iskæmisk colitits
  • stråleskader
33
Q

Hvilke parakliniske undersøgelser vil du foretage ved udredning af mekanisk tyndtarmsileus?

A

Blodprøver: hæmoglobin, elektrolytter, kreatinin, karbamid, blodtype, BAS-test, a-gas

Billeddiagnostik: CT abdomen med i.v. kontrast

34
Q

Hvad viser CT ved mekanisk tyndtarmsileus?

A

dilaterede tyndtarmsslynger

væskespejl

sammenfaldet tarm analt for stoppet

35
Q

Hvad er differentialdiagnoser til mekanisk tyndtarmsileus?

A

gastroenteritits

urolithiasis

cholecystolithiasis

akut pankreatitis

obstipation

colonileus

36
Q

Beskriv den initale behandling af mekanisk tyndtarmsileus.

A

Væsketerapi med korrektion af hypovolæmi (ofte 8-10L)

Tarmen aflastes med ventrikelsonde til sug

Anlæggelse af blærekateter

Blodprøvetagning mhp operation

37
Q

Angiv nøglepunkter til mekanisk colonileus.

A

Hyppigste årsag er cancer.

Pt. er relativt upåvirkede, men skal vurderes og behandles hurtigt.

Meteorisme, sjældent smerter, afførings- og flatusstop.

Akut colonkirurgi indebærer høj morbiditet og mortalitet.

38
Q

Hvilke parakliniske undersøgelser vil du iværksætte ved udredning af mekanisk colonileus?

A

Blodprøver: hæmoglobin, elektrolytter, kreatinin, karbamid, blodtype og BAS-test, a-gas

Billeddiagnostik: CT abdomen med i.v. kontrast

39
Q

Beskriv behandlingen af mekanisk colonileus.

A

Hypovolæmi korrigeres

Ventrikelsonde og KAD anlægges

Blodprøver mhp. operation