Ø-N-H: Introduktion/undersøgelsesteknikker Flashcards

1
Q

Nystagmus - hvordan beskrives dette?

A
  1. Beskriv den hurtigste fase
  2. Retning:
    i. horisontal
    ii. vertikal => neurolog (CNS + perifert)
    iii. Rotatorisk (med eller modsat uret)
    Ved retningsskifte => neurologerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad har øresten og nystagmus med hinanden af gøre?

A

Hvis øresten kan stillingsændring fremkalde nystagmus (BPPV) - fx. når man ligger pt. ned

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

I øre næse hals journalens objektive del, hvad høre da under generelt (altid udføres)?

A
  1. Generelt:
    i. almen tilstand
    ii. Ernæringsstatus
    iii. Farve (fx anæmisk, icterus eller dårlig iltning af huden)
    iv. Respiration * Obs. inspiratorisk stridor og dyspnø skal altid dokumenteres ift. truede luftveje
    v. Stemme fx normal, nasal, guttural (kartoffeltale) eller hæs
    + BT, St. P og C
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilken test kan bruges som indirekte mål for stemmelæbernes lukkeevne, og ved patologi kan det være pga. skader på hvilke strukturer?

A

Test:
+ Fonationstiden (FT: den tid, en person kan fonere et “a” på, fra maksimal inspiration, til fonationen ophører.
* obs. testen afhænger af pt.’s lungefunktion

Patologi:
+ n. recurrens-parese

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn de 12 kranienerver:

A
  1. N. Olfactorius
  2. N. Opticus
  3. N. Oculomotorius
  4. N. Trochlearis
  5. N. Trigeminus
  6. N. Abducens
  7. N. Facialis
  8. N. Vestibulocochlearis
  9. N. Glossopharyngeus
  10. N. Vagus.
  11. N. Accesorius
  12. N. Hypoglossus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Sensorisk og motorisk tager de 12 kranienerver sig af hvilke funktioner?

A
  1. Olfactorius
    + Lugtesans
  2. Opticus
    + Syn
  3. Oculomotorius
    + Øjendrejning opad, medialt og nedad. Løft af øverste øjenlåg.
    + Pupilkonstriktion
  4. Trochlearis
    + Øjendrejning nedad-udad
  5. Trigeminus
    + Ansigt, hovedbund til vertex, mund- og næsekavitet, tungens forreste 2/3 (sensorisk), dura
    + Tyggefunktion
  6. Abducens
    + Øjendrejning lateralt
  7. Facialis
    + Smag på tungens forreste 2/3
    + Ansigtsmimik, tåre- og spytsekretion
  8. Vestibulocochlearis
    + Hørelse, ligevægtsfunktion
  9. Glossopharyngeus
    + Svælg, bløde gane, mellemøre, smag på bageste 1/3 af tungen, spytsekretion
    + Musculus stylopharyngeus.
  10. Vagus
    + Øregang, smagsløg på tungeroden, torakale og abdominale viscera til og med flexura sin.
    + Pharynxmuskler, bløde gane, larynx, torakale og abdominale viscera
  11. Accessorius: Hoveddrejning, skulderløft
  12. Hypoglossus: Tunge
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken test benyttes ofte ifb. test af 1. kranienerve?

A

N. Olfactorius: Grov kvalitativ test, hvor pt. lugter til forskellige duftstoffer

+ husk at n. trigeminus også kan blive stimuleret af kemiske duftstoffer fx terpentin, pebermynte, kamfer, formaldehyd og ammoniak.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvorledes undersøges 2. kranienerves funktion?

A

Undersøger synsstyrke og synsfelt, hvor pt. sidder med afstand til undersøgeren med én hånd foran det ene øje, og pt. skal angive hvornår undersøgerens finger fornemmes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Kranienerverne III, IV og VI har betydning for hvilke funktioner og hvordan undersøges de?

A

pupilreaktion, øjenaksernes position og øjets bevægelse.

  1. Pupilstørrelse er ens, og reagerer egalt på lys?
  2. Øjenakserne paralelle?
  3. H-konfiguration - obs. evt. dobbeltsyn?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvorledes undersøges kranienerve V?

A
  1. Sensorik: berøring, smerte og temperatur i alle tre trigeminusgrene
    V1: ofthalmica
    V2: maxillaris
    V3: mandibularis
  2. Corneasensibilitetsundersøgelse: let berøring af cornea lige lateral for pupillen med en lille vatpind
  3. motorisk: pt. bider kraftigt sammen og samtidig inspicere og palpere m. masseter og m. temporalis mhp. muskelfylde og atrofi.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvorledes undersøges kranienerve VII?

Klinik:
1. Hvad er Bells fænomen?

A
  1. Motoriske funktion:
    + observere den voluntært udløste kontraktion af ansigtsmuskulaturen - obs. mærker efter om der er kraftnedsættelse
    + M. stapedius undersøges ved tympanometri
  2. smagssansen (tungens forreste 2/3)
    + især surt og sødt
  3. sekretorisk parasympaticus
    + gld. lacrimalis, nasales, palatini, submandibularis, sublingualis

Klinik:
Bells fænomen optræder ved forsøg på sammenknibe øjnene => bulbus drejes opad på den ene side. Se side 36

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvorledes undersøges kranienerve VIII?

A

De vestibulære fibre: ligevægtsorganet (gang. vestibulare) med koordinationstest:
+ finger-næse, finger-næse-finger og knæ-hæl-forsøg
+ Ligevægtsforstyrrelser: Rombergs test, blindgang og diverse steptest

(undersøgelse af det vestibulære systems funktioner har primært til formål at skelne imellem evt. skader perifere eller mere centrale læsioner i systemet)

De cochleære fibre: hørelsen (gang. spirale)

  1. primær: Rinne og Weber
  2. Audiometri
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvorledes undersøges kranienerve IX?

A

N. Glossopharyngeus
1. Motorisk (m. stylopharyngeus, som er vigtig ifb. synkning) - kan IKKE undersøges isoleret!
+ man kan få indtryk ved at inspicere den bløde gane og få pt. til at sige “ah” => normalt: den bløde gane løftes symmetrisk

  1. Sensative: bedømme sensibiliteten på ganebuer, tonsilleje og svælgets bagvæg ved at berøre disse områder med en vatpind.
  2. Sekretoriske funktion: evt. kvantitativ måling af spytmængde, hvilket ikke udføres ofte.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvorledes undersøges kranienerve XI?

A

N. Accesorius er 100% motorisk for hhv:
1. M. Sternocleidomastoideus
+ Undersøgelse: pt. drejer hovedet til siden mod modstand, og samtidig palperes den modsidige m. SCM

  1. M. trapezius
    + undersøgelse: skulderløft ved modstand
    + inspektion af scapulae (symmetri)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan kan kranienerve XII undersøges?

A

N. hypoglossus er ren motorisk (tungens tværstribede muskulatur)
+ undersøg tungens bevægelser og evt. atrofi af muskulaturen.

Patologi:

i. Ensidig hypoglossus-parese: tungen kan ikke rækkes lige ud, men devierer mod den syge side.
ii. Ved nukleær og infranukleær affektion ses mere udtalt tungeatrofi ende ved supranukleær affektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

I hvilket frekvensområde kan mennesket høre?

A

Frekvensområde 16-20.000 Hz

En lyd beskrives ved sin:

  1. frekvens, Hz
  2. Styrke, dB
  3. varighed
17
Q

Hvilke typer høretab kan forekomme, og hvilke test kan hjælpe med udredning?

A
  1. Konduktivt høretab
    + dvs. patologiske tilstande i øregangen og mellemøret
    + Rinnes prøve: stemmegaflen høres kraftigst på processus mastoideus = Rinnes prøve negativ.
    * kan findes negativ ved svær ensidig sensorineural hørenedsætelse pga. overhøring af det raske øre = falsk negativ
    + Weber: ved ensidig konduktiv lidelse ved tonen høres bedst i det dårlige øre
  2. Sensorineurale høretab
    + dvs. Lidelser i n. cochlea n. cochlearis eller mere central placering.
    + Rinnes prøve: stemmegaflen høres kraftigst foran øret = Rinnes prøve positiv
    + Weber: ensidig sensorineurallidelse vil tonen høres bedst i det raske øre.
  3. Blanding af 1 og 2
18
Q

Hvad er et audiometer?

A

en elektrisk generator, som kan frembringe rene toner af forskellig frekvens, intensitet og varighed.

Frekvens ≈ 125-8000 Hz
Decibelskala ≈ -10-110 dB

=> tærskelværdier for lydledning og knogleledning + tærskelerne for stapediusreflekser
_________________________
Aflæsning s. 44:

  1. Konduktivt høretab: knogleledningstærsklerne bedre end lydledningstærskerne, air-bone-gap
19
Q

Hvad forståes ved taleaudiometri?

A

Der anvendes bånd- eller cd-afspiller med styrkeregulering, som er kalibreret i dB.

i. Speech reception threshold: tærsklen for tale, forstås den intensitet i dB, ved hvilken patienten forstår 50% af prøveordene
ii. Theshold carhart, TC: gennemsnitlige tærskel for talefrekvenserne (500, 1000, 2000 Hz)
iii. discrimination i %, DS: skelneevnen, for hvor stor en del af prøveordene udtrykt i procent der forstås.
* jo større et sensorineuralt høretab, jo større diskriminationstab.

20
Q

Hvad er ørets akustiske impedans, og hvilken klinisk betydning har det at måle på denne parameter?

A

Den modstand, som ørets transmissionssystem (øregang, trommehinde, øreknoglekæde og fenestre i det ovale og runde vindue) yder ved lydpåvirkning.
* modstanden er frekvensafhængig

Måles via Madsen paparatur
+ Stor betydning for måling af mellemøretstykket og isærlig grad til påvisning af væske i mellemøret som ved sekretorisk otitis media
(impedensmålingerne vil være upåvirket af trykændringer i ovenstående tilfælde)

21
Q

Hvad er meningen med stapedius effekten?

A

Muskel reflektorisk kontraheret og dermed dæmper øreknoglernes udsving ved kraftig lyd mhp. beskyttelse af det indre øre.
+ obs. latenstid
+ oftest ved intensiteter større end 70-80 dB

22
Q

Hvad er recruitment, og hvornår ses det oftest?

A

Dif. forhøjet høretærskel.

+ Recruitment ses især ved høretab lokaliseret til cochlea
+ medføre kvantitativt såvel som kvalitativ høretab (dynamisk forvrængning af lydbilledet, fx at tale)
+ Årsag: formentlig et helt eller delvist bortfald af de ydre hårceller i det cortiske organ, som varetager hørelsen for lavere intensiteter = høretærsklen er forhøjet

obs. Fowlers prøve kan kun benyttes såfremt der er forskel i høretærsklen på de to ører.

23
Q

Hørescreening foretages af alle nyfødte i DK. Hvorledes kan der udføres den mellem 2. og 10. levedøgn, og hvilke børn er risikobørn?

A

Hjernestammeaudiometri og/eller måling af ptpalistiske emissioner

Risikobørn:
+ arvelig disposition til sensorineuralt høretab
+ præmaturitet
+ syndromer associeret med hørenedsættelse
+ medfødte kraniedeformiteter
+ kongenitter og tidligt erhvervede høreskadelige infektioner

24
Q

Inddel de vestibulære reaktioner:

A
  1. Vestibulookulære reflekser (VOR)
    i. Nystagmus => Bartels briller
    ii. Kompensatoriske øjenbevægelser (medrulning af øget ved hældning af øjet)
    iii. Pupilreaktioner
  2. Vestibulospinale reflekser, der giver anledninger til ændringer i kropstilling og bevægelser.
    i. Ataksi: FN, FNF, KH og gang med både lukkede og åbne øjne.
    ii. Dysmetri (forbipegning): FNF-forsøg og staktarmtest
    iii. asynergi: dysdiadokokinese (manglende evne til at udføre hurtige gentagne bevægelser
    iv. intensionstremor: FN-forsøg
  3. Vestibuloautonom regulering, der omfatter reaktioner udløst fra det autonome nervesystem (subjektiv bevægelsesillusion, kvalme, opkastninger og ændringer i puls samt i respiration)
    + obs. påvirkning af følsomhed for bevægelsessyge, respirationskontrol, kardiovask-kontrol, søvn, affektiv og emotionel respons, især angst.
25
Q

Karakteriser vestibulær nystagmus

A

Def. Ufrivillig rytmisk øjenbevægelse, hvor de langsom bevægelse efterfølges af en modsatrettet hurtig bevægelse.
+ kan enten være fysiologisk eller patologisk (fx spontan nystagmus, blikretningsnystagmus og positionsudløst nystagmus)

Via Bartels briller forstørres bulbus + forhindre at øjet fiksere:

i. Horisontal-rotatorisk => evt. perifer nystagmus (obs. udløses med variende grad af forsinkelse og med trætbarhed, hvilket nedenstående ikke gør)
ii. Vertikal nystagmus => affektion af CNS

26
Q

De patologiske former for nystagmus omfatter hvilke symptomer og fund?

A
  1. Spontan nystagmus: uprovokeret i sidden og stående stilling
    i. Perifert i det vestibulære system:
    + horisontal-rotatorisk med stor frekvens og lille amplitude
    +++ udtalt svimmelhed
    ii. Centralt placering
    + oftest rent horisontal, vertikal eller rotatorisk med langsom frekvens og stor amplitude
    + mindre svimmelhed
  2. Blikretningsudløst nystagmus
    + optræder ved sideblik og har kun betydning ved sideforskel.
    fx alkoholpåvirkning (jo højere promille, jo mere udtalt nystagmus)
    + Nystagmus ved blik opad eller nedad (vertikal nystagmus) er ALTID patologisk! => Head-shake og impulstest
  3. Positionsudløst nystagmus
    + afhænger af hovedets position
    + Dix-Hallpikes test (tester primært posteriore buegangs funktion)

(Den laterale buegang undersøges med den kaloriske prøve med hhv. 30 og 44 grader varmt vand i rygleje => nystagmus. Obs. tidskrævende!!!)

27
Q

Hvorledes inddeles svimmelhed?

A
  1. Vertigo (bevægelsesillusion)
    + Kan både være fysiologisk (køresyge, højdesvimmelhed…) og patologisk
    + Beskrives: gyratorisk (snurrende) eller nautisk karakter (skibdækssvimmelhed, gyngende)
    + inddeles i 4 kliniske syndromer s. 59
  2. Præsynkope/synkope
    Fornemmelse af at skulle besvime eller miste bevidtsheden
  3. Ligevægtsforstyrrelse
    Følelse af usikkerhed eller tab af balance
  4. En ukarakteristisk ørhed
28
Q

Udover inddelingen af svimmelhed, så kommer man nærmere ætiologien ved at spørge om følgende?

A

? Akut eller gradvist indsættende debut
? Varighed
? udløsende/aggraverende faktorer fx positionsændring
? auditive symptomer fx hørenedsættelse, tinnitis, fylde eller trykken i ørene og smerter => os. perifer vestibulær dysfunktion
? Tidl. hovedtraumer, infektioner, forbrug af toksika og medicin

Tegn på central neurologisk dysfunktion inkl.:
+ diplopi (dobbeltsyn), attaksi, dysfasi, dysfoni og sensoriske og/eller motoriske klager

29
Q

Nævn nogle indikationer for bronkoskopi:

A
  1. diagnostik ved langvarig luftvejsinfektioner samt hæmoptyse med eller uden røntgenologiske forandringer
  2. Diagnostik ved røntgenologiske forandringer i luftveje og lunger med eller uden symptomer
  3. Terapeutisk ved inspireret fremmedlegeme, atelektase, lungeabsces og bronkostenose.
30
Q

Inddel og karakteriser dysfagi?

A
  1. Orofaryngeal dysfagi
    + problemer med bolusformation og -transport
    + evt. aspiration og refurgitation
    + pt. angiver oftest nøje lokalisationen af generne.
  2. Øsofageal dysfagi => altid øsofagoskopi
    + passagen af væske eller mad stopper efter synkningen
    + diffus lokalisation bag brystbenet
    obs. + hæshed obs for cancer med spredning til n. laryngeus recurrens.
31
Q

Hvad er de hyppigste årsager til dysfagi?

A

Akut tonsillitis eller faryngitis

eller senskader fra stråle- og kirurgibehandling.

32
Q

Hvad er globulus?

A

Fornemmelse af en klump eller et fermmedlegeme i halsen uden måltidsrelation og adskiller sig således fra dysfagi.

33
Q

Hvorledes undersøges synkefunktionen?

A
  1. Fiberlaryngoskopi med
    i. FEES
    ii. Videofluroskopi
    iii. ved Øsofageal dysfagi => altid øsofagoskopi
    iv. Røntgenundersøgelse
    v. Øsofagusmanometri obs. motilitetsforstyrrelser
    vi. intraøsofageal pH-måling
  2. CT eller MR-skanning afhængigt af symptomer og fund ved objektive undersøgelse.
34
Q

Hvad bruges Technetium 99 ved?

A

Thyroideaskintigrafi: til patienter med patologiske processer i glandula thyroidea (vurderet ved UL)

Tachnetium 99 er traceren, som optages i områder med hormonproduktion.