Nyrerne - mak Flashcards
Beskriv nyrerne makroskopisk (udvendigt)
Rødbrun, bønneformet og vejer 150 g.
Forflade konveks (fremad,lateralt)
Bagflade (Bagud, medialt).
Lateralkant konveks, mens medialkanten er konkav (hilum).
Afrundet bred øvre pol.
Hilum renale vender medialt fremad - her afgår radix.
Beskriv nyrernes topografi
Regio lumbalis på bagerste bugvæg (T12-L3), venstre højere (costa 11-12) end højre (costa 12).
Følger respirationsbevægelser.
Beskriv nyrernes relationer
Øvre pol mod diafragma og binyre.
Bagflade mod Psoas major, Quadratus lumborum og Transversus abdominis. N. subcostalis og N. iliohypogastricus samt N. ilioinguinale.
Højre nyre: Leveren,pars descendens duodeni og flexura coli dextra.
Venstre nyre: Milten og flexura coli sinistra + colon descendens. Ventriklen og pancreas.
Beskriv nyrernes peritonealforhold
Delvis peritonealbeklædt.
Højre nyre: Område ud for leveren er peritonealbeklædt (store sæk).
Binyre, colon, duodenum er forbundet til nyrens forflade via løst BV.
Venstre nyre: Område mod ventriklens bagflade er peritonealbeklædt (lille sæk).
Område mod milten og jejunum er beklædt med store sæk.
Sidste del af forfladen er med BV forbundet til pancreas, colon og binyre.
Beskriv den fibrøse kapsel
Capsula fibrosa er glat og ueftergivelig. Fortsætter ind i sinus renalis.
Beskriv nyrelogen
Nyren og binyren er lejret sammen i fascia renalis. Fascien beklæder med to blade nyrens for- og bagflade.
De to blade smelter sammen medielt, lateralt og opadtil. Logen er åben nedadtil, dog findes her en fedtprop. Åben nedadtil.
Lag: Capsula fibrosa, perirenalt fedt, fascia renalis, pararenalt fedt.
Dette er fysiologisk fedtvæv.
Beskriv nyrerne makroskopisk (indvendigt)
Hilum fortsætter i sinus renalis som indeholder fedtvæv, calices major et minor samt pelvis renalis.
Marven dannes ved 7-11 pyramider hvis apex (papilla renalis) vender mod sinus og basis mod cortex.
Papillerne har huller hvorfra samlerørene dræner urinen til calyx minor. Pyramiderne indeholder nyretubuli.
Cortex er det resterende, mellem og perifert for pyramiderne.
Grynet da det indeholder Corpuscula Renalia. Marvstråler fra basis af pyramiderne dannes af tubuli.
Beskriv forskellen mellem lobi og lobuli renalis
Lobus er en nyrepyramide og tilhærende barksubstans.
Lobulus er marvstråle og tilhørende bark.
Beskriv nyrernes karforsyning
Aprta abdominalis —> A. renalis —> Segmentarterier (5stk) —> aa. Interlobares
arkuate arterier –> interlobulære arterier –> afferente arterioler –> glomerulus –> efferente arterioler –> (vasa recta/peritubulære kapillærer) –> venøse system parallel med det arterielle –> interlobulære –> arkuate –> interlobulære –> V. Renalis –> V. cava inferior.
Ingen anastomoser hvorfor trombose er fatalt.
Der kan forekomme polyarterier via accessoriske nyrearterier fra sidegrene til Aorta.
Angiv lymfedrænagen
Lymfekarrene fra nyrerne ender i lnn. Lumbales langs Aorta
Beskriv nerveforsyningen
Sympatiske grene fra prævertebrale plexer.
Giver konstriktion i arterioler. Stimulerer celler som udskiller renin.
Ingen betydende parasympatisk innervation.
Beskriv det kvindelige urinrør (urethra)
Det er 4 cm langt mellem ostium urethrae internum og externum. Lumen < 1 cm.
Sammenklappet undtages ved vandladning.
Længdefoldet slimhinde (lumen = stjerneform).
Crista urethralis på bagvæg
Vægtykkelse 1/2 cm. Slimhinden har lacunae urethrales og Gl. urethrales som udmunder på papillen (ostium ostium externum). På hver siden udmunder én særlig lang Ductus paraurethralis.
Beskriv det kvindelige urinrør ift. topografi, relationer og sfinkter urethrae.
Ostium interna ved trigonum vesicae, mens ostium externa i vestubulum vaginae bag clitoris.
Følger vaginas forvæg. Øgerste del indlejret i vesica urinaria. Paserer gennem levatorspalten og diafragma urogenitale (M. sfinkter urethrae externus).
Beskriv det kvindelige urinrørs kar- og nerveforsyning
A. Pudenda interna –> A. Urethraelis
Vener til plexus venous vaginalis og uterinus.
Nerver fra plexus hypogastricus og nn. pundendus (Sfinkter urethrae externus).
Beskriv uretras kontinenszoner
Øvre:
Blærehalsen med inter sfinkter (Især hos manden).
M. Levator anti, Lig. Pubovesicale (Ophængsapparat).
Øvre kontinenszone svækkes ved fødsel + alder.
Nedre:
Rhabdosfinkteren (intramural) og sfinkterrefleks (kortvarig ved host).
