Nyrene mikroskopisk Flashcards
Beskriv vejen gennem nefronet og deres lokalisation.
Corpusculum renis (cortex) –> Pars convoluta proximal tubuli (cortex) –> Pars recta proximal tubuli (medulla) –> Tynde segment (medulla) –> Pars recta (distal tubulus (medulla) –> Pars convoluta distal tubulus (cortex) –> Samlerør (alle lag) –> Papilla + area cribrosa.
Hvilke segmenter danner Hendle slyngen?
Pars recti (proximal tubulus, tynde segment og pars recti af den distale tubulus.
Angiv forskellen på corticale og juxtamedullære nefroner
Corticale nefroner (85%): Corpusculum renis beliggende i ydre cortex samt kort Henle-slynge som kun når til mellem ydre og indre segment af marven. Evt. mangel på tyndt segment.
Juxtamedullære nefroner (15%):
Corpusculum renis i indre cortex. Lang Henle-slynge til papilla samt langt tyndt segment. Ses hos dyr i tørkeområder fordi deres urin kan opkoncentreres mere end i de korte nefroner.
Beskriv corpusculum renis (nyrelegemet)
Indeholder glomerulus med omkringsliggende Bowmansk kapsel.
Det parietale lag danner ydre lag, mens det viscerale danner det indre lag og beklæder kapillærerne (glomerulus). Mellem de to lag findes urinrummet som i urinpolen ender i proximal tubulus.
I karpolen bliver det viscerale til det perietale blad og der ses en afferent og efferent arteriole (mesangioalregionen).
Beskriv den Bowmanske kapsel mikroskopisk
Parietale blad: Enlaget pladeepithel + basallamina udadtil.
Viscerale blad(Udgør det inderste lag i filtrationsbarrieren): Podocytter hvor kernen er adskilt fra basallamina. Har primære og sekundære processer med fodprocesser. Har negativ glykocalyx. Rum mellem fodprocesserne = filtrationsspalter hvor filtrationsspaltemembranen spænder over. Denne adskiller blodet fra kapselrummet. Spalterne er dækket af en membran med huller i. Det er de små porer som er opbygget som en lynlås.
Mellem podocytterne og kapillærerne er den glomerulære basallamina som har kollagen og glykoproteiner. Den er meget tyk.
Kapillærernes endothel er affladet og der ses mange fenestrationer (+ diafragma) i cytoplasma. Fenestrationerne lukkes i efferent retning.
Beskriv den glomerulære filtrationsbarriere
Bestående af kapillærendthelet, glomerulære basallamina og filtrationsspalterne.
Filtrationsbarrieren er negativt ladet.
Adskiller blodet fra kapselrummet.
Tilbageholder store samt negativt ladede molekyler. Aflange, små og positive molekyler kommer let igennem.
Filtrat via trykforskel (10 mmHg) + hydrostatisk tryk.
125 ml filtration/min
Albumin = negativ ladning = tilbageholdelse i kapillærerne.
Patologi: Ændring af barrierens negative ladning giver dermed negativtladede molekyler adgang.
Beskriv mesangialregionen
Området hvor kapillærslyngerne udgår. Indeholder mesangioalcellerne som har store kerner og udløbere mellem kapillærerne. Indeholder aktin og myosin.
Cellerne er lejret i matrix og kontraheres ved Ang-II.
Har fagocyterende funktion samt støttende.
Beskriv tubulus proximalis
Genkendes især ved en høj børstesøm. Man kan ikke se cellegrænser.
Vi behøver ikke kende foreskellen mellem recta og colvoluta.
Pars convoluta løber i cortex, mens pars recta løber i medulla i yderzone-yderstribe.
Enkeltlaget kubisk/cylindrisk epithel med høj børstesøm med glykocalyx. Svage cellegrænser - de kan altså ikke ses.
Forbundet via zonula occludentes som er utætte i pars convoluta modsat recta.
Indeholder aquaporin-1 som sikrer vandoptage ved osmose grundet Na-optag.
Indeholder mange lysosomer og mitochondrier - basalstribning. Cellerne har interdigitationer for at øge selve cellens overflade så der kan sidde flere proteiner/transportere i membranen.
Beskriv det tynde segment
Genkendes ved fladt enlaget epithel og at cytosolbremmen er tydelig.
Corticale nefroner: Tyndt segment meget kort/ikke tilstedeværende
Juxtamedullære nefroner: langt og når ned i medulla.
Beklædt med enlaget pladeepithel med zonula occludentes. Descenderende del har aquaporin-1 og er meget permeabel for vand, % Na-reabsorption.
Beskriv tubulus distalis
Genkendes ved apikale kerner og lavt kubisk epithel.
Pars recta:
Tynde segment –> macula densa
Har lavt kubisk epithel med zonula occludentes og korte. mikrovilli. Svært at se cellelinjer (adskillelse). Indeholder mange mitochondrier.
Impermeabel overfor vand men tillader reabsorption af Na.
Pars covoluta:
Macula densa –> samlerør. Små kubiske celler uden børstesøm med apikal kerne. Har zonula occludentes. Spredte mikrovilli og mange mitochondrier.
Ingen aquaporiner = impermeabel overfor vand. Dog reabsorption af Na.
Beskriv macula densa
Celleplade i distale tubuli med relation til mesangialregionen. Kernerne ligger tæt og de er kubiske
Cellerne ligger tæt og er en smule mørke.
Området er vigtigt for styring af strømningshastighed og reninsekretion. Har direkte kontakt til muskelcellerne i den afferente arteriole.
Beskriv samlerørene
Connecting tubuli fra forskellige nefroner danner de kortikale samlerør og løber i medulla som medullære samlerør. Også disse løber sammen og danner ductus papillaris som gennemløber area cribrosa i nyrepapillen.
Har kubisk epithel med lyse hovedceller og mørke indskudsceller. (Dette er meget detaljeret ifølge underviser)
Har zonula occludentes.
Hovedcellerne har aquaporin-2 hvis mængde reguleres af ADH og dermed kontrollerer permabiliteten for vand. Jo mere ADH jo højere permabilitet.
Klare celleafgrænsninger og toppede brosten.
Beskriv det juxtaglomerulære apparat
Indeholder macula densa celler, ekstraglomerulære mesangialceller og juxtaglomerulære reninsecernerende celler.
Angiver celler i rummet mellem macula densa og de to arterioler.
JG-celler: Afferente arteriolers væg som indeholder renin.
I apparatet foregår autoreguleringen.
Beskriv det interstitielle væv
Findes især i medulla og består bl.a. af fibroblaster som danner EPO (cortex).
Beskriv nyrens blodkar
A. renalis ender i segmentearterier som deler sig i interlobares, A. arcuata og interlobulares. Her afgår afferent arteriole ind i glomerulus og ud som efferent arteriole. I juxta nefroner bliver den efferente direkte til ascenderende og derefter til descenderende vasa recta. Fra corticale nefroner findes det peritubulære kapillærnetværk (vigtigt for reabsorption). Det hele ender i V. arcuata.
V. interlobulares, V. arcuata til V.interlobares og V. renalis (ingen segmentvener).
Juxtamedullære nefroner:
Efferente arterioler fortsætter i marven som vasa recta - de løber på samme måde som Henle slyngen.
Corticale nefroner:
Efferente arterioler danner et kapillærnetværk som omkredser tubuli i cortex. (Peritubulære kapillærer)
A. renalis bliver til fem segmentarterier uden anastomoser (nekrose).
