Neurooftalmologi Flashcards

1
Q

Neurooftalmologisk undersøgelse: hvad indbefatter den?

A

En undersøgelse af papil, synsbaner, pupil, øjenbevægelser.

Papil:

  • Oftalmoskopi
  • OCT-scanning af nervetrådslaget

Synsbaner:

  • MR-scanning
  • Synsfeltundersøgelse

Pupil:

  • Størrelse
  • Reaktion for lys
  • Swinging flash light-test
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan kan man se papilødem ved oftalmoskopi?

A

Aksonerne svulmer op og giver randsløring af papillens afgrænsning. Normalt kan man se at papillen er skarpt afgrænset, og det er den ikke her. Papillen får også et rødmosset udseende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan diagnosticerer og monitorerer man papilødem?

A

Med en OCT-scanning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er stasepapil?

A

Bilateralt (i 98% af tilfældene) papilødem grundet forhøjet ICP

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke symptomer kan man se ved forhøjet ICP?

A
  • Bilateralt papilødem
  • Hovedpine, kvalme, opkastninger
  • Dobbeltsyn (abducenspåvirkning)
  • Pulsativ tinnitus
  • Transitoriske visuelle obskurationer (lysfænomener)
  • Oftest normalt centralt syn (synstab sent i forløb)
  • Synsfeltdefekter
  • Senere atrofisk papil
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad skal man overveje hos yngre, overvægtige kvinder med stasepapil?

A

Om de har idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan kan man udrede om der er tale om idiopatisk intrakraniel hypertension som årsag til stasepapil?

A

Med en MR-scanning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad kan man se på en MR-scanning hvis der er tale stasepapil forårsaget af IIH?

A
  • Affladet posterior bulbus
  • Snoede nerveskader
  • Empty stella
  • Sinus transversus stenose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan behandler man IIH?

A
  • Vægttab, motion og kostomlægning (særlig nedsat saltindtag).
  • Tbl. carboanhydrasehæmmere (Diamox).
  • Lumbalpunktur (både midlertidig behandling samt i diagnostisk øjemed).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad skal man huske at tænke, hvis man ser en patient med bilateralt papilødem?

A

At alle patienter med bilateralt papilødem har en hjernetumor indtil det modsatte er bevist. De skal derfor scannes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke to typer opticusneurit findes der?

A
  • Anterior opticusneurit/papillit (1/3)

- Posterior/retrobulbær neurit (2/3)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Ved hvilken af de to typer opticusneuritter ses der associeret papilødem?

A

Ved den anteriorer opticusneurit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er symptomerne og fund ved opticusneurit?

A
  • Gradvist synstab over timer-dage
  • Retrobulbære smerter ved øjenbevægelse (90%)
  • Nedsat farvesyn der overstiger synsnedsættelsen
  • RAPD
  • Central/paracentrale synsfeltdefekter (ved computerperimetri)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad kan man se ved oftalmoskopi ved opticus neurit?

A

Normale forhold!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad skal man huske at overveje hvis man ser en pt med opticus neurit?

A

Om de kan have MS! Idet der er kraftig association mellem opticusneurit og MS, hvor 50% med opticusneurit udvikler MS, bør man udføre en MR-scanning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan behandler man opticusneurit? Hvordan er synsprognosen?

A

Man kan overveje at behandle med systemisk steroid ved nedsat syn, men dette forkorter alene atacket og ændrer IKKE på slut-visus eller recidivfrekvensen.
Synsprognosen er god.

17
Q

Papilødem kan også opstå ved anterior iskæmisk opticus neuropati (AION). AION inddeles i 2 typer. Hvilke?

A

Arteritisk-AION og non-arteritisk AION.

18
Q

Hvad skyldes arteritisk-AION? Hvem ses det hos?

A

Skyldes vaskulit, hyppigst arteritis temporalis.

Ses hos de +60-årige

19
Q

Symptomer og fund ved arteritisk-AION?

A
  • Oftalmoskopi med et klassisk hvidt papilødem
  • Ved palpation over arterien vil denne føles fortykket og øm
  • Paraklinisk ses markant øjet SR og CRP
  • Ved UL-scanning og biopsi ses inflammation af arterievæggen og mindsket volumen

(det står ikke i slidet, men normalt ved arteritis temporalis ser man jo også hovedpine og proksimal muskelsvækkelse).

20
Q

Behandling af arteritisk-AION? Prognose?

A

Behandling:
Højdosis prednisolon i samarbejde med rheumatologerne for at hindre at det andet øje afficeres

Prognose:
ELENDIG. Irreversibelt dybt synstab.

21
Q

Hvad skyldes non-arteritisk-AION?

A

Skyldes formentlig et vandskelsinfarkt

22
Q

Hvem er i risiko for at få non-arteritisk-AION?

A

Vaskulært disponerede ældre mænd med DM og hypertension er i særlig risiko.

Endvidere disponerer en anatomi med en tætpakket optic disc med en lille central cup også til lidelsen (fordi karrene lettere afklemmes her).

Viagrabrug er også sat i forbindelse med lidelsen.

23
Q

Symptomer og fund ved non-arteritisk-AION?

A
  • Ved oftalmoskopi ses sektorformet papilødem, som er mere hyperæmisk end det blege papilødem der ses ved arteritisk AION.
  • Mildt synstab
  • Mindre synsfeltdefekt
24
Q

Behandling af non-arteritisk-AION? Prognose?

A

Ingen dokumenteret behandling, men det er vigtigt at udelukke arteritis temporalis og forebygge nye tilfælde (diagnosticering og behandling af risikofaktorer)

Synsprognosen er generelt god

25
Q

Så hvordan kan man se forskel på arteritisk-AION og non-arteritisk-AION?

A

Ved arteritisk-AION vil der være øget SR og CRP og fortykket og øm a. temporalis og det vil der ikke være ved non-arteritisk-AION.

Oftalmaskopi: Ved arteritisk-AION vil papilødemet være hvidt, ved non-arteritisk-AION vil papilødemet være sektoropdelt og hyperæmisk (rødt).

Synstab og synsfelttab vil være mindre udtalt ved non-arteritisk-AION end ved arteritisk-AION.

Prognosen er elendig ved arteritisk-AION, prognosen er god ved non-arteritisk-AION.

26
Q

Hvornår kan der ses opticus atrofi? Hvad ser man ved oftalmoskopi?

A

Opticus atrofi kan ses 4-6 uger efter en opticusskade eller opticussygdom. Skyldes tab af ganglieceller.

Synsnerven ses karfattig og affarvet, nærmest porcelænshvid.

27
Q

Hvilken type synsfeltdefekt ses der ved læsioner i n. opticus?

A

Monokulære synsfeltdefekter.

der vil også være nedsat syn, nedsat farvesyn, RAPD og efter 4-6 uger kan opticusatrofi ses

28
Q

Pupilabnormiteter kan inddeles i 2 “kategorier”. Hvilke?

A
  1. Nedsat reaktion for lys (skyldes en afferent defekt i n. opticus)
  2. Anisokori (pupildifferens) (skyldes en efferent defekt i pupilcenteret i hjernestammen (n.oculomotorius eller ganglion ciliare)).
29
Q

Hvorfor er det vigtigt at patienten fokuserer på noget langt væk når man undersøger pupillerne?

A

Fordi der er noget der hedder nærblikrefleksen. Når vi skal fokusere på ting tæt på, iværksættes denne refleks. Der opstår en triade dels af akkommodation (zooming i linsen), konvergens (øjnene drejer indad) og en samtidig pupilkontraktion. Så det er vigtigt at patienten fokuserer på noget længere væk, så man er sikker på at den pupilkontraktion man ser ikke er forårsaget af nærbliksrefleksen.

30
Q

Er anisokori (pupildifferens) altid et faresignal?

A

Nej, fysiologisk anisokori ses hos 20% af befolkningen. Her ser man at det er ens i lys og mærke, at der kan være døgn- og side-variation.

31
Q

Ved hvilke tilstande kan der opstå anisokori (5)?

A
  • Irisskade
  • Horners syndrom
  • Adies toniske pupil
  • Oculomotorius parese
  • Farmakologisk
32
Q

Hvad skyldes Horners syndrom? Hvad ser man?

A

Skyldes afbrudt sympatisk nerveledning til øjet (der er mange årsager, kan både være 1., 2. og 3. neuron skade).

Man ser:

  • Lille pupil
  • Lille ptose
  • Evt. ipsilateral nedsat svedtendens
  • Evt. ipsilateral revers ptose af nedre øjenlåg
33
Q

Hvordan verificerer man diagnosen Horners syndrom?

A

Diagnosen bekræftes ved at pupildifferensen er størst i mørke, idet den normale pupil udvides i mørke.

Kokain-øjendråber vil IKKE dilatere Horners-pupillen, men vil dilatere den raske pupil

Apraclonidin-dråber VIL medføre pupildilation af Horners-pupillen, men ikke den raske pupil

34
Q

Skal Horners syndrom udredes akut?

A

Der er flere alvorlige og livstruende tilstande der kan give Horners syndrom, så det bør udredes akut.

Oversigt over årsager:

  1. neuron skade:
    Hjernestammeinfarkt (her vil man se andre neurologiske symptomer)
  2. neuron skade:
    Apikal lungetumor, efter carotis-kirurgi, tumores på halsen, discusprolaps
  3. neuron skade:
    Carotisdissektion, obs. pludselig smerter på hals eller hovedpine (henvis akut til neurolog).
35
Q

Hvad skyldes adies toniske pupil? Hvad ser man?

A

Adies toniske pupil skyldes afbrudt parasympatisk nerveledning til øjet. Kan opstå efter herpes zoster udbrud, laserbehandling eler orbitatraumer. Hyppigst er det dog idiopatisk.

  • Karakteriseret ved en ipsilateral stor trægt-reagerende pupil.
  • Normal kontraktion ved konvergens
  • Over tid bliver pupillen lille (kaldes så Little old adies) og den modsidige pupil kan også rammes .
36
Q

Hvordan diagnosticerer man adies toniske pupil?

A

Diagnosen bekræftes ved at man ser ormeagtige iris-bevægelser ved spaltelampe-undersøgelse. Derudover kan man lave en farmakologisk test med Pilokarpin-dråber, hvor Adies-pupillen kontraheres mens den normale pupil ikke gør.

37
Q

Hvad skal der til for at det ikke “kun” er adies toniske pupil men et syndrom?

A

Ved samtidig nedsatte dybe senereflekser betegnes tilstanden Adies syndrom. Rammer typisk kvinder mellem 20-50 år.

38
Q

Dilateret, lysstiv pupil: hvornår kan det ses (4)?

A

Akut vinkellukning (akut glaukom):

  • Middeldilateret og lysstiv pupil
  • Rødt, smertefuldt øje samt hovedpine og kvalme

Cerebral katastrofe:
- Intracerebral blødning/inkarceration med tryk på n. oculomotorius

N. oculomotorius parese:
- Altid samtidig ptose og motilitetsforstyrrelser

Farmakologisk:

  • Atropinlignende stoffer i planter (natskyggefamilien)
  • Søsygeplaster
  • Inhalationsmedicin
  • Diagnose: ingen eller sparsom effekt ved 1% Pilokarpin-dråber
39
Q

Man burde nok lige lave et fc med hvilke tilstande der kan give papilødem, men orker ikke lige nu

A

bare ærgerligt