Nethindeløsning (amotio retinae) Flashcards
Der findes 3 typer nethindeløsning - hvilke?
- Rhegmatogen
- Traktionsbetinget
- Serøs
Hvilke risikofaktorer findes der ved rhegmatogen nethindeløsning?
- Myopi (nærsynethed)
- Alder
- Nuværende eller tidligere øjentraume
- Tidligere øjenkirurgi (typisk kataraktopereret)
Hvordan behandles rhegmatogen nethindeløsning?
Med operation (enten intern (vitrektomi) eller ekstern)
Hvad afhænger prognosen for rhegmatogen nethindeløsning af?
Prognosen afhænger af om makula er involveret eller ej (involveret = dårligere prognose).
Det er meget vigtigt, at pt er henvist inden macula er afficeret (hvis man altså ikke først opdager det der)
Hvilken af de 3 typer nethindeløsning er den hyppigste? Hvor mange om året?
Den rhegmatogene nethindeløsning er den hyppigste, der ses ca. 600 om året i DK
Hvad er rhegmatogen nethindeløsning betinget af?
Betinget af glaslegemesammenfald og hul i nethinden
Hvad skyldes traktionsbetinget nethindeløsning?
Det skyldes proliferativ diabetisk retinopati (PDR). PDR giver bindevævsdannelse –> trækker nethinden af/løs
Hvad skyldes serøs nethindeløsning?
Skyldes medicinsk nethindesygdom (f.eks. våd AMD, diabetisk makulært ødem (DME) eller retinal veneokklusion.
Hvilken af de 3 typer kræver ikke operation?
Serøs nethindeløsning. Man skal behandle den tilgrundliggende årsag. De andre to kræver OP.
Hvordan foregår udviklingen af rhematogen nethindeløsning?
Tretrinsraket!!
Det starter som et glaslegemesammenfald (1) som kan udvikle sig til et retinalt hul (2), som kan udvikle sig til nethindeløsning (3).
Vigtigt at vide, at det kan “stoppe” undervejs. Altså at et glaslegemesammenfald ikke ALTID udvikler sig til et retinalt hul eller at et retinalt hul ikke ALTID udvikler sig til nethindeløsning. Men ved en rhematogen nethindeløsning er de to trin altid gået forud.
Hvorfor får man glaslegemesammenfald?
Det er et aldersbetinget fænomen, som formentlig sker hos alle.
Hvad er symptomerne på et glaslegemesammenfald? Sker det hurtigt eller langsomt?
- Sker ofte uprovokeret og hurtigt
- Evt. asymptomatisk
- Mouches volantes (bevægelige myg eller spindelvæv (floaters) i det ene øje)
- Symptomerne svinder (oftest) langsomt i løbet af måneder i takt med at glaslegemet langsom falder ned i bunden af øjet
Er glaslegesammenfald en akut tilstand? Hvilken behandling kræver det?
Nej, det er ikke en akut tilstand, men det bør kontrolleres hos en øjenlæge inden for 2 uger.
Det kræver som udgangspunkt ikke behandling.
I hvor mange % af symptomatiske glaslegemesammenfald vil et retinalt hul være en komplikation?
Retinalt hul er en komplikation til 10% af symptomatiske glaslegemesammenfald.
Hvilke symptomer ses der ved et retinalt hul?
Patienten ser lys-/lynglimt
Er retinalt hul en akut tilstand? Hvilken behandling kræver det?
Ja. Det kræver profylaktisk laserbehandling omkring hullet for at sikre at det ikke progredierer til en nethindeløsning.
Hvilke symptomer ses der ved en rhegmatogen nethindeløsning?
Patienterne oplever at der kommer en langsomtvoksende skygge i synsfeltet som langsomt breder sig. Hvis makula afficeres –> svært visustab
Hvilke undersøgelser laver man for at undersøge for rhegmatogen nethindeløsning?
- Visusundersøgelse
- Synsfeltundersøgelse (vigtigste undersøgelse som kan fange sygdommen, da en nethindeløsning i starten rammer periferien af nethinden)
- Oftalmoskopi
- Evt. en B-scanning (ultralyd af øjet). Det kan man gøre, hvis glaslegemet er fyldt med blod, og man derfor ikke kan se noget ved alm. oftalmoskopi.
Hvordan behandles rhegmatogen nethindeløsning?
Med operation.
- Intern (vitrektomi)
- -> Den hyppigste OP (90%).
- -> Man fjerner glaslegemet og lægger nethinden på plads med gas eller olie.
- -> Man skal påregne en kataraktoperation efterfølgende.
- Ekstern (ydersiden af øjet)
- -> Anlæggelse af plombe fikseret til sclera der hvor der er en rift
- -> Suger væsken under nethinden ud
- -> Hullet er hermed forseglet
Hvornår skal man planlægge en operation for nethindeløsning? Hvad er prognosen efter OP?
Hvornår operationen planlægges afhænger af om makula er afficeret eller ej.
Makula ikke afficeret:
Operation førstkommende hverdag, så de får den bedst mulige synsprognose. Synes forventes at blive normalt efter OP.
Makula afficeret:
Operation kan udskydes et par dage, da de ikke har samme gode prognose (skaden er sket). Deres syn vil ofte være moderat nedsat efter OP.
Opsummering: Hvad er kardinalsymptomerne ved hhv. glaslegemesammenfald, retinalt hul og nethindeløsning?
Glaslegemesammenfald: flydende uklarheder på synet
Retinalt hul: Lysglimt
Nethindeløsning: Langsomt voksende stationær skygge
Opsummering: Hvor hurtigt skal man henvise til øjenlæge ved hhv. glaslegemesammenfald, retinalt hul og nethindeløsning?
Glaslegemesammenfald: Henvisning til praktiserende øjenlæge inden for 2 uger
Retinalt hul: Akut henvisning til praktiserende øjenlæge (eller øjenafdeling hvis weekend/aften)
Nethindeløsning: Akut henvisning
Konklusion fra PP
- Vigtigt at kortlægge tilgrundliggende årsag til nethindeløsning
- Glaslegemesammenfald, retinalt hul og rhegmatogen nethindeløsning er et kontinuum inden for samme sygdomsspektrum; det er vigtigt at kunne visitere korrekt ud fra symptomalogi
- Rhegmatogen nethindeløsning kræver operation; prognose afhængig af om makula er påvirket