Nervesystemet Flashcards

1
Q

Beskriv en neurons opbygning

A

Soma - indeholder nukleus og andre celleorganeller
Dendritter - modtager impulser
Axoner - transporterer impuls
Synapse (for enden af axon) - videresender impuls via neurotransmitter
Neurofilamenter/NF - netværk af tråde/fiber, der forlænger cellen ud i axonet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv hvilke typer af glia, der findes, og hvad deres funktion er

A

Microglia: immuncelle, der varetager fagocytose

Oligodendrocytter: danner myelinskeder omkring axonerne (kun i CNS)

Astrocytter: danner struktur/support, regulerer ionkoncentration i vævet (især Kalium)

Swannske celler: danner myelinskeder omkring axonerne i PNS

Ependyma: epitel-membran, der dækker ventrikler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv de tre funktionelle typer neuroner

A

Sensorisk

Motorisk

Interneuron - befinder sig i hjernen og rygmarven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv de tre strukturelle typer neuroner

A

Pseudo-unipolær: Dendrit og axon er vokset sammen til 1 udløber fra soma (ex. sensoriske neuroner, hvis soma befinder sig i det dorsale ganglie)

Multipolær: mange udløbere (mange dendritter, et axon) (ex. neuroner i CNS)

Bipolær: 2 udløbere - 1 dendrit, 1 axon (ex. øjne, ører, næse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv hvilemembran- og aktionspotentialet

A

ECV: meget Na
ICV: meget K
Hvilemembranpotentialet: -70 mV (mere Na ud end K inde)

Aktionspotentiale: depolarisering af neuronet/axonet

  1. der sker en ladningsforskydning i neuronet (skal overstige -55 mV)
  2. Ladningsforskydningen får Na-kanalerne til at åbne sig –> depolarisering (50 mV)
  3. Depolariseringen får kaliumkanalerne til at åbne sig –> repolarisering til -70 mV
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Forklar alt-eller-intet-princippet

A

Natriumkanalerne åbnes kun hvis depolariseringen overstiger -55 mV.

Man kan ikke have et ‘lille’ aktionspotentiale - impulsen har samme størrelse uanset hvad (hvis den altså kan ske)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Forklar en impuls

A

En impuls er en serie af aktionspotentialer langs et axon.

Det kan kun gå en retning, da natrium- og kalium-kanalerne går i et ‘resting state’ efter de-og repolarisering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv en synaptisk transmission

A

Fra en præsynaptisk til postsynaptisk neuron.

  1. Depolarisering af aksonet
  2. Calciumkanaler åbnes og calcium strømmer ind
  3. Calcium stimulerer vesiklerne til at søge mod synapsekløften, hvor neurotransmitterne frigives ved exocytose
  4. Neurotransmittere strømmer ud i synapsekløften og binder til receptorer på den postsynaptiske neuron.
  5. Et enzym(fx acethylcholinesterase) fjerner neurotransmittere fra receptorer og den præsynaptiske neuron reabsorberer neurotransmitteren.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Giv eksempler på neurotransmittere

A

Acethylcholin (CNS og PNS) - kontrollerer skeletmuskulaturs signaler
Nor(adrenalin) - (CNS - mangel kan despression og PNS - sympaticus)
Dopamin - (CNS - velbehag og PNS - inhibitor og udløser)
Histamin (CNS - stimulerer vågenhed)
Serotonin (CNS - stimulerer træthed, inhibitor)
Endorfiner - (PNS- inhibitor -> nedsætter følelsen af smerte)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv CNS’s meninges

A

Fra inderst til yderste

  • Pia mater: tynd membran med mange nerver og blodkar (følger cortex’s forløb og dermed også sulci og fissuerer)
  • (subaracnoide rum) : cerebrospinalvæske
  • Aracnoidea mater: tynd membran uden blodkar
  • Dura mater : bindevæv med blodkar og nerver
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv inddelingen af cortex

A

Frontallappen - motorik og koncentration
Parietallappen - følesans og rummelig sans
Temporallappen - hørelse og frygt
Occipitallappen - syn og visuel hukommelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv de 3 typer af fordybninger i hemifærerne og de navngiv de vigtigste af disse.

A

Gyrus - fremhævninger

Sulci (fure)

  • Sulcus centralis (adskiller frontallap og parietallap)
  • Sulcus lateralis ( Adskiller frontallap og temporallap)

Fissur(meget dybe fure

  • Fissura longitudinalis (adskiller de to hemisfære)
  • Fissura transversales (adskiller cerebellum og cerebrum)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv “det motoriske cortex”s områder

A
  • Primær motorisk cotex( anteriort for sulcus centralis)
  • Brocas - tale (frontallappen)
    Frontale blikcenter - styrer øjets bevægelse frontallappen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv “det sensoriske cortex”s område3r

A
  • Primære sensoriske cortex (posteriort sulcus centralis)
  • synscortex (occipitallappen)
  • audiotoriske cortex (inferiort til sulcus centralis)
  • wernickes område - forståelse af tale (mellem temporal- og parietallappen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv corpus callosums funktion og placering

A

Funktion: forbinder de to hemisfærer

Placering: Inferior til cerebrum // superior til diencephalon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv hhv. grå og hvis substans

A

Grå: indeholder cellekerner (cortex)

Hvid: indeholder axoner, der er myelinerede (=hvide)

17
Q

Beskriv opbygningen af diencephalon

A

Thalamus - hjernens sekretær

Hypothalamus - opretholder homeostase; temperatur, vand, elektrolyt, BT, puls

Hypofysen (adeno/neuro) - udskille hormon

Koglekirtlen - søvn

18
Q

Angiv basalgangliernes placering og funktion

A

Placering: dybt i cerebrum

Funktion: sørger for flydende bevægelser (thalamus + primære motoriske cortex)

19
Q

Beskriv opbygningen af hjernestammen

A

Mescencephalon

Pons - hjernebro mellem cerebrum og cerebellum

Medulla oblongata - hjerterytme, RF, BT

(Formatio retikularis): samling nervecellekerner, der løber igennem hjernestammen (bevidst//koma)

20
Q

Beskriv cerebellums placering, opbygning og funktion

A

Placering: posteriort for hjernestammen, inferiort til occipitallappen (adskilt af transvilissen)

Opbygning: består af to hemisfærer

Funktion: Autopiloten (procudiral hukommelse), muskel-hukommelse, indøvede vaner og bevægelser

21
Q

Beskriv ventrikelsystemets placering, opbygning og funktion

A

Opbygning: 4 hulrum

Placering:

  • 1 og 2: cerebrum (frontallappen)
    1. : diencephalon
    1. : mellem cerebellum og hjernestammen –> flyder videre ud til sub-arachnoidea for hhv. hjernen og rygmarven

Funktion: produktion af cerebrospinalvæske

22
Q

Beskriv cerebrospinalvæskes produktion, funktion og cirkulation

A

Produktion: plexus corideus placeret i de laterale ventrikler (1. og 2.)

Funktion: støddæmpende, opretholdelse af ionkoncentration, bortskaffelse af affaldsstoffer

Cirkulation: fra 4. ventrikel løber CB-væske ud i kanalis centralis (langs rygmarven) eller ud i det subarachnoide rum. Til slut optages det i de venøse kar.

23
Q

Beskriv medulla spinalis’ opbygning, segmenter og funktion

A

Opbygning: sommerfugleform - grå substans danner baghorn (sensorisk) og forhorn (motorisk), hvid substans omkring

Segmentering (31 i alt)
Cervikale 8
Thorakale 12
Lumbale 5
Sakrale 5
Coccygeale 1

Funktion - styrer ekstremiteterne via PNS

  1. Impulsledning (afferent/efferent)
  2. Spinalrefleks
24
Q

Angiv rygmarvens nerveplexi og hvad et plexus er

A

Et plexus er en samling/netværk af både motoriske og sensoriske neuroner. Et plexus er fælles om at styre en del af kroppen (ex. styrer det brachiale plexus armene og hænderne)

Cervikale plexus
Brachiale plexus
Lumbosakral plexus

25
Q

Beskriv hvordan nervesystemet er inddelt

A

CNS
PNS
- Somatiske
- Autonome

25
Q

Beskriv hvordan nervesystemet er inddelt

A

CNS

  • PNS
    1. Sensorisk
    2. Motorisk
  • Somatiske
  • Autonome (sympatikus//parasympatikus)
26
Q

Nævn kranienerverne

A

det kan vi godt

27
Q

Nævn funktionsudfald, der kan forekomme ved skade på CNS og PNS

A

CNS

  • Affasi (enten ikke forstår eller ikke kan formulere sprog)
  • Neglect (nedsat opmærksomhed på den ene side af synsfeltet)

PNS

  • Nedsat følesans
  • Lammelse
  • Afklemte nerver
27
Q

Nævn funktionsudfald, der kan forekomme ved skade på CNS og PNS

A

CNS

  • Affasi (enten ikke forstår eller ikke kan formulere sprog)
  • Neglect (nedsat opmærksomhed på den ene side af synsfeltet)

PNS

  • Nedsat følesans
  • Lammelse
  • Afklemte nerver (Saturday Night Palsy, rodtryk)