Hjerte og kredsløb

Question 1

Beskriv hjertets opbygning

Answer 1

• to atrier
• to ventrikler
• to AV-klapper (atrio-ventrikulære)
• to semilunare klapper
• Vena cava
• Aorta
• Vv. pulmonalis
• Aa. pulmonalis
• Coronararterie
• Sinus coronarius
• Hjertevæg
• Pericardium

Question 2

Beskriv opbygningen af pericardium + hjertevæg

Answer 2

Yderst til inderst
1. Fibrøst pericardium
2. Parietale pericardium
    (spalterum med serøs væske)
3. Visceral pericardium / epicardium

4. Myocardium (hjertemuskulatur)
5. Endothel / endocardium

Question 3

Angiv hhv. det pulmonale og systemiske kredsløbs opbygning og funktion

Answer 3

Pulmonale

• Hjerte –> lunge
• Iltfattigt blod fra højre ventrikel –> Aa. pulmonalis –> lungekapillær –> Vv. pulmonalis –> venstre atrium
• Ilt blod

Systemiske

• Hjerte –> væv
• Iltet blod fra venstre ventrikel –> Aorta –> væv –> Vena Cava –> højre atrium
• Bringe ilt ud til kroppens væv og celler

Question 4

Angiv og beskriv hjertets klapper

Answer 4

Tricuspidalklappen

• 3 cusper
• Adskiller højre atrium og ventrikel

Pulmonalklappen

• 3 cusper
• Adskiller højre ventrikel og truncus pulmonalis

Bicuspidal/mitral-klappen

• 2 cusper
• Adskiller venstre atrium og ventrikel

Aortaklappen

• 3 cusper
• Adskiller venstre ventrikel og Aorta buen

Question 5

Angiv standardværdier for BT og puls

Answer 5

Puls: 60-80 slag i minutter

BT: 120/80 (hypertension: >140/90, hypotension <100/80)

Question 6

Angiv hjerteklappernes funktion og hvordan de virker

Answer 6

Funktion:
Forhindre tilbageløb af blod

Virkning:
Blodet løber fra hulrum 1 til hulrum 2. Når trykket i hulrum 2 overstiger trykket i hulrum 1, vil klapperne lukke for tilbageløb. Klapperne holdes tilbage af senetråde (cordae tendinae), der hæfter til papillærmusklerne, der hæfter i ventriklens vægge og kontraherer samtidigt med ventriklen.

Question 7

Angiv formlen for middelblodtryk

Answer 7

Middelblodtryk = minutvolumen * kredsløbsmodstand

BT = MV * TPM

(minutvolumen = slagvolumen * puls)

MV = SV * P

Question 8

Beskriv hhv det systoliske tryk og det diastoliske tryk, samt forklar hvordan man måler blodtryk

Answer 8

Det systoliske tryk: Det maksimale tryk ved ventrikulær sammentrækning
Det diastoliske tryk: Det laveste tryk i kar ved ventrikulær afslapning(diastole)

Blodtryksmåling: Blodtrykket måles ved at placere en manchet omkring højre overarm(hjerte højde) og pumpe luft således at blodgennemstrømningen stoppes. Herefter åbnes for ventilen og luften kan strømme ud. Her vil man notere hvornår man hører turbulens(det systoliske tryk) og igen notere når turbulensen stopper (det diastoliske tryk)

Question 9

Beskriv Frank/starlings lov og hvorledes preload, afterload og inotropi har indflydelse på slagvolumen

Answer 9

Oline: Det slut diastoliske volumen som funktion af slagvolumen

Astrid: Sammenhængen mellem slagvolumen og det slut diastoliske volumen.

Slagvolumen stiger hvis:

• Preload(Hvor meget der flydes i ventriklen inden systole) stiger
• Afterload(modstanden som ventriklen skal overvinde for at pumpe) falder
• Inotropi (ventriklens sammentrækningskraft) stiger

Question 10

Hvilke ikke hjerte fysiologiske faktorer indvirker på blodtryk

Answer 10

Neurale:
- Sympatikus (parasympatikus)

Humorale:

• Adrenalin
• Angiotensin II (ved lavt blodtryk)
• ADH

Lokalt

• Reducering af O2 eller pH -> øgning af gennemstrømning
• Forøgelse af CO2, mælkesyre, histamin, adenosin

Question 11

Angiv baroreceptorers funktion og placering

Answer 11

Placering:

• A. carotis
• Aortabuen

Funktion:
Monitorering af tryk i blodet ved mekanisk receptor, hvormed der sendes impulser til kardiologiske center i medulla oblongata.
- Ved højt blodtryk: mange impulser -> aktivering af parasympntikus
- Ved lavt blodtryk: få impulser -> aktivering af sympatikus

Question 12

Beskriv impulsens vej igennem hjertet

Answer 12

1. Impulsen igangsættes af pacemakerceller i sinusknuden. Impulsen spreder sig gennem atrierne og forårsager systole i disse
2. Impulsen samles og løber til AV-knuden, hvor der sker en forsænkning i signal
3. Impulsen løber igennem det His’ske bundt, der deler sig i to - hhv. højre og venstre grenbundt.
4. Impulsen løber gennem grenbundterne, der forgrenes i pukinje-fibre, der sendes impulsen ud til myocytterne, der kontraherer.

Question 13

Angiv takkerne på et EKG og beskriv deres betynding for hjerterytmen

Answer 13

P-tak: depolarisering af atrierne
QRS-tak: depolarisering af ventriklerne (repolarisering af atrierne)
T-tak: repolarisering af ventriklerne

Question 14

Beskriv den mikroskopiske opbygningen af et blodkar (både atrierne og venerne)

Answer 14

Fra yderst til inderst:

1. Tunica externa - fibrøst bindevæv
2. Tunica media - (elastisk bindevæv) + glatmuskulatur
3. Tunica interna - (kollagen og elastisk BV) + endothel

Arterier: tykt muskellag, lille lumen
Vener: tyndt muskellag, stor lumen, veneklapper

Question 15

Beskriv de mikroskopiske forskelle i opbygning fra arterie til kapillær

Answer 15

Arterie: 3 lag, tykt muskellag, lille lumen

Arteriole: 3 lag, mindre glatmuskulatur og mindre bindevæv

Kapillær: kun endothel, semipermiabel, prekapillær sphincter der regulerer blodtilførsel

Question 16

Beskriv de hydrostatiske og osmotiske kræfter i kapillærerne

Answer 16

På arteriesiden:
- Højt hydrostatisk tryk
- Lavere osmotisk tryk end i vævet
= nettotryk udad mod vævet (11 mmHg)- væskeudskillelse

På venesiden:
- Lavt hydrostatisk tryk
- Højere osmotisk tryk (grundet plasmaproteiner)
= nettotryk fra væv til kapillær (8 mmHg) - reabsorbtion af væske

De to nettotryk er ikke ens (11-8=3 mmHg), og denne mængde væske bliver i vævet enten som ødem eller optages i lymfesystemet.

Question 17

Hvad er et ødem og hvornår opstår de?

Answer 17

Et ødem er en væskeansamling i vævet.

Årsager:

• Forøget hydrostatisk tryk (mere væske presses ud af arterierne
• Forøget kapillær-permeabilitet (væsken har lettere ved at blive presset ud)
• Færre plasmaproteiner i blodet (lavere osmotisk tryk til at reabsorbere væske)
• Utiltrækkelig lymfedrænage (postoperativt)